LOKALPLAN Boligområde, Skovparken Aabybro

Transkript

1 LOKALPLAN Boligområde, Skovparken Aabybro

2 Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Jammerbugt Kommune & Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos Jammerbugt Kommune & COWI Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Tlf Forsidebilledet viser luftfoto af lokalplanområdet

3 Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...12 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder...20 Servitutter...20 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...34 Vedtagelse...37 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...39 Støj fra erhverv, Bilag B *...47 Støj fra trafik, Bilag C *...49 Parkeringsnormer, Bilag F *...51 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 Illustrationsskitse...Bilag 3 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at 4

5 Redegørelse komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 25 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 5

6 Redegørelse 6

7 Thomasmindevej Redegørelse Kattedamsvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro. De nye boligområder, som lokalplanen åbner op for, vil komme til at bestå af både åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse samt af tæt-lav bebyggelse. Tæt-lav bebyggelse kan bl.a. være række-, kæde- eller 7

8 Redegørelse dobbelthuse. Planen giver konkret mulighed for at bygge seks boligbebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse) samt 30 tæt-lave boligbebyggelser. I en del af lokalplanområdet er der mulighed for, at der enten kan bygges tre boligbebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse) eller ni tæt-lave boligbebyggelser. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Aabybro, mellem Thomasmindevej og Kattedamsvej. Området afgrænses mod øst af Østre Hovensvej og mod vest af det nye boligområde i Skovparken. Lokalplanområdet omfatter matrikelnummer 36b og 51b Åby By, Åby. I alt omfatter lokalplanområdet ca. 4 ha. Størstedelen af området har tidligere været anvendt landbrugsmæssigt. En mindre del af lokalplanområdet har tidligere også været anvendt til hundetræningsbane samt saltoplag for kommunens materielgård. Dog har lokalplanområdet de seneste år ligget hen som et areal uden egentlig anvendelse. Området er overført til byzone med den endelige vedtagelse af Lokalplan , Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro. Denne lokalplan er vedtaget i Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet grænser mod øst op til den nye Aaby Skov, der er et 65 hektar stort skovområde. Området fungerer som rekreativt område for borgere og turister i Jammerbugt Kommune. I skovområdet er der bl.a. etableret en hundeskov, naturlegepladser, bål- og grillpladser samt stinet. Længere mod nordøst ligger Store Vildmose, der er et enestående og storslået naturområde. Vildmosen er i dag en blanding af opdyrkede arealer som dels anvendes til landbrugsjord, dels til afgræsning af kreaturer, men der findes stadig ca. 450 ha mosearealer. Mod vest grænser lokalplanområdet op til et boligområde, der er omfattet af Lokalplan se efterfølgende kort. 8

9 Redegørelse I forbindelse med etablering af en ringvej nord om Aabybro forventes det, at Østre Hovensvej udvides. Vejen skal være med til at forbedre vejadgangen til nye boligområder i den nordlige del af Aabybro. Lokalpla n Lokalpla n Oversigt over lokalplanlagt naboområde. Lokalplanens indhold Delområder Lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres tre områder med boliger - Delområde I, II og III. I Delområde I kan der opføres boliger af typen tæt- lav (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende former for sammenbyggede boliger). I Delområde II kan der opføres boliger af typen åben- lav (parcelhuse). I Delområde III kan der opføres enten ni bebyggelser af typen tæt-lav (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende former for sammenbyggede boliger) eller tre boliger af typen åben- lav (parcelhuse). Delområde IV og V udlægges til rekreative formål i form af fælles friareal. Disponering af området fremgår af Bilag 2 og Bilag 3. 9

10 Redegørelse Udstykning og byggemuligheder Parcelhusgrundene får en størrelse på mellem m². Bebyggelsesprocent for tæt-lav bebyggelse i Delområde I fastsættes til maksimalt 30 for den enkelte ejendom. Årsagen til den lavere bebyggelsesprocent er, at det er ønsket at bevare den åbne struktur området har, og det er ligeledes ønsket at bevare en vis visuel kontakt til Aaby Skoven. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for den enkelte ejendom i Delområde II. I Delområde III er bebyggelsesprocenten 30 for den enkelte ejendom uanset om der bygges boliger af typen tæt-lav eller åben-lav. Der kan i både Delområde I, II og III bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter. Boligbebyggelsen i Delområde II skal placeres mindst 5,0 meter fra vejskel og 5,0 meter fra naboskel, hvis der bygges i to etager. Byggeri i én etage skal placeres 2,5 meter fra naboskel. At boligbebyggelsen i to etager placeres mindst 5,0 meter fra naboskel begrundes med at indsigtsgener for naboerne herved mindskes. I Delområde IV og V kan der ikke udstykkes eller opføres bebyggelse. Veje, stier og vejbetjening Delområde I vejbetjenes via stamvejen med indkørsel fra Østre Hovensvej. Delområde II og III vedbetjenes via nord-sydgående stamvej/ fordelingsvej Skovparken. Derudover er der i området mindre blinde boligveje, der vejbetjener den enkelte ejendom. Stamvejene/fordelingsvejene anlægges med en kørebanebredde på 6,0 meter, og de mindre boligveje anlægges med en kørebanebredde på 5,5 meter. Ved stamvejene/fordelingsvejene udlægges der ligeledes plads til fortov i den ene side af vejen. Udlæg af veje fremgår af Bilag 3. Kørebaner skal fremtræde i fast belægning i form af asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hver enkelt delområde. 10

11 Redegørelse Der udlægges areal til stiforbindelse fra vendeplads i Delområde II samt ved indkørsel til Delområde II. Stiforbindelserne giver adgang til de grønne fælles friarealer og naboområder. Stier indenfor lokalplanområdet anlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel Illustration af området med tæt-lav boligbebyggelse LOKALPLANS INPUT SAG: Nørresundby Boligselskab SKOVKROGEN EMNE: Perspektiv DATO: SIGN.: SN REV. DATO: SAGSNUMMER: TEGN.NR.: MÅLFORHOLD: 1003 ARKITEKTFIRMAET FINN ØSTERGAARD A/S MEDLEM AF DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER & DANSKE BYGGEØKONOMER M.D.B TORVET. NØRREGADE HJØRRING [email protected]. T:\Arkiv\ Sagsmapper\ NRSB - Østre Hovnesvej, Aabybro\C07_Geometri\C07.2_Model\150810_C07.02_B02.01_M01.rvt 11

12 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Habitatdirektivet Natura 2000-områder Lokalplanområdet ligger udenfor Natura 2000-områder. Lokalplanområdet ligger ca. 1,5 km sydvest for Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Området rummer et værdifuldt fugle- og dyreliv og en del sjældne planter. Det vurderes, at fugle- og dyreliv og de sjældne planter i Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af realiseringen af nærværende lokalplan. Vurdering er, at anvendelsen til boligområde ikke vil give gener i forhold til Natura 2000-området. Bilag IV arter i forhold til EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer indenfor et af de udpegede Habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved arealet. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved eller på og omkring arealet kan være: Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus Odder er optaget på rødlisten 1997 som sårbar. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter på og omkring arealet. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til arealet. 12

13 Redegørelse Jammerbugt Kommune vurderer herefter, at projektet inden for lokalplanområdet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes gamle bygninger i lokalplanområdet, men det vurderes, at disse ikke er levested for flagermus. Der fældes ikke meget store træer indenfor området. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med projektet inden for lokalplanområdet, der kan være til skade for Bilag IV-arter. Detailhandel Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Museumsloven Der kan ikke etableres detailhandel indefor lokalplanområdet. Beskyttet natur Der er ikke registreret 3 beskyttet natur indenfor lokalplanområdet (Naturbeskyttelseslovens 3). Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg I lokalplanområdets nordligste del er der i 2008 foretaget en arkæologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen fandt man spor efter stolpehuller, gruber, hegn, brønde og bopladsassocierede anlæg. Sporene vidner 13

14 Redegørelse om forhistorisk bebyggelse på stedet. For at sikre de arkæologiske fund er der i den nordlige del af området ikke mulighed for bebyggelse. Kort over arkæologiske fund. Fundområde angivet med rødt Kommuneplanen (Helhedsplanen) Rammer Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 27.B3, 27.O10 og 27.R1. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet afgrænsningen af rammeområderne 27.B3 og 27.O10 ikke er i overensstemmelse med lokalplanens afgrænsning og anvendelse. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter lokalplanområdet, samt det naboområde, der er omfattet af Lokalplan , jf. kortet på siden. 14

15 Redegørelse Kommuneplantillæg 25 offentliggøres samtidig med lokalplanen. 27.O10 27.B3 Kattedamsvej 27.R1 Kommuneplanrammer - 27.B3, 27.O10 og 27.R1 Retningslinjer Jf. retningslinje 7.8 i Helhedsplan13 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af beskyttelseszoner for kirker i dette tilfælde i forhold til Aaby Kirke samt Biersted Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Biersted Kirke ligger højt placeret i landskabet og der er stor afstand mellem kirken og boligområdet, hvorfor det er vurderet, at bebyggelse 15

16 Redegørelse af lokalplanområdet ikke vil få negativ indvirkning på Biersted Kirkes synlighed i landskabet. Parkeringsvedtægt Den nordligste del af lokalplanområdet ligger i en af indsigtskilerne til Aaby Kirke. Der kan ikke bygges i lokalplanområdets nordligste del, da der i dette område er fund af arkæologisk interesse. Byggeri i lokalplanområdet opføres længere mod syd, hvorfor det er vurderet, at det nye boligområde ikke vil påvirke kirkernes synlighed i landskabet. Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. For tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads, nedsættes kravet til 1½ P-plads for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig. Lokalplan Miljøforhold For åben-lav bebyggelse (parcelhuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. Hele lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan , Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro fra Lokalplan ophæves for det område, der omfattes af Lokalplan med dennes endelige godkendelse. Drikkevand Jævnfør bekendtgørelse nr af 26. november 2014 om udpegning af drikkevandsressourcer er lokalplanområdet beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger indenfor indvindingsopland til et alment vandforsyningsanlæg - Aabybro Vandværk. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy ningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. For énfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra bestemmelserne om tilslutning. 16

17 Redegørelse Kloakering Det nye lokalplanområde skal separatkloakeres, og regnvand skal forsinkes inden afledning til Jammerbugt Forsyning A/S s kloaksystem. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte areal er der områder, der er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven. Det drejer sig om del af matrikelnummer 51b Åby By, Åby. Kortlægningen er sket på baggrund af, at der tidligere på stedet har været materialegård med saltoplag og malerkabine. En del af matriklen er kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Kortlægning på V1 betyder, at der grundet aktiviteterne kan være mulighed for, at der er jordforurening, men at det endnu ikke er undersøgt. For at foretage bygge- og anlægsarbejde og/eller ændre arealanvendelsen skal der forinden søges tilladelse efter Jordforureningsloven til dette, for at sikre, at der ikke er risiko i forhold til den ændrede anvendelse eller bygge-/anlægsarbejde. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening uden for det kortlagte areal, skal arbejdet standses og kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere, om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal der ved arealer der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 4/12/2009) er der særlige bestemmelser for land- 17

18 Redegørelse brugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, eller område i landzone, der i lokal plan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver udvidelse, ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder (3 DE for mink), skal etableringen/udvidelsen/ændringen godkendes særskilt af kommunen. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. I godkendelsen vurderer kommunen således på følgende forhold: Er der brugt den bedste tilgængelige teknik, Sker der en forøget ammoniakfordampning, Hensynet til de landskabelige værdier, Afstande til natur, grundvand, overfladevand, jord, naboer m.m., Eventuelle gener for naboer i forhold til lugt, støj, støv, flue og lys gener m.v. Ved udvidelser af landbrugsejendomme, som ligger mere end 300 meter fra lokalplanen, kan der desuden blive stillet skærpet krav i forbindelse med udvidelse, eksempelvis krav til lugt-, støj-, støv-, fluegene m.v. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. Inden for 300 meter fra den kommende byzonegrænse er der tre landbrugsejendomme: Østre Hovensvej 20 Østre Hovensvej 31 Kattedamsvej 106 Disse tre landbrugsejendomme er ikke registreret med dyrehold. Det er vurderet, at disse landbrugsejendomme ikke vil få betydning i forhold til lokalplanområdet. 18

19 Redegørelse Det skal dog bemærkes, at det er en individuel vurdering, om der kan opnås tilladelse til erhvervsmæssigt dyrehold på de tre landbrugsejendomme indenfor 300 meterzonen. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på: at der er tale om, på et mindre areal, at foretage en naturlig bebyggelsesmæssig videreudvikling af Aabybro By. at påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. at de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, og at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Vurdering af bæredygtighed Indenfor er det muligt at bygge 6 eller 9 nye parcelhuse og 30 eller 39 tæt-lave boliger. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. Klimaskærmen er noget mindre på de tæt-lave boliger. I lokalplanområdet er der kollektiv varmeforsyning. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/solceller på bygningerne. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Området er separatkloakeret og overfladevand fra området kan ledes 19

20 Redegørelse væk uden pumper. Lokalplanen indeholder bestemmelse om mulighed for anlæggelse af stier til de omkringliggende arealer, bla. skoven mod øst. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Servitutter får i alt 60 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Realisering af planen kræver hverken tilladelse eller dispensation fra særlovgivningen. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TVkabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr. nr. 51b Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok. om hegn, hegnsmur, mv. adgang mv. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings/ afløbsledninger mv. vedr. 44c Tinglyst: Titel: Dok. om pleje og vedligeholdelse af arealer - ikke anvende gift 20

21 Planbestemmelser Matr. nr. 36b Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinjer mv. Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegrænsning mv Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegræsning mv Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 44C Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegrænsning mv Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv, Ikke til hinder for prioritering Tinglyst: Titel: Dok. om pleje og vedligeholdelse af arealer - ikke anvende gift mv 21

22 Planbestemmelser 22

23 Planbestemmelser Thomasmindevej Lokalplan Kattedamsvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 23

24 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: 1.1 at området anvendes til boligformål, 1.2 at bebyggelsen indrettes med grønne fælles friarealer, 1.3 at området disponeres under hensynstagen til fortidsmindeudgravningen i lokalplanområdets nordlige del, og 2. Område og zonestatus 1.4 at området vejbetjenes fra Østre Hovensvej og fra Skovparken. 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 36b og 51b samt alle parceller, der efter den 4. september 2015 udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i Delområde I, II, III, IV og V som vist på Bilag Arealanvendelse 2.3 Zoneforhold Området er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. 3.1 Anvendelse, Delområde I Boliger (tæt-lav) Rekreative formål Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.2 Anvendelse, Delområde II Boliger (åben-lav) Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.3 Anvendelse, Delområde III Boliger (åben-lav eller tæt-lav) 24

25 Planbestemmelser Rekreative formål Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.4 Anvendelse, Delområde IV Rekreative formål Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.5 Anvendelse, Delområde V Rekreative formål 3.6 Boligtæthed Indenfor Delområde I må der højest opføres 30 boligbebyggelser. Indenfor Delområde II må der højest opføres 6 boligbebyggelser. Der kan i Delområde II højest opføres én boligbebyggelse pr. grund. Indenfor Delområde III må der højest opføres 9 boligbebyggelser af typen tæt-lav eller 3 boligbebyggelser af typen åben-lav. Hvis der opføres åben-lav boligbebyggelse, kan der højest opføres én boligbebyggelse pr. grund. 3.7 Småerhverv Der kan indenfor de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afledte parkeringbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygnings karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Virksomheder, der kan etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. 4. Udstykning 4.1 Delområde I Området, eller dele heraf, kan udstykkes til tæt-lav boligbebyggelse, når intet grundareal er mindre end 250 m². 25

26 Planbestemmelser 4.2 Delområde II Området skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 700 m² og højest 1550 m², i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på Bilag Delområde III Området, eller dele heraf, kan udstykkes til tæt-lav boligbebyggelse, når intet grundareal er mindre end 250 m². eller Området skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 700 m² og højest 1550 m², i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på Bilag Bebyggelsens placering og omfang 4.4 Delområde IV og V Der kan ikke ske yderligere udstykning indenfor delområdet. 5.1 Afstand til vejskel, Delområde I, II og III Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 meter fra vejskel. 5.2 Bebyggelsens placering, Delområde I Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement for småhuse. 5.3 Bebyggelsens placering, Delområde II Ny boligbebyggelse i to etager må ikke placeres nærmere naboskel end 5,0 meter. Ny boligbebyggelse i én etage må ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter. 5.4 Bebyggelsens placering, Delområde III Ved opførelse af tæt-lav boligbebyggelse: Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement for småhuse. Ved opførelse af åben-lav boligbebyggelse: Ny boligbebyggelse i to etager må ikke placeres nærmere naboskel end 5,0 meter. Ny boligbebyggelse i én etage må ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter. 26

27 Planbestemmelser 5.5 Bebyggelsesprocent, Delområde I, II og III Bebyggelsesprocent for tæt-lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocent for åben-lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.6 Etager, Delområde I, II og III Bygninger må maksimalt opføres i to etager. 5.7 Kælder, Delområde I, II og III Kældre må maksimalt have en højde på 1,25 meter over terræn. 5.8 Bygningshøjde, Delområde I, II og III Højde maksimalt 8,5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et Bygningsreglement. 5.9 Facadehøjde, Delområde I, II og III Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone Bebyggelsens placering og omfang, Delområde IV Bortset fra tekniske anlæg må området ikke bebygges Bebyggelsens placering og omfang, Delområde V Delområdet ikke bebygges og der kan ikke etableres tekniske anlæg. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som teglsten med blank mur eller murværk, der er pudset eller vandskuret, og evt. malet eller indfarvet i en farve. Desuden kan facader udføres i træ, beton, stål eller facadeplader. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/carport/udhus i træ, må der ikke udvendigt anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, fx zink eller glas. 27

28 Planbestemmelser 6.3 Taghældning, sekundære bygninger Sekundære bygninger som carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivehuse o.l, kan have en anden taghældning end boligbebyggelsen. 6.4 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer såsom glasserede og ædelengoberede tagsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. Der kan opsættes solcelleanlæg på tagene i lokalplanområdet. 6.5 Skilte Skiltning og reklamering må ikke finde sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. Der kan ikke opsættes skilte i Delområde IV og V. 7. Ubebyggede arealer En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. 7.1 Beplantningsbælte 40 meter fra vejmidte af Kattedamsvej udlægges der et beplantningsbælte på min. 10 meters bredde. Beplantning af beplantningsbælterne indenfor lokalplanområdet skal ske med egnskarakteristiske træer og buske. Egnskarakteristiske træer er fx: Stilkeg/vintereg Quercus robur/quercus petrea Ask Fraxinus excelsior Skovfyr Pinus silvestris Løn Acer platanoides Småbladet lind Tilia cordata Bøg Fagus silvatica Pil Salix alba m.fl. Seljerøn Sorbus intermedia Fuglekirsebær Prunus avium 28

29 Planbestemmelser Hæg Slåen Tjørn, engriflet Hunderose m.fl. Vild æble Hassel Prunus padus Prunus spinosa Crataegus laevigata Rosa canina m.fl. Malus sylvestris Corylus avellana 7.2 Hegn Hegn i skel skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Hegn må ikke overstige 1,8 meter i højden. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,40 meter fra skellinjen mod veje og stier og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen. Der må opstilles faste hegn omkring terrasser mv. i en højde på maksimalt 1,8 meter. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.3 Terrænreguleringer Efter færdiggjort byggemodning i Delområde I, II og III må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,00 meter. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/-0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt. Der kan dog i Delområde IV foretages terrænreguleringer i forbindelse med anlæggelse af stier mv. Der kan ikke foretages terrænreguleringer i Delområde V. 7.4 Fælles friareal Der udlægges to fælles friarealer for hele lokalplanområdet som angivet på Bilag 2 og Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 29

30 Planbestemmelser 7.6 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/carport hertil. 7.7 Oplag, Delområde IV og V Indenfor Delområde IV og V må der ikke parkeres, henstilles køretøjer m.v. eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.8 Befæstelse af veje mv. Veje skal være befæstet med følgende materiale: sort asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hvert enkelt delområde. Veje, fortove, P-båse og stier skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. 8. Veje, stier og parkering 7.9 Lyskilder på fællesarealer Lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens på de ubebyggede arealer inden for hvert enkelt delområde. 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Østre Hovensvej og fra Skovparken som vist i princippet på Bilag Vejbredde Stamvejene/fordelingsvejene anlægges i en bredde af mindst 12,0 meter med en kørebanebredde på mindst 6,0 meter. Der anlægges endvidere 1,5 meter bredt fortov i den ene side af vejen samt en rabat på 1,5 meter i. I den anden side af vejen anlægges der en 2,0 meter bred rabat. De mindre boligveje anlægges i en bredde af mindst 10,0 meter med en kørebanebredde på mindst 5,5 meter. Der anlægges endvidere 2,25 meter rabat i hver side af de mindre boligveje. 30

31 Planbestemmelser Veje udlægges som vist i princippet på Bilag Stier Stier indenfor lokalplanområdet udlægges som vist i princippet på Bilag 3. Stierne anlægges med en stibelægning på mindst 2,0 meter og 1,0 meter rabat i hver side. Desuden kan der indenfor Delområde IV og V etableres mindre stier efter Grundejerforeningens ønske. Stiernes endelig placering og udformning vil afhænge af den endelige udstykningsplan. 8.4 Vejbyggelinje Langs Kattedamsvej og Østre Hovensvej fastlægges en vejbyggelinje på 20 meter fra vejmidte. 8.5 Parkering For tæt-lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads, nedsættes kravet til 1½ P-plads for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig. For åben-lav bebyggelse (parcelhuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 31

32 Planbestemmelser 9.3 Kloak Bebyggelsen skal separatkloakeres. Regnvand skal forsinkes inden afledning til Jammerbugt Forsyning A/R s kloaksystem. 9.4 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner over 1,00 m i diameter, må ikke etableres inden for lokalplanområdet. 9.5 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For énfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.6 Renovation og affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. 10. Miljø Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 (se Bilag A). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier (se Bilag C) Økologiske hensyn Der skal i videst muligt omfang tages økologiske hensyn i forbindelse med byggeriet og den fremtidige drift inden for hele lokalplanområdet. Ved godkendelse af et byggeri eller arealanvendelse, der udgør en 32

33 Planbestemmelser risiko for grundvandet, skal der forinden godtgøres overfor Jammerbugt Kommune, at en forurening ikke vil ramme grundvandet. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerne kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, stamveje, boligveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Desuden skal grundejerforeningen etablere og bekoste beplantningsbæltet mellem boligområdet og Kattedamsvej. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. 33

34 Planbestemmelser 13. Lokalplan og byplanvedtægt 12.3 Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt Servitutter 15. Retsvirkninger 13.1 Lokalplan Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan , Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro for det areal, der er omfattet af nærværende Lokalplan Der ophæves ingen servitutter. Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Lokalplanen I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når ind sigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller 34

35 Planbestemmelser anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 35

36 Planbestemmelser 36

37 Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 8. oktober På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør Vedtagelse er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 28. januar 2016 På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 2. februar 2016, fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 37

38 Planbestemmelser 38

39 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risiko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) 39

40 Bilag A: Erhvervskategorier Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forure ningsbegræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 40

41 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l

42 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l

43 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning

44 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 44

45 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 45

46 Bilag B: Støj fra erhverv 46

47 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 47

48 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 48

49 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. 49

50 Bilag C: Støj fra trafik Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. 50

51 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse Fritliggende enfamiliehuse Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse Etageboliger og lignende. Ungdomsboliger, kollegier mv. Plejehjem, ældreboliger mv. P-norm 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 51

52

53 Signatur: Lokalplangrænse Mål 1: m Matrikelkort: Bilag 1 au 2aæ 2bb 2bc 2be 2bg 2bi 2bl 2bt 2bu 2bx 2by 2bz 2bæ 2bø 2cc 2ce 2cf 2ch 2ci 2cl 2cm 2cq 2cs 2cv 2cæ 2dc 2de 2df 2dh 2di 2dl 2dm 2dq 2ds 2dv 2gm 2gn 23b 24h 24at 24ax 24ay 24az 24aæ 33a 34cp 35b 35cb 35eo 35ep 35er 35es 35eu 35ez 35fa 35fb 37e 37x 37ao 37ap 37at 38p 38t 38x p 38ax 38ay 38az 38aæ 38bb 38bx 38by 38bz 38cb 38cc 38cl 38cp 38dd 38er 38ev 38ex 38ey 38ez 38fa 38fb 38fe 38ff 38fg 38fh 38fr 38fv 38fx 38fy 38fz 38gd 38gf 38gg 38gl 41a 41g 41k 41q 41t 41v 50b 51b 51r 51u 51v 51æ 51aa 51ab 51ag 51ai 51al 109e 7000cg 7000cm 7000cø 7000dn 10m 23g 24ba 35fc 35ff 7ak 38o n 38aø 38bæ 38cs 38de 38eæ 38fæ 39i 41f 41h 41s 41y 51q 51s 51z 51ø 51af 51ah ay 2bd 2cb 2cu 2cø 2db 2du 35en 35et 35eæ 35eø 35fo 35fr 35fz 35gc 35ge 37t al n 37ar 37as 38s 38av 38bf 38bg 38bv ca 38ct 38cu 38ep 38et 38eu 38fc 38fq 38ft 38fu 38gb 38gh 38gi 38gm 51p 51t 51x 51y 2æ 2ag 2bf 2bh 2bm 2cg 2cr 2dg 2dr 15i 24bu 24bv 37a o 38bc 38be 38bk 38bs 38eb 38eø 38fø 38ga 38ge 39e 39g 40d 41u 51ac 51ae 51am ba 2bk 2bn 2bo 2bv 2cd 2dd 2dp 2dx 2gl 35eq y 35fn 35fø 35hl 2br 2ca 2ck 2cn 2cp 2da 2dk 2dn 24aq 24au 24av 24aø 24bx 24by m 35fk fx 5fy 35fæ 36b 37aq 38v 38at 38au 38ba 38bh 38bi 38fd 38gk 40b 41p 41x 51o 51ak 2cz 2do 2dt 24a 24ap 35ga 35gb 37aa 38bd 38ec 38eq 38es 38fs 38gc 38go 39f 39h 41i 41l 43a 51ad 2ah 2bs 2co 2ct 109d Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen

54

55 Arealanvendelse: Bilag 2 V I II III IV Signatur: Lokalplangrænse / III Delområdegrænse/-nummer Byggefelt Vejadgang Mål 1: m Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen 55

56

57 Illustrationsskitse: Bilag 3 Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Jammerbugt Kommune Vækst- og Udviklingsforvaltningen 57

58

59

60 Oversigtskort Mål 1: