DMR Skimmel. FUGT- OG SKIMMELUNDERSØGELSE Eliassensvej 50, 6000 Kolding. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding. Dato: 26.

Transkript

1 FUGT- OG SKIMMELUNDERSØGELSE Eliassensvej 50, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Dato: 26. august 2016 DMR-sagsnr.: Ry Slagelse Jerslev J Hvidovre Kolding Karup J Nyborg Din rådgiver gør en forskel Aabenraa Vordingborg

2 Eliassensvej 50, 6000 Kolding Side 1 Rapport vedr. besigtigelse af Eliassensvej 50, 6000 Kolding Kolding Kommune har kontaktet for at få foretaget en fugt- og skimmelundersøgelse på ovenstående adresse. Baggrund Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra lejeren af ovennævnte bolig, der udtrykker bekymring for mulig skimmelvækst i boligen. Kolding Kommune har på den baggrund kontaktet, for at få foretaget en vurdering af boligens fugt- og skimmelforhold. Besigtigelse er gennemført fredag den 9. august Tilstede ved besigtigelsen var lejer. Fotos fra besigtigelsen fremgår af bilag 1. Bilag 2 er tegningsbilag med relevant markering. På bilag 3 ses laboratorieresultater, mens bilag 4 og 5 beskriver generelle forhold omkring fugtmålinger og skimmelsvamp. Formål Formålet med besigtigelsen var: at undersøge fugt- og skimmelforhold i tilgængelige konstruktioner, at vurdere indeklimabelastningen i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer, at udarbejde anbefaling for udbedring af konstaterede fugt og skimmel problematikker. Bygnings-/konstruktionsbeskrivelse Der er tale om en fritliggende bolig, der ifølge BBR-meddelelsen er opført i Ejendommen er udført med formur i røde teglsten og tung bagmur. Tagkonstruktionen er udført som et uudnyttet, ca. 25 sadeltag, tækket med eternit. Registrering Generelt Undersøgelsen blev foretaget visuelt, og der blev udført ikke-destruktive fugtmålinger af tilgængelige bygningskonstruktioner. Endvidere blev et enkelt fodpanel demonteret, og der blev udtaget prøve af tapet, for fugtmåling og prøvetagning i relation til skimmel. Rengøringssandarden vurderes at være sædvanlig. Beboelsen generelt (foto 3-8) På baggrund af rumtemperatur og relativ luftfugtighed er der foretaget beregning af luftens absolutte luftfugtighed (g/m 3 ) på undersøgelsestidspunktet. Ved en sammenligning af absolutte luftfugtigheder i indeklimaet og i udeluften opnås et estimat for den brugsrelaterede fugtbelastning af en bygning - fugttilskuddet. Fugttilskuddet beregnes således som den absolutte luftfugtighed i indeluften minus den absolutte luftfugtighed i udeluften. Det understreges, at de udførte målinger er øjebliksmålinger og at der kan være tidsmæssige variationer i løbet af dagen. Erfaringsmæssigt er øjebliksmålinger dog retningsgivende for fugttilskuddet i en bolig. Fugttilskuddet i gangen er beregnet til 1,3g/m 3, hvilket jf. /3/ er normalt og forventeligt i en bolig på denne tid af året. Fugttilskuddet i stuen er beregnet til 5,3g/m 3, hvilket jf. /3/ er mere end forventeligt. Stue (foto 9-22) I bunden af tunge skillevægge måltes partielt Gann digits (fugtig til våd). Fodpaneler og trægulve i tilknytning til ovennævnte skillevægge var opfugtede med 18 til >26 % træfugt (fugtigt til vådt). Ved demontering af fodpanel, blev der konstateret misfarvninger på bagsiden, hvorpå prøverne T/P1 blev udtaget.

3 Eliassensvej 50, 6000 Kolding Side 2 Tunge ydervægge fremstod partielt opfugtede med fugtmålinger på Gann digits (tør til fugtig). Fodpaneler i tilknytning til ovennævnte ydervægge var opfugtede med op til 18% træfugt (tør til opfugtet) Der blev konstateret to områder med synlige misfarvninger, hhv. på skillevæg og på ydervæg. Områderne havde en udbredelse á ca. 1,5m 2, pr. misfarvet område. Lejer oplyste at der var tale om to kendte vandskader. Områderne var aktuelt våde med ~140 Gann digits. Materialeprøve M1 af tapet blev udtaget til laboratorieprøver. Gang (foto 23-28) I bunden af tunge skillevægge måltes partielt Gann digits (meget fugtig til våd). Fodpaneler i tilknytning til ovennævnte skillevægge var opfugtede med 18 til 21 % træfugt (opfugtet). Stighøjden på opfugtningen af de tunge skillevægge blev målt til ca. 0,6 over gulvniveau. Børneværelse (foto 29-32) I bunden af tunge skillevægge måltes partielt >140 Gann digits (våd). Fodpaneler i tilknytning til ovennævnte skillevægge var opfugtede med 16 til 18 % træfugt (opfugtet). Tunge ydervægge fremstod partielt opfugtede med fugtmålinger >135 Gann digits (meget fugtig). Fodpaneler i tilknytning til ovennævnte ydervægge var opfugtede med >20% træfugt (meget opfugtet) Køkken (foto 35-36) I bunden af tunge skillevægge måltes partielt ~150 Gann digits (våd). Fodpaneler i tilknytning til ovennævnte skillevægge var opfugtede med >26 % træfugt (våd). Vurdering og konklusion På undersøgelsestidspunktet blev der konstateret forhøjet fugtindhold i rumluften. Lejer blev orienteret herom, og der blev ydet rådgivning omkring udluftning. Vores undersøgelser fastslår, at de indvendige skillevægge er opfugtede med op til 150 Gann digits (våd). Fodpanelerne i tilknytning til skillevæggene er opfugtede til over 26% træfugt (våd). Ydervæggene fremstår mere sporadisk opfugtede med generelle målinger mellem 50 og 135 Gann digits (tør til meget fugtig). Fodpanelerne i tilknytning til ydervæggene er opfugtede til over 20% træfugt (tør til meget opfugtet). På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at årsagen til fugtproblemerne i boligen, foruden de to kendte vandskader i stuen, er opstigende grundfugt via sokkel. De opfugtede bygningskonstruktioner har medført skimmelvækst, og deraf følgende lugtgener i boligen. Årsagen til at der måles varierende fugtindhold i væggene skyldes erfaringsvis, at murpappens har varierende placering, herunder at den i visse områder sandsynligvis er overpudset. Laboratorieanalyserne viser, at der er på T1 og M2 skimmelsvampevækst. De supplerende dyrkningsprøver P1 og P2 domineres af Gær og Chaetomium globosum. Området i stuen med synlig skimmelvækst fra de to vandskader, er anslået til ca. 3m 2. Endvidere må der erfaringsmæssigt forventes skimmelvækst bag på tapet i områder med meget opfugtede og våde vægge. Der må forventes skimmelvækst, som konstateret på P/T1, bag på samtlige fodpaneler i områder med over 20% træfugt. Ud fra ovennævnte konstaterede områder med opfugtede konstruktioner og skimmelvækst, er det vores vurdering, at boligen belastes af skimmelsvamp i et omfang, som vurderes at være nærliggende sundhedsfarlig jf. /5/ og /6/.

4 Eliassensvej 50, 6000 Kolding Side 3 Anbefalinger Det bør undersøges om boligen er forsynet med omfangs- eller netdræn. Såfremt der forefindes et dræn-system, bør dette eftergås for fejl. Nedenstående er vores generelle anbefalinger til en udbedringsvejledning for eliminering af fugt og skimmel i boligen. Generelt Boligen ryddes for indbo. Skimmelangrebet indbo kasseres, eller renses om muligt. Generelt skal det sikres, at skadesårsager er udbedret, samt at der er udført foranstaltninger der sikrer, at opfugtning af konstruktionerne ikke kan genopstå. I den forbindelse anbefaler vi, at vand, varme og afløbsinstallationer undersøges og eventuelle utætheder udbedres. Når nedenstående udbedringsarbejder er færdige, skal der foretages en grundrengøring af boligen ved støvsugning med HEPA-filter og aftørring af faste overflader med almindeligt rengøringsmiddel. Der bør udtages prøver til kontrol af udført skimmelsanering. Vægge Konstaterer nærmere undersøgelser at opstigende grundfugt er den primære skadesårsag, skal der etableres effektiv fugtspærring i væggene. Maling, glasvæv/tapet fjernes i de opfugtede områder. Områderne affugtes og afrenses for skimmel. Der etableres om nødvendigt en ny fugtspærre ved bunden af yder- og skillevægge. Gulvkonstruktion For at der kan etableres effektiv fugtspærre i væggene, er det erfaringsmæssigt ofte nødvendigt at fjerne gulvene i tilknytning hertil. Gulvbelægningerne fjernes i sin helhed, dvs. fodlister, træpladegulv, fugtspærre, banevare af linoleum mv. fjernes og kasseres. Arbejdet kan med fordel udføres med undertryk og miljøstation/luftrenser. Betonklaplag affugtes til sædvanligt niveau og afrenses for skimmel. Om nødvendigt etableres en fugtspærre på betongulvet, udført som membranløsning, f.eks. en flydemembran, epoxy-, papløsning eller tilsvarende. Alternativt etableres der et moderne støbt terrændæk med isolering og kapillarbrydende lag iht. gældende lovgivning. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, eller der ønsker yderligere rådgivning, kan understående kontaktes på eller på rdj@dmr.dk. Med venlig hilsen Dansk Miljørådgivning A/S Projektleder Kvalitetskontrol Ronni D. Jørgensen Diplomingeniør Rune T. Høgh Afdelingsleder, biolog Bilag: Bilag 1: Fotodokumentation. Bilag 2: Tegningsbilag. Bilag 3: Laboratorieresultat skimmelsvampeanalyser. Bilag 4: Generelt om måle- og analyseforhold. Bilag 5: Generelt om skimmelsvampe. Referencer og baggrundslitteratur:

5 Eliassensvej 50, 6000 Kolding Side 4 /1/ Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. By og Byg Anvisning 204. Statens Byggeforskningsinstitut. 1. udgave, /2/ Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. By og Byg Anvisning 205. Statens Byggeforskningsinstitut. 1. udgave, /3/ Fugt i bygninger. SBi-anvisning 224, /4/ Free Professional Online Humidity Calculator. /5/ Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning. Sundhedsstyrelsen, /6/ Lov om byfornyelse og udvikling af byer

6 Fotodokumentation Bilag 1 Adresse: Eliassensvej 50, 6000 Kolding #1 Luftfoto fra krak.dk Eliassensvej 50, 6000 Kolding. #2 Ejendom set fra sydøst. #3 Stue. Måling af temperatur- og fugtforhold i boligen. #4 70% relativ fugtighed ved 22 0 C. Dette giver 13,7g vand/m 3. #5 Gang. Måling af temperatur- og fugtforhold i boligen. #6 53% relativ fugtighed ved 21 0 C. Dette giver 9,7g vand/m 3.

7 Fotodokumentation Bilag 1 #7 Stue. Måling af temperatur- og fugtforhold udendørs. #8 67% relativ fugtighed ved 15 0 C. Dette giver 8,4g vand/m 3. #9 Stue Fugtmålinger og demontering af fodpanel. #10 Prøvetagning T/P1 på bagside af fodpanel. Bemærk meget rustne søm. #11 Fugtmåling af tung væg viste ~150 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste >26% træfugt (våd). #12 Fugtmåling af trægulv nær væg ~21-22% træfugt (meget opfugtet).

8 Fotodokumentation Bilag 1 #13 Stue Område for fugtmåling. #14 Fugtmåling af tung væg viste ~140 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste 18% træfugt (opfugtet). #15 Stue Område for udtagning af materialeprøve af tapet. Område med synlig misfarvning udgør ca. 1,5m 2. #16 Udtagning af materialeprøve M2 Synlig misfarvning på bagside af tapet. #17 Stue Område for fugtmåling. Repræsentativ måling af tunge ydervægge. #18 Fugtmåling af tung væg viste ~80 Gann digits (halvtør). Fugtmåling af træfodpanel viste 18% træfugt (opfugtet).

9 Fotodokumentation Bilag 1 #19 Stue - Område med synlig misfarvning udgør ca. 1,5m 2. #20 Fugtmåling af tung væg viste >140 Gann digits (våd). #21 Stue Område for fugtmåling. #22 Fugtmåling af tung væg viste ~150 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste ~22% træfugt (kraftigt opfugtet). #23 Gang Område for fugtmåling. #24 Fugtmåling af tung væg viste >140 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste >21% træfugt (kraftigt opfugtet).

10 Fotodokumentation Bilag 1 #25 Gang Område for fugtmåling. #26 Fugtmåling af tung væg viste >140 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste ~19% træfugt (opfugtet). #27 Fugtmåling af tung væg ca. 0,6m over gulv viste >100 Gann digits (fugtig). #28 Fugtmåling af tung væg ca. 1,0m over gulv viste 50 Gann digits (tør). #29 Børneværelse Område for fugtmåling. #30 Fugtmåling af tung væg viste >140 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste >16% træfugt (opfugtet).

11 Fotodokumentation Bilag 1 #31 Børneværelse Område for fugtmåling. #32 Fugtmåling af tung væg viste ~120 Gann digits (fugtig). Fugtmåling af træfodpanel viste >18% træfugt (opfugtet). #33 Fugtmåling af tung væg viste ~135 Gann digits (meget fugtig). #34 Fugtmåling af træ-fodpanel viste >20% træfugt (meget opfugtet). #35 Køkken Område for fugtmåling. #36 Fugtmåling af tung væg viste ~150 Gann digits (våd). Fugtmåling af træfodpanel viste >26% træfugt (våd).

12 Fotodokumentation Bilag 1 #37 Værelse Område for fugtmåling. #38 Fugtmåling af træ-gulvet viste ~20 % træfugt (opfugtet). #39 Værelse - Fugtmåling af træ-fodpanel viste ~19% træfugt (våd). #40 Værelse - Fugtmåling af tung væg viste ~50-60 Gann digits (tør). Fugtmåling af træ-fodpanel viste 18% træfugt (opfugtet).

13 Plantegning Bilag 2 F35 P/M2 F23 F17 F9 F25 F29-31 F13-15 F21 F37 F19 Signaturforklaring: P(nr) Prøveudtagning (løbenummer) F Foto (løbenummer iht. Bilag 1) Område med misfarvning på væg Adresse: Eliassensvej Kolding Målestok: Ej målfast Rev.: -

14 Laboratorieresultat skimmelsvampeanalyser bilag 3 Sagsnr.: Sagsnavn: Eliassensvej Kolding Kunde: Kolding Kommune Prøveudtager: Dato: RDJ 9. august 2016 Metoder og materialer Tapeaftryk T1 er efter indfarvning analyseret ved direkte mikroskopi for vækst af skimmelsvampe (hyfer, mycelium og/eller sporestande). Tapeaftrykket er suppleret af dyrkningsprøven P1 for typebestemmelse af evt. skimmelsvampevækst. Materialeprøven M2 er analyseret for vækst af skimmel (hyfer, mycelium og/eller sporestande) ved direkte mikroskopi og er efterfølgende fremdyrket på vækstmedie (V8) til dyrkningsanalyse P2. Dyrkningsprøverne P1-P2 (V8-substrat i Rodac-plade) er analyseret ved mikroskopi efter 4-6 dages inkubation. Hvor det er muligt og relevant er antallet af kolonier optalt og angivet. Analyseresultater Materialeprøve og tapeaftryk suppleret med dyrkningsprøver Prøve nr. Prøve udtaget Dyrkningssvar (antal kolonier) Vækst på prøvested * Stue Bagside af fodliste. vækst Gær(>100) Sporadisk P1/T1 Stue Materialeprøve Chaetomium globosum(>200) P2/M2 af tapet. Kraftig vækst *Konstateret ved direkte mikroskopi af materialeprøve og tapeaftryk Konklusion og vurderinger Der er på T1 og M2 skimmelsvampevækst. De supplerende dyrkningsprøver P1 og P2 domineres af Gær og Chaetomium globosum. Chaetomium globosum er en skimmel-lignende Sæksporesvamp og ses ofte på meget fugtigt træ, gips-plader og tapet. Svampen er cellulosenedbrydende og kan forårsage overfladeråd. Chaetomium kan med det blotte øje ofte ses som små sorte prikker på materialeoverfladen. Chaetomium formodes at kunne have væsentlig indflydelse på indeklimaet pga. stor spredning af skimmelsvampefragmenter. Gær omfatter en stor gruppe af encellede skimmelsvampe, og er almindelig i både inde og udeluft. Gær konstateres ofte på våde overflader i vådrum og ved vinduer. Svampene kan have næsten alle farver fra hvide over røde til sorte og er ofte fedtede at røre ved. Analyseansvarlig Rune T. Høgh Afdelingsleder, biolog

15 Generelt om måle- og analyseforhold Bilag 4 Fugtmålinger i træ og murværk: Såfremt der er foretaget fugtmålinger på murværk/beton, er disse udført med en kapacitativ fugtmåler af typen Gann Hydromette Uni 1 med B50-sonde. Måleværdierne repræsenterer i beton/tegl en materialedybde på 5-8 cm. Kapacitative fugtmålinger er behæftet med en vis usikkerhed, men er velegnede til hurtige, relative og ikke-destruktive undersøgelser i bygninger. Måleværdiernes betydning er afhængig af materialernes typiske vægtfylde, og sammenhængen fremgår af tabel 1 herunder. Tabel 1 Tørt Halvtørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt Træ/gasbeton >110 Gips/letklinker >120 Tegl/beton >140 Bemærk at betegnelsen fugtigt ikke nødvendigvis er et udtryk for at der er risiko for skimmelvækst på overfladen, men alene en relativ betegnelse for fugtindholdet i materialet. Således vil et Gann-niveau på f.eks. 110 ikke være tilstrækkeligt til at understøtte ny vækst af skimmel på blank tegl eller beton. Gips kan måles med kapacitativ måler af typen Tramex Moisture Encounter Plus. Måleværdierne repræsenterer i materialedybde på 2-10 cm. Kapacitative fugtmålinger er behæftet med en vis usikkerhed, men er velegnede til hurtige, relative og ikke-destruktive undersøgelser i bygninger. Måleværdiernes betydning er afhængig af materialernes vægtfylde og angives med direkte visende viser. Målinger i gips kan endvidere være udført med indstiksmåler/træfugtmåler. Vi understreger, at disse målinger ikke skal opfattes som eksakte målinger (da måleren er kalibreret til træ), men kan bruges referencemæssig. Tør gips vil oftest måles til <10 %, mens opfugtet gips måles til >20 %. Fugtmålinger af træfugt er udført med en resistiv fugtmåler (indstiksmåler) af typen Gann Hydromette Compact Blueline. Fugtmålinger af træfugt i dybden er udført med en resistiv fugtmåler (indstiksmåler) med 45 mm isolerede hammerelektroder der er tilkoblet Trotec T3000 måleinstrument. Fugtmålinger i træ med indstiksmålinger er relativt nøjagtige med en usikkerhed på under 10 %. I indeklimaet (ved ca. 20 C) indikerer måleværdier over ~16 %, at træet er uhensigtsmæssigt opfugtet. Måleværdier over 20 % påviser, at træet er kraftigt opfugtet og ved ca. 28 % er træets celler vandmættet. Ved træfugt på over 16 % er der risiko for skimmelsvampevækst, mens værdier på over 20 % medfører risiko for trænedbrydende svampe og/eller råd. I udeluftsventilerede og uopvarmede konstruktioner som tagrum og krybekældere er værdier op til % normale og uundgåelige. Måling af luftfugt: Såfremt luftens relative fugtighed (RF %) og temperatur ( o C) er målt, er det sket ved øjebliksmålinger (efter > 5 minutters ligevægt) med en Trotec T Målinger foretages ofte i rumluften og udendørs. I en karakteristisk bolig vil RF variere imellem 40 og 70 % hen over året, med de laveste niveauer (ca %) fra januar til marts, og de højeste niveauer (60-70 %) omkring september. I april ligger normalniveauet omkring %, mens det i maj-juli ligger omkring %. I august ligger normalniveauet omkring %, mens det i oktober, november og december ligger på hhv %, % og %; alle ved indelufttemperaturer på C. RF afhænger dog af boligens aktuelle brugsmønster og ventilationsforhold samt af udeluftens fugtighed og temperatur, hvorfor der forekommer afvigelser fra ovenstående. På baggrund af temperatur og relativ luftfugtighed kan der foretages en beregning af luftens absolutte luftfugtighed (g/m 3 ), som sammenholdt med en samtidig værdi i udeluften kan give en idé 1

16 om bygningens fugtbelastning. Enkeltberegninger af det absolutte fugtindhold er foretaget via Professional Online Humidity Calculator. Den absolutte luftfugtighed og fugttilskuddet afhænger af bygningens brugs- og ventilationsforhold samt af udeluftens fugttilstand og årstiden. Normale fugttilskud vurderes i henhold til SBi-anvisning 224, 2013 Fugt i bygninger. 2

17 Generelt om fugt og skimmelsvampeangreb Bilag 5 Årsager til skimmelsvampeproblemer Skimmelsvampe er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i bygninger. Skimmelsvampe har afgørende betydning for naturens kredsløb, da de nedbryder døde plantedele og andet organisk materiale, men hvis der er fugt i vores bygninger kan der her ske skadelige angreb. I bygninger skyldes skimmelsvampeangreb oftest én eller flere af følgende årsager: Konstruktionsmæssige fejl eller uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner. Uhensigtsmæssig brug af bygningen - f.eks. manglende udluftning/opvarmning, tørring af tøj indvendigt m.v. Egentlige vandskader eller andre pludseligt opstående opfugtninger - f.eks. lækage på vandførende rør. Byggefugt og manglende afdækning i opførelsesperioden. Af hensyn til korrekt udbedring, sanering og evt. fremtidig skadeforebyggelse er det af afgørende betydning at årsagen til og omfanget af skimmelsvampeproblemet afdækkes til fulde herunder om indeklimaet er negativt påvirket af skimmelsvampesporer og -fragmenter fra skaden. Helbredsgener ved skimmelsvampeproblemer Skimmelsvampeangreb kan medføre indeklimaproblemer i bygningen, og bør som udgangspunkt undgås. Personer der er disponeret for allergi, eller på anden måde er særligt følsomme, er i særlig grad i risikogruppen. Skimmelsvampesporer og -fragmenter indeholder både allergifremkaldende og irritative stoffer, ligesom mange skimmelsvampe udskiller generende lugtstoffer (muglugt). Nogle skimmelsvampe herunder de såkaldte Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS) - kan endvidere danne giftstoffer (mykotoksiner), og i visse tilfælde kan skimmelsvampeangreb medføre svære helbredsmæssige reaktioner. Forekomst af SBAS kan ses som en skærpende omstændighed i indeklimamæssig henseende, men mykotoksinernes selvstændige betydning på helbredet er endnu ikke fuldt ud belyst. Typisk forekommende symptomer indebærer hovedpine, træthed, slimhindegener, luftvejsinfektioner, kvalme m.m. Hvis nogle af ovenstående symptomer kun opleves under ophold i boligen, på kontoret eller andre steder hvor man færdes ofte, men ikke når man kommer væk fra det pågældende sted, kan dette underbygge mistanken om, at der er fugt- og skimmelsvampeproblemer i den pågældende bygning. I sådanne tilfælde bør man få foretaget en nærmere undersøgelse af om der er fugt og skimmelsvampeangreb eller andet der kan påvirke indeklimaet i bygningen. Skadesudbedring og -sanering Hvis det viser sig, at der er skimmelsvampeangreb i en bygning vil der typisk være behov for en række tiltag til sikring af indeklimaet i bygningen. Udbedringen afhænger af problemets omfang, men som udgangspunkt bør der altid foretages: Afklaring af skadesårsag til opfugtning/skimmelsvampeangreb samt omfangsbestemmelse. Eliminering af skadesårsag og evt. udtørring. Skimmelsvampesanering mekanisk og/eller kemisk eller forsegling. Slutrengøring f.eks. ved grundig støvsugning og aftørring med rengøringsmiddel. Kvalitetssikring Efter gennemførelse af de nødvendige tiltag bør der altid foretages en kvalitetssikring af, at den uønskede skimmel er fjernet på tilfredsstillende vis. Kvalitetssikringen sker ved udtagning af prøver, typisk timer efter afrensningen er afsluttet. Afhængigt af den konkrete sag kan der være tale om luftprøver, dyrkningsprøver, tapeaftryk, Mycometer - eller DNA-test. Kvalitetssikring bør i større sager (typisk hvor mere end 3 m 2 er angrebet) udføres af uvildig rådgiver. er gerne behjælpelig med kvalitetssikring efter skimmelsvampesanering. 1

18 Baggrundsinformationer /1/ Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, Sundhedsstyrelsen (2009). /2/ SBI-anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut (2003). /3/ SBI-anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst, Statens Byggeforskningsinstitut (2003). /4/ SBI-anvisning 224: Fugt i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut (2013). 2