Indholdsfortegnelse. Analyse af buslinjernes effektivitet og økonomi. Gladsaxe Kommune. Notat - endelig udgave 7. april Resumé og konklusioner

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Analyse af buslinjernes effektivitet og økonomi Notat - endelig udgave 7 april 2008 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål og baggrund 1 2 Kilder 2 3 Linjenettet 2 31 Nøgletal for enkeltlinjer 4 32 Vurderinger 6 Notatets sigte Servicebusserne? Konklusioner 1 Resumé og konklusioner Notatet indeholder en analyse af udbud, efterspørgsel og driftsøkonomi for de buslinjer, der berører Gladsaxe Kommune, samt en grov vurdering af, hvor eventuelle besparelser på kørslen mest effektivt kan indsættes Det er tænkt som bidrag til en samlet gennemgang af mulighederne for at reducere kommunens betaling for driftsunderskuddet på buslinjerne i kommunen Notatet omfatter på analysesiden også de to servicebuslinjer, 845 og 846, af hensyn til det samlede overblik over kommunens engagement i busdriften For en detailanalyse samt effektiviseringsforslag for servicebusserne henvises dog til særskilt notat (endelig udgave af 6 apr 2008) Ud fra en samlet vurdering af økonomi, serviceniveau og hensynet til nabokommuner, der deler lokallinjer med Gladsaxe, kan følgende besparelsesmuligheder udpeges som de mest interessante: Servicebusserne 845 og nedlæggelse af begge ruter (samlet besparelse for kommunen ca 2,4 mio kr årligt) Ekspresbuslinje 153E - bør analyseres detaljeret i samarbejde med Herlev og Ballerup kommuner (maksimal besparelse for Gladsaxe Kommune ved total nedlæggelse ca 0,8 mio kr årligt) Dokument nr P:61897-a-54/B Version nr 1 Udgivelsesdato 7 apr 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KMM PV KMM

2 2 / 7 2 Kilder Notatet er baseret på følgende datagrundlag: [1] MOVIA's udkast til Busplan for Gladsaxe Kommune (jan 2007) [2] MOVIA's nøgletalsrapporter for Gladsaxe Kommune (1 kv 2006/2007) [3] MOVIA's vedtagne Budget 2008 [4] MOVIA's faktaark (passagerbevægelser og belastninger på stoppesteds- og tidsbånds-niveau for de enkelte buslinjer) Det bemærkes, at der fra MOVIA er fremsendt prognoser for 2008 og 2009, som på en række punkter viser talværdier, der afviger fra de i notatet nævnte Dette skyldes primært forventningerne til udviklingen i de generelle nøgletal for MOVIA's samlede linjenet, primært: kontraktudgifter pr køreplantime/ vogntime, indtægt pr påstiger og påstigere pr vogntime 3 Linjenettet De nuværende buslinjer, der berører Gladsaxe Kommune (dog excl linje 845/846) er vist på Fig 1 Nettet kan, set fra et lokalt synspunkt, inddeles i følgende kategorier: Højklassede regionallinjer (betales af Region Hovedstaden) med stor betydning som forbindelser til overordnede centre uden for kommunen: - 400/400S forbinder Bagsværd-området med Lyngby og Ballerup - 300S forbinder Buddinge - og delvis Mørkhøj - med Lyngby/ Hørsholm/Kokkedal og Herlev/Glostrup/Ishøj Højklassede lokallinjer (betales af de berørte kommuner) med forbindelse til overordnede, eksterne centre uden for kommunen: - 200S forbinder Buddinge og Mørkhøj-områderne med Lyngby og Husum/Rødovre/Hvidovre - 250S forbinder Buddinge og Søborg med City og Nordamager/ Lufthavnen Ruten afkortes og omlægges marts 2008 til Islands Brygge Lokallinje med ekspresbuskarakter, dvs kun drift på hverdage i myldretimerne: - 153E forbinder Gladsaxe Trafikplads og Ballerup st Ud over trafikpladsen betjenes ikke andre stoppesteder i kommunen Lokallinjer, der alene betjener Gladsaxe Kommune (med timedrift): servicebus i nordlige del af kommunen (enkeltrettet ringrute) servicebus i sydlige del af kommunen (enkeltrettet ringrute)

3 3 / 7 Fig 1 Buslinjer i Gladsaxe Kommune 2008 (excl servicebusserne)

4 4 / 7 Lokallinjer med stor betydning for kommunens betjening: - 42/43 forbinder Bagsværd/Værebro med City via hhv Gladsaxe Trafikplads og Buddinge st - 68 forbinder Buddinge og Søborg med City (Vesterport) og Lyngby st - 69 forbinder Mørkhøj, Klausdalsbrovej-området og den sydlige del af Søborg med City (Rådhuspladsen) og Ballerup st forbinder Mørkhøj, Klausdalsbrovej-området og den sydlige del af Søborg med Lyngby og Avedøre Holme via Herlev og Rødovre forbinder Bagsværd-/Værebro-området med Lyngby og Værløse via Hareskovby forbinder Søborg- og Mørkhøj med Hellerup og Charlottenlund via Vangede st forbinder Bagsværd-/Værebro-området med Herlev st via Hjortspring Lokallinjer med nogen betydning for kommunens betjening: - 67 forbinder Mørkhøj-området med City (Vesterport) og Herlev st betjener Gladsaxes del af Nybrovej, men er i øvrigt lokalrute i Lyngby-Taarbæk Kommune Lokallinjer med meget beskeden betydning for Gladsaxe Kommune: har enkelte ture via Ericaparken/Ericavej, men er ellers lokalrute i Gentofte Kommune Natbuslinjer, som kører alle ugedage - dog oftest nat efter fredag og lørdag: - 84N forbinder Rådhuset med Hvidovre (Hospital) via Rådhuspladsen - 96N kører mellem Lufthavnen, City (Rådhuspladsen) og Farum st via Gladsaxevej og Buddinge Hovedgade 31 Nøgletal for enkeltlinjer I notatets Bilag 1 er sammenstillet en række væsentlige nøgletal for de enkelte buslinjer, der berører Gladsaxe Kommune Tabellen er baseret på data fra kilde [1]-[3], suppleret med enkelte viderebearbejdninger Følgende parametre er udvalgt: 311 Totalværdier for linjerne Frekvenser på hverdage i tre tidsbånd (dvs antal afgange pr retning og time) Driftsomfang (målt i vogntimer/år, som svarer til afregningsgrundlaget over for entreprenøren) Buspark, dvs antal driftsbusser (kan være et decimaltal, da mange linjer deler busser)

5 5 / 7 Passagerer, forstået som antal påstigere pr år Indtægter i alt Tallet er beregnet som sum af billetindtægter (beregnet med MOVIA's rentabilitetsmodel) og øvrige indtægter (statskompensationer mv) Udgifter i alt Dækker både de rene entreprenørudgifter (beregnet ud fra den gældende kontrakt på linjen) og et bidrag til de af MOVIA's centrale udgifter, der meningsfuldt kan opfattes som afledt af den enkelte linjes driftsomfang (De såkaldt "linjespecifikke udgifter", der fordeles proportionalt med antal vogntimer på hver linje) Linjens finansiering, dvs det nettounderskud, der skal dækkes af linens betalere - for lokallinjer de berørte kommuner, for regionallinjer de sjællandske regioner Selvfinansieringsgrad = forholdet mellem indtægter og udgifter (i%) Produktivitet = påstigere pr vogntime Modsat selvfinansieringsgraden er tallet ikke påvirket af aktuelle kontraktpriser på linjerne Til gengæld medtager den heller ikke indtægtsvariationer, der skyldes forskelle i rejselængde, i brugen af forskellige billet- og korttyper eller i takszonernes lokale størrelse (maskevidden) Indtægt pr påstiger (beregnet med MOVIA's rentabilitetsmodel) Bruttovogntimepris, dvs den samlede udgift fordelt på vogntimerne Indeholder betaling for bussernes faste udgifter samt for entreprenørens centrale omkostninger Nettovogntimepris, dvs en beregning uden faste og centrale omkostninger Dette er den pris, der anvendes, når driftsomfanget på en linje som følge af en rute- eller køreplanændring forrykkes, uden at antallet af driftsbusser ændres Subsidiering pr passager = linjens driftsunderskud, fordelt på påstigerne Værdierne for vogntimer og påstigere er sammenstillet i Bilag 2 Der ses en klar sammenhæng mellem de to størrelser, men dog også væsentlige forskelle, svarende til varierende, gennemsnitlig produktivitet På grafen i Bilag 3 er tilsvarende illustreret de beregnede effektivitetsmål for hver linje, nemlig Selvfinansieringsgraden Produktiviteten Indtægten pr påstiger Subsidieringen pr påstiger

6 6 / Kommunens andele af nøgletallene Tabellen indeholder desuden enkelte parametre, der angiver Gladsaxe Kommunes andel af totalværdierne for linjen: Driftsomfang i kommunen (vogntimer/år) Kommunens andel af det samlede driftsomfang (i%) Kommunens finansiering (kr pr år i tilskud til linjen) Kommunens andel af linjens samlede finansiering (i%) Passagertal i kommunen (påstigere pr år) Kommunens andel af linjens samlede passagertal (i%) Kommuneandelene er illustreret grafisk i Bilag 4 32 Vurderinger Tabellen og graferne viser følgende hovedforskelle mellem linjerne, hvad angår deres lokale betydning og samlede, økonomiske effektivitet: S-buslinjerne 200S, 300S og 400S (excl aftenbetjeningen på linje 400 med flere stop end i dagtimerne) har alle selvfinansieringsgrader over 80% Besparelser her vil ikke have stor økonomisk effekt og vil i uheldige tilfælde kunne øge linjens underskud Kun linje 200S berører kommunen økonomisk Lokallinjerne 42 og 43 har ganske høje selvfinansieringsgrader (knapt 60%) Da kommunens andel af finansieringen er høj (ca 50%), vil besparelser her dog være meget mærkbare Ud over servicebusserne har lokallinjerne 161, 165, 167 og 176 selvfinansieringsgrader under ca 40% (dog alle over ca 30%) Gladsaxes andel af linje 176 er så lille, at større besparelser på driften næppe er realistiske uden total nedlæggelse af linjernes forløb i Gladsaxe (kommunens samlede tilskud til linjerne er pt knapt 1,0 mio kr) Lokallinjerne 67, 68, 69, 166 og 191 har selvfinansieringsgrader mellem 42 og 50% Kommunens finanseringsandel af linjerne er dog begrænset - bortset fra 42% på linje 68 ligger den mellem 20 og 30% Linje 153E har på grund af et højt busforbrug pr vogntime en lav selvfinansiering - kun knapt 20% I Bilag 5 er vist nøgletal for samtlige ekspresbuslinjer på Sjælland (baseret på passagertal fra 2006) Det viser, at linje 153E har en meget høj brutto- og nettovogntimepris og trods en rimelig høj produktivitet (påstigere/vogntime) en af de laveste selvfinansieringsgrader Det foreslås, at kommunen i samarbejde med linjens øvrige betalere, Herlev og Ballerup kommune, nærmere analyserer, i hvilket omfang, de dårlige økonomi skyldes kontraktforhold, der kan ændre sig ved et genudbud, og om der kan opnås væsentlige besparelser uden total nedlæggelse af linjen (linjeomlægning, køreplanreduktion) Det skal bemærkes, at linjen rent teknisk drives med busser, der også kører på andre linjer En omlægning

7 7 / 7 kræver således et tæt samarbejde med MOVIA omkring en ny vognplan for de involverede ruter Den maksimale besparelse for Gladsaxe Kommune - ved total nedlæggelse af linjen - vil være ca 0,77 mio kr årligt Samlet vurderes det - bla med skelen til linjernes underskud i absolutte tal - at det største besparelsespotentiale for Gladsaxe Kommune (ud over servicebusserne og linje 153E) ligger på linjerne 42/43, 68, 69, 161, 165, 166 og 167 Kommunens samlede tilskud til disse linjer udgør pt ca 18,2 mio kr (69% af det samlede kommunale tilskud til lokalruterne på ca 26,4 mio kr inkl servicebusserne) Konkret må besparelserne - hvis linjerne ønskes opretholdt - bestå i reduktioner fra halvtime- til timedrift (linje 68, 161 og 165) og fra tyveminutters- til halvtimedrift i myldretiderne (linje 42/43, 69 (også i dagtimerne), 166 og 167) Bruttobesparelsen i driftsudgifter på disse linjer kan skønnes til ca 25,8 mio kr årligt, heraf for Gladsaxe Kommune ca 8,1 mio kr Hvis besparelserne kan ske med samme produktivitet/selvfinansieringsgrad som gennemsnittet på linjerne i dag, vil nettobesparelsen for kommunen være knapt 3,8 mio kr årligt Det skal dog understreges, at reduktionerne vil forringe servicen på linjerne så markant - herunder specielt omstigningsmulighederne til fra S-tog ved reduktion af tyveminuttersdrift - at besparelsen reelt bliver noget mindre