PRESSTO. Sagt om Det eksplosive barn: 7. opdaterede og reviderede udgave. Børn gør det godt, hvis de kan.

Transkript

1 Sagt om Det eksplosive barn: At diskutere adfærdsproblemer hos børn i dag uden at nævne Ross W. Greene er ikke seriøst. Og så er det lige meget, om man er forælder, lærer, pædagog eller psykolog. Derfor er Det eksplosive barn en klassiker. Bo Hejlskov Elvén, psykolog, forfatter m.m. Bogen bærer stærkt præg af forfatterens store viden om praksis og teori... Metoden er enkel... og lige til at gå til. Grethe Andersen, Forum for Skoleledelse Jeg kan anbefale metoden som universalmiddel til at forbedre kommunkationen og dermed forholdet børn-voksne imellem. På tværs af en række forskellige diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers Syndrom, ODD, ikke-verbale indlæringsvanskeligheder, Tourettes Syndrom, OCD mv. reagerer børn med disse diagnoser ofte ens i en række af hverdagens situationer. De har svært ved at håndtere frustrationer og behov, der ikke opfyldes med det samme, de er ufleksible og har svært ved at omstille sig. I det daglige samspil med andre børn eller voksne reagerer de tit ved at eksplodere, når omverdenens krav og forventninger bliver for meget. Fælles Proaktiv Problemløsning er den første pædagogiske metode, der effektivt og synligt hjælper denne gruppe børn og unge. Ross W. Greene har forsket i emnet i en årrække, og hans erfaringer er her omsat til en praktisk brugsbog med masser af eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer metoden i hverdagen. Det eksplosive barn henvender sig til alle, der er i kontakt med børn herunder også børn, der reagerer ved at trække sig ind i sig selv og implodere. Metoden fører til langt færre konflikter i hverdagen, samtidig med at børnene lærer de nødvendige sociale færdigheder til at kunne begå sig i en stadig mere kompliceret verden. 7. opdaterede og reviderede udgave Lotte Gerdes, PRESSTO En ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der er ufleksible og let bliver frustrerede Ross W. Greene, ph.d., er grundlægger af og direktør for Lives in the Balance ( samt ophavsmand til Collaborative & Proactive Solutions-modellen (CPS) (på dansk: Fælles Proaktiv Problemløsning FPP). Dr. Greene er en efterspurgt konsulent, som udfører et stort arbejde både på almindelige skoler og i specialskoler, på psykiatriske sengeafdelinger, i boligområder og i ungdomsfængsler. Han holder foredrag over hele verden. Ross W. Greenes forskning støttes af the United States Department of Education, the National Institute on Drug Abuse, the Stanley Medical Research Institute og the Maine Juvenile Justice Advisory Group. Ross W. Greene har i mere end 20 år været medlem af fakultetet på Harvard Medical School og er i dag adjungeret lektor ved institut for psykologi på Virginia Polytechnic Institute and State University. Han er selv familiefar og bor i Maine, USA. Børn gør det godt, hvis de kan. Ross W. Greene

2 Ross W. Greene DET EKSPLOSIVE BARN En ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der er ufleksible og let bliver frustrerede Oversat af Lene Shannon

3 Til minde om Irving A. Greene

4 Dansk titel Ross W. Greene: Det eksplosive barn En ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der er ufleksible og let bliver frustrerede 7. reviderede udgave Amerikansk originaltitel Ross W. Greene: The Explosive Child A New Approach for Understanding and Parenting Easily Frustrated, Chronically Inflexible Children First published in American by HarperCollins Publishers, USA. Published in Danish by arrangement with HarperCollins Publishers and Licht & Burr Literary Agency, Copenhagen. Copyright 2017 Ross W. Greene og Forlaget Pressto ApS Oversættelse fra engelsk Lene Shannon Kopiering Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgiver Forlaget Pressto Store Kirkestræde 1, 4, 1073 Kbh. K telefon: mail: post@pressto.dk web: Omslag Lotte Lambæk Layout Lene Shannon Tryk CPI Books GmbH, Leck Printed in Germany 2017 ISBN-nummer Disclaimer Denne bog er udelukkende skrevet som kilde til information og bør ikke erstatte råd, vejledning eller vurdering fra professionelle inden for psykologisk rådgivning. Alle bestræbelser mulige er sat ind på at sikre, at denne bogs indhold er korrekt på tidspunktet for udgivelsen. Forfatteren og udgiveren fralægger sig ansvar for enhver uønsket bivirkning opstået som følge af anvendelse af de informatior, der er fremlagt i denne bog.

5

6 Indhold Forord af Bo Hejlskov Elvén: En pædagogisk klassiker...11 En note om den danske udgave...13 Forord af Ross W. Greene...15 Tak Vaffelscenen Børn gør det godt, hvis de kan Manglende færdigheder og uløste problemer At komme i gang Sandheden om konsekvenser De tre planer Plan B Problemer i paradis Nogen spørgsmål? Familieanliggender En dinosaur i bygningen Bedre AMFUP-skema Plan for problemløsning

7

8 Forord til den danske udgave En pædagogisk klassiker Af Bo Hejlskov Elvén, autoriseret psykolog D u holder en rigtig klassiker i hånden. En af de store pædagogiske milepæle. Det eksplosive barn er ikke kun en af de mest omtalte og elskede bøger om børn, den er også en milepæl inden for psykologisk teoridannelse om adfærdsproblemer. Første gang jeg stødte på Ross W. Greenes arbejde, blev jeg fuldstændig overvældet af, hvor tydeligt det humanistiske budskab fremstod. Det eksplosive barn var noget helt nyt. Det var en bog om en humanistisk tilgang til adfærdsproblemer hos børn, hvor man ikke kun fokuserede på, hvad vi ikke bør gøre, men hvor man beskrev en mængde metoder, som næsten hvem som helst kan udføre. Og de blev ikke kun fremført med humanistiske argumenter, men med base i forskning og den neuropsykologi, som samtidig var på vej frem på alle fronter inden for pædagogik og psykologi. Og selvom bogen kom med et helt ny perspektiv, passede den lige ind i en dansk pædagogisk tradition. Den humanistiske pædagogiske tradition i Danmark startede med de helt store, Kierkegaard og Grundtvig, og har altid ligget som en undertone i den pædagogiske debat. I de senere årtier har pædagoger som Jesper Juul og Erik Sigsgaard holdt den humanistiske fane højt ud fra helt forskellige udgangspunkter både videnskabeligt og pædagogisk. Sideløbende har der dog været flere retninger, inden for hvad man skulle kunne kalde en antihumanistisk pædagogik, som hver især har haft vidt forskellige, videnskabeli- 11

9 Forord Bo Hejlskov Elvén ge og pædagogiske udgangspunkter. Forskellen mellem de to skoler er, at humanisterne går ud fra, at børn gør deres bedste og bare skal have støtte og vejledning for at udvikles så godt, de nu kan, mens det, vi kan kalde antihumanisterne tager udgangspunkt i, at børn skal styres og påvirkes for at udvikle sig i den retning, vi ønsker. Denne opdeling går på tværs af de teoretiske skel, vi ellers plejer at tale om i pædagogikken og psykologien. Den lange danske humanistiske tradition er unik i hele verden. Derfor burde vi i Danmark have et forspring, når det handler om at tage humanistisk pædagogisk forskning til os. Men sådan er det desværre ikke. Mens resten af verden er i gang med at flytte sig mod en humanistisk pædagogik, ikke mindst på grund af Ross W. Greenes arbejde, er tonelejet i Danmark blevet hårdere. Vi taler betydeligt mere om at sætte grænser, i magtanvendelsesbekendtgørelsen er muligheden for at bruge vold mod børn blevet udvidet, og ord som curlingforældre er blevet en så integreret del af debatten, at vi tror, at det beskriver en virkelig forældrestil. Ross W. Greene tog i den første udgave af Det eksplosive barn fat i den forskning, som allerede eksisterede, og som var brudt igennem i 1990 erne, og udviklede egentlige pædagogiske metoder som alternativ til den behaviorisme, der var stort set enerådende i den engelsksprogede verden. Han gjorde den lidt langhårede forskning til noget, forældre og pædagoger uden videre kunne tage fat i og lykkes med uden at behøve flere års fordybning. Det i sig selv er en bedrift. Men han gjorde også den humanistiske pædagogik tilgængelig for både forældre og pædagoger på en måde, så han er svær at komme uden om. At diskutere adfærdsproblemer hos børn i dag uden at nævne Ross W. Greene er ikke seriøst. Og så er det lige meget, om man er forælder, lærer, pædagog eller psykolog. Derfor er Det eksplosive barn en klassiker. Og derfor kan jeg kun ønske dig god fornøjelse med at læse bogen! 12

10 En note om den danske udgave Både i de mere teoretiske afsnit og i de mange eksempler på dialoger og problemstillinger, som bogen er fuld af, tager Ross W. Greene udgangspunkt i en amerikansk virkelighed og hverdag. Umiddelbart er der en række forskelle: Amerikanske forældre (og skoler) gør i udstrakt grad brug af konsekvenspædagogik, belønninger eller straffe i form af f.eks. husarrest, eftersidning, tidsbegrænset bortvisning fra skolen mv. I en række delstater er det fortsat tilladt fysisk at afstraffe børn, og religion spiller for mange mennesker en langt større rolle end herhjemme. Derfor kan enkelte eksempler og dialoger umiddelbart virke lidt kunstige i en dansk optik: Sådan gør vi da ikke herhjemme, eller sådan taler vi da ikke til hinanden. Men forskellen er kun overfladisk, for problemstillingen er grundlæggende den samme: Hvordan opdrager vi bedst muligt vores børn hvad enten de har særlige udfordringer eller ej til at blive selvstændige, socialt velfungerende og robuste, så de kan klare sig bedst muligt i livet, og hvordan gør vi det uden brug af skældud og straf, men ved at behandle det enkelte barn med respekt? Derfor har vi valgt at bibeholde eksempler og dialoger i stedet for at forsøge en fordanskning, der nemt ville kunne virke lige så kunstig. Bogen hviler naturligvis også på den forudsætning, at den voksnes ønsker og forventninger i forhold til barnet også er til barnets bedste det vi herhjemme kalder barnets tarv og ikke overstiger dets evner. Det ligger derfor uden for bogens rammer, at forældre og andre voksne med nær tilknytning til et barn kan have ønsker, der tilsidesætter barnets tarv. Det kan for eksempel være urimelige krav om pasning af mindre søskende en stor del af døgnet, fordi en af 13

11 En note om den danske udgave forældrene, eller dem begge, ikke magter at løfte ansvaret, for eksempel på grund af afhængighed af stoffer, alkohol eller andet. I sådanne situationer vil den fremgangsmåde, der her bliver skitseret som Plan B, kunne virke manipulerende, da metoden tager udgangspunkt i, at der skal findes en løsning, der tilgodeser begges parters behov. Derfor er det her som i alle andre sammenhænge vigtigt, at man reflekterer over de forventninger eller ønsker, man har til sit barn, og hvorvidt disse ønsker er rimelige, realistiske og i overensstemmelse med barnets tarv. Rigtig god fornøjelse med læsningen og med at lære en enkel, men virkningsfuld måde at opdrage sit barn på og hjælpe det med de særlige udfordringer, det har fået her i livet. Bjarke Larsen Forlaget Pressto 14