Advices stresspolitik

Transkript

1 Advices stresspolitik Hvad er stress, og hvordan forebygger og håndterer vi den? 6. januar, 2016 Side 1 af 20

2 Indhold Vores stresspolitik på én side 3 Indledning 4 Stresspolitikkens opbygning 5 Fakta om stress 6 Åbenhed er altafgørende 6 Sygemelding (og dens varighed) 6 Hvordan er du opmærksom på stress? 6 Stress opleves individuelt 7 Man kan træne sin mentale robusthed 7 God ledelse er afgørende 8 Politik for stressforebyggelse og håndtering 9 Medarbejderens personlige håndtering af stress 10 Din håndtering af stress som kollega 14 Din håndtering af stress som leder 16 Vores sundhedsforsikring 20 Side 2 af 20

3 Vores stresspolitik på én side FOREBYG VED SYMPTOMER NÅR STRESS- SYGEMELDT TILBAGE IGEN Medarbejderens ansvar Tænk positivt Kobl af Afstem forventninger om ansvar Sig fra Løbende status med leder Vær åben om din situation Involver din leder Reducer stresselementer/ opgaver sammen med leder Opsøg ekspert/amo, eller tal med nære relationer Når stopknappen trykkes: Kontakt læge. Overvej psykolog via sundhedsforsikring 1 Aftal hel/delvis sygemelding Hold kontakten med leder i aftalt omfang Dræb følelsen af nederlag Opstartssamtale Plan for gradvis indkøring Åbenhed i organisationen Drag personlig læring Fjern stressfaktorer med din leder Forebyg Kobl af Kollegaens ansvar God tone Vær positiv og anerkend Kend andres behov Afstem forventninger og ansvar Hold øje med ændret adfærd Spørg ind Påpeg for en leder/amo Vær positiv og tilbyd evt. støtte Fred den stressramte ift. arbejdsopgaver Byd dig til evt. for en snak Pas på, at du ikke selv bliver ramt Undlad at give for mange opgaver med det samme Vær tålmodig Fortsæt med at tale åbent om stress Lederens ansvar Undgå selv at blive stresset - og "smit" ikke andre Fjern tabuer omkring stress Hold øje med stressniveauet Synlig og tilgængelig ledelse Uddeleger og anerkend Tag en samtale - hjælp med at prioritere, og vær tydelig, anerkend Meld til organisationen, fx andre chefer og nærmeste kolleger Overvej sygemelding Overvej behov for lægelig vurdering/ psykolog? Opfordr medarbejderen til at kontakte egen læge og sundheds-forsikring Giv ro Aftal telefonsamtale efter en uge og hvordan kontakt herefter sker Tag en snak med de øvrige medarbejdere - drag generel læring Kommuniker til huset efter aftale Opstartssamtale om stresskilder og ændringer Plan for opstart start blødt op Hjælp med at være en buffer, vis anerkendelse Skab læring Søg evt. sparring hos lederkollega eller ekspert 1 Kontakt PFA s sundhedscenter på Side 3 af 20

4 Indledning Hvorfor en stresspolitik? Stresspolitikken har som sit primære formål at sikre, at ingen medarbejdere i Advice får stress. Sekundært har politikken til formål at sikre, at både medarbejdere og ledere ved, hvad de skal gøre, hvis en medarbejder alligevel får stress. Der er derfor meningen, at alle i Advice skal være bekendt med politikken, så alle kan være med til at være opmærksomme og tage ansvar for sig selv, kolleger og medarbejdere. Stress i vores samfund og i Advice Stress er blevet en plage i det moderne samfund, og sammen med depression bliver det den væsentligste kilde til sygdom i år 2020, vurderer WHO. Stress er altså ikke noget unikt for Advice. Kilderne til stigningen kan blandt andet være det grænseløse arbejde, hvor vi altid er på og ikke får koblet af. Det kan også være forventningen om den selvledende vidensmedarbejder, som i praksis oplever det som svært at sige fra i forhold til kunder, chefer eller egne ambitioner. Endelig kan samfundets konstante fokus på at øge produktiviteten skabe et opskruet tempo, som gør det svært at følge med. Foruden disse samfundsforhold er Advice en virksomhed bestående af talentfulde mennesker med høj faglighed og en performancekultur, hvor vi gerne vil overbevise kunderne og vinde den næste opgave. Dette gør det på den ene side til en sjov og udviklende arbejdsplads, men på den anden side medfører dette en øget risiko for stress, hvis vi ikke passer særligt på. Vi tager hånd om stress Hensigten med denne stresspolitik er derfor at tage hånd om stressrisikoen, så vi bedst muligt forebygger stress. Når der opstår stresstilfælde, giver politikken klare retningslinjer for, hvilken indsats vi anvender. Det er ledelsens mål, at Advice tilhører branchens bedste virksomheder, når det kommer til at begrænse stresstilfælde. Går en medarbejder ned med stress, skal medarbejderen såvel som kollegerne kunne regne med professionel og omsorgsfuld håndtering, så vedkommende hurtigst muligt kommer oven vande igen. Foruden ledernes løbende fornemmelse af stressniveauet i deres teams måler vi hvert andet år på stress som en del af vores medarbejdertilfredshedsundersøgelse/apv. I Advice har vi en stærk, kollektiv holdånd. Vi viser interesse for hinanden og har en støttende kultur. Dette er en stor force i arbejdet med at skabe en åbenhed om risici og håndtering af stress, så vi opnår en lærende kultur også på dette felt. Vi tror på, at de bedste resultater leveres af medarbejdere i balance. Derfor er det en ansvarlig handling, som vi værdsætter, når du reagerer, hvis du oplever symptomer på stress hos dig selv eller andre. Side 4 af 20

5 Stresspolitikkens opbygning I denne politik forsøger vi at give jer en blanding af faktuel information om stress og råd til, hvordan man opdager og bedst reagerer på stress både som stressramt, som kollega og som leder. Politikken består derfor af to dele: Første del: Grundlæggende viden om stress Hvis du vil have en hurtig oversigt over de væsentligste facts, er det her, du skal kigge. Denne del består af en række generelle fakta om stress og stresshåndtering, som hurtigt kan læses. Du kan slå op, hvis du oplever nogle symptomer hos dig selv eller en kollega, som kunne tyde på stress. Anden del: Advices stresshåndteringspolitik Oplever du, at stress er kommet tæt på enten hos dig selv eller i dit team er det her, du skal slå op. I denne del af håndbogen er der vejledning til, hvordan du forholder dig til stress. Vejledningen er delt op efter roller: Medarbejder, kollega og leder. For hver rolle fremgår trinene fra forebyggelse over oplevelse af symptomer til stresssygemelding og tilbagekomst. Side 5 af 20

6 Fakta om stress Stress er individuel. Det, som stresser én person, kan afstresse en anden, og stress kan komme fra mange forskellige fronter. Det er ikke nødvendigvis kun på grund af dit eller din kollegas arbejde, at der opstår stress. Nogle af de hyppigste faktorer, der spiller ind på ens stressniveau, er: Arbejdet: Fx et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller stort arbejdspres, der bl.a. kan skyldes ændringer, pressede deadlines, dårlige arbejdsforhold eller dårligt samarbejde med ens leder Privatlivet: Fx konflikter, sorg, børn eller rudekuverter Egne tanker: Fx tanker om konsekvenser, bekymringer, utilfredsstillende livsvilkår Smitte fra andre: En stresset chef kan fx stresse en hel afdeling. En medarbejder kan stresse sine kollegaer, forældre kan stresse deres børn, etc. Åbenhed er altafgørende Tal om stress med dine kolleger. Det er nemlig vigtigt, at stress ikke er et tabu! Stress er en naturlig reaktion, når vi kommer i en udfordrende situation det skærper sanserne og sætter os i stand til at handle hurtigt. I mange tilfælde kan følelsen af travlhed og præstation give os en positiv følelse af flow og meningsfuldhed. Det er først, hvis stressniveauet ikke falder igen, at det bliver farligt. Hvis kroppen igennem uger og måneder producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, bliver det skadeligt for os. I Advice ønsker vi at undgå, at stress udvikler sig. At lukke øjnene for stress gør det kun værre. Derfor er det vigtigt, at vi har en åben dialog om stress, da den løbende dialog og samtale om det kan hjælpe til at reducere stress i virksomheden (Kilder: Sygemelding (og dens varighed) En sygemelding på grund af et stresssammenbrud varer ofte to til seks måneder. Ved mere alvorlig stress kan det tage væsentligt længere tid. Ved alvorlig udbrændthed er det ikke altid, at man kan vende tilbage til sin gamle stilling. Hurtig og professionel hjælp ved en sygemelding kan forkorte varigheden og vil øge sandsynligheden for, at du eller din kollega efterfølgende kan komme tilbage og blive i virksomheden (Kilde: I Advice har vi god erfaring med at opfange stresstilfældene tidligt, så vi ofte kan nøjes med, at vores kollega kan trække stikket i nogle uger, inden det er blevet til et sammenbrud. Hvordan er du opmærksom på stress? For at undgå at stress udvikler sig, er det helt essentielt, at vi alle er i stand til at spotte, når vores eget og vores kollegers stressniveau er ved at nå en usund grænse. På de følgende sider kan du få et overblik over de væsentligste symptomer på stress samt forskellige kategorier af stress. Her har du altså mulighed for at blive bedre rustet til at opdage begyndende stress hos dig selv eller i dine omgivelser. Typiske stresssymptomer Når du er på udkig efter stresssymptomer, skal du fordi alle er forskellige kigge efter Side 6 af 20

7 forskelle: Små eller store ændringer i den måde, du eller dine kollegaer opfører sig på. Nedenfor kan du se, hvad eksempler på ændret adfærd kan være. Adfærdsmæssige Nedsat evne til at præstere Indelukkethed Ubeslutsomhed Konflikter med andre Manglende engagement Øget brug af stimulanser Fysiske Hovedpine Tørhed i hals og mund (synkebesvær) Spændinger Hjertebanken Svimmelhed Fordøjelsesbesvær Søvnbesvær Tankemæssige Dårlig koncentrationsevne Nedsat korttidshukommelse Forvirring Overdrevet opmærksomhed på detaljer Indlæringsvanskeligheder Følelsesmæssige Humørsvingninger Irritation Utålmodighed Aggression Rastløshed Skyldfølelse Angst Nedstemthed/depression Selvom du oplever ændret adfærd på et område i enkelte situationer hos enten dig selv eller en kollega, er det ikke nødvendigvis et sikkert tegn på stress. Oftest er det først, hvis der opstår ændret adfærd på flere områder, og hvis den ændrede adfærd bliver ved, at du skal være ekstra opmærksom på risikoen for stress. Stress opleves individuelt Vi er alle forskellige. Hvordan vi oplever en belastning og vurderer dens farlighed, afhænger af personlige og miljøbestemte ressourcer. Vurdering af belastningens karakter er også afgørende for, hvorledes håndteringen (coping) gribes an og den deraf følgende stresstilstand. Også personligheden har stor betydning for, hvordan vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. Nogle reagerer voldsomt på en belastning, som andre tager ganske roligt. Ressourcer, man kan trække på fra andre, øger muligheden for effektiv håndtering af stress. Høje krav i arbejdet opleves således ikke så belastende, hvis man for eksempel har opbakning og mulighed for indflydelse. Det samme sker, hvis man oplever høj grad af meningsfuldhed og forudsigelighed i arbejdet. Da vil oplevelsen af belastning som følge af stor arbejdsmængde ikke føles så belastende. Man kan træne sin mentale robusthed Som person får man lettere ved at håndtere modgang, stress og problemer, hvis man er bevidst om de grundlæggende træk i sin personlighed, og hvis man bruger sine styrker i arbejdssammenhænge. Man kan træne sig selv i at tænke positivt og minde sig selv om, at man har klaret det mange gange før. Negative tanker eller oplevelser kan man blive god til at lukke ude og ikke lade sig styre af. Lær at sige pyt til det, som man alligevel ikke kan ændre. Endelig er det vigtigt at have stærke sociale relationer, som man kan bruge i pressede situationer. Yderligere er det bevist, at meditation kan hjælpe til at bevare roen i kritiske situationer (Kilde: Side 7 af 20

8 God ledelse er afgørende Lederne i en virksomhed spiller en central rolle for, hvordan medarbejderne trives på arbejdspladsen. En leder skal gå forrest i arbejdet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Gøres det rigtigt, kan trivsel og effektivitet blive to sider af samme sag. Forskning peger på, at velfungerende arbejdsgrupper har en klart defineret leder, som er respekteret blandt gruppens medlemmer og med til at skabe normer og strukturer for gruppens arbejde. Lederen hjælper gruppen til at fokusere på opgaven og fungerer som kommunikationsled mellem gruppen og andre arbejdsgrupper, topledelsen og indbyrdes i gruppen. Endelig handler god ledelse om at skabe forhold for medarbejdere, der gør dem i stand til i høj grad at lede sig selv. Lederen viser vejen for sine medarbejdere, frem for at kontrollere, om de går den rigtige vej. Side 8 af 20

9 Politik for stressforebyggelse og håndtering På de følgende sider kan du læse, hvordan du skal forholde dig til stress i Advice. De indeholder både anbefalinger og retningslinjer til at forebygge og håndtere stress. Oversigten er opdelt efter din rolle i Advice: Din personlige håndtering af stress. Stresshåndtering som kollega. Stresshåndtering som leder. Side 9 af 20

10 Medarbejderens personlige håndtering af stress Figuren herunder sammenfatter forventninger til dig som medarbejder: FOREBYG VED SYMPTOMER NÅR STRESS- SYGEMELDT TILBAGE IGEN Medarbejderens ansvar Tænk positivt Kobl af Afstem forventninger om ansvar Sig fra Løbende status med leder Vær åben om din situation Involver din leder Reducer stresselementer/ opgaver sammen med leder Opsøg ekspert/amo eller tal med nære relationer Kobl af Når stopknappen trykkes: Kontakt læge. Overvej psykolog via sundhedsforsikring Aftal hel/delvis sygemelding Hold kontakten med leder i aftalt omfang Dræb følelsen af nederlag Opstartssamtale Plan for gradvis indkøring Åbenhed i organisationen Drag personlig læring Fjern stressfaktorer med din leder Forebyg Hvad kan du gøre for at forebygge stress Mærk efter dine stresssignaler (se del 1) Hold fri, når du holder fri Spørg i stedet for at gætte (kommuniker) Hold små pauser - og nyd dem Prioriter det, der giver dig energi Øv dig på at tænke på det gode (Det du har nået, kan osv.) Brug flest muligt af dine styrker i arbejdssammenhæng Vær proaktiv og fokuser på løsninger (Sig pyt til det du ikke kan ændre) Hold op med at prøve at gøre alt perfekt Sig fra og hold fast Afstem egne (og familiens) forventninger til hvor krævende fritidsaktiviteter du kan rumme i travle perioder Begræns antallet af gange du tjekker mails i løbet af arbejdsdagen Planlæg morgendagens opgaver og prioriter dem Sørg også for at vælge ting fra, og afstem forventninger til det Italesæt dine frustrationer Hvis stress-symptomer opstår Meld det ALTID til din leder: Vær åben om, hvordan du har det og oplever stresssymptomerne, og tal med nogen om det. I Advice kan det både være din kolleger, din leder eller arbejdsmiljøorganisationen (AMO). På hjemmefronten kan familie og venner også være en stor hjælp som samtalepartner. At briefe sin leder om begyndende stresssymptomer er ikke et svaghedstegn! Tværtimod er det en styrke at informere om din kapacitet, så stressen kan tages i opløbet, uden at du løber en unødig risiko for, at det ender med egentlig sygemelding. Tænk på det som et vigtigt løb, du træner til så ville du også fortælle din coach, hvis du har ondt i knæet, så I sammen kan lægge en ny plan for at nå målet. Side 10 af 20

11 Søg støtte, bed om hjælp Spørg gerne andre om hjælp med de opgaver, du ikke føler, du kan løfte alene. Ind imellem kan en lille aflastning være nok til at tage de værste symptomer og give dig overskud igen. Overvej om det er tid til PAUSE eller STOP Er du tæt på egentlig stress, skal du aftale PAUSE fra flere opgaver. Er grænsen nået, skal du og din leder benytte STOP-knappen. Herefter lægger du sammen med din leder en plan for at fjerne de stressende elementer/opgaver eller for helt at trække stikket i en periode. Søg professionel hjælp Hvis kollegerne og din leder eller vennerne og familien ikke er nok, kan det være en god idé at søge hjælp hos en ekspert. Som medarbejder i Advice har du mulighed for at få hjælp via vores sundhedsforsikring (se kontaktinfo sidst i dokumentet). Kobl af Imidlertid er det også vigtigt at fokusere på noget helt andet end det, der er kilden til stress. Noget der giver dig energi. Det kan virke banalt, men lange gåture eller aktiviteter, hvor du tænker på noget helt andet, kan have stor betydning for, at dit humør og overskud stiger. Eksempler på det kan være at høre god musik, løbe en tur, læse en bog, lave noget udendørs eller se en film/serie. Find stressårsagerne med stressdagbog En metode til at finde frem til stressårsagerne kan være at skrive stressdagbog i nogle dage. Tag alt med, uanset om du opfatter det som stress, irritation, frustration eller lignende. Vælg en af de hyppigste ikke nødvendigvis alvorlige stressårsager, og tag initiativ til at gøre noget ved årsagen selv eller sammen med din leder. Brug alternativt et af ordene: "Nej", "hjælp" eller "pyt" om det, der udfordrer dig (Kilde: Hvad skal du gøre ved påbegyndelse af stressrelateret sygemelding Gå til lægen Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose og vurdere, om der er behov for hel eller delvis sygemelding. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne. Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne, hvis det er nødvendigt. Lægen kan henvise til anden hjælp herunder psykologhjælp via Advices sundhedsforsikring. Angst og depression Mange af stresssymptomerne er sammenfaldende med symptomer på angst og depression. Hvis du har den mindste smule mistanke om, at stressen har udviklet sig til, eller er kombineret med, angst eller depression, så tal med din læge om det. Det er vigtigt af hensyn til den behandling, du skal have. Hiv stikket ud Når du er sygemeldt, så er den hurtigste vej til at blive rask at hive stikket ud. Kort sagt: Fjern dig fra alt det, der har stresset dig. Jo mere du fjerner dig fra alle stressårsagerne store som små jo hurtigere kommer du tilbage på arbejdet igen. Lad være med at se på arbejds- s. Sluk for arbejdsmobilen. Tro på, at dine kollegaer og chef tager hånd om alle henvendelser. Hvis der er særlige forhold på hjemmefronten, som stresser dig, så prøv så vidt muligt at reducere det også. Side 11 af 20

12 Hvis du vælger en løsning, hvor du er delvist sygemeldt, er det vigtigt at fokusere alene på de opgaver, som du stadig håndterer, og at få en positiv følelse af at kunne løse dem godt. Aftal kommunikation Din leder vil drøfte med dig, hvordan han/hun skal briefe nære kolleger, FO, øvrige samarbejdsparter i Advice og kunder, og som udgangspunkt er stress ikke fortroligt. Hvad gør du i løbet af en stressrelateret sygemelding Dårlig samvittighed og nederlag Mange oplever dårlig samvittighed, når de bliver sygemeldt. De føler, at de svigter. Det kan være i forhold til arbejdet, kollegaerne, familien, kunderne eller måske nogle helt andre. Den dårlige samvittighed stresser, så man kan blive fanget i en ond cirkel. Betragt sygemeldingen som en slags restitution, rekreation eller en kort orlov. Snak med andre om det. Mange får også en følelse af nederlag at man ikke var god nok. Men stress hænger ikke sammen med, om man er god nok. Alle kan blive alvorligt stressede. En sygemelding er ikke et nederlag, men et tegn på en for langvarig overbelastning. Jo længere tid du er væk, desto sværere kan det føles at komme tilbage. Prøv derfor at holde lidt kontakt undervejs, hvis det føles rigtigt for dig. Kobl af Din vigtigste opgave er at passe på dig selv og blive rask. Om det er lange gåture, samvær med familien eller masser af søvn, der skal til, ved du bedst selv. Snak også åbent om din stress med dine gode relationer det kan hjælpe til at fordøje oplevelsen og slippe af med uberettiget dårlig samvittighed. Hvornår rask? Det kan være svært at sige, men i de fleste tilfælde er det, når du trænger/har lyst til at komme tilbage på arbejdet. På det tidspunkt er både kroppen og psyken kommet i balance igen, og de fysiske og mentale symptomer er væk. Du føler, at du er blevet dig selv igen. For at sikre dig, at du også er nået dertil, hvor din krop kan følge med, er det en god ide at konsultere din læge eller psykolog. Det er sjældent hverken muligt eller hensigtsmæssigt at vente med at starte op igen, til alle symptomer er helt væk. Genopstarten kan hjælpe dig med at få bugt med de sidste symptomer. Hvordan kommer du bedst tilbage til arbejdet Når du er rask nok til at vende tilbage Din leder vil aftale en blid opstart med dig. Start fx med nogle halve dage om ugen, og byg langsomt op derfra. En for hård belastning af kroppen og psyken lige i begyndelsen kan betyde, at man risikerer at blive syg igen. Omvendt er det helt normalt, at du efter din tilbagekomst bliver mindet om, hvorfor du blev stresset, og mærker symptomerne igen. Derfor skal du så vidt muligt prøve at undgå de arbejdsforhold, som var med til at give dig stress. Dine arbejdsdage bør ikke være længere, end at du også har energi tilbage, når du går hjem. For nogle er det blot 2-3 timer om dagen, tre dage om ugen. Efterhånden som du bliver rask, kan du langsomt trappe op i arbejdstid. Læs mere: Efter stress om at komme tilbage (Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning) Side 12 af 20

13 Opstartssamtale Inden du starter på arbejde igen, får du en opstartssamtale med din leder med fokus på de stressårsager, du har oplevet. Forbered dig godt til denne samtale. Skriv alt ned, som har stresset dig. Og skriv også ned, hvordan DU mener, at det bør være/ændres. Vær proaktiv. Det er lettere for din leder at hjælpe dig, hvis du selv kommer med nogle ideer. Det er ikke sikkert, at alt kan lade sig gøre, men ofte kan meget mere lade sig gøre, end man lige forstiller sig. Kontakt AMO eller en anden leder for at få andre ind over, hvis kemien med din leder en del af stressårsagerne. Kollegaerne og åbenhed Tal åbent om din stress. Du vil sikkert opdage, at du ikke er den eneste. Stress skal IKKE være et tabu det er noget, de fleste oplever. Derfor er den åbne samtale om det god for alle. De fleste starter med at arbejde, før de er raske, som de var før, de blev stressede. Derfor kræver det forståelse fra dine kollegaer, da du har særlige hensynsbehov. Det er vigtigt at forsætte med at være meget åben og sige tingene, som de er, så kollegaerne bliver ved med at kunne forstå dig og din situation man kan jo ikke se noget udenpå. Hvad kan du bruge det til efterfølgende Når du er rask Når man er rask, er man klar til at arbejde, som før man blev syg. Men for ikke at gå ned igen skal arbejdsforholdene enten være blevet ændret, eller du skal være bedre klædt bedre på til at tackle dem. Vær ekstra opmærksom på dine stresssymptomer Det første lange stykke tid efter at du er raskmeldt, skal du være ekstra opmærksom på dine signaler, så du kan forebygge i tide. Brug det, du har lært Du har lært en masse om dine stresssymptomer, og hvordan du lader op igen. Det er en vigtig viden, som du skal fortsætte med at bruge. Det kræver ofte, at man ændrer indgroede vaner i forbindelse med arbejde og måske også fritid, hvis man skal reducere stressrisikoen væsentligt. Bliv ved med at tale åbent om stress Tal åbent om din stress, og hvordan du har det. Hvad der var godt for dig. Stress må IKKE være et tabu. Side 13 af 20

14 Din håndtering af stress som kollega Figuren herunder sammenfatter forventninger til dig som kollega: FOREBYG VED SYMPTOMER NÅR STRESS- SYGEMELDT TILBAGE IGEN Kollegaens ansvar God tone Vær positiv og anerkend Kend andres behov Afstem forventninger og ansvar Hold øje med ændret adfærd Spørg ind Påpeg for en leder/amo Vær positiv og tilbyd evt. støtte Fred den stressramte ift. arbejdsopgaver Byd dig til evt. for en snak Pas på, at du ikke selv bliver ramt Undlad at give for mange opgaver med det samme Vær tålmodig Fortsæt med at tale åbent om stress For at forebygge andres stress Fokuser på det positive Hold en positiv omgangstone og et positivt sprog, og husk at vise anerkendelse over for dine kollegaer. Husk i øvrigt altid på, at feedback gives konstruktivt. Vær lydhør over for andre husk, at vi alle er forskellige. Afstem forventninger og ansvar Det skaber et unødigt pres, hvis der ikke er klarhed om ens rolle i et projekt, hvad man skal levere og i hvilken kvalitet. Projektledere og chefer har et særligt ansvar for at sikre, at der er mest mulig klarhed, men den enkelte medarbejder skal også råbe op, hvis det ikke er tilfældet. Hvis stresssymptomer opstår Vær opmærksom og spørg ind Hold øje med, om en kollega ændrer adfærd bliver hun/han fx indelukket og irritabel. Tal med ham/hende, og spørg til, hvordan han/hun trives. Fx: Har du travlt? Føles det som en god eller dårlig travlhed? Giv/skaf hjælp En stressramt person kan ikke nødvendigvis selv overskue at bede om hjælp. Spørg ind til, hvad den stressede kollega selv mener, der skal til, for at han/hun får det bedre, og om der er noget, du kan hjælpe med. Gør din leder/amo opmærksom på din bekymring. Nogle gange kan personen ikke selv overskue at handle og lederen aflæser måske ikke faresignalerne så din tidlige omsorg er en stor hjælp. Fokuser på det positive Sørg for at have en positiv omgangstone og et positivt sprog, og husk at vise anerkendelse over for dine kollegaer. Ved påbegyndelse af stressrelateret sygemelding og undervejs Giv ro Din stressramte kollega har brug for ro. Dette indebærer 100% fred fra arbejdsopgaver. Undlad Side 14 af 20

15 derfor at kontakte kollegaen om arbejdsrelaterede spørgsmål. Gå i stedet til din leder og andre kollegaer, hvis du har behov for sparring eller mangler hjælp. Er det en nær kollega, som du er fortrolig med, kan du selvfølgelig kontakte vedkommende for at høre, hvordan det går. Det kan være med til at fastholde en kontakt, så det bliver nemmere at komme tilbage, når den tid kommer. Pas på dig selv Fordi det nu kan være nødvendigt at løbe lidt hurtigere for at nå alle opgaver, skal du være ekstra opmærksom på også at passe på dig selv. Meld klart ud til din leder, hvor meget du har mulighed for at påtage dig, og sig nej til resten. Kommunikation Stress er ikke fortroligt. Din leder orienterer dig om kollegaers stress, såfremt du direkte berørt arbejdsmæssigt. Er der tale om medarbejdere i andre afdelinger, som du ikke har direkte samarbejde med, vil alle medarbejdere i Advice kun blive orienteret, hvis det er længerevarende sygdom. Hvis du er i tvivl om noget, eller du synes, at du mangler information, så spørg med din leder. Ved tilbagevenden til arbejdet Hold igen Din stressramte kollega har brug for ro til at koncentrere sig om de arbejdsopgaver, vedkommende skal løse. Undlad at stille for mange spørgsmål og give ekstra opgaver. Gå i stedet til din leder eller andre kollegaer, hvis du har brug for hjælp. Vær tålmodig og forstående længe efter Der kan gå lang tid, før kollegaen igen arbejder i højeste gear. Fortsæt med at snakke åbent om stress, og vær tålmodig med din kollega. Alvorlig stress kan tage adskillige måneder at komme sig over. Side 15 af 20

16 Din håndtering af stress som leder Figuren herunder sammenfatter forventninger til lederen: FOREBYG VED SYMPTOMER NÅR STRESS- SYGEMELDT TILBAGE IGEN Lederens ansvar Undgå selv at blive stresset - og "smit" ikke andre Fjern tabuer omkring stress Hold øje med stressniveauet Synlig og tilgængelig ledelse Uddeleger og anerkend Tag en samtale - hjælp med at prioritere, og vær tydelig, anerkend Meld ud til organisationen: fx andre chefer og nærmeste kolleger Overvej sygemelding Overvej behov for lægelig vurdering / psykolog? Opfordr medarbejderen til at kontakte egen læge og sundhedsforsikring Giv ro Aftal telefonsamtale efter en uge og hvordan kontakt herefter sker Tag en snak med de øvrige medarbejdere - drag generel læring Opstartssamtale om stresskilder og ændringer Plan for opstart - start blødt op Hjælp med at være en buffer, vis anerkendelse Skab læring Kommuniker til huset efter aftale Søg evt. sparring hos lederkollega eller ekspert Forebyggelse af stress Det vigtigste og mest effektive indsatsområde mod stress på en arbejdsplads er på ledelsesniveau det gælder de rammer, som den øverste ledelse sætter, men specielt den nærmeste leders evne til at forstå og samarbejde med medarbejderen. Et vigtigt indsatsområde er at sikre, at lederne ikke selv er stressede. En stresset leder kan stresse en hel afdeling eller gruppe. Derudover er to faktorer også afgørende for, at stressrisikoen bliver holdt nede: Fjern tabuer omkring stress. Åbenhed er en forudsætning for en effektiv indsats! Hold øje med stressniveauet dagligt, og undgå et konstant højt arbejdspres (fx rød-gul-grønfarvekode ved ugekoordinering, uformelle møder om medarbejderens status: læg mærke til alle og lær at aflæse signaler) Ved rolige forhold - forebyggende ledelse Dyrk stressbuffere ved at sørge for: Synlig og tilgængelig ledelse Team spirit & humor Klare forventninger og ansvarsfordeling Når der er travlt - delegerende ledelse Side 16 af 20

17 Uddelegér opgaver Giv opmærksomhed Udtryk anerkendelse Hvis stresssymptomer opstår Hvis du opdager, at en medarbejder mistrives på grund af stress, skal du handle hurtigt. Både for den enkelte medarbejders skyld og fordi stress har en tendens til at sprede sig eller smitte. Du bør... indkalde til en samtale forstå hvad der stresser medarbejderen. Det er ofte meget individuelt. Skeln mellem energigivende og energitagende opgaver. Og drøft om stressen skyldes for mange opgaver, for få opgaver, forkerte opgaver eller noget der hjemme være lydhør over for medarbejderen og vise gennem handling, at det bliver taget alvorligt. aftale hvordan stressfaktorer fjernes og belastningen sænkes. Få medarbejderen til at skelne mellem energigivende og energitagende opgaver. evt. melde til andre i leder-/chefgruppen, at der skal tages hensyn vurdere behov for helt eller delvist at sygemelde medarbejderen. Under belastning og begyndende stress støttende/instruerende ledelse Prioriter/vælg til og fra på medarbejderens vegne Rådgiv og hjælp til planlægning af medarbejderens tid Vær rummelig og anerkendende når medarbejderen føler sig tryg, er der det bedste grundlag for at bekæmpe stressen Brug AMO Ved påbegyndelse af stressrelateret sygemelding Sørg for... at medarbejderen får ro i sygefraværsperioden. Dette indebærer 100% fred fra arbejdsopgaver. Undlad derfor at kontakte kollegaen ifm. arbejdsrelaterede spørgsmål at aftale en telefonsamtale - fx efter 1 uge. at opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge at medarbejderen kontakter vores sundhedsforsikring med en henvisning fra egen læge kan der ydes psykologkonsultationer (se sidst i denne politik) at orientere andre relevante personer i organisationen så snart medarbejderen sygemeldes at have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet at tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/-kilderne er, når medarbejderen er klar til at tale om det (det vil sige i forbindelse med raskmelding) Kom hele vejen rundt om stressen Tag hånd om den stressramte medarbejder men husk også på de øvrige medarbejdere og på dig selv. Undersøg om der er der tale om et enkeltstående tilfælde eller et symptom på generelle stressproblemer i medarbejdergruppen Tag en snak med de øvrige medarbejdere på et møde, hvor I snakker om, hvordan de oplever situationen, og om den eventuelt skal have konsekvenser for jeres interne opgavefordeling Hold kontakten og undgå, at medarbejderen helt mister relationen, men lad være med at skabe et pres. Overbring evt. en hilsen fra kolleger. Brug AMO og din egen leder. Søg evt. sparring hos ekspert hos PFA (se sidst i denne politik) Overvej optimeringsmuligheder Kig dig selv i øjnene: Var der noget, du selv kunne have gjort anderledes? Fangede du nogle signaler, du ikke reagerede på? Er kemien med medarbejderen dårlig, bør genopbygning af relationen eller skift af reference overvejes. Side 17 af 20

18 Kommuniker Aftal med medarbejderen, hvad og hvordan der meldes ud til nære kolleger, team, ledergruppen og det brede Advice. Det aftales også, om der ønskes kontakt med andre medarbejdere. Stress bør ikke være et tabu, og er derfor som udgangspunkt ikke fortroligt, og de fleste kolleger vil gerne vide, hvorfor en medarbejder er sygemeldt. Tavsheden kan næsten være værre. Omvendt kan der være særlige forhold i medarbejderens situation, som ikke egner sig til den helt brede udmelding. Selvom vi ønsker åbenhed om stress, er der også en øvre grænse for, hvor mange informationer, der skal kommunikeres bredt ud i hele virksomheden om såvel stress som alle mulige andre forhold. Anbefaling til kommunikation: En kortere puste-ud-periode på op til 2-3 uger: 1. Orienter eget FO. 2. Orienter kunder og andre direkte samarbejdsrelationer i eller uden for Advice 3. Orientering af ledergruppe, som siger det videre til relevante personer i eget FO. 4. Vi orienterer ikke hele huset om alle korte stresssygemeldinger, medmindre at medarbejderen specifikt ønsker det. En længere sygemelding på 3 uger eller mere: 1. Orienter eget FO. 2. Orienter kunder og andre direkte samarbejdsrelationer i eller uden for Advice 3. Orientering af ledergruppe 4. Orientering af hele huset på morgenmøde/yammer 5. Husk at give status til ledergruppen, hvis sygemeldingen trækker længere ud end forventet. Undervejs i stressrelateret sygemelding Før tilbagevenden til arbejdet Der aftales et møde med medarbejderen, inden arbejdet genoptages. Der er fire formål med mødet: at identificere stresskilden/-kilderne at aftale hvilke elementer i arbejdssituationen, der skal ændres at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage herunder arbejdstid at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om Hvis lederen i medarbejderens øjne har været en kilde til stress, bør medarbejderen tage dialogen med AMO eller lederens chef. Opstartssamtalen skal planlægges, så det er muligt at tale åbent om alle problemstillinger fx ved, at en anden leder eller AMO deltager i samtalen, eller at samtalen gennemføres uden den nærmeste leder. Som leder bør du trække på gode erfaringer med håndtering af stress i Advice hos din chef eller lederkolleger. Ved behov yder vores forsikringsselskab HR- og ledersparring (se sidst i denne politik). Det er også muligt at rådføre sig med en erhvervspsykolog, som Advice kan trække på. Ved tilbagevenden til arbejdet Opstartstempoet bør være roligt. Medarbejderen bør have korte arbejdsdage, da ressourcerne ikke er som før. Det er individuelt, hvad der skal til, men for mange er det blot en 2-3 timer om dagen tre dage om ugen. Herefter kan der trappes op. Vær opmærksom Start fx 2 uger på nedsat tid. Derefter aftales arbejdstiden i en periode (2-3 uger) ad gangen. Arbejdstiden øges, når medarbejderen er klar evt. kan en læge hjælpe med at Side 18 af 20

19 vurdere det. Har medarbejderen været væk i en længere periode, kan den rigtige opstart være få timer i tre dage om ugen Arbejd på at fjerne de udløsende stressfaktorer fra medarbejderens arbejde Hav en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om reaktioner på tilbagekomsten Sikr at arbejdsopgaverne passer til den aftalte arbejdstid, samt at der langsomt i takt med at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver Skab ro og vær buffer i forhold til omverdenen Vær positivt anerkendende overfor medarbejderen. Når medarbejderen føler sig tryg og værdsat er der det bedste grundlag for at planlægge tilbagekomsten og at blive rask igen. Kommuniker åbent om medarbejderens situation efter aftale med ham eller hende. Læs mere: Efter stress om at komme tilbage (Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning) Del dine erfaringer (gode og dårlige) med din leder og dine leder-kollegaer. Side 19 af 20

20 Vores sundhedsforsikring Alle fastansatte medarbejdere i Advice er dækket af PFA s helbredssikring, der blandt andet giver adgang til op til 12 konsultationer hos en psykolog. Psykologbistand forudsætter, at din læge skriver en anbefaling/henvisning om psykologbehandling, som beskriver årsagen til behovet for psykologhjælp, hvilke symptomer du har, og hvornår de er begyndt. Kun i akut opståede situationer kan PFA bevilge psykolog før lægebesøg. Ring til PFA s sundhedscenter på for at høre, hvad du skal gøre. Du kan logge ind med NemID via pfa.dk og læse om dine dækninger. Forsikringen dækker også mulighed for hurtigere forundersøgelse og behandling end i det offentlige system. PFA yder HR- og ledelsesparring ved anmeldte stresstilfælde: Advices kontaktperson vedr. sundhedsforsikringen generelt: Lise Qvist Lqv@pfa.dk Side 20 af 20