Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8

Transkript

1 Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8

2 Bogen om vores stress - hvordan vi kan holde os fri af stress i hverdagen Af Steen Thomsen Uddrag af bogen med afsnit om lyd og lys, vores syn og hørelse under stress. Bogen og dette uddrag er beskyttet af loven om ophavsrettigheder. Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 2 af 8

3 Synet: Man siger, at alt kan ses i øjnene. Jeg ser stressen i mine klienters øjne, og jeg ser den også gå væk igen, når stressen begynder at forlade dem, og de genfinder ro og balance i deres liv og dag. De problemer, vi får med synet, skyldes den overbelastning også synet udsættes for, når vi er i højeste alarmberedskab. Vi oplever typisk problemer og symptomer som tågesyn, hvor synet bliver uklart, og vi ikke lige kan blinke eller gnide det væk. Tunnelsyn, hvor kun det, der er lige i centrum, står skarpt. Farvede tråde, der hænger ned foran vores syn. Flash-blink, pletter og stjerner, ja listen er lang. Husk også her at få det tjekket af din læge eller øjenlæge. Bruger du briller, kan du hyppigt opleve, at de ikke passer dig rigtig godt mere. Bruger du ikke briller, får du måske brug for briller. Synsproblemer behøver jo ikke at have noget med stressen at gøre, men muligheden er der. Du skal altid tage dit syn alvorligt og få gjort noget ved det. Ser du dårligt, giver det næsten altid hovedpine, og den har du ikke brug for. Du skal have styr på dit syn. Hørelsen: Hørelsen er en af de sanser, vi anvender til at beskytte os med, når vi er truet og i fare. Derfor skærpes vores hørelse også af stresshormonerne i kroppen for at forhindre, at nogen kommer ind på os, uden at vi hører det. Vi bliver desværre dog, som tidligere nævnt, ikke bedre til at høre af stress. Hvis vores hørelse er nedsat af fysiologiske grunde, bliver det højst lidt ringere i en periode. Til gengæld oplever stressramte ofte en stor og generende lydfølsomhed. Lyde, som vi ikke før har opfattet som generende, bliver uudholdelige. Det kan fx været musik, trafik, stemmer og almindelig støj på arbejdet som klik fra mus og tastatur, andres samtaler, støjen i indkøbscentre og butikker. Beskyt dig selv godt mod lyde og støj. Opsøg stille stunder gennem dagen, hvor du bare kan lytte til ingenting. Brug eventuelt høreværn eller stille musik til at skabe ro. Kreativiteten: Vores kreativitet svækkes af stress. Og her bider tingende sig noget i halen, for den svækkede kreativitet har direkte indflydelse på vores præstationer og resultater. Vi kan ikke finde gode løsninger, når vi er stresset, og vi kan slet ikke se nye muligheder, selv i dagligdagens kendte og rutineprægede udfordringer og opgaver på såvel arbejdet som derhjemme. Hørelsen, kreativiteten og alle de andre sanser og evner, jeg har nævnt her, vender for næsten alle stressramte fuldt og helt tilbage igen, når stressen er kommet ud af kroppen. For mange er netop den tilbagevendende kreativitet et af de helt store og glade tegn på, at ja, jeg er tilbage og på vej ud af stressen igen. Men pas på ikke at komme tilbage til den tilstand af overbelastning, der udløste stressen, der skal du ikke tilbage til. Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 3 af 8

4 Alle disse påvirkninger af hjernen og al den kemi sender os på den ene rutsjetur efter den anden. Påvirkninger, der naturligvis også giver en lang række symptomer og ubehag. Lad mig nævne nogle af de mest almindelige. Ikke for at vi skal svælge os i symptomer og besværligheder, men for at du ikke sidder og tror, at det kun er dig, der har alle de mange og underlige ubehag, for det er det ikke det kan jeg forsikre dig om. Hovedpine, kvalme og svimmelhed er normale og hyppige symptomer på de påvirkninger, din hjerne bliver udsat for, sammen med spændinger i hals, nakke og ansigtsmuskler, der naturligvis også giver hovedpine. Kvalme og svimmelhed hænger jo også godt sammen med den uorden, du har i din fordøjelse, blodsukker og insulin samt alle de andre hormoner, der er i ubalance. Hvem har ikke hørt om kvalme hos gravide, der jo også har kaos i hormonerne. Dertil kommer de allerede nævnte symptomer som grådlabil, synsforstyrrelser og lydfølsomhed, glemsomhed. Alt dette kan jo alene og sammen med den konstante følelse af at være under et pres, man ikke kan modsvare, udløse en større mængde irritation og vrede, først og fremmest mod en selv, dernæst mod alle andre, der kommer os bevidst eller helt ubevidst på tværs. Desværre rammer vores vrede og irritation også de mennesker, der vil os det godt, og som kun vil hjælpe os. Deres tilbud om hjælp bliver ikke sjældent kvitteret for med snerren og udsagn som: Det skal du ikke blande dig i eller Det her har jeg selv styr på. Det sker samtidig med, at vi forventer, at andre læser vores tanker og ved, hvad vi i vores kemiske kaos af hormoner og biokemiske reaktioner forventer og forlanger at få af støtte og hjælp, og ikke mindst ikke ønsker at få hjælp til. Hvis du sidder og tænker på teenagerkuller her, er du ikke helt på gale veje, der er stærke paralleller. Og den gode nyhed er jo, at begge dele går over igen. Mens vi er ved det med andre mennesker. Du har i den periode, hvor din krop er forgiftet af stresskemien mere brug for at være dig selv. Kroppen er i alarmberedskab. Mennesker omkring dig opfattes derfor som potentielle trusler det reagerer kroppen og din underbevidsthed på ved at styrke dit i forvejen høje alarmberedskab. Indkøb, sociale sammenkomster, familiekomsammen er derfor voldsomme udfordringer, du bør undgå i størst muligt omfang og i bevidsthed om, at det er en unødvendig belastning for dig lige nu. Selv din kone, kæreste eller mand har du brug for i små mængder. I kapitlet Stress og parforhold vil jeg komme mere ind på dette at være sammen med nogen og have stærkt brug for alenetid. Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 4 af 8

5 Tro mig, det kan sagtens fungere med lidt forståelse og planlægning. Husk at fortælle dine nære, hvordan du har det, de kan ikke gætte sig til det! Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 5 af 8

6 Tegn på stress Det hyppigste tegn på, at vi er belastet af langvarig stress, er ændringer i vores sociale adfærd, smerter i kroppen, samt svækkelse af vores kognitive kompetencer som fx hukommelsen og koncentrationen. Vi er som mennesker i det moderne samfund ikke gode til at lytte til vores krop og de signaler, den giver os. Kroppen giver os rigtig mange signaler, inden den overtager styringen og lægger os ned. De enkle stresssignaler lister jeg op i det næste kapitel, dem kommer vi tilbage til. Det store problem med stress er, at vi ikke selv ser og erkender de stresssignaler, vi har og får, og hvad gør vi ved det? Ja, de fleste fortsætter ned ad bakken for fuld fart og uden at bremse. Det er derfor oftest vores omgivelser, der opdager og registrerer, at noget er galt med os lang tid før, vi selv gør det. Udfordringen er, at både for omgivelserne og os kommer symptomer og signaler på stress snigende, alle vænner sig derfor til dem, vi betragter dem ikke som advarsler og faresignaler, men blot som små forandringer uden betydning vi har jo travlt og skal nå en masse. Det er lidt ligesom at køre i bil. Hvis du har kørt med høj hastighed længe, bemærker du ikke længere farten du bliver det, man kalder fartblind. Tænk blot på, hvordan det føles at køre ind på en rasteplads efter at have kørt en time med 160 km/t på en tysk motorvej. Vi er lige ved at åbne døren og stå ud, når vi er nede på 60 km/t vi føler, at vi holder stille. Stress gør os fartblinde, vi har tryk på, og bemærker ikke de små bump, før vi rammer det store, sorte hul. Når en medarbejder langsomt og over tid bliver mere og mere vanskelig i hverdagen, når hun præsterer mindre og mindre, laver flere og flere fejl, er det de færreste ledere, der læner sig tilbage og reflekterer over, at Sådan var Lise da ikke for måneder siden, hvad er der galt? Og når han i givet fald tager en god snak med Lise, svarer hun ikke: Ja, det kniber med at løse opgaverne, jeg kan ikke finde løsningerne mere, jeg tænker på arbejdet dag og nat, så god søvn er hos mig en dårlig vittighed, og jeg laver fejl på fejl. Nej hun svarer derimod, Hvad er nu det for noget, er det igen Søren eller Lene, der bagtaler mig, de er jo kun ude efter mit job. Eller hun svarer: Nej ved du nu hvad, det har jeg altså ikke tid til at sidde her og høre på. Der er ikke andet galt, end at jeg har totalt travlt, hvad du som min chef burde vide, så jeg er den, der er gået, og så du skulle i stedet for kigge lidt på, hvad de andre yder her i butikken. Lise er i alarmberedskab, hendes krop og underbevidsthed skriger til hende kæmp eller flygt. Lise går derfor til angreb eller flygter fra samtalen med eller uden alibi. Bogen om din stress Steen Thomsen, 2014 side 6 af 8

7 Lederen har sjældent et klart billede af, at han sidder over for et menneske, der er i alarmberedskab pga. opfattede trusler og farer, der typisk ikke er synlige for alle andre. Trusler, som der ikke er andre, der har opfattet, hvilket jeg nu tvivler på, de andre putter nemlig også med deres stress, de er blot ikke helt så langt fremme i processen, som Lise er. Hun har nemlig været der i stigende grad de sidste mange måneder. Lederen tænker nok - Det her er for meget, hun leverer ikke, og nu er hun også på tværs. Jeg må nok tage en adfærdsregulerende samtale, og så må hun nok også have en advarsel. Vi kan håbe på, at vi er heldige, at lederen tager fat i HR afdelingen, som forhåbentlig ser mere holistisk og neutralt på sagen, at vi ad den vej kommer på sporet af det grundlæggende problem og dermed også en god løsning. Måske er ovenstående et lidt forskruet billede, jeg får tegnet her, og måske er det et billede, der slet ikke passer ind hos dig. Det vil kun glæde mig. Men lad os alligevel kigge på nogle af de tegn, vi som partner, ledere og kollegaer skal være opmærksomme på. Først og fremmest kommer stress ikke fra den ene dag til den anden, vi skal kigge tilbage. Se efter adfærdsændringer som social isolation. På vej ned ad bakken deltager man ikke i sociale aktiviter længere, man spiser frokost for sig selv og oftest ved arbejdspladsen. Man har ikke tid til fælles pauser eller pauser overhovedet, og man har mindre og mindre social snak med kollegaerne. Man er mere på tværs og har ikke den sædvanlige tålmodighed og rummelighed over for sine kollegaer. Som en klient beskrev det: Jeg kan ikke med al den snak, de må skide eller stå af potten ja undskyld sproget, men det var det, hun sagde. Og hun fortsatte: Mit liv er for kort til ævl. Som vi gennem samtalen den dag fandt frem til, var det nok ikke ævl for de kollegaer, der sagde det. Det kunne måske godt gavne at lytte, acceptere og respektere, at andre havde et andet billede, end hun havde, om ikke for andet så for at undgå en konflikt over noget, der ikke var en konflikt endnu. Tålmodighedskontoen er i overtræk ved stress. Tro mig... lunten er kort og mest kort over for dem, der allermindst fortjener det. Det er hårdt, utrygt og utaknemmeligt af hjælpe sin mand, kone, søster eller gode ven eller veninde gennem stressen og især på vejen ned ad bakken. Som stressramt bør man hver aften og morgen fremsige en lille takkeremse, en tak for al den hjælp og støtte man har fået, og for at man har dem omkring sig, der vil én det godt. Vigtigt er det at sige tak, at minde sig selv om, at stressreaktionerne jo ligger i det autonomiske system, der som tidligere beskrevet ligger uden for viljens kontrol. Bogen om din stress Steen Thomsen, 2014 side 7 af 8

8 Bagsiden Vi kan klare mere, end vi kan tåle! derfor kan stress også ramme os alle. Mere end danskere er dagligt sygemeldt på grund af stress sådan har det været i årevis. Dygtige, raske, effektive og ansvarlige mennesker bryder sammen af stress. Ikke fordi vi ikke kan mærke, at stressen er på vej. Men fordi vi vælger at tilsidesætte den, at knokle videre i vores travle liv 24/7. Vi skubber vores helbred til side for ja for hvad? Stress koster Job, Velfærd, Parforhold og Liv Vi mærker stressen komme, men vi tror ikke på det vil ikke tro det. Vi kalder det noget andet indtil stressnedbruddet lammer os for fuld styrke. Det behøver ikke at ende sådan. Kender du stressen, dens adfærd og vilkår, kan du gøre noget ved den ændre det, der skaber stressen, inden det går galt. BOGEN OM VORES STRESS anviser dig, hvornår og hvordan du stopper op og vender ryggen til stressen, inden den lammer dig. Hvad enten du er leder, pårørende, ven, veninde eller god kollega, så guider bogen dig til at hjælpe og der er brug for din hjælp! BOGEN OM VORES STRESS kan købes som: Trykt bog, lydbog og E-bog. Blandt andet her hos SAXO.com _ Bogen om din stress Steen Thomsen, 2014 side 8 af 8