Referat Møde i Syddansk Uddannelsesforum

Transkript

1 Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Udarbejdet af: Morten Hvideland-Olsen Journal nr.: 17/ Dato: 29. oktober 2018 Telefon: Referat Møde i Syddansk Uddannelsesforum Tidspunkt: Torsdag d. 25. oktober 2018 kl Sted: Deltagere: Hotel Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle Tage Petersen, Lene Thiemer Hedegaard, Regitze Tilma, Dan Skjerning, Kjeld Petersen, Kristian Bennike, Lars Katzmann, Carsten Uggerholt Eriksen, Jens Munk Kruse, Mogens Kragh Andersen, Peter Præstgaard, Henrik Larsen, Ulrich Skytte, Erling Jensen, Jan Askholm, Annette Lund, Frederik Jelstrup, Vagn Jensen. (Regionsrådets Udvalg for uddannelse og arbejdskraft deltog under punkt 6) Sekretariatet: Afbud: Jørgen Bjelskou, Thomas Dyhr Vestergaard, Morten Hvideland-Olsen, Kia Abildtrup. Regitze Tilma. Dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden ) Godkendelse af referat fra mødet den 25. april ) Ny lov om erhvervsfremme ) Initiativer på uddannelsesområdet i Region Syddanmarks budget for ) Input til Region Syddanmarks Udviklingsstrategi ) Repræsentation af FGU i Syddansk Uddannelsesforum ) Temadrøftelse med Udvalget for uddannelse og arbejdskraft ) Næste møde ) Evt Side 1/8

2 1) Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Syddansk Uddannelsesforum (SUF) skal godkende dagsorden. Indstilling Det indstilles, at SUF godkender dagsorden. Referat Dagsorden blev godkendt, dog med den ændring, at punkterne 6 og 7 bytter plads. Den nye rækkefølge fremgår af referatet. 2) Godkendelse af referat fra mødet den 25. april 2018 Sagsfremstilling Syddansk Uddannelsesforum (SUF) skal godkende referatet fra mødet den 25. april Indstilling Det indstilles, at SUF godkender referatet. Bilag Referat fra mødet i SUF den 25. april Referat Referatet fra mødet den 25. april 2018 blev godkendt. 3) Ny lov om erhvervsfremme Sagsfremstilling Den 24. maj 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Aftalen afskærer regionerne fra egen erhvervsfremmeindsats. Hovedpunkterne i aftalen er: De seks nuværende regionale vækstfora nedlægges pr. 1. januar En national bestyrelse Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvaret fra de regionale vækstfora, og klyngeindsatsen konsolideres i styrkepositioner. Der oprettes syv tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform. På statslig plan samles indsatsen for videnbaseret iværksætteri med ophæng i Vækstfonden og Innovationsfonden, og der skabes én indgang for låne- og egenkapitalformidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og demonstration. Den kommunale indsats på turismeområde konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. I forlængelse af den politiske aftale har regeringen fremsat et lovforslag til Lov om erhvervsfremme, som skal behandles i Folketinget i løbet af efteråret (se dette link). Af lovforslaget fremgår det bl.a., at regionerne som konsekvens af den nye erhvervsfremmestruktur ikke længere skal udfærdige erhvervs- og vækstrettede strategier. Disse strategier overtages fremover af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Side 2/8

3 Det fremgår endvidere, at regionsrådene får hjemmel til at udarbejde en regional udviklingsstrategi, der omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, dvs. kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Den regionale udviklingsstrategi kan i tilknytning til regionernes lovhjemlede opgaver omfatte den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning, samt grænseoverskridende samarbejder. Regionerne får desuden mulighed for at ansøge om midler til, og deltage i decentrale indsatser, der igangsættes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det kunne f.eks. være ift. projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Indstilling Det indstilles, at SUF tager punktet til orientering. Referat Punktet blev taget til orientering. 4) Initiativer på uddannelsesområdet i Region Syddanmarks budget for 2019 Sagsfremstilling Regionsrådet indgik den 24. september 2018 en aftale om budget 2019 for Region Syddanmark. Budgettet fastlægger de overordnede rammer for regionens økonomi i 2019 og indeholder derudover en række konkrete initiativer inden for regionens ansvarsområder. Aftaleparterne er bl.a. enige om, at Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Inden for regional udvikling medfører det også, at FN s Verdensmål skal danne rammen om den kommende regionale udviklingsstrategi. Afsnittet om regional udvikling indeholder initiativer på en række områder, som regionen fortsat vil arbejde med efter reformen af erhvervsfremmesystemet. Det gælder kollektiv trafik, miljø og grøn omstilling, adgang til viden og uddannelse i hele regionen, dansk-tysk og internationalt samarbejde, sundhedens geografi samt kultur. Under afsnittet om adgang til viden og uddannelse i hele regionen fremgår, at der afsættes yderligere 2 mio. kr. til uddannelsespuljen i 2019 (dvs. 22 mio. kr. i alt). Derudover indeholder aftalen følgende initiativer: Adgang til ungdomsuddannelser i hele regionen: Også i 2019 prioriteres indsatsen for en god og varieret, decentral uddannelsesdækning. Herunder vil regionsrådet prioritere en indsats på Sydfyn med udgangspunkt i Faaborg, indlede en dialog med erhvervsskolerne om bl.a. skolehjemspladser, samt anmode FynBus og Sydtrafik om at øge fokus på at bidrage til en god uddannelsesdækning i hele regionen. Partnerskab om kvalificeret arbejdskraft i Esbjerg og omegn: Sammen med SDU og Esbjerg Kommune iværksættes en ny indsats for at styrke samspillet mellem alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2019 til i samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner at afdække behov og potentialer for at styrke det offentlig-private samarbejde om uddannelse, innovationssamarbejder m.v. STEM-kompetencer og datacentre: Der er enighed om, at relevante parter i Syddanmark skal samles om en teknologipagt i regi af regionsrådet for at styrke syddanskeres interesser for og kompetencer inden for STEM-området. Herunder skal det belyses, om de kommende Side 3/8

4 datacentre, som bygges i løbet af de næste år, kan medvirke til at skabe øget opmærksomhed om STEM og IT-uddannelser. Der afsættes 5 mio. kr. af uddannelsespuljen i 2019 til at understøtte nye initiativer og indsatser, der kan være med til at styrke de unges interesse for science og teknologi hele vejen gennem uddannelsessystemet. Inden for det dansk-tyske samarbejde afsættes der 0,2 mio. kr. til medfinansiering af en mulig forlængelse af Interreg-projektet STaRForCE, som startede i Projektet arbejder med manglen på praktikpladser på dansk side og arbejder for at fremme mobiliteten for grænseoverskridende uddannelser, herunder i form uddannelsesbeviser, der gælder på begge sider af grænsen. Budgetaftalen for 2019 er vedlagt som bilag. Indstilling Det indstilles, at SUF tager punktet til orientering. Bilag Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 Referat Punktet blev taget til orientering. 5) Input til Region Syddanmarks Udviklingsstrategi Sagsfremstilling Region Syddanmarks nuværende vækst- og udviklingsstrategi gælder til udgangen af 2019, dog med den modifikation, at den erhvervs- og vækstrettede del af strategien bortfalder pr. 1. januar 2019, jf. aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Rammerne for den kommende strategi Som det fremgik af punkt 3 på dagsordenen, fremgår det af lovforslag til Lov om erhvervsfremme, at regionerne kan udfærdige en regional udviklingsstrategi. Jf. punkt 4, har regionsrådet med budgetaftalen for 2019 besluttet sig for at gøre brug af denne mulighed, og udarbejde en ny, ambitiøs udviklingsstrategi, gældende fra Regionsrådet har med budgetaftalen for 2019 ydermere besluttet, at FN s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling skal danne rammen om den kommende udviklingsstrategi. Se bilaget for en oversigt over verdensmålene. Forud for vedtagelsen af en ny regional udviklingsstrategi ønsker regionsrådet en grundig og inddragende strategiproces, som både giver lejlighed til at gentænke regionens rolle og opgaver og lytte til omverdenens forventninger og ønsker til regionen. Regionsrådet skal vedtage strategien endeligt ultimo Det betyder, at der vil være en inputfase fra november 2018 til og med februar 2019, hvorefter strategien udarbejdes og behandles politisk i regionsrådet, inden den sendes i ekstern høring efter sommerferien På uddannelsesområdet vil den nuværende handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft fortsat være gældende i De dele af handlingsplanen, der vedrører Syddansk Vækstforum bortfalder imidlertid pr. 1. januar 2019, som følge af erhvervsfremmeeftersynet. Inddragelse af Syddansk Uddannelsesforum ift. til den kommende strategi Syddansk Uddannelsesforum udgør et af de fora, som regionsrådet gerne vil indhente input fra, som led i forberedelsen af den kommende regionale udviklingsstrategi. Side 4/8

5 På mødet den 25. oktober, vil SUF derfor skulle drøfte mulige inputs til strategien, både fsva. regionale udfordringer, erfaringer med FN s Verdensmål og mulige overordnede indsatser. Drøftelsen kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvad er de væsentligste regionale udfordringer set fra jeres perspektiv? Det kunne fx være: a. Uddannelsesdækning set i lyset af den demografiske udvikling (faldende ungdomsårgange). b. Fremtidens kompetencebehov, fx faglærte, STEM-uddannede mv. c. Restgruppen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked 2. I hvilken udstrækning arbejder I med FN s Verdensmål, herunder hvilke specifikke mål arbejder I med, og hvordan? 3. Hvor kunne Region Syddanmark med den kommende regionale udviklingsstrategi fra 2020 gøre en forskel for jeres institutioner og sektorer? 4. Hvilke typer projekter kunne I se for jer, sammen med Region Syddanmark? På mødet vil administrationen indlede punktet med en kort præsentation af rammerne og processen for den kommende strategi. Indstilling: Det indstilles, at SUF drøfter mulige inputs til Region Syddanmarks kommende regionale udviklingsstrategi med afsæt i ovenstående spørgsmål. Bilag Oversigt over FN s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling Referat Sekretariatet indledte med et kort oplæg om rammerne og tidsplanen for den kommende regionale udviklingsstrategi. Oplægget er vedlagt referatet. Processen er, at SUF inddrages ved dagens møde og så igen til næste møde, hvor regionen jf. den fremlagte tidsplan forventer at være gået i gang med at udarbejde strategien. SUF drøftede efterfølgende en række mulige inputs til strategien. Et overordnet og gennemgående træk var, at SUF ønsker at arbejde videre med indholdet i den nuværende strategi. Bl.a. ud fra den betragtning, at flere af målene kræver et langt sejt træk, som bør fortsættes i den kommende strategiperiode også. En række aktører i SUF arbejder med FN s verdensmål. Det blev i den sammenhæng bemærket, at i forhold til den kommende udviklingsstrategi, så bør regionen arbejde på at sikre, at verdensmålene oversættes, så de giver merværdi og passer ind i den syddanske virkelighed, som aktørerne befinder sig i. Af mere konkrete inputs, blev det bl.a. nævnt, at der bør arbejdes med: At sikre en god tilgængelighed til ungdomsuddannelser i hele regionen, dog under forudsætning af, at kvaliteten lokalt kan opretholdes (kritisk masse). Veje hertil kan bl.a. være campusdannelse. At flere borgere (både unge og voksne) uddanner sig som faglærte, herunder at vejledningen i folkeskolen understøtter dette. Oplysning om lokale uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder til elever og deres forældre mhp. at få flere unge til at vælge lokale muligheder. Mulighederne for koordinering af åbent hus og studiepraktikker på uddannelserne. Side 5/8

6 En nærmere undersøgelse af de unges præferencer i forhold til sikring af decentralt uddannelsesudbud med henblik på at få et bedre billede af behovet. Region Syddanmark har henvendt sig til undervisningsministeren og Folketingets undervisningsudvalg angående en række problemstillinger ved de nuværende grundtilskudsregler. Henvendelserne og svaret fra ministeren er vedlagt referatet som bilag. Region Syddanmark har fået udarbejdet en analyse af de unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser. Den er vedlagt referatet som bilag. 6) Repræsentation af FGU i Syddansk Uddannelsesforum Sagsfremstilling Regeringen fremlagde i efteråret 2017 en omfattende reform af de forberedende tilbud i Danmark. Der oprettedes blandt andet en ny forberedende uddannelse - kaldet den forberedende grunduddannelse (FGU). Det er hensigten, at en række eksisterende forberedende tilbud samles i den nye forberedende grunduddannelse, herunder produktionsskolerne, VUC s AVU- og FVU-undervisning, ordblindeundervisning (OBU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU). Uddannelsen skal ruste unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse, så de fagligt, personligt og socialt kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. FGU en består af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. FGU en udbydes via nye institutioner. Placeringen af de nye institutioner blev meldt ud fra undervisningsministeriet umiddelbart inden sommerferien (jf. bilag), mens de nye institutioner formelt er blevet oprettet med bestyrelser d. 21. september Første optag af elever på FGUinstitutionerne forventes til august Administrationen bemærker, at det forventes, at regionerne fremadrettet får hjemmel til at støtte udviklingsprojekter på FGU-området gennem de regionale uddannelsespuljer. Administrationen bemærker ydermere i forbindelse med ovenstående, at det givet FGU ens oprettelse som selvstændig forberedende uddannelse vil være relevant at inddrage repræsentanter fra FGUinstitutionerne i Syddansk Uddannelsesforum (SUF). Indstilling Det indstilles, at SUF anbefaler over for regionsrådet, at der optages en repræsentant fra den forberedende grunduddannelse i SUF. Bilag Kort over placering af FGU institutioner og skoler Referat SUF besluttede, at anbefale over for regionsrådet, at der optages en repræsentant fra det nyoprettede FGU og at der bliver tale om en repræsentant på leder-niveau. Administrationen bærer anbefalingen videre til Udvalget for uddannelse og arbejdskraft, der i første omgang vil udvalgsbehandle sagen. Med en forventet behandling på regionsrådsmødet ultimo december, vil der kunne rettes henvendelse til FGU primo januar 2019, med henblik på, at FGU kan være repræsenteret ved næste møde i SUF den 7. marts Side 6/8

7 7) Temadrøftelse med Udvalget for uddannelse og arbejdskraft Sagsfremstilling Af kommissoriet for Syddansk Uddannelsesforum (SUF) fremgår det, at et eller begge af forummets to årlige møder afholdes således, at der vil være mulighed for at drøfte relevante problemstillinger med regionsrådets Udvalg for uddannelse og arbejdskraft (UUA). På mødet den 25. oktober vil SUF have en temadrøftelse om Fremtidens ungdomsuddannelser i fællesskab med UUA. Det valgte tema skal bl.a. ses i lyset af tre samfundstendenser, som har præget uddannelseslandskabet de senere år, og som også forventes at få betydning i de kommende år: 1. Faldende ungdomsårgange. 2. Ændrede søgemønstre til ungdomsuddannelserne (flere søger gymnasiale uddannelser). 3. Øget søgning mod uddannelsesinstitutioner i de lidt større byer. Set i kombination med den hastige teknologiske udvikling, den øgede digitalisering, og herigennem forventningerne til fremtidens kompetencebehov, har disse samfundstendenser været medvirkende til, at flere centrale uddannelsesaktører det seneste halve års tid har givet deres bud på, hvordan Fremtidens ungdomsuddannelser kan skrues sammen for bedst muligt at imødegå samfundsudviklingen. Temadrøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende diskussionsspørgsmål: 1. Hvad sker der med ungdomsuddannelserne i Syddanmark og det omkringliggende samfund, hvis vi fortsætter i samme spor som nu? 2. Hvordan sikres en god og relevant regional uddannelsesdækning, bæredygtige institutioner og et balanceret uddannelsesvalg (GYM vs. EUD) i en tid med færre unge, mere konkurrence mellem institutionerne, urbanisering og lav rekruttering til erhvervsuddannelserne? 3. Hvad er jeres holdning til styring og struktur i fremtidens ungdomsuddannelser? Vil der fx fremover være behov for: a. mere marked eller mere regulering? b. én institutionslov og nye institutionstyper eller flere campusmodeller? c. bedre og mere strategisk brug af regionernes nuværende redskaber? d. nye løsninger til at sikre et balanceret og ligestillet uddannelsesvalg eller udbredelse af eksisterende regionale indsatser? e. andet? 4. Hvad kan aktørerne i Region Syddanmark gøre? Se vedlagte bilag for en nærmere beskrivelse af indholdet i denne temadrøftelse. Indstilling Det indstilles, at SUF drøfter temaet om Fremtidens ungdomsuddannelser sammen med UUA med udgangspunkt i ovenstående diskussionsspørgsmål og vedlagte bilag. Bilag Notat til temadrøftelse om Fremtidens ungdomsuddannelser. Oplæg fra aktører Side 7/8

8 Referat Lars Katzmann fra Rybners holdt et oplæg om erfaringerne fra projekt EUD Student. Oplægget er vedlagt som bilag. SUF drøftede efterfølgende temaet om Fremtidens ungdomsuddannelser med afsæt i oplægget. Fra drøftelserne kan det bl.a. fremhæves, at: Der var stor interesse for projekt EUD student og over for hele idéen om at flere af de studenter, der ikke kommer i videre uddannelse, eller som falder fra undervejs i gymnasiet, bør informeres om mulighederne for at fortsætte med en erhvervsuddannelse. Man i forlængelse af ovenstående bør indrette fremtidens ungdomsuddannelser således, at det i højere grad skal være muligt for den unge, at skifte spor undervejs og med større omfang af merit fra allerede gennemført uddannelse. Der var enighed om, at det på flere måder er problematisk, at vejledningen af de uddannelsesparate unge (ca. 80%) kun omfatter kollektiv vejledning og e-vejledning og at der er behov for en sammenhængende vejledningsindsats gennem hele uddannelsessystemet. Der er gode erfaringer fra de kommuner, hvor der anvendes ekstra, ikke-lovpligtig individuel vejledning i den forstand, at det i højere grad udfordrer de unge i deres valg. Oplægget fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier indeholder flere gode elementer. Kapacitetsstyring også bør omfatte erhvervsgymnasier (delte meninger herom). De pt. forskellige grundtilskudsregler for ungdomsuddannelserne er et problem. Der bør tænkes i at fastholde den nuværende uddannelsesdækning, snarere end at søge at udvide denne, set i lyset af de faldende ungdomsårgange. 8) Næste møde Sagsfremstilling Næste møde i Syddansk Uddannelsesforum afholdes torsdag den 7. marts 2019 kl Indstilling Det indstilles, at SUF tager punktet til orientering. Referat Punktet blev taget til orientering. 9) Evt. Referat Formanden opfordrede de øvrige medlemmer af forummet til at overveje mulige temaer for fremtidige temadrøftelser og indmelde disse til sekretariatet. Side 8/8

9 Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Kære Stephanie Lose Tak for dit brev om grundtilskudsregler og deres betydning for geografisk uddannelsesdækning. 24. oktober 2018 Sagsnr.:18/12775 Grundtilskud er knyttet til de enkelte institutioner, og der findes derfor forskellige grundtilskud til forskellige institutionstyper. Som du selv skriver, er det derfor korrekt, at der kan være forskelle på størrelsen af de grundtilskud, som institutionerne modtager. Du har også ret i, at konsekvenserne af en fusion kan variere, afhængig af om fusionen er mellem to erhvervsskoler, en erhvervsskole og et gymnasium eller mellem to gymnasier. Jeg vil dog også understreges, at der i forbindelse med fusioner altid bliver foretaget en konkret vurdering af, hvilke grundtilskud den nye institution fremadrettet vil være berettiget til. Årsagen til variationen i grundtilskud for forskellige institutionstyper er, at de er indført på forskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. De enkelte tilskud afspejler således skiftende politiske prioriteringer og historiske forskelle. Dertil kommer, at institutionstyperne er forskellige. Hvor gymnasierne typisk er monofaglige institutioner, udbyder erhvervsskolerne oftest en bred række af uddannelser. Det er min opfattelse, at fusioner er et oplagt instrument for institutioner med fx vigende aktivitet, og det kan også være en mulighed for at skabe nye uddannelsesmiljøer, som samtidig kan understøtte den geografiske dækning af ungdomsuddannelser. Det er dog ikke et universalværktøj i forhold til at sikre geografisk uddannelsesdækning og bæredygtige institutioner, men kan i forskelligt lokalt tilpassede modeller være en del af løsningen. Jeg er meget enige med dig i, at der skal være et bredt udbud af ungdomsuddannelser i hele Danmark. Uddannelsesinstitutionerne har i dag

10 også allerede en række umiddelbare økonomiske incitamenter for at fusionere. Fusioner rummer eksempelvis muligheder for at høste stordriftsfordele i form af administrative effektiviseringer, optimering af bygningskapacitet, bedre udnyttelse af lærerkræfter mv. dvs. tiltag, som kan bidrage til at effektivisere institutionens drift og dermed mindske de økonomiske udgifter. Derudover kan institutionerne uafhængigt af institutionstype fra 1. januar 2016 opretholde et geografisk grundtilskud svarende til summen af de fusionerede institutioners hidtidige geografiske grundtilskud netop for at sikre, at det geografiske grundtilskud ikke udgør en økonomisk barriere for institutioner, som ønsker at indgå i campus. Med finansloven for 2017 blev der derudover lavet en justering, der medfører en ligestilling af fusioner mellem et gymnasium og en erhvervsskole. Det betyder, at uanset hvilken institutionstype der fusioneres til, så vil en fusion mellem et gymnasium og erhvervsskole fremadrettet modtage det samme i basisgrundtilskud. Undervisningsministeriet har desuden også mulighed for at yde midlertidige fusionstilskud til udgifter i forbindelse med en sammenlægning, og der findes også en række overgangsordninger, der betyder, at én institution bl.a. har ret til at opretholde begge institutioners basisgrundtilskud i en overgangsperiode på 4 år, så institutionerne har tid til at opnå de synergieffekter på driften, som efter ministeriets vurdering i langt de fleste tilfælde vil være større end faldet i grundtilskud efter 4 år. I forbindelse med gymnasiereformen aftalte forligspartierne desuden, at der afsættes en pulje på samlet 37 mio. kr. i perioden og 22 mio. kr. årligt fra 2025 og frem "for at støtte etableringen af campusdannelser og campussamarbejder". Udover disse konkrete initiativer ift. fusioner og campusdannelser er regeringen generelt opmærksom på at sikre institutionerne i udkantsområder gode og ensartede økonomiske vilkår, så der sikres et bredt uddannelsesudbud i hele Danmark. Der er eksempelvis, som en del af aftalen Vækst og Udvikling i hele Danmark mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, iværksat et forsøg, som giver erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik mulighed for at blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. Derudover har ministeriet afholdt et dialogmøde med erhvervsskoler, som er beliggende i udkantsområder for at få deres input til, hvilke mu- 2

11 ligheder og barrierer erhvervsskolerne i yderområderne oplever. Der har også været en lignede dialog med gymnasier i udkantsområder. Disse dialogmøder skal danne udgangspunkt for regeringens fremadrettede arbejde med at sikre gode vilkår for institutioner i udkanten, for det er noget regeringen også fremadrettet ønsker at understøtte yderligere. Slutteligt vil jeg også nævne, at det indgår i regeringens overvejelser om udspil til en Ungereform som led i Sammenhængsreformen at lave et eftersyn af det eksisterende taxametersystem, herunder om det understøtter den rette balance mellem kvalitet, aktivitet, effektivitet og geografisk nærhed for den unge. Med venlig hilsen Merete Riisager 3

12 De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark

13 Dette er publikationen De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark. Publikationen kan hentes på Region Syddanmarks hjemmeside. Udarbejdet for Region Syddanmark, erhvervsstrategier og uddannelse, af: LANGE Gruppen ApS Store Kongensgade 62A, 3. sal, 1264 København K Tlf.: E-+mail: thomas@langegruppen.dk Fotos af Thomas Grøndahl: thomasgroendahl.com 2 LANGE GRUPPEN ANALYSE

14 De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 3

15

16 Indhold 6 Indledning 8 1. Ansøgere til syddanske gymnasier Udbud og søgning af gymnasiale uddannelser Ansøgernes afstand til gymnasiet Stx-gymnasiernes optageområder Hf-gymnasiernes optageområder Hhx-gymnasiernes optageområder Htx-gymnasiernes optageområder De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 5

17 INDLEDNING Denne analyse beskæftiger sig med overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse i Syddanmark. Analysen har til formål at afdække den geografiske mobilitet hos de unge i forbindelse med deres uddannelsessøgning herunder om de er blevet mere mobile siden Mobilitet forstås her som villigheden til at have ekstra transportafstand til det søgte gymnasium. Rejsetid med offentlig transport indgår ikke som mål for transportafstanden idet der alene er benyttet vejnetafstand. Alle konklusioner i analysen baserer sig derfor på vejnetafstand mellem bopæl og gymnasier. Analysen er gennemført for Region Syddanmark og har baggrund i Region Syddanmarks ansvar for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser i regionen. Alle unge har krav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse når de opfylder adgangskravene til uddannelsen. Hvilket gymnasium de tilbydes plads på, afhænger af kapaciteten på den søgte uddannelsesinstitution, når der er tale om stx og hf. Hvis en person ikke får sit 1.-prioritetsønske opfyldt, tilbydes denne så vidt muligt optagelse på et ønske efter sin 2.- eller 3.-prioritet. Det er fordelingsudvalgene i regionen der fordeler eleverne. Omfanget af elevfordeling på stx og hf varierer meget på tværs af regionens fire fordelingsområder. Særligt på Fyn fordeles der hvert år et større antal ansøgere (ca. 200 personer). Dette indebærer, at særligt de fynske stx-gymnasiernes reelle optageområde ved skolestart i en vis grad adskiller sig fra optageområderne ved ansøgningsfristen i marts. Analysen kaster lys over ændringerne i geografiske søgemønstre som i disse år opleves af de gymnasiale institutioner, og i fordelingen af uddannelsespladser i regionen. 6 LANGE GRUPPEN ANALYSE

18

19 1. ANSØGERE TIL SYDDANSKE GYMNASIER I denne analyse indgår de unge som direkte fra grundskolen søger gymnasiale uddannelser og enten bor i Region Syddanmark på ansøgningstidspunktet eller søger en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark som 1.-prioritet. Alle søgeoplysninger er hentet fra Optagelse.dk for årene Både unge med bopæl i og uden for Syddanmark indgår altså i analysepopulationen. Dog indgår tyske ansøgere til de sønderjyske gymnasier ikke i analysepopulationen. Derudover sondres der i opgørelserne mellem ansøgere med bopæl i det syddanske og andre ansøgere. Med definitionen sikres det at alle ansøgere som hører til eller søger til regionen, er medtaget. I figur 1 vises antallet af ansøgere til syddanske gymnasier (stx, hf, hhx og htx) i 2018 med og uden ansøgere fra andre regioner. Figuren viser at der i 2018 var 96 pct. (5.530/5.750) af ansøgerne til stx der var fra Syddanmark, mens den tilsvarende andel for hf er 92 pct., og for både hhx og htx er 96 pct. De resterende andele har søgt gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark med bopæl altovervejende i Midtjylland. Ansøgerne fordelt på søgeår, uddannelse og søgeområde I 2018 var unge som søgte ind på de fire gymnasiale uddannelser ved syddanske uddannelsesinstitutioner. Heraf kom de godt fra Syddanmark, mens ca. 500 kom fra andre regioner (heraf fra Syddanmark) søgte gymnasier i Sydjylland, mens (heraf fra Syddanmark) søgte fynske gymnasier. Stx Hf Hhx Htx prioritetsansøgere i analysepopulationen med bopæl i Region Syddanmark 1.-prioritetsansøgere i analysepopulationen Figur 1: Forskellen på analysepopulationen og alle 1.-prioritetsansøgere 2018 Figuren viser forskellen på alle 1.-prioritetsansøgere til syddanske gymnasier og 1.-prioritetsansøgere fra Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 8 LANGE GRUPPEN ANALYSE

20 Det samlede antal ansøgere i 2018 er det laveste siden 2010 og er næsten lavere end i Stx er den største gymnasiale uddannelse i Syddanmark fulgt af hhx. Htx og hf har ca. samme størrelse i Udvikling i de gymnasiale uddannelser på Fyn Den samlede ansøgning til de gymnasiale uddannelser på Fyn er steget fra ansøgere i 2009 til i 2016 og er siden faldet igen til ansøgere i Søgningen til stx på Fyn har siden 2009 været stigende frem til 2013, men er siden faldet lidt igen var på den vis et atypisk år idet der her var flere end i nogen andre år som søgte ind på stx. I 2018 var der som søgte stx. Det er det laveste søgeantal i hele perioden. Hhx og hf er over de seneste ti år steget væsentlig. Hhx med 28 pct., og hf med hele 75 pct. siden Htx har over perioden haft nogenlunde samme antal ansøgere. Fordelingen mellem de fire gymnasiale uddannelser var i 2009 følgende: stx 65%, hhx 15%, htx 11%, og hf 8%. I 2018 var fordelingen: stx 58%, hhx 18%, htx 11%, og hf 12%. Der er således set over alle årene tale om at hhx og hf får flere ansøgere primært på bekostning af stx som får færre ansøgere. Denne udvikling er dog ny idet stx frem til og med 2016 modtog uændrede pct. af alle 1.-prioritetsansøgningerne, mens hf fik under 8 pct. af ansøgningerne også frem til Der er således tegn på at de fynske unges gymnasiale uddannelsespræferencer i disse år er under forandring Stx Hhx Htx Hf Figur 2: Ansøgernes fordeling på uddannelsestype på Fyn 2018 Figuren viser antallet af ansøgere på Fyn i perioden fordelt på de fire gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx og hf. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 9

21 Udvikling i de gymnasiale uddannelser i Sydjylland I Sydjylland har den samlede søgning til de gymnasiale uddannelser udviklet sig fra i 2009 til mere end i årene 2011 og 2017 og er i 2018 på Stigningen i søgningen fra 2009 til 2018 er sket på hhx og hf, mens htx og især stx har oplevet øget søgning i nogle mellemliggende år, men i 2018 har begge færre ansøgere end de havde i Htx med en ret markant nedgang på 14 pct. Fordelingen mellem de fire gymnasiale uddannelser var i Sydjylland i 2009 følgende: stx 58%, hhx 25%, htx 11%, og hf 6%. I 2018 var fordelingen: stx 55%, hhx 28%, htx 8%, og hf 9%. Også i Sydjylland er der altså set over alle årene tale om at hhx og hf er blevet mere populære valg hos de unge, mens især stx tiltrækker en mindre andel. Denne ændring i søgningsmønstret viser sig fra ca hvor en større gruppe unge søger ind på hhx frem for stx, og fra 2015 hvor hf bliver mere populært, mens htx mister ansøgere. Det generelle søgningsfald fra 2016 er især sket på stx, hhx og htx, mens søgningen til hf frem til 2017 er steget og i 2018 er reduceret ubetydeligt. Også i det sydjyske er der altså tegn på at de gymnasiale uddannelsespræferencer ændrer sig i disse år Stx Hhx Htx Hf Figur 3: Ansøgernes fordeling på uddannelsestype i Sydjylland Figuren viser antallet af ansøgere i Sydjylland i perioden fordelt på de fire gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx og hf. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 10 LANGE GRUPPEN ANALYSE

22 Den kommunale fordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser Regionens største gymnasiale uddannelseskommune er Odense som har adskillige udbud af alle fire typer gymnasiale uddannelser. Ud over Odense gælder dette også for Svendborg, mens Nyborg udbyder tre og Middelfart og Assens udbyder to forskellige gymnasiale uddannelser. Nordfyn og Faaborg-Midtfyn udbyder hver en enkelt gymnasial uddannelse. Langeland og Ærø har hvert et lokalt udbud af hf. I Sydjylland er de største uddannelseskommuner Esbjerg, Vejle, Kolding, Sønderborg og Fredericia. I disse byer findes der ligesom i Billund uddannelsesinstitutioner med alle fire gymnasiale uddannelser. I Aabenraa, Haderslev, Varde, Tønder og Vejen udbyder man tre forskellige uddannelser. Siden 2009 har især Odense og Vejle fået flere ansøgere. I Odense er der kommet 242 flere ansøgere til, mens Vejle har fået 200 flere. Også Fredericia og Middelfart har fået flere ansøgere. Anderledes er det i Faaborg- Midtfyn, Haderslev og Nyborg: Her er ansøgertallet faldet mærkbart. Mens disse resultater til dels kommer af ændret bosætning i regionen i løbet af det seneste tiår, er noget af ændringen også udtryk for at flere ansøgere til gymnasierne vælger udbudssteder længere væk fra lokalområdet Nordfyns Faaborg-Midtfyn Nyborg Billund Middelfart Ve jen Tønde r Assens Varde Hadersle v Aabenraa Sønderborg Svendborg Kolding Fredericia Esbjerg Vejle Odense Antallet af ansøgere i 2018 Antallet af ansøgere i 2009 Figur 4: Fordeling af ansøgerne på institutionskommune 2018 Figuren viser antallet af ansøgere i 2009 og 2018 fordelt på institutionskommuner for syddanske gymnasier med gymnasiale uddannelser. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 11

23 2. UDBUD OG SØGNING AF GYMNASIALE UDDANNELSER For at analysere søgemønstrene til de gymnasiale uddannelser i Syddanmark benyttes betegnelserne nærmeste, lokale og fjerne gymnasier i analysen. Ansøgerne til de gymnasiale uddannelser vil altid have en nærmeste institution da denne er det uddannelsessted der ligger tættest på ansøgeren, og som udbyder den type uddannelse ansøgeren har som 1.-prioritet. For en ansøger til fx stx, regnes det ved bopælen nærmest belligende stx-gymnasium som det nærmeste udbud. Kommer en ansøger således fra eksempelvis Kerteminde, vil der være relativt langt til det nærmeste gymnasium, mens der for en ansøger med bopæl i en uddannelsesby med den ønskede uddannelse, vil være kort til nærmeste gymnasium Det er til gengæld muligt at ansøgeren ikke har andre lokale udbudssteder end det nærmeste idet lokale institutioner defineres som institutioner der ikke ligger fjernere fra ansøgeren end afstanden til nærmeste udbud tillagt fem km. Institutioner som ikke er lokale, benævnes i det følgende fjerne. Odense Ke rtem inde Vejle Kolding Sønderborg Nordfyns Fanø Gns. Syddanmark Esbjerg Aabenraa Faaborg-Midtfyn Assens 95,1% 91,8% 72,8% 72,5% 66,4% 65,8% 58,6% 53,5% 53,3% 53,0% 44,1% 41,6% Fredericia Svendborg Nyborg Tønde r 32,6% 31,0% 25,1% 24,6% Varde Hadersle v Ve jen Middelfart 17,5% 17,1% 16,6% 12,8% Billund 4,7% Figur 5: Kommunal variation i antallet af lokale udbudssteder 2018 Figuren viser andelen af ansøgere til de fire gymnasiale uddannelser stx, htx, hhx og hf som har mere end én lokal institution, fordelt på bopælskommune. På grund af diskretioneringsgrænser er det ikke muligt at opgøre andelene for uddannelsessøgende fra Ærø og Langeland. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 12 LANGE GRUPPEN ANALYSE

24 Definitionerne af nærmeste, lokale og fjerne gymnasier er ikke bundet af kommune- eller regionsgrænserne. Antallet af lokale udbudssteder varierer mellem kommunerne som figur 5 afspejler. Mens lidt over halvdelen af alle unge i regionen i 2018 har mere end ét lokalt gymnasium at vælge imellem givet deres uddannelsesønske, har næsten alle ansøgere fra Odense Kommune flere lokale uddannelsessteder at vælge imellem. Den lille andel af unge der kun har ét lokalt gymnasium i Odense Kommune, afspejler de mange, tætliggende udbudssteder. Unge i Kerteminde Kommune og i økommunerne har også med den valgte definition mulighed for at vælge mellem flere lokale gymnasier. Her skyldes de flere lokale institutioner imidlertid det faktum at kommunen netop ikke har et eget udbud af gymnasiale uddannelser hvorfor de unges lokale institutioner ligger i en eller flere nabokommuner. For unge i fx Middelfart og Vejen er der få lokale udbud at vælge imellem. Dette skyldes naturligt nok at ikke alle fire gymnasiale uddannelser udbydes i kommunerne, og at der er relativt langt til nabokommunernes uddannelsesinstitutioner. Fredericia Sønderborg Esbjerg Kolding Vejle Aabenraa Fanø Odense Nordfyns Gns. Syddanmark Assens Hadersle v Varde Ke rtem inde Svendborg Billund Middelfart Nyborg Tønde r Ve jen Faaborg-Midtfyn Langeland Ærø 96,9 % 96,5 % 96,5 % 95,4 % 95,2 % 93,4 % 93,1 % 92,9 % 90,5 % 90,2 % 90,1 % 90,1 % 88,2 % 85,4 % 84,9 % 84,3 % 84,0 % 83,6 % 79,1 % 76,5 % 72,7 % 71,4 % 61,1 % Et overblik over de syddanske udbud kan findes i afsnittene vedr. gymnasiernes optageområder. Også andelene som vælger at søge et lokalt udbud som 1.-prioritet, varierer mellem kommunerne i Syddanmark. Dette ses i figur 6. Gennemsnitligt er det lidt over 90 pct. af de unge som søger ind på lokale institutioner. Der er imidlertid stor variation mellem kommunerne. Figur 6: Kommunal variation i ansøgere af lokale udbud 2018 Figuren viser andelen af ansøgere som har søgt et lokalt udbudssted som 1.-prioritet, i 2018 fordelt på bopælskommune. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik Højest er andelene i og ved de større byer hvor der er flere lokale udbud at vælge imellem. Lavest synes de at være i de små kommuner med få udbud og i økommunerne hvorfra unge alligevel skal flytte eller have lang pendlingsafstand for at tage en gymnasial uddannelse. Tilstedeværelsen af store og for de unge mere attraktive gymnasier i store byer i nabokommuner kan også betyde øget villighed til transporttid til uddannelsesinstitutionen. De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 13

25 Den andel som ansøgere fra andre gymnasiers lokalområder fylder i de enkelte kommuner, er vist i figur 7. Listen toppes af Nordfyns og Tønder Kommune. Her er der tale om relativt små uddannelseskommuner hvor fjerne ansøgere trods få i antal udgør store andele af de samlede søgetal. Over gennemsnittet ligger imidlertid også Odense og Svendborg. Her har vi regionens største uddannelsesinstitutioner, og også her udgør ansøgerne fra andre gymnasiers lokalområder over 1/8 af det samlede ansøgerantal. Færrest ansøgere fra andre gymnasiers lokalområder findes i Haderslev hvor 1,5 pct. af ansøgerne er fjerne ansøgere, og i Middelfart, Billund og Vejen hvor der samlet er færre end ti fjerne ansøgere i 2018 hvorfor andelene ikke vises. Opgørelserne i figur 7 medtager både ansøgere med bopæl i Syddanmark og ansøgere fra andre regioner. Tager vi ansøgere fra andre regioner med, udmærker Ærø sig ved at over halvdelen af ansøgerne kommer fra andre lokalområder. Det giver god mening da Ærø er det eneste sted i Danmark hvor man udbyder en hf-uddannelse med speciale i søfart. Gennemsnittet for regionens uddannelsesinstitutioner er 9,7 pct. Gennemsnittet for de fynske kommuner er 12,5 pct., mens det for de sydjyske kommuner er 7,2 pct. I begge regionsdele er andelen steget siden På Fyn fra 10,0 pct., og i Sydjylland fra 6,9 pct. 51,6% 3,8% 0,0 % 0,0 % 6,1% 1,5 % 3,7% 4,9% 3,0 % 3,5 % 11,8% 6,0% 3,6 % 4,1 % 10,2% 7,5% 7,4% 7,5% 4,3 % 5,3 % 5,5 % 5,9 % 18,2% 19,8% 16,1% 13,4% 12,3 % 10,3% 9,7% Middelfart Ærø Hadersle v Fredericia Varde Nyborg Sønderborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens 7,7 % 8,8 % 9,7 % 12,2 % 12,6 % 16,9 % 19,5 % Kolding Vejle Esbjerg Gennemsnit Svendborg Odense Tønde r Nordfyns Andel af ansøgere med bopæl i Region Syddanmark som er fjerne ansøgere Andel af alle ansøgere som er fjerne ansøgere Figur 7: Kommunernes tiltrækning af fjerne ansøgere 2018 Figuren viser andelen af syddanske ansøgere til kommunens institutioner med et fjernt udbudssted som 1.-prioritet i For eksempel er 19,5% af de syddanske ansøgere til Nordfyns gymnasier ansøgere med fjern bopæl, mens de fjerne ansøgere udgør 19,8%, når ansøgere fra andre regioner tælles med. Residualen, 80,2%, er ansøgere fra lokalområdet. Gymnasierne i Billund og Vejen er diskretioneret bort fra opgørelsen da der her er meget få fjerne ansøgere i Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 14 LANGE GRUPPEN ANALYSE

26 3. ANSØGERNES AFSTAND TIL GYMNASIET Ærø Langeland Tønde r 30,8 19,9 17,7 27,8 22,3 45,4 Ke rtem inde 15,1 19,0 Der er meget stor forskel på hvor langt de unge i Syddanmark har til gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af figur 8. Nordfyns Assens Aabenraa Faaborg-Midtfyn 14,9 14,1 13,2 12,1 16,3 16,6 15,0 16,5 Mens der i gennemsnit er 8,9 km til det nærmeste uddannelsesudbud af den ønskede gymnasiale uddannelse for alle ansøgere fra Syddanmark, har det stor betydning hvor i regionen de unge bor. Varde Ve jen Middelfart Sønderborg 11,7 11,5 9,5 9,3 14,0 16,5 12,8 10,7 Når de fire gymnasiale uddannelser betragtes under ét, varierer afstanden til nærmeste uddannelsessted mellem 4,4 km for de unge bosiddende i Odense Kommune og 30,8 km for de unge på Ærø. Hadersle v Fanø Gns. Syddanmark Nyborg 9,1 8,9 8,9 8,7 11,7 19,8 11,2 12,2 Sammen med de unge i Odense har også ansøgerne fra Fredericia under fem km til nærmeste gymnasium som tilbyder den ønskede uddannelse. Vejle Billund Esbjerg Kolding 8,5 8,3 6,8 6,2 9,8 11,7 8,7 7,8 Og ud over økommunerne hvor den lange pendlingsafstand er uundgåelig idet der ikke udbydes de ønskede uddannelser på øerne, har også unge i Tønder, Kerteminde og Nordfyns Kommune i gennemsnit 15 km eller mere til den nærmeste uddannelsesinstitution. Svendborg Fredericia Odense Gns. afstand til søgt institution Gns. afstand til nærmeste institution 5,7 9,5 4,8 5,5 4,4 5,8 Afstandene til de søgte 1.-prioritetsskoler er i gennemsnit godt 25 pct. større end afstanden til nærmeste institution. Som det også fremgår af figur 8, er der kommunal variation i hvor meget afstanden øges når de unge ønsker uddannelsesinstitutioner. Figur 8: Kommunale afstande til nærmeste og søgte udbud 2018 Figuren viser den gennemsnitlige afstand i km til hhv. nærmeste og søgte udbud i 2018 fordelt på bopælskommune Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik Afstandene er forskellige for uddannelserne. Med langt flere stx-gymnasier end hf-, hhxog htx-gymnasier bliver afstanden fra bopælen gennemsnitlig kortere for stx-ansøgere end for andre gymnasiale ansøgere. Både til det nærmeste gymnasium og til det søgte gymnasium. Både på Fyn og i Sydjylland er der færrest htx-udbudssteder. Derfor er det således også naturligt at der til disse uddannelsesudbud er længere til det nærmeste udbud end for de øvrige uddannelser. De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 15

27 Mest villighed til at søge uddannelsesinstitution fjernt fra lokalområdet finder vi både på Fyn og i Sydjylland hos ansøgerne til hf. På Fyn er den gennemsnitlige afstand til det søgte hf-gymnasium 17,6 km mod 10,3 km til det nærmeste (gennemsnitlig villighed til 71 pct. ekstra transportafstand). I Sydjylland 16,6 km mod 9,3 til det nærmeste (gennemsnitlig villighed til 79 pct. ekstra transportafstand). For hhx og htx er der også villighed til at påtage sig ekstra transport, men her er gennemsnittet begrænset til mellem 10 og 18 pct. og højere i Sydjylland end på Fyn. For stx-ansøgerne er den valgte afstand til gymnasiet i gennemsnit 8,8 km på Fyn mod 6,5 km til nærmeste gymnasium. Der er dermed i gennemsnit villighed til at påtage sig 35 pct. længere transportafstand end højst nødvendig. I Syddjylland søger de unge stx-gymnasier som ligger gennemsnitlig 9,4 km væk fra bopælen. Havde de valgt nærmeste gymnasium, var der tale om 7,9 km. Her er der tale om en pendlingsaftand som er 19 pct. længere end nødvendig. HTX 12,5 13,9 HHX 10,4 11,5 Fyn HF 10,3 17,6 STX 6,5 8,8 HTX 17,5 20,1 Sydjylland HF HHX 9,3 8,9 10,4 16,6 STX 7,9 9,4 Gns. afstand til søgt institution Gns. afstand til nærmeste institution Figur 9: Afstande til nærmeste og søgte udbud fordelt på uddannelsestype på Fyn og i Sydjylland i 2018 Figuren viser den gennemsnitlige afstand i km til hhv. nærmeste og søgte institution for hver af de fire gymnasiale uddannelser stx, hf, hhx og htx. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 16 LANGE GRUPPEN ANALYSE

28 Ansøgere til nærmeste, andre lokale og til fjerne uddannelsesudbud Fordelingen af de uddannelsessøgendes 1.-prioritetsønsker efter om det er til nærmeste, andre lokale eller fjerne gymnasier, vises i figur 10. steget lidt. Der er generelt væsentlig større mobilitet på Fyn end i Jylland. Andelen der søger fjerne gymnasier, er således mere end 70 pct. højere på Fyn end i Sydjylland. Overordnet set har der både på Fyn og i Sydjylland været tale om en afdæmpet udvikling hvor andelene som søger nærmeste gymnasium, er faldet lidt, men ikke spektakulært meget. Tilsvarende er andelene som søger fjerne gymnasier, 10,7% 11,8% 13,1% 12,3% 12,8% 13,4% 12,6% 12,4% 11,3% 13,0% 19,9 % 21,0 % 20,9 % 21,1 % 20,9 % 20,3 % 20,1 % 20,9 % 22,1 % 20,5 % 69,3 % 67,3 % 65,9 % 66,5 % 66,3 % 66,2 % 67,3 % 66,6 % 66,6 % 66,5 % ,3 % 6,6 % 6,7 % 7,2 % 7,8 % 7,6 % 7,8 % 7,4 % 8,1 % 7,6 % 20,1 % 19,7 % 20,3 % 20,7 % 21,3 % 19,5 % 20,6 % 19,2 % 19,8 % 21,0 % 72,6% 73,7% 73,0% 72,1% 70,9% 72,9% 71,6% 73,4% 72,1% 71,4% Fyn Sydjylland Andelen af ansøgere med et fjernt udbud som 1.-prioritet Andelen af ansøgere med et lokalt udbud som 1.-prioritet Andelen af ansøgere med nærmeste udbud som 1.-prioritet Figur 10: Årlige fordelinger af ansøgere på nærmeste, andre lokale og fjerne udbud på Fyn Figuren viser fordelingen over årene af ansøgere der søger hhv. nærmeste, andre lokale og fjerne gymnasier som 1.-prioritet. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 17

29 4. STX-GYMNASIERNES OPTAGEOMRÅDE Figur 11: Stx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for stx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden end andre stx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 18 LANGE GRUPPEN ANALYSE

30 Figur 12: Stx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for stx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre stx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 19

31 Der er 12 gymnasier på Fyn og 17 gymnasier i Sydjylland som udbyder stx. Gymnasierne ligger spredt ud på langt de fleste syddanske kommuner, og kun de små økommuner og Kerteminde Kommune har ikke egne stx-gymnasier. De fleste stx-gymnasier har et temmelig veldefineret optageområde geografisk placeret rundt om gymnasiet. I Odense hvor der er fire gymnasier, og til dels også Esbjerg, Vejle, Kolding og Sønderborg hvor der er to gymnasier nær bymidten, er situationen anderledes idet mange unge bosat i byen har acceptabel rejseafstand til flere gymnasier. Stx-gymnasierne i disse byer og måske mest udtalt i Odense differentierer sig tillige meget profilmæssigt. Gevinst og tab ved fjerne ansøgere Ved at opgøre antallet af fjerne ansøgere til hvert gymnasium og herfra fratrække de uddannelsessøgende som har Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere Nyborg Gymnasium ,8% Skolerne i Oure - Sport & Performance ,1% Tornbjerg Gymnasium ,1% Nordfyns Gymnasium ,5% Faaborg Gymnasium ,7% Fyn Svendborg Gymnasium ,4% Middelfart Gymnasium og HF Mulernes Legatskole Odense Katedralskole ,4% Sct. Knuds Gymnasium ,6% Midtfyns Gymnasium ,8% Vestfyns Gymnasium ,1% Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig ,6% Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School ,8% Munkensdam Gymnasium ,5% Tønder Gymnasium ,8% Esbjerg Gymnasium ,4% Alssundgymnasiet Sønderborg ,1% Sydjylland Rosborg Gymnasium & HF ,7% Ribe Katedralskole ,2% Rødkilde Gymnasium ,0% Fredericia Gymnasium Rybners, Grådybet Sønderborg Statsskole Haderslev Katedralskole ,5% Aabenraa Statsskole ,3% Varde Gymnasium ,1% Grindsted Gymnasium & HF ,3% Vejen Gymnasium og HF ,2% Tabel 1: Stx-gymnasiernes gevinst og tab i 2009 Tabellen viser stx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 20 LANGE GRUPPEN ANALYSE

32 gymnasiet som det nærmeste, men vælger at søge et andet, ikke-lokalt gymnasium, kan nettogevinsten af fjern ansøgning bestemmes for hvert gymnasium. Dette er gjort i tabel 1 og 2 for de fynske og sydjyske stx-gymnasier for de perioderne 2009 og Tabellerne viser at tilstrømning af ansøgere fra andre lokalområder både på Fyn og især i Jylland flytter adskillige 1. g-klasser fra mindre søgte til mere søgte gymnasier. Mest udtalt er problematikken for gymnasierne i Vejen og Grindsted som mister store dele af de nære ansøgere til gymnasier som ligger længere væk. Der er samlet set ikke sket nogen iøjnefaldende ændring i nettoantallene som søger ud af lokalområderne, siden I 2018 var der i alt 609 ansøgere (svarende til ca g-klasser på 28 elever) som søgte fjerne gymnasier. I 2009 var det tilsvarende tal 573 ansøgere. Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere Skolerne i Oure - Sport & Performance ,3% Tornbjerg Gymnasium ,1% Odense Katedralskole ,4% Svendborg Gymnasium ,5% Nyborg Gymnasium ,3% Nordfyns Gymnasium ,1% Mulernes Legatskole Fyn Sct. Knuds Gymnasium Vestfyns Gymnasium ,6% Midtfyns Gymnasium ,8% Middelfart Gymnasium og HF ,9% Faaborg Gymnasium ,2% Tønder Gymnasium ,9% Esbjerg Gymnasium ,3% Rosborg Gymnasium & HF ,1% Rødkilde Gymnasium ,4% Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig ,3% Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School ,8% Alssundgymnasiet Sønderborg ,1% Rybners ,3% Munkensdam Gymnasium ,7% Fredericia Gymnasium ,9% Aabenraa Statsskole ,8% Sydjylland Sønderborg Statsskole Haderslev Katedralskole ,0% Ribe Katedralskole ,9% Varde Gymnasium ,1% Grindsted Gymnasium & HF ,6% Vejen Gymnasium og HF ,8% Tabel 2: Stx-gymnasiernes gevinst og tab i 2018 Tabellen viser stx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 21

33 5. HF-GYMNASIERNES OPTAGEOMRÅDE Figur 13: Hf-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for hf-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre hf-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 22 LANGE GRUPPEN ANALYSE

34 Figur 14: Hf-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for hf-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre hf-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 23

35 Hf-uddannelser udbydes i 2018 af 11 gymnasier på Fyn (medregnende lokalafdelingen på Langeland af HF & VUC Fyn, som i 2018 kun fik ganske få) og 15 gymnasier i Sydjylland. Det er kun ca. halvdelen af de syddanske kommuner som har hf-gymnasier. Der er længere mellem hf-gymnasier end mellem stx-gymnasierne hvilket betyder at optageområderne generelt er mere vidtstrakte. I Odense hvor der er tre gymnasier med fire udbudssteder, og i Vejle hvor der er to udbudssteder med hf, er der overlap i lokalområderne. Gevinst og tab ved fjerne ansøgere til hf I tabel 3 og 4 er nettogevinsten ved fjerne ansøgere til syddanske hf-gymnasier opgjort for årene 2009 og Tabellerne viser at tilstrømning af ansøgere fra andre lokalområder både på Fyn og især i Jylland flytter adskillige 1. g-klasser fra mindre søgte til mere søgte gymnasier. Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere HF & VUC FYN Ærø ,7% HF & VUC FYN Svendborg ,3% Svendborg Gymnasium ,8% Fyn Fyns HF-Kursus Mulernes Legatskole Odense Katedralskole Nyborg Gymnasium ,3% Middelfart Gymnasium og HF ,1% VUC Fredericia ,8% Esbjerg Gymnasium ,4% Rosborg Gymnasium & HF ,9% Fredericia Gymnasium Sydjylland Haderslev Katedralskole Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School Ribe Katedralskole Sønderborg Statsskole Tønder Gymnasium Vejen Gymnasium og HF Aabenraa Statsskole Varde Gymnasium ,0% Grindsted Gymnasium & HF ,4% Tabel 3: Hf-gymnasiernes gevinst og tab i 2009 Tabellen viser hf-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 24 LANGE GRUPPEN ANALYSE

36 Mest udtalt er problematikken for gymnasierne i Vejen og Grindsted som mister store dele af de nære ansøgere til gymnasier som ligger længere væk. Der sker tilliige væsentlige interne flytninger mellem udbuddene under HF & VUC FYN. Ikke mindst bliver søgningen til afdelingen på Langeland gennem et minus på 20 fjerne flytninger ganske lille og kan ikke vises her af hensyn til diskretioneringsregler. Nettoregnskabet over fjerne ansøgere for 2009 og 2018 viser at der i dag er væsentlig flere hf-ansøgere som søger ud af lokalområdet og hen til fjernere uddannelsesinstitutioner. I 2018 var der i alt 280 ansøgere (svarende til g-klasser på 28 elever) som søgte fjerne gymnasier. I 2009 var det tilsvarende tal kun 110 ansøgere. Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere HF & VUC FYN Ærø ,7% HF & VUC FYN Odense City Campus ,7% Svendborg Gymnasium ,9% HF & VUC FYN ,5% Odense Katedralskole ,1% Mulernes Legatskole Fyn Nyborg Gymnasium ,0% HF & VUC FYN Svendborg ,2% Middelfart Gymnasium og HF ,7% Rudolf Steiner-Skolen i Odense ,7% VUC Syd ,6% Tønder Gymnasium ,9% Fredericia Gymnasium ,5% Rosborg Gymnasium & HF ,2% Campus Vejle Esbjerg Gymnasium Haderslev Katedralskole Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School Rybners Varde Gymnasium Sydjylland Aabenraa Statsskole ,2% Sønderborg Statsskole ,8% Grindsted Gymnasium & HF ,6% Ribe Katedralskole ,0% Vejen Gymnasium og HF ,4% Tabel 4: Hf-gymnasiernes gevinst og tab i 2018 Tabellen viser hf-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Rudolf Steiner Skolen i Odense er nyt udbud fra Steiner HF har ikke eksamen. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 25

37 6. HHX-GYMNASIERNES OPTAGEOMRÅDE Figur 15: Hhx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for hhx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre hhx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 26 LANGE GRUPPEN ANALYSE

38 Figur 16: Hhx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for hhx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre hhx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 27

39 Hhx udbydes på fire uddannelsesinstitutioner på Fyn og på tolv institutioner i Sydjylland. Koncentrationen af uddannelsen på relativt få institutioner betyder at eleverne kommer fra store, udstrakte optageområder. Esbjerg Kommune er den eneste som har mere end én hhx-institution. Her er gymnasierne imidlertid placeret i hver sin by, nemlig hhv. i Esbjerg og i Ribe. Der er derfor ikke tale om væsentlige overlap mellem gymnasiernes lokale optageområder. Gevinst og tab ved fjerne ansøgere til hhx I tabel 5 og 6 er der opgjort de enkelte hhx-institutioners nettogevinst ved fjerne ansøgere for årene 2009 og Tabellerne viser at TietgenSkolen (ELM) i Odense, Campus Vejle og Rybners i Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere Svendborg Erhvervsskole ,3% Fyn TietgenSkolen (ELM) ,1% Nyborg Gymnasium, merkantil afdeling Handelsgymnasiet Vestfyn ,0% IBC International Business College, Kolding ,8% Campus Vejle ,4% Rybners, Grådybet - erhvervsuddannelser ,3% Handelsgymnasiet Ribe ,8% Sydjylland Business College Syd Haderslev Handelsskole IBC International Business College, Aabenraa IBC International Business College, Fredericia Middelfart ,3% Varde Handelsskole og Handelsgymnasium ,5% Tønder Handelsskole ,4% Erhvervsgymnasiet Grindsted ,6% Vejen Business College ,5% Tabel 5: Hhx-gymnasiernes gevinst og tab i 2009 Tabellen viser hhx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 28 LANGE GRUPPEN ANALYSE

40 Esbjerg skiller sig ud som hhx-udbudssteder der tiltrækker mange ansøgere fra andre lokalområder. Siden 2009 er nettoantallet af fjerne ansøgere til hhx-gymnasier steget fra 128 (ca. 4,5 klasser) til 193 (ca. 7 klasser). Elevgrundlaget bliver tilsvarende reduceret i optageområderne omkring Handelsgymnasiet Vestfyn og Nyborg Gymnasium i det fynske og Vejen Business College og Erhvervsgymnasiet i Grindsted i det sydjyske. Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere TietgenSkolen (ELM) ,3% Svendborg Erhvervsskole ,6% Handelsgymnasiet Vestfyn ,2% Fyn Nyborg Gymnasium ,3% Campus Vejle ,7% Rybners ,7% IBC International Business College, Kolding ,4% Business College Syd Haderslev Handelsskole Tønder Handelsskole Varde Handelsskole og Handelsgymnasium IBC International Business College, Aabenraa ,4% Handelsgymnasiet Ribe ,1% Sydjylland IBC International Business College, Fredericia Middelfart ,1% Vejen Business College ,3% Erhvervsgymnasiet Grindsted ,5% Tabel 6: Hhx-gymnasiernes gevinst og tab i 2018 Tabellen viser hhx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 29

41 7. HTX-GYMNASIERNES OPTAGEOMRÅDE Figur 17: Htx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for htx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden , end andre htx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 30 LANGE GRUPPEN ANALYSE

42 Figur 18: Htx-gymnasiernes optageområde i Figuren viser optageområdet for htx-gymnasierne hvor optageområde er defineret som alle sogne hvor gymnasiet har modtaget flere 1.-prioritetsansøgninger i perioden end andre htx-gymnasier. Der vises kun sogne beliggende i Syddanmark. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 31

43 Htx kan læses tre steder på Fyn og seks steder i Sydjylland. På Fyn ligger institutionerne hhv. i Odense hvor der er to udbud, og i Svendborg. I Sydjylland ligger uddannelsesstederne i hver sin kommune. De få institutioner i Syddanmark betyder at lokalområderne for institutioner strækker sig over store afstand. Og som for hf og hhx gælder det også her at der over tiden har været så få ansøgere fra dele af regionen at ikke alle områder kan siges at være del af et lokalområde. Gevinst og tab ved fjerne ansøgere til htx Påvirkningen af søgetallet til htx-gymnasierne gennem at unge søger ud af lokalområdet og ind på fjerne htx-gymnasier, er vist for årene 2009 og 2018 i tabel 7 og 8. På Fyn er det Syddansk Erhversskole Odense-Vejle (i Odense) der får flest ekstra elever, og Kold College (ligeledes Odense) der mister ansøgere. Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere Svendborg Erhvervsskole ,4% Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ,4% Kold College ,0% EUC Syd, Sønderborg ,0% Sydjylland Vejle Tekniske Gymnasium ,4% Rybners, Spangsbjerg Møllevej ,0% EUC Lillebælt EUC Syd, Tønder HANSENBERG EUC Syd, Haderslev ,1% EUC Syd, Aabenraa ,7% Erhvervsgymnasiet Grindsted ,0% Tabel 7: Htx-gymnasiernes gevinst og tab i 2009 Tabellen viser htx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik 32 LANGE GRUPPEN ANALYSE

44 I Sydjylland er det Vejle Tekniske Gymnasium og Rybners i Esbjerg der får flere elever, mens Erhvervsgymnasiet Grindsted får færre elever. Fra 2009 til 2018 er der samlet set ikke sket den store udvikling i betydningen af fjerne ansøgninger. I både 2009 og 2018 udgør de fjerne ansøgere 110 ansøgere (ca. 4 klasser). Institution Antal faktiske ansøgere Nettogevinst Nettogevinst ud af faktiske ansøgere Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ,5% Svendborg Erhvervsskole ,7% Kold College ,3% Fyn EUC Syd, Sønderborg ,3% Vejle Tekniske Gymnasium ,4% Rybners, Spangsbjerg Møllevej ,3% EUC Lillebælt ,7% HANSENBERG ,3% Sydjylland Erhvervsgymnasiet Grindsted ,7% Tabel 8: Htx-gymnasiernes gevinst og tab i 2018 Tabellen viser htx-gymnasiernes nettogevinst forstået som antallet der søgte pågældende gymnasium selvom det var fjernt, fratrukket antallet af ansøgere for hvem gymnasiet var det nærmeste, men som søgte forbi det. Antal under fire vises ikke. Kilde: LANGE Gruppen på data fra Danmarks Statistik De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark 33

45 De søgende til de syddanske gymnasier søger både de nære, andre lokale og fjernere gymnasier. I denne analyse opgøres disse geografiske søgemønstrene hos unge på Fyn og i Sydjylland, og udviklingen i de unges villighed til pendlingsafstand undersøges for årene LANGE Gruppen STORE KONGENSGADE 62A, 3. SAL, 1264 KØBENHAVN K

46 Undervisningsministeriet Att.: Minister Merete Riisager Frederiksholms Kanal København K UDKAST Regional Udvikling Erhvervsstrategier og uddannelse Kontakt: Morten Hvideland-Olsen mho@rsyd.dk Direkte tlf august 2018 Journal nr. 18/37082 Side 1/2 Nuværende tilskudsregler og betydning for geografisk uddannelsesdækning Kære Merete Riisager Det estimeres i analyser fra Danske Regioner sidste år, at der i 2030 vil være færre unge mellem 16 og 19 år, end i Billedet er i høj grad også gældende i Region Syddanmark, hvor der eksempelvis er hele syv kommuner, der ventes at opleve en nedgang på mere end 20 procent. Udviklingen betyder, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad vil skulle kæmpe om at sikre et bæredygtigt elevgrundlag for deres institutioner. Især mindre institutioner vurderes at komme under pres i takt med, at antallet af ansøgere forventes at falde. Der er på sigt en risiko for, at det vil svække den nuværende geografiske uddannelsesdækning. Det betyder, at der for den enkelte elev kan blive længere til en ungdomsuddannelse samtidig med, at den unges muligheder for uddannelsesvalg dermed snævres ind. Regionsrådet i Region Syddanmark er ved flere lejligheder, via forskellige gymnasier og erhvervsskoler, blevet gjort opmærksomme på, at de nuværende grundtilskudsregler både gør det vanskeligt for nogle institutioner at overleve på egen hånd, samtidig med, at institutionernes økonomiske incitament til at fusionere med hinanden i flere tilfælde er begrænset. Vi er bevidste om, at der et par gange siden 2016 er blevet indført nye tiltag, som har haft til hensigt at gøre det mere økonomisk attraktivt at gennemføre campusdannelser og fusioner mellem skoler, men ud fra dialogen med uddannelsesinstitutionerne er det vores opfattelse, at dette ikke er tilstrækkeligt. En gennemgang af tilskudsreglerne har bl.a. vist, at: Almene gymnasier, der fusionerer med erhvervsskoler, mister et basisgrundtilskud på knap kr. efter en overgangsperiode på fire år. Omvendt gælder det, at der ved en fusion mellem to typer erhvervsskoler, fx en handelsskole og en teknisk skole, kan opnås et kombinationsskoletillæg på knap 1,9 mio. kr. Efter fradrag af tabt basisgrundtilskud på knap 1,7 mio. kr., står den fusionerede skole derfor isoleret set tilbage med en forøgelse af det samlede grundtilskud på ca kr. To almene gymnasier, der fusionerer, mister både et basisgrundtilskud på knap kr. og uddannelsestypetilskuddet for det ene gymnasium, svarende til mindst 1,65 mio. kr. En eventuel fusion mellem to almene gymnasier vil dermed være forbundet med et meget stort tab i grundtilskud. Institutioner, der fusionerede før 1. januar 2016, kan kun opnå geografisk grundtilskud for én institution (1 mio. kr.). Ved fusioner gennemført efter 1. januar 2016 er derimod mulighed for at Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf.:

47 24. august 2018 Journal nr. 18/37082 Side 2/2 institutionerne kan opnå et geografisk grundtilskud svarende til summen af de fusionerede institutioners geografiske grundtilskud (2 mio. kr. eller mere). De mindre merkantile erhvervsskoler opnår et væsentligt lavere udkantstilskud end almene gymnasier af tilsvarende størrelse. Der kan være tale om forskelle på op til knap 1,9 mio. kr. for hhv. almene gymnasier og merkantile erhvervsskoler af samme størrelse. I Syddanmark er denne problemstilling særligt udtalt, eftersom der i regionen er hele fem mindre merkantile erhvervsskoler med lavt udkantstilskud. Ved fusioner mellem erhvervsskoler af forskellige typer opretholdes udkantstilskuddet for begge skoler, mens dette ikke gælder for en fusion mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole, hvor udkantstilskuddet for erhvervsskoledelen bortfalder efter 4 år. På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at der er behov for at give tilskudsreglerne et samlet eftersyn med henblik på en omlægning af reglerne, for at sikre, at de i tilstrækkelig grad understøtter opretholdelsen af en bred geografisk uddannelsesdækning. Behovet for gentænkningen af grundtilskudsreglerne skal særligt ses i lyset af de fortsat faldende ungdomsårgange i store dele af landet, og de udfordringer, dette giver for uddannelsesinstitutionerne. Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at invitere dig på besøg i Syddanmark for at drøfte problemstillingerne vedrørende tilskudsreglerne til ungdomsuddannelserne. Venlig hilsen Stephanie Lose Regionsrådsformand Bemærkning: Henvendelsen er tillige sendt til Folketingets undervisningsudvalg. Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf.:

48 Folketingets undervisningsudvalg Christiansborg 1240 København K UDKAST Regional Udvikling Erhvervsstrategier og uddannelse Kontakt: Morten Hvideland-Olsen mho@rsyd.dk Direkte tlf august 2018 Journal nr. 18/37082 Side 1/2 Nuværende tilskudsregler og betydning for geografisk uddannelsesdækning Kære medlemmer af Folketingets undervisningsudvalg Det estimeres i analyser fra Danske Regioner sidste år, at der i 2030 vil være færre unge mellem 16 og 19 år, end i Billedet er i høj grad også gældende i Region Syddanmark, hvor der eksempelvis er hele syv kommuner, der ventes at opleve en nedgang på mere end 20 procent. Udviklingen betyder, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad vil skulle kæmpe om at sikre et bæredygtigt elevgrundlag for deres institutioner. Især mindre institutioner vurderes at komme under pres i takt med, at antallet af ansøgere forventes at falde. Der er på sigt en risiko for, at det vil svække den nuværende geografiske uddannelsesdækning. Det betyder, at der for den enkelte elev kan blive længere til en ungdomsuddannelse samtidig med, at den unges muligheder for uddannelsesvalg dermed snævres ind. Regionsrådet i Region Syddanmark er ved flere lejligheder, via forskellige gymnasier og erhvervsskoler, blevet gjort opmærksomme på, at de nuværende grundtilskudsregler både gør det vanskeligt for nogle institutioner at overleve på egen hånd, samtidig med, at institutionernes økonomiske incitament til at fusionere med hinanden i flere tilfælde er begrænset. Vi er bevidste om, at der et par gange siden 2016 er blevet indført nye tiltag, som har haft til hensigt at gøre det mere økonomisk attraktivt at gennemføre campusdannelser og fusioner mellem skoler, men ud fra dialogen med uddannelsesinstitutionerne er det vores opfattelse, at dette ikke er tilstrækkeligt. En gennemgang af tilskudsreglerne har bl.a. vist, at: Almene gymnasier, der fusionerer med erhvervsskoler, mister et basisgrundtilskud på knap kr. efter en overgangsperiode på fire år. Omvendt gælder det, at der ved en fusion mellem to typer erhvervsskoler, fx en handelsskole og en teknisk skole, kan opnås et kombinationsskoletillæg på knap 1,9 mio. kr. Efter fradrag af tabt basisgrundtilskud på knap 1,7 mio. kr., står den fusionerede skole derfor isoleret set tilbage med en forøgelse af det samlede grundtilskud på ca kr. To almene gymnasier, der fusionerer, mister både et basisgrundtilskud på knap kr. og uddannelsestypetilskuddet for det ene gymnasium, svarende til mindst 1,65 mio. kr. En eventuel fusion mellem to almene gymnasier vil dermed være forbundet med et meget stort tab i grundtilskud. Institutioner, der fusionerede før 1. januar 2016, kan kun opnå geografisk grundtilskud for én institution (1 mio. kr.). Ved fusioner gennemført efter 1. januar 2016 er derimod mulighed for at Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf.:

49 24. august 2018 Journal nr. 18/37082 Side 2/2 institutionerne kan opnå et geografisk grundtilskud svarende til summen af de fusionerede institutioners geografiske grundtilskud (2 mio. kr. eller mere). De mindre merkantile erhvervsskoler opnår et væsentligt lavere udkantstilskud end almene gymnasier af tilsvarende størrelse. Der kan være tale om forskelle på op til knap 1,9 mio. kr. for hhv. almene gymnasier og merkantile erhvervsskoler af samme størrelse. I Syddanmark er denne problemstilling særligt udtalt, eftersom der i regionen er hele fem mindre merkantile erhvervsskoler med lavt udkantstilskud. Ved fusioner mellem erhvervsskoler af forskellige typer opretholdes udkantstilskuddet for begge skoler, mens dette ikke gælder for en fusion mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole, hvor udkantstilskuddet for erhvervsskoledelen bortfalder efter 4 år. På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at der er behov for at give tilskudsreglerne et samlet eftersyn med henblik på en omlægning af reglerne, for at sikre, at de i tilstrækkelig grad understøtter opretholdelsen af en bred geografisk uddannelsesdækning. Behovet for gentænkningen af grundtilskudsreglerne skal særligt ses i lyset af de fortsat faldende ungdomsårgange i store dele af landet, og de udfordringer, dette giver for uddannelsesinstitutionerne. Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at invitere jer på besøg i Syddanmark for at drøfte problemstillingerne vedrørende tilskudsreglerne til ungdomsuddannelserne. Venlig hilsen Stephanie Lose Regionsrådsformand Bemærkning: Henvendelsen er tillige sendt til undervisningsminister Merete Riisager. Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf.:

50

51 Udfordringer for konkurrencestaten og velfærdssamfundet Vi skal som uddannelsessektor sikre kvalificeret arbejdskraft indenfor LVU,MVU,KVU og faglærte, men kan vi det med de uddannelsesmodeller der er vedtaget politisk? Dansk økonomi vækster og finanskrisen er overstået, dette gælder dog hele Nordeuropa Der mangler læger i yderområderne, ingeniører i Vestjylland og faglærte i hele Danmark Der er bekymrende mange unge som har svært ved at træffe et uddannelsesvalg efter grundskolen og efter gymnasiet. De unge vælger tid til modning Kan vi rekruttere læger i Rumænien og faglærte Polen? Der er vedtaget reformer for Grundskolen, Erhvervsuddannelserne og Gymnasiet, som ikke er sammentænkt, og reformerne vil have svært ved at løse udfordringen Der skal tænkes nye uddannelsesmodeller hvor uddannelsessektorerne samarbejder

52 Udsigt til stor mangel på arbejdskraft Kilde. Arbejderbevægelsens erhvervsråd marts 2016

53 Arbejdsstyrken i Europa forventes at falde med 12 millioner frem mod 2030 Kilde. Dansk Metal 2017 Arbejdsløsheden er historisk lav i Danmark %, og arbejdskraftreserven fra andre europæiske lande vil blive mindre de kommende år Arbejdsstyrken i Polen falder med 2.9 mio. Arbejdsstyrken i Tyskland falder med 2.7 mio., arbejdsløsheden er 2.6% Med andre ord, der kommer ingen arbejdskraft fra de lande, der sikrer arbejdsstyrken i DK i dag, vi skal længere væk, hvilket giver en kvalitetsudfordring Danmark skal selv uddanne til alle områder, hvis vi skal sikre konkurrencestaten og velfærdssamfundet Målet sikres kun med en anerkendelse af udfordringen og et meget tæt samarbejde i uddannelsessektoren

54 Projekt EUD student Baggrund 10 % af en studenterårgang har ingen erhvervskompetence, 10 år efter studentereksamen I Region Syddanmark er det ca. 600 personer pr. årgang der aldrig kommer videre. Kilde. DEA maj 2012 Der er mangel på faglært arbejdskraft, og i 2025 ventes manglen på faglært arbejdskraft at være på I Region Syddanmark har , i gruppen år en gymnasial uddannelse som højst fuldførte og ud af disse er knapt ikke i gang med videreuddannelse efter 3 år. Der er i høj grad brug for tydelig vejledning til denne gruppe, omkring hvilke muligheder de har. Kilde. Resume af 3 undersøgelser CEFU 2011, DEA 2012, EVA 2016 Behov for merit/tidsmæssig afkortning på uddannelsen Læringsformer tilpasset elevernes større modenhed helhedsorienteret undervisning skaber behov for at lave specielle forløb for hele hold med andre forudsætninger end tidligere Regionens målsætning Flere elever på erhvervsuddannelserne

55 Sammensætning og fordeling af de 8 uddannelser EUC Syd Rybners Hansenberg EUC Lillbælt SDE Kold College Svendborg Erhvervsskole Automatiktekniker X X Smed X Elektriker X X Procesoperatør X VVS X Industritekniker X Tømrer X Gastronom/tjener X

56 Samarbejde med Gymnasierne Projektets målgruppe er elever som har valgt gymnasiet, men som efter studenterhuen ikke læser videre Analyse fra Dansk Industri i 2014 viser, at 38 procent af landets gymnasieelever falder fra undervejs, ikke bruger uddannelsen eller dobbeltuddanner sig ved eksempelvis at starte på en erhvervsuddannelse. Kilde. Dansk Industri, Politiken maj 2014 Målgruppen er meget attraktiv i erhvervslivet. De er mere modne og har en anden studieparathed grundet deres gymnasiale baggrund. Studenterne får merit for gennemførte eksaminer Skolerne udvikler et nyt undervisningskoncept på hver uddannelse Learning lab - som i højere grad afspejler den hverdag eleven får på arbejdsmarkedet Case-baserede/problemorienterede opgaver Digitale medier/ny læringsteknologi To undervisningsinstruktioner/forelæsninger/præsentationer på film pr. uge 100 pr. uddannelse Lærerrolle mere faciliterende/eleverne har lærertilgængelighed Undervisningsmaterialet er tilgængeligt for alle på en fælles platform

57 Projekt EUD student -Studievalg i Region Syddanmark er parat til samarbejde for at sikre bedre vejledning til målgruppen, men det er ikke en del af Studievalgs opgaver -Hvis vi skal sikre en bedre vejledning, så studenterne bliver informeret om muligheden, er det meget væsentligt, at vi med vores vejledere må komme på gymnasierne i 3g på en samling og præsentere uddannelserne -Vi vil meget gerne indgå i et tættere samarbejde i vejledningen for at sikre, at elever som er frafaldstruede eller falder fra i gymnasiet kan blive tilbudt en faglært uddannelse

58 Rammerne for en ny udviklingsstrategi Lovgivningsmæssige rammer Ny lov om erhvervsfremme Institutionslovene for hhv. gymnasial og erhvervsrettet uddannelse Politiske rammer Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 FN s 17 Verdensmål

59