Behovet for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område

Transkript

1 NOVEMBER 2017 DET REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD SJÆLLAND (RAR SJÆLLAND) Behovet for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2017 DET REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD SJÆLLAND (RAR SJÆLLAND) Behovet for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Hle/pos pos hle

4

5 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag 8 2 Hovedkonklusioner Er virksomhederne på Sjælland dækket ind af kurserne på AMU SYD? Efterspørgslen efter specifikke AMU-kurser Kan virksomhederne stille maskiner til rådighed til undervisningsformål? Ønsker virksomhederne at rekruttere ledige med konkrete AMU-plastkurser? Udviklingen i kompetencekravene i plastindustrien 15 3 Plastvirksomhederne i Region Sjælland Antal og branche- og størrelsesfordeling Karakteristika ved plastvirksomhederne på Sjælland Den geografiske placering Rekrutteringssituationen hos plastvirksomhederne 22 4 Vurdering af behovet for AMU-plastkurser i Region Sjælland Brugen af AMU-kurser i Ribe i dag Delkonklusion vedrørende brugen af AMU kurser på plastområdet Behov for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område? Kan virksomhederne stille faciliteter til rådighed for kurser og efteruddannelse? 30

6 6 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 4.5 Delkonklusion vedrørende etablering af AMU plastkurser i Region Sjælland Interessen for at rekruttere ledige med AMUkurser 32

7 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 7 1 Indledning Indhold Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af behovet for AMUplastkurser i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjællands område 1. Kurserne udbydes i dag af AMU SYDs afdeling i Ribe 2. Analysen er gennemført af COWI i uge Baggrund og formål Baggrund Plastindustrien har i de senere år oplevet en relativt stor vækst i omsætningen. Stigningen i omsætningen har imidlertid ikke resulteret i en tilsvarende stor stigning i antallet af ansatte, hvilket bl.a. skyldes, at branchen i stigende grad har automatiseret sin produktion og flyttet produktion ud af landet 3. Såvel udflytningen som den øgede automatisering har haft betydning for plastindustriens efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer. Det gælder især efterspørgslen efter ikke-faglærte og faglærte, som begge udgør en stor andel af det samlede antal ansatte i plastindustrien. Konkret er godt tre ud af fire af de ansatte i den primære plastindustribranche enten ikke-faglærte eller faglærte ifølge branchen selv 3. Sammenlignet med fremstillingssektoren som helhed beskæftiger plastindustrien flere ikke-faglærte og færre med en videregående uddannelse 3. Tilgængeligheden af et tilstrækkeligt antal ikke-faglærte og faglærte med de rette kompetencer er således vigtig for både at kunne bevare arbejdspladserne og understøtte den fortsatte vækst inden for branchen. 1 Omfatter kommunerne: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg. 2 Den jydske Haandværkerskole i Hadsten udbyder AMU-kurser i plastsvejsning, mens de landsdækkende kurser findes på AMU SYD i Ribe. 3 Kilde: Plastindustrien, 2016: Tal og tendenser. Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark. Januar 2016

8 8 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE I dag oplever virksomhederne inden for plastområdet problemer med at rekruttere plastmagere. De kompenserer i en vis udstrækning herfor ved at oplære ikke-faglærte. Oplæringen sker dels ved sidemandsoplæring i virksomhederne, dels gennem AMU-plastkurser. AMU SYDs afdeling i Ribe har de landsdækkende kompetencer på plastområdet, og er i kraft heraf det eneste sted i Danmark, som udbyder AMU-plastkurser inden for alle plastområder. Herudover udbyder AMU SYDs afdeling i Ribe plastmageruddannelsen inden for områderne hærdeplast (polyester/epoxy eller polyuretan) og termoplast (sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning) 4. Der gennemføres også nogle AMU-kurser og erhvervsuddannelser på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Den geografiske placering af uddannelsesstederne inden for plastområdet kan være en barriere for at få flere til at tage såvel den faglige uddannelse som plastmager som at deltage på AMU-kurserne inden for plastområdet. RAR Sjælland har derfor igangsat en analyse af grundlaget for eventuelt at kunne udbyde dele af plastuddannelserne (AMU-kurser) inden for RAR Sjællands område. Formål Formålet med analysen er at afdække, om der i RAR Sjællands område er et tilstrækkeligt udbud af AMU-kurser inden for plastområdet, som virksomhederne kan benytte til efteruddannelse af medarbejdere, og som jobcentrene kan benytte til opkvalificering af ledige borgere. Analysespørgsmål Analysen skal afklare om plastvirksomhederne i RAR Sjællands område er tilstrækkeligt dækket ind af de AMU-plastkurser, der udbydes i Ribe, eller om der er behov for at der også udbydes kurser i RAR Sjællands område hvilke specifikke AMU-kurser virksomhederne efterspørger og omfanget af behovet om virksomhederne er villige til at stille maskiner til rådighed til kursusafholdelse inden for plastområdet om virksomhederne er interesseret i at rekruttere ledige med konkrete AMU-plastkurser. 1.2 Metode og datagrundlag Metode Analysen er blevet til på baggrund af følgende to delanalyser: Delanalyse 1: Afgrænsning af relevante virksomheder Delanalyse 2: Afdækning af behovet for AMU-plastkurser. 4 Kilde:

9 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 9 Afgrænsning af relevante virksomheder Formålet med delanalyse 1 har været at finde frem til, hvilke virksomheder det vil være relevant at interviewe i forbindelse med analysen. Udgangspunktet for afgrænsningen er, at det skal være virksomheder, der arbejder med plast, og som derfor potentielt kan have et behov for konkrete AMU-plastkurser. Ifølge en undersøgelse foretaget af Plastindustrien 5 er over halvdelen af alle, der er beskæftiget med plastproduktion i Danmark ansat i virksomheder, som ikke er defineret som en del af den primære plastindustri. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt kun at interviewe et udvalg af virksomheder inden for plastindustrien. Afgrænsningen er blevet foretaget på baggrund af følgende kilder: Udtræk og analyse af tal fra CVR-registret (Virk.dk) Liste over, hvilke virksomheder i Region Sjælland, der er godkendte til at tage elever i praktik inden for plastområdet (Praktikpladsen.dk) Gennemgang af Plastindustriens medlemmer i Region Sjælland 6 Interview med brancheorganisationen Plastindustrien. På baggrund af disse kilder er der udarbejdet en bruttoliste med relevante virksomheder. Listen omfatter i alt 50 virksomheder. Virksomhederne er alle lokaliseret i RAR Sjællands område og har flere end fire ansatte. Hovedparten af virksomhederne befinder sig inden for branchen fremstilling af plast (45), mens de resterende (5) befinder sig inden for andre brancher, herunder brancherne elektronikindustri, fremstilling af håndværktøj, fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil og fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer samt anden fremstillingsvirksomhed. De 50 virksomheder udgør 42 % af de i alt 119 relevante virksomheder (107 inden for fremstilling af plast og 12 inden for andre brancher, som er godkendte til at tage plastmagerelever i praktik). Afdækning af behovet for AMUplastkurser Formålet med delanalyse 2 har været at afdække behovet for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område samt afrapportere analysens resultater. Afdækningen er blevet gennemført på baggrund af: Telefoninterviews med virksomhedskonsulenter i to jobcentre (Jobcenter Køge og Jobcenter Slagelse) Telefoninterviews med 22 virksomheder inden for plastområdet med mere end fire ansatte. I forbindelse med telefoninterviewene er der blevet ringet op til alle 50 virksomheder på bruttolisten. Der har generelt været en stor imødekommenhed og interesse for analysen blandt de virksomheder, som det har været muligt at komme igennem til. Alle de virksomheder, som det ikke har været muligt at få kontakt 5 Kilde: Plastindustrien, 2016: Tal og tendenser. Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark. Januar Disse fremgår af Plastindustriens hjemmeside:

10 10 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE med i første omgang, er blevet forsøgt kontaktet mindst to gange. Og flertallet tre til fire gange. Tabellen nedenfor viser, hvordan de virksomheder der har deltaget i analysen, og de der ikke har, fordeler sig på antal ansatte. Antal ansatte refererer her til det antal ansatte, som fremgår af Virk.dk og dermed virksomhedens samlede antal ansatte. I nogle af tilfældene vil antallet af ansatte, som arbejder på arbejdspladser i Region Sjælland være lavere end det tal, der fremgår af tabellen, idet virksomhederne kan have afdelinger i andre regioner. Tabel 1-1 Fordelingen af antal ansatte blandt de virksomheder, der har deltaget, og de virksomheder, der ikke har deltaget Deltaget Takket nej Ikke opnået kontakt I alt 5-9 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte > 200 ansatte I alt Kilde: Virk.dk og Praktikpladsen.dk 1: Der er gennemført interview med en virksomhed uden for regionen. I alt har 22 virksomheder deltaget i analysen, mens ni virksomheder har takket nej. Herudover har det ikke været muligt at opnå kontakt med i alt 20 virksomheder. Som det fremgår af tabellen, svarer fordelingen af antal ansatte blandt de virksomheder, der har deltaget, i vid udstrækning til fordelingen blandt samtlige virksomheder inden for plastområdet med flere end fire ansatte. I forbindelse med analysen er vi blevet gjort opmærksom på, at der muligvis står nogle plastmaskiner hos Erhvervsskolen Nordsjælland (ES Nord) Resultaterne af analysen af data fra CVR-registret og telefoninterviewene er rapporteret i indeværende rapport.

11 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 11 2 Hovedkonklusioner Dette kapitel indeholder analysens hovedkonklusioner; det vil sige et resumé af besvarelsen af de fire hovedspørgsmål i analysen: om plastvirksomhederne i RAR Sjællands område er tilstrækkeligt dækket ind af de AMU-plastkurser, der udbydes i Ribe, eller om der er behov for at der også udbydes kurser i RAR Sjællands område? hvilke specifikke AMU-kurser virksomhederne efterspørger og omfanget af behovet? om virksomhederne er villige til at stille maskiner til rådighed til kursusafholdelse inden for plastområdet? om virksomhederne er interesseret i at rekruttere ledige med konkrete AMU-plastkurser? 2.1 Er virksomhederne på Sjælland dækket ind af kurserne på AMU SYD? Virksomhedernes kursusbehov dækkes godt af udbuddet i Ribe Denne analyse viser, at virksomhederne inden for plastområdet i Region Sjælland langt hen ad vejen er godt dækket ind af de AMU-plastkurser, der udbydes hos AMU SYD i Ribe i dag. Flere er dog inde på, at der er et stigende behov for bredere kompetencer end de rent plastfaglige kompetencer. Således peger flere virksomheder på, at det ikke er tilstrækkeligt, at deres produktionsmedarbejdere kan betjene en plastproduktionsmaskine og/eller har viden om plastmaterialer. De skal kunne indgå i et produktionsflow og kunne fejlfinde samt kontrollere og dokumentere afvigelser mv. Hvad angår brugen af AMU SYDs plastkurser, viser analysen, at det kun er seks af de 22 adspurgte plastvirksomheder, der anvender kurserne i dag. Disse har alle flere end 20 ansatte og bruger primært kurserne til opkvalificering af deres faglærte og til uddannelse af plastmagere via voksenlærlingeordningen. Herudover har tre virksomheder brugt kurserne tidligere, men har ikke haft et opkvalificeringsbehov i de senere år, og derfor ikke brugt kurserne. De resterende 13 har enten ikke haft et opkvalificeringsbehov eller mener ikke, at kurserne er relevante for deres produktion, eller også finder de, at afstanden

12 12 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE til kursusstedet er for stor. En enkelt virksomhed kendte slet ikke til kurserne. Brugen af kurserne i dag er således relativt begrænset og især knyttet til størrelsen af virksomhederne. Et udbud af kurser på Sjælland vurderes at ville kunne øge kompetenceniveauet og rekrutteringsgrundlaget Den potentielle efterspørgsel efter AMU-plastkurser på Sjælland vurderes at være hos følgende virksomheder: Virksomheder, der allerede bruger kurserne i dag, eller som har benyttet kurserne tidligere Virksomheder, som ikke benytter kurserne i dag, primært af geografiske årsager Virksomheder, der ikke har kendskab til AMU-plastkurserne og mulighederne for at uddanne voksenlærlinge. I forhold til spørgsmålet om behovet for AMU-plastkurser i region Sjælland peger analysen mere uddybende på: Det er sandsynligt, at de virksomheder, som også i dag benytter AMUs plastkurser i Ribe, vil sende flere medarbejdere på kurser, hvis kurserne blev udbudt på Sjælland. Virksomhederne er dog relativt tilbageholdende med at sætte tal på deres behov/efterspørgsel. Hvor stor den øgede søgning vil være, afhænger primært af det konkrete kursusudbud. Deltagerne vil først og fremmest være ikke-faglærte og sekundært faglærte med en anden faglig baggrund end plastindustrien samt ledige. Virksomhederne efterspørger især kurser og efteruddannelse i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere, men også som led i den løbende opkvalificering af deres medarbejdere, herunder som middel til at fastholde deres medarbejdere. Et mindre antal virksomheder (5) vil ikke bruge kurserne uanset hvor de ligger. Det gælder især de mindre virksomheder med færre en 10 ansatte. Konkret tilkendegiver 12 af de 22 deltagende virksomheder, at der er behov for kurser i RAR Sjællands område fremover. De pågældende virksomheder vurderer, at såfremt AMU-kurserne lå i Region Sjælland, ville de bruge dem noget mere. De 12 virksomheder omfatter de 9 virksomheder, der enten allerede bruger dem eller har gjort det tidligere, samt de tre virksomheder, der enten ikke bruger kurserne, fordi de ligger i Ribe eller som ikke kender dem. Virksomhedernes manglende kendskab til kurserne udgør i et vist omfang en selvstændig barriere for den manglende anvendelse af AMUs tilbud. Det må derfor vurderes, at bedre kendskab til kurserne på lang sigt kan øge anvendelsen af kursustilbuddet. Endelig peger flere virksomheder på, at tilstedeværelsen af AMU-plastkurser i Region Sjælland er nødvendig for at understøtte efteruddannelsesindsatsen og

13 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 13 dermed højne kompetenceniveauet hos de beskæftigede inden for plastindustrien og ikke mindst for at øge rekrutteringsgrundlaget. I forhold til sidstnævnte aspekt så nævner flertallet af de virksomheder, der indgår i analysen, at de har problemer med at rekruttere plastmagere. Flere af dem bruger i dag AMU-plastkurserne i Ribe til at kompensere for denne mangel. Det gør de ved af uddanne allerede ansatte til plastmagere via voksenlærlingeordningen og/eller ved at opkvalificere ikke-faglærte eller andre grupper af faglærte, så de kan gå ind og påtage sig nogle af de opgaver, som plastmagerne ellers skulle have løst. Enkelte virksomheder nævner i denne henseende, at de samtidigt ser tilstedeværelsen af AMU-plastkurser på Sjælland, som en oplagt mulighed for, at Jobcentrene kan være med til at øge virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. 2.2 Efterspørgslen efter specifikke AMU-kurser Behov for såvel teoretiske som praktiske kurser, men også bredere kompetencer end de rene plastkompetencer De virksomheder, som tilkendegiver, at der er behov for, at der udbydes AMUplastkurser i Region Sjælland, peger på følgende kompetencebehov som de mest relevante: Materialelære, herunder sikkerhed i forbindelse med brug af forskellige materialer/råvarer Kurser i sprøjtestøbning Kurser i opstilling af maskiner og fejlfinding Kurser i ekstrudering. Nogle har kun behov for teoretiske kurser i form af materialelære, mens andre har brug for både de teoretiske og praktiske kurser. Sidstnævnte forudsætter, at undervisningen kan foregå på relevante maskiner. Analysen peger dog også på, at en del virksomheder stiller kompetencekrav af mere generisk karakter, såsom kvalitet i arbejdet, teamsamarbejde mv. Herudover peger flere virksomheder, som sagt på, at der endvidere er behov for bredere proceskompetencer, herunder forståelse for det at arbejde ved en produktionslinje med skiftehold. Der er således brug for både de mere plastsnævre kompetencer og bredere proceskompetencer. 2.3 Kan virksomhederne stille maskiner til rådighed til undervisningsformål? Velvillighed i forhold til at stille maskiner til rådighed Syv virksomheder er positive over for at stille maskiner og lokaler til rådighed for kurser og efteruddannelser. Alle peger dog på, at nogle forhold skal være på plads, for at det i praksis kan lade sig gøre. Det primære opmærksomhedspunkt er af planlægningsmæssig karakter, idet travlhed kan lægge beslag på de maskiner mv., som skal anvendes. Det kan vanskeliggøre planlægningen.

14 14 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE Et par virksomheder peger på, at deres produktion er omfattet af fortrolighed, hvorfor der kræves foranstaltninger over for konkurrerende virksomheders medarbejdere. Dette vurderes at kunne løses, men der er omkostninger forbundet med det. Virksomhederne ser til gengæld ingen problemer i, at der deltager ledige på kurser, som foregår på deres virksomheder. Desuden skal en række praktiske forhold afklares. Det drejer sig om forsikringsspørgsmål og sikkerhed, finansiering af materialer, strøm og bortskaffelse af affald. Det vurderes derfor som realistisk at bruge det eksisterende produktionsapparat hos plastvirksomhederne, hvis man skal udbyde kurser i RAR Sjællands område, men det kræver nøje planlægning og stor fleksibilitet hos både AMU og virksomhederne. AMU SYD i Ribe er villig til at sende lærere til Sjælland og undervise. Det gælder både i de praktiske som i de teoretiske dele. AMU SYD er også positiv over for en dialog med Erhvervsskolen Nordsjælland (ES Nord) i Hillerød om eventuelt at udnytte de plastmaskiner, som står hos Erhvervsskolen, men som i dag indgår i deres industrioperatør uddannelse. Hvis det ikke er muligt er lån af lokaler til den teoretiske del en mulighed, der kan vendes. AMU SYD i Ribe har i 2017 gennemført et teoretisk kursus i materialelære på Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster (CELF). Kurset blev oprettet i et samarbejde mellem Business Lolland-Falster og tre plastvirksomheder. AMU SYD påtænker at udbyde flere af denne form for kurser i 2018 på Sjælland. 2.4 Ønsker virksomhederne at rekruttere ledige med konkrete AMU-plastkurser? Virksomheder interesserede i at rekruttere ledige med plastkompetence Virksomhederne rekrutterer gerne ledige og vil generelt gerne samarbejde med jobcentrene om rekrutteringen. Flere virksomheder har gode erfaringer med at have ledige i praktik før ansættelse, idet det giver begge parter en mulighed for at se hinanden an. Hvad angår rekrutteringsgrundlaget oplever virksomhederne stigende rekrutteringsproblemer. Det gælder, som nævnt, især plastmagere, men også andre grupper af faglærte og ikke-faglærte. Der er derfor også interesse for, at jobcentrene bibringer ledige relevante AMU-plastkompetencer. Det vil kunne være med til at løse nogle af de rekrutteringsproblemer, som branchen oplever. Skal virksomhederne selv vælge, vil de helst have medarbejdere med teknisk baggrund og/eller medarbejdere, der har erfaring med eller interesse for at arbejde med maskiner. De er alt andet lige lettere at oplære og ikke mindst at fastholde. De skal samtidigt helst også være motiverede, have gåpåmod og kunne arbejde i teams, og ikke mindst være mødestabile. Selvom virksomhederne foretrækker at ansætte ledige med en baggrund inden for industri eller håndværk, er de dog ikke afvisende over for at ansætte ledige

15 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 15 med funktionærbaggrund, så længe de ikke er bange for at tage fat og har lyst til at arbejde med maskiner. Virksomhederne er dog bekymrede for, om de vil kunne fastholde dem på længere sigt, hvilket er vigtigt, da de typisk bruger en del ressourcer på at oplære nyansatte. 2.5 Udviklingen i kompetencekravene i plastindustrien Efterspørgslen efter uddannelse og efteruddannelse inden for plastområdet varierer blandt de forskellige typer plastvirksomheder. Kompetencekrav i større, specialiserede virksomheder Hos et mindre antal af de større plastvirksomheder efterspørger man i stigende omfang primært faglært arbejdskraft, som plastmagere, procesoperatører eller industrioperatører, til styring og overvågning af produktionen. Disse medarbejdere har ofte suppleret uddannelsen med plastfaglige kurser. Desuden beskæftiger man smede og elektrikere til drift og vedligehold af maskiner mv. De ikke-faglærte i disse virksomheder har typisk ikke plastfaglige kompetencer, men er her ofte operatører, som fokuserer på kvalitet af færdigprodukter, fejlfinding, og pakning og forsendelse. Denne udvikling ser man især i automatiserede og specialiserede produktioner med meget høje kvalitets- og dokumentationskrav. I disse virksomheder har man relativt få manuelle omstillinger i produktionen. Kompetencekrav i mindre plastvirksomheder I plastbranchen findes også en række mindre virksomheder, hvor de ikkefaglærte spiller en større rolle i selve produktionen. I disse virksomheder er produktionen ofte mindre automatiseret, og betjening af maskiner varetages af ikke-faglærte med plastkurser eller stor praktisk erfaring på plastområdet. I disse virksomheder har man ofte også nogle få faglærte medarbejdere, eksempelvis smede og elektrikere, som varetager drift og vedligehold af maskiner, omstilling af produktionen mv. Udviklingstendenser i kompetencekravene I de fleste virksomheder inden for plastindustrien ses en udvikling i retning af mere automatiseret produktion. De generelle kompetencekrav i plastindustrien bevæger sig derfor i retning af medarbejdere, som har overblik over den samlede produktion, har generelle tekniske kompetencer, besidder viden om fejlsøgningsteknikker og kan løse de fejl, der opstår i en produktionslinje. Denne udvikling betyder også, at de plastfaglige kompetencer ikke kan stå alene, men skal ledsages af mere generelle kompetencer inden for industriel produktion.

16

17 I alt Uoplyst > BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 17 3 Plastvirksomhederne i Region Sjælland Indhold Dette kapitel beskriver kort plastvirksomhederne i Region Sjælland, hvad angår antal, branchefordeling, størrelse og øvrige karakteristika. Beskrivelsen er afgrænset til de virksomheder, som tilhører branchen fremstilling af plast, og de virksomheder, der er godkendte til at tage plastmagerlærlinge i praktik. Kapitlet giver derudover en kort beskrivelse af den nuværende rekrutteringssituation. Sidstnævnte er afdækket i forbindelse med interviewene. 3.1 Antal og branche- og størrelsesfordeling De primære plastindustrivirksomheder Ifølge Virk.dk findes der i alt 107 virksomheder i Region Sjælland inden for hovedbranchen fremstilling af plast, jf. tabellen nedenfor. Tabel 3-1 Branche Antal virksomheder inden for branchen "fremstilling af plast" i Region Sjælland fordelt på delbrancher og antal ansatte. Antal ansatte Fremstilling af plast i ubearbejdet form Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast Fremstilling af plastemballage Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plastprodukter Fremstilling af andre værktøjsmaskiner Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi Fremstilling af spil og legetøj I alt Kilde: Virk.dk. (Søgt på: Branchen Fremstilling af plast i Region Sjælland) Anm.: Såfremt der er færre end fire virksomheder i de enkelte celler, er antallet ikke oplyst af diskretionshensyn. I stedet er antallet markeret med "-".

18 18 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 36 % af alle virksomheder findes inden for "andre plastprodukter" Godt en tredjedel af virksomhederne (36 %) findes inden for delbranchen fremstilling af andre plastprodukter 7. Inden for denne delbranche findes samtidig branchens største plastvirksomheder på Sjælland, samt et relativt stort antal mindre plastvirksomheder med færre end fem ansatte, jf. tabel 3-1. De to næststørste delbrancher udgøres af delbrancherne fremstilling af spil og legetøj (20 %) og fremstilling af plastemballage (19 %). Virksomhederne inden for delbranchen fremstilling spil og legetøj er kendetegnet ved at være relativt små. Alle de virksomheder, som der findes oplysninger om, har således færre end 10 medarbejdere 8. Virksomhederne inden for delbranchen fremstilling af plastemballage er omvendt kendetegnet ved at omfatte relativt mange virksomheder med flere end 10 ansatte 9. Det gælder godt halvdelen af virksomhederne inden for denne delbranche. 42 % har færre end fem ansatte Ser vi alene på fordelingen på størrelser, udgør virksomhederne med færre end fem ansatte 42 % af samtlige virksomheder inden for branchen fremstilling af plast på Sjælland, jf. figuren nedenfor. Heraf er godt halvdelen enmandsvirksomheder. Alt andet lige er der således relativt mange små virksomheder blandt de primære plastindustrivirksomheder i Region Sjælland. Figur 3-1 Antal virksomheder inden for branchen "fremstilling af plast" i Region Sjælland fordelt på antal ansatte Kilde: Virk.dk. (Søgt på: Branchen Fremstilling af plast i Region Sjælland) 7 Branchen omfatter fremstilling af en række færdige plastprodukter, f.eks. service og køkkentøj, toiletartikler, festartikler og kontorartikler af plast, isoleringsfittings, dele til belysningsarmaturer mv. 8 Disse beskæftigelsesoplysninger er fremkommet under interviewundersøgelsen. 9 Disse beskæftigelsesoplysninger er fremkommet under interviewundersøgelsen.

19 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 19 Øvrige virksomheder Ud over de 107 plastindustrivirksomheder er der 12 andre virksomheder i Region Sjælland, der er godkendte til at uddanne plastmagerelever og dermed også har en eller anden form for plastproduktion. Fem af disse findes inden for branchen elektronikindustri. De øvrige findes inden for brancherne fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil, maskinindustri, fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer og anden fremstillingsvirksomhed. Disse virksomheder har alle mere end 15 ansatte og hovedparten mere end 30 ansatte. Sammenlignet med virksomhederne inden for branchen fremstilling af plast er der således tale om relativt store virksomheder. 3.2 Karakteristika ved plastvirksomhederne på Sjælland Plastvirksomhederne på Sjælland dækker over et bredt spektrum, både med hensyn til produkter, anvendt teknologi og de markeder, som de agerer på. En del plastvirksomhederne producerer produkter til andre industrier, såsom til eksempelvis autoindustrien (slanger, dyser, låg, greb, håndtag, fittings, stænklapper, skærme, trykluftstanke mv.). Andre virksomheder producerer emballageprodukter, eksempelvis poser, sække, folier, beskyttelsesfilm, polystyrenkasser mv. Et tredje segment producerer færdigvarer, eksempelvis værktøj, penne, opbevaringssystemer mv. Endelig findes der dele af plastindustrien, som fremstiller meget specialiserede produkter til lægemiddelindustrien, mediko-teknisk industri og anden industri. Fællesnævneren er ofte meget store krav til præcision, renhed, sporbarhed og ensartethed. Forskellige teknologier Virksomhederne benytter forskellige teknologier i deres produktion. De mest udbredte teknologier er sprøjtestøbning og ekstrudering 10. Sprøjtestøbning anvendes til støbning af plastemner i forme. Plastråvaren er pulver eller granulat, som føres ind i sprøjtestøbemaskinen og opvarmes, inden det sprøjtes ind i formen. Legoklodser er et eksempel på sprøjtestøbning. Ekstrudering anvendes til produktion af poser, rør, kabler og andre produkter i endeløse længder. Plastråvaren opvarmes til et sejt materiale, som presses eller trækkes gennem værktøjer og formes til produkter, som skæres i de rigtige længder. 10 Se også

20 20 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE Marked og konkurrence Flere virksomheder fortæller, at de arbejder under meget skarp priskonkurrence. Det gælder ofte på tværs af produkttyperne, at hvis man er på et marked eller produktområde, hvor producenten nemt kan erstattes af en anden, er der stort fokus på pris og dernæst på leveringsfrister (just-in-time). Virksomhederne håndterer konkurrencen ved enten at reducere omkostninger (få investeringer, få personaleomkostninger også til efteruddannelse) eller ved at indføre helt ny teknologi, som giver større produktivitet eller ved at konkurrere på andre parametre, så som dag til dag-levering mv. Der er desuden forskel på, i hvilket omfang virksomhederne har automatiseret deres produktion. Især virksomheder, som leverer meget specialiserede produkter til eksempelvis mediko- og autoindustrien, har ofte en meget automatiseret produktion, som både sikrer høj produktivitet og ensartethed i produktet. En meget automatiseret produktion stiller ofte andre krav til arbejdskraftens kompetencer. Medarbejderne vil i mindre grad løbende skulle justere på produktionen, men skal til gengæld have et stærkt fokus på kvalitetskontrol af færdigprodukter. Omstilling til en ny produktion (et nyt produkt) kræver stort kendskab til automatiserede maskiner og gode læsekundskaber på både dansk og engelsk. 3.3 Den geografiske placering Stor geografisk spredning Rent geografisk er plastvirksomhederne spredt ud over det meste af Region Sjællands område, jf. kortet nedenfor. Som det fremgår af kortet, findes der særligt mange plastvirksomheder i henholdsvis Holbæk, Roskilde og Greve. Til spørgsmålet om, hvor det vil være mest naturligt at udbyde AMU-plastkurser, vil det alt andet lige være mest centralt at placere dem i Køge eller Ringsted, men der kan være andre hensyn end de geografiske, såsom adgang til lokaler og maskiner, som afgør placeringen, jf. næste kapitel.

21 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 21 Figur 3-2: Plastvirksomheder med flere end fire ansatte i Region Sjælland Kilde: Virk.dk Anm: Kortet indeholder både de primære plastvirksomheder og de 12 virksomheder, der er godkendte til at tage plastmagerelever.

22 22 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 3.4 Rekrutteringssituationen hos plastvirksomhederne Virksomhederne fortæller relativt samstemmende, at det er blevet vanskeligere at rekruttere nye medarbejdere til plastvirksomhederne de seneste to til tre år. De fleste virksomheder er begunstiget af en positiv konjunkturudvikling og oplever stigende travlhed, og flere virksomheder er ved at udvide medarbejderstaben. Virksomhederne fortæller også, at de oplever, at det er vanskeligt at rekruttere medarbejdere med specifikke, faglige uddannelser. Det gælder især plastmagere og til dels værktøjsmagere (som fremstiller støbeforme), men også industrioperatører og procesoperatører, som især efterspørges i den meget automatiserede del af produktionen. Sidstnævnte uddannelser udbydes begge på Sjælland. Nogle virksomheder oplever også udfordringer med at rekruttere ikke-faglærte med enten erfaring fra plastindustri eller erfaring fra anden fremstillingsindustri. Det er et gennemgående træk i virksomhedernes tilbagemeldinger, at det generelt har lav status at arbejde i plastindustrien, hvilket betyder, at der er få unge, der vælger at uddanne sig inden for dette område, samt at det er svært at rekruttere det nødvendige antal ikke-faglærte og faglærte. Flere virksomheder samarbejder med jobcentrene om rekruttering af ikkefaglært arbejdskraft, f.eks. via praktikforløb. De fleste virksomheder fortæller om gode erfaringer med samarbejdet med jobcentrene. Andre bruger mund til mund-metoden, når de skal rekruttere, eller gør brug af mere eller mindre faste vikarer, som de også bruger som rekrutteringsgrundlag. En del af virksomhederne har en fast stab af medarbejdere, som har været hos dem i en årrække.

23 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 23 4 Vurdering af behovet for AMUplastkurser i Region Sjælland Indhold Dette kapitel indeholder resultaterne af telefoninterviewene med de 22 plastvirksomheder i Region Sjælland. Kapitlet indledes med en kort beskrivelse af de AMU-plastkurser, der i dag udbydes af AMU SYD i Ribe, samt af antallet af kursister, som arbejder på virksomheder i Region Sjælland. Udbuddet af AMU-kurser på AMU SYD AMU SYD i Ribe er, som nævnt, den landsdækkende udbyder af plastkurser under AMUlovgivningen. Kurserne henvender sig både til ikke-faglærte og til faglærte, samt til både beskæftigede og til ledige. Kurserne er typisk korte og kan tages enkeltvis eller sammensættes efter behov. AMU-plastkurserne hos AMU SYD i Ribe omfatter følgende områder: Sprøjtestøbning Termoformning Ekstrudering Plastsvejsning Epoxykompositter Polyester. Inden for hvert område findes en række kurser og en anbefalet rækkefølge, i hvilken de pågældende kurser skal gennemføres. Kursuslængden varierer fra to til 15 dage, men de fleste varer enten 5 dage eller 10 dage. Todageskurserne omfatter alene sikkerhedskurser i forbindelse med epoxykompositter og polyesterstøbning samt kurser i anvendelse af epoxykompositter. Kursernes længde betyder, at de typisk foregår som internatkurser, hvor deltagerne bor på skolen. To af de mest efterspurgte kurser er kurserne anvendelse af termoplastmaterialer og betjening af sprøjtestøbemaskiner. Kurset 'anvendelse af termoplastmaterialer' indgår både i forbindelse med kurserne i sprøjtestøbning og i termoformning. Kurset varer fem dage, mens kurset 'betjening af sprøjtestøbemaskiner' varer 10 dage.

24 24 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 4.1 Brugen af AMU-kurser i Ribe i dag Relativt få bruger kurserne i dag Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i dag kun er relativt få kursister fra virksomheder lokaliseret i Region Sjælland, som deltager i plastkurserne hos AMU SYD i Ribe, jf. tabellen nedenfor. Ifølge AMU SYD skal der så vidt muligt være deltagere på et hold, for at gennemførelsen er økonomisk bæredygtig. Muligheden for at udbyde kurser på Sjælland afhænger således også af antallet af potentielle kursister. Fra 2012 til og med 2016 har det årlige antal kursister fra Region Sjælland ligget på mellem 21 og 51. I 2017 har der i første og andet kvartal været 18 deltagere fra virksomheder i Region Sjælland, jf. tabellen nedenfor. Tabel 4-1 Antal kursister fra virksomheder i Region Sjælland på AMU-kurser i fremstilling af plastprodukter hos AMU SYD i Ribe og 2. kvt Antal kursister Kilde: Undervisningsministeriets databank Det stemmer overens med det billede, som virksomhederne selv tegner. Således svarer hovedparten (13) af de virksomheder, som vi har været i kontakt med, at de ikke har erfaring med at bruge AMU-plastkurserne i Ribe. Det er især virksomhederne med færre end 20 ansatte, der ikke har erfaring med at bruge kurserne. Især de mellemstore og store virksomheder, der anvender kurserne Blandt de resterende ni virksomheder, som har erfaring med at bruge kurserne, er det kun seks af dem, der bruger kurserne i dag. De tre øvrige har tidligere brugt kurserne, men har enten ikke haft et opkvalificeringsbehov i de senere år eller haft for travlt til at prioritere opkvalificering. Kendetegnende for de virksomheder, der har erfaring med at bruge kurserne er, at der typisk er tale om virksomheder med flere end 20 ansatte, herunder flere med flere end 50 ansatte. Det nuværende brug af kurser hænger således i høj grad sammen med størrelsen af virksomhederne, men også af i hvilket omfang virksomhederne har behov for specifikke plastkompetencer i deres produktion. Der findes således også eksempler på større virksomheder, der ikke gør brug af kurserne, fordi de faglærte, som de bruger i deres plastproduktion, ikke har behov for særlige plastkompetencer, men i højere grad procesindustrikompetencer. Efterspørgslen er i dag centreret om nogle relativ få kurser Hvilke kurser bruges der i dag? De virksomheder, som benytter eller har benyttet kurserne, udtrykker tilfredshed med det udbud, der er i dag, og med de kompetencer, som deltagerne får gennem deltagelse i kurserne. En af virksomhederne giver således udtryk for, at

25 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 25 kurserne har givet deres medarbejdere den nødvendige forståelse for materialer, maskiner, processer, fejlfinding mv. Konkret har de ni virksomheder gjort brug af følgende kurser: Anvendelse af termoplastmateriale 11 Betjening af sprøjtestøbemaskiner Montage og indstilling af sprøjtestøbemaskiner Systematisk indkøring på nye sprøjtestøbeforme Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg Ekstrudering. De kurser, som efterspørges af virksomhederne, afhænger af den anvendte produktionsform, herunder om de bruger sprøjtestøbning eller ekstrudering. Supplerende kvalifikationer til faglærte og opkvalificering af ikke-faglærte Nogle virksomheder anvender alene kurserne til efteruddannelse af de faglærte, som ikke har en plastfaglig uddannelse og som led i den løbende opkvalificering/efteruddannelse, mens andre bruger kurserne til at uddanne ikke-faglærte, så de kan løse nogle af de opgaver, som plastmagerne ellers skulle have løst, herunder opstilling af maskiner og fejlfinding, eller gennemføre uddannelsen som plastmager. To af de større virksomheder fortæller således, at de som følge af manglen på plastmagere uddanner relativt mange af deres ikke-faglærte som voksenlærlinge. De ikke-faglærte kan både dække over personer, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, og personer, som har en anden faglig uddannelse end plastmagere, såsom smede, mekanikere, elektrikere mv. Eksempelvis forklarer to af de interviewede virksomheder: "I vores mangel på traditionelle plastmagere fra Hadsten, så uddanner vi relativt mange voksenlærlinge fra egne ufaglærte. Så har vi også haft medarbejdere afsted på opstillermedhjælperuddannelse. Begrænsningen er, at det er så langt væk. Dem, der har valgt at gå i voksenlære, har taget det ok. Det har de gerne villet. Det har fungeret" (Virksomhed med flere end 50 ansatte). "Da vi ikke kan rekruttere plasmagere, uddanner vi egne, som har smedebaggrund. De har teknikken og kan forstå maskiner. De lærer først vores maskiner at kende, og så sender jeg dem afsted i forhold til at lære det, der har med plast at gøre" (Virksomhed med flere end 50 ansatte). Manglen på plastmagere betyder således, at virksomhederne i stigende omfang substituerer over mod andre typer af arbejdskraft og her typisk faggrupper, som har en eller anden teknisk og/eller håndværkermæssig baggrund eller erfaringer med at arbejde med maskiner. 11 Nogle har blot sagt, at de har haft medarbejdere på kursus i materialekendskab. Det har vi oversat til "Anvendelse af termoplastmateriale".

26 26 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE Samtidig forsøger de at kompensere for manglen ved at give disse medarbejdere konkrete plastkompetencer og eventuelt også bredere procesoperatørlignende kompetencer. Fokus er bl.a. på, hvordan de kan kompensere på de områder, hvor plastmagerne bliver en flaskehals i den daglige produktion. Det kan bl.a. være i forhold til fejlfinding i de tilfælde, der opstår stop på produktionslinjen eller på enkeltstående maskiner. Tidligere kursister anvendes til sideoplæring Ud over de virksomheder, der mere eller mindre løbende sender deres medarbejdere på AMU-plastkurser og/eller som løbende uddanner voksne plastmagere, findes også de virksomheder, som kun har haft medarbejdere på kursus en enkelt gang eller få gange. Typisk har disse virksomheder efterfølgende valgt at bruge disse medarbejdere til sideoplæring af nyansatte. De pågældende erkender, at de på denne måde kan gå glip af den nyeste viden, men at det er den måde, de kan få det til at hænge sammen på rent ressourcemæssigt. Eventuelt supplerer de med leverandørkurser og/eller gør brug af ansatte ingeniører til at undervise, hvis de har ingeniører ansat. Undervisning i materialelære på CELF på Lolland For nylig er tre virksomheder gået sammen med Business Lolland-Falster og har fået en underviser fra AMU SYD Ribe til at komme til Lolland og undervise i den teoretiske del materialelærekurset. Kurset foregik på CELF. De pågældende virksomheder var godt tilfredse med denne løsning, om end en af virksomhederne gav udtryk for, at deres deltagere manglede den mere praktiske del af kurset Årsagerne til at nogle virksomheder ikke bruger AMU-plastkurserne Årsagerne til, at nogle virksomheder ikke bruger AMU-plastkurserne er flere. Konkret svarer seks, at de ikke har haft et opkvalificeringsbehov fire, at kurserne ikke er relevante for dem to, at de ikke kan få medarbejderne til at tage til Ribe for at tage et AMUkursus en, at de slet ikke kender til AMU-plastkurserne i Ribe. Har ikke haft et opkvalificeringsbehov De virksomheder, der angiver, at de ikke har haft behov for opkvalificering i form af AMU-plastkurser, benytter typisk andre opkvalificeringsmetoder eller tilbud, primært sidemandoplæring, eller andre lokale efteruddannelsestilbud, eksempelvis procesindustrikurser på EUC Nordvest i Kalundborg. Eksempelvis siger en virksomhed: "Vi er en lille virksomhed. Vi har en opstiller, som er faglært smed resten er ufaglærte, som oplæres ved sidemandsoplæring." (Plastvirksomhed med ansatte). Kurserne er ikke relevante De virksomheder, som ikke finder kurserne relevante, begrunder det typisk med følgende årsager:

27 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 27 Simpel produktion og produktionsmetoder, som kan læres gennem sidemandsoplæring Meget specialiseret produktion og produktionsmetoder, som ikke kan læres gennem AMU-plastkurserne Andre produktionsmetoder, som ikke matcher de kurser, som udbydes i Ribe, herunder fremstillingen af få, men forskellige og unikke produkter. Eksempelvis siger en virksomhed: "Vi gør ikke brug af kurserne, da der intet relevant er for os. Jeg ved heller ikke, hvad der skal tilbydes for, at det ville blive relevant. Det vi har brug for i vores produktion, har vi lært os selv igennem årene ikke på kurser". (Virksomhed med 5-9 ansatte) Medarbejderne vil ikke tage til Ribe for at tage AMU-kurser Endelig peger to virksomheder på, at afstanden til kursusstedet er medvirkende til, at de har fravalgt at bruge kurserne. Det skal dog samtidig nævnes, at også andre tilkendegiver, at afstanden har betydning for deres brug af kurserne. Konkret svarer seks virksomheder, at den geografiske placering har meget stor eller stor betydning for deres brug af kurserne. Herudover svarer tre, at den geografiske placering har nogen betydning. Eksempelvis siger tre virksomheder: "Den geografiske placering har betydning, som følge af omkostningerne. Hvis der skal betales overnatning og transport, så bliver det for dyrt dage er også for længe. Vi kan selv oplære vores produktionsmedarbejdere på 2 dage" (Virksomhed med ansatte). "Vi har fravalgt at bruge kurserne, fordi de ligger i Ribe. Vi har nogle, der kan det, og har været på kurser. Så vi tager en dag ud af kalenderen hvert år og tager det internt. Det går i arv. Det er ikke et økonomisk spørgsmål, men et spørgsmål om afstanden. Gutterne gider simpelthen ikke at fare derover" (Virksomhed med ansatte). "Vi sender 4-5 faglærte af sted som led i deres plastmageruddannelse pr. år, Men vi bruger ikke kurserne til de ikke-faglærte. De ligger for langt væk, og så bliver det dyrt at sende dem af sted". (Virksomhed med ansatte). Det er samtidig vigtigt at nævne, at der også er virksomheder, der ikke anser afstanden som en barriere. Eksempelvis siger en virksomhed "Hvis jeg havde behov, så ville den geografiske afstand være ligegyldig. Det er ikke en stopklods. Hvis det er noget, der har interesse for os, så har jeg ingen problemer med at betale en togbillet og kørepenge" (Virksomhed med > 50 ansatte).

28 28 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 4.2 Delkonklusion vedrørende brugen af AMU kurser på plastområdet Ni af de 22 de adspurgte virksomheder har erfaring med at benytte AMUs plastkurser. Brugerne af kurserne er overvejende tilfredse med kurserne. De virksomheder, som ikke benytter kurserne, svarer enten, at de ikke passer til deres behov, at de generelt ikke har et efteruddannelsesbehov, eller at de benytter andre oplærings- eller opkvalificeringstilbud, først og fremmest sidemandsoplæring. Næsten alle de virksomheder, som ikke benytter kurserne, peger også på, at geografien, dvs. afstanden til Ribe, er en barriere. Men det er ikke i nogle tilfælde den eneste barriere. 4.3 Behov for AMU-plastkurser i RAR Sjællands område? Halvdelen af virksomhederne mener, der er behov for plastkurser på Sjælland Analysens helt centrale spørgsmål er, om der er behov for, at der udbydes AMUplastkurser på Sjælland. Til dette spørgsmål svarer 11 af de 22 adspurgte virksomheder 'ja'. De 11 virksomheder dækker dels de virksomheder, der bruger kurserne i forvejen, dels dem, der ikke bruger dem som følge af afstanden. Seks virksomheder siger, at de ikke vil bruge kurserne uanset, hvor de lå. Fire virksomheder svarer, at de er usikre på, om et lokalt udbud på Sjælland vil få dem til at benytte kurserne. Det vil afhænge af udbuddet af kurser. Endelig siger én, at den geografiske beliggenhed ikke har nogen betydning, og at de er glade for kurserne i Ribe og de muligheder, som internatkurserne giver medarbejderne for at udveksle erfaringer med kollegaer fra andre virksomheder. Størrelsen af behovet er usikkert Virksomhederne vurderer, at de vil have behov for at sende en til tre medarbejdere afsted årligt, men at det afhænger af, hvilke kurser der udbydes og hvornår. En enkelt virksomhed peger på, at deres behov for kurser vil omfatte seks til otte medarbejdere årligt, mens en tredje nævner, at de har behov for at sende 20 medarbejdere på kursus i materialelære. Virksomhederne er dog generelt tilbageholdende med at sætte tal på størrelsen af deres behov, så det er ikke muligt at få et præcist billede før, der kan meldes præcise titler ud. I og med at virksomhederne har vanskeligt ved at vurderes omfanget af behovet, kan det konkluderes, at virksomhederne ikke har et alarmerende behov for plastkurser på Sjælland Betydningen af et lokalt udbud af plastkurser på Region Sjælland De virksomheder, som tilkendegiver, at der er behov for, at der udbydes AMUplastkurser i region Sjælland, peger på følgende kompetencebehov, som de mest relevante:

29 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE 29 Materialelære, herunder sikkerhed i forbindelse med brug af forskellige materialer/råvarer Kurser i sprøjtestøbning Kurser i opstilling af maskiner og fejlfinding Kurser i ekstrudering. Nogle har kun behov for teoretiske kurser i form af materialelære, mens andre har brug for både de teoretiske og praktiske kurser. Sidstnævnte forudsætter, at undervisningen kan foregå på maskiner. Øget brug af kurserne, hvis de lå på Sjælland Virksomhederne vurderer, at såfremt kurserne blev udbudt på Sjælland, ville de bruge dem noget mere, både til at opkvalificere flere løbende og til at rekruttere og oplære nye medarbejdere. I forhold til sidstnævnte aspekt vurderer flere virksomheder, at de vil kunne reducere den tid, de anvender til intern oplæring, hvis medarbejderne kunne deltage i AMU-plastkurser i starten af deres ansættelse, eller hvis de kunne rekruttere ledige, som havde deltaget i grundlæggende AMU-plastkurser. Det gælder især i forbindelse med rekruttering af ikkefaglærte medarbejdere, som via kurserne vil kunne få en introduktion til branchen, dens produktionsmetoder og materialer. Øget tilgængelighed kan øge kompetenceniveauet og rekrutteringsgrundlaget Bedre tilgængelighed vil ifølge flere virksomheder medvirke til at øge det generelle kompetenceniveau blandt de regionale plastvirksomheder og virksomhedernes muligheder for at kunne rekruttere kompetent arbejdskraft. I forhold til udvidelsen af rekrutteringsgrundlaget vil hovedparten af virksomhederne være interesserede i at rekruttere ledige med relevante AMU-plastkompetencer, givet de samtidig er motiverede for at arbejde i industrien og helst også har teknisk forståelse og/eller kan lide at arbejde med maskiner. Som det fremgår af nedenstående citater, giver virksomhederne udtryk for forskellige holdninger til betydningen af, om der kommer et lokalt uddannelsestilbud "Det er helt tydeligt, at det er relevant at gå videre med at få kurser til Sjælland. Plastindustrien på Sjælland var tidligere meget stærk, men det er den ikke længere grundet manglende kurser. Ved at mange andre virksomheder vil sige det samme. (Plastvirksomhed med ansatte). "Hvis man generelt skal løfte niveauet på efteruddannelsesområdet, så bør man have et tilbud på Sjælland" (Virksomhed med > 50 ansatte). "Det vil være meget nemmere for os, hvis kurserne lå på Sjælland, så vil vi også overveje at sende de ikke-faglærte af sted. I forhold til den gruppe vil vi have behov for kursus i materialekendskab (råvarekendskab). Vi har behov for at få viden om det nyeste. Vi underviser selv i det i dag, men vi har ikke den nyste viden, og det kunne vi godt bruge. Vi tror ikke, at de praktiske kurser vil være relevante for os, da skolen ikke har de maskiner vi har." (Plastvirksomhed med mere end 50 ansatte).

30 30 BEHOVET FOR AMU-PLASTKURSER I RAR SJÆLLANDS OMRÅDE "Mest interessant for mig i forhold til at løse udfordringer i forhold til, at der ikke er nok kompetent arbejdskraft". (Virksomhed med > 50 ansatte). Andre virksomheder mener ikke, at et lokalt kursusudbud er relevant: "Vi har intet behov for, at der udbydes kurser lige meget hvor i landet det er. Vi har en meget simpel plastproduktion, hvor der ikke er behov for uddannelse. Aldrig gjort brug af kurserne, og så længe virksomheden ligger på denne lokation, kommer vi heller ikke til at få behov for det i produktionen. Det er for os spild af penge og tid at sende medarbejdere på kursus". (Virksomhed med 5-9 ansatte). Flere virksomheder peger endvidere på, at de er bekymrede for, at nogle af de større medicinalvirksomheder vil "plukke" deres medarbejdere, så snart de har været på kursus. Det er en bekymring, som primært findes hos de helt små virksomheder. Også behov for andre kompetencer Hvad angår behovet for kompetencer er især nogle af de større virksomheder inde på, at det ikke er tilstrækkeligt, at der udbydes AMU-plastkurser, hvis målet er at understøtte såvel kompetenceniveauet som rekrutteringsgrundlaget. Der er behov for bredere kompetencer, herunder kompetencer til at kunne styre, regulere og overvåge avancerede produktionsanlæg, samt kompetencer inden for kvalitetssikring og sikkerhed og dokumentation af produktionsmetoder (Good Manufacturing Practice). Den stigende efterspørgsel efter disse kompetencer skal ses i lyset af både automatiseringen, de øgede krav til forbrugersikkerhed og den øgede grad af internationale ejere af danske plastvirksomheder. 4.4 Kan virksomhederne stille faciliteter til rådighed for kurser og efteruddannelse? Virksomhederne er blevet spurgt, om de kan stille maskiner og lokaler til rådighed for kurser og efteruddannelse, hvis der er grundlag for at afholde kurser i Region Sjælland. Syv virksomheder vil kunne stille maskiner til rådighed Syv virksomheder er positive over for at stille maskiner og lokaler til rådighed for kurser og efteruddannelse. Alle virksomheder peger dog på, at visse forhold skal være på plads for, at det kan lade sig gøre: Timing kan være en udfordring: opstår der travlhed, kan virksomheden selv få brug for kapaciteten. Med god planlægning kan det dog lade sig gøre flere steder. Hos nogle virksomheder er det en reel bekymring, at konkurrerende virksomheders medarbejdere kan se virksomhedens produktion. Det kan løses, men det kræver praktiske foranstaltninger. En enkelt virksomhed nævner, at det kræver, at det er kompetente lærere, der kan finde ud af at bruge maskinerne.