LOKALPLAN Boligområde, Hovensvej Aabybro

Transkript

1 LOKALPLAN Boligområde, Hovensvej Aabybro

2 Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Jammerbugt Kommune & Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos Jammerbugt Kommune & COWI Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen Toftevej Aabybro Tlf Forsidebilledet viser afgrænsning af lokalplanområdet

3 Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...10 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder...17 Servitutter...17 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...29 Vedtagelse...31 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...33 Støj fra erhverv, Bilag B *...41 Parkeringsnormer, Bilag F *...43 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når 4

5 Redegørelse offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 34 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 5

6 Redegørelse 6

7 Redegørelse Bi sp eh av en Ho ve ns ve j Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro. Det nye boligområde, som lokalplanen åbner op for, vil komme til at bestå af åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse med én bolig eller sammenbyggede parcelhuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse). 7

8 Redegørelse Konkret giver planen mulighed for, at der kan opføres op til 18 parcelhusbebyggelser. Alternativt kan hver parcelhusgrund bebygges med et dobbelthus, hvis grunden er over 800 m². Der kan i lokalplanområdet maksimalt opføre 36 boliger. Hertil kommer den eksisterende bebyggelse på ejendommen Hovensvej 63. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den nordlige del af Aabybro, vest for Hovensvej. Lokalplanområdet omfatter matrikelnummer 7a Åby By, Åby. I alt omfatter lokalplanområdet ca. 4,2 ha. Lokalplanområdet anvendes i dag til jordbrugsformål. Herudover er der i området en eksisterende landbrugsbebyggelse, som anvendes til privat børneinstitution for 0-6 årige børn. Området overføres til byzone med den endelige vedtagelse af Lokalplan ,. Området bliver vejbetjent fra Hovensvej som vist i princippet på Bilag 2. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet grænser mod øst op til Hovensvej og mod vest og nord grænser området op til det åbne land. Mod syd grænser lokalplanområdet op til det eksisterende boligområde ved Bispehaven. Dette boligområde er omfattet af Lokalplan 1.73 (etape 1) og Lokalplan 1.78 (etape 2). Lokalplan Lokalplan 1.78 Lokalplan 1.73 Oversigt over lokalplanlagt naboområde 8

9 Redegørelse I forbindelse med etablering af en ringvej nord om Aabybro forventes det, at Hovensvej udvides. Vejen skal være med til at forbedre vejadgangen til nye boligområder i den nordlige del af Aabybro. Vejreservationen fremgår af Helhedsplanen og af Masterplan for Aabybro. Lokalplanens indhold Delområder Området deles op i tre delområder - Delområde I, II og III. Delområde I har et samlet areal på ca m² Delområde II har et samlet areal på ca m² Delområde III har et samlet areal på ca m² Boligbebyggelsen i Delområde I må kun bestå af åben-lave boliger som parcelhuse med én bolig eller sammenbyggede parcelhuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse). I Delområde I giver planen mulighed for, at der kan opføres op til 18 parcelhusbebyggelser. Alternativt kan hver parcelhusgrund bebygges med et dobbelthus, hvis grunden er over 800 m². Der kan i delområdet maksimalt opføre 36 boliger. Delområde II kan anvendes til bolig, herunder til institution. Delområdet omfatter den eksisterende bebyggelse, der i dag er på ejendommen Hovensvej 63. Delområde III udlægges til rekreative formål i form af fælles friareal. Desuden omfatter delområdet også et 5 meter bredt areal langs Hovensvej. Dette areal kan beplantes, evt. med solitære træer eller med et beplantningsbælte. Disponering af området fremgår af Bilag 2. Udstykning og byggemuligheder Parcelhusgrundene i Delområde I får en størrelse på mellem ca m². Ejendomme til sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse) skal have en grundstørrelse på mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for den enkelte ejendom i Delområde I. I Delområde II kan der ikke ske yderligere udstykning. I delområdet 9

10 Redegørelse kan der opføres yderligere bebyggelse, og bebyggelsesprocenten er 12 for delområdet som helhed. Der kan i både Delområde I og II bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter. Boligbebyggelsen i Delområde I og II skal placeres mindst 5,0 meter fra vejskel og 5,0 meter fra naboskel, hvis der bygges i to etager. Byggeri i én etage skal placeres 2,5 meter fra naboskel. At boligbebyggelsen i to etager placeres mindst 5,0 meter fra naboskel begrundes med at indsigtsgener for naboerne herved mindskes. I Delområde III kan der ikke udstykkes eller opføres bebyggelse. Dog kan der etableres tekniske anlæg, legeredskaber og lignende. Veje, stier og vejbetjening Lokalplanområdet vejbetjenes via indkørsler fra Hovensvej. Vejene anlægges med en kørebanebredde på 6,0 meter, og der udlægges ligeledes plads til fortov i den ene side af vejen. Udlæg af veje fremgår af Bilag 2. Kørebaner skal fremtræde i fast belægning i form af asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hver enkelt delområde. Der udlægges areal til stiforbindelse mellem vendepladser i Delområde I. Desuden udlægges der areal til stier, der giver adgang til Bispehaven og til området nord for lokalplanområdet. Stier indenfor lokalplanområdet anlægges med et færdselsareal på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Stierne fremgår af Bilag 2. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Habitatdirektivet Natura 2000-områder Lokalplanområdet ligger udenfor Natura 2000-områder. Lokalplanområdet ligger ca. 1,5 km sydvest for Natura 2000-område nr. 12 Store 10

11 Redegørelse Vildmose. Området rummer et værdifuldt fugle- og dyreliv og en del sjældne planter. Det vurderes, at fugle- og dyreliv og de sjældne planter i Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af realiseringen af nærværende lokalplan. Vurdering er, at anvendelsen til boligområde ikke vil give gener i forhold til Natura 2000-området. Bilag IV arter i forhold til EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer indenfor et af de udpegede Habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved arealet. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved eller på og omkring arealet kan være: Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus Odder er optaget på rødlisten 1997 som sårbar. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter på og omkring arealet. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til arealet. Jammerbugt Kommune vurderer herefter, at projektet inden for lokalplanområdet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger i lokalplanområdet som vurderes at være levested for flagermus. Der fældes ikke meget store træer indenfor området. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med projektet inden for lokalplanområdet, der kan være til skade for Bilag IV-arter. 11

12 Redegørelse Detailhandel Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Museumsloven Der kan ikke etableres detailhandel indenfor lokalplanområdet. Beskyttet natur Der er ikke registreret 3 beskyttet natur indenfor lokalplanområdet (Naturbeskyttelseslovens 3). Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Bek. om udpegning af drikkevandsressourcer Jævnfør bekendtgørelse nr af 26. november 2014 om udpegning af drikkevandsressourcer er lokalplanområdet beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger ikke inden for indvindingsopland til et alment vandforsyningsanlæg. 12

13 Redegørelse Kommuneplanen (Helhedsplanen) Rammer Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommuneplanrammerne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillæg 34 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Fjernbeskyttelseszone og indsigtskile - retningslinje 7.8 Jf. retningslinje 7.8 i Helhedsplan13 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af beskyttelseszoner for kirker i dette tilfælde i forhold til Aaby Kirke samt Biersted Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Biersted Kirke ligger højt placeret i landskabet og der er stor afstand mellem kirken og boligområdet, hvorfor det er vurderet, at bebyggelse af lokalplanområdet ikke vil få negativ indvirkning på Biersted Kirkes synlighed i landskabet. Den vestligste del af lokalplanområdet ligger i en af indsigtskilerne til Aaby Kirke. Aaby Kirke er beliggende ca. 400 meter sydvest for lokalplanområdet. Da der er forholdsvis stor afstand mellem kirken og boligområdet, og da der allerede er eksisterende bebyggelsen mellem boligområdet og kirken, er det vurderet, at bebyggelse inden for lokalplanområdet ikke vil få negativ indvirkning på Aaby Kirkes synlighed i landskabet. Lavbundsarealer - retningslinje 10.1 Dele af lokalplanområdet ligger indenfor Helhedsplanens udpegede "lavbundsarealer". I retningslinje 10.1 "Lavbundsarealer" er der oplistet, at der ved byggeri og anlæg skal tages højde for en evt. vandstandsstigning. Planområdet er beliggende i et område, hvor der ingen risiko er, og 13

14 Redegørelse Parkeringsvedtægt det vurderes derfor, at realisering af lokalplanen ikke påvirkes af vandstandsstigninger. Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. For åben-lav bebyggelse (parcelhuse og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. Miljøforhold For daginstitutioner fastsætter P-normen, at der skal etableres 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy ningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. For énfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra bestemmelserne om tilslutning. Kloakering Bebyggelsen skal separatkloakeres. Regnvand skal forsinkes inden afledning. Jordforurening Der er konstateret en forurening i forbindelse med etablering af legeplads på matriklen. Denne fjernes ved bortgravning og placeres formentlig et andet sted på matriklen (udenfor legeområde). Udvidelse eller ændring af legeplads på arealet vil derfor kræve ansøgning i henhold til Jordforureningsloven Såfremt der, i forbindelse med jordarbejder, konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Området ligger udenfor områdeklassificeringen. 14

15 Redegørelse Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 442 af 13/5/2016 er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Ejendomme indenfor 300 meter fra den kommende byzonegrænse: Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Inden for 300 meter fra den kommende byzonegrænse er der otte landbrugsejendomme: Kærvej 74: Der er registrereret 4 heste på ejendommen Kærvej 79: Der er ingen dyr registreret Kærvej 83: Der er ingen dyr registreret Østergade 130: Der er ingen dyr registreret Hovensvej 40: Der er ingen dyr registreret Hovensvej 63: Der er registreret 2 grise mellem 7 og 32 kg Hovensvej 81: Der er ingen dyr registreret Nørre Hovensvej 58: Der er ingen dyr registreret Der er tilladelse/godkendelse til et mindre dyrehold på ejendommene Kærvej 74 og Hovensvej 63. Der er ikke registreret dyrehold på de resterende ejendomme. 15

16 Redegørelse Det er vurderet, at disse førnævnte landbrugsejendomme ikke vil få betydning i forhold til lokalplanområdet. Hvis man vil udvide, ændre eller etablere et landbrug med dyrehold, skal kommunen foretage en vurdering, og der vil skulle ske en anmeldelse til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder (3 DE for mink), skal etableringen/udvidelsen/ændringen vurderes og godkendes særskilt af kommunen. Kommune vil hermed vurdere om udvidelsen, ændringen eller etableringen kan ske. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Kommunen vil således skulle vurdere på følgende forhold: Er der brugt den bedste tilgængelige teknik? Sker der en forøget ammoniakfordampning? Hensynet til de landskabelige værdier Afstande til natur, naboer m.m. Påvirkning af grundvand, overfladevand, jord Eventuelle gener for naboer i forhold til lugt, støj, støv, flue og lys gener m.v. Ved udvidelser af landbrugsejendomme, som ligger mere end 300 meter fra lokalplanen, kan der desuden blive stillet skærpede krav i forbindelse med udvidelse, eksempelvis krav til lugt-, støj-, støv-, flue gene m.v. og der vil skulle laves samme vurdering som indenfor de 300 meter fra den kommende byzonegrænse. Miljøvurdering af planer og programmer Størrelsen af dyreholdet og dyretypen er afgørende for, om der kan gives tilladelse/godkendelse til etablering, udvidelse, eller ændring af et landbrug. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer, kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i 16

17 Redegørelse forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at: Der er tale om, på et mindre areal, at foretage en naturlig bebyggelsesmæssig videreudvikling af Aabybro By, Der er tale om boliger i tilknytning til allerede eksisterende boligområder i Aabybro By, Påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, De arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, og Området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Vurdering af bæredygtighed Konkret giver mulighed for, at der kan opføres op til 18 parcelhusbebyggelser. Alternativt kan hver parcelhusgrund bebygges med et dobbelthus, hvis grunden er over 800 m². Der kan i Delområde I maksimalt opføre 36 boliger. Hertil kommer den eksisterende bebyggelse på ejendommen Hovensvej 63. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. I lokalplanområdet er der kollektiv varmeforsyning. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/solceller på bygningerne, men der stilles ikke krav herom. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om placering på grunden. Lokalplanområdet er separatkloakeret. Overfladevand kan ledes væk uden pumper, hvorimod en del af spildevandet skal pumpes til hovedkloakken. Overfladevand skal forsinkes inden det ledes til hovedkloakken. 17

18 Redegørelse Lokalplanen indeholder bestemmelse om anlæggelse af flere stier, der forbinder området med byen og det åbne land. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Servitutter får i alt 59 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene ligger over det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Lov om private fællesveje Nye veje og stier må ikke anlægges før vejmyndigheden har godkendt et detailprojekt for vej- og stianlæggene. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TVkabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 7a Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om vej mv, Vedr 7A Tinglyst: Titel: Dok om grøft mv, Vedr 2B Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. 18

19 Planbestemmelser Lokalplan Bispehaven Hovensvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 19

20 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området anvendes til boligformål, 2. Område og zonestatus 1.2 at området vejbetjenes fra Hovensvej. 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 7a samt alle parceller, der efter den 6. december 2016 udstykkes fra den nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i Delområde I, II og III som vist på Bilag Arealanvendelse 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres hele arealet til byzone. 3.1 Anvendelse, Delområde I Boliger (åben-lav), herunder sammenbyggede parcelhuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse) Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.2 Anvendelse, Delområde II Boliger (åben-lav), herunder institution Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.3 Anvendelse, Delområde III Rekreative formål Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.4 Boligtæthed Boligbebyggelsen i Delområde I må kun bestå af åben-lave boliger som parcelhuse med én bolig eller sammenbyggede parcelhuse med 20

21 Planbestemmelser lodret lejlighedsskel (dobbelthuse). I Delområde I må der højest opføres op til 18 parcelhusbebyggelser. Alternativt kan hver parcelhusgrund bebygges med et dobbelthus, hvis grunden er over 800 m². Der kan i delområdet maksimalt opføre 36 boliger. Indenfor Delområde II må der højest opføres 1 boligbebyggelse af typen åben-lav. Der kan ikke opføres boligbebyggelse i Delområde III. 3.5 Småerhverv Der kan indenfor de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afledte parkeringbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygnings karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Virksomheder, der kan etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. 4. Udstykning 4.1 Delområde I Området skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 700 m² og højest 1450 m², i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på Bilag 2. Ejendomme til sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel (dobbelthuse) skal have en grundstørrelse på mindst 400 m² pr. bolig. 4.2 Delområde II og Delområde III Der kan ikke ske yderligere udstykning indenfor delområderne. 21

22 Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Afstand til vejskel, Delområde I og II Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 meter fra vejskel. 5.2 Bebyggelsens placering, Delområde I og II Reguleres af det til enhver tid gældende Bygningsreglement for småhuse. 5.3 Bebyggelsens placering, Delområde I og II Ny boligbebyggelse i to etager må ikke placeres nærmere naboskel end 5,0 meter. Ny boligbebyggelse i én etage må ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter. 5.4 Bebyggelsesprocent, Delområde I Bebyggelsesprocent for åben-lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.5 Bebyggelsesprocent, Delområde II Bebyggelsesprocenten er 12 for delområdet som helhed. 5.6 Etager, Delområde I og II Bygninger må maksimalt opføres i to etager. 5.7 Kælder, Delområde I og II Kældre må maksimalt have en højde på 1,25 meter over terræn. 5.8 Bygningshøjde, Delområde I og II Højde maksimalt 8,5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet. 5.9 Facadehøjde, Delområde I og II Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone eller til skæring mellem ydervæg og tag Bebyggelsens placering og omfang, Delområde III Bortset fra tekniske anlæg og legeredskaber må området ikke bebygges. 22

23 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som teglsten med blank mur eller murværk, der er pudset eller vandskuret, og evt. malet eller indfarvet i en farve. Desuden kan facader udføres i træ, beton, stål eller facadeplader. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/carport/udhus i træ, må der ikke udvendigt anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, fx zink eller glas. 6.3 Taghældning, sekundære bygninger Sekundære bygninger som carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivehuse o.l, kan have en anden taghældning end boligbebyggelsen. 6.4 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer såsom glasserede og ædelengoberede tagsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. Der kan opsættes solcelleanlæg på tagene i lokalplanområdet. 6.5 Skilte Skiltning og reklamering må ikke finde sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. Der kan ikke opsættes skilte i Delområde III. En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. 23

24 Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fællesareal mod Hovensvej Ved vejskel mod Hovensvej udlægges der et 5,0 meter bredt areal. Arealet er beliggende i Delområde III, se Bilag 2. Arealet kan evt. beplantes med solitære træer, eller der kan evt. etableres et beplantningsbælte. Arealet er udlagt for at sikre en vis afstand til Hovensvej, som på sigt skal ændres og gøres bredere. 7.2 Ubebyggede arealer, Delområde II I Delområde II kan der ikke indrettes legeplads til den eksistrende institution tættere på nabo- og vejskel end 12,0 meter. Dette gælder dog ikke vejskel mod Hovensvej. 7.3 Hegn Hegn i skel skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Hegn må ikke overstige 1,8 meter i højden. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,40 meter fra skellinjen mod veje og stier og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen. Der må opstilles faste hegn omkring terrasser mv. i en højde på maksimalt 1,8 meter. I Delområde II kan der omkring institutionens legeplads opsættes trådhegn med en højde på maksimalt 1,8 meter. I Delområde II er der desuden mulighed for at opsætte et fast hegn i form af et støjhegn. Støjhegnet må have en højde på maksimalt 2,5 meter. Støjhegnet i Delområde II kan være med til at afhjælpe evt. støjgener fra institutionen. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.4 Terrænreguleringer Efter færdiggjort byggemodning i Delområde I og II må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,00 meter. 24

25 Planbestemmelser Der må ikke uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune foretages terrænreguleringer på mere end +/-0,50 meter i forhold til det eksisterende terræn. Der kan dog foretages terrænreguleringer i forbindelse med anlæggelse af stier mv. Dog kan der i Delområde II etableres voldanlæg i forbindelse med evt. støjdæmpning. Voldanlæg må maksimalt have en højde på 4,0 meter. Evt. voldanlæg skal placeres udenfor indhegning til institution. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt i Delområderne I og III. 7.5 Fælles friareal Der udlægges ét fælles friareale for hele lokalplanområdet som angivet på Bilag 2. Det fælles friareal er beliggende i Delområde III. 7.6 Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.7 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/carport hertil. 7.8 Oplag, Delområde III Indenfor Delområde III må der ikke parkeres, henstilles køretøjer m.v. eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.9 Befæstelse af veje og stier Veje skal være befæstet med følgende materiale: sort asfalt eller betonsten. Stierne skal anlægges med en belægning af grus, flis, græs eller lignende. Der skal anvendes samme form for belægning i hvert enkelt delområde. Dette er gældende for både veje og stier. Veje, fortove, P-båse og stier skal hver for sig udføres i materialer, 25

26 Planbestemmelser der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. 8. Veje, stier og parkering 7.10 Belysning Lyskilder på de ubebyggede arealer skal være i designmæssig harmoni med hinanden. Belysningsarmaturer skal højde- og udformningsmæssigt tilpasses deres forskellige funktion langs hhv. veje og stier. 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Hovensvej som vist i princippet på Bilag Veje Vejforløbet inden for lokalplanområdet skal udføres i princippet som vist på Bilag 2. Med 'i princippet' menes, at veje kan flyttes indtil nogle meter ved udarbejdelsen af det endelige vejprojekt. Veje skal anlægges med belysning samt i henhold til vejlovgivningen. Boligvejene indenfor lokalplanområdet udlægges i en bredde af mindst 10,0 meter med en kørebanebredde på mindst 6,0 meter. Der skal endvidere anlægges 2,0 meter bredt fortov i den ene side af vejen samt en rabat på 2,0 meter i den anden side af vejen. Veje skal anlægges med belysning samt i henhold til vejlovgivningen. 8.3 Stier Stierne a-b udlægges med en bredde på 5,0 meter. Stierne anlægges med en stibelægning på mindst 2,0 meter og 1,5 meter rabat i hver side. Resterende stier indenfor lokalplanområdet udlægges med en bredde på 4,0 meter. Stierne anlægges med en stibelægning på mindst 2,0 meter og 1,0 meter rabat i hver side. Stier fremgår af Bilag Parkering For åben-lav bebyggelse (parcelhuse og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. 26

27 Planbestemmelser For daginstitutioner fastsætter P-normen, at der skal etableres 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Kloak Bebyggelsen skal separatkloakeres. Regnvand skal forsinkes inden afledning. 9.4 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner over 1,00 meter i diameter, må ikke etableres inden for lokalplanområdet. 9.5 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For énfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.6 Renovation og affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området, Delområde I Inden for Delområde I må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 (se Bilag A). 27

28 Planbestemmelser De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området, Delområde II Inden for Delområde II må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-3 (se Bilag A). 11. Grundejerforening De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerne kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, stamveje, boligveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 11.4 Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt 28

29 Planbestemmelser varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/Ss anvisning Veje Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før veje med belysning er anlagt i overensstemmelse med pkt Stier Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før stier er anlagt i overensstemmelse med pkt Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt Lokalplan og byplanvedtægt 14. Servitutter Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. 29

30 Planbestemmelser Lokalplanen I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når ind sigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 30

31 Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 16. februar På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør Vedtagelse er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelse i Jammerbugt Kommune den 22. juni På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 27. juni 2017, fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 31

32 Planbestemmelser 32

33 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risiko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) 33

34 Bilag A: Erhvervskategorier Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forure ningsbegræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 34

35 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l

36 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l

37 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning

38 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 38

39 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 39

40 Bilag B: Støj fra erhverv 40

41 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 41

42 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 42

43 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse Fritliggende enfamiliehuse Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse Etageboliger og lignende. Ungdomsboliger, kollegier mv. Plejehjem, ældreboliger mv. P-norm 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 43

44

45 Matrikelkort: Bilag 1 Bispehaven Hovensvej Signatur: Lokalplangrænse m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen 45

46

47 Arealanvendelse: Bilag 2 I III III a II b III a I b III Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse Vejadgang Sti Mål 1: m Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen 47

48 Oversigtskort Mål 1: