Madindeks ting du skal vide om danskernes måltidsvaner

Transkript

1 Madindeks ting du skal vide om danskernes måltidsvaner

2 32% af danskerne mener, at godt selskab er vigtigere end selve maden 21% synes maden er vigtigst Kilde: Madindeks 2017

3 Måltidet i centrum Måltidet og fællesskabet I den danske mad- og måltidskultur er fællesskabet ofte i centrum. Men det er et fællesskab, der er under pres, hvis man skal tro den offentlige debat. Tidspres, nye medier, ændrede familieformer, flere singlehusstande og lokkende tilbud om hurtige, nemme måltider udfordrer den måde, vi spiser på. Tal om mad og måltider For fjerde år i træk har Madkulturen lavet en stor befolkningsundersøgelse, der tager temperaturen på danskernes mad- og måltidsvaner. Undersøgelsen udgives i hovedrapporten Tal om mad. Madindeks 2017: Befolkningens måltidsvaner og kan downloades her: madkulturen.dk/madindeks. Men hvordan står det egentligt til med danskernes måltidsvaner? Hvordan foregår vores måltider? Hvem spiser vi sammen med? Og hvordan synes vi, at man skal opføre sig ved bordet? Det er nogle af de spørgsmål, som Madkulturens Madindeks 2017 giver svar på. I Madindeks-rapporten findes dybdegående analyser af, hvor og hvordan forskellige grupper i samfundet spiser deres aftensmåltid. I rapporten kan du også læse mere om, hvilke madhøjti der vi fejrer, hvorfor vi tager på restaurant, og hvad der motiverer os til at deltage i folkekøkke ner og andre fællesspisninger. Her har vi sammenfattet resultaterne fra Madindeks 2017 til de ti ting, vi synes er vigtigst at vide om danskernes måltidsvaner. 3 Madindeks 2017

4 Indhold 1 Det fælles måltid er idealet 2 Men fællesmåltiderne er ikke for alle 3 Hvert fjerde aftensmåltid er et solomåltid 4 Sundhedstrends er ikke udbredte blandt danskerne 5 Danskerne sætter enkelte serveringer på middagsbordet 6 Færdigkøbt mad trækker ned i måltidsoplevelsen 7 Fjernsynet er en hyppig gæst ved middagsbordet 8 Danskerne spiser helst aftensmad ved spisebordet 9 Men havner ofte i sofaen 10 Husk at sige tak for mad

5

6 1 Det fælles måltid er idealet Måltidet fra ideal til virkelighed Når det er tid til aftensmad, samler vi familien om bordet, hvor vi spiser varm, hjemmelavet mad af friske råvarer. Det er det mest udbredte billede på idealmåltidet i Danmark. Men sådan er hverdagsmåltidet langt fra. Det går ofte stærkt ved middagsbordet. I gennemsnit er de danske aftensmåltider overstået på 28 minutter. Alligevel oplever danskernes deres aftensmåltider som positive. Mere end ni ud af ti danskere angiver i undersøgelsen, at der var god stemning ved middagsbordet dagen før. Selvom fællesmåltiderne er idealet er de udfordrede i nogle familier. I hver tredje husstand, hvor der er mere end én person, mangler der nogen fra husstanden ved middagsbordet på en gennemsnitlig dag. I husstande med store børn (7-18 år), og husstande, hvor der bor flere voksne, er det næsten ved hvert andet aftensmåltid, at der mangler nogen. Samværet er i centrum I den danske madkultur er samværet mere i centrum end maden. Selvfølgelig skal maden smage godt. Det svarede over 80 % af danskerne i Madindeks Men spørger man om, hvorvidt godt selskab er vigtigere end selve maden, er der flere, der vælger selskabet fremfor maden. En tredjedel peger på, at selskabet er vigtigst. Omvendt mener en femtedel, at maden er vigtigere. Resten lægger sig i midten. Det er især yngre par eller familier med børn, der synes, at selskabet er vigtigst. Samværet ved måltidet styrkes ligeledes af, at de fleste danskere oplever, at der spises den samme mad. 74 % angiver, at der blev spist helt den samme mad om middagsbordet. Kun 3 % oplever, at der blev spist noget helt forskelligt. 6 Madindeks 2017

7 Spiste du aftensmad med alle andre personer i din husstand i går? Andel der svarer ja: Total Småbørnsfamilie (0-6 år) Familie med større børn (7-18 år) Husstand med flere voksne Par under 40 år 67% 62% 54% 54% 67% Par på 40 år eller ældre 78% Vidste du at 44 % angiver udelukkende sociale årsager som motivation til at spise ude, sidste gang de var på restaurant. Læs mere i Madindeks 2017, Kapitel 9. 7 Kilde: Madindeks Kun personer der bor med andre. N=1630

8 2 Men fællesmåltiderne er ikke for alle Nogle foretrækker deres eget selskab Selvom de fleste danskere godt kan lide at spise i selskab med andre, er der en mindre andel, for hvem det fælles måltid ikke er idealet. Lige godt hver syvende dansker foretrækker at spise alene. Samtidig siger hver tiende dansker, at de synes, det er stressende at spise i selskab med andre. Fællesmåltider løser ikke alt Det er især yngre danskere, og dem der bor alene, der ikke finder det positivt at spise i selskab med andre. Der er også flere, der foretrækker deres eget selskab, blandt de danskere, der har usunde madvaner. Det samme ser vi blandt dem, der har løsere normer om, hvordan man skal opføre sig ved bordet. Hvis man ikke følger gennemsnittets normer og levevis, kan det altså være svært eller uønskeligt at indgå i fællesskaberne. Madindeks 2017 viser, at vi oplever at spise bedre og sundere, og at vi bruger mere tid på måltidet, når vi spiser i fællesskab med andre. Det er således relevant i arbejdet med bedre mad- og måltidsvaner, at der findes tiltag, der både henvender sig til dem, der ønsker sig og kan overskue andre menneskers selskab, og til den gruppe, der foretrækker at være alene i forbindelse med måltiderne. Vidste du, at 80% af dem, der spiser alene synes, at det er rart, at de selv kan bestemme over aftensmåltidet. Læs mere i Madindeks 2017, Kapitel 3. 8 Madindeks 2017

9 13% af danskerne foretrækker at spise alene Kilde: Madindeks 2017

10 Hvem spiser sammen ved de danske middagsborde? Spiseselskab på en gennemsnitlig dag: Flere voksne sammen 26% Børnefamilie 14% Par under 40 år 6% Par på 40 år eller ældre Spiser alene 25% 29% 10 Kilde: Madindeks 2017

11 3 Hvert fjerde aftensmåltid er et solomåltid Over en million danskere spiser alene En fjerdedel af alle aftensmåltider i Danmark indtages alene. Det vil sige, at der hver aften er 1,1 millioner danskere, der sidder alene til bords. Tre ud af fire af dem, der bor alene, spiser også aftensmad alene på en gennemsnitlig dag. Men det er ikke kun singler, der spiser alene. Hver tiende person, der bor med andre, spiser aftensmad alene på en gennemsnitlig dag. De unge er interessante i denne sammenhæng. De unge, der bor alene, spiser oftere med andre sammenlignet med andre aldersgrupper. Samtidig er de unge, der bor med andre, dem der oftest spiser alene. Det illustrerer, at de unges måltidsvaner er mere svingende end andre gruppers. Det viser også, at ældre, der bor alene, mangler muligheder for at indgå i spisefællesskaber. Hver fjerde, der spiser alene, savner selskab ved måltidet Nogle gange opleves det som ensomt at spise alene, andre gange kan det være befriende. En fjerdedel af solospiserne oplever, at de savner selskab ved aftensmåltidet. Tilfredsheden med selve måltidet og med rammerne er også markant lavere ved aftensmåltider, der spises alene. Det hænger blandt andet sammen med, at solospisere oftere spiser i sofaen, oftere bruger medier under måltidet, oftere spiser takeaway - og generelt vurderer deres mad som mindre sund. 11 Madindeks 2017

12 4 Sundhedstrends er ikke udbredte blandt danskerne Palæo, glutenfri, laktosefri, vegansk og 5:2 kuren. Medierne er fyldt med forslag til diæter og måder at spise på, der efter sigende kan gøre os mere sunde. Men disse fylder i virkeligheden meget lidt i befolkningens madvaner. Kun 1-2 % af danskerne lever efter et af disse kostprincipper. Disse sundhedstrends har altså ikke fået rod i den brede danske befolkning. Det mest udbredte kostprincip i Danmark er i stedet at spise fedtfattig mad, hvilket 21 % i undersøgelsen angiver, at de gør. Det hænger godt sammen med, at der også er fokus på fedtet i det officielle arbejde med danskernes kostvaner. Tre ud af de ti officielle kostråd rådgiver om at spare på fedtet: Spis mindre mættet fedt, Spis magre mejeriprodukter og Vælg magert kød og kødpålæg lyder det fra Fødevarestyrelsen. Danskerne oplever færdigkøbt mad som usund Spørger man danskerne generelt, så mener 14 % at deres aftensmad dagen forinden var usund. Spørger man dem, der spiste hjemmelavet mad, så svarer kun 5 %, at den var usund. Danskerne har til gengæld ikke høje tanker om sundhedstilstanden for takeaway og færdigretter. Hele 48 % af dem, der spiser takeaway, og 39% af dem, der spiser færdigretter, vurderer at maden er usund. Kun omkring en fjerdedel vurderer i disse to tilfælde, at den var sund. Når maden er hjemmelavet, er vi helt oppe på 71 %, der vurderer, at den er sund. Vidste du, at den mest hyppige ret danskerne spiser til aftensmad er rugbrødsmadder. Se mere i Madindeks Madindeks 2017

13 5 Danskerne sætter enkelte serveringer på middagsbordet Suppe, steg og is. Den klassiske treretters menu, som vi kender den fra restauranter eller runde fødselsdage, hører faktisk til sjældenhederne i den danske aftensmadskultur. Ved fire ud af fem aftensmåltider i Danmark serveres der kun én ret. Kun 3 % af alle vores måltider består af tre eller flere retter. Dessert og andre søde sager Forretten er taberen i kapløbet om at blive danskernes anden ret. I stedet er det næsten altid dessert, der kommer på bordet, når vi spiser mere end én ret. Generelt har befolkningen søde præferencer i forhold til maden. Vi drikker også i udpræget grad søde drikke til maden. Ved hvert fjerde måltid drikkes der sodavand, saftevand, juice eller andre søde drikke, og den andel er endnu højere hos dem under 35 år.. Vin, dessert og sodavand når der er gæster Officielt er Danmark et øl-land. Men især blandt dem over 50 år er det vin, der hitter til maden. Vinen har også den sociale funktion, at den er med til at markere weekenden. Vi drikker langt oftere vin i weekenden, uanset om der er gæster eller ej. Gæstemåltidet er ellers det måltid, hvor vi gør os mest umage. At gøre noget særligt handler for de fleste ikke om at lave mad fra bunden. Det er andre ting, der gør måltidet særligt, f.eks. at der åbnes en flaske vin, at der sættes sodavand på bordet, og at hovedretten følges af dessert. Det, der løfter måltidet op fra hverdagsniveauet i disse situationer, er altså strukturen og rammerne, og ikke om maden er hjemmelavet eller ej. 13 Madindeks 2017

14 6 Færdigkøbt mad trækker ned i måltidsoplevelsen Danskernes aftensmåltider er oftest hjemmelavet mad I perioden er der ikke sket store ændringer i, hvor stor en andel af danskernes aftensmåltider der er hjemmelavet eller færdigkøbt. Langt de fleste måltider er, hvis man spørger danskernes selv, enten helt hjemmelavede (51 %) eller overvejende hjemmelavet med nogle færdigkøbte ting (24 %). Mindre end hvert sjette aftensmåltid kommer udefra som f.eks. færdigretter, takeaway eller restaurantmad. Også dette har været stabilt de sidste tre år. Convenience er ikke normaliseret i madkulturen I danskernes øjne er det ikke forbudt at servere færdigretter eller takeaway, når vi har gæster, eller vi skal fejre noget. Men det trækker generelt ned i måltidsoplevelsen at spise færdigkøbt mad. Jo mere færdiglavet maden er, desto større andel af deltagerne i undersøgelsen føler, at de gjorde mindre ud af måltidet, end de plejer. Disse convenience-løsninger er altså stadig ikke normaliseret i den danske madkultur. De ses som noget ekstraordinært og noget, der trækker ned i tilfredsheden med måltidet (se også Madindeks 2016). Vidste du, at 10 % af danskerne serverer takeaway, når de har gæster på en hverdag? Læs mere i Madindeks 2017, Kapitel Madindeks 2017

15 Hvordan vil du beskrive aftensmaden, du spiste i går? Udvikling i aftensmadens tilberedningsprofil : Helt og aldeles hjemmelavet 55% 55% 51% Overvejende hjemmelavet med nogle ting færdigkøbt 22% 20% 24% Overvejende færdigmad med nogle ting hjemmelavet Færdigret 5% 8% 7% 5% 6% 6% Takeaway 4% 5% 5% Aftensmad spist ude 8% 5% 6% 15 Kilde: Madindeks 2015, Madindeks 2016 og Madindeks 2017

16

17 7 Fjernsynet er en hyppig gæst ved middagsbordet Pak skærmen væk! Det er de fleste danskeres holdning til god bordskik. Telefon, tablet og computer er ikke velkommne ved bordet. Og der skal slukkes for tv'et, for de fleste danskere synes ikke underholdning er nødvendig under aftensmaden. Alligevel er medier såsom fjernsyn, radio og telefon en hyppig gæst ved danskernes middagsborde. På en gennemsnitlig dag benytter halvdelen af alle danskere et eller flere medier, mens de spiser aftensmad. Det mest populære er at se fjernsyn. På en gennemsnitlig aften kører tv et under måltidet i næsten to ud af fem hjem. Især hvis man spiser aftensmad i sofaen, er brugen af fjernsynet populært, da hele ni ud af ti, der spiser i sofaen, ser fjernsyn imens. Telefonen er pakket væk, når vi spiser Brugen af telefon og tablet er ikke så udbredt under aftensmaden, som man måske skulle tro. Kun 5 % af deltagerne i undersøgelsen angiver, at have brugt deres telefon under aftensmåltidet dagen før. Det ser således ud til, at danskernes stærke holdning til brug af telefon, mens der spises, er slået igennem, så den er pakket væk i de 28 minutter, som danskernes aftensmåltider i gennemsnit tager. Medier afhjælper ikke ensomhed under måltidet Underholdning ved middagsbordet er ikke med til at afhjælpe den ensomhed, som nogle af dem, der spiser alene, føler. Blandt dem, der bruger medier under solomåltiderne, er der lige så mange der savner selskab, som blandt dem der ikke bruger medier. 17 Madindeks 2017

18 8 Danskerne spiser helst aftensmad ved spisebordet To ud af tre spiser aftensmad ved et spisebord Aftensmaden skal foregå ved spisebordet. I hvert fald når vi spiser sammen med andre. Det mener 80 % af alle danskere. De fleste af danskernes aftensmåltider foregår da også ved bordet. I alt sidder 67 % og spiser aftensmad ved et bord. Det mest udbredte er et spisebord i stuen (35 %) efterfulgt af et bord eller en spiseplads i køkkenet (25 %). Om sommeren sidder 7 % af danskerne og spiser aftensmad ved et bord i haven på en gennemsnitlig dag. Der er meget få danskere (2%), der ikke har et spisebord overhovedet. Det er især dem, der bor i Syd- og Sønderjylland, der spiser ved spisebordet. Her spises der aftensmad ved et spisebord i tre ud af fire hjem på en gennemsnitlig dag. Vi spiser også oftere ved et spisebord, når der er børn til stede, og når vi har gæster. Hele ni ud af ti måltider med gæster spises ved et spisebord. Større tilfredshed og mere sund mad ved spisebordet Der er en større andel, der er tilfredse med måltidets rammer, hvis det spises ved et spisebord, sammenlignet med hvis det spises i sofaen. Danskerne vurderer samtidig deres aftensmad til at være sundere, hvis de har siddet ved et bord og spist maden. Det handler om, at der spises mere hjemmelavet og mindre færdigkøbt mad ved spisebordet. Men selv hvis vi kun ser på den hjemmelavede mad, vurderer danskerne maden som mere sund, når den er spist ved spisebordet sammenlignet med mad spist i sofaen. 18 Madindeks 2017

19 9 Men havner ofte i sofaen Mere end hvert femte måltid foregår i sofaen Ned i sofaen, benene op, fjernsynet tændt og en nem tallerken aftensmad i hånden. Det er ikke et usædvanligt syn i de danske hjem. Over en femtedel (22 %) af alle aftensmåltider i Danmark indtages i sofaen eller andet blødt møbel. Hver dag er der altså lige godt en million danskere, der vælger at tage deres aftensmåltid med i sofaen. Det er især yngre personer under 35 år og par under 40 år, der spiser i sofaen. Og så hænger det i høj grad sammen med, om man spiser alene eller i selskab med andre. 44 % af alle måltider, der spises alene, foregår i sofaen. At spise i sofaen er noget, de fleste af os gør en gang imellem. Men for hver sjette dansker er det blevet så indgroet en vane, at de gør det fem-syv gange om ugen. Sofaen er usund zone Problemet med at spise i sofaen hver aften er, at det er en måltidsvane, der får os til at tage mere usunde valg. Ikke bare bliver der spist mere take- away og færdigretter i sofaen. Selv når der spises hjemmelavet eller overvejende hjemmelavet mad, vurderes den som mindre sund af danskerne selv, hvis den indtages i de bløde møbler. Tilfredsheden med måltidet og dets rammer daler også, når der spises i sofaen. Vidste du, at 19% af måltiderne, der spises i sofaen, består af færdigretter eller takeaway? Læs mere i Madindeks 2017, Kapitel Madindeks 2017

20 De fem vigtigste regler for god bordskik Andel af danskere der synes, det er vigtigt: At der bliver sagt tak for mad At man sidder ned ved et spisebord og spiser maden 81% 80% At der ikke bruges telefon, tablet eller computer ved bordet At alle sidder ved bordet, før man begynder på maden 76% 75% At man bliver siddende ved bordet, til hele selskabet er færdigt med at spise 68% De tre mindst vigtige regler for god bordskik Andel af danskere der synes, det er vigtigt: At bordet er dækket fint med f.eks. dug, blomster eller stearinlys At der er underholdning under måltidet, som f.eks. fjernsyn eller film 5% At der bliver bedt bordbøn 2% 21% 20 Kilde: Madindeks 2017

21 10 Husk at sige tak for mad Regler for god bordskik Må man sidde med albuerne på bordet? Hvordan skal man konversere om maden? Og hvem må tage først fra fadet? Der findes mange mere eller mindre uudtalte regler for, hvordan man bør opføre sig ved bordet. Danskerne er dog rimelig enige om, hvilke normer for god bordskik ved fællesmåltiderne, der er de vigtigste. Man skal sige tak for mad. Og man skal sidde ned ved et spisebord og spise maden. Det mener otte ud af ti danskere. Vidste du, at syd- og sønderjyder er dem, der går mest op i reglerne for god bordskik? Læs mere i Madindeks 2017, Kapitel 5. Løse normer om bordskik udfordrer fællesskabet Man kan dele danskerne op i dem, der overordnet set går meget op i bordskik og regler, og dem, der går mindre op i det. Omkring en femtedel af befolkningen har mere løse normer for god bordskik. De spiser oftere i sofaen, bruger oftere medier under måltidet, og deres spisevaner er generelt mere usunde. Samtidig oplever de oftere uro under måltidet. For de danskere, der ikke følger det store flertals gennemsnitlige normer, kan det være udfordrende at indgå i sociale fællesskaber om maden. Således er der en overvægt blandt danskere med løsere normer om bordskik, som foretrækker at spise alene, og som føler det stressende at spise i fællesskab med andre. 21 Madindeks 2017

22

23 Om undersøgelsen Madindeks 2017 er baseret på en online spørgeskemaundersøgelse med 2312 personer mellem 18 og 80 år, der er bosat i Danmark. Svarene er indsamlet i perioden 31. maj til 16. juni 2017 af analysefirmaet Epinion. Repræsentativt udvalg af befolkningen Undersøgelsen er udsendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til køn, alder, region og uddannelse. Derefter er den indsamlede data vægtet for at sikre fuld repræsentativitet på disse parametre. Der er desuden sikret en fordeling på besvarelser for aftensmåltider spist i hverdagene (mandag-torsdag) og weekenden (fredag-søndag). Aftensmåltidet dagen før Undersøgelsen tager udgangspunkt i danskernes aftensmåltider ved at stille spørgsmålet Hvad spiste du til aftensmad i går?, for derefter at følge op med spørgsmål omkring med hvem?, hvor henne? og hvad lavede du imens?. Derfra kan vi udlede hvordan aftensmåltiderne i Danmark i gennemsnit ser ud på en tilfældig dag. Aftensmåltidet er i centrum, fordi det er danskernes sociale hovedmåltid. Der er knyttet mange forventninger og værdier til aftensmåltidet, og her dyrker, styrker og udfordrer medlemmerne af husstanden relationer og værdier. Det er her familien samles, venner mødes og gæster inviteres for at dele et måltid mad. En væsentlig del af madkulturen i Danmark udleves således omkring aftensmåltidet. Madindeks 2017 er fjerde gang Madkulturen udkommer med en stor undersøgelse af danskernes madog måltidsvaner. Tidligere har fokus bl.a. været på madlavning (2015) og råvarer (2016). Rapporterne kan findes her: madkulturen.dk/madindeks 23 Madindeks 2017

24 Madindeks udgives af Madkulturen. Madkulturen er sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad. Vi giver børn og unge mod på at udfolde sig i køkkenet. Madtalenter mod på en karriere i fødevarebranchen. Og det offentlige og fødevareindustrien mod på at udvikle bedre mad- og måltider. I tæt samarbejde med vores partnere omsætter vi viden til projekter og aktiviteter med ét mål: Bedre mad til alle. Se hele Madindeks 2017 og tidligere udgaver på madkulturen.dk/madindeks