SVINENYT. Indhold: Tid til en ny miljøgodkendelse? September Tid til en ny miljøgodkendelse?
|
|
- Jesper Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SVINENYT September 2018 Indhold: Tid til en ny miljøgodkendelse? Tjek formalingsgraden af dit korn efter en tør høst Mere om korn. DB-Tjek 1. halvår 2018 Kornanalyserne; brug også resultaterne i e-kontrollen Personaleledelse i forbindelse med opstart, fastholdelse og opgradering Lederkursus for landmænd Kursus: Den effektive jobstart få succes med opstart af nye medarbejdere Onsdag den 10. oktober 2018 kl Billundvej 3, 6500 Vojens Pris inkl. forplejning: kr. Tilmelding senest 8. oktober 2018 på tlf Se vores præsentation på Youtube Tid til en ny miljøgodkendelse? Så er der gået et år med den nye lovgivning på miljøområdet. Flere har nu ansøgt og opnået en ny miljøgodkendelse efter den nye lovgivning, som giver mere fleksibilitet i husdyrproduktionen. Fordelene ved at ansøge om en ny miljøgodkendelse er: Det er antallet af m 2, der opnås godkendelse til Krav om antal producerede dyr samt evt. vægtinterval ophæves Eventuelle fodervilkår ophæves Der opnås mulighed for større fleksibilitet i produktionen samt mulighed for at skifte mellem dyregrupper (hvis der ansøges om flex-løsning) Er der flere fordele ved en ny miljøgodkendelse? Ja, - hvis øget effektivitet over årene har skabt mulighed for at øge produktionen i eksisterende stalde, kan det være en fordel at søge en ny miljøgodkendelse. I de nye miljøgodkendelser opnås godkendelse til et antal kvadratmeter produktionsareal og ikke et antal dyr i et givent vægtinterval, som anført i de tidligere miljøgodkendelser. Eksempler: Hvis du for eksempel har en ældre miljøgodkendelse til produktion af slagtesvin fra kg og i dag leverer med en højere afgangsvægt, skal antallet af dyr reduceres, så det samlede antal af DE ikke overskrides. Hvis du i stedet ansøger om ny miljøgodkendelse til bedriften, vil godkendelsen tage udgangspunkt i de kvadratmeter stald/produktionsareal du råder over. Efterfølgende vil det altså være tilladt at producere uden begrænsninger på hverken antal eller ind/afgangsvægt, så længe dyrene produceres på det anviste produktionsareal og bundtype og selvfølgelig opstaldes efter gældende velfærdskrav til antal m 2 pr. dyr. Side 1 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
2 Har du en ældre godkendelse til sohold inkl. klimagrise, har produktionen højst sandsynligt også ændret sig, siden godkendelsen blev givet. Mange produktioner er i dag blevet mere effektive og antallet af søer eller producerede smågrise er oftest steget. Her kan en ny miljøgodkendelse give dig mulighed for at udnytte staldene bedst muligt i takt med, at antallet af grise ud af stalden eksempelvis øges over årene. Nye godkendelser Nye godkendelser har som standard 6 års udnyttelsesfrist således vil det også være muligt at indarbejde en mere langsigtet strategi i den nye ansøgning. Anvender man endvidere den nye flex-løsning, giver det mulighed for sidenhen at tilpasse sin bedrift. Her kan man udarbejde godkendelsen, så produktionsarealet godkendes til eksempelvis søer og smågrise i dag, men på sigt kan ændres til slagtesvin uden yderligere tiltag. Kontakt Team Miljø på tlf og hør mere om dine konkrete muligheder. Team Miljø Heidi B. Wentzlau Kira Langkjer Sofie Hyldgaard tlf tlf tlf Tjek formalingsgraden af dit korn efter en tør høst Høsten 2018 var kendetegnet af en mængdemæssig lille avl. Alle kunne dog glæde sig over en nem og ikke mindst tør høst. Mange steder ligger vandprocenten i kornet nede på % vand. Den lave vandprocent giver anledning til fokus på formalingsgraden på kornet, hvis man er hjemmeblander og selv fodrer sit korn op. Korn med lav vandprocent springer nemmere i møllen og resultatet kan være en finere formalingsgrad end før høst, selvom man ikke har ændret på indstillingen af skivemøllen eller hverken har skiftet slagler eller sold i slaglemøllen. Et frisk eksempel fra virkeligheden hos en slagtesvineproducent viste en formalingsgrad på over 95 % under 1 mm i en slaglemølle med 3 mm sold. Et skift til 3,5 mm sold ændrede profilen således, at andelen af partikler under 1 mm nu udgør mere passende 74 %. Mere om korn Høsten var nem, kornet tørt, men også meget varm! Hold øje med, at dit korn er kølet ordentligt ned vi ser og får meldinger fra bl.a. Hauge Korn om, at kornet i lagrene nogen steder stadig er næsten høst-varmt!! Så det er på høje tid at få tjekket kornets temperatur nede i stakken. Benyt efterårets køligere nætter til at få luftet/kølet kornet og husk kornets temperatur skal følges i hele lagerperioden. Kornet repræsenterer en høj værdi og kvaliteten skal sikres. Team Grise i Vækst Jes Callesen Bjarne Knudsen Birgitte Mikkelsen Flemming Laursen tlf tlf tlf tlf Side 2 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
3 DB-Tjek 1. halvår 2018 DB-tjek 1. halvår 2018 er udsendt og de første afleveringer er foretaget. DB-tjek er en god mulighed for at få synliggjort potentialer i produktionen og giver et validt grundlag for, hvad der bør arbejdes med det næste halve år. Igen i denne runde ser vi store udsving imellem top og bund. For sohold med 30 kg s grise er forskellen i DB kr. fra den bedste til den dårligste. Ser vi på de tekniske nøgletal, er der bl.a. i farestalden ved døde indtil fravænning, 15,8 %-point til forskel på top og bund. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at de fem besætninger med højest DB har en faringsprocent, der er 9 %- point højere end de fem dårligste. Mht. til arbejdsforbrug pr. årsso er der også store forskelle bl.a. en forskel i arbejdstimer/-udgift på kr. pr. årsso. For en besætning af gennemsnitsstørrelse betyder det ca kr. årligt. Der er potentiale i at få sat system i arbejdsprocedurer, fastholdelse og motivation af medarbejdere. De slagtesvineproducenter, der befinder sig i Top 25 pct. bedste, formår at holde DB på 174 kr. pr. produceret gris før aflønning, hvilket bør kunne give en rentabel produktion. Eksempelvis i foderforbrug bruger den bedste besætning 32 FEsv mindre pr. produceret gris end den dårligste, hvilket for en besætning af gennemsnitsstørrelse betyder en forskel på ca kr. på et år. Team produktionsøkonomi Karin Næsby Birgitte Mikkelsen Pernille Elkjær Michael Frederiksen Martin K. Jakobsen tlf tlf tlf tlf tlf Kornanalyserne; brug også resultaterne i e-kontrollen Det er vigtigt for jeres e-kontrol, at kornet bliver oprettet med de rigtige vandprocenter. Det påvirker bl.a. resultaterne omkring foder. Se eksemplerne nedenfor. Hvis vandindholdet i kornet reelt er højere (mere vådt), end det er oprettet med i E-kontrollen ( eksempel til venstre), så vil foderforbruget fremstå ringere, end det reelt er. Hvis kornet er oprettet med den rigtige vandprocent ( eksempel til højre), vil foderforbruget være lavere. Generelt er det meget vigtigt, at de rigtige foderværdier også for råvarer og færdigfoder er indtastet korrekt i e-kontrollen. Team E-kontrol/hitliste Karin Næsby Inge Furholt Birgitte Mikkelsen Karina Mikkelsen tlf tlf tlf tlf Side 3 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
4 Personaleledelse i forbindelse med opstart, fastholdelse og opgradering af medarbejdere Rådgivning og udvikling skal sikre mindre udskiftning i medarbejderstaben hos danske svineproducenter! Her er nogle af de tilbagemeldinger, der har været fra besætningerne: Erfarne medarbejdere Selv erfarne medarbejdere, der starter et nyt sted, har brug for oplæring! SvineRådgivningen har for nylig hjulpet en svineproducent, som havde ansat en ny driftsleder med mange års erfaring. Men trods erfaring gjorde manglende oplæring, at han ikke kom godt i gang. SvineRådgivningen kunne hjælpe den nye medarbejder på sporet og det er gået godt, så alle er glade og tilfredse. Husk at sætte tid af til introduktion, når du ansætter nye medarbejdere. Det hele ligger i detaljerne: Det kan være små ting som eksempelvis, at man lige skal huske at banke på en silo et par gange om dagen eller en gyllepumpe, der skal startes, før man begynder at lukke gylle ud osv. U-udtalte behov Uudtalte behov kan ikke opfyldes. Det kan en svineproducent og en driftsleder, som SvineRådgivningen også for nylig har hjulpet, skrive under på. Det var egentlig under et besøg med andet formål, at driftslederen kom til at fortælle konsulenten om de behov, der ikke blev opfyldt, fordi der ikke var tid fra ejerens side. Derfor blev det besluttet at gøre noget: En gang hver anden uge gik ejeren og driftslederen en tur i stalden og talte om de ting, der gik godt og mindre godt. Og hver anden uge brugte de en time på kontoret for at se på administrative større og mindre udfordringer. Da SvineRådgivningen blev indraget, blev der åbnet op for større og mindre udfordringer. I dette eksempel var det i sidste øjeblik, da driftslederen var meget tæt på at finde et andet job, hvilket ejeren absolut ikke var interesseret i. SvineRådgivningen har et team af rådgivere, der har stor erfaring med opstart, indkøring og fastholdelse af medarbejdere. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp. Allan B. Mikkelsen Martin K. Jakobsen Karina Mikkelsen Pernille Elkjær Birgitte R. Mikkelsen tlf tlf tlf tlf tlf Lederkursus for landmænd SLF starter i efteråret et nyt lederudviklingsforløb. På kurset er der bl.a. fokus på, hvordan du leder og kommunikerer bedst muligt og hvordan du kan fastholde og motivere dine medarbejdere. Kurset er for såvel ejere, driftsledere og andre ansatte med ledelsesansvar. Der er god mulighed for at sparre og dele erfaringer med andre landmænd. Kurset består af et modul på 4 halve dage og et opfølgningsmodul på 2 halve dage. Datoer: Modul 1: 30. oktober 2018, 20. november 2018, 11. december 2018 og 14. januar 2019 Modul 2: 20. februar 2019 og 19. marts 2019 Tidspunkt alle dage: Kl kl Kursussted: SLF, Billundvej 3, 6500 Vojens Pris for medlemmer af SLF: Modul 1: kr. incl. materiale og forplejning Modul 2: kr. incl. materiale og forplejning Samlet pris for tilmelding til modul 1 og modul 2: kr. incl. materiale og forplejning Side 4 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
5 Pris for ikke medlemmer af SLF: Modul 1: kr. incl. materiale og forplejning Modul 2: kr. incl. materiale og forplejning Samlet pris for tilmelding til modul 1 og modul 2: kr. incl. materiale og forplejning Er du interesseret i at høre mere om kurset, kan du henvende dig til HR & Kommunikationschef Conni Tetens på mobil Vi åbner for muligheden for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 500 kr. pr. stk. min. 3 gange i alt kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev. Side 5 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
SVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek
SVINENYT Juni 2018 Indhold: DB-Tjek Optimal slagtevægt Hitlister Pas på højt proteinindhold i nyt korn Overbrusningsstrategi Erfa-gruppe for udenlandske driftsledere Økologiske svineproducenter Økologi;
Læs mereSVINENYT. Indhold: Gratis fyraftensmøde -> Fagligt Nyt til smågriseproducenter! Ny rådgiver. Produktionsomkostning
SVINENYT Oktober 2017 Indhold: Ny rådgiver Produktionsomkostning Er der ædepladser nok i smågrisestierne? Nu vi er ved smågrisene Besøg af medarbejdere i de hvide biler? Beskyt grisene mod influenza Norske
Læs mereSVINENYT. April Side 1 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
SVINENYT April 2018 Indhold: Midlertidige opstaldningsforhold pas på! Nyansættelse i SvineRådgivningen Er du træt af fodervilkår i din miljøgodkendelse? Erfa-gruppe udenlandske medarbejdere; slagtesvineproduktion
Læs mereSVINENYT. Indhold: SvineRådgivningen ønsker god sommer.
SVINENYT Maj 2019 Indhold: Gå-hjemmøde : Har du planer om at bygge farestier til løse søer? DB-Tjek En vellykket foderhandel Alarm svovlbrinte Grisenes adfærd Tilskudsfoderlicitation Hitlister, E-kontrol
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereGruppen af specialgrise (UK, hangrise og OUA) ligger 39 kr. pr. gris højere i DB-1 i gennemsnit i forhold til multigrise.
SVINENYT April 2019 Indhold: Reflektioner over DB-Tjekresultater for 2. halvår 2018 Vigtigt til jer, der laver e-kontrol selv! Smågriseaftaler. Er de ajourførte? Køb IKKE katten i sækken Ring til SvineRådgivningen
Læs mereSVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.
SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding
Læs mereSVINENYT Marts Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol
SVINENYT Marts 2019 Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol Hvide biler Hold din vådfodring i topform Specialgriseproduktioner Nu
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereSVINENYT. November 2018
SVINENYT November 2018 Indhold: Teknologiske virkemidler, lugt og ammoniak Så er majsen kommet til landet Optimal slagtevægt Opstart af nye medarbejdere Skal jeg have et mælkeanlæg? Hold styr på dit mælkeforbrug
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereRÅDGIVNING DER RYKKER
RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSucces med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereINDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?
PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? Joachim Glerup Andersen, projektleder INDHOLD 1. Hvad er indholdet i konceptet? Aktiviteter Tidsplan 2. Hvilke krav stilles til deltagerne? 3. Sidste
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTurbo på slagtesvin
Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition
Læs mere12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder
Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereReducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO
Reducer foderforbruget Succes med vådfoder Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Ejendommen 690 søer Site 1 23.000 smågrise Site 2 5.600 slagtesvin Site 3 370 Ha 4
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mereSådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereSanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent Sundhedsniveau før sanering Myc Grise vaccineret PRRS DK+US Polte vaccineret Nysesyge Søer vaccineret
Læs mereMINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereHvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen
Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen Indhold 10 dygtige slagtesvineproducenter er der nogle fælles træk?
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereEffektiv svineproduktion med WinPig
Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt
Læs mereTemadagen er igen målrettet svineproducenter, medhjælpere, landbrugsskoler og firmafolk.
SVINENYT Januar 2019 Indhold: Temadag tirsdag 26.02.2019: Udendørs svineproduktion Pris-tjek på mineralblandinger Styr på kornkvaliteten Vidste du.. Pattegrisedødelighed faldt mere end seks procentpoint
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereHot Spot Potentialetjek -Fokus på foderomkostninger -Hvad har I sparet i 2016? midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Hot Spot 2016 Potentialetjek -Fokus på foderomkostninger -Hvad har I sparet i 2016? Kr. pr kg tilvækst slagtesvin Slagtesvin 83 kg x 11 kr. = 913,- 30 kg gris 1,03 stk. x 420 = 433,- Tilvækst kr. = 480,-
Læs mereSEGES P/S seges.dk ET KORT TILBAGEBLIK. DAGENS PROGRAM DAGENS PROGRAM FORTSAT MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS DELTAGERMØDE
DAGENS PROGRAM Kl. 10.00 Velkomst, v. projektleder Lisbeth Shooter Kl. 10.05 Minus30 Årstale, v. pressechef Jens Hansen, Danish Crown Kl. 10.35 Året der gik, v. projektleder Lisbeth Shooter MINUS 30 FE
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereTurbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP
Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mereErfaringer fra hjemmeblandermanagement
Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereHØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Læs mereBeretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen
Beretning til årsmøde 30. januar 2015 Ved Chefkonsulent Ved Chefkonsulent Merete Lehmann Andersen Beretning Den økonomiske k situation ti Produktionsresultater DB-tjek Hold fokus MRSA Medierne LandboNord
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereHjemmeblander-management
Hjemmeblander-management af Svineproducent Esben Skøtt & Rådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 23. oktober 2012, Kongres for Svineproducenter, Herning Overblik Hvad er hjemmeblander-management?
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mereDANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE
DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereErfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer
Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereBudget et vigtigt styringsredskab
Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs mereGennemgang af Batchmanagement ver. 3,0
Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 V/ Lars Haahr Andersen Dyrlæge, LVK. og V/ Bech Pedersen, Technical Service Manager, Swine, Ceva, Norden. Lars Lars Batchmanagement Ver. 3,0 Version 1,0: Variabelt/tilfældigt
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereKort om CR Foderservice k.s.
CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereGainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet
Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor
Læs mereMinus 30 FE pr. produceret gris. Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab
Minus 30 FE pr. produceret gris Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen og frem til slagtning En konkurrence,
Læs mereSohold nr. 1 i DB-Tjek
Sohold nr. 1 i DB-Tjek.det kan du også gøre! Gdr. Ole Kjær Dyrlæge Klaus H. Pedersen Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Præsentation af Inger og Ole Kjær.. Præsentation af livet omkring Østergaard
Læs mereOpen Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og
SO Open Book Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter Kent Lisby Jakobsen (Slagtesvineproducent) Klaus Noe (Smågriseproducent) Finn Udesen (Erhvervsøkonomi), SEGES Svinekongres i Herning,
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereFASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE. Jesper Tambour, Svineproducent og Jette Sandager, Ledelsesrådgiver i VKST
FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE Jesper Tambour, Svineproducent og Jette Sandager, Ledelsesrådgiver i VKST Havmosegård - svineejendom - Ejes af Jesper og Birgitte Tambour - Vi er 3. generation på gården -
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereGenerelle forudsætninger for sohold
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereKernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP
Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereDOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Læs mereNr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin
Nr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin Joachim Glerup Andersen Svinekongres 2018 Indhold 2.. Status på resultaterne Erfaringer fra de øvrige besætninger Produktionskoncept Slagtesvin
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereAnalyse af svineregnskaber 2013
Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mere