Indledning EGU rapport 2017 Generelt om Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Lovgivning Om EGU

Transkript

1 RAPPORT 2017

2 Indledning EGU rapport 2017 Hermed rapport for 2017 vedrørende EGU (erhvervsgrunduddannelse) i Slagelse Kommune. Opgaven der er stillet af Slagelse kommune til Korsør ProduktionsHøjskole, har været at skaffe 45 unge en EGU-uddannelse af en varighed på 2 år. Unge som ikke umiddelbart ville kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen foregår hovedsageligt via praktik i privat eller offentlig virksomhed. Eleverne får elevløn svarende til lærlinges løn inden for sammenligneligt område. Generelt om Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Lovgivning Loven om EGU blev vedtaget i EGU er et supplement til de øvrige ungdomsuddannelser og skal ses som et tilbud til de mindre bogligt indstillede unge med særlige behov, der ikke umiddelbart forventes at kunne gennemføre en af de øvrige ordinære ungdomsuddannelser. Om EGU EGU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation i aldersgruppen år. Uddannelsen varer normalt 2 år (kan forlænges op til 3 år) og indeholder praktik i offentlig eller privat virksomhed kombineret med relevante elementer af eksisterende uddannelser. Mindst 20 uger og højst 40 uger må være skoleundervisning. Eleverne får efter uddannelsen dimittendrettigheder og kan derved optages i en arbejdsløshedskasse. 1

3 Formålet med EGU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som enten giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse eller giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der: Bor i kommunen Ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse Ikke har forudsætning for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. I praktikperioderne i en virksomhed gælder overenskomstmæssig elevløn, som virksomheden udbetaler. Ved offentlig ansættelse betaler Slagelse Kommune via EGU-budgettet elevlønnen Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunens unge tilbydes EGU. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med andre institutioner om tilrettelæggelse af EGU, og det er så denne mulighed, der er benyttet i Slagelse Kommune. EGU i Slagelse Kommune i 2017 Slagelse Kommune har fastholdt en meget stærk placering på EGU landkortet. Der er i 2017 afviklet 1775 elevuger fordelt på 62 elever svarende til 44,44 årsværk á 40 uger. Hvis alle kommuner havde iværksat tilsvarende antal EGU-forløb som i Slagelse Kommune, beregnet på baggrund af indbyggerantal, så havde der været ca. dobbelt så mange i gang. 2

4 EGU-uddannelsen er en del af strategien om at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, herunder Slagelse kommunes målsætning om ungdomsuddannelse samt et trin højere uddannelse for alle, som fundamentet for et kompetent voksenliv. EGU er det første trin for en gruppe unge, som ellers ikke ville have fået nogen ungdomsuddannelse. EGU-eleverne. EGU-elevernes baggrunde, styrker og svagheder er meget forskellige-den typiske EGU elev findes ikke. Fælles gælder det dog, at de unge vurderes til ikke at kunne gennemføre eksempelvis en EUD (erhvervsuddannelse) på tidspunktet hvor de påbegynder EGU. Mange af dem har allerede afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Primært på grund af boglige og/eller sociale problemer. Mange af de unge har gået i specialklasse. En del har diverse diagnoser, og det generelle billede er, at de har behov for en meget praktisk tilgang til læring, samt de specielle individuelle tilrettelagte forløb der er muligt under EGU. Adgangskrav til EUD på 02 i dansk og matematik har gjort det endnu vanskeligere for denne gruppe. 41 af EGU-gruppen fra 2017 opfylder ikke adgangskravene. De har under 02 eller har slet ikke en eksamen. 21 EGU elever opfylder de formelle adgangskrav, men har andre udfordringer, der gør, at de ikke umiddelbart vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. De tal har stort set været enslydende gennem de sidste tre år. Der starter flere mænd end kvinder på EGU, hvilket formentlig skyldes at der er flere mænd end kvinder der falder for den praktiske tilgang EGU har. Der er flere mænd der gennem praktisk læring ønsker at få kompetencer til at kunne finde ufaglært beskæftigelse efter endt EGU, ligesom der formentlig er flest drenge der kæmper på det boglige plan i folkeskolen. Tallet for kvinder er dog steget henover de seneste tre år. De kvinder vi som oftest får i EGU, er kvinder der vurderes at have brug for at modnes inden de starter på ordinær uddannelse. 3

5 Mænd Kvinder 28,60% 32,80% 37,10% 71,40% 67,20% 62,90% Vores EGU elever i Slagelse Kommune er gennem de seneste tre år blevet lidt ældre på opstartstidspunktet. Hvor tendensen i 2015 og 2016 var, at den største del af eleverne var 18 år på opstartstidspunktet var eleverne i 2017 ml. 21 og 25 år, ligesom vi i 2017 havde elever der startede på EGU efter de var fyldt 25. ALDER Under år år år over 25 år 0% 0% 3% 25% 25% 32% 22% 32% 28% 28% 26% 21% 21% 19% 18% At vores elever bliver ældre bliver ældre har forskellige betydninger. Eleverne kan have flere nederlag bag sig, da de ofte har været i gang med flere forskellige forløb, der alle er endt galt. Eleverne er som regel flyttet hjemmefra, hvilket betyder de har udgifter til bolig og nogle gange også har fået børn. Det kan presse vores elever på det økonomiske plan, da de kan få mere i kontanthjælp end i skoleydelse hvis de er over 25 år, ligesom de kan få forsørgertillæg så længe 4

6 de er på kontanthjælp, hvilket de heller ikke kan på skoleydelse. Når de lidt ældre elever så starter hos os, ser vi enten elever der er meget dedikerede og stålfaste på, at denne gang skal det lykkes eller elever der meget hurtigt dropper ud af uddannelsen igen fordi de ikke magter det. Et af redskaberne i EGU er uddannelsesplanen, der bliver lavet individuelt. Uddannelsesplanen er et redskab der formes og tilrettes under forløbet. Omdrejningspunktet er praktikken, med kurser eller små skoleforløb der er relevante for den branche eleven er tilknyttet -eller relevante for de mål eleven har efter endt EGU. I mange tilfælde modtager vores elever specialundervisning i dansk, matematik og i brugen af IT hjælpemidler, fordi eleven ønsker at blive klargjort til efterfølgende ordinær uddannelse. To elevbeskrivelser Den første EGU elev er en ung mand, der på opstarts tidspunktet er 19 år. Eleven har en baggrund med en ustabil familiestruktur, hans mor er død og hans far kan ikke varetage forældrerollen, så eleven har boet på opholdssted gennem 10 år. Eleven er stærkt ordblind og har gået på specialskole de sidste fire år af sin folkeskoletid. Eleven er utrolig mødestabil, aktiv og meget deltagende. Han ønsker en praktisk uddannelse, så han via sit EGU forløb kan blive klargjort til ordinær ufaglært beskæftigelse. Eleven bliver fra EGU ens start ansat i et stort entreprenør firma, hvor meningen er, at eleven skal køres i stilling til at varetage et job i firmaet, når EGU en er færdig. I virksomheden er eleven beskæftiget med udgravning og nedlægning af kabler og fibernet, samt efterfølgende planering. Eleven indgår i et arbejdssjak, og graveopgaverne udføres både manuelt med skovl som håndmand og med maskiner. Skoledelen består af et specielt tilrettelagt forløb for EGU elever, der skal arbejde inden for maskinførerbranchen, her får eleven bl.a. kurser på AMU niveau i vejen som arbejdsplads, tegnings forståelse og forebyggelse af graveskader. Derudover er eleven på AMU kursus i 5

7 udlægningsmetoder af vejasfalt samt sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdet med vejasfalt. Eleven har i forløbet derudover fået kørekort kat. B, B/E samt gaffeltruck certifikat. Da EGU en slutter bliver eleven ansat i firmaet, og er i dag en højt værdsat medarbejder. Den anden EGU elev er en ung kvinde, der på opstartstidspunktet er 18 år. Eleven har oplevet at hendes far døde ganske uventet og det slog benene væk under hende. På tidspunktet for faderens død var eleven i gang med et grundforløb, men måtte bl.a. pga. omstændighederne droppe forløbet. Eleven har gået i heldagsskole og har ikke afsluttet sin FSA. Eleven er ordblind, hvilket først bliver opdaget da eleven er startet på sit grundforløb, har ADHD og er på opstartstidspunktet ikke velmedicineret. Dette giver udslag i, at eleven efter eget udsagn render på væggene. Eleven bliver under EGU forløbet ordentlig medicineret, begynder at spise sine piller hver dag. Det er en enorm befrielse for eleven at opleve sig selv kunne handle normalt, medicinen har en utrolig positiv virkning på hende og hun trives med at tage den. Eleven er meget mødestabil, ansvarsfuld, og vil rigtig gerne lære og tage ved lære. Eleven ønsker via EGU en at blive gjort klar til ordinær uddannelse inden for børneområdet. Eleven bliver fra EGU ens start ansat i en integreret institution-her arbejder hun både med vuggestue og børnehavebørn. Formålet med EGU en er at modne eleven, via praktiske samt teoretiske kompetencer. Eleven deltager i et specialiseret forløb målrettet EGU elever, der arbejder med børn. Her får hun redskaber til at reflektere over egen praksis, samt indføring i teoretiske begreber inden for det pædagogiske område. Gennem det sidste år af EGU en deltager eleven i undervisning i brugen af IT hjælpemidler på VUC, hvilket er et meget succesfuldt forløb. Via en kombination af en modning gennem praktisk arbejde og nye kompetencer i brugen af IT hjælpemidler, vurderes eleven klar til at fortsætte på et forløb der hedder Bliv klar til EUD. Dette forløb går eleven på de sidste to måneder af hendes EGU, derefter overgår hun til at blive ordinær elev. Planen derfra er meget langsigtet, først skal eleven tage 10. klasse, derefter pædagogpakken på HF for afslutningsvis at kunne søge ind på pædagogseminariet. Daginstitutionen hvor eleven var EGU elev, vurderer at eleven vil blive en rigtig god pædagog og eleven har mod på det lange seje træk for at opnå drømmen. 6

8 Rambølls analyse af erhvervsgrunduddannelsen (EGU) I marts 2016 kom Rambølls rapport, hvor hovedkonklusionerne og iagttagelser i høj grad stemmer overens med vores lokale erfaringer Udviklingen i EGU: Antallet af EGU-elever har været stødt stigende frem til 2012, hvorefter tilgangen til og bestanden på EGU siden hen har været stabil. Samtidig har elevgruppen ikke ændret sig betydeligt i perioden. Bortset fra at andelen af elever, der var 18 år eller yngre er steget. Eleverne bliver altså yngre på EGU. Når denne udvikling sammenlignes med elevernes gennemførelsesgrad, fremgår det, at det er de ældste elever, der har den højeste gennemførelse, hvor de yngste elever har det største frafald. Rapporten viser: At et krav om en minimumskontakt mellem EGU-vejleder og EGU-elev (fx hver 14. dag) har stor betydning for gennemførsel. At fællesaktiviteter for EGU-eleverne er en vigtigt faktor for gennemførelse. Fællesaktiviteter er eksempelvis sociale arrangementer som biografture, museumsbesøg eller udenlandsture. I nogle tilfælde er disse sociale initiativer kombineret med faglige oplæg om økonomi, SKAT og information om videre uddannelse. At faste og gennemgående vejledere er vigtige. Styrker og barrierer ved EGU: Kommunerne peger i analysen på, at styrken ved EGU er, at uddannelsen er individuelt tilrettelagt, så den kan tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger samt arbejdspladsens årshjul og behov. Kommuner peger dog også på en række barrierer for anvendelsen af og udbredelsen af EGU. Den største barriere er økonomien omkring EGU, herunder: Bortfald af løntilskud til arbejdspladserne Høje lønsatser i forhold til elever på erhvervsuddannelserne 7

9 De afsatte ressourcer i kommunerne. Effekter af EGU: Størstedelen af eleverne, der gennemfører eller afbryder EGU, fortsætter i beskæftigelse eller videre uddannelse efter endt EGU, men langt de fleste afbrudte elever, der overgår til offentlig forsørgelse, ender på kontanthjælp efter EGU. For de fuldførte elever er situationen den omvendte. Sandsynligheden for at ende på kontanthjælp reduceres markant, når eleverne gennemfører EGU sammenlignet med dem, der afbryder EGU. Rambøll peger på, at EGU anvendes som trædesten for mange unge i forhold til at blive afklaret. En stor del af de afbrudte forløb er positivt frafald, hvilket vil sige, at eleverne starter i ordinær uddannelse. Sammenhængsanalysen viser desuden, at elevernes alder, og det at eleven har afsluttet folkeskolen forud for EGU, har en positiv betydning for elevens gennemførelse samt videre færd i uddannelse eller beskæftigelse. EGU eleverne er en gruppe unge som generelt har behov for en fast og gennemgående person, der kan råde og vejlede på såvel det personlig som mere generelle plan. Det vigtigt med jævnlig kontakt for at holde relationen ved lige. Tilsvarende er det i forhold til arbejdsgiver /praktikpladsen vigtigt, at der er en fast kontaktperson, der kan hjælpe med det praktiske, og også være budbringer mellem arbejdsgiver og elev. Mange af de unge, vi møder på EGU hader skolen, mangler selvtillid og er måske ordblinde eller har en psykiatrisk diagnose. Det er med andre ord unge, der ikke har ikke evnerne og/eller motivationen til at starte på en ordinær erhvervs- eller ungdomsuddannelse. Men med den håndholdte indsats med meget virksomhedspraktik har EGU positiv effekt for mange af de unge. Forhindringen omkring løntilskud til arbejdsgiverne, som også specifikt fremhæves i Rambøll rapporten, og som vi også har peget på i vores rapport fra 2015, blev midt i 2016 ændret, så der blev en form for ligestilling med ordningen på IGU (integrationsgrunduddannelsen.) Bonusordningen betyder, at private arbejdsgivere kan få et tilskud på 68 kr. pr. dag, hvor en EGU elev får løn fra arbejdsgiveren. Bonussen udbetales efter hver afsluttet praktikperiode. Bonusordningen er sat til at køre frem til juni Det er ikke vores oplevelse at 8

10 bonusordningen får flere elever ind for det private område, de fleste virksomheder trækker lidt på smilebåndet når vi fortæller dem beløbet, men siger selvfølgelig ikke nej tak, men det er afgjort ikke det der gør forskellen. Selvom vi har den tætte opfølgning via vores vejledere, så er der alligevel EGU-elever, som må afbryde forløbet. Vi drøfter løbende årsager til dette, og det er selvfølgelig ikke entydigt, men dækker over alt fra; At eleven ikke kunne komme i en situation, hvor pågældende ville kunne tjene egen løn ind Elever der er for umodne, men som måske godt senere kunne frekventere et EGU- forløb, Elever, hvor vi i visiteringen har været for optimistiske, og hvor det viser sig, at eleven skulle have haft et mere beskyttet tilbud At arbejdsmarkedet p.t. ikke har de praktikpladser, som er nødvendige i forhold til de pågældende unge. 9

11 EGU Slagelses tal for de seneste tre år *Procentsatser fra Rambølls analyse af Erhvervsgrunduddannelsen 2016 af frafaldsårsager på landsplan Procentsatserne fra EGU Slagelse gennem de seneste tre år Startet på anden Startet på anden uddannelse uddannelse For højt fravær Ikke uddannelsesparat Fået arbejde Sygdom Private forhold For højt fravær Ikke uddannelsesparat Fået arbejde Sygdom Private forhold Fortrudt Fortrudt uddannelsesvalg uddannelsesvalg Andre forhold* Samlet Andre forhold* Samlet Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra STIL. Note: Antallet af observationer, der ligger til grund for figuren, er frafaldet n=2599. Andre forhold dækker over: Ukendt, Andre personlige forhold, Institutionsskift, Flyttet til anden kommune, Familiemæssige eller sociale forhold, Ikke startet, Bortvist fra uddannelsen, Kan ikke Kontaktes og Død. I gennemsnit over tre år ligger det positive frafald på landsplan, defineret som elever, der er startet på anden uddannelse eller ordinær beskæftigelse på ca. 37 %. Det ses hermed, at en stor del af frafaldet er positivt. Overvægten af frafaldsårsager er dog ikke, at eleverne kommer i anden uddannelse eller job, men derimod årsager som, at eleverne har for højt fravær, ikke er uddannelsesparate eller grundet private/andre forhold. Til forskel fra tallene på landsplan, at overvægten af de elever der afbryder deres EGU i Slagelse kommune, gennem alle tre år positivt, ca. 69% af vores elever afbryder pga. opstart af anden 10

12 uddannelse eller til ordinær beskæftigelse. Vi oplever derfor ofte, at en del EGU elever kan bruge uddannelsen, som den i Rambøll rapporten omtalte trædesten, i forhold til videre uddannelse - hyppigst erhvervsuddannelse samt beskæftigelse. I 2017 ligger tallet af ikke uddannelsesparate hos EGU Slagelse højere end de to foregående år. Det skyldes, at vi i 2017 et par gange har været for optimistiske i vores visitation. Enkelte elever der har været startet, har ikke kunnet leve op til kravene og har dermed ikke været uddannelsesparate. I disse tilfælde, sørger vi altid for, at overlevere eleven til Jobcentret og UU. Vi laver en beskrivelse af forløbet, af elevens udfordringer og prøver også altid at komme med et bud på, hvad vi mener vil være det mest hensigtsmæssige forløb eleven skal visiteres til, for at hjælpe eleven så godt videre som vi kan. Det højere antal ikke uddannelsesparate har det også haft en afsmittende effekt på mængden af elever, der har afbrudt deres EGU til fordel for ordinær beskæftigelse, idet mange af de elever der er visiteret optimistisk, var elever hvor planen for deres EGU, var at klargøre dem til ordinær beskæftigelse. I Slagelse Kommune har 24 elever gennemført deres EGU gennem de seneste tre år og de var stort set alle i gang med beskæftigelse eller uddannelse i umiddelbar forlængelse heraf 6 fik ordinær beskæftigelse 4 kom på dagpenge (en af dem blev dog tilknyttet som vikar i praktikvirksomheden, og en af dem kom hurtig i job derefter) 6 fik ordinær beskæftigelse i praktikvirksomheden 8 startede ordinær uddannelse (to som lærlinge i praktikvirksomheden) 11

13 Det er fortsat vores erfaring, at succes med EGU-forløb kræver, at vi har løbende kontakt og meget tæt opfølgning fra vores vejleders side. Vejlederen skal være klar til at rykke ud med få minutters varsel, når der viser sig problemer med en elev på en arbejdsplads, i et undervisningsforløb, eller privat. Vejlederen fungerer både som mentor for den unge og som rådgiver/hjælper for arbejdsgiveren. Det er alt, fra papirarbejdet, til at tage de vanskelige samtaler med de unge. Altså også være til rådighed, hvis det kokser i privatlivet. I forbindelse med visitation, afklaring og opsøgning af praktikpladserne har vi erfaret, at følgende fire hovedpunkter skal være opfyldt hos den unge: - Kunne møde til tiden - Arbejde 37 timer - Være rimelig brancheafklaret - Formodning om at vedkommende kan udfylde en arbejdsfunktion efter endt uddannelse til overenskomstmæssig løn. Er ovenstående ikke muligt at opfylde, er det heller ikke muligt at indgå en kontrakt med arbejdsgiver, som skal betale overenskomstmæssig løn i uddannelsesperioden varierende mellem kr kr. / mdr. + 12,5 % feriepenge. Generelle erfaringer: Praktikpladser. EGU eleverne er i hård konkurrence med de mange andre unge, der også er ude og søge praktikplads. Særligt op imod de ordninger, som er helt gratis for virksomhederne. Virksomhedspraktikker via jobcenter, hvor man kan komme i virksomhedspraktik i 12 uger med mulighed for yderligere forlængelæs i 12 uger -uden udgifter for arbejdsgiver. Virksomhedsforlagt undervisning fra EUD, praktik 4 uger fra Produktionsskolen, Erhvervstræning fra Kombineret Ungdomsuddannelse i 8 uger på SU osv. EGU eleverne skal have løn, og for virksomhederne handler det selvfølgelig, om at EGU eleven kan tjene mindst egen løn ind. 12

14 Derfor er det også vigtigt, at vi har vejlederne som kan opstøve praktikpladserne, hjælpe virksomhederne med papirarbejdet og være til rådighed, hvis der er noget, der ikke fungerer. EGU målgruppen er en sårbar gruppe. Men der er kun en mulighed for at denne gruppe af unge kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er via yderligere kompetencer mere uddannelse - mere uddannelse! Men vel at mærke på en anden måde. De skal lære gennem arbejdet, og heldigvis er der mange, som gør det. Rigtigt mange blomstrer op, når de kommer ud i en virksomhed, får opgaver som de kan magte samt belønning i kraft af lønnen. Finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse EGU er en kommunal ansvarsopgave, indeholdende en statslig refusionsordning. Den enkelte kommune modtager et aktivitetsafhængigt tilskud, der baseres på kommunens faktiske antal EGU-elever og en del af de afholdte udgifter hertil. De kommunale udgifter, der ikke refunderes, indgår fortsat i budgetgarantien. Formålet med omlægningen af den økonomiske model var at styrke kommunernes incitamenter til at igangsætte EGU forløb. Der er følgende muligheder for refusion: Refusion på 65 pct. af udgifter til skoleydelse Refusion på 50 pct. af udgifter til undervisning op til et beløb pr. årselev, der i 2017 udgjorde kr. Refusion på 50 pct. af udgifter til de supplerende tilskud op til et beløb pr. elev pr. år, der i 2017 udgjorde kr. Alle udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der kan erstatte egentlige praktikforløb, omfattes ikke af refusionsordningen, men er fortsat omfattet af budgetgarantien. Udbetalingen af refusion til kommunerne sker på grundlag af den enkelte kommunes indberetning om aktivitet og udgifter. 13

15 Skoleophold på produktionsskoler, erhvervsskoler m.m. finansieres af staten via samme tilskud som institutionerne får til deres øvrige drift. Herudover er det en del af aftalen, at kommunerne er fritaget for betaling af bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører EGU-elever. Information om EGU. I henhold til aftalen har vi forpligtet os til at varetage informationen omkring EGU. Der er til det formål udarbejdet en hjemmeside samt skriftligt informationsmateriale til arbejdsgivere og elever. Informationsarbejdet på det generelle plan er vigtigt, men det har også vist sig at praktikpladser/uddannelsespladserne hos arbejdsgiverne først og fremmest skaffes ved direkte henvendelse til potentielle arbejdsgivere. Det er en opgave, som er yderst tidskrævende, men som er den metode, der er nødvendig for at få afsat den konkrete unge. Afsluttende bemærkninger Nuværende aftale gælder perioden Aftalen dækker unge under 30 år, der bor i Slagelse Kommune, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, og som ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Opgaven med at få de unge på kanten i uddannelse er desværre ikke blevet mindre. Vores fælles samfundsmæssige signal om at alle skal I uddannelse, er de seneste år blevet skærpet og fulgt op af lovgivning, der er mere målrettet på dette felt. Når vi stiller krav om uddannelse til alle, er det nødvendigt, vi også har tilbud på hylderne, som er relevante for den enkelte unge. 14

16 Her har EGU en vigtig rolle for de unge, som er klar til en meget praktisk vej, og som ikke er meget for det boglige. EGU fremover Samtlige folketingets partiet har indgået en aftale I efteråret 2017 om ændringer på det områder der samlet set kaldes det forberedende område. Heri indgår EGU, men også produktionsskoler, almen voksenuddannelse på VUC, Kombineret ungdomsuddannelse, m.m. Ændringer er meget omfattende og betyder at EGU bliver en del af en ny uddannelse kaldt FGU (forberedende ungdomsuddannelse). Uddannelsen kommer til at have 3 spor. Almengrunduddannelse, produktionsgrunduddannelse, og erhvervsgrunduddannelse. Det etableres i en ny statslig selvejende institution, hvor der forventes mellem 25 og 30 i DK. Lovbehandling er fastsat til foråret 2018, og med start af uddannelsen i aug I aftalen er det understreget at EGU som sådan videreføres, dog med nye krav om dansk og matematik til alle, og mulighed for at starte på et basismodul sammen med andre. EGUs særlige kendetegn med meget praktik, og en egentlig ansættelse i praktikvirksomhed fortsætter. Det betyder også at EGU eleven opretholder muligheden for dimittend rettigheder efter endt uddannelse. Der har været meget stor opbakning til at fortsætte EGU uddannelsen under de nye rammer, og det er vores store håb, at mulighederne ikke begrænses i forhold til kommende lovgivning og bekendtgørelser. For nuværende og kommende elever der starter inden aug vil deres uddannelse skulle videreføres i det nye FGU, men på de konditioner de har indgået aftalen på. I henhold til EGU aftalen mellem Slagelse Kommune og Korsør ProduktionsHøjskole er det ligeledes aftalt, at elever der fortsætter deres uddannelse ud over aftaleperioden skal have mulighed for dette. I den politiske aftale er det endvidere forventet at medarbejdere der har beskæftiget sig med EGU bliver virksomhedsoverdraget til den nye institution, i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. 15

17 Når lovgivning og aftale om det kommende geografiske dækningsområde for FGU er på plads, så skal der optages drøftelser med Slagelse Kommune om overgang til det nye, herunder betingelser for de nuværende EGU elever, men også om Slagelse Kommunes fremtidige antal EGU praktikpladser inden for egne rammer. Det bliver en spændene proces. Vi vil holde øje med, at mulighederne inden for den kommende EGU linjen, tager højde for den målgruppe af unge som EGU er tiltænkt. 16