BRØNDERSLEV KOMMUNE. Klimatilpasningsplan - tillæg til Kommuneplan Vedtaget af Brønderslev Byråd den 18. december 2013

Transkript

1 BRØNDERSLEV KOMMUNE Klimatilpasningsplan - tillæg til Kommuneplan Vedtaget af Brønderslev Byråd den 18. december 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Afgrænsning 5 Opbygning af plan 6 Kortlægning og risikobillede 7 Miljøvurdering - ikke-teknisk resumé 8 Brug af kort 10 Vedtagelse og revision 12 Hovedstruktur 13 Mål 14 Strategi 15 Handlinger og indsatser 16 Økonomi og ressourcebehov 17 Retningslinier 18 Oversvømmelser fra havet 19 Oversvømmelser fra kloaksystemerne 20 Grundvandsstigninger, oversvømmelse fra vandløb og lavninger 21 Redegørelse 22 Klimaændringer 23 Konsekvenser af klimaændringer - overblik 24 Oversvømmelser fra havet 26 Højvandsstande i dag 29 Højvandsstande i fremtiden 31 Kystsikring 33 Oversvømmelser fra havet - beskyttelse 34 Asaa og Asaa Havn 35 Gerå Engvej 39 Gerå og sommerhusområde ved Strandgårdsvej 41 Kystområdet øst for Melholt 43 Oversvømmelser fra havet - planlægning 45 Oversvømmelser fra havet - miljøvurdering 47 Oversvømmelser fra kloaksystemerne 48 Lidt om kloaksystemer 49 Hverdagsregn - serviceniveau og strategi for kloakfornyelse 50 2

3 Ekstremregn 53 Oversvømmelseskortlægning 55 Brønderslev 56 Asaa 59 Oversvømmelse fra kloaksystemerne - miljøvurdering 63 Grundvandsstigninger, oversvømmelse fra vandløb og lavninger 66 Stigende grundvand 67 Oversvømmelser fra vandløb 69 Lavninger 72 Grundvandsstigninger m.v. - miljøvurdering 75 Beredskab 76 Miljøvurdering - alternativer til planen og overvågning 77 3

4 Hvorfor en klimatilpasningsplan? Vores klima ændrer sig. Vi hører om det næsten dagligt. Især oversvømmelserne fra kloakker i forbindelse med kraftige regnskyl har gang på gang været i fokus, men vi kan også forvente stigende havvandsstand, kraftigere storme m.m. Det er drivhuseffekten, der er årsagen. Vores forbrænding af kul, olie og naturgas udleder store mængder drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, hvor de "holder på varmen" - klimaet på jorden bliver stille og roligt varmere, hvilket vil rykke på mange af de balancer, der styrer vores klima i dag. Selvom vi får styr på på udledningen af drivhusgasser, så har vi allerede udledt så meget, at der vil komme klimaændringer i større eller mindre omfang. Hvor klimaforebyggelsesplaner har til formål at tøjle de fremtidige klimaændringer ved at reducere udledningen af drivhusgasser, så har klimatilpasningsplaner til formål at tilpasse samfundet til konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer. Hvor forebyggelsesstrategierne sigter på at ændre vores energiproduktion og reducere vores energiforbrug, så håndterer tilpasningsstrategierne problemstillinger som f.eks. kloaksystemers tilpasning til håndtering af større regnmængder, beskyttelse af byer og konstruktioner mod oversvømmelse fra havet osv. Klimaændringerne får både positive, men især negative konsekvenser for en række forskellige områder/sektorer i vores samfund. Klimatilpasningsplanen skal sikre, at vi allerede nu indtænker klimaændringernes betydning i de beslutninger vi træffer eller handlinger vi foretager os indenfor de forskellige sektorer. Nogle af de beslutninger vi træffer i dag handler måske om forhold, der rækker langt ud i fremtiden. Her vil det være fornuftigt at indbygge en sikkerhed for klimaændringernes betydning. På andre områder kan klimatilpasningen ske løbende eller i al fald i et kortere tidsperspektiv. I de tilfælde kan vi vente med at handle, til vi har større viden om de konkrete konsekvenser. Ved at udarbejde en samlet klimatilpasningsstrategi får vi også mulighed for at sikre, at de tiltag vi tager i anvendelse inden for ét "tilpasningsområde" ikke får utilsigtede konsekvenser for et andet område. Det er på den baggrund, at regeringen har besluttet, at alle kommuner skal have udarbejdet en klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes i kommuneplanen - enten direkte i forbindelse med revision eller som et tillæg til denne. Denne første udgave af klimatilpasningsplanen for Brønderslev Kommune udarbejdes som et tillæg. 4

5 Afgrænsning Klimaændringerne vil give anledning til mangfoldige forskellige problemstillinger, og der vil være nok at tage fat på i en klimatilpasningsplan. Eftersom klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen, og som sådan vil blive revideret i samme takt som denne hvert 4. år, vil det være fornuftigt at prioritere mellem de forskellige problemstillinger og tage fat på dem, der "haster" mest. Der vil løbende blive mulighed for at justere planen og tage problemstillinger op i takt med, at vi får mere viden om de konsekvenser, som klimaændringerne vil få for Brønderslev Kommune. I denne første klimatilpasningsplan er der sat fokus på oversvømmelsesproblematikken. Der har de seneste år været stor fokus på de problemer som oversvømmelser fra kloaksystemerne skaber under ekstreme regnskyl. Da de ekstreme regnskyl kan forventes at blive endnu mere ekstreme fremover og da der samtidig investeres store beløb i renovering og udbygning af kloaksystemerne er oversvømmelser fra kloaksystemerne en af de problemstillinger, der vurderes i planen. Brønderslev Kommune har også en kyst med kystbyer, der vil påvirkes af de fremtidige havvandsstigninger. Endelig vil fremtidens øgede nedbørsmængder føre til stigning i såvel grundvandsstanden som en øget afstrømning i vandløbene. Brønderslev Kommune har mange lavtliggende arealer, der vil kunne påvirkes af såvel en øget grundvandsstand som en øget hyppighed af oversvømmelser fra vandløb. Derfor behandles disse problemstillinger også i planen. 5

6 Opbygning af plan Klimatilpasningsplanen skal vise et risikobillede for kommunen. Risikobilledet danner grundlag for dels at fastlægge og prioritere en forebyggende indsats dels at fastlægge retningslinjer for, hvordan klimatilpasningsproblemstillinger håndteres inden for forskellige områder. F.eks. i forhold til byggeri, fysisk planlægning, udledningstilladelser m.v. Risikobilledet dannes ved først at kortlægge, hvor der kan forekomme oversvømmelser - fra havet, fra kloaksystemer eller fra vandløb - og dernæst kortlægge hvilke værdier, der bliver truet af oversvømmelserne. Oversvømmelser der ikke er en trussel for nogle væsentlige værdier udgør ikke en risiko. Heller ikke selvom oversvømmelsen vil forekomme ofte. F.eks. er en midlertidig oversvømmelse af et engareal ikke noget stort problem. Modsat vil oversvømmelser der truer væsentlige værdier udgøre en stor risiko, også selvom sandsynligheden for, at der kommer en oversvømmelse er ret lille. Processen bag klimatilpasningsplanen kan sammenfattes således: (kilde: Naturstyrelsens vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner) Brønderslev Kommunes klimatilpasningsplan er opbygget således: Hovedstruktur Retningslinjer Redegørelse Under Hovedstruktur beskrives kommunens overordnede mål og overordnede strategi for klimatilpasning i kommunen. Desuden beskrives de handlinger og indsatser, der iværksættes på baggrund af risikokortlægningen. Under Retningslinjer beskrives de retningslinjer, der skal følges på forskellige områder for at undgå fremtidige klimatilpasningsproblemer og for at minimere nuværende. Retningslinjerne supplerer de iværksatte handlinger og indsatser. Redegørelsen indeholder en overordnet beskrivelse af hvilke klimaændringer vi kan se frem til og hvilke konsekvenser de kan forventes at få på forskellige områder. Så indeholder redegørelsen en kortlægning af hvilken form for oversvømmelse, der kan give anledning til problemer hvor. Samt en beskrivelse af hvilken rolle beredskabet spiller i afværgelse af klimatilpasningsproblemer. 6

7 Kortlægning og risikobillede Kortlægningen af hvor der kan forekomme oversvømmelser i Brønderslev Kommune vil i vid udstrækning basere sig på screeningsværktøjer, der er udviklet og stillet til rådighed for kommunerne af Naturstyrelsen. Det drejer sig om værktøjer, der bl.a. viser oversvømmelsers udbredelse i kystområdet ved forskellige højvandsstande og oversvømmede arealer langs vandløb ved forskellige vandstande i vandløbet. Derudover findes der også screeningsværktøjer for ændringer i grundvandsstand, forekomst af lavninger m.m. Værktøjerne er tilgængelige for alle på Naturstyrelsen gør opmærksom på, at værktøjerne kun har vejledende karakter. Kommunerne bør derfor supplere screeningerne med yderligere undersøgelser før en decideret indsats iværksættes på baggrund af kortlægningen. Det er Brønderslev Kommunes vurdering, at screeningsværktøjerne fra Naturstyrelsen giver et ganske godt billede af, hvor problemerne kan opstå i kommunen. Kortlægning af oversvømmelser fra kloaksystemer baserer sig på oversvømmelseskort udarbejdet af Brønderslev Spildevand A/S. Naturstyrelsen har ligeledes udarbejdet et værktøj til kortlægning af værdier. Værktøjet viser dels ejendomsværdier dels befolkningstæthed. Værdier er dog svære at kortlægge entydigt. En bygning har en ejendomsværdi, der i et vist omfang afspejler anvendelsen, men ejendomsværdien viser jo ikke, at bygningen f.eks. anvendes til børneinstitution, hvilket kan have stor betydning ved vurdering af risiko. Der er også andre former for værdier. F.eks. særlige kulturmiljøer, særlige naturområder m.m. Værdikortlægningen vil i Brønderslev Kommunes klimatilpasningsplan ske ved en overordnet gennemgang af de områder, der berøres eller kan berøres af oversvømmelser og ikke på baggrund af Naturstyrelsens kortlægning af ejendomsværdier. Ved vurdering af risiko vil der i nogle tilfælde i klimaplanen blive skelnet mellem beskyttelsessituationen og planlægningssituationen. Ved beskyttelsessituationen forstås en vurdering af behovet for indsats her og nu eller i nær fremtid for at bekytte eksisterende værdier. Beskyttelsessituationen vil tage udgangspunkt i et klimaændringsscenarie, der med relativt stor sandsynlighed kan forekomme. Dermed undgår vi at bruge ressourcer på beskyttelsesforanstaltninger i områder, hvor sandsynligheden for oversvømmelse er lille eller ligger langt ude i fremtiden. For planlægningssituationen er situationen lidt anderledes. F.eks. fjerner vi jo ikke lige nyt boligområde igen. Heller ikke indenfor en tidshorisont på 100 år. For at opnå en rimelig stor sikkerhed for, at vi ikke planlægger os ind i fremtidige problemer vil planlægningssituationen tage udgangspunkt i et klimaændringsscenarie, der selv med relativt lille sandsynlighed vil forekomme om 100 år. Resultatet af klimaplanen vil således være en vurdering og beskrivelse af behovet for en forebyggende indsats her og nu eller inden for en relativ beskeden tidshorisont, samt nogle retningslinjer for, hvordan vi undgår at planlægge os ind i fremtidige problemer. 7

8 Miljøvurdering - ikke-teknisk resumé I følge lov om miljøvurdering er visse planer og programmer, som en myndighed udarbejder, omfattet af krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Formålet med loven er at miljøhensyn inddrages under udarbejdelsen af planen, så miljøproblemer forebygges og en bæredygtig udvikling fremmes. Brønderslev Kommune har vurderet, at Klimatilpasningsplanen er omfattet af kravet om udarbejdelse af en miljøvurdering. Miljøvurderingen beskriver de miljømæssige konsekvenser af de handlinger eller retningslinjer, som planen fastlægger, som modsvar på de klimatilpasningsproblematikker, der viser sig under risikokortlægningen. Da et af formålene med miljøvurderingen er at fremme bæredygtig udvikling skal miljøvurderingen også forholde sig til miljø i bred forstand, herunder planens sandsynlige indvirkning på biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Miljøvurderingen af klimatilpasningsplanen vil ikke beskrive planens indvirkning på alle disse faktorer, men vil fokusere på de emner, hvor der kan være en væsentlig miljømæssig indvirkning. Da der er tale om en plan på et overordnet niveau, der ikke eller kun i begrænset omfang fastlægger konkrete handlinger, vil resultatet af miljøvurderingen i mange tilfælde blive en beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser, der skal tages i betragtning, når og hvis der på et senere tidspunkt iværksættes konkrete handlinger. Der er ikke udarbejdet en særskilt miljøvurderingsrapport, men miljøvurderingen er i stedet indarbejdet i planen. I redegørelsesdelen er der for hver af de 3 overordnede kortlægningsområder udarbejdet en særskilt miljøvurdering. Miljøvurderingen beskriver de mest relevante miljøproblematikker, både i forhold til planen som den foreligger, men også i forhold til iværksættelse af eventuelle fremtidige klimatilpasningstiltag. Derudover indeholder miljøvurderingen anbefalinger til retningslinjer og handlinger, der bør tages i anvendelse som følge af de problemstillinger oversvømmelseskortlægningen viser. I miljøvurderingen anvendes nedenstående skema. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Her beskrives indvirkningen i forhold til faktorerne til venstre. Hvorvidt indvirkningen er positiv eller negativ angives med et (+) eller (-) Vand, luft og jordbund Menneskers sundhed, befolkningen, materielle goder Landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv Brønderslev Kommune vurderer således, at Klimatilpasningsplanen i sin helhed lever op til miljøvurderingslovens krav til miljørapportens indhold, herunder beskrivelse af planens indhold og formål, relevante aspekter af den nuværende miljøstatus m.m. Følgende emner har været behandlet i miljøvurderingen under de enkelte oversvømmelsestemaer: - etablering af kystbeskyttelse Oversvømmelser fra havet - fastsættelse af begrænsninger for planlægning og etablering af nyt byggeri i oversvømmelsestruede områder - separatkloakeringsstrategi og fastsættelse af klimatillæg ved dimensionering af nye kloakker Oversvømmelser fra kloaksystemerne - fastsættelse af krav til forsinkelse af nye tilslutninger af regnvand til kloaksystemet - fastsættelse af krav om integrering af løsninger til håndtering af regnvand i nye byområder - regulering af vandløb Grundvandsstigninger, oversvømmelser fra vandløb og lavninger - etablering af bufferzoner til opstuvning af vand - skærpelse af krav til nedsivningsanlæg Miljøvurderingen viser, at de strategier og retningslinjer, der tages i anvendelse som en følge af kortlægningen, har både positive og negative konsekvenser. Det er klart, at retningslinjer, der tages i anvendelse for at undgå fremtidige klimatilpasningsproblemer, har en positiv effekt i forhold til dette. Men der kan naturligvis også være 8

9 nogle negative konsekvenser ved disse retningslinjer. Overordnet set vurderes de positive konsekvenser af planen at være større end de negative. Der har ikke været behandlet alternativer til planen, og alternativet til planen vil derfor være, at den ikke gennemføres. Det vil betyde, at retningslinjerne ikke vedtages. Da retningslinjerne har til formål at forebygge fremtidige klimatilpasningsproblemer vil en manglende gennemførelse øge sårbarheden overfor klimaændringerne. Overvågning af planens miljømæssige konsekvenser vil ske i forbindelse med den tilbagevendende revision af planen. 9

10 Brug af kort Kortlægningsresultaterne vises på aktive kort, hvor der kan vælges mellem de forskellige temaer, der vises på kortet, eller hvilket baggrundskort der ønskes anvendt. Ligeledes kan der zoomes i kortet m.m. Her er en lille vejledning i anvendelse af kortet: 10

11 11

12 Vedtagelse og revison Byrådet vedtog den 18. december 2013 klimatilpasningsplanen for Brønderslev Kommune. Klimatilpasningsplanen revideres hvert 4. år og vil således blive revideret næste gang i Planen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den. I løbet af 2014 vil der, når der er blevet udarbejdet oversvømmelseskort for alle kommunens kloakerede områder, blive udarbejdet et tillæg til planen. 12

13 Hovedstruktur Hovedstrukturen beskriver Byrådets overordnede mål og strategi for klimatilpasning. Derudover er der en oversigt over de handlinger og indsatser, der iværksættes som følge af planen, samt hvad de vil koste. 13

14 Brønderslev Kommunes overordnede mål med klimatilpasning Brønderslev Kommunes overordnede mål for klimatilpasning er: at konsekvenserne af klimaændringerne forebygges så tidligt som muligt, så store omkostninger til afhjælpningsforanstaltninger på et senere tidspunkt undgås. at kommunens borgere og virksomheder bliver oplyst om konsekvenserne af klimaændringerne, så de har mulighed for selv at medvirke til at reducere de negative konsekvenser og disponere i forhold til disse. at akutte problemstillinger, hvor væsentlige værdier er truet, bliver løst så hurtigt som muligt. at klimatilpasningsløsninger så vidt muligt også understøtter fremme af natur, miljø og rekreative interesser. Det er vigtigt for Brønderslev Kommune, at klimatilpasning ikke fjerner fokus fra forebyggelsen af klimaændringer - altså reduktion af udledning af drivhusgasser. Den klimatilpasning, som vi iværksætter i dag sker på baggrund af nogle prognoser for fremtidens klima, som igen afhænger af udviklingen i udledningen af drivhusgasser. Får vi ikke styr på udledningerne, så bliver klimaændringerne uforudsigelige og tilpasningstiltagene risikerer at blive spild af ressourcer. 14

15 Brønderslev Kommunes overordnede strategi på klimatilpasning Brønderslev Kommunes overordnede strategi for klimatilpasning er: at kortlægge konsekvenserne af klimaændringerne for Brønderslev Kommune på både kort og lang sigt. at afgrænse hvilke problemstillinger, der er akutte eller kan forventes at give anledning til problemer i nær fremtid samt anvise og igangsætte løsninger på disse. at anvise retningslinjer for, hvordan de negative konsekvenser kan forebygges eller reduceres og indtænke klimatilpasning generelt i planlægning og anlægsarbejder at sikre, at de løsninger, der tages i anvendelse for at løse klimatilpasningsproblemer, ikke resulterer i problemer på andre områder eller er i konflikt med mål på andre områder I og med at klimatilpasning indarbejdes i kommuneplanen, vil klimatilpasningsproblematikkerne løbende blive revideret og tilpasset i takt med revision af kommuneplanen. Det stemmer fint overens med, at omfanget af de klimarelaterede problematikker endnu ikke er fuldt klarlagte pga. manglende viden, samt at omfanget af klimaændringer også vil afhænge meget af, hvor hurtigt vi får reduceret udledningen af drivhusgasser. Derfor er afgrænsningen af de problematikker, der fokuseres på i nærværende plan, ikke ensbetydende med, at der ikke vil blive fokuseret på andre problematikker i kommende planperioder. Dels er problematikkerne i relation til klimatilpasning mangfoldige, hvilket gør det svært at håndtere alle på en gang, dels vil vores viden om problematikkerne øges, hvilket kan bringe nye problematikker i fokus. Det er vigtigt, at der bliver taget fat på de problemstillinger, der eksisterer allerede i dag, og som kan forventes at blive forværret i takt med, at klimaet ændrer sig. Det er også vigtigt, at der bliver fastlagt retningslinjer for håndtering af klimatilpasning på områder, hvor vi træffer beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden. Det gælder områder som f.eks. fysisk planlægning og etablering af anlæg/konstuktioner med lang levetid. 15

16 Handlinger og indsatser Som det fremgår af kortlægningen i redegørelsen bliver der ikke lagt op til igangsættelse af deciderede klimatilpasningsindsatser. Der er dog en række handlinger, der anbefales gennemført på baggrund af de kortlagte problematikker: Der skal udarbejdes detaljerede retningslinjer for fastsættelse af krav til den maksimale øjebliksvandmængde, der må tilledes spildevandsforsyningsselskabets kloaksystem fra nye ejendomme/områder i eksisterende kloakerede områder. Der skal foretages en udpegning af ubebyggede arealer i og omkring byområder, der kan indgå som mulige vandresservoirer/opstuvningsarealer i forbindelse med både klimatilpasningstiltag men også til at sikre, at de nødvendige anlæg til forsinkelse af afledningen af regnvand fra byområderne kan etableres. I forbindelse med fornyelse af kloaksystemer skal oversvømmelseskortene indgå i planlægningsprocessen og projekteringen med henblik på at vurdere om der er behov for at indarbejde særlige klimatilpasningstiltag i projektet for det aktuelle område. Byrådet vil iværksætte en undersøgelse af, hvordan udledningen til vandløbene af overfladevand/regnvand fra befæstede arealer i byområder har udviklet sig over tid. Undersøgelsen skal anvendes til en vurdering af, hvilken betydning udledningen af overfladevand fra byområder har for ekstremvandføringen i vandløbene. Beredskabet bør udstyres med det nødvendige grej til at afværge eller mindske konsekvenser af oversvømmelseshændelser. Omfang og type af udstyr vælges af beredskabet ud fra en beskrivelse af hvilke typer scenarier, man forudser kunne komme på tale at løse. Der udarbejdes i samarbejde med Brønderslev Spildevand A/S en særlig oversvømmelsesberedskabsplan i forhold til oversvømmelse fra kloaksystemer. Planen skal i al enkelhed beskrive, hvem der gør hvad, når skybruddet rammer. F.eks. om der er pumpestationer, der skal stoppes, om der er steder på kloaksystemet, hvor man kan etablere et midlertidigt bypass eksempelvis ved hjælp af pumper o.l. 16

17 Økonomi og ressourcebehov Som det fremgår af afsnittet om handlinger og indsatser, så er der kun enkelte af indsatserne, der vil være forbundet med direkte udgifter for kommunen: Udgiften til udstyr til beredskabet vil formentlig ligge i størrelsesordenen kr. Afklaring af hvilken betydning udledning af overfladevand fra byområder har for ekstremvandføringen i vandløb vil kræve bistand fra konsulenter. Formentlig i størrelsesordenen kr. Derudover skal der afsættes timer til udarbejdelse af mere detaljerede retningslinjer for håndtering af forskellige problemstillinger samt til udarbejdelse af en oversvømmelsesberedskabsplan. 17

18 Retningslinjer generelt Som nævnt under indledningen vil klimatilpasningsplanen indeholde en vurdering og beskrivelse af behovet for at gennemføre en decideret beskyttelsesindsats. Retningslinjerne har til formål at supplere et indsatsprogram ved at beskrive, hvordan forskellige problemstillinger skal håndteres for at undgå eller reducere klimatilpasningsproblemerne. Retningslinjerne kan godt stå alene, selvom der ikke er fastlagt et decideret indsatsprogram. 18

19 Retningslinjer - oversvømmelse fra havet Byrådet vil forebygge konsekvenser af den stigende havvandsstand ved: som udgangspunkt ikke at planlægge for nye oversvømmelsesfølsomme arealanvendelser i kystnære områder under kote 2,40 m, med mindre der kan etableres foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse. at der ved tilladelse til nyt byggeri i de kystnære områder under kote 2,40 foretages en vurdering af, hvordan byggeriet beskyttes mod oversvømmelse. Byrådet har ikke umiddelbart planer om at facilitere grundejeres etablering af kystsikring. Det skal bemærkes, at Byrådet lægger vægt på, at eventuel kystsikring etableres så de beskyttede strandenge får mulighed for at "flytte" længere ind i landet i takt med at stigningerne i havvandsstanden slår igennem. Det betyder, at eventuel kystsikring skal tilbagerykkes ind i landet, således at strandengene ikke bliver klemt mellem kystsikringen og havet. Som det fremgår af redegørelsens afsnit om oversvømmelser fra havet kan en stormflodssituation i 2100 give højvandsstande på op til 2,40 meter. Retningslinjen har derfor til formål at sikre, at vi ikke planlægger os ind i fremtidige klimatilpasningsproblemer. Ligeledes bør nyt byggeri i eksisterende byområder under kote 2,40 m vurderes med henblik på at fastsætte særlige krav til oversvømmelsessikring. 19

20 Retningslinjer - oversvømmelser fra kloaksystemerne Byrådet vil forebygge oversvømmelser fra kloaksystemet ved: at stille krav til den maksimale øjebliksvandmængde, der må afledes fra befæstede arealer ved nye ejendomme/lokalplanområder i eksistrende kloakerede områder. Kravet vil ligeledes blive stillet ved væsentlige ændringer af eksisterende ejendomme. at fastsætte krav om integrering af løsninger til håndtering af overfladevand i nye byområder/lokalplanområder, herunder at der afsættes plads til eventuelle forsinkelsesbassiner i selve områderne. Det er samtidig Byrådets mål, at anlæg til håndtering af overfladevand integreres i bebyggelserne som en del af de rekreative arealer, herunder at anlæggene gives en udformning og funktion, der kan tilgodese både æstetiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Kommunen er myndighed for tilslutninger af spilde- og overfladevand til spildevandsforsyningsselskabets kloaksystem. Kommunen kan som sådan bidrage til at mindske risikoen for overbelastning af kloaksystemerne ved at fastsætte krav om, at de enkelte tilsluttede ejendomme skal forsinke regnvandsafledningen på egen grund. Det foreslås derfor, at der fastsættes retningslinje om dette. Det skal bemærkes, at kravene i de fleste tilfælde vil medføre øgede udgifter til byggeriet. Samtidig skal bygherren sikre sig, at de løsninger, der tages i anvendelse ikke fører til oversvømmelsesproblemer på egen grund. For at undgå de problemer, som bortledningen af regnvand fra byområder kan have i dag, foreslås det, at der fastsættes retningslinjer til at sikre, at løsninger til håndtering af regnvand integreres i ny byområder og gerne på en måde så håndteringen bidrager til områdernes rekreative miljø. 20

21 Retningslinjer - grundvandsstigninger, oversvømmelse fra vandløb og lavninger Byrådet vil forebygge konsekvenser af grundvandsstigninger, oversvømmelser fra vandløb og lavninger ved: at kortlægningen af grundvandsstigninger, oversvømmelser fra vandløb og lavninger indgår i vurderingen, når nye byområder planlægges og indrettes. at undgå, at ny bebyggelse placeres i områder, der oversvømmelsestruede med mindre der træffes særlige foranstaltninger for at undgå oversvømmelser. at lavninger i nye byområder friholdes for bebyggelse og i stedet udnyttes til håndtering af overfladevand eventuelt som en del af bebyggelsens grønne område. at der stilles skærpede krav til etablering af nedsivningsanlæg i situationer, hvor afstand til grundvandsspejlet i dag kun lige kan overholde kravet. Byrådet ønsker endvidere fokus på, at der så vidt muligt tages højde for, at der skal mere vand hurtigere gennem vores vandløb. For at undgå at planlægge os ind i fremtidige klimatilpasningsproblemer foreslås det, at kortlægningsresultaterne (grundvandsstigninger, vandløb og lavninger) inddrages ved planlægning af nye byområder og større anlægsprojekter. Et helt konkret sted at sætte ind er i forhold til etablering af nedsivningsanlæg til bortskaffelse af spildevand fra ejendomme i det åbne land. Det foreslås derfor, at der udarbejdes retningslinjer for fastsættelse af krav til udformning af nedsivningsanlæg i de områder, hvor grundvandsstanden ligger mellem 1 og 2 meter under terræn. 21

22 Redegørelsen For at give et overordnet indtryk af, hvad klimaændringer er og hvad de kommer til at betyde, indeholder redegørelsen en overordnet gennemgang af de klimaændringer, som vi kan se frem til her i Danmark samt en oversigtlig beskrivelse af nogle af konsekvenserne på en række områder. Dernæst indeholder redegørelsen resultatet af kortlægningen af oversvømmelsesproblematikken i Brønderslev Kommune. Det skal indledningsvist bemærkes, at kortlægningen er baseret på de screeningsværktøjer, der er stillet til rådighed af Naturstyrelsen og som også findes på Der ikke er foretaget detaljerede analyser af særlige problemstillinger i Brønderslev Kommune. Oversvømmelseskortene indeholder temaer, der viser beliggenheden af udvalgte funktioner, såsom institutioner og transformerstationer. Hensigten har været at give mulighed for at sammenligne beliggenheden af disse med oversvømmelsessituationen. Det er ikke nødvendigvis et problem at en bestemt funktion er beliggende i et oversvømmelsestruet område, men det kunne være udgangspunktet for en lidt mere detaljeret undersøgelse. Disse undersøgelser er ikke gennemført i nærværende plan. 22

23 Fremtidens klima FN's klimapanel har udarbejdet en række scenarier for, hvordan klimaændringerne vil komme til udtryk alt afhængig af, hvordan vores udledning af drivhusgasser udvikler sig. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der ikke den store forskel mellem de forskellige scenarier på de klimaændringer, der forudsiges frem til midten af dette århundrede. Det skyldes dels det udslip af drivhusgasser, der allerede har fundet sted, dels de naturlige variationer i klimasystemet. Efter 2050 bliver forskellen mellem de forskellig scenarier tydeligere og for beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden, kan det derfor være nødvendigt nøje at overveje de forskellige scenariers forudsigelser. Staten anbefaler på baggrund af ovenstående betragtninger, at kommunernes arbejde med klimatilpasning sker med udgangspunkt i scenariet A1B. Scenariet beskrives således: "Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser i 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, der kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder." (kilde: DMI) Generelt kan Danmark forvente et varmere og vådere vejr med flere ekstremer uanset hvilket scenarie, der lægges til grund. De vigtigste forventede ændringer er: mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren kan vi få deciderede tørkeperioder, mens den regn, der falder, vil falde i form af kraftigere regnskyl mildere og fugtigere vintre varmere somre med flere og længere hedebølger generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark kraftigere storme flere skyer - mest om vinteren DMI har beregnet, hvordan klimaændringerne mest sandsynligt vil komme til udtryk i Danmark ud fra de forskellige scenarier. Figur 1: Udvalgte klimaparametre for A1B-scenariet. Det "normalklima", som ændringerne beskrives i forhold til, er defineret som gennemsnittet over perioden (kilde: Task Force for Klimatilpasning, maj 2002 og DMI). 23

24 Hvilke problemstillinger giver klimaændringerne anledning til? De problemstillinger, som klimaændringerne kan give anledning til, er ofte komplicerede, og der er mange faktorer, der kan trække både den ene og den anden vej. Formålet med dette afsnit er at give et indtryk af de mange problemstillinger, som klimaændringerne kan give anledning til. Problemstillingerne beskrives derfor kun helt overordnet, ligesom der også vil være problemstillinger eller aspekter af problemstillinger, der ikke er beskrevet. For en del problemstillinger har kommunen ingen eller kun meget begrænset indflydelse på tilpasningsløsninger. Eksempel på dette kunne være træartsvalg i det private skovbrug eller afgrødevalg i landbruget. Natur - biologisk mangfoldighed, flora og fauna Klimaændringerne betyder, at livsbetingelserne for flora og fauna ændrer sig. Biotoper forsvinder eller ændrer sig, og overlevelsen vil for mange arter afhænge af deres evne til at tilpasse sig eller flytte med biotoperne. Klimaændringerne vurderes generelt at få negativ indflydelse på biodiversitet, idet dét stressniveau, som naturen allerede er påvirket af, vil øges. Øget fokus på spredningsmuligheder er meget vigtigt, og generelt vil gode rammebetingelser for naturen give bedre vilkår for tilpasning. Overfladevand - vandløb, søer og kystvande Øgede nedbørsmængder vil øge presset på vandløbenes evne til at bortlede vand. Der vil komme flere oversvømmelseshændelser langs vandløbene, og lave arealer langs vandløbene vil blive vanskeligere at dyrke. Samtidig vil de øgede nedbørsmængder også øge udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjord og dermed modvirke den indsats, der er gennemført over årene for at reducere udvaskningen. Øget forekomst af kraftige regnhændelser vil øge udledningen af forurenende stoffer fra regnbetingede udløb. Samtidig vil et varmere klima øge vandtemperaturen, hvilket igen vil øge stofomsætning og dermed iltforbruget i vandområderne. Da iltbindingsevnen i vandet bliver mindre med øget temperatur, vil det samlet set føre til en forringelse af miljøforholdene i vandløbene. Grundvand En generel forøgelse af årsnedbøren vil føre til en generel stigning i grundvandsstanden. Det vil forværre forholdene på arealer, der allerede i dag er vandlidende. I sommerperioden, hvor der generelt vil falde mindre nedbør end i dag og hvor forekomsten af tørkeperioder bliver hyppigere, øges behovet for vanding. For udsatte vandløb kan kombinationen af øget markvandingsbehov og reduceret sommervandføring medføre en risiko for udtørring i de kritiske perioder om sommeren. En forøgelse af gennemsnitstemperaturen vil også afspejle sig i en forøgelse af temperaturen i drikkevand med øget risiko for baktreiedannelse til følge. Fysisk planlægning - byudvikling, byggeri m.v. Øget forekomst af ekstreme nedbørshændelser medfører behov for at inddrage håndtering af overfladevand i kommune- og lokalplanlægning. I kommuneplanen ved arealudlæg til håndtering af overfladevand og generelle retningslinjer for håndtering. I lokalplaner ved øget fokus på at indrette områderne og byggeriet, så håndtering af overfladevand tilgodeses som en integreret del af området. Oversvømmelsesrisici fra både hav og vandløb medfører, at byudvikling i risikoområder skal undgås. I eksisterende risikoområder kan der være behov for at indføre særlige krav i forbindelse med nybyggeri. Varmere somre vil øge energibehovet til køling. Til gengæld vil mildere vintre reducere energibehovet til opvarmning. Fremtidens byggeri skal også tage højde for kraftigere vindpåvirkning. Infrastruktur Infrastrukturanlæg vil være følsomme overfor stigende havvandsstand, oversvømmelser fra vandløb, stigende grundvandsstand og stadig kraftigere regnskyl. Disse faktorer skal inddrages ved projektering af nye anlæg og vurdering af risiko for eksisterende anlæg. Det gælder havneanlæg, vejkonstruktioner, vejafvandingsanlæg, kloakker m.v. Mange infrastrukturanlæg har lang levetid, hvilket gør det overordentlig relevant at klimasikre anæggene. Landbrug Et varmere klima giver mulighed for en længere vækstsæson. Det vil dog formentlig kræve en løbende tilpasning af afgrødevalget. En øget vækstsæson vil også medføre et øget behov for gødskning og sprøjtning og en deraf forøget udvaskning af næringssalte og forbrug af pesticider. 24

25 Skovbrug Udsigt til kraftigere storme øger behovet for "stormsikre bevoksninger" gennem både træartsvalg og bevoksningssammensætning. Ændring i temperatur- og nedbørsforhold bør inddrages ved valg af træarter allerede nu, da skovbevoksninger i modsætning til landbrugsafgrøder har lang levealder (omdriftsalder). Ligesom for landbruget kan skovbruget også forvente et ændret sygdoms- og insektangrebsbillede i takt med at klimaet ændrer sig. Sundhed Hedebølger vil påvirke ældre og svækkede personer og medføre øget dødelighed. Hedebølgerne kan blive særligt slemme i tætbyområder, hvor varmen ikke kan slippe væk. Pollensæsonen vil øges og formentlig også antallet af pollenallergikere. Risikoen for infektionssygdomme øges, og vi vil formentlig i stigende grad opleve insektbårne infektioner såsom f.eks. vest nil feber. 25

26 Oversvømmelser fra havet Vi har ca. 10 km kystlinje i Brønderslev Kommune. Kystlandskabet er ret fladt og ligger generelt lavt i forhold til havniveau, og der har med års mellemrum været højvandssituationer, der har givet oversvømmelsesskader på den kystnære bebyggelse i bl.a. Asaa. Kysten betegnes som en beskyttet kysttype, der ikke er så voldsomt påvirket af bølger og strøm. Langs kyststrækningen finder man bysamfundene Asaa med Asaa Havn, Gerå og Melholt. Syd for Gerå og Melholt er der flere sommerhusområder, hvoraf kun sommerhusområdet ved Strandgårdsvej ved Gerå er beliggende øst for Strandvejen. Ud over bysamfundene og sommerhusområderne er der både landbrugsinteresser og store naturinteresser knyttet til kystområdet. Hele det kystnære areal er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde på EU-niveau - de såkaldte Natura-2000 områder. Beskyttelsen indebærer, at påvirkninger, som f.eks. etablering af kystbeskyttelse, skal konsekvensvurderes inden de iværksættes, og det vil være meget vanskeligt at foretage ændringer, der vurderes at have negativ indvirkning på områderne. En stor andel af det beskyttede areal er også beskyttet efter naturbekyttelsesloven som strandeng. 26

27 Engområder ved Asaa Selvom en del af landbrugsarealerne ud mod kysten drives som græsningesarealer, så er der dog også en del, der drives mere intensivt med korn o.l. Marker ved Gerå Engvej 27

28 Kortbilag: Oversvømmelser fra havet 1 : (hvis udskrevet på A3)

29 Højvandsstande i dag Historisk set er de højeste vandsstande, der i følge kystdirektoratets stormflodsregistreringer er registreret i henholdsvis Hals og Frederikshavn, på henholdsvis 1,66 m (1985) og 1,52 m (1894) over normal vandstand. Til sammenligning gav januarstormen i 2005 anledning til en højvandsstand i Hals på 1,20 m og i Frederikshavn på 1,29 m. Kystdirektoratet har ikke målestationer på kyststrækningen i Brønderslev Kommune. Kystdirektoratet har på baggrund af de mange års registrering af højvandsstanden beregnet den højvandsstand, der statistisk set vil forekomme 1 gan hvert 20. år, 1 gang hvert 50. år og 1 gang hvert 100. år. Højvandsstandene er altså de maksimalvandstande, der kan forekomme ved stormflodssituationer. Højvandsstandene ved kysten i Brønderslev Kommune findes ved at interpolere mellem Hals og Frederikshavn. De vandstande, der kan forekomme ved kysten i Brønderslev Kommune, er vist i tabellen nedenfor. Hændelsen kan forekomme hvert Højvandsstand i Hals (m) Højvandsstand i Frederikshavn (m) Højvandsstand i Asaa (m) 20. år 1,38 1,37 1, år 1,48 1,45 1, år 1,55 1,51 1,54 Højvandsstande i Hals, Frederikshavn og Asaa baseret på Kystdirektoratets højvandsstatistikker Kort Kortet til højre viser kystområdet ved en højvandsstand på 1,50 m. Det svarer jf. tabellen til en hændelse, der vil forekomme ca. hver 75. år. Oversvømmelsesbilledet er lavet ved hjælp af Naturstyrelsens screeningsværktøj (se også vurdering af risiko). 29

30 Kortbilag: Højvandsstande i dag 1 : (hvis udskrevet på A3)

31 Højvandsstande i fremtiden Som følge af klimaændringerne forventes havvandsstanden generelt at stige med 0,1-0,5 m frem til 2050 og 0,2-1,4 m frem til Der er således relativt stort spænd i scenarierne for stigningen i havvandsstanden på det nuværende vidensniveau. Udover den generelle stigning i havvandsstanden spiller forhold som landhævning og vindbidrag også ind. Danmark oplever en generel landhævning. Landhævningen er størst i det nordlige Danmark med en hævning på ca. 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år. Denne landhævning vil i et vist omfang modvirke effekten af havvandsstigningen. Vinden spiller en væsentlig rolle i forhold til en stormflodshændelse. Da der i fremtiden kan forventes kraftigere storme, vil vindbidraget til en stormflodshændelse også blive større. Frem til 2050 vil vindbidraget dog ikke være af betydning. Frem til 2100 sættes vindbidraget for de indre farvende til 0,1 m. Den fremtidige højvandsstand ved en given gentagelsesperiode kan beregnes ud fra følgende: Vandstanden ved den givne hændelse i dag (jf. tabellen ovenfor) plus den forventede stigning i havvandsstanden plus vindbidrag (0,1 m) minus landhævning (ca. 1,8 mm/år ved Asaa) De fremtidige højvandsstande i 2050 ved Asaa kan ud fra ovenstående beregnes til: Hændelsen kan forekomme hvert Højvandsstand i dag (m) Plus generel stigning i havvandstand (m) Plus vindbidrag (m) Minus landhævning (m) Højvandsstand i 2050 (m) 20. år 1,38 0,30 +/-0,20 0-0,1 1,38 1, år 1,47 0,30 +/-0,20 0-0,1 1,47 1, år 1,54 0,30 +/-0,20 0-0,1 1,54 1,94 Beregning af den fremtidige højvandsstand i 2050 ved Asaa Tilsvarende kan højvanddsituationen i 2100 beregnes: Hændelsen kan forekomme hvert Højvandsstand i dag (m) Plus generel stigning i havvandstand (m) Plus vindbidrag (m) Minus landhævning (m) Højvandsstand i 2100 (m) 20. år 1,38 0,80 +/-0,60 0,1-0,2 1,48 2, år 1,47 0,80 +/-0,60 0,1-0,2 1,57 2, år 1,54 0,80 +/-0,60 0,1-0,2 1,64 2,84 Beregning af den fremtidige højvandsstand i 2100 ved Asaa Der er som nævnt relativ stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen af den generelle stigning i havvandsstanden. Det betyder også, at der skal foretages et valg af sikkerhedsniveau, når den fremtidige oversvømmelsesrisiko skal beskrives. Vælger man et lavt scenarie for den generelle havvandsstigning, kan risikoen vurderes ud fra en højvandsstand på 1,47 m for en 50 års hændelse. Vælger man derimod et meget højt scenarie for den generelle havvandsstigning, skal risikoen vurderes ud fra en højvandsstand på 1,87 m for den samme hændelse. Den fremtidige havvandsstand kan også beskrives ved forskellige scenarier: Hændelsen kan forekomme hvert Lavt scenarie Mellem scenarie Højt scenarie Meget højt scenarie 2050 (m) (m) (m) (m) 31

32 50. år 1,38 1,51 1,64 1, år 1,54 1,67 1,8 1, (m) (m) (m) (m) 50. år 1,57 1,97 2,37 2, år 1,64 2,04 2,44 2,84 32

33 Kystsikring Havvandsstigningerne udløser naturligt nok et behov for at klarlægge mulighederne for at etablere kystbeskyttelse. I Danmark er det et grundlæggende princip, at det er grundejeren selv, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet. Kommunen har mulighed for at tage initiativ til kystbeskyttelsesprojekter ud fra et almennyttehensyn og kan ligeledes agere facilitator, hvis en række grundejere er uenige om et kystbeskyttelsesprojekt. Al kystbeskyttelse skal dog godkendes af kystdirektoratet. Der knytter sig store samfundsmæssige interesser til de danske kyster. Ikke mindst de landskabelige og naturmæssige interesser. Derfor indledes den nationale kystbeskyttelsesstrategi også således: De uberørte kyster er noget af det eneste oprindelige natur, der er tilbage i Danmark, og kysterne udgør derfor en naturressource af særlig høj værdi. For at bevare kysterne er det vigtigt i videst muligt omfang at fastholde det, som skaber dem den naturlige dynamik. Overfor dette står så behovet for at beskytte mennesker, bebyggelse, infrastruktur og erhvervsinteresser såsom landbrug. Kystbeskyttelsesloven fastlægger, at formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Altså umiddelbart en klar favorisering af de menneskeskabte værdier. Loven slår imidlertid samtidig fast, at kystbeskyttelse skal ske ud fra afvejning af en række hensyn, hvor bl.a. kystlandskabets bevarelse og indretning og naturens frie udfoldelse indgår. Visionen for den nationale kystbeskyttelsesstrategi er Smukkere kyster til gavn for alle. Strategien slår fast, at det i Danmark er nødvendigt at beskytte menneskeskabte værdier mod havets nedbrydende virkning, men samtidig at denne nødvendige kystbeskyttelse skal udføres, så den belaster kysten mindst muligt, og at gevinsten ved udførelsen ud fra en helhedsbetragtning overstiger omkostningerne bredt set. 33

34 Oversvømmelser fra havet - beskyttelse Det er valgt at vurdere behovet for at iværksætte en beskyttelsesindsats i kystområdet ud fra et højt til et meget højt scenarie for den generelle havvandsstigning og med en gentagelsesperiode på 50 år. Det svarer til en højvandsstand på 1,70 m, hvilket er ca. 20 cm højere end hvad der tidligere er registreret i Asaa. På kortet nedenfor er vist de væsentligste fokusområder ved en højvandsstand på 1,70 m. Fokuseringen er valgt ud fra, at der i disse områder er byområder eller ejendomme i det åbne land, der berøres af højvandet. Fokusområder ved kysten ved en højvandsstand på 1,70 m De berørte områder er Asaa havn og den østlige del af Asaa by, ejendomme langs Gerå Engvej. sommerhusområdet ved Strandgårdsvej i Gerå samt ejendomme i kystområdet øst for Melholt. Det skal bemærkes, at værktøjet viser det areal, der bliver oversvømmet ved en given vandsstand. Der ikke er taget højde for tidsfaktoren ved en oversvømmelseshændelse altså at det tager tid før vandet når helt ind i det berørte område. Det kan alt afhængigt af de lokale forhold betyde, at oversvømmelsen vises værre end den i virkeligheden vil være. Det er også værd at bemærke, at ejendommene jo ikke bliver oversvømmet fuldstændigt. I områderne længst fra kysten vil vandstanden i forhold til terrænkoten være forholdsvis lav. I hvor høj grad de enkelte ejendommene bliver berørt, vil derfor også afhænge af de lokale forhold, såsom eksakt kote på grunden, sokkelkote m.v. 34

35 Asaa og Asaa Havn Kortet til højre viser kystområdet ved en højvandsstand på 1,70 m. Det er særligt bygningerne på Asaa Havn, badehusene og de yderste 5-6 ejendomme ved Havnegade i den østlige del af Asaa, der bliver berørt ved en vandstand på 1,70 m. På havneområdet vil vandet komme til at stå ca. 20 cm over terræn, mens der vil komme til at stå ca cm vand ved de berørte ejendomme langs havnegade. Asaa havn 35

36 Havnegade Værdikortlægning - kulturværdier i Asaa - et eksempel Asaa Havn og størstedelen af Asaa by er i kommuneplanen for Brønderslev Kommune udpeget til værdifuldt kulturmiljø. Indenfor udpegningen skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier må ikke finde sted, jf. retningslinje Øhavnen fremstår som en velbevaret helhed, der afspejler væsentlige træk i fortællingen om fiskeriets udvikling. Asaa Havn er en af Danmarks sidste fungerende øhavne, der er anlagt via en 500 meter lang mole ud for kysten ved Asaa tilbage i Asaa havde stor betydning som udskibningssted for de store herregårde, herunder Dronninglund Slot og Voergaard, da de brugte Asaa som udskibningssted for bl.a. bygningstømmer og korn, der primært blev sejlet til Aalborg. Også købmændene gjorde brug af Asaa Havn som udskibningssted og det var dem der anlagde molen tilbage i 1877 primært af handelsformål. I 1906 blev der med støtte fra staten bygget det første havnebassin. I en årrække var der en god udvikling indenfor fiskerierhvervet i Asaa og havnen blev udvidet med et nyt havnebassin i Derudover blev der lavet ny bedding og auktionshal. I løbet af 70érne gik det stærkt ned ad bakke og i løbet af 80érne lukkede både fiskeriauktionen og den sidste fiskeeksportør. I dag står en stor del af det bebyggede miljø omkring fiskerihavnen tomt. Molen er gennem tiden sandet til, så havnen i dag er forbundet med land via en ca. 120 meter bred sandtange. Pga. havnens karakter af øhavn er dens afgræsning veldefineret. Hele havneøen har et samlet areal på ca. 17 ha. Havnen kan opdeles i 3 delområder lystbådehavnen, fiskerihavnen og strandområdet. Fiskerimiljøet er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og fremstår originalt med tjæregryde, bedding og små fiskerskure. Fiskerihavnene benyttes i dag af lystsejlere og fritidsfiskere. Asaas funktion, først som udskibningssted og senere som fiskerihavn, har sat sit præg på byen. Bebyggelsen viser tydelige tegn på et rigt handelsliv, hvoraf kun lidt er tilbage i en bevaringsværdig tilstand. De bevaringsværdige bygninger fortæller en varieret historie om Asaa. På havnen er bygningerne bådhallen, auktionshuset, Havnegade 50A en tidligere fiskerestaurant samt de røde fiskeskure, der afgrænser havneområdet mod syd og mod øst, udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan Bygningerne er dog ikke SAVE regi-streret. Lodsgade 23 og 27 tidligere toldhuse, fremstår som fine, små unikke bindingsværkshuse, som kun ses få steder på egnen. Husene fremstår originale med få ændringer. Toldhuset har haft betydning for Asaa som udskibningssted. Området omkring Lodsgade er et gammelt fiskerby-kvarter med små snoede gader. Havnegade 39 den gamle jernstøber bygning. Bygningen er opført i 1922 og har fine bygningsformer, der komplementeres af detaljeringen. Huset fremstår originalt med smedejernsvinduer. Havnegade 24 Villaen blev opført som den private bolig til jernstøberiet. Villaen fremstår original og med fin overensstemmelse mellem detaljer og bygningskrop. Som det fremgår af oversvømmelseskortlægningen vil en stor del af havneområdet og de yderste huse i havnegade blive berørt af en vandstand på 1,70 m. Denne vandsstand vil i 2050 svare til den højeste 36

37 vandstandshændelse på ca. 1,50 m, som Asaa indtil nu har oplevet. Hen imod 2100 vil et scenarie på 2,40 m betyde, at hele havneområdet og en god del af den bevaringsværdige del af Asaa by vil blive væsentlig berørt af oversvømmelse. Det bør derfor overvejes om der skal iværksættes en særlig undersøgelse af, hvor følsomme de forskellige bevaringsværdige bygninger vil være overfor forskellige højvandsscenarier, og om det er muligt at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse. 37

38 Kortbilag: Asaa og Asaa Havn 1 : (hvis udskrevet på A3)

39 Gerå Engvej Det fremgår af kortet til højre, at der er 3 ejendomme i den sydligste ende af Gerå Engvej, der bliver berørt af en vandstand på 1,70 m samt en enkelt ejendom lige syd for Asaa. De marker i kystområdet øst for Gerå Engvej, der er i omdrift, vil også blive påvirket. Derimod vil højvandet ikke medføre en negativ påvirkning af naturinteresserne, idet disse er naturtyper, der netop er knyttet til områder, der påvirkes af oversvømmelser (strandeng o.l.). Enge ved Gerå Engvej 39

40 Kortbilag: Gerå Engvej 1 : (hvis udskrevet på A3)

41 Gerå og sommerhusområde ved Strandgårdsvej Af kortet til højre fremgår det, hvorledes vandet trænger ind langs Gerå. Sommerhusområdet berøres kun i meget begrænset omfang. Det er således kun et par sommerhuse, der er i risiko for at blive påvirket. I selve Gerå by er der et par ejendomme ved Åglimt samt oppe ved Strandvejen, der kan blive berørt. Endelig vil den yderste ejendom ved Strandgårdsvej blive berørt. 41

42 Kortbilag: Gerå og sommerhusområde ved Strandgårdsvej 1 : (hvis udskrevet på A3)

43 Kystområdet øst for Melholt I kystområdet øst for Melholt er der 10 ejendomme, der kan blive berørt af en højvandsstand på 1,70 m. Ejendommene er primært beliggende langs Hou Engvej. Kystområdet er meget lig det øvrige kystområde med en blanding af græsningsarealer, landbrugsarealer i omdrift og strandenge. Hou Engvej 43

44 Kortbilag: Kystområdet øst for Melholt 1 : (hvis udskrevet på A3)

45 Oversvømmelser fra havet - planlægning Til fastsættelse af retningslinjer for planlægningssituationen og i forbindelse med nye byggerier i eksisterende områder tages udgangspunkt i en højvandsstand på 2,40 m. Det svarer til en hændelse, der i 2100 vil forekomme med en gentagelsesperiode på mellem 50 og 100 år ved et højt scenarie for den generelle havvandsstigning. Sandsynligheden for at hændelsen indtræffer er altså ret lille selv om små hundrede år, men i planlægningssituationen kan det jo være relevant at skele til den værst tænkelige situation. Kortet til højre viser kystområdet ved en højvandsstand på 2,40 m. De mange naturinteresser og kystbeskyttelsesreglerne ligger allerede i dag en begrænsning på mulighederne for byudvikling og etablering af ny bebyggelse. Det er derfor kun relevant at se på, om der er områder indenfor de allerede udpegede byområder, hvor arealerne endnu ikke er udnyttet til den planlagte anvendelse, og her kan kortlægningen indskrænkes til Asaa, idet Geraa kun bliver berørt i mindre grad. Der er ikke udlagt rammeområder i Asaa, der ikke er udbyggede. Der er dog vedtaget en lokalplan for et nyt boligområde ved havnegade i det eksisterende boligområde (lokalplan 03-25). Det nye boligområde er endnu ikke opført. Terrænet i lokalplanområdet ligger i mellem 1,5 og 2 meters højde. Der bør derfor i forbindelse med opførelse af byggeriet stilles særlige krav til sikring mod stormflodssituationer. Det er et forhold, der i det hele taget bør gælde ved opførelse af nyt byggeri i kystområdet lavere end kote 2,40 m. Asaa bymidte og Asaa Havn er udpeget til værdifuldt kulturmiljø, hvilket medfører at nyt byggeri og andre indgreb skal vurderes i forhold til påvirkning af de kulturhistoriske værdier. Der må ikke ske en forringelse af disse. 45

46 Kortbilag: Oversvømmelser fra havet - planlægning 1 : (hvis udskrevet på A3)

47 Oversvømmelser fra havet - miljøvurdering Den umiddelbare vurdering er, at en højvandsstand på 1,70 m ikke udløser behov for iværksættelse af særlige beskyttelsesforanstaltninger. Der er sammenlagt ejendomme, der vil blive berørt af den pågældende højvandsstand. Det anbefales derfor, at der ikke iværksættes særlige tiltag til beskyttelse mod stormflodssituationer. Udvikling i den generelle havvandsstigning vil blive løbende fulgt og nye anbefalinger vil blive inddraget ved revision af klimatilpasningsplanen. Her og nu anbefales det, at der fastsættes retningslinjer om, at der ikke planlægges for eller gives tilladelse til nyt byggeri i kystområdet under kote 2,40 meter med mindre, der fastsættes krav til sikring af bygningerne mod stormflod. Retningslinjerne har til formål at undgå planlægning for nye byområder i oversvømmelsestruede områder eller at oversvømmelsessikre nyt byggeri i de eksisterende byområder. Indvirkningen på miljøet er beskrevet nedenfor, idet det er fundet relevant at vurdere i forhold til etablering af kystbekyttelse samt i forhold til de foreslåede retningslinjer: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Vand, luft og jordbund (-)Etablering af kystbeskyttelse kan medføre, at beskyttet og sårbar natur kommer i klemme mellem havet (havvandsstigning) og kystbekyttelsen. Det er en særlig problemstilling i kystområdet i Brønderslev Kommune, der jo er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Konsekvenserne kan reduceres ved at trække kystbekyttelsen så langt tilbage, at der bliver plads til, at den beskyttede natur kan flytte længere ind i landet. Ingen væsentlig indvirkning (+)Etablering af kystbeskyttelse kan forhindre ødelæggelse af såvel ejendomme som landbrugsjord og dermed sikre ejendomsværdier. (+)Kystbeskyttelsen kan øge trygheden hos folk. (-)Etablering af kystbeskyttelse kan være relativt dyrt og medføre store udgifter for de borgere, der er berørt. Menneskers sundhed, befolkningen, materielle goder (-)Kystbeskyttelse kan ødelægge udsigten udover kysten og havet, hvilket ofte er en væsentlig faktor i værdien af en ejendom. (-)Et stop for planlægning af nye byområder under en vis kote kan medføre at byudviklingen i de berørte byer går i stå. De kystnære arealer med havudsigt kan være et vægtigt salgsargument. (-)Udsigten til, at der vil blive stillet særlige krav til byggeri under en vis kote, kan forringe de berørte ejendommes værdi og gøre det vanskeligt at sælge. Om- og tilbygninger kan også blive fordyret. Landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv (-)Kystbekyttelse kan ødelægge den landskabelige oplevelse af kysten, der er noget af det mest uberørte natur i Danmark. 47

48 Oversvømmelser fra kloaksytemerne Ekstreme regnskyl og deraf følgende oversvømmelser fra kloaksystemer har fyldt godt i medierne de seneste år ikke mindst fordi det er det område, hvor klimaændringerne så småt begynder at komme til udtryk. Der er en tendens til, at de kraftige regnskyl bliver kraftigere. Derfor er oversvømmelser fra kloaksystemer også et væsentligt fokusområde i klimatilpasningsplanen. 48

49 Lidt om kloaksystemer Traditionelt er både spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer i byområder i Danmark blevet bortledt gennem de offentlige kloaksystemer. Grundlæggende findes der to typer kloaksystemer fælleskloak, hvor spildevand og regnvand bortledes i det samme rør, og separatkloak, hvor bortledningen sker i hvert sit rørsystem. Kloaksystemerne dimensioneres efter den spildevandsmængde og regnvandsmængde de skal føre. Spildevandsmængden har man efterhånden ganske gode nøgletal til at forudsige, mens regnvandsmængderne jo i sagens natur er noget vanskeligere at have med at gøre. For det første afhænger det af, hvor meget det regner og det kan dreje sig om meget store vandmængder, når det virkelig regner og for det andet afhænger det af, hvor store befæstede arealer, der afleder til kloaksystemet. Der findes ikke regler for hvor store kloakker skal være og dermed hvor meget vand de skal kunne håndtere uden at blive overbelastet. Hidtil har det været sådan, at har man dimensioneret kloakken efter almindelig gældende praksis, så var det godt nok. Da det er såvel økonomisk som praktisk umuligt at lave et kloaksystem, der kan håndtere alle regnskyl uden problemer, så har man valgt en dimensioneringspraksis ud fra, hvor ofte man beregningsmæssigt kan acceptere, at kloakken overbelastes. Grundlaget er en registrering af regnhændelser gennem mange år, som i lighed med højvandshændelser, giver mulighed for at sige noget om, hvor ofte en bestemt regnhændelse vil forekomme (gentagelsesperioden). Dermed kan man regne sig frem til, hvor stor kloakken skal være, hvis den f.eks. skal kunne håndtere et regnskyl med en varighed på 10 minutter og en gentagelsesperiode på 2 år. Det betyder så, at kommer der et regnskyl, der er kraftigere, så kommer der oversvømmelser fra kloaksystemerne. Det gælder uanset om der er tale om et fælleskloaksystem eller et separatkloaksystem. Klimatilpasning i forhold til oversvømmelser fra kloaksystemer skal derfor i princippet forholde sig til 2 situationer: Hverdagsregn - hvor kraftig bliver den regn i fremtiden, som vi ønsker kloaksystemerne skal kunne håndtere uden overbelastning, og hvordan håndterer vi denne noget usikre dimensioneringsparameter. Og ekstremregn - hvad sker der når regnen bliver så kraftig, at kloaksystemerne under alle omstændigheder overbelastes, og hvad gør vi for at undgå skader. 49

50 Hverdagsregn - serviceniveau og strategi for kloakfornyelse Som det fremgår ovenfor har det hidtil været den beregningsmæssige kapacitet af kloaksystemet, der har været i fokus ved dimensionering. Den praksis er man ved at forlade. Fremover fastsætter man et krav til, hvordan kloaksystemerne skal fungere i virkeligheden og ikke kun i beregningerne. Det har ført til, at der i Spildevandsplan er fastlagt et nyt serviceniveau for funktionen af kloaksystemet. Serviceniveauet beskriver, hvad borgerne kan forvente af kloaksystemet med hensyn til hyppigheden af oversvømmelser. Serviceniveauet gælder for alle nye kloaksystemer og fuldt ud fornyede kloakoplande. Kloaksystem Fælleskloak - spildevand og regnvand i samme rør Separatkloak - spildevand og regnvand i hvert Der må ske opstuvning til terræn (oversvømmelse) én gang hvert 10. år 5. år Fastlagt serviceniveau i Brønderslev Kommune for nye kloaksystemer og fuldt ud fornyede kloakoplande Når man dimensionerer kloaksystemer, indgår der en række forudsætninger, der er forbundet med usikkerhed. F.eks. indgår det befæstede areal i oplandet i beregningerne, men det kan jo være svært præcist at sige, hvordan dette areal udvikler sig henover årene eftersom kloaksystemer forventes at have en levetid på år. Det stiller også store krav til forudsigelsen af fremtidens regnskyl, der jo er en afgørende dimensioneringsparameter. For at tage højde for fremtidens kraftigere regnskyl regnes der i Brønderslev Kommune med et 30 % tillæg til de dimensionsgivende regnskyl, hvilket er i overensstemmelse med de almindelige anbefalinger. Derudover er det også fastlagt i spildevandsplanen, at alle fælleskloakerede oplande (knap halvdelen af de kloakerede områder) ved sanering fornys til separatkloak. I et separatkloakeret område er det kun regnvandssystemet, der kan overbelastes. Oversvømmelserne sker derfor kun med regnvand og ikke med en blanding af spilde- og regnvand som ved overbelastning af fælleskloaksystemer. Samtidig er det separate regnvandssystem ikke som fælleskloaksystemet i direkte forbindelse med husenes interne kloaksystemer. Derved undgås tilbagestuvning fra kloaksystemet ind i huse og bygninger. Fornyelsen af kloaksystemerne vil således alene af den grund reducere risikoen for oversvømmelser betragteligt. Som regel vil en fornyelse af kloaksystemet medføre, at kapaciteten også øges. I al vil der i nye kloaksystemer være en ekstrakapacitet i mange år fremover, idet der er dimensioneret for regnhændelser, der først forventes at forekomme om år. Faktaboks - spildevandsforsyningsselskaber Brønderslev Spildevand A/S ejer og driver de offentlige kloaksystemer (renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer m.v.), og er som sådan ansvarlig for, at kloaksystemet er dimensioneret korrekt og i det daglige fungerer efter hensigten, således at f.eks. 50

51 oversvømmelser fra kloaksystemet undgås. Selskabet er 100 % brugerfinancieret via tilslutnings - og vandafledningsbidrag. Lovgivningen har hidtil sat skarpe grænser for, hvordan spildevandsforsyningsselskabets midler kan anvendes, ligesom konkurrencestyrelsen også lægger loft over, hvor mange penge spildevandsforsyningsselskaberne må kræve ind via vandafledningsbidraget. Imidlertid er der nu åbnet op for, at selskaberne kan bruge midler på at finansiere klimatilpasningsprojekter i kommunalt eller privat regi, hvis ellers projekterne er med til at løse problemstillinger, som spildevandsforsyningsselskaberne skulle have løst på anden vis, og løsningerne samtidig er konkurrencedygtige med traditionelle 51

52 spildevandstekniske løsninger. Selskaberne får mulighed for at finansiere løsningerne via vandafledningsbidraget. Fornyelsen af kloaksystemerne er en løbende proces og en meget omkostningstung proces. Fornyelsen af alle fælleskloaksystemer i Brønderslev Kommune forventes med det nuværende investeringsniveau først tilendebragt omkring Derfor vil risikoen forbundet med oversvømmelser fra fælleskloaksystemer fortsat være tilstede i mange år. Fornyelsen af kloaksystemet tilrettelægges dog bl.a. efter, hvor systemerne har kapacitetsproblemer, og derfor vil risikoen løbende reduceres. 52

53 Klimatilpasning i forbindelse med kraftig regn eller ekstremregn Med strategien for kloakfornyelse og klimatilpasningstillæg ved dimensionering af nye kloakker prøver vi at sikre, at kloaksystemet fungerer fornuftigt i dagligdagssituationen også med fremtidens kraftigere regnskyl. Som nævnt vil der dog altid kunne forekomme regnskyl, der er så kraftige, at kloakkerne løber over. Et af formålene med klimatilpasningsplanen er at skabe et overblik over, hvad der sker, når kloaksystemerne i de situationer overbelastes. Hvor løber vandet hen og hvem bliver ramt af oversvømmelserne? Først og fremmest er det oplysninger, der kan anvendes af beredskabet til at planlægge indsatsen, når de ekstreme regnskyl kommer, men det er naturligvis også en kortlægning, der kan anvendes af kommunen og forsyningsselskaberne til at lave mere langsigtede løsninger og mindske risikoen ved oversvømmelserne og endelig kan oplysningerne bruges af borgere og erhverv, som selv kan træffe foranstaltninger til at reducere risikoen ved oversvømmelse. Når kloakken overbelastes så kan regnvandet fra tage og befæstede arealer ikke komme væk ad den vej. Ligeledes vil der strømme vand ovenud af dæksler og brønde i det overbelastede system. På terræn vil vandet begynde at løbe mod de laveste steder, hvor det vil samle sig. Man vil opleve at vejene pludselig fungerer som strømningsveje for vandet. De problemer der kan opstå, når kloaksystemerne overbelastes er: Oversvømmelse af kældre og huse. Skaderne er hovedsaglig af økonomisk karakter. Det er overordentlig sjældent, at oversvømmelserne bringer menneskeliv i akut fare. Dog er oversvømmelserne forbundet med en vis sundhedsrisiko, når de stammer fra fælleskloaksystemer. Oversvømmelse af veje, viadukter m.m. Oversvømmelserne udgør ikke nødvendigvis et problem, da de som regel er relativt kortvarige. Der kan dog være veje, der er midlertidigt spærrede. I særlige tilfælde kan oversvømmelserne være af længere varighed, hvis vandet har vanskeligt ved at komme væk, f.eks. i viadukter. Det kan medføre, at vejen skal lukkes i længere tid. Veje, der er truet af lukning, bør udpeges, så redningsberedskabet kan finde alternative ruter og ligeledes sørge for at vejen spærres af. Den type oversvømmelser er ikke altid forbundet med store økonomiske konsekvenser, da der måske ikke er noget, der tager skade. De kan imidlertid udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis redningsberedskabet ikke kan komme frem eller hvis bilister fanges i viadukter. Oversvømmelse af anden infrastruktur. Det kan dreje sig om særligt følsomme eller vitale anlæg, såsom transformerstationer, pumpestationer, renseanlæg m.v. Udover at det beskadigede anlæg kan være dyrt at reparere, så er der afledte skader såsom strømsvigt i større områder, forurening med urenset spildevand m.m. Oversvømmelse af følsomme eller vitale funktioner. Det kan dreje sig om oversvømmelse af f.eks. akutmodtagelse på hospitaler, skoler, børnehaver m.m. 53

54 Lokal afledning af regnvand - LAR De senere år er der blevet sat meget fokus på løsninger, der håndterer regnvandet hvor det falder, således at dette ikke skal bortledes gennem stadig større rør, der alligevel har en begrænset kapacitet, og derfor på et eller andet tidspunkt vil give anledning til oversvømmelsesproblemer. Løsningerne betegnes under et som "Lokal afledning af regnvand" forkortet LAR. Løsningerne er mange og strækker sig fra etablering af faskiner ved parcelhuse til etablering af store vådområder, hvor vandet kan ledes hen ved ekstreme regnskyl. Argumenterne for LAR er, at løsningerne både er enklere, billigere og mere robuste overfor klimaændringerne. Og så bidrager mange af dem til det grønne og rekreative bymiljø. Løsningerne er naturligvis nemmest at tage i anvendelse ved etablering af nye byområder, hvor integreringen kan ske fra projektstadiet. Det kan være sværere i eksisterende byområder, hvor bortskaffelsen af regnvandet er tilrettelagt efter bortledning i kloakker. I de områder vil det være oplagt at tænke i eventuelle alternative løsninger i forbindelse med fornyelse af kloaksystemet. Selvom LAR-løsningerne kan være enkle og billige, så er de dog ikke gratis. I eksisterende kloakerede områder har de fleste gennem tilslutningsbidraget købt sig retten til at få bortskaffet sit regnvand. Der er derfor ikke umiddelbart noget incitament til f.eks. at etablere faskiner og selv nedsive regnvandet. Spildevandsforsyningsselskaberne har mulighed for at tilbagebetale tilslutningsbidraget for regnvandsafledningen helt eller delvist, hvis grundejeren selv påtager sig bortskaffelsen. Spildevandsforsyningsselskabet skal dog sikre sig, at denne tilbagebetaling modsvares af tilsvarende besparelser i deres udgifter til håndtering af det resterende regnvand i området, f.eks. i form af lavere anlægsomkostnninger ved fornyelse af kloakanlægget. Grundejeren skal også sikre sig, at det nu er muligt at håndtere regnvandet på egen grund, idet man har fraskrevet sig retten til blive koblet på igen, hvis løsningen ikke virker efter hensigten. I forbindelse med fornyelse af større byggerier i eksisterende byområder, har kommunen mulighed for at stille krav til forsinkelse af afledning af regnvandet ved f.eks. at fastsætte krav til den maksimale øjebliksvandmængde, der må afledes. Det er så op til bygherre, hvilke løsninger, der tages i anvendelse for at overholde kravet. Det kan være alt fra grønne tage til rørbassiner under parkeringspladsen. Etablering af faskiner og forsinkelseskrav kan sjældent alene løse oversvømmelsesproblemerne i forbindelse med ekstremregn i eksisterende byområder, men de kan medvirke til at tage noget af presset på kloaksystemet og på den måde reducere omfanget af oversvømmelser. Det kunne derfor en god idé at give grundejerne et økonomisk incitament til at etablere faskiner uden at man skal give afkald på sin ret til aflede til spildevandsforsyningsselskabet. 54

55 Kortlægning af oversvømmelser fra kloaksystemer Brønderslev Spildevand A/S har lavet beregninger af, hvordan kloaksystemet i henholdsvis Brønderslev og Asaa reagerer ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 20. år og en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 100. år. Til sammenligning svarede regnhændelsen, der ramte Brønderslev i august 2009 til en 20-års hændelse, mens regnhændelsen, der ramte København i 2011 svarede til en 125-års hændelse. Valget af Brønderslev og Asaa er baseret på en overordnet vurdering af, hvor sandsynligheden for at der kommer oversvømmelseshændelser er størst. I Brønderslev er der gentagne gange konstateret oversvømmelsesproblemer forårsaget af kloaksystemet, og Asaa er valgt, fordi byen også er truet af havvandsstigningen, hvilket kan forværre oversvømmelsesproblematikken. Efter Brønderslev Spildevand A/S udarbejdede oversvømmelseskortlægningen er der kommet regler om, at spildevandsforsyningsselskabernes oversvømmelseskortlægning skal dække alle kloakerede områder samt regnhændelser, der forekommer hvert 5., 10., 20., 50. og 100. år. Der gennemførte kortlægning for Brønderslev og Asaa vil derfor i løbet af 2014 blive suppleret med kortlægning for de øvrige kloakerede områder. Resultatet af denne kortlægning vil inden udgangen af 2014 blive offentliggjort. Oversvømmelseskortene er sammenholdt med oplysninger fra forsikringsselskaberne om, hvor forsikringsskader som følge af oversvømmelser er konstateret. Det er valgt ikke at vise oversvømmelseskortene, da de skal vurderes ud fra en række forbehold. En offentliggørelse af kortene ville kunne føre til fejlfortolkninger, hvilket kan medføre etablering af unødvendige beskyttelsesforanstaltninger, vanskeliggøre salg af huse m.m. I stedet er der på baggrund af oversvømmelseskortene, spildevandsforsyningsselskabets erfaringer og forsikringsdata udpeget en række særlige fokusområder, hvor det vurderes at oversvømmelsesrisikoen er reel. Det er jo ikke altid, at man har taget hensyn til risikoen for oversvømmelser i takt med at byen voksede. Derfor vil det ofte være sådan, at der er nogle byområder, der af historiske årsager er mere udsatte for oversvømmelser end andre. Historiske kort kan vise nogle af disse områder så som f.eks. moser, tidligere vandløb, engområder osv. Lavningskortet kan også give en idé om, hvor de udsatte områder kan findes, og endelig kan vejnavne give et fingerpeg. 55

56 Oversvømmelser fra kloakken i Brønderslev På kortet til højre er med grønt markeret de områder, hvor resultatet af oversvømmelseskortlægningen viser, at der kan opstå problemer med oversvømmelse fra kloaksystemerne under kraftig regn. Samtidig er beliggenheden af skoler, plejehjem og andre institutioner vist samt transformerstationer. Kortlægningen viser, at det især er i den østlige del af byen, der er konstateret oversvømmelsesproblemer. I udpegningen af områderne er der lagt vægt på, at såvel beregningsmodellen (oversvømmelseskortene) som virkeligheden (forsikringsskader) viser, at der er en oversvømmelsesproblematik. Samtidig er udpegningen drøftet med Brønderslev Spildevand A/S. Det skal bemærkes, at oversvømmelseskortene også viser oversvømmelser i andre dele af byen, men det er i første omgang valgt ikke at fokusere så meget på disse områder, da der ikke er kendskab til reelle oversvømmelsesproblemer. De markerede områder er kendetegnet ved at være fælleskloakerede og domineres af boliger. Det skal bemærkes, at de oversvømmelsesskader, der er registreret via forsikringsselskaberne, formentlig ofte drejer sig om kælderoversvømmelser pga. tilbagestuvning fra fælleskloakken og ikke indtrængende vand fra terræn. Der er 2 offentlige institutioner inden for områdemarkeringen. Beskyttelse Der vurderes ikke behov for at iværksætte en decideret indsats i forhold til resultatet af oversvømmelseskortlægningen. Der arbejdes i øjeblikket på at separere kloaksystemet i den centrale del af Brønderslev by. Et arbejde, der forventes afsluttet inden for de næste 6-8 år. Dermed vil risikoen for oversvømmelsesskader i dette område være væsentligt reduceret. Oversvømmelseskortlægningen vil indgå i vurderingen af, hvor der sættes ind med separatkloakering i næste fase. Det anbefales, at man sideløbende med fornyelsen af kloaksystemet også ser på, om der bør iværksættes særlige tiltag på terræn for at reducere oversvømmelsesrisikoen, når kloakkerne overbelastes. Planlægning Der vil ikke på samme måde som for oversvømmelser fra havet blive fastlagt restriktioner på hvor der må planlægges for nye byområder eller ny bebyggelse pga. oversvømmelser fra kloaksystemerne. For det første vil oversvømmelsestruslen reduceres i takt med at kloaksystemerne fornys som separatkloak, og for det andet vil et øget fokus på klimatilpasningsproblemer og -løsninger i forbindelse med projektering af kloakfornyelse 56

57 reducere truslen yderligere. Der bør i forbindelse med den overordnede kloakfornyelsesplanlægning for et hovedkloakopland også foretages anlyse af, om der er ubebyggede arealer (rekreative/landbrugs-) der bør friholdes for bebyggelse af hensyn til funktion som vandreservoir under regn. Disponeringsplan for afledning af overfladevand fra Brønderslev - et eksempel Princippet i og en af fordelene ved et separatkloaksystem frem for et fælleskloaksystem er, at det kun er spildevandet, der skal føres til renseanlægget. Regnvand fra befæstede arealer (overfladevand) føres til det nærmeste vandløb og udledes der. Da der er tale om udledning af meget store vandmængder under regn, skal vandløbet beskyttes mod overbelastning. Det sker ved etablering af forsinkelsesbassiner, hvor regnvandet stuver op og derefter udledes kontrolleret til vandløbet. Etableres forsinkelsesbassinerne som en slags sø med permanent vandspejl opnås som sidegevinst en rigtig god rensning for de forurenende stoffer, som regnvand fra især veje indeholder. Idag udledes regnvand/overfladevand fra Brønderslev dels via renseanlægget (ved "almindelige" regnskyl) dels via overløbsbygværker på fælleskloaksystemet (ved kraftig regn). I takt med at kloaksystemet i Brønderslev fornys som separatkloak skal der etableres udløb fra det nye regnvands-/overfladevandssystem til vandløbene. Disse udløb skal i overensstemmelse med ovenstående forsynes med forsinkelsesbassiner. I Brønderslev er der 2 vandløb - Kornumgårdsgrøften og Lygtebækken - der i dag modtager stort set alle udledninger fra kloaksystemerne og som også fremover skal fungere som recipient for regvandsafledningen. Det er imidlertid en vanskelig opgave at få plads til de nødvendige forsinkelsesbassiner. For det første er det svært at finde arealer uden væsentlige arealmæssige bindinger i et byområde. Dernæst skal arealerne også helst findes, hvor det passer sammen med den overordnede disponering af kloaksystemerne, da det er både dyrt og svært at transportere store vandmængder over længere afstande. Brønderslev Kommune har derfor i samarbejde med Brønderslev Spildevand A/S igangsat et udredningsarbejde, der skal resultere i en overordnet plan for håndtering af regnvandsafledningen fra Brønderslev by. Kort over mulige placeringer af forsinkelsesbassiner langs Kornumgårdsgrøften i Brønderslev. Ovenstående kort viser nogle af de mulige placeringer af forsinkelsesbassiner, der indgår i arbejdet med dispositionsplanen. Udover at forsinkelesbasinerne skal sikre vandløbet mod overbelastning, skal de også gives en udformning og placering, der sikrer en høj rekreativ værdi, idet bassinerne er placeret i byens grønne områder. Som det også fremgår indgår Hedelundssøerne i byens centrale park også i disponeringsplanen. Selvom det måske ikke er et decideret klimatilpasningsprojekt viser eksemplet, hvordan håndtering af regnvand fra et byområde ikke kun bliver et spørgsmål om tekniske anlæg, men også kan bibringe byens grønne områder nye kvaliteter. 57

58 Kortbilag: Oversvømmelser fra kloakken i Brønderslev 1 : (hvis udskrevet på A3)

59 Oversvømmelser fra kloakken i Asaa På kortet til højre er med grønt markeret de områder, hvor resultatet af oversvømmelseskortlægningen viser, at der kan opstå problemer med oversvømmelse fra kloaksystemerne under kraftig regn. Samtidig er beliggenheden af skoler, plejehjem og andre institutioner vist samt transformerstationer. I Asaa er der på baggrund af kortlægningen valgt at sætte fokus på 2 områder som vist på kortet til højre. Det drejer sig om området omkring skolen og området omkring Havnegade i den østlige udkant af byen. Der er kun registreret få forsikringsskader som følge af skybrud i Asaa, så det er ikke muligt at se en sammenhæng mellem oversvømmelseskortene og oversvømmelsesskader i praksis. Området omkring skolen er præget af, at dele af området, herunder skolen, ligger lavere end de omkringliggende veje. 59

60 Asaa skole Hvis man sammenholder med lavningskortet vil man også se, at dele af området omkring skolen ligger i en lavning. Skolens pedel bekræfter, at skolen er udsat, når det regner kraftigt. Lavtliggende boliger i Asaa Området omkring Havnegade er udsat fordi det er det laveste område i byen, hvorfor vandet ved en oversvømmelseshændelse, naturligt vil løbe mod dette område. Beskyttelse I 2014 begynder Brønderslev Spildevand A/S at forny og separere fælleskloaksystemet i Asaa by. Fornyelsen af hele fælleskloaksystemet i Asaa forventes at være afsluttet i løbet af 4 år. Alene fornyelsen af kloaksystemet forventes at reducere sandsynligheden for oversvømmelser. Det anbefales, at der i forbindelse med kloakfornyelsen generelt ses på, om der kan etableres særlige klimatilpasningsløsninger, der kan reducere oversvømmelsesrisikoen yderligere i forbindelse med ekstrem regn. Her bør der særligt fokuseres på området ved skolen. Planlægning Der fastsættes ikke særlige retningslinjer for planlægning af nye byggerier i de oversvømmelsestruede områder. Der bør foretages en analyse af om der er eksisterende ubebyggede områder, der skal friholdes for nyt byggeri for at kunne fungere som vandresservoirer i forbindelse med ekstrem regn. 60

61 Asaa skole - et eksempel Asaa skoles pedel fortæller, hvordan han i de 33 år han har været pedel på skolen flere gange har oplevet, at overfladevandet fra skolens område stuver op på arealerne omkring skolebygningerne med risiko for at strømme ned i de lavtliggende lokaler. Asaa skole - under skybrud står der op mod 20 cm vand på det grønne område Det er ikke opstuvning fra kloaksystemet eller overfladeafstrømning fra andre områder, der skaber problemerne, hvilket ellers godt kunne være tilfældet, da skolen ligger i en lavning. Det er simpelthen det vand, der falder på skolens arealer, der ikke kan komme væk hurtigt nok, når der virkelig kommer skybrud. Asaa skole - eksempel på nedgang der har været tæt på oversvømmelse Løsningen i de kritiske situationer har været at løfte dækslet på en stor hovedkloakledning, der passerer under skolens område, så vandet kunne løbe deri. Derudover er der henad vejen blevet etableret flere overfladeafløb til hovedledningen og afløbsriste ved nedgangene til de lavtliggende lokaler. Eksemplet med Asaa skole viser, hvordan oversvømmelseshændelserne håndteres helt lokalt. I 2014 tages der hul på at forny fælleskloaksystemet i Asaa og i den forbindelse vil det være nærliggende at se på en mere langsigtet løsning for skolen. 61

62 Kortbilag: Oversvømmelser fra kloakken i Asaa 1 : (hvis udskrevet på A3)

63 Oversvømmelse fra kloaksystemerne - miljøvurdering Som nævnt er det allerede i Spildevandsplan for Brønderslev Kommune vedtaget at alle fælleskloakerede områder ved fornyelse/renovering ændres til separatkloak. Det er også i spildevandsplanen vedtaget at nye kloaksystemer dimensioneres med et klimatillæg på 30 % for at tage højde for fremtidens kraftigere regnskyl. Spildevandsplanen er miljøvurderet, og der er bl.a. i denne foretaget mere deljerede konsekvensberegninger. Derfor er blot de overordnede miljømæssige konsekvenser af "separatkloakeringsstrategien" nævnt i miljøvurderingen. Kommunen er myndighed for tilslutninger af spilde- og overfladevand til spildevandsforsyningsselskabets kloaksystem. Kommunen kan som sådan bidrage til at mindske risikoen for overbelastning af kloaksystemerne ved at fastsætte krav om, at de enkelte tilsluttede ejendomme skal forsinke regnvandsafledningen på egen grund. Det foreslås derfor, at der fastsættes retningslinje om dette. For at undgå de problemer, som bortledningen af regnvand fra byområder kan have i dag, foreslås det, at der fastsættes retningslinjer til at sikre, at løsninger til håndtering af regnvand integreres i ny byområder og gerne på en måde så håndteringen bidrager til områdernes rekreative miljø. Separatkloakeringsstrategien betyder, at der i takt med at de enkelte byområder separatkloakeres, vil opstå et behov for at få bynære arealer til etablering af forsinkelsesbassiner. Det anbefales derfor, at der foretages en udpegning af brugbare arealer omkring de enkelte bysamfund, hvor forsinkelsesbassinerne kan placeres. Det sikrer, at arealerne ikke på et senere tidspunkt planlægges til anden anvendelse uden en særlig vurdering. Som en ekstra klimasikring foreslås det, at resultatet af oversvømmelseskortlægningen inddrages i forbindelse med kloakfornyelsesplanlægningen og -projekteringen, således at behovet for at etablere særlige klimatilpasningstiltag i et bestemt område kan vurderes og om nødvendigt etableres samtidig med etableringen af det nye kloaksystem og på den måde begrænse omkostninger og gener af anlægsarbejdet. (+)Ved nedlæggelse af fælleskloaksystemer fjernes overløbsbygværker, der kan være kilde til lokal påvirkning af vandløb med både forurenende stoffer og store vandmængder. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora (-)Etablering af separatkloaksystem kræver etablering af forsinkelsesbassiner på udløbene for at forhindre hydraulisk overbelastning af vandløb og reducere udledning af forurenende stoffer. Forsinkelsesbassiner er pladskrævende og ofte er ledige bynære arealer omfattet af naturbeskyttelseshensyn. (+)Etablering af forsinkelsesbassiner kan give et tiltrængt løft til den natur, der er afhængig af søer og vandhuller. Vand, luft og jordbund Indvirkning i forhold til vand er beskrevet ovenfor. Ellers ingen væsentlig indvirkning. (+)I et separatkloaksystem er regnvandssystemet ikke forbundet med ejendommenes interne spildevandssystem, hvilket forhindrer oversvømmelsesskader som følge af tilbagestuvning - f.eks. kælderoversvømmelser. (+)I et separatkloaksystem er det "kun" regnvandssystemet, der kan overbelastes, hvilket betyder, at oversvømmelser sker med forholdsvist uforurenet vand og ikke en blanding af spilde- og regnvand. (-)Ændring fra fælleskloak til separatkloak vil medføre, at de enkelte grundejere også skal adskille kloaksystemet på egen grund. Det er en omkostning i størrelsesordenen kr. (-)Anvendelsen af klimatillæg betyder, at nye kloakker bliver forholdvis dyrere i anlæg. Menneskers sundhed, befolkningen, materielle goder (-)Forudsigelse af fremtidens regnskyl er behæftet med stor usikkerhed og valg af klimatillæg kan derfor være vanskeligt. Valg af stort tillæg kan medføre unødvendigt dyre anlæg, mens valg af for lille tillæg kan medføre øget risiko for oversvømmelsesskader. (+)Anvendelsen af klimatillæg ved dimensionering af nye kloakker betyder, at kloakker der anlægges nu vil have "overkapacitet" indtil klimaændringerne slår igennem. Det medfører mindre risiko for oversvømmelse i "overgangsperioden". (+)Etablering af forsinkelsesbassiner kan højne den rekreative værdi af bynære grønne arealer. 63

64 (-)Krav til forsinkelse af overfladevandsafledningen på egen grund vil fordyre byggeriet. Samtidig skal bygherre sikre sig, at de løsninger, der tages i anvendelse ikke fører til oversvømmelsesproblemer på egen grund. (+)Krav om integrering af løsninger til håndtering af regnvand i nye byområder kan højne den rekreative værdi af området samt give billigere og mere robuste løsninger. (-)Nye kloaksystemer og fuldt ud fornyede kloaksystemer klimasikres som beskrevet med et klimatillæg på 30 %. Imidlertid har fornyelse af alle eksisterende kloaksystemer i kommunen en tidshorisont på år. Klimaændringerne i form af kraftigere regnskyl kan derfor forventes at slå igennem før kloaksystemerne er fornyede, hvilket vil medføre en øget risiko for oversvømmelser. Det bør derfor løbende overvejes om der er behov for at iværksætte midlertidige klimatilpasningsløsninger i de områder, hvor fornyelse af kloaksystemet ikke ligger lige for. Landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv Ingen væsentlig indvirkning 64

65

66 Grundvandsstigninger, oversvømmelse fra vandløb og lavninger Danmark er et landbrugsland og størstedelen af arealerne i det åbne land er præget af landbrugsinteresser. Den intensive udnyttelse af det åbne land har også sat sit præg på vores vandløb. De er blevet designet til at bortlede vand fra de drænede arealer så de vandløbsnære lavtliggende og frugtbare arealer også kunne opdyrkes. De slyngede vandløb er blevet rettet ud og i nogle tilfælde rørlagt, og grøden er blevet skåret og aflejringer renset op, så vandet kunne komme væk fra markerne. Stigende nedbørsmængder vil føre til øget grundvandsdannelse, stigende grundvandsstand og dermed en øget afstrømning til vandløbene, hvilket alt andet lige vil føre til en øget vandstand i disse. De vandløbsnære arealer, der allerede i dag lider under høj grundvandsstand, kan således forvente en yderligere forværring af forholdene særligt i vinterperioden. l sommerperioden udgør de kraftigere skybrudshændelser en risiko for korttidsoversvømmelser, men disse vil formentlig til en vis grad opvejes af, at der generelt vil falde mindre nedbør om sommeren og derfor vil være en lavere vandføring i vandløbene. Udover landbrugsdriften kan den øgede grundvandsstand og vandløbsafstrømning også true infrastrukturanlæg som veje, broer, jernbaner m.v. og ejendomme i det åbne land. Kortlægningen af grundvandsstigninger, oversvømmelser fra vandløb og lavninger er baseret på Naturstyrelsens kortlægningsværktøj. Lavningskortet viser de områder i terrænet, hvor vandet vil samle sig ved kraftig regn. Der er også lavet beregninger af, hvor meget regn, der skal til for at lavningen fyldes. Igen er det vanskeligt, at kortlægge præcist, hvor problemerne opstår, idet det vil afhænge meget af de lokale forhold. 66

67 Stigende grundvand Kortet til højre viser den forventede stigning i grundvandsstanden ved et middelscenarie for klimaændringernes effekt. Der er også mulighed for at se effekten ved henholdsvis et tørt og et vådt scenarie. Der er i dag store områder i kommunen, der er præget af høj grundvandsstand, hvor grundvandet befinder sig omkring 1 meter under terræn eller mindre. Kortlægningen af grundvandsstigningen viser, at der i store dele af kommunen kan forventes en grundvandsstigning på op til en halv meter, når der tages udgangspunkt i et middelscenarie for de fremtidige nedbørsstigninger. Der iværksættes ikke særlige handlinger på baggrund af kortlægningen af grundvandsstigninger. Kortlægningen vil sammen med lavningskortlægningen indgå i vurderingsgrundlaget i forbindelse med planlægningen af nye byområder. Endvidere vil kortlægningen blive inddraget ved vurdering af projekter, der følsomme overfor høj grundvandsstand. Et eksempel er anlæg til nedsivning af spildevand, der for at fungere miljømæssigt korrekt skal have en afstand på mindst 1 meter mellem sivedræn og grundvandsspejl. 67

68 Kortbilag: Stigende grundvand 1 : (hvis udskrevet på A3)

69 Oversvømmelser fra vandløb På kortet til højre er det muligt at se hvilke områder, der kan blive påvirket af oversvømmelser ved forskellige vandstandshævninger i vandløbene. Det skal bemærkes, at en bestemt afstrømningshændelse i den virkelige verden vil give anledning til forskellige vandstandshævninger ned igennem et vandløb. En afstrømningshændelse, der giver anledning til en stigning på 0,8 meter et bestemt sted i et vandløb, vil måske give anledning til en stigning på 1,5 meter et andet sted i vandløbet. Selvom det ikke er muligt at sige noget om hvor ofte et bestemt oversvømmelsesbillede vil forekomme, så kan oversvømmelseskortet dog bruges til at få et indtryk af, hvor de oversvømmelsestruede arealer befinder sig. De områder, der er vist på kortet, svarer meget godt overens med kommunens kendskab til områder, der ofte udsættes for oversvømmelse ved store afstrømningshændelser. Som nævnt i indledningen vil et vådere klima i fremtiden føre til øget afstrømning i vandløbene og dermed også øget risiko for oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Allerede i dag findes der arealer langs særligt Ryå og Gerå, der oversvømmes ved store afstrømningshændelser. De nationale geologiske undersøgelser (Geus) har foretaget vurdering af, hvordan vandføringen i vandløbene forventes at blive påvirket af fremtidens klimaændringer i perioden Der er foretaget vurderinger ud fra 3 forskellige klimaudviklinger - tør, middel og våd, og grundlaget har været de afstrømningsmålinger som det tidligere Nordjyllands Amt nu Naturstyrelsen har foretaget løbende i Ryå, Gerå og Voer å. Fremskrivning af vandføringen med udgangspunkt i den våde klimamodel viser, at på landsplan kan de mindste forøgelser af vandføringen forventes at ske i Nordjylland. I Ryå, Gerå og Voer Å kan en 100 års afstrømningshændelse f.eks. forventes at ville blive øget med en faktor 1,1-1,2 i Det er meget vanskeligt at omsætte en bestemt vandføring i et vandløb til en eksakt vandstand i vandløbet, idet vandstanden vil afhænge meget af forholdene i vandløbet på afstrømningstidspunktet. Der vil således være stor forskel på om hændelsen finder sted i sommerperioden, hvor der er meget grøde i vandløbet eller om den finder sted i vinterhalvåret, hvor vandløbet er grødefrit. Alt andet lige vil klimaændringerne således medføre en forværring af oversvømmelseshændelserne, men der vil ikke være tale om en væsentlig forværring. 69

70 Oversvømmede marker ved Bolle Engvej under tøbrud i 2010 De værdier, der trues af oversvømmelser fra vandløb i Brønderslev Kommune, udgøres stort set udelukkende af landbrugsinteresser. Enkelte steder vil der dog også være ejendomme i det åbne land, der kan blive påvirket. For at imødegå oversvømmelsesproblemerne som følge af klimaændringerne forekommer det oplagt at tænke i en fortsat regulering af vandløbene samt en skærpet vedligeholdelse. En anden løsning kunne være at tage de mest truede arealer ud af drift og anvende disse til bufferarealer, hvor vandet kunne stuve op under store afstrømningshændelser. Faktaboks vandløbsregulativer og -vedligeholdelse Vandløb inddeles i offentlige og private vandløb. Den væsentligste forskel er at offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen, mens de private vedligeholdes af bredejerne. For offentlige vandløb foretages vedligeholdelsen efter et regulativ, der bl.a. fastsætter, hvor bredt og hvor dybt vandløbet skal være eller hvor meget vand det skal kunne bortlede. Samtidig er der også fastsat krav til hvor ofte grøden skal skæres i grødesæsonen. Man kan sige, at regulativet fastsætter det serviceniveau, som borgerne kan forvente i forhold til vandafledning i vandløbene. De bestemmelser, der fastlægges i regulativer f.eks. vedr. vandløbsvedligeholdelse, skal respektere de miljømæssige mål for vandløbet. Ønsker man at ændre vandløbets skikkelse (bredde/dybde) f.eks. for at øge vandafledningsevnen, skal der rejses en reguleringssag. Byrådet har ikke for nuværende planer om at iværksætte særlige handlinger for at afværge oversvømmelser fra vandløb. 70

71 Kortbilag: Oversvømmelser fra vandløb 1 : (hvis udskrevet på A3)

72 Lavninger Lavningskortet viser de områder i terrænet, hvor vandet vil samle sig ved kraftig regn. Der er også lavet beregninger af, hvor meget regn, der skal til for at lavningen fyldes. Igen er det vanskeligt, at kortlægge præcist, hvor problemerne opstår, idet det vil afhænge meget af de lokale forhold. Lavningskortet kan også være anvendeligt til at vurdere, hvor vandet vil samle sig og eventuelt blive stående efter en oversvømmelseshændelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med en oversvømmelseshændelse fra vandløb. Som det fremgår af kortet til højre er der også lavninger i byområderne. Disse lavninger kan være problematiske i forbindelse med oversvømmelser fra kloaksystemer, idet de giver en indikation af, hvor vandet vil løbe hen og samle sig. Der iværksættes ikke særlige handlinger på baggrund af kortlægningen af lavninger. Lavningskortlægningen vil indgå i vurderingen af behovet for en særlige klimatilpasningstiltag i forhold til oversvømmelser fra kloaksystemer. Ved planlægning af nye byområder vil lavningskortlægningen også indgå som en 72

73 vurderingsparameter for at undgå, at bebyggelse o.l. placeres i lavninger, hvor der kan være stor oversvømmelsesrisiko. 73

74 Kortbilag: Lavninger 1 : (hvis udskrevet på A3)