Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015

Transkript

1 Samtaler om bøger i børnehøjde Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015

2 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer UCC siden 1999 Projektleder på Læseprojekterne Læseguide (2007) Den Levende bog (2007) Projekt familielæsning (2012)

3 Forfatter

4 Indhold Barn Pædagog Familie Bøger på Ipad Læsning Bog

5 Det funktionalistiske sprogsyn Sproget skal bruges for at kunne udvikles

6 Dialog og sproglig udvikling Dialog med børn gør sproget aktivt En god kommunikation er der, hvor man kommunikerer om noget, man er optaget af af noget meningsfuldt. Valget af den rigtige bog giver rig mulighed for meningsfulde samtaler. Caroline Sehested. 6

7 Pointer om læsning og små børn Fokus på dialog og samtale Den voksne er en rollemodel Hjemmets læsepraksis har stor betydning for barnets udvikling som læser Materiale, der udvælges skal være interessant og give mening for barnet Billedbøger på Ipad er et fint supplement til fysiske bøger

8 Familiens betydning

9 Pierre Bourdieu Vigtige begreber i Bourdieus tænkning: Felt Kapital Habitus

10 Felt Feltet udgøres af relationer mellem sociale positioner

11 Bourdieus kapitalbegreb Social kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital

12 Symbolsk kapital Økonomisk kapital Social kapital Kulturel kapital Adgang til penge og materielle goder Socialt netværk og medlemskab af en specifik gruppe Dannelse og sproglig kompetence

13 HABITUS Kroppen som en huskeseddel Habitus som en praktisk sans for at spille spillet indenfor givne felter Habitus styrer mod det kendte.

14 Vigtigheden af viden om barnets sociokulturelle bagrund Barnet vil fra den tidlige opvækst have indlejret en masse koder for dets måde at forstå læsesituationen på. Barnets habitus vil indeholde elementer af en læsekultur eller - måske lige så vigtigt - fravær af elementer af en læsekultur.

15 Strategier, hvor forældre spiller en vigtig rolle 1: Læse og vise bøger frem 2: Samtaler, historiefortælling og spil, der stimulerer sproget 3: Bevidste indlæringssituationer eks. lære kroppens dele at kende, tal, bogstaver, farver, former 4: Udvide horisonter besøge museer, se teaterforestillinger, høre koncerter, lade barnet selv dyrke sport, dans, male, spille musik Caroline Sehested. 15

16 Formelle literacy aktiviteter Tale om bogstaver Pege på bogstaver Barnets bogstaver Lyden af bogstavet Læseretning Bøgers indretning Hvad er literacy? Caroline Sehested. 16

17 Literacy begrebet Læsning og skrivning ses ikke alene som færdigheder i at afkode eller indkode ord, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle, religiøse og økonomiske omstændigheder. Begrebet literacy anerkender at både tale, skrift og billeder indgår i barnet evne til at afkode tekster. Læsning og skrivning ses i en langt større sammenhæng end formelle færdigheder, og den anerkender, at barnet allerede har rygsækken pakket med viden om skriftsproget, når det møder i skolen. Carina Fast: Literacy - i familj, förskola och skola

18 Bedsteforældre Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser højt, fortæller eller synger med børnene. Som forhenværende lærer læser mor jo jo tidligt meget bevidst op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav. Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på skødet, påvirker hun samtidig hele tiden. Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille.måske 15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt, mens hun var lille. Carina Fast: Literacy I familie, børnehave og skole

19 Ingeborg Mjør lader sine forsøgspersoner læse op af "Jeppes Sut" af Barbro Lindgren Disse oplæsningssituationer af forældre og 1½-2 årige børn viser hvor meget forældrene går ind og støtter barnet i en forståelse af indholdet i tekst med mimik, udpegning og øjenkontakten. Forældre støtter barnet i at udvikle de tidlige narrative kompetencer ved højtlæsningen. Hvad skete der så. Hvem er det Hvem kommer nu Vigtigheden i at have en generøs sprogpartner i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009) Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 19

20 Eksemplet Jeppes sut Dette kan eksempelvis ske ved at der er et billede af en sut i bogen og at moderen i oplæsningssituationen kigger på sit barn, der måske også har en sut i munden og peger på sutten i barnet mund og siger "ligesom din sut" eller ved at protagonisten i fortællingen hopper i sengen og forældreren laver hoppebevægelser eller at personer i fortællingen sige farvel og at forældreren vinker og siger farvel. i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009) Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 20

21 Reception af tekster Torben Weinreich taler om fem kompetencer Læsekompetence: Evnen til at forstå ord og læse billeder Konventionskompetence: Kendskab til bogen som objekt Encyklopædisk kompetence: Viden om verden Intertekstuel kompetence: Kendskab til tekster og fortællinger Retorisk kompetence: Kendskab til strukturen i fortællingen Torben Weinreich Børnelitteraturens Æstetik ( 2001)

22 Billedkompetence Barnet afkoder detaljen den voksne helheden.

23 Genlæsning Gentagelsen støtter sprogtilegnelsen Gentagelsen støtter barnets forståelse af fortællingens struktur Gennem forståelsen af teksten åbnes for samtale - og omvendt

24 Fiktionskompetence Barnet opnår evnen til at skelne mellem fiktive og reelle universer. Barnet har kompetence til at gå ind i fortællingen og har kendskab til de regler, der gælder for fortællinger. Det er bare noget vi leger

25 Bøger er brændstof til legen Børnekultur / legekultur Inddragelse af elementer fra alle medier i legen også børnebøger. Elementerne omformes og mikses så det passer ind i legen. Man bliver en bedre leger af at have fortællinger at byde på af at have en fælles referenceramme

26 Narrative kompetence Barnets evne til at genkende de mønstre og strukturer en fortælling bygges op af. Der var en gang, xxxxx, de levede lykkeligt til deres dages ende Goddag. Farvel

27 En begyndende narrativ forståelse Vi sidder omkring spisebordet tre børn og to voksne. De to af børnene er store børn på 7 og 10 år. Det sidste barn er 1½ år og lytter meget koncentreret til de to store børn, der fortæller den ene vittighed efter den anden. Pludselig tager den yngste ordet. Han siger en masse usammenhængene lyde, holder en lille pause og griner så højt og længe. Vi andre sidder lidt og kigger på ham, og så bryder vi alle ud i latter. Han har luret ideen med at fortælle vittigheder: fortælleren skal sige en masse, og derefter griner alle.

28 Tekst og fortællekompetencer Barnet lærer en narrativ struktur at kende ved at få læst bøger højt og ved at samtale om bøger. En narrativ struktur er at kende den tidslige struktur: En begyndelse, en midte og en slutning Caroline Sehested. 28

29 Selma og bogmærket Caroline Sehested 8005

30 Hjælp barnet med at flytte ind i bogen

31 Opmærksomhed Hjælp barnet med at flytte ind i bogen Støt barnet i at løse evt. opgaver i bogen ved at være en rollemodel og italesætte opgaven og sørge for at give barnet erfaringen med sproget, der løber forud for opgaven Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 31

32 Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægge op til, at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og det lille barn finde dem. ( killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra, om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 32

33 Sproglige kompetence udvikles ved at: Høre sproget Møde nye ord og begreber og ikke mindst anvende litteraturen til at samtale om (dialogisk oplæsning) Sproget skal i funktion for at udvikle sig

34 Eksempel på spørgsmål til digtet Hvad er en ispind? Hvordan ser en ispind ud? Hvorfor bliver Ib til en ispind? Kan man have andre ord, der betyder det sammen som at Ib bliver til en ispind?

35 Veje ind i skriftsproget Opmærksomhed på lyd barnets evne til at skelne lyde er en forudsætning for læsning. Barnets opmærksomhed på rim styrker den sproglige og lydlige bevidsthed Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 35

36 Litteraturoplevelsen Billedbogen ligner måske barnets hverdag men tilbyder noget mere end bare en gentagelse Billedbogen spejler ofte temaer i barnets liv Billedbogen er en symbolverdenen tænk hvor mange dyr eller monstre der er i billedbøger Billedbogen inviterer til refleksion - men også følelsesmæssig oplevelse Caroline Sehested. Mail:CASE@ucc.dk 36

37 Den alsidige personlige udvikling Barnet oplever problematikker, det kender fra egen hverdag i bøgerne. Barnet får mulighed for at drøfte emner med andre. Barnet får mulighed for at arbejde med identifikation og empati Barnet får mulighed for at spejle sig og søge genkendelse i bøgernes problemstillinger

38 Sociale kompetence At lytte og koncentrere sig. At deltage i et fællesskab. Kende og underordne sig en rutine.

39 Den voksne formidler

40 Anne Petersen Den tilsidesatte bog (2005) Børnebogen var ikke er genstand for overvejelser Den stod ikke højt placeret i pædagogers bevidsthed Der fandt ingen faglig diskussion og eller udveksling sted omkring børnebogen blandt personalet. Valget af børnelitteratur var et personligt valg

41 Forestillingen om læseren er ofte prototypen på det barndomsideal der er i en given historisk periode

42 Tre former for barndomssyn Barnet som et tomt kar, den voksne skal fylde viden på. (Locke) Barnet som et særligt væsen, den voksne skal beskytte og skærme. (Rousseau) Barnet som et kompetent væsen, den voksne skal udvikle og stimulere. (Stern)

43 Sammenstød mellem litteratur og den voksne formidler HVIS formidleren, der ser barnet som et særligt væsen, der skal skærmes og beskyttes, MØDER den nye billedbog, som udfordrer barnet (og den voksne) sprogligt, udfordrer vores måde at læse billeder på, udfordrer vores æstetik og ofte drøfter tabuer, VIL DET kalde på et fravalg af den nye litteratur og et tilvalg af det kendte og det trygge.

44 Den gode børnebog Tre ingredienser: Genkendelse Indlevelse Udfordring - både sprogligt, fortællemæssigt og billedmæssigt Caroline Sehested case@ucc.dk/

45 De tre bukkebruse i badeland Af Bjørn F. Rørvik Udfordring på billedsiden Udfordring af den kendte fortælling Udfordring af den kulturelle tryghed Altsammen med genkendelige referencer for barnet Caroline Sehested case@ucc.dk/

46 IPADS Jeres børn er digitalt indfødte de kender ikke til et liv uden internettet, mobiltelefoner og Ipads.

47 Multimodal læsning Man taler om multimodal læsning, når man i læsesituationen skal forhold til sig til mange forskellige formidlingsmåder, der understøtter eller supplerer hinanden. Det kan være informationer på en side, hvor billede og tekst supplerer hinanden, men det kan også være på en hjemmeside, hvor der både er tekst, film og lyd.

48 Billedbøger på Ipads E-bøger, hvor teksten kan høres I-bøger, hvor barnet har et valg og er med til at skabe bogen Katten, drengen og månen af Rasmus Juul The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore af William Joyce, udviklet af Moonbot Studios

49 Jeres valg Find de gode bøger til jeres børn også på IPAD IPAD kan bruges til meget andet end bøger Børn har også brug for støtte til at læse bøger på Ipads. Bøger på nettet er en genre, der er ved at udvikle sig fra at kunne mere og andet end papirbøger

50 Referencer Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag. Fast, Carina (2009): Literacy i familie, børnehave og skole. Klim. Hoel, Trude m.fl. (2011): Læsefrø. Sprogstimulering gennem læseaktiviteter i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, Marianne Eskebæk (2006): "Børnelitteratur og læreplaner". I Nedslag i børnelitteraturforskningen, nr. 7. Roskilde Universitetsforlag. Sehested, Caroline (2013) Billedbogen i børnehaven en praksisguide. Gyldendal (Udkommer ultimo 2013) Sehested, Caroline (2013) Dialogen og nysgerrigheden om det lille barns udvikling som læser. Viden om læsning nr. 14. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012): Familyliteracy læsepraksis i familien. Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012) Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger I Sproget i spil og leg red. Martin Sørensen. Akademisk forlag. Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst & Søn. Solstad, Trine (2008): Læs mere. Udvikling af læsekompetence i børnehaven. Klim.

51 Tv-udsendelser De læser i børnehaven B8D8 Læselyst wrw Læsning begynder i barnevognen Sk