Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?

Transkript

1 TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses

2 Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i dagtilbuddene? Hvordan kan vi styrke sprogindsatsen?

3 antal ord Den tidlige kløft Antal sagte ord, måneder, baseret på CDI-forældrerapporter (n=3.714) p5 p10 p25 p50 p75 p90 p alder (mdr.) Fx Bleses et al., 2007; 2008 De 10 pct. hurtigste børn kan gns. dobbelt så mange ord ved 3 år som de 10 pct. langsomste..men snarere fem gange så mange (lofteffekt!) 3

4 Den tidlige kløft.. er socialt og etnisk skæv Op til 2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart, men forskelle ses allerede ved 1 år, og er socialt og etnisk skæve (Bleses et al., 2016)

5 Den tidlige kløft.. forsvinder ikke Læseforståelsesscore i 6. kl. for de10% af børnene med det laveste ordforråd ved 24 mdr. Størstedelen af børn med lavt ordforråd ligger under middel i læsning 10 år efter Ordforrådets størrelse fra mdr. forklarer mel % af forskelle i læsning 10 år efter (Bleses et al., 2016)

6 Tidligere erfaringer er vigtige Hvert sekund dannes 700 nye forbindelse mellem hjerneceller (flest 1. år) Forbindelser mellem hjerneceller afgørende for udvikling Gener leverer grundmaterialet, men miljøet er afgørende for udfoldelsen. Dem der bruges styrkes, de andre forsvinder Hjernearkitektur og kompetencer bygges op fra bunden

7 Skriftunderstøttelse i hjemmet Skriftunderstøttelse i hjemmet hænger sammen med forældres uddannelse (Bleses et al., 2016) Skriftunderstøtteles hænger sammen med 3-5-årige børn kompetencer (Bleses et al., 2016)

8 Derfor er tidlige indsatser vigtige (Heckman 2008)

9 Udfordring (1) Op til 2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart, men forskelle ses allerede ved 1 år (Bleses, Jensen, Nielsen, Sehested & Madsen Sjö, 2016) Børn hvis forældre har ingen eller kort uddannelse eller har en ikke-vestlig baggrund er særligt udsatte (Bleses et al., 2010, Bleses et al., 2016) Forældrekarakteristika påvirker muligheder for læring i hjemmet (Bleses et al., 2016; Bleses & Højen 2015) Negativ social arv udjævnes ikke i dagtilbud og skole (Bleses et al., 2010, Bleses et al., 2016)

10 Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i dagtilbuddene? Hvordan kan vi styrke sprogindsatsen?

11 Nordisk dagtilbudsmodel Strukturel kvalitet relativ høj (Esping-Andersen et al., 2012) Holistisk, ikke-formel tilgang med stærk fokus på sociale kompetencer (Sylva et al., 2015) Læreplaner understøtter udvikling via fri leg, kreativitet og udendørs aktiviteter (Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2014) Pædagoger mener at læring finder sted i sociale interaktioner og i leg vs. struktureret aktiviteter (Brostrøm, Johansson, Sandberg, & Frøkjær, 2012)

12 Proceskvalitet understøtter sprog CLASS (The Classroom Assessment Scoring System) (Pianta et al., 2008, La Paro et al, 2012) Social og følelsesmæssig understøttelse Organisering af læringssituationer Læringsunderstøttelse af det enkelte barn Brugt i DK til at undersøge læringsmiljø Børnehaven ifm. SPELL (Slot, Bleses et al., indsendt) og Fremtidens dagtilbud (Bleses et al, 2016) Vuggestuer ifm. Leg og læring i vuggestuen (Bleses et al, under udarbejdelse)

13 Fokuser på om den voksne.... skaber en god stemning?.. er opmærksom på det enkelte barns behov.. styrer situationen eller lader barnet/børnene være med?.. skaber en situation barnet/børnene kan lære af?.. holder børnenes interesse fanget?.. arbejder på et sprogligt udfordrende niveau?.. følger op på hvad barnet/børnene siger?.. giver barnet/børnene mange muligheder for at snakke?.. er en god sprogmodel? aber en god stemning?.. er opmærksom på det enkelte barns behov.. styrer situationen eller lader barnet/børnene være med?

14 Hvad ser vi FØLELSESMÆSSIG UNDERSTØTTELSE ORGANISERING AF LÆRINGSSITUATIONER LÆRINGSUNDERSTØTTE LSE AF DET ENKELTE BARN Øjenkontakt, varm stemme Anerkender, opmærksom Styrer situationen Børnene er konstant i gang Aktivitet velforberedt og målrettet Pædagogen gør de ting børnene siger til læring Stiller spørgsmål og følger op Gentager nogle gange Ikke lange samtaler Sproget ikke komplekst

15 Proceskvalitet børnehaver Positivt miljø Negativt miljø Pædagogs sensitivitet Børns perspektiv Adfærdsregulering Produktivitet Læringsmaterialer Begrebsudvikling Kvalitet af feedback Sprogmodel LAV MELLEM HØJ Slot, Bleses, Justice, Markussen-Brown, & Højen, indsendt 15

16 Sammenhæng med sprog korrigeret for dagtilbuds- og forældrefaktorer (n= 502 børnehavestuer; børn) Kun læringsunderstøttelse forudsiger sprog direkte* Kun læringsunderstøttelse med en vis kvalitet støtter sprog** Strukturel kvalitet proceskvalitet Høj andel af tosprogede = lav proceskvalitet *Slot et al., indsendt; **Slot, Bleses, Justice & Højen, under udarbejdelse

17 Proceskvalitet vuggestuer (foreløbige analyser) CLASS Toddler The Classroom Assessment Scoring System (La Paro et al., 2012) (101 stuer) Positivt miljø Negativt miljø Pædagogens sensitivitet Barnets perspektiv Adfærdsregulering Facilitering af læring og udvikling Kvalitet af feedback Language Modeling Bleses, Slot, Jensen et al., under udarbejdelse LAV MIDDEL HØJ

18 Procent Individuelle børns læringsmuligheder* (foreløbige analyser) EAS Emergent academic Snapshot (Ritchie et al., 2001) (ca. 45 tilfældige min. på en tilfældig dag i 525 tilfældige børns liv) 56% rutiner og måltider 39% fri leg og udenfor Voksen-barn interaktion Ingen Monitorering Rutine Minimum Simpel Udvidet Intens Quality of interaction *Bleses, Slot, Jensen et al., under udarbejdelse

19 Udfordringer (2) Dagtilbud giver ikke udsatte børn nødvendige løft Dagtilbud generelt høj følelsesmæssig understøttelse men set fra det enkelte barns perspektiv få interaktioner (Planlægning? Struktur? Værktøjer?) Dagtilbud generelt lav læringsunderstøttelse (for) få strukturerede aktiviteter og få interaktioner med (meningsfyldte og lærerige) samtaler (Viden? Færdigheder? Værktøjer?) Behov for at styrke/supplere indsats i dagtilbud

20 Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i dagtilbuddene? Hvordan kan vi styrke sprogindsatsen?

21 6 tilegnelsesprincipper hvad skal voksne gøre? Fra empirisk forskning af børns sprogtilegnelse (Hirsh-Pasek & Golinkoff, 2012) Ord de hører mest Bruge ord der er vigtige for børns trivsel og læring her og nu - og på sigt Ord der interesser dem Ord læres bedst i interaktiv og understøttende kontekst Ord der præsenteres i meningsfulde kontekster Ord der præsenteres i forskellig sproglig kontekst Ordforrådet driver andre kompetencer Udnytte børns interesse til at bygge flere ord og mere viden på Understøtte og udfordre det enkelte barn passende Emner børnene har mulighed for at relatere sig til og engagere sig i Bruge de samme ord i forskellige sætninger (gentagelser!) Styrkelse af ordforrådet særligt fokus

22 Fra forskning af sprogindsatser Ny metaanalyse af effektive sprogindsatser Hvilke typer af pædagogiske indsatser over for børn 0-5 årer blevet udviklet og afprøvet over de seneste 25 år ( )? Hvilke typer af sprogindsatser har en dokumenteret effekt på børns talesprog og førskrift? Kun højkvalitetsstudier (lodtrækning, dok. matchning) Baseret på detaljeret praksisnær klassifikation Specifikke sprogindsatser 0-5 år Adskille mål, pædagogisk metode, aktivitet, understøttelse af gennemførelse, introduktion, implementering Bleses, Højen et al., 2016a, Bleses, Højen, 2016b

23 Resultater Tre hovedtyper af indsatser afprøvet Generel, fokuseret eller omfattende indsats Boglæsning indgår i næsten alle tilgange Næsten alle pædagogiske tilgange positiv effekt på børns sprog udover effekt af dagtilbud

24 Effekt pædagogiske tilgange Dialogiske læsning Bogfokuseret stimulering

25 Resultater Tre hovedtyper af indsatser afprøvet Generel, fokuseret eller omfattende indsats Boglæsning indgår i næste alle indsatser Næsten alle pædagogiske tilgange positiv effekt på børns sprog udover effekt af dagtilbud Mest robuste resultater for Pædagog-baseret bogfokuseret stimulering (engelske børn!) Størst effekt for førskrift (DL kun afprøvet talesprog) Kun lidt viden om børn under tre år

26 Fælles elementer i effektive indsatser Forandringsteori Interventionskomponenter Læring bygges op fra bunden Rige læringsmuligheder Faste læringsområder og +mål Stort set alle struktureret, nogle i form af curriculum Høj proceskvalitet Tilpasning til barnets behov Refleksion Følelsesmæssigt understøttende Understøttende strategier Målrettede udfordringer (vurdering) Implementeringsnoter Løbende vurdering udbytte

27 RCT- studier i dagtilbud og indskoling 0-2 år 3-5 år 6-8 år Fremtidens dagtilbud (MBUL, ) Leg og læring i vuggestuen (TrygFonden, ) 2 Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen (MBUL, ) 3 SPELL (Det Strategiske Forskningsråd, ) 1 Fart på sproget (Socialstyrelsen, ) 1 Kuffertprojektet Sprogstart (Aarhus kommune, ) 1 (Kulturstyrelsen, ) READ 1.0 (TrygFonden, Aarhus ) 1 READ Implementering (TrygFonden, UVM 2016-) 1 Bogstart (Kulturstyrelsen, ikke RCT) 1 Ihærdighedsprojekt (TrygFonden, 2016-) grå=forældre; fed=indsats afsluttet Styrket overgang til skole (MBUL, ) 1 Sprog; 2 Sprog, matematik ( akademisk ordforråd) og ihærdighed; 3 Sprog og ihærdighed

28 SPELL og Fart på sproget Curriculum målrettet 3-5 år Understøtter talesprog og Førskrift i læse- og legeaktiviteter Faste læringsmål (empiri) Differentieringsstrategier Faste små børnegrupper 2x 30 min i 20 uger Svarer til 2,5 % af barnets tid Bleses et al., 2015, under revision

29 Scaling up studier af SPELL og FpS (n= ca børn) ** ** ** ** ** ** * * ** ** ** Størst effekt for Før-skrift (ordforråd +20 forløb) Også for lav udd. + ikke-dansk Højere eksponering øger udbyttet (især for L2) Relativ begrænset brug af Læringsstigen, dvs. faste lærings-mål mest virksomt Åbent curriculum mest effektiv parallel forældreindsats ikke Bleses et al., 2015, under revision

30 Hvad er vigtigt at tage med? Børn har meget forskellige forudsætninger og derfor forskellige behov Faste læringsområder/ mål virker bedst (Forventninger?) Bøger og samtaler der inddrager børnene aktivt virker (også motiverende) Samskabelse med forældre?

31 Held og lykke med Sprogstart!!