TRAFIKUNDERSØGELSE. BYMIDTENS TRAFIK vordingborg.dk

Transkript

1 TRAFIKUNDERSØGELSE BYMIDTENS TRAFIK vordingborg.dk

2 Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Trafikundersøgelse Udgivet af Vordingborg Kommune 2017 Udarbejdet af: Ursula Cramer-Møller

3 FORORD Tak til de mange henvendelser og besvarelser, der er blevet modtaget i forbindelse med trafikundersøgelsen af Vordingborgs bymidte. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Indledning. s. 6 2: Baggrund.. s. 7 3: Undersøgelsens forløb. s : Udformning af kampagnen..s : Indsamling af empiri..s : Opsamling af empiri.. s. 8 4: Resumé af undersøgelsen og resultater. s : Undersøgelsens form og metoder.... s : Resultater.... s. 10 5: Kampagnen s : Plakaten... s : Postkortet.... s : Kampagnevideoen.. s. 13 6: Undersøgelsesmetoder... s : Refleksioner over metodevalg s : Kvantitative metoder... s : Den korte spørgeskemaundersøgelse s : Den lange spørgeskemaundersøgelse s : Kvalitativ metode.... s : Interviews.... s. 27 7: Resultater.... s : Den korte spørgeskemaundersøgelse s : Digitale besvarelser.... s : Analoge besvarelser samlet.. s : Alle besvarelserne samlet... s : Butikkernes besvarelser samlet..... s : Butikkerne øst og vest s : Unges besvarelser. s : Børnefamiliers besvarelser. s : Det korte spørgeskema - delkonklusion s : Det lange spørgeskema... s : Scenarie 1 s : Scenarie 2.. s. 40 4

5 7.2.3: Scenarie 3 s : Scenarie 4 s : Spørgsmål 5 s : Det lange spørgeskema delkonklusion s : Handelsforeningen s : Kommentarer..s : Det korte spørgeskema kommentarer s : Temaer..s : Opsummering s : Det lange spørgeskema kommentarer s : Scenarie 1 s : Scenarie 2 s : Scenarie 3 s : Scenarie 4 s : Spørgsmål 5 s : Opsummering s : Interviews s : Hovedpointer fra interviews..s. 54 8: Borgerhenvendelser s. 55 9: Resumé af resultater..s : Metodiske refleksioner..s : Konklusion s : Bilag.s : Bilag 1: Det lange spørgeskema i fuld form.s : Bilag 2: Biblioteket/Rådhuset/Bykontoret statistik s : Bilag 3: 10. Klassecentret statistik..s : Bilag 4: ZBC/Gymnasiet statistik..s : Bilag 5: Handelsforeningen statistik.s : Bilag 6: Kommentarer det korte spørgeskema.s : Bilag 7: Kommentarer det lange spørgeskema.s : Bilag 8: Notater af Leo Wæver..s

6 1. INDLEDNING Over en lang årrække har en stor del af byens brugere og handlende diskuteret den trafikale situation i Vordingborgs bymidte, i særdeleshed Algade et emne der er mange forskellige holdninger til. Nogle mener, at Algade skal være lukket af for trafik, så man får et mere roligt, hyggeligt og trygt gademiljø. Andre mener, at gågaden bør være åben for trafik, sådan kunder let kan komme til og fra butikker, og så der er en form for liv i gaden. Trafiksituationen i Algade vedrører både beboere, butikskunder og erhvervsdrivende. Alle byens stemmer skal have mulighed for at blive hørt. Det er på baggrund heraf, at byudviklingsprojektet De Røde Løbere i samarbejde med Kommunens Afdeling for Trafik, Park og Havne har udarbejdet en større brugeranalyse af, hvad byen ønsker, der skal ske med trafikken i Algade. Da Algade netop er et debatteret emne i byen, har undersøgelsen haft særligt fokus på at nå ud til alle byens brugergrupper derfor er der i undersøgelsen lagt vægt på at høre børnefamilier og unge, da disse brugergrupper ikke har for vane eller mulighed for at deltage til almindeligt anvendte inddragelsesprocesser som borgermøder eller fyraftensmøder. Et af hovedformålene i undersøgelsen har været at fremlægge alt materiale, alle spørgsmål, svar og på baggrund af borgermøder og workshops mulige scenarier, offentligt og åbent til fælles drøftelse. Således at de beslutninger, der skal træffes, har haft en bred offentlig debat som baggrund. Rapporten har til formål at afdække undersøgelsens proces, form og resultater. Rapporten vil give en indsigt i hvilke undersøgelsesmetoder, der er blevet anvendt, og forklare hvorfor netop disse er anvendt og hvordan. Undersøgelsens resultater er i det følgende illustreret og præsenteret. 6

7 2. BAGGRUND Første borgermøde blev afholdt torsdag den 9. februar På borgermødet var bymidtens trafik det afgørende punkt på dagsordenen, og gennem workshops blev emnet diskuteret. Ud fra borgermødets workshops og de input, der kom fra borgerne, blev der udarbejdet fire scenarier for hvordan Algade i fremtiden kunne se ud: 1) Algade som gågade, hvor bløde trafikanter er primær fokus 2) Algade med gennemkørende trafik 3) Trafik i Algade vest (fra Chr. Winthersvej til Badstuegade) gågade i Algade øst (fra Badstuegade til Slotstorvet) 4) Algade som den er i dag: Trafik fra Chr. Winthersvej til Badstuegade, gågade fra Badstuegade til Stentorvet og kørsel mellem Stentorvet og Slotstorvet. Borgernes input på det første borgermøde har spillet en væsentlig rolle i det videre arbejde med brugeranalysen og i den måde, undersøgelsen er blevet udviklet på. Efter borgermødet i februar måned blev der planlagt en strategi for, hvad undersøgelsen mere specifikt skulle indeholde, og for hvordan undersøgelsen skulle udføres. Indholdet til spørgeskemaer blev udformet og klargjort. Derudover blev kampagnemateriale udarbejdet i samarbejde med en grafiker, sådan hele kampagnen lå klar til offentliggørelse i maj måned. Mandag den 8. maj gik kampagnen i luften. Plakater og postkort, der gjorde opmærksom på undersøgelsen, blev hængt op og uddelt, og spørgeskemaundersøgelserne lå klar til at blive besvaret. Budskabet blev delt i pressen, på Kommunens og De Røde Løberes hjemmesider samt Facebooksider. På Facebook blev en kampagnevideo lagt op sammen med links til spørgeskemaundersøgelserne. I maj måned blev der taget kontakt til den unge målgruppe bestående af 10. klasseelever samt gymnasieelever, som besvarede et spørgeskema, og børnefamilier blev interviewet i Algade. Også Handelsforeningen blev bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dermed blev alle indsamlingskanaler aktiveret i maj måned. I juni måned kunne der ligeså stille samles op på den indsamlede data. Mandag d. 12. juni afholdtes et offentligt informationsmøde, hvor undersøgelsens resultater blev formidlet, og to nye scenarier blev fremlagt på baggrund af undersøgelsens resultater. Selvom undersøgelsens officielle frist var torsdag d. 15 juni, var de fleste resultater indsamlet i starten af juni og kunne give et tydeligt billede af, hvad flertallet mente, der skulle ske med Algade. Den 15. juni blev indsamlingen af besvarelser lukket dermed var der mulighed for at nå at give sin mening til kende efter informationsmødet også. Resten af juni blev der samlet op på resultaterne og rapporten om undersøgelsen blev udarbejdet. 1. borgermødeigangsættende Interviews, surveys, sociale medier, kampagne 2. borgermøde, præsentation af resultater, afsluttende Politisk behandling PRIMO FEBRUAR MARTS- MAJ MEDIO JUNI AUGUST 1 Referat fra borgermødet kan findes på 7

8 3. UNDERSØGELSENS FORLØB Groft opridset kan brugeranalysens forløb opdeles i tre trin: Udformning af kampagnen Indsamling af empiri Opsamling på empiri 3.1 UDFORMNING AF KAMPAGNEN For at gøre byens borgere opmærksomme på undersøgelsen og muligheden for at tilkendegive deres holdning om Algades trafiksituation skulle der skabes synlighed omkring undersøgelsen. Der blev udformet en plakat med et markant grafisk udtryk, som blev hængt op i flere af Algades butikker og i byens offentlige institutioner såsom skoler, Biblioteket og Rådhuset. Postkort med samme grafiske udtryk som plakaten lå rundt i Algades butikker og gjorde ligeledes opmærksom på undersøgelsen. Derudover blev der lavet en kampagnevideo, som blev delt på både De Røde Løbere og Vordingborg Kommunes Facebookside. Herfra florerede den på Facebook og havde på kort tid over 8000 visninger og blev delt 38 gange. Yderligere blev der gjort opmærksom på undersøgelsen gennem udsendelse af pressemeddelelse og annonceopslag samt på Kommunens hjemmeside under Nyhedsbreve og på Områdefornyelsen De Røde Løberes hjemmeside (et subsite til Kommunens hjemmeside). Mandag d. 8. maj var hele kampagnen i luften, og dermed kunne indsamlingen af empiri gå i gang. 3.2 INDSAMLING AF EMPIRI På plakaterne var der links til to forskellige spørgeskemaundersøgelser en kort og en længere spørgeskemaundersøgelse. På postkortene gjaldt det samme, men derudover kunne man også besvare det korte spørgeskema på selve postkortet. I mange af butikkerne i Algade blev der lavet en aftale om, at butikskunderne kunne lade besvarelserne ligge i butikken. Ved undersøgelsens slutning afhentedes besvarelserne, der lå i butikkerne. Kunderne kunne også tage postkortet med sig hjem og følge websidelinkene til online spørgeskemaerne eller de kunne selv aflevere postkortet på Kommunens Bykontor i Algade nr. 18. Da kampagnevideoen blev delt på Facebook, blev den delt sammen med links til online spørgeskemaundersøgelserne, sådan at brugerne let og hurtigt fik adgang til spørgeskemaerne. Udover indsamlingen af besvarelser fra online spørgeskemaerne blev der gennemført en analog undersøgelse hos to klasser i 10. klassecenteret og de unge i ZBC/Gymnasiets kantine. Alle unge fik tildelt et postkort med det korte spørgeskema på, som de besvarede. Derudover blev børnefamilier interviewet i Algade. Gennem en kvalitativ metodisk tilgang kunne der opnås en mere detaljerig indsigt i de adspurgtes holdninger. 3.3 OPSAMLING AF EMPIRI Mandag den 12. juni afholdtes informationsmøde for byen, hvor undersøgelsens foreløbige resultater blev formidlet, og hvor to nye potentielle scenarier for Algade blev præsenteret. Undersøgelsen stoppede 8

9 torsdag den 15. juni, således at borgere også havde mulighed for at give deres holdning til kende efter informationsmødet. 9

10 4. RESUMÉ AF UNDERSØGELSEN OG RESULTATER 4.1 UNDERSØGELSENS FORM OG METODER Undersøgelsen består af to forskellige spørgeskemaundersøgelser: Et kort spørgeskema på fire spørgsmål samt et længere spørgeskema. Det korte spørgeskema har været tilgængeligt både i digital og analog form, mens det lange spørgeskema udelukkende har været digitalt. I alt har respondenter besvaret det korte spørgeskema og 311 respondenter det lange spørgeskema. Derudover består undersøgelsen yderligere af kvalitative interviews for at supplere den kvantitative metode med en mere dybdegående og detaljerig metodeform. Muligheden for at afgive kommentarer i spørgeskemaundersøgelserne og behandlingen af disse kommentarer er ligeledes af metodisk kvalitativ karakter. I undersøgelsen er der lagt vægt på at nå ud til unge og børnefamilier, da disse brugergrupper ikke ellers har for vane eller mulighed for at deltage til borgermøder og lignende. Unge fra ZBC/Gymnasiet og 10. klassecentret har udfyldt det korte analoge spørgeskema og udgør 106 besvarelser. Børnefamilier er blevet interviewet i Algade, hvor de har uddybet deres holdning til gadens trafik, hvad de mener, der ikke fungerer, og hvad kan gøres bedre. 4.2 RESULTATER Undersøgelsens resultater giver en indikation af, at byens borgere mener, der skal være delvis trafik i Algade, ligesom der er i dag. Samtidig giver flertallet udtryk for, at Algade skal være anderledes, end den er i dag, hvilket giver et tvetydigt resultat, der umiddelbart kan være svært at afkode. Gennem de kvalitative metoder tegner der sig imidlertid et billede af, at borgerne ønsker mere liv i Algade; liv som ikke kun kan forbedres gennem en forandring af den trafikale situation, men også ud fra et bedre gademiljø og gennem flere aktiviteter i byrummet. Generelt udtrykker et stort flertal endvidere et ønske om hastighedsbegrænsning og overholdelse af denne. 10

11 5. KAMPAGNEN For at indhente så mange besvarelser som muligt, og for at give alle mulighed for at dele deres holdning med Kommunen, har det været vigtigt at kommunikere undersøgelsen ordentligt ud og samtidig gøre det let og overskueligt at give sin holdning til kende. Kampagnen har derfor både været at finde på plakater og postkort i Algade og i offentlige institutioner, men har også været i aviserne og på de sociale medier. 5.1 PLAKATEN Plakaten har været synlig i Algade, idet flere af gadens butikker valgte at hænge plakaten op i butiksvinduerne. Derudover har plakaten været hængt op på Biblioteket, Musikskolen, Iselingeskolen, 10. klassecenteret, ZBC/gymnasiet, svømmehallen, Rådhuset og på Seminariet. Plakaten er udformet med henblik på at skabe blikfang gennem sit grafiske udtryk og guide beskueren til at forstå, hvad kampagnen går ud på og let forklare, hvordan han/hun kan give sin holdning til kende. Plakaten består derfor af få informerende elementer, så beskueren let kan få et overblik og gennemskue budskabet. 11

12 Plakatens layout Et stort grafisk billede af en trafiktrekant med teksten Hvad skal der ske med Algade overlappes af en mindre trafiktrekant med et spørgsmålstegn og udråbstegn?!, som skaber blikfang og sætter rammen. Herefter læser beskueren teksten Vi vil gerne høre din mening!. Hurtigt identificerer man Kommunens logo i venstre hjørne øverst og kan hermed afkode, at Kommunen er afsender og ønsker en holdning til, hvad der skal ske med Algade. Med småt står skrevet Find De røde løbere på Facebook, hvor du kan besvare vores spørgeskema. Det tager kun 2 minutter.. Yderligere står der skrevet: eller del din holdning med os på Hermed ved beskueren, hvad der skal gøres for at dele sin holdning med Kommunen. 5.2 POSTKORTET Postkortene har ligget fremme på butiksdiskene i størstedelen af Algades butikker samt på Biblioteket, Musikskolen, Seminariet og Rådhuset. Forside på postkortet Bagside på postkortet Postkortet har dels fungeret som kampagnemateriale, der har gjort opmærksom på undersøgelsen gennem sit visuelle blikfang. Folk har let kunne gribe et postkort, tage det med hjem og tage stilling til det senere. Samtidig har postkortet også fungeret som en del af selve undersøgelsen, idet man har kunnet besvare det 12

13 på stedet og enten lade besvarelsen ligge i butikken eller aflevere det på Bykontoret i Algade nr. 18. Mange butikker var positivt stemt over for undersøgelsen og indvilligede derfor i at lade besvarelserne ligge; således kunne besvarelserne afhentes ved slutningen af undersøgelsen. Grafisk minder postkortets forside meget om plakaten. Til forskel fra plakaten er der ikke andet tekst end det, man finder på trafikskiltet: Hvad skal der ske med Algade?!. På postkortets bagside finder man ligesom på plakaten information om, hvor man kan give sin holdning til kende. Det gør man gennem teksten: Find De røde løbere på Facebook, hvor du kan besvare vores spørgeskema. Det tager kun 2 minutter. samt teksten: Eller del din holdning med os på Derudover følger teksten: Du kan også sætte kryds i ét af følgende felter og aflevere dit svar gennem brevsprækken til Bykontoret, Algade nr. 18. og efterfølgende spørgsmålene: Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ud fra hvert spørgsmål har man mulighed for at svare enten Ja eller Nej i et afkrydsningsfelt. Refleksioner over spørgsmål og selve metoden findes i afsnittet: Metodiske refleksioner. 5.3 KAMPAGNEVIDEOEN Kampagnevideoen er skabt med henblik på at give undersøgelsen opmærksomhed på de digitale platforme, herunder De Røde Løberes hjemmeside samt De Røde Løberes Facebookside samt Kommunens Facebookside. Videoen blev yderligere udformet med henblik på at formidle undersøgelsen på en anderledes og mere opløftende måde, da emnet trafik kan forekomme tungt og uvedkommende. Også derigennem søgtes der at nå et anderledes og måske yngre publikum. For netop at ramme en opløftet stemning blev kampagnevideoen en stop-motion-film med få simple elementer: trafikskilte med samme tekst som på plakaten og postkortet: Hvad skal der ske med Algade?! og legetøjsbiler. Nedenstående billeder er udvalgte klip fra videoen som beretter videoens forløb fra start til slut: Billede 1 Billede 2 13

14 Billede 3 Billede 4 Billede 5 Billede 6 Billede 7 Billede 8 14

15 Billede 9 Billede 10 Billede 11 15

16 Siden Kommunen delte Facebookopslaget med videoen d. 9. maj 2017, har videoen visninger, 44 delinger og 45 synes godt om -tilkendegivelser. Hver gang en Facebookbruger synes godt om et opslag eller deler det, når det ud til hele denne brugers Facebook-netværk, og derfor er Facebook et effektivt redskab, når man ønsker at nå mange mennesker. Screenshot af Kommunens Facebookopslag. Billedet er taget 16. juni

17 6. UNDERSØGELSESMETODER 6.1 REFLEKSIONER OVER METODEVALG I undersøgelsen foretages der spørgeskemaundersøgelser og interviews dermed benyttes både kvantitative og kvalitative metoder. Det er gjort for at sikres et nuanceret svarmateriale, hvor statistikker bliver blandet med uddybende forklaringer, der kan give en mere nuanceret forståelse af besvarelserne. Da kvalitative metoder er tidskrævende, både hvad angår indsamling og behandling, og da man kan indhente flere besvarelser gennem kvantitativ metode, har dette været primær indsamlingsmetode i undersøgelsen. To typer spørgeskema er blevet udformet: et ganske kort spørgeskema og et lidt længere spørgeskema. Dette med henblik på at nå ud til så mange som muligt. Det korte spørgeskema tager to minutter at udfylde og er tiltænkt den travle borger, der let og hurtigt skal kunne give sin mening til kende. Det lidt længe spørgeskema indeholder mere information og kræver derfor lidt mere tid og koncentration af respondenten. Derved er dette spørgeskema tiltænkt de borgere, der har lidt mere tid, eller som har en mere udtalt interesse for trafikken i bymidten, og som derfor gerne vil bruge ressourcer på at besvare spørgeskemaet. Det lange spørgeskema tager dog alligevel ikke mere end omkring ti minutter at besvare, og kan derfor også tilgås af den travle borger uden større besvær. Undersøgelsen er både foregået i digital og analog form ligeledes i et forsøg på at nå en bredere gruppe mennesker. Rigtig mange mennesker i Danmark har i dag adgang til internettet gennem diverse digitale medier, især unge og midaldrende. Rigtig mange benytter sig desuden af sociale medier som Facebook, og det er derfor også prioriteret at benytte sig af denne online tjeneste i forsøget på at nå bredt ud med undersøgelsen. Da ikke er alle mennesker, særligt den ældre generation, er digitalt orienteret, har det samtidig været nødvendigt, at undersøgelsen også blev tilgængelig i analog form. Online spørgeskemaundersøgelserne har fungeret som en form for passiv indsamlingsmetode, hvor resultaterne er blevet givet på borgernes eget initiativ. Derudover er der blevet benyttet en mere udadvendt og aktiv indsamlingsmetode for at nå så bredt ud med undersøgelsen som muligt. Kommunen har i den forbindelse ønsket særligt fokus på børnefamilier og unge, da dette er brugergrupper, der ikke ellers har for vane eller mulighed for at deltage til borgermøder og lignende. Derfor er der aktivt blevet taget kontakt til unge fra 10. klassecentret og ZBC/Gymnasiet, som har besvaret det korte spørgeskema, samt til børnefamilier, som er blevet interviewet i Algade. 6.2 KVANTITATIVE METODER SurveyMonkey er blevet benyttet til at oprette spørgeskemaundersøgelserne online. Webtjenesten samler selv besvarelserne og laver statistikker over datamaterialet Den korte spørgeskemaundersøgelse Det korte spørgeskema har både ligget digitalt på internettet og i analog form i mange af Algades butikker samt på Biblioteket, Rådhuset og Seminariet. Det korte digitale spørgeskema blev delt både på De Røde Løberes Facebookside samt på Vordingborg Kommunes Facebookside. Herfra kunne Facebookbrugeren gennem et link klikke sig videre til spørgeskemaet. 17

18 Det korte digitale spørgeskema ser således ud, når respondenterne besvarer det: 18

19 Det korte analoge spørgeskema optræder også på postkortet som beskrevet tidligere og ser således ud: Forside Bagside Spørgsmålene til den korte spørgeskemaundersøgelse er udformet på baggrund af de input, der kom fra borgerne på det første borgermøde d. 9. februar På mødet var der tale om fire forskellige scenarier for, hvordan Algade i fremtiden kunne se ud: 1) Algade som bilfri 2) Algade med gennemkørende trafik, 3) Algade med trafik i vest, men ikke i øst, og 4) Algade som den er i dag, med gågade i midten af Algade. Det er disse fire scenarier, spørgeskemaets fire spørgsmål repræsenterer: Skal der være bilfri i Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke øst? Skal Algade være, som den er i dag? Under hvert spørgsmål har man i det digitale spørgeskema haft mulighed for at svare ja, nej eller ved ikke. På det analoge spørgeskema var svarmuligheden ved ikke ikke en mulighed. På det korte spørgeskema online har man yderligere haft mulighed for at knytte en kommentar til besvarelsen af spørgeskemaet til sidst i spørgeskemaet det har der ikke været i det analoge spørgeskema. Det har ikke været muligt at besvare det digitale spørgeskema mere end én gange fra den samme browser. 19

20 6.2.2 Den lange spørgeskemaundersøgelse Det lange spørgeskema har udelukkende været digitalt tilgængelig på De Røde Løberes hjemmeside. Både gennem De Røde Løberes Facebookside samt Vordingborg Kommunes Facebookside er linket til det lange spørgeskema blevet delt. Også den lange spørgeskemaundersøgelses spørgsmål er udformet på baggrund af de fire scenarier: 1) Algade som bilfri 2) Algade med gennemkørende trafik, 3) Algade med trafik i vest, men ikke i øst, og 4) Algade som den er i dag, med gågade i midten af Algade. Spørgeskemaet er delt op i fem afsnit. De første fire afsnit beskæftiger sig med henholdsvis scenarie 1, 2, 3 og 4. Ud fra hvert scenarie-afsnit er der spørgsmål, som knytter sig til det enkelte scenarie. Respondenten bliver bedt om at forholde sig til det enkelte scenarie og besvare spørgsmålene ud fra scenariets præmisser, som både står beskrevet og er illustreret på et grafisk kort over Algade. Kortene viser gennem farver og symboler, hvor der er henholdsvis gågade, trafik, ensrettet eller kørsel i begge retninger. I 5. afsnit bliver respondenten bedt om at tage stilling til, hvilket af de 4 scenarier han/hun helst ønsker for Algade. Ved at få respondenten til at forholde sig til hvert af de fire scenarier, sikres information om, hvad flest ønsker for de enkelte scenarier også selvom det ikke nødvendigvis er det scenarie, respondenten selv ønsker Algade skal ende ud i. Efter hvert afsnit har respondenten haft mulighed for at knytte en kommentar til sine besvarelser. På den måde kan respondenten uddybe en pointe, tilføje en pointe, kritisere spørgeskemaet eller lignende. Dermed får den kvantitative spørgeskemaundersøgelse et kvalitativt præg, der medfører mere nuancerede besvarelser. Scenarier og spørgsmål I dette afsnit vil scenarierne og dertilhørende spørgsmål præsenteres, som de optræder i det lange spørgeskema. Se bilag 1 for at finde det lange spørgeskema i fuld form. I spørgeskemaets begyndelse bliver respondenten introduceret til, hvordan han/hun skal forstå spørgeskemaet og besvare det. Dette for at tydeliggøre, at scenarierne ikke er endelige fastlagte forslag til Algade, men nærmere et springbræt til at finde den bedste løsning. Følgende tekst er introduktionen til det lange spørgeskema: I spørgeskemaet vil du blive spurgt ind til 4 forskellige scenarier for hvad der kan ske med Algade. Når du besvarer spørgsmålene, skal du forestille dig det enkelte scenarie og besvare spørgsmålene derudfra. Scenarierne er ikke endelige løsningsforslag, men skal blot bruges til at skabe en idé om hvad man ønsker der skal ske med Algade. Ud fra besvarelserne kan vi udtænke den bedste løsning for trafikken i Algade. 20

21 Scenarie 1 Følgende tekststykke introducerer scenarie 1: I scenarie 1 er der gågade* gennem det meste af Algade. Gågaden vil starte fra Boulevarden og gå ned til Slotstorvet. Man vil kunne køre henover Algade fra Badstuegade til Goldschmidtsparkeringen og fra Lilletorv til kirkens parkeringspladsen. *Gågade til gående hvor kørsel ikke er tilladt Forestil dig at dette scenarie blev aktuelt og besvar følgende spørgsmål: Grafisk billede følger efter introduktionen: Spørgsmålene i scenarie 1 er følgende og har svarmulighederne Ja, Nej og Ved ikke : Skal det være tilladt at cykle i Algade? Skal det være tilladt at køre henover Slotstorvet? 21

22 Scenarie 2 Følgende tekst introducerer scenarie 2: I scenarie 2 er der tilladt kørsel i hele Algade. Forestil dig at dette scenarie blev aktuelt og besvar følgende spørgsmål: Grafisk billede følger efter introduktionen: Spørgsmålene i scenarie 2 er følgende: Skal der være tilladt kørsel i begge retninger eller i én retning? Her er svarmulighederne: - I én retning - I begge retninger Hvis der skulle være ensrettet kørsel, skulle det så være fra Algade øst til vest eller vest til øst? Her er svarmulighederne: - Algade øst til vest - Algade vest til øst Skal der være en hastighedsbegrænsning på 15 km/t der kan skabe tryghed for gående? Her er svarmulighederne ja, nej eller ved ikke. 22

23 Scenarie 3 Følgende tekststykke introducerer scenarie 3: I scenarie 3 er der tilladt kørsel i Algade vest men ikke i Algade øst. Der er sivegade* fra Boulevarden til Badstuegade. Der er gågade fra Badstuegade til Slotstorvet. Man vil kunne køre henover Algade fra Lilletorv til kirkens parkeringsplads. *Gade til gående hvor kørsel med nedsat hastighed er tilladt. Forestil dig at dette scenarie blev aktuelt og besvar følgende spørgsmål: Grafisk billede følger efter introduktionen: Spørgsmålene til scenarie 3 er følgende og har alle svarmulighederne Ja, Nej eller Ved ikke : Skal der være ensrettet kørsel fra Boulevarden til Badstuegade? Skal kørsel på Badstuegade være ensrettet? Skal det være tilladt at cykle i gågaden? Scenarie 4 Følgende tekststykke introducerer scenarie 4: 23

24 I scenarie 4 er der tilladt kørsel i Algade vest men ikke i Algade øst. Der er sivegade* fra Boulevarden til Badstuegade. Der er gågade fra Badstuegade til Slotstorvet. Man vil kunne køre henover Algade fra Lilletorv til kirkens parkeringsplads ligesom i scenarie 3. Til forskel fra scenarie 3, er der tilladt kørsel fra Stentorvet til Slotstorvet. *Gade til gående hvor kørsel med nedsat hastighed er tilladt. Forestil dig at dette scenarie blev aktuelt og besvar følgende spørgsmål: Grafisk billede følger efter introduktionen: Spørgsmålene til scenarie 4 er følgende: Skal kørslen fra Stentorvet til Slotstorvet være tilladt i begge retninger eller skal kørslen være ensrettet? Her er svarmulighederne: - Ensrettet - I begge retninger 24

25 Skal kørslen fra Boulevarden til Badstuegade være tilladt i begge retninger eller skal kørslen være ensrettet? Her er svarmulighederne: - Ensrettet - I begge retninger Skal det være tilladt at cykle i gågaden? Her er svarmulighederne Ja, Nej eller Ved ikke. Spørgsmål 5 Spørgsmål 5 er formuleret således: Hvilke af de 4 scenarier ser du helst ske? Og svarmulighederne er formuleret således respondenten har kun mulighed for at afkrydse én af mulighederne: Scenarie 1 Gågade gennem hele Algade Scenarie 2 Tilladt kørsel gennem hele Algade Scenarie 3 Tilladt kørsel i begge retninger i Algade vest, men ikke i øst hvor der er gågade. Scenarie 4 Tilladt kørsel i det meste af Algade men med et lille stykke gågade i øst der hvor der også er gågade i dag. Tilladt kørsel fra Stentorvet til Slotstorvet. Nedenstående billeder viser hvordan det lange spørgeskema ser ud når brugeren besvarer det online. 25

26 Det har været muligt for respondenten at springe over spørgsmål i udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Det har ikke været muligt at besvare spørgeskemaet flere gange fra den samme browser. 6.3 KVALITATIV METODE Interviews er anvendt som metodeform for at gøre undersøgelsen mere nuanceret og bæredygtig. Interviews er en kvalitativ metode, der dykker længere ned i de besvarelser, man indsamler. Derved får 26

27 man ikke blot nøgterne besvarelser, som man gør gennem spørgeskemaer, men ofte også indblik i argumenter og motiver bag besvarelserne. Man har som interviewer mulighed for at spørge ind til informanten for netop at forstå dennes udtalelser og logikker. Der er mulighed for at udrede misforståelser en mulighed, der ikke gør sig gældende, når man arbejder med kvantitative spørgeskemaer. At foretage interviews og bearbejde dem bagefter er tidskrævende, og derfor er der færre besvarelser end ved kvantitativ metode. Dog er materialet som sagt mere detaljerigt, hvilket derfor er godt at supplere den kvantitative metode med Interviews Fredag d. 26. maj blev børnefamilier interviewet i gaden. Da det var dagen efter en helligdag, havde mange fri, så der var liv i Algade og gjorde dagen velegnet til at udføre interviews. Da undersøgelsen netop omhandler Algade, var det oplagt og vedkommende at interviewe i gaden. Da man ikke kunne gå ud fra, at folk ville være interesserede i at fuldføre et længere spontant interview i deres fritid midt på gaden, blev der på forhånd forberedt tre interviewspørgsmål, som informanterne kunne besvare, uden at det krævede for meget af dem. Interviewformen var uformel og ustruktureret for at imødekomme informanterne og åbne op for et mere nuanceret og kvalitativt materiale. Efter en kort introduktion til undersøgelsens formål og hensigt blev børnefamilierne stillet følgende spørgsmål: Hvad mener du om Algade i dag? Hvad fungerer hvad fungerer ikke? Hvordan bør Algade være? Havde børnefamilierne tid, blev de om at besvare det korte spørgeskema, som intervieweren havde med sig som postkort. Børnefamiliernes besvarelser blev nedskrevet som noter på blok undervejs i interviewet og bagefter. Da en god interviewsituation kræver, at interviewer lytter og er opmærksom, er besvarelserne nedskrevet i stikord under interviewsituationen, men bearbejdet kort tid efter således interviewene stadig stod klart i hukommelsen. 7. RESULTATER 7.1 DET KORTE SPØRGESKEMA Det korte spørgeskema er blevet besvaret af forskellige brugergrupper, som i det følgende vil blive fremlagt. Grupperne vil blive præsenteret både isoleret og samlet på forskellig vis i følgende disposition: 27

28 Digitale besvarelser Analoge besvarelser samlet Alle besvarelser samlet - Kommentarerne Analoge besvarelser opdelt i følgende grupperinger: - Handlende i butikker samlet - Handlende i øst - Handlende i vest - Unge samlet - Børnefamilier Besvarelserne fra handlende i butikkerne i Algade øst og vest er blevet behandlet isoleret for at se nærmere på, om der skulle være en særlig interesse hos butikskunder, der handler i de to ender af gaden. Besvarelser fra Biblioteket, Rådhuset og Bykontoret 2 er samlet i én statistik, da de som indsamlingskanaler ikke er betydningsfulde for forståelsen af besvarelserne og alle går ind under offentlige institutioner. De har fungeret som indsamlingskanaler for at nå så bredt ud som muligt. Resultaterne på disse besvarelser kan findes i bilag 2. Besvarelse fra unge findes opdelt i 10. klassecentret, se bilag 3, og ZBC/Gymnasiet, se bilag 4. Da resultaterne ligner hinanden, findes det unødvendigt at præsentere dem isoleret i dette afsnit Digitale besvarelser 705 besvarelser Det korte spørgeskema i digital form blev, som tidligere nævnt, delt gennem et Facebook-opslag, hvorigennem Facebookbrugeren har kunnet klikke på et link, der fører videre til spørgeskemaet. Det har været muligt for respondenten at springe over spørgsmål i udførelsen af spørgeskemaet. Dette har en indvirkning på repræsentativiteten og skal medtænkes, når man sammenligner og tolker på resultaterne. Antallet af respondenter, der springer over spørgsmål, er dog ganske få i den korte digitale spørgeskemaundersøgelse, hvilket gør den til den mest valide isolerede undersøgelse set i forhold til den samlede kvantitative undersøgelse. Hvor mange, der springer over, fremgår i tabellen under statistikken. Det korte spørgeskema i digital form repræsenterer 705 besvarelser i alt og er den indsamlingskanal, der har opnået flest resultater. 2 Borgere har kunnet aflevere analoge besvarelser gennem brevsprækken på Bykontoret. 28

29 Det korte spørgeskema - Digitalt Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Ikke besvaret Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultatet Ud fra besvarelserne kan det aflæses, at der generelt er et forholdsvist stort flertal, der stemmer nej til alle fire spørgsmål. Derved ønsker størstedelen ikke, at Algade bliver bilfri, men der ønskes heller ikke gennemkørende trafik. Flertallet stemmer nej til biler i vest, men ikke i øst, og flertallet ønsker ikke, at Algade skal være som i dag. Kigger man på, hvor mange der stemmer ja til spørgsmålene, er fordelingen nogenlunde ens: Et meget lille flertal er for trafik i hele Algade. Når folk svarer nej til biler i vest, men ikke i øst, tolkes dette som, at folk ikke ønsker fuldkommen gågade i øst, men derimod foretrækker muligheden for at kunne køre mellem Stentorvet og Slotstorvet som det er muligt i dag og stemmer derfor nej til dette spørgsmål. Til samme spørgsmål svarer 139 respondenter ved ikke, og 37 springer spørgsmålet over, hvilket også er værd at bemærke. Dette kan skyldes, at folk reelt ikke ved, hvad de skal mene om spørgsmålet, men det kan også betyde at spørgsmålet er svært at forstå eksempelvis hvis respondenten ikke ved, hvilken del af Algade der er øst og vest. Se afsnittet Metodiske refleksioner for mere uddybede refleksioner omkring dette spørgsmåls besvarelser. 29

30 Der danner sig således et tvetydigt billede af, hvad flertallet ønsker, der skal ske med Algade. Selvom flertallet ønsker Algade både med og uden trafik, ønsker flertallet ikke at gaden forbliver, som den er i dag Analoge besvarelser samlet 629 besvarelser De analoge besvarelser, også kaldet fysiske besvarelser i rapporten, består som nævnt af opdelte grupper, herunder: Handlende, unge, børnefamilier, Biblioteket/Rådhuset/Bykontoret, hvilket samlet omfatter 629 besvarelser. Isoleret statistik over besvarelserne fra Biblioteket/Rådhuset/Bykontoret kan findes i bilag 2. Sammenlignet med det digitale spørgeskema er der en markant større gruppe respondenter, der vælger ikke at besvare alle spørgsmålene i spørgeskemaet en vigtig fejlkilde at tage med sig i tolkningen af besvarelserne og validiteten. Tendensen gælder dog kun besvarelserne fra butikkerne samt Biblioteket/Rådhuset/Bykontoret. Dette kan skyldes, at Kommunen som afsender har været tilstede i egen person, mens unge og børnefamilier skulle udfylde spørgeskemaet. Dermed kan disse grupper have følt sig mere forpligtede til at udføre spørgeskemaet ordentligt, end hvis de ikke var blevet betragtet, mens de udfyldte spørgeskemaet. Tendensen er, at en respondent eksempelvis kun sætter et ja til spørgsmålet Skal Algade være som i dag? og dermed ikke ser nogen grund til at besvare resten af spørgeskemaet. Da samme tendens ikke gør sig gældende i det digitale spørgeskema, eller når respondenterne bliver holdt øje med, når de besvarer spørgeskemaet, antages det, at spørgeskemaet ikke er misforstået, men at det har noget at gøre med den situation og kontekst, spørgeskemaet er blevet udfyldt i. Er man på shopping i Algade, bliver besvarelsen af et spørgeskema noget, man lige hurtigt gør ikke noget man fordyber sig i. 600 Analog - Samlet Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst?

31 Skal Algade være, som den er i dag? Resultaterne Tendenserne i det korte analoge spørgeskema er mindre markante end ved det digitale. Et tydeligt flertal mener ikke, Algade bør være bilfri. Et mindre flertal mener ikke, der skal være gennemkørende trafik og ligeledes med stillingtagen til, om der skal være biler i vest, men ikke i øst, som et mindre flertal stemmer imod, men som mange også vælger ikke at tage stilling til, ved ikke at besvare spørgsmålet. Et snævert flertal mener ikke, at Algade skal være som i dag. Ser man på, hvad respondenterne svarer ja til, så er der et minimalt flertal for, at Algade skal være som i dag efterfulgt af, at Algade bør have gennemgående trafik. Opsummerende tegner der sig det samme billede som ved det digitale spørgeskema: Flertallet ønsker Algade delvist med trafik, men ikke som den er i dag. Dog er resultaterne knap så entydige og også mindre valide end ved det digitale spørgeskema grundet respondenternes mere sporadiske måde at besvare spørgeskemaet på Alle besvarelserne samlet besvarelser Alle de resultater, der er indsamlet fra det korte spørgeskema, er samlet i denne statistik både de digitale og analoge resultater. Det korte spørgeskema er den indsamlingsmetode, der er indhentet flest resultater på. Det indeholder besvarelser i alt og er undersøgelsens mest repræsentative statistik. Det høje antal besvarelser skyldes sandsynligvis, at det er hurtigt at udfylde spørgeskemaet, men også at det både har været tilgængeligt fysisk og digitalt. Derudover er unge og børnefamilier aktivt blevet opsøgt dog udgør disse kun tilsammen 118 ud af de i alt besvarelser. Det korte spørgeskema var den første undersøgelse, der blev delt på Facebook, hvilket også kan have haft en afgørende betydning. Da det lange spørgeskema blev delt, har mange sandsynligvis i forvejen brugt tid på at besvare det korte spørgeskema og har nok af den grund valgt ikke at udfylde det lange spørgeskema også. 31

32 Alle besvarelser samlet Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultaterne Aflæser man resultaterne over de samlede besvarelser på det korte spørgeskema, ser man et tydeligt flertal, der er imod at Algade bliver bilfri og samtidig et næsten ligeså højt flertal, der er imod gennemkørende trafik flertallet ønsker altså delvist trafik. Et mindre flertal er imod biler i vest, men ikke i øst. Heraf kan det udledes, at flertallet ønsker kørsel mellem Stentorvet og Slotstorvet, ligesom der er i dag. Knap en fjerdedel besvarer ikke dette spørgsmål. Til sidst ønsker et flertal ikke, at Algade forbliver, som den er i dag. De samlede besvarelser giver således også et tvetydigt resultat, som peger på, at flertallet ønsker Algade delvist trafikeret ligesom gaden er i dag. Samtidig ønsker et flertal, at gaden skal forandres. 32

33 7.1.4 Butikkernes besvarelser samlet 232 besvarelser Dette er resultaterne af besvarelser indsamlet fra samtlige handlende i butikker i hele Algade. Som nævnt i tidligere afsnit, hvor resultatet for de analoge besvarelser blev præsenteret, bærer besvarelserne præg af, at mange respondenter har besvaret spørgeskemaet sporadisk, og at mange spørgsmål derfor er sprunget over. Resultaterne er derfor mere utydelige og svære at konkludere noget sikkert ud fra Handlende i Algade - Samlet 0 Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade Skal Algade være, som den vest, men ikke i øst? er i dag? Ja Nej Ikke besvaret Ja Nej Ikke besvaret Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultaterne Ud fra resultaterne kan man aflæse, at et mindre flertal af handlende ikke ønsker Algade bilfri. I modsætning til hidtidige resultater ønsker et flertal gennemgående trafik. Over halvdelen besvarer ikke, hvorvidt man ønsker biler i vest, men ikke i øst, hvilket gør resultatet, der peger på et nej, mindre repræsentativt. Et snævert flertal er imod, at Algade skal være som i dag. Handlende i Algades butikker ønsker overvejende en forandring, hvor gennemgående trafik bliver løsningen. 33

34 7.1.5 Handlende i butikkerne øst og vest I dette afsnit vil der blive set nærmere på forskellene mellem besvarelser fra handlende i Algade øst og vest. Der vil udelukkende fokuseres på at sammenligne besvarelserne fra handlende i øst og vest. Det er værd at bemærke, at der er knapt dobbelt så mange besvarelser fra øst (163 besvarelser) end fra vest (88 besvarelser). Derved er den vestlige del af Algade underrepræsenteret, og det gør sammenligningen ubalanceret. Besvarelser fra handlende i øst 162 besvarelser Handlende i øst 0 Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke besvaret Ja Nej Ikke besvaret Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Besvarelser fra handlende i vest 88 besvarelser 34

35 Handlende i vest Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke besvaret Ja Nej Ikke besvaret Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultaterne Hos handlende i vest er der en stærkere modstand mod, at Algade bliver bilfri, end der er hos handlende i øst. Hos handlende i øst er der til gengæld et flertal for gennemkørende trafik, mens der er et snævert flertal mod gennemkørende trafik hos handlende i vest. Både hos handlende i øst og vest er et flertal imod trafik i vest, men ikke i øst og i begge besvarelser undlader omtrent halvdelen at besvare dette spørgsmål. Et lille flertal af handlende i øst ønsker Algade anderledes end i dag, mens et meget lille flertal af handlende i vest foretrækker Algade, som den er i dag. Opsummerende ønsker de handlende i Algade øst overvejende en forandring i gaden, hvor gennemkørende trafik bliver løsningen, mens de handlende Algade vest overvejende foretrækker gaden, som den er i dag Unges besvarelser samlet 106 besvarelser 35

36 Elever Resultaterne fra de unge består i alt af 106 besvarelser, hvoraf 57 besvarelser kommer fra 10. klasseelever fra 10. klassecentret (se bilag 3 for isoleret statistik), og 49 besvarelser kommer fra gymnasieelever fra blandede årgange (se bilag 4 for isoleret statistik). Unge samlet Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Spørgsmål Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultater Den unge borgergruppe ønsker ikke, at Algade skal være bilfri, men ønsker heller ikke gennemkørende trafik. I kontrast til undersøgelsens andre resultater ønsker unge trafik i vest, men ikke i øst. Dette skyldes formodentlig, at unge ikke er bekendte med, at spørgsmålet Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? indebærer, at der ikke er tilladt kørsel mellem Stentorvet og Slotstorvet. Denne formodning forklarer også, hvorfor et flertal af unge mener, at Algade bør bestå, som den er i dag. Betydningen af de to spørgsmål har antageligvis fremstået ens hos de unge. Se afsnittet Metodiske refleksioner for uddybende tanker om spørgsmålet Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst?. Yderligere skal det pointeres, at rigtig mange unge mundtligt gav udtryk for et ønske om at kunne cykle i Algade. 36

37 7.1.7 Børnefamilier 12 besvarelser Under interviewene blev børnefamilierne spurgt, om de havde tid og lyst til at udfylde det korte spørgeskema på postkortet det valgte størstedelen af de adspurgte at gøre. Det er dog alligevel kun en statistik, der udgøres af 12 respondenter da interviewmetoden, som tidligere nævnt, kræver mange ressourcer. 14 Børnefamilier Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Intet svar Ja Nej Intet svar Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Resultaterne Da besvarelserne er så få, udvælges kun de mest markant tendenser, som adskiller sig mest fra undersøgelsens andre resultater. Alle 12 respondenter svarer nej til gennemkørende trafik det er denne isolerede undersøgelses mest fremtrædende resultat Det korte spørgeskema delkonklusion De samlede besvarelser fra det korte spørgeskema giver et tvetydigt resultatet, som peger på, at flertallet ønsker Algade delvist trafikeret ligesom gaden er i dag. Samtidig ønsker et flertal, at gaden skal forandres. 37

38 Det kan dermed tyde på, at det ikke nødvendigvis er trafikken i Algade, der er utilfredshed med, men en anden faktor, der resulterer i, at flertallet ønsker forandring, men samtidig ønsker en trafiksituation, der ligner den, der allerede gør sig gældende i Algade i dag. Handlende i Algade ønsker overvejende en forandring af gaden, hvor gennemgående trafik bliver løsningen. Ser man isoleret på besvarelserne fra handlende i henholdsvis øst og vest, ønsker handlende i Algade øst en forandring i gaden, hvor gennemkørende trafik bliver løsningen, mens handlende i Algade vest foretrækker gaden, som den er i dag. Unge ønsker ligesom flertallet i undersøgelsen en løsning med delvis trafik i Algade. Modsat flertallet ønsker unge ikke, at gaden forandrer sig, men foretrækker Algade, som den er i dag. Besvarelserne fra børnefamilier er så få, at de er svære at bruge. Den eneste nævneværdige observation er, at alle 12 respondenter ikke mener, der bør være gennemgående trafik. 7.2 DET LANGE SPØRGESKEMA Det samlede antal besvarelser på det lange spørgeskema er 300. Derudover er Handelsforeningen blevet bedt om at besvare spørgeskemaet, det har 22 valgt at gøre. Handelsforeningens besvarelser bliver behandlet isoleret. Først vil besvarelserne fra de 300 respondenter blive præsenteret, derefter Handelsforeningens resultater og slutteligt vil en delkonklusion opsummere og give et samlet overblik over resultaterne fra det lange spørgeskema. I udførelsen af spørgeskemaet har det været muligt for respondenterne at springe spørgsmål over dette er vigtigt at tage højde for i behandlingen af resultaterne Scenarie 1 Scenarie 1 præsenterer respondenten for Algade som gågade fra Boulevarden til Slotstorvet (se bilag 1). Følgende statistikker viser, hvad respondenterne er blevet spurgt ind til, og hvad resultatet viser: 38

39 39

40 Resultatet Et flertal mener, at cyklister skal tillades adgang, hvis Algade blev til gennemgående gågade, og et stort flertal mener, det skal være tilladt at køre henover Slotstorvet i dette scenarie. Få respondenter har sprunget spørgsmålene over Scenarie 2 I scenarie 2 bliver respondenten præsenteret for scenariet, hvor Algade består af gennemgående trafik. Følgende statistikker viser hvad respondenterne er blevet spurgt ind til, og hvad resultatet viser: 40

41 41

42 Resultatet Skulle scenarie 2, hvor der er gennemkørende trafik i Algade, blive aktuelt, mener et mindre flertal, at kørslen gennem gaden bør være ensrettet. Dertil mener et lille flertal, at ensretningen skal gå fra Algade vest til øst. Det skal dog bemærkes, at 69 respondenter har sprunget dette spørgsmål over det er en del flere end ved de andre spørgsmål. Slutteligt er der et stort flertal, der er for en hastighedsbegrænsning på 15 km/t Scenarie 3 Scenarie 3 præsenterer respondenten for en Algade med trafik i vest, men ikke i øst, hvor der er gågade fra Badstuegade til Slotstorvet. Følgende statistikker viser, hvad respondenterne er blevet spurgt ind til, og hvad resultatet viser: 42

43 Resultatet Skulle scenarie 3, hvor der er trafik i Algade vest, men ikke i øst, blive aktuelt, mener et flertal, at kørslen på Badstuegade skal være ensrettet 41 respondenter har dog valgt at springe spørgsmålet over. Et flertal mener desuden, at cykling bør være tilladt 36 respondenter har sprunget dette spørgsmål over Scenarie 4 I scenarie 4 præsenteres Algade, som den er i dag: Med trafik i vest samt fra Stentorvet til Slotstorvet i øst, og med gågade fra Badstuegade til Slotstorvet (se bilag 1). Følgende statistikker viser, hvad respondenterne er blevet spurgt ind til, og hvad resultatet viser: 43

44 44

45 Resultatet Skulle Algade forblive, som den er i dag, mener et mindre flertal, at kørslen fra Stentorvet til Slotstorvet skal kunne foregå i begge retninger 59 respondenter har dog valgt at springe dette spørgsmål over. Hvorvidt kørslen fra Badstuegade til Boulevarden skal være ensrettet eller ej, er der ligeligt fordelte stemmer på 60 respondenter har sprunget spørgsmålet over. Til sidst mener et flertal, at det skal være tilladt at cykle i gågaden i dette scenarie 55 har sprunget spørgsmålet over Spørgsmål 5 Slutteligt bliver respondenterne bedt om at udvælge det scenarie, han/hun helst ser ske med Algade. Resultatet fremgår af nedenstående statistik: 45

46 Selvom resultatet ikke er entydigt, kan det konkluderes, at flertallet ønsker kørsel gennem hele Algade: 41 % ønsker dette. Dernæst ønskes der gågade gennem hele Algade: 28 % ønsker dette. Derefter ønskes Algade som den er i dag: 22 %, og til sidst ønsker færrest kørsel i vest, men ikke i øst: 9 % Det lange spørgeskema delkonklusion Generelt er der meget få besvarelser, der viser en klar holdning til spørgsmålene, hvilket gør undersøgelsen svær at konkludere noget sikkert ud fra. Faktisk er de eneste tydelige resultater ved scenarie 1 (gågade gennem hele gaden), hvor et stort flertal mener, cyklister bar tillades i gågaden samt ved scenarie 2 (tilladt kørsel gennem hele gaden), hvor et stort flertal mener, der skal være hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Ved spørgsmål 5 mener flertallet, at der skal være gennemgående trafik i Algade (41 % sætter kryds ved scenarie 2). Ud fra dette specifikke scenarie mener et mindre flertal, at kørslen gennem gaden bør være ensrettet. Dertil mener et lille flertal, at ensretningen skal gå fra Algade vest til øst. Det skal dog bemærkes, 46

47 at 69 respondenter har sprunget dette spørgsmål over det er en del flere end ved de andre spørgsmål. Slutteligt er der et stort flertal, der er for en hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Skulle Algade være gågade, mener et flertal, at cyklister bør tillades i gaden, og et stort flertal mener, det skal være tilladt at køre henover Slotstorvet. Skulle scenarie 3, hvor der er trafik i Algade vest, men ikke i øst, blive aktuelt, mener et flertal, at kørslen på Badstuegade skal være ensrettet. Et flertal mener desuden, at cyklister bør tillades i gaden. Skulle Algade forblive som den er i dag, som scenarie 4 præsenterer, mener et mindre flertal, at kørslen fra Stentorvet til Slotstorvet skal kunne foregå i begge retninger 59 respondenter har dog valgt at springe dette spørgsmål over. Til sidst mener et flertal, at det skal være tilladt at cykle i gågaden i dette scenarie 55 respondenter har sprunget spørgsmålet over Handelsforeningen 22 besvarelser Da Handelsforeningen er blevet spurgt, om de ville give deres holdning til kende gennem det lange spørgeskema, og da denne gruppe har en særlig faglig interesse, er disse besvarelser blevet undersøgt isoleret fra resten af undersøgelsen. 22 medlemmer fra Handelsforeningen har besvaret spørgeskemaet. Da resultatet af besvarelserne i meget høj grad minder om resultatet fra ovenstående undersøgelse, henvises der til bilag 5 for at se statistikker og tabeller over besvarelserne. Det eneste område, hvor Handelsforeningens svar differentierer sig væsentligt fra ovenstående undersøgelse, er ved spørgsmålene om, hvorvidt cyklister bør være tilladt i gågaden spørgsmål som optræder i scenarie 1, scenarie 3 og scenarie 4. Handelsforeningen mener ikke, cyklister skal tillades i gågaden. Derudover er forskellen fra Handelsforeningens og ovenstående undersøgelses så lille, at det ikke er værd benævne. 7.3 KOMMENTARER Både i det lange og det korte digitale spørgeskema har det været muligt at knytte kommentarer til besvarelserne. I det korte spørgeskema optræder kommentarfeltet til sidst i spørgeskemaet efter de fire spørgsmål. I det lange spørgeskema optræder kommentarfelter i ved slutningen af spørgsmålene til hvert af de fire scenarier samt efter det femte spørgsmål, hvor respondenten blev bedt om at tage stilling til, hvilket scenarie han/hun helst ser ske. I gennemlæsningen af kommentarerne er der taget højde for hvilke temaer i kommentarerne, der går igen, og derved er tendenser blevet udpeget. Det er disse kategoriseringer dette afsnit vil præsentere. Der vil blive skelnet mellem kommentarerne fra det korte spørgeskema og det lange spørgeskema. Personerne bag besvarelserne er anonyme. 47

48 7.3.1 Det korte spørgeskema kommentarer I det korte spørgeskema har 274 respondenter skrevet en kommentar. Se bilag 6 for at finde alle kommentarerne. Overordnet bliver ordene liv og død brugt meget i kommentarerne, når respondenterne beskriver Algade. Ordet død bliver brugt til at beskrive, hvad der sker, hvis der ikke gøres noget ved gaden eller i nogen tilfælde, når Algade aktuelle tilstand beskrives. Liv bruges ofte, når respondenterne giver deres bud på, hvad man kan gøre med Algade, hvordan man kan give gaden liv. Det er stærke modsætningspar og kraftfulde ord, der ligeledes understreger borgernes engagement og bekymring for byens gade Temaer Følgende temaer går igen i kommentarerne og bliver i dette afsnit beskrevet og tilknyttet kommentarer fra respondenter, som netop belyser og eksemplificerer temaet. Trafik! Ellers dør gaden Flere kommentarer omhandler nødvendigheden af, at man kan køre gennem Algade, da det netop er denne mulighed, der bringer liv til gaden, og som holder forretningerne i gang. Det er ofte i den modsatte forbindelse, ordet død optræder. I den sammenhæng nævnes i nogle tilfælde gangbesværedes mulighed for let at kunne komme til og fra butikkerne. Det skal være så folk kan køre hele vejen igennem Algade og stoppe ved de butikker de har behov for. Vi skulle gerne holde liv i de butikker der er i byen og gerne tiltrække flere, så vi får et driftigt handelsliv i Algade som der var førhen. Jeg synes helt sikkert, at der skal åbnes op for langsom gennemkørsel. Det skaber liv!! Gågade i Algade og mere liv Mange udtrykker til gengæld også et ønske om en bilfri gade, hvor den gående bliver prioriteret, og hvor der gøres mere ud af at gøre gaden mere livlig og attraktiv. I den forbindelse nævner mange, at restauranter og cafeer kunne have mere udeservering og derved sætte liv i gaden. I tråd med hvad der kan give gaden mere liv, nævnes mere beplantning også. Bemærkninger om mere caféliv og beplantning knytter sig ikke nødvendigvis til ønsket om gågade det er mere generelle forslag til, hvordan der kan skabes liv i Algade. Skab liv i gaden via cafeer, butikker og pladser. Ikke via gennemgående trafik, Algade er tilgængelig fra bagvedliggende veje, så folk parkere der. Vi er faktisk en by med adskillige parkeringspladser i hele Algades længde på hver side, hvor det er muligt at smutte igennem smøger, gårde for at komme ud på Algade. Der er ingen steder frø øst mod vest hvor man ikke kan parkere tæt på sine indkøb, hvis bare man gider 48

49 gå nogle få skridt. Algade bude være bilfri og gøres mere hyggelig med caféborde, salg fra de forskellige forretninger. Cafeerne ud på fortovene, del den lange forblæste halvtomme gade ind i mindre segmenter, og skab læ. Plant flere trær, eller mere grønt.. pænere lygte pæle.. Gør mere byen mere spændende.. mere liv tak.. Gaden bør være gågade med stillezoner udsmykket med beplantning og kunstværker. Bedre parkeringsforhold Mange kommentarer drejer sig om parkeringsforholdene omkring Algade. Mange mener ikke, der er nok parkeringspladser, og mange mener, at parkerings-varigheden er for kort, hvilket går ud over muligheden for og lysten til at handle i gaden. ( ) skrå parkeringer i den ene side meget af vejen op. Så er der mulighed for parkering tæt på og alligevel ikke for meget trafik. Evt det samme fra kirketorvet og op mod gåsetårnet - også med skråparkeringer. Og så timers parkering. 1/2 time er for lidt til noget som helst, hvilket der er nogensteder nu. Der bør være parkering på torvet igen Ønske om hastighedsbegrænsning Generelt er der mange kommentarer, der udviser et ønske om, at bilernes hastighed bliver dæmpet: Der er mange der kører alt for hurtigt igennem Algade, og der er mange der bruger den til at skyde genvej. Det synes jeg er super ærgerligt, i en ellers rigtig hyggelig gågade. Der skal bare ikke være mulighed for, at køre stærkt... så bump vil være godt. Mere liv til Slotstorvet Rigtig mange kommentarer omhandler Slotstorvet og ønsker om at benytte pladsen bedre og anderledes end i dag. Mange savner muligheden for at kunne parkere ved slotstorvet, og flere foreslår, at man bruger pladsen til torvedage eller lignende. Derudover kritiseres blomsterkummerne og flere savner pølsevognen, der engang stod på Slotstorvet. Den Røde Plads må og skal ændres, så den ikke står som et mausoleum uden liv. Flyt de trafikfarlige spærrekasser og indret parkering på et område af pladsen for liv skaber liv. Slotstorvet. Skal gøres langt mere venligt, skab noget miljø med træer og bænke. Måske noget kunst. Det kan ikke være rigtig vi skal have en stor tom plads, fordi der en gang om 49

50 året skal være festuge. De kan holde koncerterne på cirkuspladsen. Fjern de tåbelige grimme og helt malplaceret jern kummer på kørebanen på slotstorvet. De skæmmer. Brug den "røde plads" onsdag og lørdag som faste torvedage fra til Det vil skabe lidt liv og pladsen bliver mere attraktiv. Tillad cyklister i gaden Flere giver udtryk for, at cyklister bør være tilladt i Algade. Jeg synes, at cykellister burde have lov til at kører igennem Algade, men ikke billister. LAD OS NU CYKLE I ALGADE Bliv inspireret af Præstø og Stege Flere nævner Præstø og Stege som eksempler på byer, hvor butiksgade med trafik fungerer godt, og mener, Vordingborg bør lade sig inspirere heraf. Jeg vælger personligt selv at køre til andre byer, som for eksempel præstø, når jeg skal shoppe eller ud og spise, der kan man køre lige til den butik man skal i, det gør at jeg gider at bruge mulighederne. Jeg synes Præstø og Stege fungerer perfekt med biler igennem gaden?? Opsummering Opsummerende kan følgende 7 tematikker findes i kommentarerne i det korte digitale spørgeskema: 1) Et ønske om trafik, fordi gaden ellers dør, 2) Mere liv til gaden gennem mere caféliv, udeservering og beplantning, 3) Bedre parkeringsforhold, 4) Hastighedsbegrænsning og overholdelse af den, 5) Et ønske om, at der sker en forbedring af Slotstorvet, som virker tomt og dødt, 6) Tilladelse til at cykle i gaden og 7) Kommunen bør lade sig inspirere af bymidten i Præstø og Stege, hvor trafik i gaden fungerer godt Det lange spørgeskema - kommentarer Da mange af kommentarerne i det lange spørgeskema falder ind under samme tematikker som i kommentarerne fra det korte spørgeskema, vil dette afsnit kun beskæftige sig med nye tematikker, som hæfter sig til det scenarie, kommentarerne er knyttet til. Kommentarerne fra Handelsforeningen indgår også i analysen af kommentar-resultaterne. Se bilag 7 for at læse kommentarerne fra det lange spørgeskema Scenarie 1 58 kommentarer 50

51 Cyklister tilladt uden for butikkers åbningstider Flere skriver i forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt cyklister skal tillades, hvis Algade blev gennemgående gågade, at cyklister skal have mulighed for at cykle udenfor butikkernes åbningstider Scenarie 2 65 kommentarer Ved scenariet, hvor trafik gennem hele Algade præsenteres, udtrykker flere et ønske om at kunne køre lidt hurtigere. Der foreslås 20, 25 og 30 km/t. Omvendt skriver flere også, at hvis dette bliver scenariet Algade ender ud i, så er det vigtigt, at hastighedsbegrænsningen på 15 km/t bliver overholdt, og flere foreslår at lave vejbump Scenarie 3 40 kommentarer Scenarie 3 præsenterer Algade med trafik i vest og gågade i øst, fra Badstuegade til Slotstorvet. Ligesom ved scenarie 1, hvor gågade er i fokus, skriver flere til dette scenarie, at cyklister kun skal have tilladelse til at cykle uden for butikkernes åbningstider. Derudover skriver flere, hvordan det vil blive Algades dødsdom at indføre gågade, da det gør det besværligt for kunder at komme til butikkerne Scenarie 4 42 besvarelser Scenarie 4 præsenterer Algade, som den er i dag med gågade i øst, dog med tilladt kørsel mellem Slotstorvet og Stentorvet, og med tilladt trafik i vest. Mange af de tidligere kommentarer går igen, da scenariet ligner ovenstående. Det kan ligne, at det er de samme respondenter, der igen giver udtryk for deres holdninger. Igen skriver flere, at cyklister kun skal tillades adgang uden for butikkernes åbningstider Spørgsmål 5 67 kommentarer Spørgsmål 5 spørger ind til, hvilke af de fire scenarier respondenten helst ser ske med Algade. Mange pointerer i kommentarfeltet til spørgsmål 5, at der bør være kørsel på Stentorvet. Kommentarerne til dette spørgsmål er derudover meget blandede, da de ofte udtrykker respondenternes meget forskellige holdninger til, hvad der skal ske med gaden. Mange tror, at det kan aflæses, hvad de har afkrydset af de fire scenarier og skriver derfor indforstået, hvilket kan gøre det svært at tolke kommentaren, da den knytter sig til en implicit præmis. Det er derfor svært at pointere en tendens i disse besvarelser, men ønsker man en 51

52 dybere forståelse for, hvad respondenterne ønsker, der skal ske med gaden, er disse kommentarer fine at læse, da de er lidt længere end i de andre kommentarfelter. Et eksempel følger: Jeg håber, at etablering af et attraktivt bymiljø og et godt byliv vil blive prioriteret over en forventning om bedre handel i Algade, hvis der er biler. Der er ikke plads til parkering og udelivet i Algade vil ikke kunne skabes på en attraktiv måde i forhold til turister og andre brugere af caféer og restauranter. Hvis det er på grund af parkering, så sørg for at skilte adgangsvejene fra Voldgade til Algade klart og tydeligt, så alle kan finde vej. For mig at se, er det hverken nødvendigt eller realistisk med mere trafik i Algade det er allerede ret kaotisk i den østlige ende Opsummering Overordnet set går mange af pointerne igen i kommentarfelterne til hvert enkelt scenarie. I de scenarier, hvor der bliver spurgt ind til, hvorvidt cyklister skal tillades i gågaden, skriver flere respondenter, at de kun skal tillades adgang uden for butikkernes åbningstider. Derudover skriver flere også, at kørsel ønskes tilladt på Stentorvet. 7.4 INTERVIEWS I dette afsnit vil resultaterne fra 14 interviews med børnefamilier blive præsenteret. Børnefamilierne er en travl befolkningsgruppe, hvilket også kunne mærkes i interviewsituationerne, der i nogle tilfælde blev lidt forhastede. Vi vil i afsnittet samle op på, hvad de interviewede mener om Algade, og hvorfor de mener dette, da det netop er dét, interviewmetoden kan bidrage til at forstå. De 14 interviews deles op i tre kategorier og præsenteres herudfra: 1) Børnefamilier, der er positivt stemt over for trafik i Algade 4 informanter 2) Børnefamilier, der har en blandet mening om trafik i Algade 6 informanter 3) Børnefamilier, der er negativt stemt over for trafik i Algade 4 informanter Børnefamilier, der er positivt stemt over for trafik i Algade En ung mor er meget tilfreds med Algade, som den er i dag. Hun mener, gågaden er dejlig, afslappet og rolig, og hun har det fint med trafikken i Algade, som den er i dag. En far er ligeledes tilfreds med kørsel i gaden, da han mener, det er med til at fremme driften af butikkerne i gaden han mener dog ikke, der bør være kørsel ved Karolinegangen/Torvegade, da trafikken her er for farlig. En anden far mener, der bør være trafik i begge retninger i gaden, og at byen emmer for lidt af liv hvis man tillod forretninger som Mc Donalds eller lignende at komme til byen, mener han, det kunne være med 52

53 til at skabe liv. En anden ung mor, der er tilflytter fra København, holder af midtbyen, der sammenlignet med København er dejlig rolig. Børnefamilier der har en blandet mening omkring trafik i Algade Et par mener egentlig, at trafikken er okay, som den er i dag, og at der er fin mulighed for parkering i byen dog mangler der tydelig information om mulighederne for parkering. Problemet med trafikken, mener parret, handler om, at folk ikke overholder reglerne. I den anledning fortæller faren, at han tidligere var ved at blive kørt ned af en scooter. De mener begge, at gågaden er død og kedelig: Der er et dårligt udvalg af butikker, som hovesagligt består af pizzeriaer, banker og optikere. Og så synes de, at der er for meget fokus på Borgcenteret der burde fokuseres på andre ting også. Et andet par fortæller at den østlige del af byen fungerer godt og synes, man skal prøve at binde byen bedre sammen samt informere klarere omkring parkeringsmuligheder i byen. En ung mor mener, det er svært at komme til at parkere og generelt at finde rundt i bymidten. Som gående synes hun til gengæld, Algade er dejlig og foreslår, at man åbner gaden op for trafik i vinterperioden, hvor folk alligevel bruger gaden mindre. Børnefamilier der er negativt stemt overfor trafik i Algade Et par mener, man burde lukke af for trafikken for at skabe mere tryghed og gågadestemning. De påpeger, at der tydeligvis er mere liv der, hvor der er lukket af for trafik i gaden i dag. En bedstemor i en af børnefamilierne udtrykker det samme som parret: Der er liv, der hvor gaden er mindre trafikeret folk ville slentre mere, hvis der blev lukket af. En kvinde mener ligeledes, at gaden burde lukkes af for trafik af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun erkender, at det nok er skidt for butikkernes drift, men mener alligevel, man bør lukke af for kørsel i Algade Hovedpointer fra interviews Tryghed og sikkerhed i gaden vægtes generelt højt hos børnefamilierne. Parkeringsforhold er gode, men mangler at blive formidlet. Trafik i gaden er fint og nødvendigt. Tillad ikke trafik der er liv der hvor der er gågade. Øst fungerer godt, det gør vest ikke. 53

54 8. BORGERHENVENDELSER I løbet af undersøgelsen har der været borgerhenvendelser af forskellig art. Enkelte borgere er kommet forbi Bykontoret, hvor de mundtligt har givet deres holdning til kende. Andre borgere har kommenteret Kommunens Facebook-opslag. I dette afsnit vil henvendelserne blive præsenteret. Blandt de borgere, der har været forbi Bykontoret, er Leo Wæver, tidligere butiksdrivende i Algade vest. På eget initiativ har han indsamlet informationer om, hvad butiksdrivende i Algade vest mener, der bør ske med gaden, og har i den forbindelse bedt Kommunen tage højde for disse informationer i beslutningen omkring Algades trafiksituation. Dette ønske på baggrund af, at butiksdrivende i vest ikke er repræsenteret i Handelsforeningen. Leo Wævers notater om butiksdrivendes holdning til Algades trafik kan findes i bilag 8. Ifølge nedenstående screenshot af mail fra Leo Wæver ønsker butiksdrivende i Algade vest trafik i begge retninger også i Badstuegade samt mulighed for en times parkering. Screenshot af mail fra Leo Wæver Ud over fysiske henvendelser har der været reaktioner på de Facebookopslag, der er blevet lagt på Vordingborg Kommunes Facebookside samt De Røde Løberes Facebookside. Disse henvendelser fremgår i nedenstående screenshots samt screenshottet til højre, taget den 28. juni

55 De følgende screenshots er taget fra Vordingborg Kommunes Facebookopslag fra d. 9. maj, dagen efter undersøgelsen gik i luften. Her kan man læse borgernes kommentarer, som udtrykker forskellige holdninger til, hvad der skal ske med Algade. 55

56 Screenshot taget den 28. juni

57 Screenshot af Facebook-opslag offentliggjort af Vordingborg Kommune den 22. maj, altså i midten af undersøgelsens indsamlingsperiode. Screenshot taget den 28. juni

58 9. RESUMÉ AF RESULTATER Kort resumé Undersøgelsens resultater giver en indikation af, at byens borgere mener, der skal være delvis trafik i Algade, ligesom der er i dag. Samtidig giver flertallet udtryk for, at Algade skal være anderledes, end den er i dag, hvilket giver et tvetydigt resultat, der umiddelbart kan være svært at afkode. Gennem de kvalitative metoder tegner der sig imidlertid et billede af, at borgerne ønsker mere liv i Algade; liv som ikke kun kan forbedres gennem en forandring af den trafikale situation, men også ud fra et bedre gademiljø og gennem flere aktiviteter i byrummet. Generelt udtrykker et stort flertal endvidere et ønske om hastighedsbegrænsning og overholdelse af denne. Undersøgelsens hovedresultatet opsat i punktform: Den korte spørgeskemaundersøgelse besvarelser i alt De samlede besvarelser giver et tvetydigt resultatet, som peger på at flertallet ønsker Algade delvist trafikeret ligesom gaden er i dag. Samtidig ønsker et flertal, at gaden skal forandres. Kommentarer den korte spørgeskemaundersøgelse 274 kommentarer 7 temaer findes i kommentarerne i det korte digitale spørgeskema: 1) Et ønske om trafik fordi gaden ellers dør, 2) Mere liv til gaden gennem mere caféliv, udeservering og beplantning, 3) Bedre parkeringsforhold, 4) Hastighedsbegrænsning og overholdelse af den, 5) Et ønske om, at der sker en forbedring af Slotstorvet, som virker tomt og dødt, 6) Tilladelse til at cykle i gaden og 7) Kommunen bør lade sig inspirere af bymidten i Præstø og Stege, hvor trafik i gaden fungere godt. Den lange spørgeskemaundersøgelse 300 besvarelser Flertallet i den lange spørgeskemaundersøgelse mener, at der skal være gennemgående trafik i Algade. Ud fra dette scenarie mener et mindre flertal, at kørslen gennem gaden bør være ensrettet. Dertil mener et lille flertal, at ensretningen skal gå fra Algade vest til øst. Slutteligt er der et stort flertal, der er for en hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Kommentarer den lange spørgeskemaundersøgelse 272 kommentarer Flere kommentarer peger, på at cyklister kun skal tillades adgang i gågaden uden for butikkernes åbningstider. Derudover skriver flere også, at der ønskes tilladt kørsel på Stentorvet. Unge den korte spørgeskemaundersøgelse 106 besvarelser Unge ønsker en løsning med delvis trafik i Algade, men mener i modsætning til flertallet, at Algade bør bestå som den er i dag. Derudover giver mange unge udtryk for et ønske om at kunne cykle i 58

59 Algade. Børnefamilier interviews 12 besvarelser Børnefamilier ønsker ikke gennemgående trafik. De vægter tryghed og sikkerhed højt, og de børnefamilier, der peger på en løsning med trafik, kræver overholdelse af hastighedsbegrænsningen. Mange er glade for den østlige del af Algade, mens den vestlige del virker død. Flere er tilfredse med parkeringsforholdene, men ønsker bedre formidling af det. 59

60 10. METODISKE REFLEKSIONER Den korte spørgeskemaundersøgelse Da den korte spørgeskemaundersøgelse har været tilgængelig både digitalt og i analog form, er der en risiko for, at samme person har besvaret på begge medier, hvilket svækker reliabiliteten af den statistik, der samler de analoge og digitale besvarelser. I den analoge undersøgelse har det ligeledes ikke været muligt at holde øje med, hvor mange gange samme person besvarer undersøgelsen; det har nemlig været muligt for respondenterne at udfylde flere postkort på én gang. Det antages dog, at de fleste mennesker har samvittighed og derfor ikke besvarer flere gange end én. Derudover er mange af besvarelserne udført i butikkerne; en kontekst hvor det formodes at være svært at snyde, idet andre personer er i nærheden. Muligheden for at samme person besvarer det digitale korte spørgeskema flere gange eksisterer til gengæld ikke, hvilket gør reliabiliteten i den digitale version højere. En anden problematik, der svækker resultatet af den korte spørgeskemaundersøgelse i analog form, er, at respondenter har sprunget mange spørgsmål over i deres besvarelse og har i nogle tilfælde kun besvaret et til to spørgsmål. Dette gør sig eksempelvis gældende når en respondent svarer ja til spørgsmålet: Skal der være bilfri i hele Algade?. I dette tilfælde kan samme respondent have fundet det unødvendigt at besvare de resterende spørgsmål, der beskæftiger sig med scenarier af Algade, hvor trafik er en del af scenariet. Selvom det ligeledes har været muligt at springe spørgsmål over i den digitale version af spørgeskemaet, har kun meget få respondenter gjort det på nær ved spørgsmålet: Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst?, som nedenstående afsnit vil beskæftige sig med. Igen er reliabiliteten højere i den korte digitale spørgeskemaundersøgelse end i den analoge. Rigtig mange springer over spørgsmål 3 i den korte undersøgelse: Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst?. Dette kan skyldes at respondenterne ikke har en holdning til spørgsmålet, men det kan også skyldes, at flere ikke ved hvilken ende af Algade, der er henholdsvis øst og vest. Dette blev erfaret under interviewsituationerne, hvor flere af de interviewede spurgte, hvilken ende der var øst og vest i Algade. Samme problematik gjorde sig i høj grad gældende, da unge skulle besvare spørgeskemaet i analog form. Dermed formodes det, at uvidenhed herom kan være forklaringen på, at et stort antal respondenter har sprunget spørgsmålet over. Grundet de få besvarelser, der er på spørgsmålet, er resultatet mindre repræsentativt end spørgeskemaets andre spørgsmål. Dette er vigtigt at tage højde for, inden man bruger resultatet herfra på lige fod med de andre spørgsmål i den korte spørgeskemaundersøgelse. I forlængelse af samme spørgsmål: Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? uddybes her antagelsen om, at respondenter er indforstået med, at spørgsmålet betyder, at det er hele den østlige ende, der inddrages som gågade. Tolkningen skal ses på baggrund af en mangeårig diskussion og offentlig debat vedrørende kørsel på Slotstorvet. Det kan påstås at være en intern forudsætning, at emnet er velkendt hos stort set alle borgere, men kan dokumenteres gennem en lang række avisartikler og politiske behandlinger af emnet. Derigennem formodes det, at byens borgere er bekendte med betydningen af spørgsmålsformuleringen. Det kan dog tyde på, at den unge befolkningsgruppe ikke har været bekendt med denne indforståethed, idet et stort flertal svarer ja til spørgsmålet, men også ja til at Algade skal være som den er i dag. De mange fraværende besvarelser på spørgsmålet: Skal der være biler i Algade 60

61 vest, men ikke i øst?, samt de usikkerheder, der er opstået som følge af spørgsmålets indforståede formulering, gør spørgsmålets resultater usikre og svære at konkludere ud fra. Det lange spørgeskema Respondenter har i højere grad benyttet sig af muligheden for at springe spørgsmål over i det lange spørgeskema, hvilket går ud over nogle af spørgsmålenes repræsentativitet. Det gør sig særligt gældende i de spørgsmål, der spørger ind til, hvorvidt et trafikområde skal være ensrettet eller modsatrettet, hvor omtrent ud af 300 respondenter springer over spørgsmålene. Derudover kan det observeres, at des længere respondenterne når ind i spørgeskemaet, des flere undlader at svare. Det kan formodentlig skyldes, at spørgeskemaet har været for langt og tidskrævende. Den kvalitative metode Den kvalitative metode har givet et uundværligt dybere indblik i borgernes holdning til Algade og trafiksituationen i gaden. Gennem dialog med børnefamilierne og gennem gennemlæsning af 546 kommentarer til spørgeskemaerne er det blevet meget klart, at et ønske om mere liv i gaden står højt på borgernes ønskeliste. En observation, der kan forklare hele undersøgelsens tvetydige resultat, som tegner et billede af borgere, der på den ene side ønsker en trafiksituation, der minder om den, der er i dag, men samtidig ønsker noget andet end Algade i dag. Gennem de kvalitative metoder giver borgere bl.a. udtryk for ønsker om mere caféliv med udeservering, mere grønt samt mere liv på Slotstorvet gennem eksempelvis torvemarkeder. Opsummerende Reliabiliteten i den korte analoge spørgeskemaundersøgelse svækkes af muligheden for at springe spørgsmål over og gennem risikoen for, at samme respondent har kunnet besvare flere analoge spørgeskemaer. Trods dette har 629 respondenter besvaret spørgeskemaet, og statistikkernes udslag giver en god indikation af, hvad byens borgere mener, der skal ske med Algade. Den digitale korte spørgeskemaundersøgelse er til gengæld mere valid, idet meget få springer spørgsmål over, og idet hver respondent kun har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet én gang. Med 705 besvarelser giver det digitale korte spørgeskema ligeledes isoleret set en god indikation af, hvad borgerne mener, der skal ske med gaden. Selvom færre har besvaret det lange digitale spørgeskema (300 besvarelser) giver det stadig en indikation om, hvad mange borgere mere specifikt mener, der skal ske inden for de fire forskellige scenarier for Algade. Interviews og gennemlæsning af kommentarer har endvidere givet en forståelse for hvilke tanker, der ligger bag de kvantitative statistikker, og er vigtige at inddrage i forståelsen af hele undersøgelsen. 61

62 11. KONKLUSION Undersøgelsens resultater danner ikke ét entydigt og klart billede af, hvad byens borgere mener, der skal ske med trafikken i Algade. Resultaterne repræsenterer til gengæld en splittet holdning til gadens fremtid. Selvom resultaterne ikke er entydige, kan tendenser alligevel udpeges og tages højde for i forsøget på at skabe en god bymidte. Undersøgelsens resultater skal anskues som en indikation på, hvad byens brugere mener, der skal ske med Algade. Da der er indsamlet flest resultater gennem den korte spørgeskemaundersøgelse, besvarelser i alt, er resultaterne herfra de mest repræsentative i den samlede undersøgelse. Herunder er den digitale version med 705 besvarelser den mest pålidelige, da respondenter her ikke i ligeså høj grad som ved den analoge version har sprunget spørgsmål over, og da respondenterne i den digitale version kun har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet én gang. Den korte spørgeskemaundersøgelse De samlede besvarelser fra det korte spørgeskema giver et tvetydigt resultatet, som peger på, at flertallet ønsker Algade delvist trafikeret ligesom gaden er i dag. Samtidig ønsker et flertal, at gaden skal forandres. Det kan dermed tyde på, at det ikke nødvendigvis er trafikken i Algade, der er utilfredshed med, men en anden faktor, der resulterer i, at flertallet ønsker forandring, men samtidig ønsker en trafiksituation, der ligner den, der allerede gør sig gældende i dag. Den lange spørgeskemaundersøgelse Generelt er der meget få besvarelser, der viser en entydig holdning til spørgsmålene, hvilket gør undersøgelsen svær at bruge til at udforme et eller flere nye forslag til, hvad der kan ske med Algade. Faktisk er de eneste tydelige resultater ved scenarie 1 (gågade gennem hele gaden), hvor et stort flertal mener, cyklister bør tillades i gågaden, samt ved scenarie 2 (tilladt kørsel gennem hele gaden), hvor et stort flertal mener, der skal være hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Ved spørgsmålet om hvilket scenarie, man helst ser ske med Algade, mener flertallet, at der skal være gennemgående trafik i Algade. Ud fra dette specifikke scenarie mener et mindre flertal, at kørslen gennem gaden bør være ensrettet. Dertil mener et lille flertal, at ensretningen skal gå fra Algade vest til øst. Endvidere er der et stort flertal, der er for en hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Slutteligt er der et gennemgående ønske blandt respondenterne om, at cykling bør være tilladt i Algade i de tre scenarier, hvor gågade er en del af scenariet. Endvidere er der et ønske blandt flere respondenter i kommentarerne til det lange spørgeskema om, at det cykling tillades uden for butikkernes åbningstider. Interviews og kommentarer Gennem interviews og ved gennemlæsning af kommentarer kan det hurtigt fornemmes, at andet end den trafikale situation er på spil i debatten om, hvad der skal ske med Algade. Generelt er der er ønske om en mere livlig gade. Mange mener, livet skabes af trafik, mens andre mener,det dræber livet i gaden men flere taler derudover om liv i form af bedre butiksudvalg, mere udeservering, torvemarkeder og beplantning. Dette kan forklare spørgeskemaundersøgelsens tvetydige resultat, hvor der egentlig ønskes 62

63 nogenlunde samme trafiksituation som i dag og samtidig ikke. Resultaterne fra kommentarerne og interviewene kan tyde på, at det handler om mere end en forandring af trafikken det drejer sig i ligeså høj grad om en forandring af byrummet og gademiljøet. 63

64 12. BILAG 12.1 BILAG 1 Det lange spørgeskema i fuld form. I denne version uden farver. Der var farver på, da respondenterne besvarede, ligesom på billederne i rapporten. 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 12.2 BILAG 2 Biblioteket, Bykontoret og Rådhuset statistik 261 besvarelser Biblioteket, Bykontoret og Rådhuset samlet 0 Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? ja nej ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag?

72 Elever 12.3 BILAG klassecentret statistik 57 besvarelser 10. klassecentret Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Spørgsmål Ja Nej Ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag?

73 Elever 12.4 BILAG 4 ZBC/Gymnasiet statistik 49 besvarelser Gymnasiet Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Spørgsmål Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag? Ja Nej Ikke afkrydset Ja Nej Ikke afkrydset Skal der være bilfri i hele Algade? Skal der være biler i hele Algade? Skal der være biler i Algade vest, men ikke i øst? Skal Algade være, som den er i dag?

74 12.5 BILAG 5 Handelsforeningen statistikker 22 besvarelser Scenarie 1: Gennemgående gågade 74

75 Scenarie 2: Gennemgående trafik 75

76 76

77 Scenarie 3: Gågade i øst, kørsel i vest 77

78 78

79 Scenarie 4: Algade, som den ser ud i dag 79

80 80

81 Spørgsmål 5 81

82 12.6 BILAG 6 Kommentarer det korte spørgeskema 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93 93

94 12.7 BILAG 7 Kommentarer det lange spørgeskema Scenarie 1: Gennemgående gågade 94

95 95

96 96

97 Scenarie 2: Gennemgående trafik 97

98 98

99 99

100 100

101 Scenarie 3: Gågade i øst, trafik i vest 101

102 102

103 Scenarie 4: Algade, som den er i dag 103

104 104

105 Spørgsmål 5: 105

106 106

107 107

108 12.8 BILAG 8 Notater af Leo Wæver, 3 sider Side 1: 108

109 Side 2: 109

110 Side 3: 110

111 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Postboks 20 Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Tlf

112 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Postboks 20 Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Tlf