FAKTA SOM FORTÆLLING. BILLED(FAG)BØGER SOM PÆDAGOGISK RESSOURCE

Transkript

1 FAKTA SOM FORTÆLLING. BILLED(FAG)BØGER SOM PÆDAGOGISK RESSOURCE

2 MENU Hvorfor læse litteratur? Skønlitterære og faglitterære billedbøger Lidt billedbogshistorie Nedslag i emner og eksempler Hvordan kan billed(fag)bøger formidles? Hvordan kan billed(fag)bøger vurderes?

3

4 BAGGRUND FOR OPLÆGGET Forskning i: Børnelitterære genrer Billedbogen som medie Faglitteratur Børns læse- og medievaner Litteraturformidling og litteraturdidaktik Læsekulturer Early literacy Om litteratur for og med 0-6-årige, se fx Evelyn Arizpe, Nina Christensen, Marianne Eskebæk Larsen, Ingeborg Mjør, Caroline Sehested, Trine Solstad, Elise Seip Tønnesen

5

6 HVORFOR LÆSE LITTERATUR? MARTHA NUSSBAUM: CULTIVATING HUMANITY, 1997 Behovet for at uddanne Citizens of the world, som har indlevelsesevne og kan agere i et landskab med kulturelle forskelle uden at falde for stereotypier eller fordomme Læsning spiller en rolle, fordi the narrative imagination og forståelsen for den anden bliver udviklet Even a simple nursery rhyme (..) leads children to feel wonder a sense of mystery that mingles couriosity with awe (89) Læsning med børn er development of moral capacities, training of imagination (89) Literature education er forbundet med udvikling af empathy (91), critical spirit (96), democracy men kulturen for læsning og fortolkning er afgørende

7 Judith Langer: Envisioning literature (1997/2011) Envisionment building [is] an acitivity in sense making, where meanings change and shift and grow as a mind creates its understanding of a work (..). Even after the last word is read (..), we are left with an envisionment that is also subject to change with additional thought, reading, discussion, writing, and living. (14-15)

8 RITA FELSKI: USES OF LITERATURE (2008) Undersøger læsningens konsekvenser og brugen af litteratur i et teoretisk og fænomenologisk 1. personsperspektiv. Felskis kategorier for effekt af læsning (har en meget bred forståelse af begrebet tekst og af læsning) 1) Recognition 2) Enchantment 3) Knowledge 4) Shock

9 Først er det lidt klamt. For det er klamt. Og mærkeligt. Små bryster, store bryster, gigantiske bryster. Numser. Numsehuller. Mega store, mega lange, mega stive tissemænd. At nogen vil se på sådan noget? Felix bliver helt svedig i hænderne. Og må synke mange gange.

10 BØRNELITTERATUR>BILLEDBØGER>BILLEDFAGBØGER Børnelitteratur er kendetegnet ved at have et barn som indskrevet læser, dvs. værket bærer i sig forestillingen om et barns viden om verden, sproglige og retoriske kapacitet og læseevne (Weinreich 2004). Billedbøger er kendetegnet ved at have billeder som hele eller en del af udtrykket. Billeder og tekst er ligestillet (i modsætning til illustrerede bøger), således at billederne er medfortællende. Fagbøger for børn er kendetegnet ved at have en didaktisk intention, dvs. at fremstille en viden, en sag eller et emne for sin læser. Læserkontrakten er, at indholdet kan efterprøves. En stor gruppe af fagbøger for børn tilhører genren billedfagbøger. Disse er kendetegnet ved i format og formidlingsstrategier ofte at ligge ganske tæt op ad de skønlitterære billedbøger.

11 LIGHED MELLEM FIKTIVE OG FAGLIGE BILLEDBØGER Billeder og tekst fungerer kompletterende og kontrapunktisk, dvs. billeder og tekst udvider hinandens betydning. Selvom billedfagbøger har en kontrakt om at afbilde virkeligheden, anvendes ofte fiktive træk. Det gælder fx anvendelse af narrativer, fiktive karakterer, billedrigt sprog. Der lægges op til en læsning, som ikke bare er rationel, men også følelsesmæssigt appellerende og engagerende.

12 BØRNELITTERATURHISTORIE Johan Amos Comenius: Orbis Sensualium Pictus, 1658 Den første billedbog Den første lærebog Den første skoledannende internationale børnebogsbestseller

13 1700-tallets børnelitterære udgivelser fra få, men meget ambitiøse. Her et uddrag fra Friedrich Justin Bertuchs Bilderbuch für Kinder, som var et værk i 12 bind, og det udkom over en periode på 40 år (fra slutningen af tallet)! Børn skulle læse om alle verdens fænomener også drabelige fabeldyr! Bertuch fremhævede billedbogen som en af de vigtigste elementer i barnekammeret: Vigtigere end vugge og andet legetøj! En billedbog kunne stimulere børns fantasi, leg og videbegær.

14 I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var zoologisk formidling i rimet form almindelig. En aktør på billedbogsmarkedet var de zoologiske haver, her: Zoologisk Haves billedbog (1906) Hos os er ræven jo brun og rød I skovens løv en fornuftig lød, Men oppe mod Nord, hvor alt er hvidt, Der ville det røde genere den tit. Dér farves ræven som is og sne, Så pelsen er næsten ej til at se, Ja hvidt og blåt er en praktisk dragt For en, der i sneen skal gå på jagt.

15

16 EMNER Formidling af zoologi spiller en enorm rolle i billed(fag)bøger for børn Dyreformidling har som vist en lang historie I Danmark er det særligt landbrugets dyr og vilde dyr, som optræder i fagbøgerne, men indimellem også insekter, reptiler, kæledyr mv. Der produceres også billedfagbøger om historie, kulturelle emner, geografi og om kroppen, forplantningen og meget andet

17

18 FORMIDLING AF BILLEDFAGBØGER Billed(fag)bøger egner sig godt til at indgå i forløb med andre aktiviteter Nogle billedfagbøger (især de narrative) egner sig godt til at blive læst i fællesskab Andre billedfagbøger egner sig til at blive læst i uddrag Billedfagbøger kan også være opslagsværker, som man kan konsultere for en kort bemærkning Billedfagbøger kan ligge fremme (som skønlitterære bøger) og være bladrebøger, som børn selv kan gå på opdagelse i uden voksenindblanding (også selvom børnene ikke kan læse) Billedfagbøger og skønlitterære bøger kan supplere hinanden Ved nogle typer af bøger kan det være svært at afgøre, om de er det ene eller det andet

19

20 VURDERING AF BILLED(FAG)BØGER Hvad er emnet og hvordan er det fremstillet? Er det opdateret viden, der formidles? Hvordan er læseren adresseret? Er fortællingen personlig eller tilstræbt neutral? Hvordan er sproget? Hvordan er illustrationerne? Er der samspil mellem tekster og illustrationer? Er det en konventionel eller en ukonventionel fagbog? Hvor og hvordan kan bogen bringes i anvendelse? Hvilken type læsning (fx selvlæsning eller fælles, én gang eller mange gange)? Hvilke andre aktiviteter kan bogen støtte eller støttes af?

21 AARHUS UNIVERSITET