BOLIGANALYSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 En analyse af udbud og efterspørgsel på boliger i Guldborgsund Kommune BOLIGANALYSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

2 Boliganalyse i Guldborgsund Kommune Analyse: Kuben Management & Exometric Data: Exobase, Geomatic, Conzoom, BBR, Ejendomsdatabasen Layout: Kuben Management Fotos: Krediteret ved brug Forside- og bagside billede - Marielyst Resort Udarbejdet i efteråret 2017

3 INDHOLD Indledning s. 4 Delanalyse 1 Situationsanalyse s. 8 Delanalyse 2 Boligmassen s. 12 Delanalyse 3 Nuværende & fremtidige beboere s. 22 Det fremtidige boligmarked i Guldborgsund Kommune s. 48 Bilag s. 50

4 4 // Indledning INDLEDNING Guldborgsund Kommune har i efteråret 2017 bedt Kuben Management og Exometric om at lave en boliganalyse, der kortlægger den eksisterende boligmasse og de nuværende beboere. Endvidere undersøges det, hvad der karakteriserer de fremtidige beboere i kommunen, og hvilke boligpræferencer de har. Analysen bygger på en stor mængde data, der er gennemgået og behandlet med fokus på det, der vil være interessant for Guldborgsund Kommune at få indsigt i, i forbindelse med strategisk og politisk arbejde med bosætning og planlægning af boligmassen er præsenteret i det følgende. For det første viser analysen, at der er potentialer og udfordringer potentialet ligger i en realistisk formodning om, at der kan tiltræk- der samtidig tiltrækkes ressourcesvage. For det andet viser analysen en række boligpræferencer for fremtidige beboere, der er realistisk at opnå i den eksisterende boligmasse, både på størrelse, ejerform og pris. Udfordringen ligger i faktorer som bygningalder, stand og stilart i boligmassen. For det tredje viser analysen et potentiale i en ny boligform; de fællesskabsorienterede boformer - især seniorbofællesskaber. Endelig viser analysen, at det kan vise sig at være rentabelt at imødegå de fremtidige beboeres boligdrømme, da en stor del af dem i så fald vil kunne fastholdes som borgere i Guldborgsund Kommune.

5 // Indledning 5 ANVENDTE BEGREBER En HUSSTAND personer er tilmeldt CPR registret. Der kan altså kun være én husstand pr. betegnelse for en husstand og henviser til den eller de beboere, der bor i boligen. En ENHEDSADRESSE nitionen - enhedsadresse, hvor der ikke er personer tilmeldt CPR registret pr. 1. januar 2017, og dermed hverken er anvendt af ejeren eller bliver udlejet. Grundlaget er oplysninger fra BBR, CPR og ejendomsstamregistret (ESR), som opdateres årligt. BOLIGSTØRRELSE angiver areal af samtlige beboelsesrum inkl. køkken, bad, wc-rum, herunder areal af rum inden for enheden i kælder, som anvendes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum). Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). Arealet n følger Ejendomsdataba- En EJENDOM dækker over én samlet fysisk ejendom, som kan omfatte en der er imidlertid en undtagelse, hvor der registreres én overordnet mode- Marielyst Resort

6 6 Del 1 // Situationsanalyse OPSUMMERENDE POINTER GRUPPE I DAG Som opsummering på boliganalysen, er her præsenteret nogle perspektiver på Guldborgsund Kommunes fremtidige bolig- og bosætningssituation, beskrevet handlemuligheder for kommunen, fordi der er forskel på udbuddet og efterspørgslen af forskellige boligformer. Analysen har med segmenteringsværktø- befolkningsgrupper, der bor i kommunen grupper der kan forventes at dominere - der samlet en liste over boligpræferencer for den pågældende gruppe, som først og fremmest er fremkommet af analysens resultater, men også af den generelle baserer sig på data og statistikker fra hele landet. FASTHOLDELSE AF EKSISTERENDE BEBOERE C - LIVET PÅ LANDET Økonomi: Generelt sund økonomi Bor på landet Bolig: Husejere, ofte i enfamiliehuse eller stuehus til landejendom B - KOMFORT OG HYGGE Økonomi: Indkomstniveau lidt under landsgennemsnittet Bor i mindre byer i provinsen Bolig: Ejere og lejere, ofte i villaer og rækkehuse A - VELFUNDEREDE HUSEJERE Økonomi: God købekraft Søger de mindre byer i provinsen Bolig: Husejere, gerne i villaer 33 % 20 % 15 % Oversigten er delt op, så den dels præsenterer to interessante grupper af beboere i kommunen, som potentielt skal grupper, man kan forsøge at tiltrække. I fastholdelsen af eksisterende beboere gælder det, at der sker en aldring i gruppen og nye typer boliger efterspørges. Det kan bruges som argument for eksempelvis at planlægge for de nuværende 33 får nye boligpræferencer. TILTRÆKNING AF NYE BEBOERE D - VELHAVERE Økonomi: Meget høj købekraft Attraktive, større byområder Bolig: Foretrækker liebhaveri G - SENIORER Økonomi: Lav købekraft 1 % Bor oftest i mindre byer Bolig: Alle typer 12 % E - URBAN MANGFOLDIGHED Økonomi: Lav købekraft Bor ofte i lejlighed, gerne i storbyen Bolig: Andels- eller lejelejlighed 0 %

7 Del 1 // Situationsanalyse 7 I MORGEN PRÆFERENCER GAP 1 Boligmassen i Guldborgsund Kommune er gammel. Der vil blive efterspurgt et minimum af vedligeholdelse. 12 % 22 % Mindre boliger Energieffektive boliger Boliger med et minimum af vedligehold Boliger i stille omgivelser nær natur og indkøb Ejerboliger eller lejeboliger Boliger uden trapper/stueplan Fleksible boliger Mindre boliger Energieffektive boliger Boliger med et minimum af vedligehold Boliger i stille omgivelser nær natur og indkøb Ejerboliger eller lejeboliger Boliger uden trapper/stueplan Fleksible boliger GAP 2 Andelen af lejeboliger er lav i forhold til landsgennemsnittet. Der vil blive ef- og almene boliger, især i hovedbyen Nykøbing F. 20 % Bynære boliger Tendens til ejerboliger Villaer, rækkehuse og lejligheder GAP 3 til transport og indkøbsmuligheder, og dermed bynærhed. Der vil i stigende grad ske en bevægelse fra land til by. 3 % 27 % Bynære boliger Tæt-lav bebyggelse og rækkehuse Klar ejertendens Liebhaveri Mindre boliger Energieffektive boliger Boliger med et minimum af vedligehold Boliger i stille omgivelser nær natur og indkøb Ejerboliger eller lejeboliger Boliger uden trapper/stueplan Let adgang til offentlig transport GAP 4 Grupper med høj købekraft efterspørger gode boliger, dvs. nyere, moderne disponerede boliger af god kvalitet. Udbuddet af gode boliger skal matche efterspørgslen, for at fastholde disse grupper. 13 % Bynære boliger Foretrækker lejeboliger Adgang til offentlig transport GAP 5 Der er en interesse i fællesskabsorienterede boformer, især seniorbofællesskaber.

8 8 Del 1 // Situationsanalyse ANALYSEDEL 1 SITUATIONSANALYSE I denne første delanalyse holder vi blikket løftet, og tegner et billede af Guldborgsund Kommune som hjemsted for sine godt indbyggere. Vi gennemgår overordnet de forskellige delområder, der danner grundlag for den senere analyse af boligmassen og analyse af de nuværende og fremtidige beboere. Vi ser på, hvordan befolkningsudviklingen har været i kommunen og i delområderne, og hvilke umiddelbare kvaliteter og potentialer, der ge udvikling. GULDBORGSUND KOMMUNE I årene efter Finanskrisen, har Guldborgsund Kommune været præget af nedgang i befolkningen og generel befolkningsaldring (se graf øverst på side 8). Men i de seneste år, er udviklingen vendt, og Guldborgsund Kommune vejrer derfor ligesom mange andre danske landkommuner morgenluft. For selvom den største vækst fortsat er at der meget der tyder på, at Guldborgsund Kommune som minimum vil opretholde sit befolkningstal i de kommende år. Ambitionen er selvfølgelig at øge befolkningstallet, og hvis den ambition skal indfries, så er det vigtigt, at der skabes grobund for en positiv udvikling, der bygger på de lokale, stedbundne kvaliteter. Guldborgsund Kommune har også mange stedbundne kvaliteter og potentialer at bygge på. Naturlandskaber og imellem smukke byer og købstæder. Og tværs igennem kommunen løber vandet igennem Guldborg Sund, der bringer vandet helt ind i hovedbyen Nykøbing F, og samtidig bidrager til at give Guldborgsund Kommune en af Danmarks længste kyststrækninger. De forskellige dele af Guldborgsund Kommune har forskellige forudsætninger, der spænder på tværs af strukturelle forhold, naturmæssige kvaliteter og potentialer, kvaliteter og måske udfordringer i det byggede miljø og selvfølgelig sociale forhold. I denne analysedel arbejder vi gennemgående med seks delområder, der har hver deres særlige forudsætninger eller udfordringer men som alle har stedbundne potentialer, der kan dyrkes. INFRASTRUKTUR Ser vi på de fremtidige transportforhold for Guldborgsund bliver E47 fra Rødbyhavn, som forbinder Guldborgsund Kommune med Sjælland, København og resten af Danmark en gylden åre i fremtiden. Der er nemlig store perspektiver i den planlagte transportkorridor i forbindelse med Femern-forbindelsen, der vil skære markant i transporttiden til København og fx Hamborg. Transport er dog mere end bare billisme og motorveje, og når vi i delanalyse 2 spørger ind til nuværende beboeres brug af bil og kollektiv som prioriterer og/eller er afhængig af det de kollektive transportmuligheder. Derfor er det også relevant, at transportforhold står på kommunens prioriteringsliste i den nuværende bosætningsstrategi. BOLIGMASSEN I den nuværende bosætningsstrategi er der ikke det store fokus på boligudbuddet i Guldborgsund Kommune, men det er vigtigt, hvis man vil fortsætte med at holde en stabil status quo og forhåbentligt lidt mere end det. En moderne og tidssvarende boligmasse er en vigtig dynamo til at fastholde og tiltrække forskellige borgere - det tilkendegiver både nuværende borgere i kommunen samt er med den ambition vi bevæger os videre til analysedel 2, efter at delområerne er præsenteret i det følgende. I samarbejde med Guldborgsund Kommune, har vi inddelt kommunen i seks delområder, der præsenteres på de næste sider, og som er indtegnet i kortet til højre sammen med transportforbindelser, byområder og skovområder. Hvert delområde består af en byafgrænsning og en oplandsafgrænsning, undtagen i delområdet Nørre Alslev, Eskilstrup og opland, hvor der er to selvstændige byafgrænsninger. Delområdernes boligmasse og befolkning gennemgås i dybden i de senere analyser.

9 Del 1 // Situationsanalyse 9

10 10 Del 1 // Situationsanalyse Befolkningsfremskrivning fordelit på aldersgrupper, Guldborgsund Kommune Data fra Danmarks Statistik 0-9 år år år år år 80 år + Befolkningsvækst fordelt på delområder Nykøbing Marielyst Nysted Sakskøbing Nørre Alslev og Eskilstrup Stubbekøbing Data fra Guldborgsund Kommune

11 Del 1 // Situationsanalyse 11 Youtube Anders Knudsen, Facebook Lis Hoffmann, Facebook Axel Christensen, Facebook Hans Reckweg, Facebook Jørgen Witved, Facebook Stemningsbilleder fra de seks delområder taget af borgere og delt på Facebooksiden Lolland-Falster Lovestorm DELOMRÅDERNE De seks delområder, der arbejdes med i boliganalysen, er præsenteret herunder. Som oversigten over befolkningsvæksten viser (nederst side 8), er der sket en delområderne siden Nykøbing F og opland markerer sig tydeligst, hvilket måske ikke er så underligt byens størrelse taget i betragtning. De enkelte byers karakter og forudsætninger nuanceres i de følgende delanalyser, men opridses her ganske kort. NYKØBING F OG OPLAND Det er et mål, at Nykøbing F er hovedbyen og vækstdynamo for Lolland-Falster og Syddanmark ifølge kommunens nuværende bosætningsstrategi. Byen er den største i kommunen og har indbyggere. I oplandet bor personer. Fra Nykøbing F Station er der forbindelse til Sjælland og København, der kan nås på ca. halvanden time. Nykøbing F er også uddannelsesby for hele kommunen og Sydsjælland med et stort antal ungdomsuddannelser og 8 videregående uddannelser. 86 statslige arbejdspladser fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Erhvervs- Det er i dette delområde, at den absolut højeste befolkningstilvækst er sket over de seneste to år. MARIELYST OG OPLAND Marielyst er præget af sommerhusområder og smukke, turistvenlige strande. Der er indbyggere i oplandet og i byen. Marielyst oplevede en lav positiv befolkningstilvækst i 2016, efter mange års negativ befolkningstilvækst. NYSTED OG OPLAND Nysted by er området med den højeste bygningsalder, hvilket kendetegner bybilledets snoede gader med bindingsværkshuse og brolagte veje. Nysted by har 766 indbyggere, oplandet indbyggere, og er det eneste område, der oplevede en negativ befolkningstilvækst i 2016, og har siden 2007 haft en jævn, negativ befolkningstilvækst. SAKSKØBING OG OPLAND Torvet i Sakskøbing by rummer det nyrenoverede Hotel Saxkjøbing, som er et varetegn for byen sammen med det gamle vandtårn, der med sit smilende ansigt ser ud over byen. Oplandet er præget af skove og strande og Sakskøbing Fjord er Sakskøbing har haft siden 2007 haft en negativ befolkningstilvækst, undtagen i 2016 hvor der var en lav positiv tilvækst. Der bor i byen og i oplandet. ESKILSTRUP, NØRRE ALSLEV OG OPLAND Eskilstrup og Nørre Alslev er stationsbyer og samtidig beliggende tæt på motorvejen, der forbinder byerne med resten af Sjælland. I Nørre Alslev er det nye Storstrøm Fængsel netop indviet i 2017, med en forventning om op til 300 permanente statslige arbejdsplader. Der bor personer i Nørre Alslev, 523 personer i Eskilstrup og i oplandet. Efter mange år med negativ befolkningstilvækst er der de seneste to år sket en lav positiv tilvækst. STUBBEKØBING OG OPLAND Der bor personer i Stubbekøbing by og i oplandet. Færgefarten til Bogø går fra den gamle købstad, der også har en lystbådehavn. Befolkningstilvæksten har været svingende, men lavt positiv i 2016.

12 12 Del 2 // Boligmassen ANALYSEDEL 2 BOLIGMASSEN I denne delanalyse forholder vi os til, hvad der karakteriserer boligmassen i Guldborgsund Kommue og i delområderne. Vi ser på parametre som boligtyper, ejerforhold, boligstørrelser, bygningsalder, salgspriser og tomme boliger. Disse parametre gennemgås enkeltvis med opgørelser af, hvordan det ser ud for kommunen som helhed og delområderne enkeltvis. Med afsæt i forståelsen af, hvad der kendetegner boligmassen i kommunen i dag, bevæger vi os over i to afsluttende afsnit i analysen, der ser nærmere på boligmarkedet og den aktuelle konkurrencesituation mellem ejermarkedet og det almene marked, som Guldborgsund Kommune des i Guldborgsund Kommune i dag, og heri og derved også nye potentialer for udviklingen af boligmassen. Potentialerne for udviklingen af boligudbuddet i Guldborgsund Kommmune nuanceres yderligere, når vi i delanalyse 3 ser på efterspørgslen for boliger blandt nuværende og fremtidige beboere. I nedenstående afsnit præsenteres en kort opsummering af de vigtigste hovedpointer, der viser sig i analysen af boligmassen i Guldborgsund Kommune i dag. Disse pointer underbygges af den opgjorte og behandlede data, som gennemgås i de efterfølgende sider. HOVEDPOINTER OM BOLIGMASSEN I GULDBORGSUND KOMMUNE EN OVERVÆGT AF PARCELHUSE Ser vi på fordeling af boligtyper i hele Guldborgsund Kommune står det klart, at der er en markant overvægt af parcelhuse, som i høj grad fordeler sig rundt i oplandet, men også i byområderne, dog med Nykøbing F som undtagelse. Faktisk ligger Guldborgsund Kommune langt over landsgennemsnittet i andelen af parcelhuse. Tilføjer man viden om boligstørrelser for kommunen til dette billede, ser vi, at husene - dvs. overvejende parcelhuse - i gennemsnit ligger mellem m 2 for oplandet og lidt mindre for områdebyerne mellem m 2. Herfra afviger Marielyst og Nykøbing F med mindre gennemsnitsstørrelser i byerne, som i Nykøbing F skyldes en større andel af etageboliger og i Marielyst skyldes en stor andel af sommerhuse. ET VALG MELLEM EJER-, ALMEN- OG FLEXBOLIG Der er en klar overvægt af ejerboliger i kommunen. Prisen på ejerboligerne er meget lave og salgstiderne lange. Konkurrencen mellem ejerboligmarkedet og det almene marked, som udgør den næststørste gruppe af boliger, er høj, fordi huslejeniveauet for almene boliger kan virke høje i forhold til prisen på en ejerbolig. Dette er interessant, fordi analysen af de fremtidige beboere (analysedel 3) viser, at der er en stor interesse for netop det almene marked. Analysedel 3 viser også, at der er størst interesse for at eje sin bolig. Et tredje alternativ er at bruge for at købe en almindelig ejerbolig uden at være bundet af bopælspligt. Dette overvejer hele 33 % af de fremtidige beboere. BOLIGMASSEN ER GAMMEL Det slår igennem, at boligmassen i Guldborgsund Kommune generelt er meget gammel. Hele 30 % af boligmassen er opført før Det er i Marielyst by, der er domineret af sommerhuse, samt i Nykøbing F by, at bygningsalderen er lavest i gennemsnit, men her ligger opførelses- ket stadig kan karakteriseres som ældre bebyggelse. Det er samtidig tydeligt, at der er meget få nyopførte boliger. En ældre boligmasse vil alt andet lige være forbundet med et større vedligehold. Samtidig må det formodes, at en ældre boligmasse er mindre energieffektiv end en nyere, hvor der stilles andre krav til eksempelvis energimærkning. Dette forhold viser sig interessant, når man ser på, hvad de fremtidige beboere har af preferencer på netop disse områder.

13 Del 2 // Boligmassen 13 BOLIGTYPER Nørre Alslev og Eskilstrup OMRÅDEBY (GNS) OPLAND Sakskøbing OMRÅDEBY OPLAND Stubbekøbing OMRÅDEBY OPLAND Nysted OMRÅDEBY OPLAND Nykøbing F OMRÅDEBY OPLAND Marielyst OMRÅDEBY OPLAND ANDET (INCL. KOLLEGIE OG SOMMERHUS) DOBBELT-/FLERFAMILIEHUS LANDSGENNEMSNIT ENFAMILIEHUS ETAGEBOLIG RÆKKE-/KÆDEHUS Kortet viser fordelingen af boligtyper i kommunen og delområderne. Data baserer sig på husstande (se begrebsafklaring). STUEHUS TIL LANDBRUGSEJENDOM PARCELHUSE DOMINERER OPLANDET Guldborgsund Kommune ligger generelt langt over landsgennemsnittet i sin andel af parcelhuse, som er på 59 % mod 38 landet. Det er især oplandsområderne der er domineret af parcelhuse, men også i Stubbekøbing, Sakskøbing, Eskilstrup og Nørre Alslev udgør parcelhuse lige omkring halvdelen af deres samlede boligmasse. Andelen af stuehuse til landbrugsejendomme er også markant højere i oplandsområderne i forhold til landsgennemsnittet på 3,9 % (se Tabel 1 i Bilag). FÅ ETAGEBOLIGER Generelt set, med undtagelse af Nykøbing F, er andelen af etageboliger på 10 % i kommunen markant lavere end landsgennemsnittet på 37 %. Det afspejler, at Guldborgsund Kommune er en typisk landkommune. Nykøbing F er den by, der minder mest om landsgennemsnittet i sin fordeling af boligtyper. Området er karakteriseret ved at have den største andel etageboliger i kommunen (41 %) samtidig med at have den laveste andel af parcelhuse (32 %). Sakskøbing by er det område med den næsthøjeste andel af etageboliger (ca. 25 %), SOMMERHUSE FINDES I MARIELYST Marielyst by skiller sig ud fra de øvrige delområder ved at have en stor overvægt af beboede sommerhuse, som næsten udgør halvdelen (48 %) af husstandene i området. I opgørelsen af tomme boliger boliger i Marielyst er sommerhuse - de i BBR, og er derfor ikke repræsenteret i kortet herover. Marielyst er hermed det eneste dominerende sommerhusområde i kommunen.

14 14 Del 2 // Boligmassen EJERFORHOLD EN OVERVÆGT AF EJERBOLIGER Der er boliger i hele kommunen, hvoraf halvdelen ligger i Nykøbing F og opland (se Tabel 2 i bilag). Fordelingen mellem boligernes ejerforhold er i alle delområderne kendetegnet ved en stor andel af ejerboliger (i gennemsnit 77 %) i forhold til landsgennemsnittet (58,2 %) og svarer til i alt ejerboliger. Eneste delområde med en lavere andel af ejerboliger end landsgennemsnittet er Nykøbing F by med 55 %. Marielyst by har næsten udelukkende ejerboliger. For alle delområderne tegner der sig et billede af en kommune, der har et ensidigt boligudbud med en overrepræsentation af ejerboliger, specielt uden for de større byer. Nykøbing F by, hvor en tredjedel af kommunens boliger ligger, er det område der minder mest om landsgennemsnittet. LAV ANDEL AF ALMENE BOLIGER Den samlede andel af almene boliger i Guldborgsund Kommune på 12 % ligger lavt i forhold landsgennemsnit på 22,2 % almene boliger, og i Nykøbing F by og Sakskøbing by er andelen på %. I oplandet til alle områdebyerne er udbuddet af almene boliger dog meget begrænset, hvorved den samlede andel bliver forholdsmæssig lav. Ser man på den private udlejning, ligger Nysted by og Nykøbing F by med en højere andel af private lejeboliger end landsgennemsnittet. Hvis man ser på, hvordan andelen af almene boliger fordeler sig pr. indbyggere i kommunen i fohold til landsgennemsnittet er det også tydeligt, Nørre Alslev og Eskilstrup OMRÅDEBY (GNS) OPLAND at Guldborgsund ligger efter med bare 0,09 almene boliger pr. indbygger mod 0,11 almene boliger pr. indbygger for resten af landet. FLERE ALMENE ÆLDREBOLIGER ældreboliger pr. indbygger i kommunen (0,02 ældreboliger pr. indbygger), end landsgennemsnittet (0,01 ældreboliger pr. indbygger), hvilket afspejler, at Guldborgsund Kommune imødegår de behov, der følger med en opadgående alderskurve. Guldborgsund Kommune har 23. alt (se Tabel 3 og 4 i bilag). Kortet viser fordelingen af ejerforhold i kommunen og delområderne. Data baserer sig på husstande (se begrebsafklaring). Sakskøbing OMRÅDEBY OPLAND Stubbekøbing OMRÅDEBY OPLAND Nysted OMRÅDEBY OPLAND Nykøbing F OMRÅDEBY OPLAND Marielyst OMRÅDEBY OPLAND ANDELSBOLIGER LANDSGENNEMSNIT EJERBOLIGER ALMENE BOLIGER PRIVATE LEJEBOLIGER UKENDT

15 Del 2 // Boligmassen 15 BOLIGSTØRRELSER Kortet viser boligstørrelser i kommunen og delområderne. Data baserer sig på enhedsadresser (se begrebsafklaring). KORTLÆGNING Kortet viser celler på 500x500 m, der har farve efter den gennemsnitlige boligstørrelse for de benyttede og tomme boliger (inkl. sommerhuse) beliggende i cellen. Cellerne er farvelagt efter deciler, og hver farveindikator repræsenterer dermed 10 % af cellerne lyse farver angiver lave gennemsnitsboligstørrelser og mørke farver angiver høje gennemsnitsboligstørrelser. Den laveste decil er 0-91 m 2 i gennemsnit og den højeste decil er over 225 m 2 i gennemsnit. STØRRE BYER SMÅ BOLIGER Det er tydeligt, at det er i byområderne at boligerne er mindst. Det er især tydeligt i byområderne Nykøbing F, Sakskøbing og Marielyst, samt i den nordlige del af Marielyst i oplandsområdet langs kysten. De små boligstørrelser hænger sammen med, at det netop er i Nykøbing F og etageboliger. SMÅ BOLIGER I SOMMERHUSOMRÅDE Det er bemærkelsesværdigt små boliger, der ligger i Marielyst by her er gennemsnitsstørrelsen helt nede 75 m 2, på trods af at der nærmest ingen etageboliger er. Derimod er halvdelen af boligerne i Marielyst by sommerhuse, og det tegner et billede af et typisk sommerhusområde med små, klassiske sommerhuse.

16 16 Del 2 // Boligmassen OPFØRELSESÅR Kortet viser boligstørrelser i kommunen og delområderne. Data baserer sig på enhedsadresser (se begrebsafklaring). KORTLÆGNING Kortet viser celler på 500x500 m, der har farve efter det gennemsnitlige opførselsår for både benyttede og tomme boliger (inkl. sommerhuse), beliggende i cellen. Cellerne er farvelagt efter deciler, og hver farveindikator repræsenterer dermed 10 % af cellerne lyse farver angiver celler med ældre boliger og mørke farver angiver yngre boliger. Den laveste decil er i intervallet og den højeste er i intervallet Data er leveret af Ejendomsdatabasen fra BBR, hvor indberetninger kan være forsinkede og data om nyere bebyggelse end fra 2016 kan mangle. De røde felter er celler, hvor gennemsnitsopførelsesåret er NYT BYGGERI FORDELT I KOMMUNEN Det er tydeligt at byggeri, der er opført efter år 2000, som angives ved de røde markerede celler, er fordelt jævnt ud i hele kommunen. Der er ikke nogen tydelig tendens til, at de er placeret i nærheden af de større byer. Helt generelt er der meget få områder, hvor gennemsnittet for opførelsesåret ligger efter 2000, hvilket tegner et billede af en gammel boligmasse generelt i kommunen. MARIELYST SOM UNG SOMMERHUSBY nyere huse end i resten af kommunen. Dette er hovedsageligt sommerhuse. Det udvikling i kommunen, hvor der blandt befolkningen er interesse for sommerhuse og fritidsboliger frem for i helårshuse. NYERE HUSE OMKRING NYKØBING F I Nykøbing F består bykernen af ældre huse, mens der i et bælte rundt om bykernen er opført nyere huse. Det samme gør sig gældende i en mindre skala i Sakskøbing. Dette tyder på, at der i nyere behov for at udvide kapaciteten i de større byer, og at man derfor har bygget nyt.

17 Del 2 // Boligmassen 17 SALGSPRIS Kortet viser boligstørrelser i kommunen og delområderne. Data baserer sig på enhedsadresser (se begrebsafklaring). KORTLÆGNING Kortet viser celler på 500x500 m, der har farve efter den gennemsnitlige salgspris side 5), der i BBR og Ejendomsdataba- beliggende i cellen. Salgspriser er hos Ejendomsdatabasen opgjort på ejendomsniveau, så kortet viser salgspriser for alle ejendomme, der senest er købt af en privatperson. Ejendomme dækker over både benyttede og tomme boliger (inkl. sommerhuse). Cellerne er farvelagt efter deciler, og hver farveindikator repræsenterer dermed 10 % af cellerne lyse farver angiver lave gennemsnitskøbspriser og mørke farver angiver høje gennemsnitskøbspriser. Den laveste decil er gennemsnitspriser på op til kr. pr. kvm mens den højeste er over kr. pr. kvm. EN BILLIG KOMMUNE AT BO I Det er billigt at bo i Guldborgsund Kommune. En analyse udgivet af Kuben Management og Exometric om de danske kommuners udvikling, viser, at 0 % af et stort antal respondenter svarer om boligpriserne i Guldborgsund Kommune, at Jeg tror, det er for dyrt for mig. BYERNE ER DYREST - OG MEST ATTRAKTIVE Kortet viser tydeligt, at Nykøbing F, der også har de mindste boliger, har de højeste salgspriser. Det er i bymidten i Nykøbing F, at salgspriserne er allerhøjest. I Marielyst er der ligeledes høje salgspriser i sammenligning med resten af kommunen. Nørre Alslev, Sakskøbing og Stubbekøbing viser også forhøjede salgspriser i forhold til deres omgivelser. Høje salgspriser indikerer, at det er her folk helst vil bo.

18 18 Del 2 // Boligmassen Lis Hoffmann

19 Del 2 // Boligmassen 19 TOMME BOLIGER Der er i alt boliger, der er angivet som ikke benyttede. Heraf udgør sommerhuse 7.288, og hvis man trækker dem fra, er antallet af tomme boliger bolig står som ikke benyttet : Boligen har fået ny beboer henover nytår. Selv hvis den næste beboer er nuar, vil boligen stadig tælle som ubeboet, så længe den tidligere beboer er Boligen er under ombygning eller istandsættelse. I de tilfælde, hvor boligen er ubeboelig i forbindelse med ombygningen eller istandsættelsen kan beboeren midlertidigt skifte folkeregisteradresse og boligen vil fremstå som ubeboet. tet. Andelen af boliger der er til salg og derfor ikke har CPR-nummer tilknyttet vil være højest i kommuner med lange liggetider, eksempelvis Guldborgsund Kommune. Boligen bliver anvendt til andet formål end helårsbeboelse. Det kan både bolig-tilladelse eller i en ureguleret kommune eller ulovligt. Boligen vil være registreret som ubeboet, uanset om den alternative anvendelse er lovlig eller ej. Boligen er forladt. Disse grunde er væsentlige at forholde sig til, hvis man skal forstå, hvad de boliger, der står tomme, egentligt dækker over. Disse forklaringer reducerer nemlig den samlede mængde af ubeoede boliger, der står varigt tomme og funktionstømte. Med andre ord er boligopgørelsen ikke retningsgivende for, hvor mange nedrivningsmodne huse, der står tomme rundt om i Danmark. For at kunne er der brug for andre indikatorer, der kan give et billede af historikken, altså om den ubeboede ejendom har stået tom over tid og derfor mere sandsynligt er forladt eller varigt ubeboet. Boligøkonomisk Videncenter udgav i august 2017 et notat, som afrapporter et data- og analysearbejde af, hvor mange helårsboliger i Danmark der reelt er ubenyttede. Gennem kobling af data om elforbrug til adresser uden registreret CPR-nummer forsøger Boligøkonomisk boliger, der er forladte og varigt ubeboede, og på den måde - i udgangspunktet - frasorterer de tilfælde, hvor de ubeboede boliger faktisk er i anvendelse. Analysens resultater giver tre forskellige skøn over, hvor mange parcel- og stuehuse i Danmark, der ikke er i anvendelse eller kun ringe anvendt og med dem laver de en væsentlig nedjustering af, hvor stor en andel af boligerne i Danmark, herunder Guldborgsund Kommune, der står varigt forladte. Boligøkonomisk Videncenters skøn for kommunen er: 1. Lavt skøn: Middel skøn: Højt skøn: 599 Bemærk, at dette tal kun er for Enfamilieshuse og Rækkehuse. Læs hele rapporten og metoden bag på Antal tomme boliger fordelt på boligtype og delområder Nykøbing F Marielyst Nysted Sakskøbing Nørre Alslev/ Eskilstrup Stubbekøbing I alt By 601 Opland 524 By Opland By 121 Opland 524 By 259 Opland 265 Nør. 66 Esk. 30 Opland 422 By 117 Opland 374 Etageboliger Enfamilihus Rækkehuse Sommerhuse Stuehus til landbrug Andet Guldborgsund Kommune Data fra Ejendomsdatabasen baseret på enhedsadresser.

20 20 Del 2 // Boligmassen KONKURRENCESITUATIONEN PÅ BOLIGMARKEDET Det er ejerboligmarkedet, der dominerer hele kommunen, og som det er blevet vist på kortet over salgspriser af ejendomme, er der generelt en lav pris pr. m 2 på ejerboligmarkedet. Siden Finanskrisens knæk af boligmarkedet, er boligpriserne igen niveau som før. Liggetiderne er samtidig blevet længere. Her skal det nævnes, at det kan antages, at mange af de ejerboliger, der har været salg i Guldborgsund Kommune, som resultat af meget lange salgstider (på omkring 300 dage i gennemsnit) er blevet taget af markedet med en erkendelse af, at tidspunktet ikke er det rette at sælge på. formode, at hvis priserne på ejerboligmarkedet igen begynder at stige, vil disse boliger igen blive sat til salg. Dette vil lede til en situation, hvor der på ny er begrænsede efterspørgsel, hvilket igen kunne betyde en svækkelse af stigningstaksten i prisniveauet. DE ALMENE BOLIGER ER I KONKUR- RENCE MED EJERBOLIGMARKEDET Det er interessant at se på et oplagt alternativ til ejerboligmarkedet, de almene boliger, som udgør den største andel af boligerne med 12 % næst efter ejerboligerne med 77 %. I analysenaf de fremtidige beboere viser det sig desuden, at der er en særlig interesse for det almene marked (se side 41). De almene boliger er ikke en del af det frie marked, da der er tale om støttede boliger og dermed ikke markedsudsatte boliger. De skal som udgangspunkt ikke købes eller sælges, og udviklingen i værdien af boligen er derfor uden betydning. Ikke desto mindre har udviklingen på den frie del af boligmarkedet betydning for den almene boligsektor, fordi de almene boliger er et naturligt alternativ til ejerboligerne. Som det fremgår af afsnittet om ejerforhold, er der på trods af, at den almene sektor er den næststørste gruppe af boliger, færre almene boliger i Guldborgsund Kommune end landsgennemsnittet. Det er derfor interessant at se på konkurrencen mellem de to typer af boliger. Danmarkskortet til højre viser den gennemsnitlige salgspris for ejerboliger (i kr. pr. kvm) i forhold til den gennemsnitlige husleje (kr. pr. kvm pr. år) for almene bo Salgstider på boligmarkedet (dage) for parcelhuse, Guldborgsund Kommune 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 e 2 af Salgspris (kr. pr. kvm) for parcelhuse, Guldborgsund Kommune 1992K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1 2017K1 Data fra Realkreditrådet, BM030 og BM010, 2017 Huslejeniveau for almene boliger fordelt på delområder (kr. pr. kvm pr. år) 1.400, , , ,00 800,00 798,00 732,25 933,60 806,08 921,75 600,00 400,00 200,00 0,00 Sakskøbing og opland Marielyst og opland Nykøbing F of opland Stubbekøbing og opland Data fra Landsbyggefonden, Regnskabsdatabasen og LBF Stamdata Nysted og opland Nørre Alslev, Eskilstrup og opland

21 Del 2 // Boligmassen 21 liger, for alle danske kommuner. Kortet viser hvor stor konkurrence der er fra ejerboligmarkedet på det almene marked. En mørk blå farve viser en høj konkurrence altså en lav værdi for ejerboliger i forhold til en høj værdi for almene boliger. En brun farve viser det modsatte en høj værdi for ejerboliger i forhold til en lav værdi for almene boliger. Guldborgsund Kommune oplever altså en høj konkurrence fra ejerboligmarkedet på det almene marked. Boligpriserne er så lave, at det reelt set kan være rentabelt at bo i en ejerbolig frem for i en almen bolig. KONKURRENCEN ER HØJ I MARIELYST I grafen nederst på side 18 er huslejeniveauet for de almene boliger opgjort. Her er det muligt at foretage samme sammenligning som på kommuneniveau i det foregående afsnit; når huslejeniveauet for de almene boliger er lave, er konkurrencen fra det meget billige ejerboligmarked højere. Sammenholdt med kortet på side 15, der viser salgspriser på ejendomme i kommunen, tyder det på en forhøjet konkurrence i Marielyst og opland - her er nogle af kommunens højeste salgspriser, men huslejeniveauet er samtidig det højeste. Den modsatte situation ses i Nykøbing F, hvor huslejen er lavest og boligpriserne blandt de højeste. Kunne du forestille dig at gøre brug af flexbolig-ordningen ved at tilkøbe en helårsbolig med henblik på at omdanne den til flexbolig? 66,16% 5,32% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej 28,52% ET TREDJE ALTERNATIV - OG FREMTIDIGT POTENTIALE? Et helt tredje alternativ, der er speciel for en udkantskommune som Guld- undersøgelsen af de fremtidige beboere, viser det sig, at en tredjedel af de adspurgte kan forestille sig at gøre brug af re mulighed for at benytte almindelige helårshuse til fritidshuse. Denne ordning blev udviklet med det formål at imødegå netop de udfordringer, der viser sig, når boligmarkedet er presset, liggetiderne er lange og salgspriserne lave. At en en relativt stor velvilje til ordningen, og det er muligt at dette vil få endnu større konkurrencen mellem de almene boliger og ejerboligmarkedet. KONKURRENCE MELLEM EJER OG ALMENE BOLIGER

22 22 // Metodebeskrivelse ANALYSEDEL 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEBOERE LIDT OM METODEN Analysen af nuværende som præsenteres i næste afsnit, tager afsæt i et omfattende datasæt, der er udarbejdet af Analysen på de nuværende borgeres og de enkelte delområder er genereret fra områder. Ved at indhente data fra offentlige registre på de enkelte husstande kan der leveres et 100 % validt billede på de ske data. Dette værktøj integreres også ind i Exometrics egenudviklede database Exobase, hvor denne viden kombineres teplaner, boligpræferencer, servicebehov, erhvervsefterspørgsel m.m., som Exobase rummer i dag og som opdateres 2 gange årligt, når der sendes spørgeskema ud til mere end borgere, der repræsenterer de ca danske husstande. Fordi Exobase kender dem, der overvejer vi tage direkte kontakt til disse borgere og få uddybet deres ønsker og krav til deres næste bolig og det område, de skal bo i. også indeholdt borgere, som allerede bor i Guldborgsund Kommune, men som har I alt har vi fået besvarelser fra 263 mulige kommunen. Denne gruppe, baseret på nationalt repræsentative undersøgelser, giver et repræsentativt billede af de fremover. Kirsten Sydendal, Facebook

23 // Metodebeskrivelse 23 LIDT OM EXOBASEMETODEN Danmark er opdelt i 100 m x 100 m celler, som er geostationære. Disse celler beriges med forskellige databaser fra bl.a. kommer en 1-1 beskrivelse af cellerne, som bliver synonyme med danske husstande og med beboernes holdninger og ikke mindst forbrugeradfærd og præferencer. På baggrund af dette er der konstrueret 9 segmenter - con- se) baseret på op til 25 variable såsom økonomi, holdninger/ Segmenterne kan efter-beriges med op til 160 adfærdsvariable og danner på den baggrund 36 subsegmenter. 100 X 100M Danmark er delt op i celler Geo stationære Børn Boligform Indkomst DATA Bil Famile status Uddannelse Holdninger & værdier By & Land BY HØJ INDKOMST HØJ FORMUE HUSSTAND Cellerne beriges med database fakta opdateres hvert år BOLIG- LEJER HUSSTANDEN (CELLE) BOLIG- EJER LAV FORMUE LAV INDKOMST LAND Cellerne konverteres til Hustande (1-1) der adresse. Husstandene opdeles i 9 homogene hovedgrupper med 36 endnu mere homogene subsegmenter INTERVIEW OM ADFÆRD DE 9 CONZOOM-GRUPPER A Velfunderede husejere B Komfort og hygge C Livet på landet D Velhavere E Urban mangfoldighed F Vid og velstand G Seniorer H Unge på vej I Provinsliv Adfærd om hustande afdækkes m.h.p indikation af relevante og attraktive målgrupper

24 24 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere ANALYSEDEL 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEBOERE I nuværende og fremtidige borgere i Guldborgsund Kommune. Ved fremtidige beboere menes personer, der har udvist interesse for at - Guldborgsund Kommunes delområder -typer, der er i overtal. Det giver et nuanceret indblik i, hvilken type af borgere, hvilken livsform og typisk adfærd, de er bærer af. Et indblik der er relevant at bringe i spil i udviklingen og planlægningen af kommunen generelt og særligt, når det kommer til udviklingen af boligmassen. Udover en grundig forståelse af de nuværende borgere i Guldborgsund Kommune, giver vi på de sidste sider et detaljerigt Guldborgsund Kommune er og hvilke ønsker og krav de har til kommende bolig - både ift. områdekvaliteter, boligens type, ejerform, pris m.m. I det nedenstående opsummeres ganske kort de vigtigste pointer fra delanalysen, skrivelser på de følgende sider. Guldborgsunds delområder har mange fælles træk på tværs og derfor vil der også være gentagelser, som de seks delområder beskrives. Men det er ment som et nuanceret opslagsværk, der kan give den enkelte planlægger for det enkelte område en god forståelse af, hvad der netop er på spil dér. HOVEDPOINTER OM NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEBOERE I GULDBORGSUND KOMMUNE NUVÆRENDE BEBOERE ER C-B-I-A For stort set alle delområderne gælder - alt 33 %. Det er særligt blandt typerne C3 stor gruppe i Guldborgsund med 20 %. De repræsenterer en gennemsnitlig del af den brede danske befolkning med husstandsindkomster som ofte er i den lave ende og arbejder enten som lønmodtagere på grundniveau, hvis de ikke allerede er gået på efterløn/pension. Gruppe I blandt guldborgenserne (ca.15 % hver) og må siges at rumme to meget forskellige gruppe med over halvdelen på offentlig forsørgelse og deraf en indkomst langt - en pæn indkomst og lever som par i gode og opland samt Marielyst og opland. MULIGE TILFLYTTERE ER G-B-A - med de nuværende borgere. Blandt udgør 27 %. Kendetegende for dem er, at og mange har en husstandsindkomst, der er lavere end gennemsnittet. Interessant udgør 15 %. Det er en gruppe af borgere, der ofte er mere ressourcestærke end både G, B og C. Blandt de mulige også repræsenterer en vis volumen. Det gælder for dem, at de er de større byers repræsenterer de også en mindre ressourcestærk gruppe af borgere, som de Kommune. BOLIGER TIL ALDRENDE BEBOERE Det er gennemgående for både nuværende og fremtidige borgere i Guldborgsund Kommune, at de er en aldrende befolkningsgruppe. Det slår ikke kun igennem i aldersstatistikken, men bliver særligt tere, som udtrykker ønske om, at deres næste bolig er tilgængelig i stueplan og kræver minimum af vedligehold. Dertil er nærheden til natur en vigtig kvalitet for deres næste bolig. Størstedelen vil gerne eje deres bolig, men de som ønsker at leje foretrækker en bolig gennem et almennyttigt boligselskab. Dem, der ønsker at købe bolig foretrækker i størrelsen m 2 og i prisstørrelsen 1-1,5 million kroner. De vurderer generelt, at der er gode muligheder for, at købe en bolig i Guldborgsund Kommune, der prismæssigt matcher det, som de er villige og har ressourcer til at betale. Om boligmassen så stemmer overens med deres behov, vender vi tilbage til i opsamlingen på side 46. Men til sidst i denne analyse kan man få indblik i, hvilke boligtyper og i hvilken arkitektur, der appellerer til de adspurgte.

25 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 25 NUVÆRENDE BEBOERE I GULDBORGSUND KOMMUNE I TAL 23 % er 65+ år 25 % er år 17 % er år 12 % er år 12 % er år 11 % er under 11 år 56 % lever i par 77 % har ingen hjemmeboende børn 36 % er lønmodtager 30 % er pensioneret 13 % er i uddannelse 6 % er arbejdsløse 4 % er selvstændige 39 % har erhvervsfaglig uddannelse 27 % har grundskole 16 % har mellemlang videregående udd. 27 % tjener kr. 26 % tjener kr.

26 26 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I STUBBEKØBING OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor borgere i Stubbekøbing og opland fordelt på husstande. Det er kendetegnende for Stubbekøbing og folkning, som slår igennem både i forhold til beskæftigelsesniveau, indkomstniveau for husstande samt antal børn, som de færreste husstande i området har. Det er værd at bemærke, at der er et forholdsmæssigt stort spring i indkomst på husstandsniveau, når man ser på tværs af Stubbekøbing og oplandet. I Stubbekøbing ligger det gennemsnitlige indkomstniveau på kroner, mens det i oplandet ligger på kroner, det vil sige et spring på knap kroner. Det afspejler beskæftigelsesniveaet i pensionister i Stubbekøbing by mens der re på mellem og højt niveau i oplandet. Om der er tale om beskæftigelse i landbrugserhverv eller pendlere til det øvrige Sjælland blandt borgere i oplandet til Stubbekøbing ved vi ikke fra analysen, ter ind mod byerne, hvor der er nærhed til transport, offentlig service og indkøb, er ældre og pensionerede i Stubbekøbing by og derfor et lavere indkomstniveau. Aldersfordeling i Stubbekøbing og opland i % Uddannelsesniveau i Stubbekøbing og opland Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial Beskæftigelsesniveau i Stubbekøbing og opland i % Øvrige uden for arbejdsstyrken Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige Husstandens indkomst i Stubbekøbing og opland Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) Par/enlige i Stubbekøbing og opland i % Antal børn i familier i i Stubbekøbing i og og opland opland i % 2,3 9,3 7,2 45,7 54,2 81,1 Enlige Par 1 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 22 børn

27 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 27 LIVSSTIL C B G 34,3 % Livet på landet 29,1 % Komfort og hygge 17 % Seniorer Måske ikke overraskende er de tre største opland gruppe C, B og G. Det er alle grupper, der nyder det stille liv på landet - og ofte udgøres de af ældre borgere. Gruppe C dominerer i høj grad statistikken for oplandet til Stubbekøbing med en vægt på 97,8 %, hvoraf type C3 og C5 udgør godt af langt størstedelen er fra 50 år og op jord under neglene fra det havearbejde, som de fornøjer sig med i stor stil. Udover for gør-det-selv arbejde og for at tage på de sig indenfor med håndarbejde og hjemmebag. Livet leves med det nære for øje. De interesserer sig mere for egns- og lokalspørgsmål end gennemsnittet og læ- enlige eller par i 40 til 60-årsalderen. Overvægten er par og det er også blandt Indkomsten ligger i midten af skalaen, formuen er til gengæld noget under. Net- socialklasser. Hverdagen er ofte lagt i faste, hjemlige rammer med huslige sysler enten inde eller ude i den relativt store ler stuehus, men det er sjældent lykkedes at skabe en større formue på mursten. Boligarealet er mindst 130 m 2, men især de ældre stuehuse (før 1940) er større. dato. Gruppe B - %. Gruppe B repræsenterer en gennemsnitlig del af den brede danske befolkning og lever komfortabelt i deres hyggelige huse. Deres husstandsindkomster er ofte i den lave ende og de arbejder enten som lønmodtagere på grundniveau eller er allerede gået på efterløn eller pension. Mange har købt kæde- eller rækkehus mellem m 2. De holder af det hjemlige og har tit mange projekter igang. Gruppe G - der står for Seniorer - bor gruppe G er at de stort set allesammen er over 60 år og ingen med hjemmeboende børn. Mange har klaret sig gennem arbejdslivet med en grundskole eller på pension eller efterløn, mens få stadig arbejder i gode stillinger. Deres husstandsindkomst er lavere end gennemsnittets, selvom en håndfuld af de højest lønnede fortsat tjener ganske godt. Deres formue er lidt højere end gennemsnittets, hvilket er opsparet gennem et langt og arbejdsomt liv. ADFÆRD MILJØBEVIDSTHED OG TRANSPORT Blandt borgerne i Stubbekøbing og opland er der en overvægt af bilister. 60 % har egen bil, mens 23 % både bruger kollektiv transport og bil. 11 % svarer at de ikke har bil, men bruger kollektiv transport og nogle gange cykel. Ikke overraskende er det næsten alle, der bor i oplandet til Stubbekøbing, der har bil, og borgerne i Stubbekøbing by, som i videre udstrækning benytter sig af bus, tog og cykel. I forhold til miljøet er der en rimelig miljøbevidsthed blandt borgerne. Lidt mere end 70 % ligger sig i trin 6-8 på skalaen over, hvor miljøbevidste de er (se i øvrigt Tabel 4 i bilag, hvor svarfordelingen for spørgsmålet om miljøbevidsthed er vist). Det vil sige, at de udtrykker en grad af miljøbevidsthed, der går fra at være en interesse i miljøet til en bevidsthed om miljø, der udtrykker sig i forbrug og holdning. Denne miljøbevidsthed svarer meget godt overens med særligt segment C og livet på landet og det er også særligt i oplandet til Stubbekøbing den høje miljøbevidsthed udtrykker sig. Dette på de højeste indkomstgrupper. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Miljøbevidsthed er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

28 28 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I NYSTED OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor 4883 borgere i Nysted og opland fordelt på 2451 husstande. I dette område med en overvægt af de årige ( 19,7 %) og årige (21,8 %). Der er en lidt større andel af børn under 12 år (10,8 %) end eksempelvis Stubbekøbing og opland og sammen med en lidt højere andel af personer i alderen år og år, der tilsammen udgør 8,9 %, børnefamilier i området. Det hænger også - personer, der lever i par. Hvis man ser på indkomstniveau for hus- mellem indkomstgrupper med en indtægt på kroner eller den lavere middelklasse end mellemindkomstniveau. Når vi ser på beskæftigelsen er 30 % gået på pension og forholdsmæssigt mange af dem bor inde i Nysted by. Derudover er mange lønmodtagere på grundniveau (16,9 %) eller højt niveau (7,2 %). En overvægt af disse er bosat i oplandet til Nysted, og igen har vi et billede af en højere beskæftigelsesprocent i oplandet end i områdebyen. Aldersfordeling i Nysted og opland i % Uddannelsesniveau i Nysted og opland i % Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Beskæftigelsesniveau i Nysted og opland i % Husstandens indkomst i Nysted og opland i % Øvrige uden for arbejdsstyrken Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Par/enlige i Nysted og opland i % Antal hjemmeboende børn i husstand i Nysted og opland i % 3,3 10,8 9,2 51,5 48,4 76,7 Enlige Par 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 2 børn

29 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 29 LIVSSTIL C B G 49,6 % Livet på landet 24,2 % Komfort og hygge 12,3 % Seniorer - Gruppe C oplandet til Nysted, hvor de samlet udgør 81,2 % og her er type C3, C4 og C5 de mest fremtræden- langt størstedelen er fra 50 år og op med lever et afslappet seniorliv med god tid til deres foretrukne bedrifter; have- og gørdet-selv arbejde. Når de ikke er udenfor, hygger de sig inde med håndarbejde og hjemmebag. Livet leves med det nære for øje. De interesserer sig mere for egns- og lokalspørgsmål end gennemsnittet og læ- i høj grad blandt de årige. De har typisk ingen hjemmeboende børn og størsteparten har en ganske høj indkomst. Flere er pensioneret, men hele 18 % af typisk i form af en lille håndværkervirksomhed. De er spredt i alle socialklasser - fra topledere til selvstændige. Mange bor i enfamilieshuse, typisk charmerende og velrestaurerede huse til nedlagte landbrugsejendomme. Huset og haven er også blandt deres store interesser og de bruger deres fritid til at hygge sig sammen og nyde stille stunder. enlige eller par i 40 til 60-årsalderen. Overvægten er par og det er også blandt Indkomsten ligger i midten af skalaen, formuen er til gengæld noget under. Netop cialklasser. Hverdagen er ofte lagt i faste, hjemlige rammer med huslige sysler enten inde eller ude i den relativt store have, dagsordenen for mere end halvdelen. Lidt Gruppe B - Gruppe B repræsenterer en gennemsnitlig del af den brede danske befolkning og lever komfortabelt i deres hyggelige huse. Deres husstandsindkomster er ofte i den lave ende og de arbejder enten som lønmodtagere på grundniveau eller er allerede gået på efterløn eller pension. Der er ikke nødvendigvis økonomi til den højeste komfort, men masser af tid til komfort og velvære. Gruppe G - der står for Seniorer - bor er at de stort set allesammen er over 60 år og ingen med hjemmeboende børn. Mange har klaret sig gennem arbejdslivet med en grundskole eller erhvervsfaglig efterløn, mens få stadig arbejder i gode stillinger. Deres husstandsindkomst er lavere end gennemsnittet, selvom en håndfuld af de højest lønnede fortsat tjener ganske godt. Deres formue er lidt højere end gennemsnittets, hvilket er opsparet gennem et langt og arbejdsomt liv. Gruppe I og enlige uden børn. 1/3 er af anden etnisk herkomst og der er generelt et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. De bor ofte i almennyttige lejligheder og lever stille liv med fokus på det hjemlige og nære. ADFÆRD MILJØBEVIDSTHED OG TRANSPORT Blandt borgerne i Nysted og opland er der 77,5 % bilister, mens 14,2 % både bruger bil og kollektiv transport. Knap 6 % har ikke bil og bruger derfor kun kollektiv transport eller cykler. Der er en rimelig høj miljøbevidsthed blandt borgerne i Nysted og opland med samlet set 80 %, der ligger mellem 7 og 10 i miljøbevidsthed, hvor 7 udtrykker en miljøbevidsthed i sit forbrug, men samtidig vurderer vækst som vigtigt - mens 8 er mere dedikeret med miljøinteresse og -bevidsthed i forbrug og holdning. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Miljøbevidsthed 0, er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

30 30 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I ESKILSTRUP, NØRRE ALSLEV OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor borgere i området, der dækker Eskilstrup, Nørre Alslev og opland fordelt på husstande. I dette om- med et aldersgennemsnit på 61 for Nørre Alev og 56 for Eskilstrup og oplandet. Der er en overvægt i alderen år på 16,4 %, år på 14 % og år på 13,2 %. Der er 11,6 % børn under 12 år, som andel af børn i husstandene, hvor der i dette område er 26,6 % husstande som nelse (42,7 %) eller grundskole (27,9 %), mens 15,9 % har en mellemlang videregående uddannelse. Mange er gået på pension (27,6 %) mens 17,8 % er lønmodtagere på grundniveau og 8 % er lønmodtagere på højtniveau. Sammen med husstandindkomsterne afspejler det- udtrykkes også ved, at en større andel af - 13,8 % under uddannelse og det er faktisk den højeste andel blandt de seks delområder. Gymnasiet i Nørre Alslev og den højere andel af børn og unge bærer sandsynligvis en del af svaret. Aldersfordeling i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % Uddannelsesniveau i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Beskæftigelsesniveau i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % Øvrige uden for arbejdsstyrken Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Hustandens indkomst i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Par/enlige i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % Antal hjemmeboende børn i husstande i Eskildstrup, Nørre Alslev og opland i % 3,8 12,4 10,4 46,6 53,4 73,5 Enlige Par 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 2 børn

31 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 31 LIVSSTIL C B A 59,4 % Livet på landet 16,1 % Komfort og hygge 12 % Velfunderede husejere Eskilstrup, Nørre Alslev og opland er C, B til Eskilstrup og Nørre Alslev. I byerne bor Gruppe C - udgør 78,7 % af beboerne i oplandet til de to byer. Her det særligt type C5 der er fremtrædende med 31,5 %, men også C4 (16 %) og C3 (15,8 %). enlige eller par i 40 til 60-årsalderen. Overvægten er par og det er også blandt Indkomsten ligger i midten af skalaen, formuen er til gengæld noget under. Netop cialklasser. Hverdagen er ofte lagt i faste, hjemlige rammer med huslige sysler enten inde eller ude i den relativt store have, deres enfamiliehus eller stuehus, men det er sjældent lykkedes at skabe en større formue på mursten. Boligarealet er mindst 130 m 2, men især de ældre stuehuse (før boliger af nyere dato. i høj grad blandt de årige. De har typisk ingen hjemmeboende børn og størsteparten har en ganske høj indkomst. Flere er pensioneret, men hele 18 % af typisk i form af en lille håndværkervirksomhed. De er spredt i alle socialklasser - fra topledere til selvstændige. Mange bor i enfamilieshuse, typisk charmerende og velrestaurerede huse til nedlagte landbrugsejendomme. Huset og haven er også blandt deres store interesser og de bruger deres fritid til at hygge sig sammen og nyde stille stunder. langt størstedelen er fra 50 år og op med lever et afslappet seniorliv med god tid til deres foretrukne bedrifter; have- og gørdet-selv arbejde. Når de ikke er udenfor, hygger de sig inde med håndarbejde og hjemmebag. Livet leves med det nære for øje. De interesserer sig mere for egns- og lokalspørgsmål end gennemsnittet og læ- Gruppe B - - les for dem er, at de ofte er på offentlig forsørgelse - og desværre også tit med negative formuer. Oftest bor de til leje i mindre boliger ofte i mindre provins- eller landsbyer. Det er en social type der tit besøger venner og familie, men sjældent benytter sig af kulturtilbud. Lidt anderle- aldersgruppen 50 år og op til 75 år. De er typisk på efterløn eller pension og mange er enlige, men en del er også par. De har en beskeden husstandsindtægt, men mange har købt kæde- eller rækkehus mellem m 2. De holder af det hjemlige og har tit mange projekter igang. Gruppe A - der står for Velfunderede overvægt af A3 Gyldne hjem (6,6 %) og A4 Lykkesmed (7,7 %). Det der kendetegner A3 erne er, at de har en pæn indkomst og/eller formue, ofte bor som ægtepar, mefra. Mange af dem er omkring 50 år, mens de ældste er over 70 år. De bor i velbyggede og velholdte enfamilieshuse fra erne, ofte på omkring 180 m 2. A4 erne består overvejende af par i 40 erne eller ældre, men langt fra alle har børn. De er ofte selvstændige, eksempelvis håndværkere, og ikke nødvendigvis fordi de giver høj indtjening, men fordi det giver dem noget af rive i. De har stadig meget fritid, hvor de kaster sig over praktisk arbejde - de udnytter sjældent kulturtilbud og bekymrer sig heller ikke meget om egns- og lokalpolitiske spørgsmål. ADFÆRD mens 15,1 både bruger bil og kollektiv miljøbevidsthed (63,7 %), mens knap 10 miljø, der ikke tænker over det i deres forbrug. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Miljøbevidsthed 0, er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

32 32 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I MARIELYST OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor borgere i Marielyst og opland fordelt på husstande. I dette ning med et aldersgennemsnit på 65 år for Marielyst og 60 år for oplandet. Beskæftigelsesniveauet for de to områder Marielyst by samt oplandet er stort pensionister på over 30 % og derudover lønmodtagere som i alt udgør 26,3 %, hvor 16,2 % er på grundniveau. Der er 13 % i uddannelse blandt borgerne i Marielyst og opland. Ledigheden i området på 6,3 % ligger nogenlunde på niveau med de øvrige delområder. Udannelsesniveauet er præget af erhvervsfaglige uddannelser med 43 % samt grundskole med 26,1 % og mellemlang videregående uddannelse med 16,9 %. 3,7 % har en lang videregående uddannelse. Vurderet ud fra husstandsindkomstniveauet er Marielyst i den højere ende i kommunen, sammen med Eskilstrup, Nørre Alslev og opland. I dette område viser det enlige (45,9 %) i Marielyst og opland end hjemmeboende børn end i de øvrige. Aldersfordeling i Marielyst og opland i % Uddannelsesniveau i Marielyst og opand i % Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Beskæftigelsesniveau i Marielyst og opland i % Øvrige uden for arbejdsstyrken Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Hustandens indkomst i Marielyst og opland i % Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Par/enlige i Marielyst og opland i % Antal hjemmeboende børn i husstande i Marielyst og opland i % 2,4 9,1 7,6 45,9 54,1 80,9 Enlige Par 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 2 børn

33 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 33 LIVSSTIL C B A 56,7 % Livet på landet 16,2 % Komfort og hygge 12,7 % Velfunderede husejere Marielyst og opland er C, B og A, men i modsætning til de øvrige delområder, til byerne, så beboes Marielyst udelukken- oplandet. Gruppe C (76 % - og 13,4 % i oplandet), mens der langt størstedelen er fra 50 år og op med lever et afslappet seniorliv med god tid til deres foretrukne bedrifter; have- og gørdet-selv arbejde. Når de ikke er udenfor, hygger de sig inde med håndarbejde og hjemmebag. Livet leves med det nære for øje. De interesserer sig mere for egns- og lokalspørgsmål end gennemsnittet og læser også oftere lokalavisen. Mange i enfamiliehus - og særligt nok i tilfældet med Marielyst - mens andre bor i stuehus til en nedlagt landbrugsejendom. Oftest er det en ældre bolig på 130 m² eller mere. Boligerne kan ofte erhverves til en handelspris langt under den reelle værdi, dog afhængig af landsdel. enlige eller par i 40 til 60-årsalderen. Overvægten er par og det er også blandt Indkomsten ligger i midten af skalaen, formuen er til gengæld noget under. Netop cialklasser. Hverdagen er ofte lagt i faste, hjemlige rammer med huslige sysler enten inde eller ude i den relativt store have, deres enfamiliehus eller stuehus, men det er sjældent lykkedes at skabe en større formue på mursten. Boligarealet er mindst 130 m 2, men især de ældre stuehuse (før boliger af nyere dato. Gruppe B - aldersgruppen 50 år og op til 75 år. De er typisk på efterløn eller pension og mange er enlige, men en del er også par. De har en beskeden husstandsindtægt, men mange har købt kæde- eller rækkehus mellem m 2. De holder af det hjemlige og har tit mange projekter igang. Gruppe A - der står for Velfunderede og er repræsenteret ligeligt i de tre typer A3 Gyldne hjem, A4 Lykkesmed og A5 Familien Danmark (ca. 5 % i hver type). Det der overordnet kendetegner Gruppe A er, at de bor i par, har en pæn indkomst og/eller formue, et par udeboende børn, højere uddannelse og bor i ejerbolig. Hver femte A er har CVR-nummer på hjemmeadressen og gælder ikke kun de selvstændige, men også aktive i en bestyrelse eller forening, hvor man tager ansvar og bidrager med sin viden. For andre er det holdingselskaber, der kan dække over ger. A3 erne bor ofte i velbyggede og velholdte enfamilieshuse fra erne, ofte på omkring 180 m 2 - og så er de tit aktive i lokalpolitiske spørgsmål og egnsudviklingen. A4 erne består overvejende af par i 40 erne eller ældre, men langt fra alle har børn. De er ofte selvstændige, eksempelvis håndværkere, og ikke nødvendigvis fordi de giver høj indtjening, men fordi det giver dem noget af rive i. De har stadig meget fritid, hvor de kaster sig over praktisk arbejde - de udnytter sjældent kulturtilbud og bekymrer sig heller ikke meget om egns- og lokalpolitiske spørgsmål. Blandt A5 erne er der mange med erhvervsfaglige uddannelser, men og derfor ligger husstandsindkomsterne ganske spredt hos Familien Danmark. De bor i huse på op til 180 m 2 og mange bliver boende der, hvor de er blevet født. ADFÆRD Der er en større spredning i brug af bil, kollektiv transport og cykel i dette delområde. 37 % er faste bilister, mens 42,3 % aldrig eller kun nogen gange bruger bil. Borgerne her er miljøbevidste i samme grad, som i de øvrige delområder, med en overvægt af 7 og 8, som afspejler miljøbevidste forbrugere. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Miljøbevidsthed er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

34 34 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I NYKØBING F OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor borgere i Nykøbing F og opland fordelt på husstande. - - mere velhavende gruppe. Det slår ikke markant igennem i datasættene, at der - erhvervsfaglige uddannelse, 25,7 % med grundskole og 18,5 % med mellemlang videregående uddannelse. Ledigheden ligger på 6,2 %, som svarer meget godt til de øvrige delområder. opland end i de øvrige delområder, som i høj grad indfanger Gruppe I, der er mere synlig i dette område. Der er omkring 25 % husstande med børn - og udgør derfor også en af de højeste niveauer i kommunen. Aldersmæssigt er der en lidt større spredning end i de øvrige områder. Her er bl.a. og ca. 8 % årige - en tendens der er forventligt med det større udbud af skoler, ungdomsuddannelser, kultur- og fritidstil- Aldersfordeling i Nykøbing F og opland i % Uddannelsesniveau i Nykøbing F og opland i % Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Øvrige uden for arbejdsstyrken Lønmodtagere på mellem niveau Beskæftigelsesniveau i Nykøbing F og opland i % Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Hustandens indkomst i Nykøbing F og opland i % Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Par/enlige i Nykøbing F og opland i % Antal hjemmeboende børn i husstande i Nykøbing F og opland i % 3,8 10,9 9,4 45,8 54,1 75,9 Enlige Par 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 2 børn

35 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 35 LIVSSTIL I A B 25,5 % Provinsliv 18,9 % Velfunderede husejere 18,5 % Komfort og hygge Der er ikke lige så markant en forskel i F og opland, som i de øvrige delområder, dende. I Nykøbing F og opland er det I, A og B, der er de mest fremtrædende og det hænger meget godt sammen med, med 18,1 % og hvis man ser på oplandet isoleret set, er det også gruppe C der fylder mest med 58,3 %. I det følgende er det dog de tre øvrige grupper, der uddybes. Gruppe I næsten udelukkende i Nykøbing F med 36,2 %. De fordeler sig fortrinsvist på typerne I2 Hjemme bedst (14 %) og I4 Livets gang (11,4 %). Et overordnet kendetegn for Gruppe I er, at borgerne ganske ofte er single og uden barn. Tre ud af er enten erhvervsfaglig eller også har de oftest alene grundskolen at se tilbage på. Hver tredje er pensionist og mere end halvdelen er på offentlig forsørgelse. Næsten alle andre er lønmodtagere på grundniveau, der holder en husstandsindkomst noget under landsgennemsnittet og en formue på en femtedel af gennemsnittet. Provinsliv er derfor også særligt repræsen- bor i beskedne boliger på 40 til 90 m², halvdelen til leje og noget færre i mindre ejerlejligheder. Størsteparten ligger i ældre etageboliger i provinsbyerne eller de landsbyer. lem 30 og 60 år. Tre fjerdedele er enlige og oftest er der ingen børn i hjemmet. Næsten en tredjedel er af en anden leje i almennyttigt boligbyggeri, oftest etageejendomme. enlige og har ingen hjemmeboende børn. Aldersmæssigt er de meget spredt. En lille tredjedel har alene grundskolen at se - skæftigede som lønmodtagere, men ikke på de højeste niveauer. En del er gået fra arbejdsmarkedet og modtager nu efterløn eller pension. Derfor er deres personlige indkomst også under gennemsnittet. Halvdelen af Livets gang ligger i middel- lille fjerdedel ligger i underklassen. Hjemmet er en lejlighed, som er mindre end 90 m² og beliggende i en ældre etageejen- ud af ti har købt deres lejlighed. Gruppe A - der står for Velfunderede oplandet med både A3 Gyldne hjem, A4 Lykkesmed og A5 Familien Danmark, hvoraf A5 er størst med 6,5 %. Det der overordnet kendetegner Gruppe A er, at de bor i par, har en pæn indkomst og/ eller formue, udeboende børn, højere uddannelse og bor i ejerbolig. Hver femte A er har CVR-nummer på hjemmeadressen og gælder ikke kun de selvstændige, men også aktive i en bestyrelse eller forening, hvor man tager ansvar og bidrager med sin viden. Blandt A5 erne er der mange med erhvervsfaglige uddannelser, men og derfor ligger husstandsindkomsterne ganske spredt hos Familien Danmark. De bor i huse på op til 180 m 2 og mange bliver boende der, hvor de er blevet født. Gruppe B år og op til 75 år. De er typisk på efterløn eller pension og mange er enlige, men en del er også par. De har en beskeden husstandsindtægt, men mange har købt kæde- eller rækkehus mellem m 2. De holder af det hjemlige og har tit mange projekter igang. ADFÆRD 46 % er billister, mens 17 % både bruger bil og kollektiv transport. Næsten 20 % har ikke bil og bruger derfor kun kollektiv transport eller cykel. MIljøbevidstheden deler sig også, hvor der stadig er mange ikke er miljøbevidste i deres forbrug. Det afspejler igen den polarisering i borger- i området. 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Miljøbevidsthed 0, er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

36 36 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere NUVÆRENDE BEBOERE I SAKSKØBING OG OPLAND LIDT OM DEMOGRAFIEN Der bor borgere i Sakskøbing og opland fordelt på husstande. I dette le af +75 årige for delområderne på knap 11 % samt knap 15 % i alderen år. Vi har derfor at gøre med et område med på antallet af borgere i alderen år. Det kommer også til udtryk i den høje andel af pensionister, der sammen med efterlønsmodtagerne, udgør i alt 36,6 %, i Sakskøbing by, hvor andelen er ca. 43 %, mens den i oplandet er på knap 30 %. Der er i alt 15,7 % lønmodtagere på grundniveau, samt 6,6 % er lønmodtagere på højt niveau og 3,1 % er på mellem niveau. Uddannelsesmæssigt har 41,4 % gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, mens 313 % har gundskole. Igen ses en lille tendens til et højere uddannelsesniveau i oplandet til Sakskøbing end i selve Sakskøbing by. Lidt over halvdelen af borgerne lever som enlige (51,5 %), mens godt 20 % af husstandene har hjemmeboende børn. Aldersfordeling i Sakskøbing og opland i % Uddannelsesniveau i Sakskøbing og opland i % Over 75 år Fra 66 til 75 år Fra 60 til 65 år Fra 50 til 59 år Fra 40 til 49 år Fra 36 til 39 år Fra 30 til 35 år Fra 23 til 29 år Fra 17 til 22 år Fra 12 til 16 år Under 12 år Ukendt Mellemlang videregående Lang videregående (inkl. forskere) Kort videregående Grundskole Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Bachelor Almen gymnasial 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Beskæftigelsesniveau i Sakskøbing Nykøbing F og opland i % Øvrige uden for arbejdsstyrken Øvrige lønmodtagere Under uddannelse Topledere Selvstændige Pensionist Lønmodtagere på mellem niveau Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på grundniveau Efterlønsmodtagere Børn under 16 år Arbejdsledige 0,0 5,0 10,0 10,0 15,0 15,020,020,0 25,0 25,0 30,0 30,0 35,0 40,0 35,0 Husstandens indkomst i Sakskøbing og opland i % Fra til kr (95-100%) Fra til kr (90-95%) Fra til kr (75-90%) Fra til kr (50-75%) Fra til kr (25-50%) Fra til kr (10-25%) Fra til kr (5-10%) Under kr (0-5%) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Par/enlige i Sakskøbing og opland i % Antal hjemmeboende børn i husstande i Sakskøbing og opland i % 3,0 10,9 8,5 48,4 51,5 77,6 Enlige Par 1 barn 2 børn Ingen børn Mere end 2 børn

37 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 37 LIVSSTIL C B G 40,5 % Livet på landet 22,7 % Komfort og hygge 13,4 % Seniorer I Sakskøbing og opland er de tre største - land, hvilket ikke er overraskende bedømt by og fortæller noget om, at den rummer nogle kvaliteter, der kan trække de lidt mere velhavende til, men samtidig også har en gruppe af lidt mere socialt udsatte boende. I det følgende gennemgås de tre Gruppe C dominerer i høj grad statistikken for oplandet til Sakskøbing med en vægt på 84 %, hvoraf type C5, C4 og C3 udgør godt 70 %. af enlige eller par i 40 til 60-årsalderen. Overvægten er par og det er også blandt Indkomsten ligger i midten af skalaen, formuen er til gengæld noget under. Netop cialklasser. Hverdagen er ofte lagt i faste, hjemlige rammer med huslige sysler enten inde eller ude i den relativt store have, deres enfamiliehus eller stuehus, men det er sjældent lykkedes at skabe en større formue på mursten. Boligarealet er mindst 130 m 2, men især de ældre stuehuse (før boliger af nyere dato. år og op med lige mange par som enlige. med god tid til deres foretrukne bedrifter; have- og gør-det-selv arbejde. Livet leves med det nære for øje. De interesserer sig mere for egns- og lokalspørgsmål end gennemsnittet og læser også oftere andre bor i stuehus til en nedlagt landbrugsejendom. Oftest er det en ældre bolig på 130 m² eller mere. årige. De har typisk ingen hjemmeboende børn og størsteparten har en ganske høj indkomst. Flere er pensioneret, men hjemmeadressen, typisk i form af en lille håndværkervirksomhed. De er spredt i alle socialklasser - fra topledere til selvstændige. Mange bor i enfamilieshuse, typisk charmerende og velrestaurerede huse til nedlagte landbrugsejendomme. Gruppe B - - %. Gruppe B repræsenterer en gennemsnitlig del af den brede danske befolkning og lever komfortabelt i deres hyggelige huse. Deres husstandsindkomster er ofte i den lave ende og de arbejder enten som lønmodtagere på grundniveau eller er allerede gået på efterløn eller pension. De har en beskeden husstandsindtægt, men mange har købt kæde- eller rækkehus mellem m 2. Gruppe G - der står for Seniorer - bor Fælles for gruppe G er at de stort set allesammen er over 60 år og ingen med hjemmeboende børn. Mange har klaret sig gennem arbejdslivet med en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. De få stadig arbejder i gode stillinger. Deres husstandsindkomst er lavere end gennemsnittets, selvom en håndfuld af de højest lønnede fortsat tjener ganske godt. 90 m², hvor over halvdelen bor til leje og lidt mere end en tredjedel har ejerlejlighed. ADFÆRD Der er primært bilister blandt borgerne i Sakskøbing og opland. 65 % bruger kun bil, mens 20 % både bruger bil og kollektiv transport. 11 % har ingen bil og bruger kun kollektiv transport. Deres miljøbevidsthed ligger primært på en skala 7, som udtrykker en miljøbevidsthed i forbrug, men understregning af, at vækst er vigtigt. Ca. 20 % er ikke miljøbevidst eller har interesse for det. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Miljøbevidsthed er lig med Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning. 1 er lig med Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere

38 38 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere FREMTIDIGE BEBOERE LIDT OM DE ADSPURGTES SAMMENSÆTNING I det følgende præsenteres resultaterne af de kvalitative interviews, der er udført på baggrund af et skræddersyet spørgeskema, med 263 borgere, som har tilkende- und Kommune, Lolland Kommune eller Vordingborg Kommune, eller allerede bor i Guldborgsund Kommune. Det, der samlet set kendetegner denne kommunegrænsen, er, at de fortrinsvist er i alderen år (42,5 %) eller 66+ år (32,3 %). 17,1 % er mellem år, mens de er ganske få i den unge aldersgruppe. Godt 55 % er 2 personer i husstanden og ende børn, som i alt tæller knap 83 %. Over halvdelen bor i egen villa i dag, mens knap 18 % bor til leje i en lejlighed. Den årlige husstandsinkomst ligger fortrinsvist i spændet kr. med godt 20 %, stærkt forfulgt at husstandsinkomster på kr. der udgør ca. ger der også en stor andel med husstandsindkomst på eller derover. Disse spænd afspejler meget godt de tere er en del af. Her er størstedelen i er rimelige store grupper. Det er værd mindre gruppe end blandt nuværende borgere i Guldborgsund Kommune, hvor de er markant den største gruppe. 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Alder Nuværende og fremtidige beboere fordelt på conzoomgrupper I H G F E D C B A 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Fremtidige Nuværende Personer i husstanden Boligform i dag 4,94% 10,65% 2,28% 27,00% Andet Leje rækkehus Ejer rækkehus Ejer Villa Andelslejlighed Lejelejlighed 55,13% Ejerlejlighed 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer + 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% Husstandsindkomst før skat Børn i husstanden kr kr kr kr kr kr. Under kr. 0,00% 5,00% 10,00% 15,00% 20,00% Ingen 1 barn 2 børn 3 børn +

39 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 39 26,5 Seniorer Marielyst Resort

40 40 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere EFTERSPØRGSEL PÅ OMRÅDEKVALITETER NÆRHED TIL NATUR OG UDEAREALER til indkøbsmuligheder samt at det er et stille og fredeligt område i deres evaluering af, hvilke områdekvaliteter der er vigtige at have tæt på boligen, hvis de vigtigt at være tæt på natur og indkøbsmuligheder. Ca. 37 % vægter det at være i et stille område højt, mens lidt over 27 % vægter nærhed til åbent landskab eller udenoms arealer højt. Knap 24 % mener, at det er vigtigt med nærhed til offentlig er trygt og sikkert. Naturen er altså en vigtig parameter i forhold til ens boligvalg - det ses også tydeligt, når vi alene spørger til vigtigheden af naturen, hvor ca. 74 % svarer, at nærhed til natur i høj grad er vigtig. Naturen giver både udsigt til noget behageligt, mulighed for det stille og fredelige liv og så bringer den en rekreativ værdi i form af oplevelser og aktiv udfoldelse. I former for natur, som de mener er vigtige at have nærhed til, er det særligt skov og hav, der vægtes. Her mener ca. 65 % at nærhed til skov i høj grad er vigtig og ca. 55 % mener at hav i høj grad (også) er vigtig. Søer vægtes som værende mindst vigtig med knap 57 % der svarer i mindre grad til vigtigheden af nærhed til en sø. Forestil dig igen, at du skulle flytte. Hvad ville du lægge mest vægt på ved området omkring boligen? 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Data fra conzoom. Spørgsmålet er stillet med lukkede svarmuligheder.

41 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 41 ARBEJDE UDENFOR KOMMUNEN? få, der har mere end 30 minutter til arbejde i dag, faktisk er det kun ca. 35 % af de max 15 minuter til arbejde, mens 22 % kører mellem minutter om dagen både frem og tilbage. de vil være villige til at pendle mellem deres hjem og arbejdsplads, svarer knap 23 % at de er villige til at pendle minutter, 26 % er villige til at pendle minutter og ca. 27 % er villige til at pendle minutter. Det er bemærkelsesværdigt, at der er vilje til at pendle væsentligt længere, end som respondenternes situation er i dag. Det- fra nærliggende kommuner - vil være i stand til at beholde deres nuværende job, og altså ikke nødvendigvis søge nyt job i Guldborgs- Her er det værd at bemærke, at en stor de af respondenterne nærmer sig en alder, hvor det er naturligt at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvorfor indikationen af at være villig til at pendle længere, får lavere betydning. 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Over 90 min min min min min 0-15 min I hvilken grad betyder nærhed til nedenstående former for natur noget for dig? Skov Hav Sø Marker og enge Åbent land I høj grad I mindre grad Slet ikke Hvor langt har du til din arbejdsplads fra din bolig i dag i tid? 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% Hvor lang tid vil du maximalt være villig til at bruge på at pendle melem hjemmet og arbejdsplads? Over 90 min min min min min 0-15 min 0,00% 5,00% 10,00% 15,00% 20,00% 25,00% 30,00% Lis Hoffmann

42 42 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere EFTERSPØRGSEL PÅ BOLIGKVALITETER MINIMUM VEDLIGEHOLD OG LAVT ENERGIFORBRUG I STUEPLAN riteringer i deres tilkendegivelse af, hvad en ny bolig skal leve op til. Her er en bolig med minimum vedligehold og i stueplan 40 %. Disse to forhold ved ens bolig afspejler, at der er tale om en ældre gruppe som en del af deres seniortilværelse over- og deraf også har brug for en bolig med god tilgængelighed og et mindre behov for vedligeholdelse. Det samme gør sig i kommunen, og som på et tidspunkt har brug for denne type bolig. bolig med lavt energiforbrug højt. Når de udelukkende forholder sig til, hvor vigtigt det er, at deres bolig har et lavt energiforbrug, svarer godt 72 % at det er afgørende, mens knap 25 % mener at det er mindre vigtigt. Det fortæller således spotentiale for huse i lavenergiklasserne und Kommune. rimelig bredde i, hvilken type af bolig, Forestil dig igen, at du skulle flytte. Hvad ville du lægge mest vægt på ved selve boligen? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Data fra conzoom. Spørgsmålet er stillet med lukkede svarmuligheder. Vigtheden af at boligen har et lavt energiforbrug Min næste bolig bliver... 24,71% 3,04% 5,32% 12,55% 10,27% 72,24% 9,51% 15,21% Afgørende betydning Mindre vigtigt Uden betydning En lejlighed Et rækkehus Et parcelhus En landejendom Noget andet

43 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 43 aktuelt. Først og fremmest har godt 47 % af let om, hvad deres næste bolig bliver. Men blandt de resterende 53 %, der har svaret, ses fordelingen i ønsket boligtype i grafen på modstående side. Parcelhuse er det mest populære med 15 %, stærkt forfulgt af drømmen om en lejlighed (13 %) eller en landejendom (10 %). har et ønske om at eje deres bolig med 76 %. 17 % har et ønske om at bo til leje, mens 7 % endnu ikke ved det. Parrer man boligprioriteterne med boligdrømmene er det altså særligt parcelhuse i stueplan med et minimum af vedligehold og i en lav energiklasse, der er i høj kurs. Lejligheder ligeså, selvom det her er svært at indfri ønsket om at bo i stueplan uden trapper. Elevator slår ikke igennem som et nødvendigt onde, for eksempelvis mener kun 3 % af de adspurgte, at det er en vigtig prioritering i deres valg af boligen. Dem der gerne vil bo i stueplan er med al sandsynlighed også dem, der drømmer om et parcelhus eller en landejendom. TIL LEJE I ALMENE BOLIGER Blandt de 17 %, der ønsker at bo til leje, er der et udpræget ønske om, at søge bolig gennem almennyttige boligselskaber fremfor på det private udlejningsmarked. 71 % ønsker at bo i en almen bolig, mens knap 30 % ønsker at bo til leje privat. Det højeste huslejeniveau, som de adspurgte, der gerne vil bo til leje kan sætte sig i pr. måned ligger omkring kroner med i alt 17 %. Herunder placerer 38 % sig, mens 33 % ligger over kroner i maksimal husleje, dog ikke med mange personer, der ligger over kroner. Når vi ser på ønsket boligstørrelse (næste side) blandt alle de adspurgte, er der en stor andel der ligger i spændet m 2 og blandt disse må det forventes, at mange af dem, med ønsker om en almen eller privat Ved ikke Over kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Under kr. Vil du helst eje eller leje din bolig? 17,11% Vil du søge bolig gennem almennyttige boligselskaber eller på det private marked? 29,13% 7,22% Almennyttig Privat 75,67% Jeg vil gerne eje min bolig Jeg vil gerne leje min bolig Ved ikke 70,87% Hvad er det højeste niveau, du kan sætte dig for i en husleje pr. måned (ex. varme)? 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18%

44 44 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere [EFTERSPØRGSEL PÅ BOLIGKVALITETER, FORTSAT] >160 m m m m m m m m m m m m2 <49 m2 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Hvilken størrelse bolig vil du sandsynligvis søge? 0,00% 2,00% 4,00% 6,00% 8,00% 10,00% 12,00% 14,00% 16,00% Det ligger nok i toppen af, hvad jeg kan/vil betale Hvad er den højeste pris du vil acceptere, at din næste bolig kan koste? Hvordan vil du bedømme priserne på en bolig i Guldborgsund, som du kunne overveje at flytte til ift. din samlede økonomi Meget overkommelige priser Det ligger på et acceptabelt niveau Jeg tror, at det er for dyrt for mig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 100 M 2 TIL 1 MILLION I forhold til størrelse på bolig, som mulige trere det sig omkring de m 2 med knap 40 %. Mindre boliger er der dog også interesse for med 12 % der ønsker boliger i størrelsesorden m 2 samt ca. 7 % der ønsker hhv m 2 og m 2. De helt små boliger er der ikke en store interesse for, mens der i den højere skala både er interesse for boliger på m 2 og m 2. Ser man på prisniveauet for den næste af skalaen med 20 %, der svarer, at de kan betale under 1 million for deres næste bolig, mens 31 % ligger på millioner. 18 % kan acceptere en købspris på millioner, hvorefter niveauet ligger lingsparathed og/eller evne. niveauet for en bolig i Guldborgsund Kommune i forhold til deres egen økonomi - altså det de kan og vil betale for et sted at bo - mener over halvdelen, at det ligger på et acceptabelt niveau, mens godt en tredjedel, 32 %, vurderer boligpriserne til at være meget overkommelige. Det svarer til at det er overkommeligt eller ligefrem meget overkommeligt - og dermed også realistisk - for 86 % af de borgsund Kommune, hvis ellers udbuddet matcher dét, de efterspørger. Her er det særligt relevamt med opgørelsen over, hvad deres næste bolig skal være, som blev præsenteret på foregående side, og hvor parcelhuse og lejligheder scorer højest for mange. På modstående side præsenteres, hvilke boligtyper og stilarter, de adspurgte inforamation, hvis man skal bygge på en boligefterspørgsel.

45 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 45 LEJLIGHED, PARCELHUS, RÆKKEHUS? LEJLIGHEDER 1B scorer 41,4 % 1C scorer 30 % 1D scorer 20,9 % 1A scorer 7,6 % 1A 1B Hvorfor scorer 1B højest? Altan: 38,5 % Grønne områder: 29,3 % Pænt design/tiltaler mig: 14,6 % Andet: 15,6 % 1C 1D PARCELHUSE 2D scorer 58,1 % 2C scorer 24,3 % 2B scorer 12,5 % 2A scorer 4,9 % 2A 2B Hvorfor scorer 2D højest? Byggestil/ældre byggeri: 28,7 % Pænt design/tiltaler mig: 25,49 % Ser hyggeligt ud: 16,9 % Andet: 15,6 % 2C 2D RÆKKEHUSE 3D scorer 49,8 % 3C scorer 22,4 % 3A scorer 14,4 % 3B scorer 13,31 % Hvorfor scorer 3D højest? Skulle vælge en: 19,8 % Privatliv: 14,5 % Stilen/arkitekturen: 13,7 % Andet: 16,7 % 3A 3C 3B 3D

46 46 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere Interessant at bo sammen med andre i et fællesskab? 7,60% FÆLLESSKABER Vi har undersøgt hvor stor tilslutning der vil være til at bo i fællesskabsorienterede boformer, altså kollektiver eller boliger, man deler med andre. I forhold til fællesskaber er der lidt blandede vurderinger af, hvor interessant og vigtigt det er, afhængigt af, hvilken type af fællesskab, der er tale om. I forhold til bofællesskaber har det for knap halvdelen slet ingen interesse at bo sammen med andre i fællesskab. 47,9 % synes det i mindre grad er interessant, Af de personer, der har tilkendegivet interesse i høj eller lav grad, er den mest populære type af fællesskab det mere uforpligtende, hvor man selv kan vælge til og fra, hvad og hvornår man deltager i fælles aktiviteter. Her svarer ca 75 % at det i høj grad er appellerende, mens knap 24 % mener i mindre grad - og dermed har denne fællesskabstype alles interesse. Der er også en rimelig stor interesse og vægtning af fællesskabet, der baserer sig på sine venskabelige og familiære relationer, hvor 39 % svarer at det i høj grad er appellerende og 50 % svarer i mindre grad. Lidt anderledes står det til med det interessebaserede fællesskab, hvor 33 % slet ikke synes det appellerer til dem. Dog interessant og 43 % der i mindre grad Mere interessant er seniorbofællesskabstanken blandt de adspurgte, hvor ca. 37 % tilkendegiver en interesse i denne form for boligfællesskab og 50 % i mindre grad ikke interesserede. Denne form for bofællesskab er derfor meget relevant at tænke ind i arbejdet for at fastholde og tiltrække borgere til Guldborgsund Kommune. 44,49% Appellerer et fællesskab, hvor man selv kan vælge, hvad og hvornår man deltager i de fælles aktiviteter, til dig? 23,97% 0,68% 75,34% I høj grad I mindre grad Slet ikke Appellerer et fællesskab, der baserer sig på relatinoer (f.eks. med familie eller venner) til dig? 50,00% 33,56% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej 10,96% Appallerer et seniorbofællesskab til dig? 13,01% 39,04% I høj grad I mindre grad Slet ikke Appellerer et fællesskab, der baserer sig på interesser (f.eks. om landbrug, heste, havebrug m.m.) til dig? 43,15% 23,29% 47,91% I høj grad I mindre grad Slet ikke 36,99% 50,00% I høj grad I mindre grad Slet ikke

47 Del 3 // Nuværende og fremtidige borgere 47 Guldborgsund Lis Kommune Hoffmann

48 48 // Analysen opsummeret DET FREMTIDIGE BOLIGMARKED I GULDBOGRSUND KOMMUNE BORGERE - POTENTIALER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ Analysen har vist, at befolkningssammensætningen på længere sigt vil føre både udfordringer og potentialer med sig. Conzoomgruppe G Seniorer (27 %), B Komfort og hygge (22 %), A Velfunderede husejere (20%) og E Urban mangfoldighed (13 %) udgør størstedelen af de mulige tilflyttere, men også gruppe D Velhavere (3%) er vigtig at fokusere på. G ere er typisk pensionister, der ikke er velhavende og ressourcestærke. E ere svarer til I ere, så snart de flytter væk fra byen, og er karakteriseret ved lav indkomst og ofte på offentlig forsørgelse. Disse to grupper vil på sigt kunne blive en belastning for kommunen. Omvendt er A ere og D ere ressourcestærke og positivt er det, at der er flere fra disse grupper, der vil søge til, end der er i dag. D ere er decideret velhavende, og en andel på 3 % er en overraskende stor andel set i forhold til, at der er få velhavere, der flytter til udkantskommuner. Disse beboere kan fastholdes og muligvis øges med de rigtige boligstrategiske indsatser. Man kan forvente, at hvis ikke man gør noget aktivt for at tiltrække en bestemt type borgere, vil man fortsætte med status quo. Et forhold som ikke har været behandlet i denne analyse, er de mulige tilflyttere, der grundet andre omstændigheder flytter til Guldborgsund Kommune - eksempelvis i forbindelse med, at en række statslige instutitioner har flyttet permanente arbejdspladser til kommunen. Statsansatte er forventeligt en ressourcestærk gruppe, der vil passe til conzoomgruppe D eller A, og i tilfælde af tilflytning, vil dette kunne betragtes som en positiv udvikling i kommunen. Samlet set er det et interessant resultat for Guldborgsund Kommune, at der er tegn på, at en gruppe ressourcestærke borgere overvejer at flytte til kommunen. Samtidig er det interessant at holde sig for øje, at der også er udsigt til en gruppe tillyttere, der typisk er ældre, der vil kunne blive en økonomisk belastning for kommunen. Handler det om at tiltrække flest mulige borgere i antal, eller handler det om at selektere og tiltrække de rigtige borgere i stedet, vil kunne blive en strategisk eller politisk beslutning, der skal tages. BOLIGDRØMME - PARCELHUSE OG LEJLIGHEDER MED MINIMUM VEDLIGEHOLD Analysen har vist, at boligdrømmene ligger i vedligeholdelsesfrie parcelhuse og lejligheder med lavt energiforbrug, der ligger tæt på naturen og indkøb. Der kan peges på tre udgaver af en drømmebolig, for de fremtidige beboere: I. Et parcelhus med minimum vedligehold, gerne i stueplan og et, man selv ejer. Gerne i størrelsen m 2 og til højst 1 million kr., svarende til en kvadratmeterpris på under kr. Huset skal være af ældre byggestil, være pænt og indbydende og hyggeligt. II. En lejlighed på m 2 med minimum af vedligehold. Gerne en almen lejebolig, alternativt en ejerlejlighed. Den skal have altan i pænt design og der skal være grønne udearealer tæt ved lejligheden. III. Et seniorbofællesskab, hvor der dog skal være plads til det private liv. Der skal være et minimum af vedligehold. Analysen af boligmassen giver et billede af, at der på den ene side er god harmoni mellem boligudbuddet og efterspørgslen, men på den anden side er der også klare udfordringer. Langt den største del af boligerne i Guldborgsund Kommune er parcelhuse, og mange har netop den størrelse og det prisniveau, der er efterspurgt. I opgørelsen af tomme boliger, står det også klart, at der er boliger nok at vælge imellem. Men når der efterspørges boliger med et minimum af vedligehold, er det muligvis problematisk, at bygningsalderen generelt set er meget gammel i hele kommunen. Gamle bygninger har alt andet en større vedligeholdelse end nybyggeri, og det er meget få boliger i kommunen, der er nybyggede. Samtidig må man forvente et højere energiforbrug i ældre boliger end i nye. Et andet problematisk punkt, at vise sig at være udbuddet af almene boliger. Disse er i hård konkurrence med ejerboligmarkedet, og med den relativt store interesse for almene boliger, er det interessant, om flere almene boliger ville være meningsfyldt for en kommune som Guldborgsund.

49 // Analysen opsummeret 49 ET NICHEMARKED FOR FÆLLESSKABSORIENTEREDE BOLIGER Analysen har vist, at fællesskabsorienterede boformer falder i god jord for de fremtidige beboere - over halvdelen vil være interesseret i at bo i et fællesskab med andre. Heraf tiltaler det næste samtlige af de adspurgte, at bo i et fællesskab, hvor man selv vælger hvad man deltager i og hvornår man deltager i fællesskabet. Af dem, der er interesserede i bofællesskaber svarer 86,9 % at et seniorbofællesskab er tiltalende. Dette må siges at være en høj andel. Der er altså et nichemarkedspotentiale for denne boform, så længe der også er plads til det private liv, og der er et minimum af vedligehold i selve boligen. Det er en tendens i samfundet, at flere ønsker at flytte sammen i fællesskabsorienterede boformer, både i byer, men i stigende grad også på landet, med et ønske om at leve det enkle liv nær naturen og sammen med mennesker, man kan dele oplevelsen med. Guldborgsund Kommune har med denne analyse set, at samme tendens gør sig gældende for kommunen. Guldborgsund Kommune står derfor med et potentielt betragteligt antal nye borgere, hvis den rigtige type boliger og den rigtige type fællesskab kan tilbydes. Hvis potentialet skal indfris, skal der med al sandsynlighed en strategisk indsats til fra kommunens side. Lis Hoffmann

50 50 Del 1 // Situationsanalyse BILAG

51 Del 1 // Situationsanalyse 51 TABEL 1 // BOLIGTYPER Antal boliger fordelt på boligtyper, delområder og by/opland I alt Parcelhuse Rækkehuse Dobbelthuse Etageboliger Stuehuse Andet* Nykøbing F Marielyst Nysted By Opland By Opland By Opland Sakskøbing Nørre Alslev og Eskilstrup Stubbekøbing By Opland Nørre Alslev Eskilstrup Opland By Opland Guldborgsund Kommune Procentfordeling for boliger fordelt på boligtyper og delområder I alt Parcelhuse Rækkehuse Dobbelthuse Etageboliger Stuehuse Andet* Nykøbing F Marielyst Nysted Sakskøbing Nørre Alslev og Eskilstrup By 100% 32% 17% 8% 41% 0% 3% Opland 100% 75% 8% 2% 3% 10% 2% By 100% 38% 5% 1% 5% 3% 48% Opland 100% 71% 18% 1% 3% 5% 2% By 100% 40% 38% 7% 14% 1% 1% Opland 100% 76% 5% 1% 5% 11% 2% By 100% 46% 20% 8% 24% 1% 1% Opland 100% 76% 7% 2% 3% 12% 1% Nørre Alslev 100% 56% 34% 2% 7% 1% 1% Eskilstrup 100% 70% 22% 1% 4% 2% 1% Opland 100% 78% 7% 1% 2% 11% 2% Stubbekøbing Gennemsnit Guldborgsund Kommune By 100% 44% 33% 6% 14% 2% 1% Opland 100% 70% 4% 1% 1% 17% 7% 59% 17% 3% 10% 6% 5% Landsgennemsnit 38,1% 14,4% 4,1% 37% 3,9% 2,4% *Inkl. Sommerhusbebyggelse og kollegier Data fra Geomatic oktober 2107

52 52 Del 1 // Situationsanalyse TABEL 2 // EJERFORHOLD Antal boliger fordelt på ejerforhold, delområder og by/opland Nykøbing F Marielyst Nysted Sakskøbing Nørre Alslev og Eskilstrup Stubbekøbing I alt Andel Ejer Almen Privat leje Ukendt* By Opland By Opland By Opland By Opland Nørre Alslev Eskilstrup Opland By Opland Guldborgsund Kommune Procentfordeling for boliger fordelt på ejerforhold og delområder Nykøbing F Marielyst Nysted Sakskøbing Nørre Alslev og Eskilstrup Stubbekøbing I alt Andel Ejer Almen Privat leje Ukendt* By 100% 4% 55% 29% 12% 0% Opland 100% 2% 88% 4% 4% 2% By 100% 1% 92% 2% 5% 0% Opland 100% 4% 82% 5% 5% 5% By 100% 4% 67% 14% 15% 0% Opland 100% 0% 88% 6% 6% 0% By 100% 2% 59% 30% 10% 0% Opland 100% 0% 91% 4% 5% 0% Nørre Alslev 100% 6% 67% 23% 3% 0% Eskilstrup 100% 4% 75% 17% 5% 0% Opland 100% 0% 91% 3% 6% 0% By 100% 6% 65% 20% 8% 1% Opland 100% 0% 87% 2% 10% 0% Gennemsnit Guldborgsund Kommune 3% 77% 12% 7% 1% Landsgennemsnit 7,6% 58,2% 22,2% 11,7% 0,3% *Inkl. sommerhusbebyggelse Data fra Geomatic oktober 2107

53 Del 1 // Situationsanalyse 53 TABEL 3 // FORDELING AF ALMENE BOLIGER Antal almene boliger fordelt på type og organisationer Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Boliger total Nykøbing F. Boligselskab Nørre Alslev almennyttige Boligselskab Boligforeningen Lolland Guldborgsund Boligselskab Boligselskabet Fjordparken Lejerbo, Guldborgsund Stubbekøbing Almene Ældreboliger Boligselskabet Vendersbo Sakskøbing Boligselskab Guldborgsund Kommune Total Data fra Boligregistrering, Landsbyggefonden Stamdata 2017 Almene boliger pr. indbygger sammenligning med landsgennemsnit Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Boliger total Antal almene boliger - Guldborgsund Boliger pr. indbygger* - Guldborgsund 0,06 0,002 0,02 0,09 Antal almene boliger landsgennemsnit for kommuner Boliger pr. indbygger* - landsgennemsnit for kommuner 0,09 0,007 0,01 0,11 *Antal boliger divideret med kommunens indbyggertal Data fra Basistabeller Huslejestatistik 2017, Landsbyggefonden

54 54 Del 1 // Situationsanalyse TABEL 4 // FORDELING AF ALMENE BOLIGTYPER, ANTAL BOLIG PR. INDBYGGER I KOMMUNEN Ballerup Albertslund Rødovre Hvidovre Tårnby Aarhus Esbjerg Sønderborg Odense Fredensborg Høje-Taastrup Furesø Kolding Haderslev København Billund Holstebro Randers Ringsted Silkeborg Skive Næstved Vordingborg Nyborg Guldborgsund Hillerød Hjørring Norddjurs Frederikssund Kerteminde Allerød Bornholm Vejen Middelfart Solrød Brønderslev Morsø Thisted Lemvig Mariagerfjord Odsherred Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Nordfyns Rebild Lejre Stevns Gentofte Antal alemene boliger pr. indbygger i kommunen fordelt på boligtyper 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger

55 Del 1 // Situationsanalyse 55 TABEL 5 // SVARFORDELING, MILJØFAKTOR 10. Mest miljøinteresserede og bevidste i forbrug og holdning 9. Meget miljøinteresserede og bevidste i forbrug og holdning 8. Miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning 7. Vækst er vigtigst, men miljøbevidste som forbrugere 6. Vækst ikke vigtigere end miljø og i nogen grad miljøbevidst som forbrugere 5. Vækst vigtigere end miljø, dog både interesse for og bevidsthed om miljø som forbrugere 4. Lav interesse for miljø, dog i nogen grad bevidste som forbrugere 3. Lav interesse for miljø, dog i nogen grad imod at vægte vækst højere 2. Lav interesse for miljø og tænker ikke over det i deres forbrug 1. Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% Sakskøbing opland Sakskøbing by Nykøbing F opland Nykøbing F by Marielyst opland Marielyst by Eskilstrup og Nørre Alslev opland Eskilstrup by Nørre Alslev by Nysted opland Nysted by Stubbekøbing opland Stubbekøbing by Landsgennemsnit

56 56 Del 1 // Situationsanalyse G5 oversigt over conzoom typer/grupper ANTAL HUSSTANDE ANDEL HUSSTANDE ANTAL PERSONER ANDEL PERSONER A A1 A2 A3 A4 A5 Velfunderede husejere Overskud i hverdagen Aktive børnefamilier Gyldne hjem Lykkesmed Familien Danmark ,8 % 4,2 % 3,8 % 3,4 % 2,7 % 5,7 % ,5 % 5,0 % 5,4 % 3,7 % 3,1 % 6,3 % B B1 B2 B3 B4 B5 Komfort og hygge Dannevang Optimisterne Plads i reden Under bøgen Småt og godt ,8 % 1,6 % 2,9 % 4,3 % 2,6 % 2,4 % ,4 % 1,3 % 3,5 % 3,7 % 2,7 % 2,2 % C C1 C2 C3 C4 C5 Livet på landet Landbrugere Landbofamilier Grønne fingre Par i hjerter Elmely ,6 % 2,3 % 2,1 % 1,5 % 4,1 % 2,6 % ,4 % 3,0 % 2,9 % 1,4 % 4,5 % 2,6 % D D1 D2 D3 Velhavere Formue og formåen Solsiden Guldkant på tilværelsen ,9 % 2,8 % 1,5 % 2,6 % ,8 % 3,7 % 2,1 % 3,0 % E E1 E2 E3 E4 E5 Urban mangfoldighed City-singler Ung andel Hjerterum Duopolerne Familiebånd ,4 % 2,2 % 2,1 % 4,3 % 3,3 % 4,5 % ,5 % 1,9 % 1,9 % 3,9 % 2,8 % 4,0 % F F1 F2 F3 Vid og velstand Byens puls Kulturnaut Første parket ,0 % 1,6 % 3,3 % 1,1 % ,9 % 1,6 % 3,1 % 1,2 % G G1 G2 G3 G4 Seniorer Kædedans Vise veteraner Velfærdsbyggerne Pleje og omsorg ,4 % 2,4 % 2,3 % 2,1 % 2,6 % ,4 % 1,9 % 2,3 % 1,5 % 1,7 % H H1 H2 Unge på vej Kollegier Første stop ,6 % 1,4 % 2,2 % ,6 % 0,9 % 1,7 % I I1 I2 I3 I4 Provinsliv Party i provinsen Hjemme bedst Korssting og platter Livets gang ,5 % 2,3 % 3,2 % 1,7 % 4,3 % ,5 % 1,9 % 2,6 % 1,4 % 3,6 % % * 100 % *Baseret på tal fra DSt den

57

58

59 CONZOOM - Segmentbeskrivelser

60 A 15% Velfunderede husejere Velstillede familier med hus, børn og energi. B 20% Komfort og hygge Familier med fokus på fritid, frihed og fællesskab. n Fra 40 erne til midt 60 erne n n n n n n Familier med eller uden børn Høj købekraft Husejere Bor i provinsen Interesse i hjem og have Morgenavis & TV n n n n n Voksne familier uden hjemmeboende børn Middel købekraft Lejere og ejere i hus og rækkehus Bor i små provinsbyer Interesse i hjem, have og håndarbejde C 33% Livet på landet Familier med fokus på det nære ved de åbne vidder. D 1% Velhavere Familier med formue, formåen og fart på n Familier med og uden børn n Generelt sund økonomi og god købekraft n Husejere n Bilister n Engageret i lokalsamfundet n Går oftere i kirke n Læser lokalavis og lytter til lokalradio n Børnefamilier n Bor i byområder n Liebhaveri-ejere n Meget høj købekraft n Bredt interessefel tog benytter alle typer af medier n Bevidste forbrugere

61 E 0% Urban mangfoldighed Singler med frisind, fællesskab og forskellighed. F 1% Vid og velstand Familier med fokus på karriere, kultur og kaffe to go. n Bor i lejlighed i storbyen n Singler, under 60 år og ingen børn n Lav købekraft n Kortvarige uddannelser eller studerende n Storforbrugere af kulturtilbud n Meget online n Bor i lejlighed i metropoler n Varierede familieformer, under 50 år n Højt uddannelses- og beskæftigelsesniveau n Høj købekraft n Glade for gourmet, museer og klassiske koncerter n Fokus på sundhed og dyrker sport G 12% H 2% I 16% Seniorer Unge på vej Provinsliv Familier med bankbog, bridge og børnebørn. Singler uden børn, under uddannelse og under dannelse. Familier med fokus på hinanden og nærmiljøet. n Over 60 år med voksne børn n Pensionister og efterlønsmodtagere n Bor i alle typer bolig, oftest i mindre byer n Middel købekraft n Går gerne i kirke, på aftenskole og til klassisk koncert n Ser TV, hører P4 og læser ugeblade n Singler under 30 uden børn n Bor på kollegier eller i små lejligheder i studiebyer n Under uddannelse eller nyuddannet n Lav købekraft, men med fremtidigt potentiale n Meget sociale både online og offline n Går ofte i byen og til koncerter n Læser gerne magasiner n Ser TV-serier on-demand n Familier i alle aldre, oftest uden børn n Bor i lejebolig i provinsbyer n Lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau n Lav købekraft n Bruger kollektiv trafik n Handler gerne i shoppingcentre n Ofte online n Dyrker sjældent motion Side 5

62 A1 1,5% Overskud i hverdagen Karriereorienterede familier med overskud. A2 1,0% Aktive børnefamilier Veluddannede og børnerige familier. n Familier med eller uden børn n Husejere i provinsen n Meget høj købekraft n Interesseret i hjem og have n Læser morgenavis og ser TV n Børnefamilier i provinsen n Husejere n Høj købekraft n Mange børneaktiviteter n Interesseret i hus og hjem n Online A3 3,5% A4 3,7% A5 4,8% Gyldne hjem Lykkesmed Familien Danmark Formuende familier med fraflyttede børn. Erhvervsdrivende fra hjemmeadressen. Midaldrende med gode kår. n Ældre par uden hjemmeboende børn n Husejere i mindre byer i provinsen n Høj købekraft n Interesseret i hus og hjem n Læser aviser og hører radio n Handler i Brugsen n Familier med og uden børn n Bor i huse i mindre provinsbyer n Høj købekraft n Rejser sjældent, sparer hellere op n Har tyverialarm og sygeforsikring n Familier med og uden børn n Husejere i mindre byer n Høj købekraft n Glade for hjemlig hygge n Camperer n Online og lytter til lokalradio

63 B1 2,4% Dannevang Kortuddannede familier uden børn. B2 2,7% Optimisterne Veluddannede børnefamilier på vej. n Par og enlige i alle aldre n Bor i mindre boliger i provinsen n Lav købekraft n Læser formiddagsaviser og lytter til radio n Spiller gerne online n Børnefamilier i provinsen n Bor i nyere huse og rækkehuse n Middel købekraft n Mange børneaktiviteter n Foretrækker hjemlig hygge frem at gå ud n Online B3 8,4% B4 4,6% B5 2,1% Plads i reden Under bøgen Småt og godt Seniorfamilier med fraflyttede børn. Par og enlige i ældre hus. Små familier i mindre rækkehuse i provinsen. n Ældrefamilier med fraflyttede børn n Bor i mindre huse i provinsen n Middel købekraft n Sjældent online og utrygge ved online betaling n Læser formiddagsaviser n Handler dagligvarer i discountbutikker n Alle familietyper, flest årige n Bor i huse i små byer n Middel købekraft n Går sjældent ud n Handler gerne alt ind samme sted n Traditionelt orienterede n Par og enlige i mindre, nyere hjem n Familier med og uden børn n Middel købekraft n Læser gerne gratisaviser n Glade for håndarbejde n Går gerne på aftenskole Side 7

64 C1 2,7% Landbrugere Familier med aktivt landbrug. C2 3,2% Landbofamilier Børnefamilier i det åbne land. n Familier med og uden børn n Bor i store, ældre huse n Middel købekraft n Bilister n Mange har husdyr n Læser Jyllands-Posten og lytter til lokalradio n Traditionelle og går i kirke n Børnefamilier i store, ældre huse n Middel købekraft n Mange børneaktiviteter n Online n Traditionelle n Holder gerne ferie i Danmark C3 8,9% C4 7,0% C5 11,4% Grønne fingre Par i hjerter Elmely Seniorfamilier i det åbne land. Formuende familier på landet. Par og enlige med landboliv. n Par og enlige over 50 n Bor i ældre huse n Middel købekraft n Glade for havearbejde n Lystfisker n Sælger og køber gerne brugte varer n Alle familietyper, flest over 40 år n Bor i store, ældre huse n Middel købekraft, pæn formue n Mange har kat n Nyder hjemlige aktiviteter n Medlem af natur- eller miljøorganisation n Familier med og uden børn n Bor i ældre huse, nogle lejer n Middel købekraft n Interesserede i lokal- og egnsforhold n Læser Ekstrabladet og lytter til lokalradio

65 D1 0% Formue og formåen Veluddannede, etablerede højindkomstfamilier. D2 0,2% Solsiden Formuende og ressourcestærke familier. n Børnefamilier i store huse n Bor i attraktive områder i større byer n Arbejder i topstillinger n Meget høj købekraft n Betaler gerne ekstra for kvalitet n Aktive og velorienterede n Går ofte ud n Børnerige familier i store huse n Bor i attraktive områder i større byer n Høj købekraft n Betaler gerne ekstra for kvalitet n Velorienterede og interesserede n Miljøinteresserede D3 0,7% Guldkant på tilværelsen Veluddannede, velstillede, voksne familier. n Familier med og uden børn i store huse n Mange nærmer sig pensionsalderen n Bor i attraktive områder i større byer n Høj købekraft n Rejser ofte, gerne til storbyer n Går ofte ud Side 9

66 E1 0% City-singler Unge lejere under uddannelse. E2 0% Ung andel Veluddannede i andelslejligheder. n Unge lejere i storbyen n Mange studerende n Lav købekraft n Højt kulturforbrug n Benytter kollektiv trafik og cykler n Spiser jævnligt take-away n Unge andelshavere i storbyen n Enten studerende eller nyuddannet n Lav købekraft n Højt kulturforbrug n Benytter kollektiv trafik og cykler n Økologi n Spirende forbrug af luksusvarer n Online n Motionerer ofte E3 0% E4 0% E5 0% Hjerterum Duopolerne Familiebånd Voksne enlige midt i byen. Unge og ældre i ydre by. Enlige med lave indkomster. n Enlige typisk uden børn n Bor i mindre lejligheder n Lønmodtagere n Lav købekraft n Meget sociale og fælleskabsorienterede n Online n Motionerer ofte n Unge og ældre uden hjemmeboende børn n Bor i mindre ejerlejligheder i udkanten af storbyen n Middel købekraft n Benytter kollektiv trafik og cykler n Spiser jævnligt take-away n Motionerer ofte n Enlige i almene boliger i større byer n Ca. 40 % med anden etnisk baggrund n Lavt beskæftigelsesniveau n Lav købekraft n Køber gerne ugens tilbud n Læser gratismedier n Traditionelle

67 F1 0,4% F2 0,4% Byens puls Yngre, veluddannede højindkomstfamilier. Kulturnaut Veluddannede byfamilier. n Yngre familier under etablering n Bor i nyere lejligheder i storbyen n Veluddannede i gode stillinger n Høj købekraft n Store kulturforbrugere n Velorienterede og interesserede n Meget sporty n Økologi n n n n n n n n Yngre familier uden børn Bor i ældre lejligheder i storbyen Veluddannede i høje stillinger Høj købekraft Store kulturforbrugere Velorienterede og interesserede Handler gerne i Irma Læser Berlingske og Politiken F3 0,2% Første parket Familier med formue og forstand. n n n n n n n Familier med og uden børn Bor i ældre dobbelt- og flerfamiliehuse i storbyen Veluddannede i høje stillinger Høj købekraft Går ofte ud Økologi Læser Politiken Side 11

68 G1 3,3% G2 3,5% Kædedans Seniorfamilier i rækkehuse i provinsen. Vise veteraner Vise og velstillede veteraner. n Pensionister i mindre, lejede rækkehuse n Bor i mindre provinsbyer n Lav købekraft n Går gerne på museum eller i teatret n Offline n Tager gerne på krydstogt n Køber gerne ugens tilbud n Bor i hus i mindre byer n Middel købekraft n Sociale n Glade for havearbejde og gørdet-selv n Læser gratismedier n Interesserede i lokal- og egnsforhold n Aktive n Veluddannede pensionister G3 2,5% G4 3,1% Velfærdsbyggerne Enlige seniorer i lejligheder. Pleje og omsorg De ældste og borgere i særlige boliger. n Pensionerede håndværkere n Bor i lejlighed i de mellemstore provinsbyer n Lav købekraft n Utryg ved digitalisering n Læser avis og lytter til P1 n Ryger n Enlige pensionister i mindre boliger n Lav købekraft n Utrygge ved digitalisering n Går i kirke n Skræmte over globaliseringen n Læser aviser, ser tv og hører radio

69 H1 0,8% Kollegier Studerende på kollegier. H2 1,3% Første stop Unge singler i første bolig. n Unge studerende på små kollegieværelser n Bor i studiebyerne n Lav købekraft n Meget sociale og går ofte ud n Prioriterer gerne nyeste teknik n Dyrker ofte motion n Interesserer sig for miljø n Handler discount n Unge studerende og arbejdende n Bor i lejlighed i større byer n Lav købekraft n Meget sociale og går ofte ud n Tager på festival n Dyrker ofte motion Side 13

70 I1 2,6% Party i provinsen Unge singler i provinsbyerne. I2 6,5% Hjemme bedst Lejere uden for arbejdsmarkedet. n Unge enlige i provinsen n Bor i mindre lejligheder n Erhvervsuddannede i fagspecifikke stillinger n Lav købekraft n Går ofte ud og gerne til koncerter n Dyrker ofte motion n Kører scooter/knallert n Enlige uden børn n Bor i almene boliger i provinsen n Relativt høj ledighed n Lav købekraft n Spiser jævnligt take-away n Handler discount n Ser kommercielle tv-kanaler I3 1,9% Korssting og platter Midaldrende i ældre lejligheder. I4 4,8% Livets gang Enlige voksne med lave indkomster. n Ældre enlige uden børn n Bor i mindre, ældre, lejligheder i provinsen n Lav købekraft n Ser tv og laver håndarbejde n Sundhedsinteresserede, men inaktive n Traditionelle n Enlige uden børn n Bor i lejligheder i provinsen n Lav købekraft n Sociale og online n Læser gratismedier n Prøver gerne en ny opskrift

71

72