Den skal jeg da have på min blyant!

Transkript

1 HVORDAN ER NU REGLERNE? Læringskonsulent Trine Nobelius fra UVM skriver om ordforslagsprogrammer til Prøven i retskrivning. Side 2 GRAMMATEKET LST ER FOR ALLE FAG Nyt program retter din tekst og giver kommaforslag i IntoWords Cloud og CD-ORD. Side 4 På Støvring Gymnasium kender alle lærere og elever IntoWords, takket være læsevejlederens plan for implementering. Side 5 PÅ ORDBLINDHED & LST FORÅR 2018 Den skal jeg da have på min blyant! Sproget skaber virkeligheden: Og med stor kreativitet og selvbevidsthed har Jørgen formået at skabe en virkelighed, hvor dysleksien ikke adskiller ham fra de andre. Af Line Leth Jørgensen Indehaver af Dysleksi og inklusion navngivet sine forskellige hjælpemidler. Jeg blev helt lykkelig over graden af kreativitet, selvstændighed og evne til at finde sin egen vej, Jørgens navngivningsstrategi synes at være udtryk for. Her er, hvad Jørgen fortalte mig: Nogle dage er ret grå og uinteressante. Andre dage kan rumme små øjeblikke af stor skønhed, hvor alting ligesom giver mening på et højere plan. Sådan et øjeblik oplevede jeg med 12-årige Jørgen. Jørgen har dysleksi. Ikke bare en lille smule, men dysleksi i en sådan grad, at han er fuldstændig afhængig af sine oplæsnings-, ordforslags- og oplæsnings programmer. Forleden havde jeg, som altid om fredagen, Jørgen til supplerende dansk, og da vi var færdige med dagens øvrige aktiviteter, viste jeg ham app en Prizmo GO, som jeg selv lige var stødt på, og som jeg umiddelbart syntes, fungerede rigtig godt til scanning og oplæsning. Da Jørgen så, hvad app en kunne, udbrød han spontant: Den skal jeg da have på min blyant! Jeg forstod ikke, hvad han mente. Og så fik jeg en fortælling om, hvordan han har Mobilen er en blyant Når læreren beder klassen om at tage deres blyanter frem, fordi de fx skal ud og løse opgaver et andet sted på skolen eller i nærområdet, så tager Jørgen sin mobil med. Han bruger den til at scanne små tekststykker til oplæsning og til at diktere opgavesvar på. En blyant er lille og kan bruges alle steder. Det samme gælder for mobiltelefonen, så selvfølgelig er mobilen Jørgens blyant. IPad en er et kladdehæfte IPad en bruger Jørgen til at skrive længere tekster ved hjælp af tale til tekst. Som regel skriver han i Google Docs eller andre onlineprogrammer, så han senere kan arbejde videre med teksten på computeren. Når klassekammeraterne bruger deres kladdehæfte, bruger Jørgen sin ipad. Og størrelsesmæssigt ligner de jo også hinanden lidt så selvfølgelig er ipad en et kladdehæfte. Og Jørgens inde holder endda også frilæsningsbøger. Smart. Hvordan tilgodeser vi ordblinde unge i ungdomsuddannelserne? Når vi vejleder ordblinde elever på ungdomsuddannelserne, giver det mening at have fokus på funktioner frem for programmer, mener Helle Bundgaard Svendsen, Ph.d. og lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum. Side 7 Computeren er et arbejdsbord På computeren ligger de opgaver og bøger, Jørgen for tiden arbejder med. Det er her, han redigerer og læser korrektur på sine tekster med brug af CD-ORD eller IntoWords, og her han laver andre skoleopgaver. Selvfølgelig er computeren et arbejdsbord. USB-stikket er en skoletaske Når Jørgen skal transportere bøger, tekster, opgaver m.v. mellem skole og hjem, så lægger han det over på sit USBstik, så han kan nøjes med at bære det frem og tilbage, ligesom de andre tager deres skoletaske med til og fra skole. Og når computeren jo faktisk er et arbejdsbord, så giver det rigtig god mening, at lade det stå. Næste skridt bliver nok, at skoletasken kan findes i skyen et sted. Jeg blev så rørt og virkelig glad over at høre om Jørgens navngivning af sine ting. Det viste mig, at han har udviklet sine helt personlige strategier og veje til at opnå inklusion og læring. Når Jørgen italesætter sine hjælpemidler sådan, bliver hans skolematerialer identiske med klassekammeraternes. De ser måske lidt anderledes ud og fungerer på en lidt anden måde, men i virkeligheden er der ingen forskel. En del elever med dysleksi kan have svært ved at huske og acceptere, at når læreren beder klassen om fx at tage kladdehæftet frem, så betyder det, at de selv skal åbne og benytte et skriveprogram. Men for Jørgen er dette ikke et problem. Hans ipad er jo et kladdehæfte! Tænk hvis alle elever med dysleksi kunne have det sådan. Line Leth er læsekonsulent i Hillerød Kommune og dysleksivejleder på Hillerødsholmskolen. Artiklen har tidligere været bragt på Lines egen blog, Dysleksi og inklusion, som du kan følge på

2 SIDE 2 ORDBLINDHED & LST Kære læser Vi ønsker at sikre, at de ordblinde elever, der allerede er maksimalt udfordrede i skolesammenhæng, ikke også skal kæmpe en ensom kamp med LST Citatet ovenfor er lånt fra Helle Bundgaard Svendsens artikel her i avisen, hvor hun blandt andet skriver om de mange tiltag, som læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum har sat i søen for at lette brugen af læse- og skriveteknologi (LST). Men citatet udtrykker uden tvivl et ønske, der danner drivkraft for alle de skribenter og ildsjæle, der optræder i avisens spalter og antagelig også for de fleste af dens læsere. For når vi taler om at få LST kendt og udbredt på skolerne, er det jo ikke til ære for knapperne og teknologien men for den effekt og livskvalitet, som teknologien kan bringe med sig for unge og voksne ordblinde. Rundt omkring i avisens artikler bliver der taget livtag med den ensomme kamp ud fra forskellige indfaldsvinkler: Den ordblinde dreng, der med sproglig opfindsomhed får bygget bro mellem sine LST-værktøjer og kammeraternes analoge blyanter og kladdehæfter. Læsevejlederne, der med succes introducerer IntoWords Cloud som et fælles værktøj for både læseudfordrede, deres kammerater og lærere. Og bilder vi os ind her på MV-Nordic konkrete værktøjer, der letter kampen for læsning, stavning, syntaks eller struktur i teksten. I dén boldgade byder vi blandt andet på en nyhed: Grammateket, en kontekstbaseret stave-og grammatikkontrol, som kan bruges sammen med både CD-ORD og IntoWords. Set i et fælles lys bidrager de forskellige vinkler på LST til at invitere ordblinde og læseudfordrede ind i fællesskabet ved at nedbryde tabuer, udbrede viden og skabe konkrete stilladser for elevernes læse- og skriveprocesser. God læsning! Niels Askær, direktør i MV-Nordic PÅ VEJ! Ny IntoWords til iphone Få kernefunktionaliteten fra IntoWords med dig, også når du er på farten: Ordblinde elever må bruge ordforslagsprogram ved Prøven i retskrivning Oplæsning og ordforslag via tastaturet OCR-funktion skan et billede af teksten og få læst op uanset hvor du er* Adgang til opslag på flere sprog i IntoWords Ordbog Den nye IntoWords iphone er klar til download i App Store i løbet af foråret. * kræver netforbindelse Trine Nobelius, Læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Fra ingen kompensationsmuligheder til kompensation for ordblinde elever Tidligere forholdt det sig sådan, at ordblinde elever til trods for deres specifikke funktionsnedsættelse ikke måtte kompenseres ved folkeskolens prøve i retskrivning. Efter et forsøg, som viste, at ordblinde elever bliver kompenserede, men ikke overkompenserede, ved brug af ordforslagsprogram ved prøven i retskrivning, blev der truffet politisk beslutning om, at ordblinde elever må anvende ordforslagsprogram ved prøven i retskrivning. Det er skolens leder, som tilbyder prøve på særlige vilkår, og som skal kunne stå inde for, at den særlige tilrettelæggelse af en prøve ikke ændrer på prøvens grundlæggende vilkår. Som fundet i forsøget med ordblinde elevers brug af ordforslagsprogram ved prøven i retskrivning, så ændrer ordblinde elevers brug af ordforslagsprogram ikke ved prøvens grundlæggende vilkår. Ordblinde elever kompenseres for deres specifikke funktionsnedsættelse og stilles dermed lige med deres ikke-ordblinde klassekammerater ved prøven i retskrivning. Rød, gul og grøn gruppe på Ordblindetesten Socialstyrelsen angiver, at 2 5 % af befolkningen er ordblinde. Ordblindeforeningen angiver, at 3 7 % af befolkningen er ordblinde. Grænseværdien for ordblindhed på Ordblindetesten (den nationale tværgående ordblindetest) er sat ved 8-percentilen. Grænseværdien på Ordblindetesten ligger således over de i Danmark ellers anvendte grænseværdier for ordblindhed for at sikre sig, at alle ordblinde personer, som testes med Ordblindetesten, bliver fundet ordblinde. I afprøv-

3 ORDBLINDHED & LST SIDE 3 En mere enkel CD-ORD, hvor de mest brugte funktioner er trukket helt frem i værktøjslinjen. CD-ORD er blevet en Med nye farver, forenklet design og ekstra brugervenlig værktøjslinje har CD-ORD taget et ti erspring ind i Inderst inde er CD-ORD dog stadig helt sig selv: Danmarks bedste læse- og skriveværktøj til ordblinde. Diskret, moderne og enkelt look CD-ORD har fået en ansigtsløftning, så farver og streger er i trit med tiden. Værktøjslinjen kan bruges mere fleksibelt, og de mest almindelige handlinger kan foretages direkte fra værktøjslinjen. Designet lægger sig op ad IntoWords-designet, så det bliver meget nemt at krydse over til IntoWords, når man vil arbejde på andre platforme. De avancerede, bagvedliggende indstillinger, som gør CD-ORD til Ferrarien blandt læse- og skriveværktøjer, findes stadig men i et opdateret design, der gør valgene nemmere at overskue. Læs og skriv i Google-miljøet CD-ORD 10 har fuld integration med Google Chromebrowseren: Du kan få læst op med highlight på hjemmesider og generelt få den samme støtte til læsning og skrivning, som du har været vant til i Internet Explorer. Ikke mindst har du læse- og skrivestøtte fra CD-ORD, når du arbejder i Google Docs. Husk at hente plugin et til CD-ORD i Chrome Webshop. Nye og opdaterede ordlister Med de opdaterede ordlister får du nu ordforslag, der afspejler sprogbrugen i CD-ORD har også fået en særlig børne- og ungdomsordliste, så elever i grundskolen kan få alderssvarende og relevante ordforslag til deres tekster. Hvis din skole eller institution abonnerer på CD-ORD, har du automatisk adgang til CD-ORD 10. Også nyt i CD-ORD 10: Ordbøger på engelsk, tysk, fransk og spansk Profiler til forskellige læseog skriveformål Mere intuitiv OCR-proces Det allerbedste er jo, at den arbejder i Chrome også at den kan arbejde over det hele. Det ER jeg jo helt vild med. ningen af Ordblindetesten blev testen sammenlignet med andre eksisterende ordblindetests (Elbros Ordlister og DVO-testen). Sammenligningen viste, at der er en meget høj sammenhæng mellem Ordblindetesten og de ordblindetests, den blev sammenlignet med. I den store faglige følgegruppe bag udviklingen af Ordblindetesten var der bred enighed om, at Ordblindetesten ikke blot skulle kunne identificere de 8 procent ordblinde, men også skulle kunne identificere personer, som ikke har helt automatiserede fonologiske omkodningsfærdigheder. Derfor blev der indført en gul gruppe en slags opmærksomhedsgruppe. Personer i den gule gruppe kaldes i Ordblindetesten for personer med usikker fonologisk kodning. Disse personer har samme type af vanskeligheder som ordblinde, men i en helt anden grad end ordblinde. Den gule gruppe går helt op til 20-percentilen. Hvis man også valgte at kalde personer i den gule gruppe for ordblinde, så ville man vurdere, at 20 procent af befolkningen er ordblinde. Det er de ikke, men de kan selvfølgelig alligevel godt opleve vanskeligheder med skriftsproget, ligesom også personer i grøn gruppe på Ordblindetesten kan opleve vanskeligheder med læsning, stavning og skrivning af andre årsager end ordblindhed. En persons funktionelle læsefærdigheder og egen oplevelse af vanskeligheder kan afhænge af, i hvor høj grad personen er undervist i at udnytte forskellige strategier til ordlæsning, læseforståelse, stavning og skrivning. Personens funktionelle læse-, stave- og skrivefærdigheder kan ligeledes afhænge af personens ordforråd, viden om det givne emne, indre og ydre motivation, støtte fra familie og venner osv. Kun ordblinde elever må anvende ordforslags program ved prøven i retskrivning Ved prøven i retskrivning er det kun elever med ordblindhed, som må kompenseres for deres specifikke funktionsnedsættelse ved at anvende ordforslagsprogram. Hvis ikke-ordblinde elever anvender ordforslagsprogram, ændres der ved prøvens grundlæggende vilkår, hvilket ikke er tilladt. Gitte Vestergaard Storm OBU-lærer, HF & VUC FYN

4 SIDE 4 ORDBLINDHED & LST Bag om Grammatekets koder Konteksten er vigtig, når man skal lave et program til stavekontrol, fortæller sprogteknolog Eckhard Bick. Jo bedre programmet forstår tekstens kontekst, jo mere relevante rettelser kan det tilbyde. Af Bente Egelund Jensen, MV-Nordic bente@mv-nordic.com På spørgsmålet om, hvad han er mest stolt af ved Grammateket, svarer Eckhard Bick: Jeg er jo stolt af, at man i det hele taget kan rette ord, som ellers ser korrekte ud. Et enkelt svar, der dækker over en kompliceret opgave: En simpel stavekontrol slår op, om et ord findes på listen. Og hvis den ikke findes på listen, så er det forkert. Men på den måde kan man ikke rette de såkaldte r-fejl, for de ord findes både med og uden r det er bare i konteksten, det er forkert. Koder og opmærkninger Jeg prøver at få maskinen til at forstå skrevet tekst og fortælle strukturen i den, fortæller Eckhard Bick, der selv producerer både de grammatikker og ordbøger, som hans programmer er baseret på: Programmerne benytter grammatikkerne og ordbøgerne til at sige noget om den tekst, de får. Det kan fx være, at maskinen får en tekst, og jeg får den til at forstå kryds og bolle i den ved at lave en lang liste af ord og fortælle, hvordan de fungerer hver især. På den måde fodres maskinen med regler, som den kan holde andre tekster op imod: For almindelige mennesker vil det virke meget langhåret, for man vil se en masse computermærker, altså forkortelser for subjekt, genstandsled, ordklasse, og nogle tal og pile der fortæller, hvordan ordene hænger sammen indbyrdes. Heldigvis sørger en front end -programmør for at pakke koderne ind i et appetitligt design, før de præsenteres for brugeren. Det betyder også, at programmet egentlig kan mere, end det viser. Balancen mellem falsk negativ og falsk positiv Der er foretaget en nøje afvejning af, hvilke fejltyper, Grammateket skal afhjælpe i denne første udgave, fx de værste faldgruber på dansk: Nutids-r, kort og lang tillægsform (malet/malede og løbende/løbene) og fejl i sammensatte ord. Det handler nemlig ifølge Eckhard Bick om at finde en balance mellem falsk negativ (der optræder en fejl i teksten, som ikke bliver rettet) og falsk positiv (programmet retter en fejl, som viser sig ikke at være en fejl): Hvis man vil optimere på den ene type, går det ud over den anden. Altså: hvis du vil vise mange teoretiske fejl, så vil der selvfølgelig også vises noget, som egentlig ikke var fejl. Omvendt: hvis du kun vil vise de helt sikre fejl, så er der også fejl, du ikke tør vise, fordi de ikke er sikre. Umiddelbart er det min erfaring, at folk bliver mere irriterede over falsk positiv over at programmet siger, at de har lavet noget forkert, som ikke var det. Constraint Grammar kontekstbetingede regler Samarbejdet mellem MV-Nordic og Eckhard Bick går næsten 20 år tilbage, til dengang MV hed Mikro Værkstedet. Et samarbejde, der blandt andet fostrede staveprogrammet OrdRet (2005), der ligesom Grammateket var baseret på kontekstafhængig stavehjælp og bygget på Constraint Grammar-metoden: Det er ikke en metode, der er almindelig kendt, men den går ud på at formulere grammatiske regler, der fortæller, hvad der er muligt og umuligt i kontekster. I Eckhard Bick er, blandt meget andet, computer lingvist, forskningslektor på Syddansk Universitet, og direktør for GrammarSoft ApS, som står bag udviklingen af Grammateket. Grammateket har vi fx det her problem, om der kommer r eller e i ordet (nutids-r, red), for det kan være meget svært at høre. Så kan du kigge til venstre for ordet: Hvis du har noget, der kan være subjekt/ grundled, fordi det fx er jeg eller du, så kan der simpelthen ikke komme grundform infinitiv bagefter. Du kan ikke sige jeg komme. Så det er en regel, man kan sige til maskinen: Hvis det er komme uden r, så er det en fejl. Det er den slags kontekst betingede regler, som man skriver i Constraint Grammar. Også en fordel for ordblinde Eckhard Bick mener, at kontekstbaseret stavekontrol er specielt relevant for FAKTA målgruppen med særlige skriveudfordringer. Hvor traditionelle stavekontrollers rettelser til fejlord er baseret på lighed mellem ord og ændringer i bogstavskombinatorik, analyserer Gramma teket på hele den sætning, som fejlordet forekommer i. Det gør, at program met med stor sandsynlighed kan præs entere det ønskede ord som et af de første: Når man siger til en ordblind: Det her ord er forkert, her er 10 andre muligheder, hvad kunne det være?, så ved de det ikke. De 10 muligheder er lige så slemme som det, de har skrevet. Den højeste mulighed skal være den rigtige. Og det kræver, at man kigger på konteksten, konkluderer Eckhard Bick. Klap vogn. Albue skade. Skæg model. Ifølge en stor undersøgelse, som Dansk Sprog nævn publicerede i 2015 er særskrivningsfejl sammen med fejl i nutids-r topscorer, når det gælder stavefejl blandt danske og i øvrigt skandinaviske børn og unge. En af faldgruberne ved disse fejl er givetvis, at ordene ser korrekte ud for gængse stavekontroller klap vogn er jo to korrekt stavede ord, ligesom både køre og kører. Fejlen ligger i konteksten. NYT PROGRAM GRAMMATEKET Grammateket er en kontekstbaseret staveog grammatikkontrol, der retter din tekst for grammatiske fejl, fejl i sætningsopbygning og tegnsætning. Kontakt os for et tilbud eller en gratis prøveperiode. Ring eller skriv til salg@mv-nordic.dk. Grammateket hjælper dig med: stavekontrol sammensatte ord (særskrivning) nutids-r kort og lang tillægsform stort begyndelsesbogstav kommatering. Programmets forslag til rettelser kan samtidig bruges til at lære grammatik, for du får beskrivelser af fejlkategorier og mulighed for at slå op i IntoWords Ordbog (som er baseret på Den Danske Ordbog). Som noget unikt suppleres stave- og grammatikkontrollen af en funktion, som vejleder og træner dig i at sætte komma (kommaforslag). Du får forslag til rettelser, beskrivelser af fejlkategorier og mulighed for at slå ord op i Ordbogen. Når din tekst er kontrolleret for stave- og grammatikfejl, kan du også få kommaforslag til din tekst. Programmet fungerer sammen med læse- og skriveværktøjerne CD-ORD og IntoWords, når du skriver i Google Docs eller Word. Ekstra hjælp til brugere i læsevanskeligheder: Al tekst i Grammateket brugergrænseflade, ordforslag, forklaringer og information om ord kan læses op med syntetisk tale.

5 ORDBLINDHED & LST SIDE 5 Nu ved spansklæreren også, at IntoWords Cloud findes Hvordan får man udbredt IntoWords Cloud på skolen, så eleverne kan få læseog skrivehjælp i alle fag? På Støvring Gymnasium er Tina Søndergård Olesen og hendes læsevejlederkollega godt på vej, takket være en på én gang enkel og ambitiøs strategi for implementering. Af Bente Egelund Jensen, MV-Nordic bente@mv-nordic.com Alle lærere og elever på Støvring Gymnasium kender til IntoWords Cloud. Her fortæller lektor, SPS- og læsevejleder Tina Søndergård Olesen om gråzone-elever, uddannelse af faglærere og overraskende sidegevinster for både lærere og almindelige læsere. Fastholdelse af gråzone-elever I daglig tale kaldes de gråzone-elever, men i Ordblindetesten er de gule. I hver klasse sidder der rundt regnet 5 7 i den kategori, vi kalder gul. Og det er dybt frustrerende for os. For nogle af de elever, som er gule, kan jo opleve lige så mange vanskeligheder som de elever, der er regulært ordblinde. Men problemet er bare, at vi ikke på samme måde har et beredskab klar til dem, som er i gul zone. De kan ikke få tildelt it-rygsæk, og de får heller ikke automatisk medlemskab til Nota, konstaterer læse vejleder Tina Søndergård Olesen. Det var i udgangspunktet fastholdelsen af de gule elever, hun havde tanke på ved at brede IntoWords Cloud ud til alle lærere og elever på Støvring Gymnasium: Hvis vi så kan hjælpe dem med som minimum at få givet dem IntoWords Cloud, så kan vi i hverdagen hjælpe dem næsten på niveau med de ordblinde, konkluderer hun. Plan for implementering og spredning For at sikre, at IntoWords Cloud blev introduceret bredt for skolens lærere og elever havde Tina Søndergård Olesen sammen med sin læsevejlederkollega Karen E. Ørberg lagt en implementeringsplan i samarbejde med en formidlingskonsulent fra MV-Nordic: Vi sørgede for, og det var faktisk ret bevidst, at det ikke kun var os som læsevejledere, der var på rundtur i alle klasserne. Vi lavede et webinar for forskellige lærere også dem man normalt ikke vil forbinde med at skulle tage sig af læse-staveudfordringer, det kunne være biologilæreren, fortæller hun. Webinaret tjente to formål: Dels fik lærerne en lyngennemgang af IntoWords Cloud, så de kendte til programmet, dels havde de nu selv erfaringer med Vidste du at du kan komme på gratis webinar om CD-ORD og IntoWords? Du kan også få et skræddersyet webinar til din skole. Kontakt os eller læs mere på mv-nordic.com. webinar formen, da IntoWords Cloud henover de følgende to uger blev præsenteret for eleverne via webinarer i alle skolens klasser. Det gjorde, at de var trygge: Da de selv skulle stå for introduktionen, havde de selv været med til det før. Så var det ikke utrygt, fortæller Tina Søndergård Olesen. De lærere, der havde klassen den dag, skulle stå for webinaret. Jeg var selvfølgelig i huset på tilkaldehold. Og jeg tror simpelthen, det har været en stor fordel at få spredt budskabet det der med, jamen nu ved engelsk- og spansklæreren også, det findes. Positive sidegevinster for almindelige elever IntoWords Cloud er endnu et nyt tiltag på skolen. Men der er blevet taget godt imod programmet, mener Tina Søndergård Olesen: Folk syntes, at det var meget spændende. Og fx biologilæreren kan også se fidusen i det. Selv om de ikke nødvendigvis retter stavefejl, så synes de, at det er rart at få en forståelig tekst. Eleverne skal jo jonglere med nogle virkelig svære begreber, som det kan være svært at stave til også. Og så er der Mange læsevejledere drømmer om at få udbredt skolens læseog skrivestøtteværktøjer til alle lærere og elever. Tina Søndergård Olesen og hendes læsevejlederkollega er godt på vej... sproglærerne i fx kinesisk og fransk: Nogle gange, når de giver lektier for, vil de også gerne have, at eleverne kan få det læst op. At de lytter til det fremmedsprog, de nu engang skal lære. Jeg ved, at nogle kolleger gør det samme i spansk: Her vil du måske kunne lytte dig til, at der er en fejl, som øjnene ikke har fanget. Og det er klart, at de læse- og stavesvage bruger det. Men Tina Søndergård Olesen ser også en stribe sidegevinster for skolens elever bredt: Allerede nu kan vi se, at mange af de ikke-ordblinde har taget det til sig. Nogle er vanvittig gode til at skrive, men håbløse til kommatering. De kan undgå, at en hakkende kommatering ødelægger læsbarheden af deres tekster. Flere elever gør brug af OCR-funktionen (som gør tekst læsbar, red.), både dem der har brug for at få det læst op eller dem, der sidder med en låst pdf eller en gloseliste der kan være 1000 ting. Får man en almindelig pdf og har brug for nogle af elementerne i den, så bruger vi som lærere det også, konstaterer hun. Får du nyt nok? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyttig viden om: produktnyheder og opdateringer tips til brug aktuelle tilbud kurser og webinarer inspirerende artikler og meget mere Nyhedsbrevet udkommer ca. 1-2 gange om måneden, og du kan naturligvis til enhver tid framelde dig igen. TILMELD DIG VED AT SCANNE QR-KODEN ELLER PÅ FAKTA Implementering på Støvring Gymnasium 1. Alle 1. g-elever screenes for læse- og stavevanskeligheder (med mindre de allerede er testet ordblinde). Værktøjet hedder LINU. 2. Læsevejlederne følger op på elever, som viser tegn på vanskeligheder (personlige samtaler og eventuelt mere test). 3. IntoWords introduceres for alle lærere via et miniwebinar på et lokalt PR-møde. 4. Faglærerne er tovholdere for et IntoWords-webinar for alle elever i deres klasse. Læsevejlederen er på tilkaldevagt. 5. Læsevejlederen følger løbende op og samler erfaringer. 6. Forløbet evalueres efter et år.

6 SIDE 6 ORDBLINDHED & LST Nye skabeloner i IntoWords Cloud Fire nye Margit Gade-skabeloner til skrivning og analyse hjælper eleverne at med træne de udfordringer, de møder til afgangsprøverne. Alle fire skabeloner er markeret med sværhedsgrad 3, som er den højeste på skalaen. De er rettet mod elever eller brugere i udskolingen og bygger i flere tilfælde videre på allerede eksisterende skabeloner til elever på mellemtrin: Skriv en nyhedsartikel ud fra nyhedstrekanten Citater og henvisninger Hvorfor er det smart for ordblinde elever at bruge skabeloner? Fordi det stilladserer arbejdsprocessen for dem og viser dem, hvad de helt konkret skal gøre, når de skal skrive fx historier, noter og opgaver, siger Margit Gade kvinden bag Danmarks mest kendte og brugte samling af skabeloner. Eleven lærer at bruge den journalistiske nyhedstrekant som udgangspunkt for opbygningen af sin nyhedsartikel og støttes i sin skriveproces undervejs. Skabelonen bygger videre på skabelonen Nyhedsartikel henvendt til mellemtrin. Skabelonen lærer eleven, hvordan man korrekt laver citater og kildehenvisninger og kan derfor bruges på tværs af fag. Margit Gade: Skabeloner giver hjælp til at komme i mål Skriv en novelle ud fra berettermodellen Denne skabelon bygger videre på skabelonen Historie, men er mere rettet mod udskolingen. Eleven vil kunne genkende berettermodellen fra forskellige analyser af noveller, men her skal eleven bruge skabelonen som udgangspunkt under skrivning af sin egen novelle. Berettermodellen hjælper eleven med at strukturere handlingen, skabe indhold og få opbygget en spænding i novellen. Personkarakteristik Denne skabelon fører eleven igennem en klassisk personkarakteristik trin for trin. Skabelonerne til personkarakteristik findes både i et samlet dokument og opdelt i tre dele. Ved at dele opgaven i tre trin gøres den mindre kompleks for eleven. Find alle skabelonerne i apps-menuen i IntoWords Cloud Skabelonen er ikke en facitliste, men derimod en igangsætter til især skriveudfordrede elever. Skabelonen giver nogle grundelementer at holde sig til: Jeg ved godt, at elevens produkt kan blive lidt firkantet i starten. Men når eleven har brugt samme skabelon flere gange (det skal man altid!) begynder eleven at løsrive sig lidt og finde på andre formuleringer eller måder at arbejde på. Man kan sige, at der ligger en mesterlæretanke bag skabelonener. I starten er det måske lidt kopi-agtigt, men efterhånden skaber de deres egen tekst. Den helt store gevinst er, at eleven får afleveret noget og bliver ikke sat i situationen: jeg kom ikke i mål, jeg kom slet ikke i gang, jeg fik ikke lavet noget, fordi jeg ikke ved, hvad det er, jeg skal gøre. Der er ikke noget, der mere demotiverende for en elev, end at se andre blive færdige, når man ikke selv gør, siger Margit Gade. Skal din skole have en Ordpatrulje? Hvis I bruger MV-Nordics læse- og skriveværktøjer, støtter vi gerne op om jeres Ordpatrulje i form af fx: t-shirts til Ordpatruljens medlemmer plakater, som I kan hænge op på skolen og derved gøre opmærksom på Ordpatruljen kurser, hvor Ordpatruljen besøger MV-Nordic og får tips, råd, sparring og en god frokost Lyshøjskolen webinar, som vi kan tilpasse Ordpatruljens ønsker og behov LÆS MERE PÅ MV-NORDIC.COM/ORDPATRULJE Skoleleder Annette Hartøft (t.v.) og læsevejleder Lotte Ankjær Danielsen har sammen startet en Ordpatrulje på Lyshøjskolen. Ordpatruljen er et korps af superbrugere af CD-ORD og IntoWords, der giver deres LST-viden videre til skolens andre elever. Læs mere om Ordpatruljen på mv-nordic.com/dk/bloggen.

7 ORDBLINDHED & LST SIDE 7 Hvordan tilgodeser vi ordblinde unge i ungdomsuddannelserne? At læse, det er ligesom at have en lommeregner i hovedet. Man bliver bedre og bedre. Men når man ikke er så god til det, så er det lige som at have et stykke papir i hovedet. Af Helle Bundgaard Svendsen, Ph.d. og lektor i dansk på Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIA University College Sådan forklarede en ordblind elev i 4. klasse mig, hvordan han oplevede at læse. Det er næppe muligt at finde en bedre forklaring på, hvordan det føles at være ordblind. Samtidig finder man nok heller ikke en meget bedre argumentation for, at ordblinde elever skal have lov at bruge lommeregner, dvs. læse- og skriveteknologi, til læsning og skrivning netop fordi de ikke har en lommeregner i hovedet. LST i stedet for hjælpemidler Vi har tidligere brugt (og bruger stadig) begrebet it-hjælpemidler om de programmer og funktioner, ordblinde kan anvende til at kompensere deres læsning og skrivning. I artiklen her anvender jeg i stedet begrebet læse- og skriveteknologi (LST) (Arendal, Kongskov & Svendsen, 2016). Det gør jeg, fordi jeg ikke mener, at hjælpemidler er helt tidssvarende. For mig at se, så er læse- og skriveteknologi noget, vi alle bruger. Læse- og skriveteknologi er ikke et særligt hjælpemiddel, men en række funktioner, der kan støtte læsning og skrivning. Ordblinde elever har brug for at anvende andre, eller måske snarere flere, funktioner end elever, der ikke er ordblinde. De grundlæggende LST-funktioner er de funktioner, der er udviklet til ordblinde. Det er oplæsningsfunktionen, ordforslagsfunktionen, talegenkendelsesfunktionen og OCR-behandling. Men der findes desuden en række funktioner, der er alment stilladserende, som vi alle anvender, og som ordblinde kan have stor glæde af at anvende også. Det er fx stavekontrol, søgefunktion og oversætterfunktionen. Sværere tekster kræver nye strategier Når vi vejleder ordblinde elever på ungdomsuddannelserne, giver det derfor mening at have fokus på funktioner frem for programmer. Man kan som lærer og læsevejleder undersøge, hvilke vanske ligheder eleven støder ind i under læsning og skrivning, og dernæst hjælpe eleven med at anvende LST- funktioner, der kan stilladsere dem. På ungdomsuddannelserne møder eleverne nogle gange muren. De har klaret sig i grundskolen, men på ungdomsuddannelsen øges mængden af læsestof, ligesom teksternes sværhedsgrad øges markant. Det betyder, at elever der tidligere har klaret at leve op til kravene til læsning og skrivning, pludseligt ikke længere kan følge med. De får derfor brug for at udvikle nye læse- og skrivestrategier med brug af LST. Lærerens og/eller læsevejlederens vejledning kan altså med fordel have fokus på: 1) hvilke funktioner kan støtte eleven, 2) hvilke LST-strategier kan eleven have glæde af at udvikle. LST-strategier er de læse- og skrivestrategier, man baserer på anvendelsen af LST. LST på HF i Nørre Nissum På HF i Nørre Nissum har vi stort fokus på at understøtte LST. Det skyldes, at vi ønsker at skabe et inkluderende uddannelsesmiljø for gruppen af ordblinde elever. Vi ønsker gennem organisatoriske støttestrukturer at sikre, at de ordblinde elever, der allerede er maksimalt udfordrede i skolesammenhæng, ikke også skal kæmpe en ensom kamp med LST, der ikke virker, uforstående lærere, eller fx for at få særlige vilkår til eksamen. Alt dette skal de ikke selv sørge for, det tager vi hånd om som uddannelsessted. VI HAR DISSE TRE FOKUSOMRÅDER: 1. Skolen skal støtte op Skolen skal sikre en organisation, der støtter op om de ordblindes brug af LST. I Nørre Nissum har vi ansat en koordinator, som sikrer, at de ordblinde elever har de rammer, de har brug for. Fx at de har programmer til rådighed, at de har særlige vilkår til eksamen, og at der er en at gå til, hvis der er noget, der ikke fungerer i uddannelsen. Koordinatoren samarbejder med bibliotek, kontor, it, lærere, ledelse og læsevejleder, og fungerer som tovholder i samarbejdet. 2. Lærerne skal have viden Man skal sikre sig, at lærerne kender til LST og ved, hvordan de kan inddrage det i undervisningen eller som minimum tage hensyn til elevernes brug af det i den almene undervisning. I Nørre Nissum sikrer vi det gennem at have en ekspert i ordblindhed og LST i huset, som også fungerer som læsevejleder. Hendes opgave er at vejlede kolleger til pausemøder, men også holde oplæg for lærer gruppen. Hun sparrer desuden med koordinatoren og med ledelsen, når der er behov for det. Særligt fokus er på at sikre vidensflow om ordblindhed og LST ind i organisationen samt at sikre, at de ordblinde elever tager uddannelse på lige vilkår med resten af eleverne. Det betyder, at der er fokus på såvel konkret viden om ordblindhed og LST, Helle Bundgaard Svendsen og hendes elev, Katja. men også på at skabe et fælles værdisæt i perso nale gruppen, hvor læsning og skrivning med LST anses som ligeværdigt med læsning og skrivning uden, og hvor ordblindhed ses som både en begrænsning og en ressource i skolesammenhæng. 3. Eleverne skal udvikle LST-strategier Sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på, at de ordblinde elever får støtte til at udvikle deres LST-strategier. Hvis eleverne ikke tidligere har haft LST fra SPS, så søger vi it-instruktionstimer hjem, sådan at eleven kan få individuel vejledning i at anvende LST. Desuden arrangerer vi workshops, hvor de ordblinde elever lærer af hinanden. De organiseres sådan, at eleverne får mulighed for at vise hinanden, hvordan de bruger LST til deres skolearbejde. Vi inddrager desuden erfarne LST-brugere blandt eleverne, til at vise mindre erfarne elever gode tips og tricks. Det gør vi blandt andet med udgangspunkt i en af de centrale pointer i min ph.d.-afhandling, nemlig at der er et gab imellem den læsende lærer og den ikke-læsende elev, og at dette gab kan imødegås didaktisk gennem at lade elever og lærere, samt eleverne selv samarbejde om at udvikle nye LST-strategier, der kan støtte deres læse- og skriveudvikling (Svendsen, 2017 ). FAKTA I ph.d.-projektet Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen (Svendsen, 2016) fandt Helle Bundgaard Svendsen tre didaktiske aspekter af betydning for undervisningen af ordblinde elever. Her i artiklen sætter hun fokus på den ene af dem LST. De anbefalede tiltag eksemplificeres gennem praksiseksempler fra HF i Nørre Nissum, som siden 2006 har tilbudt et hf-forløb særligt tilrettelagte for ordblinde. Få inspiration til arbejdet med LST og LST-strategier Skan koden for link til Helle Bundgaard Svendsens Ph.d.-afhandling og forskningsartikler SKAN KODEN

8 SIDE 8 ORDBLINDHED & LST Bliv bedre til at bruge skrivehjælpen i CD-ORD og IntoWords med MiVo MiVo er en hjælp til elever og studerende, der fx skal lære deres nye hjælpemidler at kende eller lære at udnytte skrivehjælpen i deres værktøjer endnu bedre. Og til deres undervisere, der med MiVo hurtigt og effektivt kan introducere de studerende for den rette hjælp. MiVo fungerer som en virtuel træner, der gennem video er og øvelser guider ordblinde elever og studerende i at bruge forskellige strategier, som giver den bedste skrivehjælp i CD-ORD og IntoWords: Lydret stavning Brug af jokertegn Skriv ord i sætning En hjælp for både elev og lærer MiVo er også en hjælp til læreren, der mangler tiden til eller forudsætningerne for at implementere CD- ORD og IntoWords i skolehverdagen, idet programmet inde holder en lærerdel, der giver nem indsigt i, hvordan MiVo bruges. Med MiVo kan eleven træne på egen hånd i skolen eller derhjemme. Programmet er udviklet i samarbejde med kursusvirksomheden Ordblindetræning og bygger på den metode, Ordblindetræning bruger i deres ordblindeundervisning. Det, vi forsøger med MiVo, er at tage både lærer og elever i hånden i forhold til at beskrive og eksemplificere, hvad CD-ORD kan, og hvad eleven skal kunne for at anvende de her bestemte strategier. Thomas Mose fra Ordblindetræning læs hele artiklen på mv-nordic.com/dk/bloggen MiVo findes i dag i en version for elever i klasse og en version til elever og studerende fra 5. klasse og op. I forklarende videoer gennemgår Thomas Mose sprogets lydprincipper og viser strategierne bag skrivehjælpen her jokertegnet. Mød os på Facebook Giv os et like på MV-Nordic Danmark