Issueejerskab i et strategisk perspektiv

Transkript

1 En eksperimentel undersøgelse af effekterne af framing på Socialdemokraternes og Venstres ejerskab til økonomien Af Årskortnummer: Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet November 2010 Vejleder: Christoffer Green-Pedersen Antal ord:

2 INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 4 KAPITEL 2: TEORI OG HYPOTESER Teorien om issueejerskab Petrociks teori om issueejerskab Diskussion af centrale elementer i teorien Issueejerskab i et strategisk perspektiv Partier på udebane issue trespassing Påvirkning af issueejerskab via politisk kommunikation To framingstrategier: ansvarsstrategien og divergensstrategien Påvirkning af issueejerskab til beslægtede emner Mediatorer og moderatorer af framingeffekter på issueejerskab Hvordan medieres framingeffekten på issueejerskab? Hvilke faktorer modererer framingeffekten på issueejerskab? Specialets hypoteser KAPITEL 3: FORSKNINGSDESIGN, OPERATIONALISERING OG DATAINDSAMLING Eksperimentet som forskningsdesign Operationalisering af variable Den uafhængige variabel Den afhængige variabel Mediatorer Moderatorer Baggrundsvariable Konstruktion af spørgeskemaet Dataindsamling Udvælgelse af respondenter Praktisk gennemførelse af undersøgelsen KAPITEL 4: EMPIRISKE ANALYSER Kan et parti påvirke issueejerskab via framing? Kan et parti påvirke issueejerskab via en ansvarsstrategi? Kan et parti påvirke issueejerskab via en divergensstrategi?

3 4.1.3 Kan en effekt på ét emne smitte af på beslægtede emner? Hvad medierer effekten af partiernes framing på issueejerskab? Hvad modererer effekten af partiernes framing på issueejerskab? Betydningen af tilknytning til partiafsenderen Betydningen af politisk opmærksomhed Betydningen af konkurrence fra et modstanderparti Sammenfatning af de empiriske analyser KAPITEL 5: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Sammenfatning af specialets resultater Generalisering af analyseresultaterne Implikationer af specialets resultater APPENDIKS A: ISSUEEJERSKABER I DANMARK APPENDIKS B: DELTAGERGRUPPENS REPRÆSENTATIVITET APPENDIKS C: KONTROL AF RANDOMISERINGEN LITTERATUR ENGLISH ABSTRACT

4 KAPITEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING De politiske partier har hver deres områder, hvor de er på hjemmebane og på udebane. Traditionelt opfattes Socialdemokraterne eksempelvis som bedst til at sikre velfærden og til at bekæmpe arbejdsløsheden, mens de borgerlige partier opfattes som bedst til at håndtere økonomien og til at sikre lov og orden. At partierne hver især har bestemte emner eller issues 1, som de ejer i kraft af, at vælgerne opfatter dem som mest kompetent til at håndtere disse emner, er grundidéen i teorien om issueejerskab (Budge & Farlie, 1983; Petrocik, 1996). I både Danmark og andre lande har partiernes issueejerskaber vist sig at have en afgørende betydning for partivalget. I takt med at de ideologiske forskelle mellem partierne er blevet mindre, er regeringsalternativernes evne til at løse problemer som at bekæmpe arbejdsløsheden eller at sikre en god undervisning i folkeskolen desuden blevet stadigt vigtigere (Green & Hobolt, 2008). Et markant eksempel på betydningen af issueejerskab er folketingsvalget i 2001, hvor det var afgørende for valgets udfald, at de borgerlige partier fik fravristet Socialdemokraterne førerpositionen på centrale velfærdsområder som omsorgen for de ældre og sikringen af et velfungerende sundhedsvæsen (Goul Andersen, 2003: 163). Den aktuelle økonomiske krise i Danmark har betydet, at økonomien er kommet højt op på den politiske dagsorden. Partierne i rød og blå blok kæmper derfor i skrivende stund en intens kamp om ejerskabet til økonomien, og blandt iagttagere er der bred enighed om, at netop partiernes evne til at håndtere økonomien bliver det helt centrale tema frem mod næste folketingsvalg (Altinget, 2010). Umiddelbart vil en dagsorden præget af økonomiske spørgsmål være en fordel for de borgerlige partier i kraft af deres traditionelle issueejerskab til økonomien, men hvilke muligheder har oppositionspartierne for at erobre issueejerskabet til økonomi fra de borgerlige partier? Kan det socialdemokratisk ledede regeringsalternativ vende, hvad der normalt er en svaghed, til en styrke, eller kan denne svaghed i det mindste minimeres? Ifølge teorien om issueejerskab udgør partiernes forskellige issueejerskaber de kritiske konstanter mellem valg, idet de antages at være stabile over tid. Ifølge teorien drejer det sig derfor udelukkende om for partierne at forsøge at påvirke den politiske dagsorden til at handle om netop de emner, som de hver især har ejerskab til (Petrocik, 1996: 826). Partierne gør altså bedst i at koncentrere sig om egne emner og at undgå emner ejet af modstanderpartier. Men hvad gør et parti, hvis et modstanderejet emne er uundgåeligt, eller kan et parti ligefrem have en selvstændig interesse i at tale om emner ejet af et modstanderparti? På grund af teoriens antagelse om stabilitet i partiernes issueejerskaber har man i litteraturen om issueejerskab indtil for nylig ikke interesseret sig for forandringer i 1 Begreberne emne, issue og område anvendes synonymt i specialet. 4

5 issueejerskab, eller hvad der kan forklare eventuelle forandringer i issueejerskab snarere tværtimod. Issueejerskab optræder således næsten aldrig som den afhængige variabel, dvs. som det, der skal forklares. I de senere år har en række undersøgelser imidlertid vist, at partiernes issueejerskaber faktisk kan variere ganske betydeligt over tid, og at partierne i langt højere grad end hidtil antaget foretager issue trespassing, dvs. taler om emner, som er ejet af et modstanderparti. Kun ganske få studier, herunder ingen i en dansk sammenhæng, har dog undersøgt partiernes muligheder for at påvirke ejerskabet til politiske emner. Disse studier viser, at partierne faktisk kan påvirke issueejerskab via politisk kommunikation, enten via priming, hvor partiet fokuserer intenst på emnet i partiets politiske kommunikation (Aalberg & Jenssen, 2007; Walgrave & De Swert, 2007; Walgrave et al., 2009), eller via framing, hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som er til partiets egen fordel (Holian, 2004). I tråd med studiet af Holian bygger specialet på den opfattelse, at påvirkning af issueejerskab ikke kun skal ses som et simpelt resultat af, at partiet taler meget eller lidt om emnet i sin politiske kommunikation, men at det også har betydning, hvordan partiet taler om det pågældende emne, dvs. hvordan partiet framer det pågældende emne. Ved at undersøge partiernes muligheder for at påvirke issueejerskab via framing kan specialet ses som et bidrag til at afklare, om issueejerskab i stedet for at ses i et statisk perspektiv bør ses i et dynamisk og strategisk perspektiv, dvs. som noget der kan forandre sig, og som noget partierne selv kan påvirke. Ud over at kun et enkelt studie har undersøgt, om et parti kan påvirke issueejerskab via framing, er det om muligt endnu mere underbelyst i litteraturen, hvordan og under hvilke betingelser partier kan påvirke issueejerskab via framing: Still we know little or nothing about what conditions make it possible for issue ownership to change and what makes a political actor succeed or fail in claiming ownership. (Martinsson, 2009: 232). I specialet vil det blive forsøgt at udfylde dette hul i litteraturen om issueejerskab. Ud over at bidrage med ny viden om issueejerskab vil en besvarelse af disse spørgsmål i specialet kunne bidrage til framinglitteraturen ved at undersøge, hvilke mellemkommende variable eller mediatorer, der medierer framingeffekten, samt hvilke betingende variable eller moderatorer, der modererer effekten. På baggrund af ovenstående empiriske og teoretiske motivation lyder specialets problemstilling derfor: 1. Kan et parti påvirke issueejerskabet til et emne via framing? Hvis dette spørgsmål kan besvares bekræftende, bliver det relevant også at undersøge, hvordan et parti mere præcist kan påvirke issueejerskab via framing, samt hvilke faktorer, 5

6 der medierer og modererer framingeffekten på issueejerskab. Til specialets problemstilling er derfor tilføjet yderligere tre spørgsmål: 2. Hvilke framingstrategier kan et parti med fordel anvende til at påvirke issueejerskab? 3. Hvilke faktorer medierer effekten af framing på issueejerskab? 4. Hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer modererer effekten af framing på issueejerskab? Specialets problemstilling undersøges empirisk ved at analysere effekten af seks forskellige konstruerede avisartikler med budskaber fra Socialdemokraterne og/eller Venstre om håndteringen af økonomien som en del af et eksperimentelt forskningsdesign. Fordelen ved et eksperimentelt forskningsdesign er, at metoden giver en unik mulighed for at teste hypoteser om kausale sammenhænge. Et stort antal deltagere i eksperimentet (N=2.271) gør det desuden muligt at gennemføre detaljerede analyser af mediatorer og moderatorer. Det skal her bemærkes, at der i specialet ikke ses på relationen mellem partier og medier, men udelukkende ses på den direkte sammenhæng mellem budskaber fra partierne og vælgernes holdninger til issueejerskab. Samtidig ses der i specialet ikke på betydningen af partiernes faktiske håndtering af det pågældende emne, i dette tilfælde økonomien, men udelukkende på betydningen af, hvordan partierne kommunikerer om det pågældende emne. Det er dog vurderingen, at det i sidste ende er vælgernes perceptioner af virkeligheden, der er afgørende for holdningerne til issueejerskab. Den resterende del af specialet er struktureret på følgende måde: I kapitel 2 diskuteres teorier om, om og hvordan partier kan påvirke issueejerskab via framing, samt hvilke faktorer der kan tænkes at mediere og moderere en eventuel framingeffekt på issueejerskab. Kapitlet afsluttes med opstilling af en samlet teoretisk forklaringsmodel samt specialets hypoteser. I kapitel 3 diskuteres det, hvorfor et eksperimentelt forskningsdesign er særligt velegnet til at belyse specialets problemstilling, og derudover beskrives den konkrete operationalisering af de variable, som indgår i undersøgelsen, samt den praktiske gennemførelse af dataindsamlingen. I kapitel 4 testes de hypoteser, som blev opstillet i kapitel 2, med anvendelse af data fra det gennemførte eksperiment. Specialet afsluttes med en konklusion på den empiriske undersøgelse af specialets problemstilling samt en perspektivering af specialets resultater i kapitel 5. 6

7 KAPITEL 2: TEORI OG HYPOTESER I dette kapitel præsenteres de teorier, som udgør baggrunden for besvarelsen af specialets problemstilling om partiernes muligheder for at påvirke ejerskabet til politiske emner via framing. I afsnit 2.1 beskrives først teorien om issueejerskab, som er udviklet af Petrocik (1996; 2003), og er baseret på forarbejde af Budge & Farlie (1983). Som nævnt i det indledende kapitel bygger teorien på en antagelse om, at partiernes issueejerskaber er stabile over tid, og at partierne ikke selv har mulighed for at påvirke issueejerskab. I forlængelse heraf diskuteres en række centrale elementer i teorien, heriblandt antagelsen om stabilitet, som problematiseres ved hjælp af en række studier, som viser, at issueejerskab i stedet for at ses i et statisk perspektiv bør anskues i et dynamisk perspektiv. I afsnit 2.2 diskuteres det, hvorvidt issueejerskab også bør ses i et strategisk perspektiv, dvs. som noget partierne selv kan påvirke. Først beskrives en række nyere studier af issue trespassing, som viser, at partierne i langt højere grad end antaget taler om emner, som er ejet af modstanderpartier. Dernæst beskrives de meget få eksisterende studier af, hvilke muligheder partierne har for selv at påvirke issueejerskab via politisk kommunikation, herunder via framing. I forlængelse heraf diskuteres den mulige effekt af to konkrete framingstrategier, en ansvarsstrategi og en divergensstrategi, som et parti kan anvende til at påvirke issueejerskab. Endelig diskuteres det, hvorvidt en eventuel framingeffekt kan smitte af på ejerskabet til beslægtede emner. I afsnit 2.3 diskuteres det, hvilke faktorer, der kan tænkes at mediere effekten af de to framingstrategier på issueejerskab, samt hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer der kan tænkes at moderere en sådan framingeffekt. I afsnit 2.4 sammenfattes de væsentligste teoretiske pointer fra teoriafsnittet i form af en samlet teoretisk forklaringsmodel samt specialets hypoteser. 2.1 Teorien om issueejerskab Teorien om issueejerskab er som nævnt udviklet af Petrocik (1996; 2003) og baserer sig på forarbejde af Budge & Farlie (1983). Teorien kan placeres indenfor den bredere teoretiske litteratur om issue voting, som omfatter flere forskellige perspektiver, og er udviklet som alternativ til blandt andet traditionelle rumlige positionsmodeller som Downs nærhedsmodel (1957) og Rabinowitz og Macdonalds retningsmodel (1989). Ud over at være en teori om vælgeradfærd udgør teorien om issueejerskab også en teori om partikonkurrence, dvs. om hvordan partierne agerer strategisk over hinanden. I det følgende beskrives i afsnit teorien om issueejerskab, som den er blevet formuleret af Petrocik, suppleret med enkelte pointer fra Budge & Farlie. I forlængelse heraf diskuteres i afsnit en række centrale elementer i teorien, herunder antagelsen om stabilitet i partiernes issueejerskaber over tid. 7

8 2.1.1 Petrociks teori om issueejerskab Den grundlæggende idé i teorien om issueejerskab er som navnet antyder, at partier kan eje bestemte emner eller issues. Ifølge Petrocik har et parti ejerskab til bestemte emner i kraft af partiets historiske ry for at være mest kompetent og dedikeret til at håndtere bestemte typer af samfundsmæssige problemer, som optager vælgerne: Handling is the ability to resolve a problem of concern to voters. It is a reputation for policy and program interests, produced by a history of attention, initiative, and innovation toward these problems, which leads voters to believe that one of the parties (and its candidates) is more sincere and committed to doing something about them. (Petrocik, 1996: 826). Partiernes forskellige issueejerskaber bygger ifølge Petrocik på partiernes funktion som repræsentanter for bestemte sociale grupper, som partierne repræsenterer i kraft af de sociale skillelinjer, som findes i det enkelte land. Som beskrevet i det indledende kapitel antages partiernes issueejerskaber at være stabile over tid, hvorfor de ifølge Petrocik udgør de kritiske konstanter mellem valg. Det afgørende for udfaldet af valg bliver derfor ifølge Petrocik, hvilke emner som er højest på vælgernes dagsorden ved det enkelte valg: The critical difference among elections, therefore, is the problem concerns of the voters, not their policy attitudes. The critical constants are the issue handling reputations of the parties and the voter s bias toward the party advantaged by the issue agenda (Petrocik, 1996: 826) [specialets understregning]. Fordi partiernes issueejerskaber antages at være stabile over tid drejer det sig ifølge Petrocik udelukkende om for partierne at forsøge at påvirke den politiske dagsorden til at handle om netop de emner, som de hver især har ejerskab til, med det formål at påvirke de kriterier, som vælgerne stemmer ud fra, til partiets egen fordel (Petrocik, 1996: 826). Resultatet er ifølge Budge & Farlie, at partierne i deres politiske kommunikation koncentrere sig om selektivt at fremhæve de emner, som de hver især ejer, mens partierne omvendt vil undgå at tale om emner ejet af modstanderpartier, hvormed partierne taler forbi hinanden (Budge & Farlie, 1983: 24). I forhold til stabiliteten af issueejerskab åbner Petrocik dog for, at der under særlige omstændigheder kan ske ændringer i partiernes issueejerskaber, dels som resultat af socio-strukturelle omvæltninger i partiets vælgerbase, og dels kan et parti i en kort periode miste sit ejerskab i en situation, hvor partiet generelt er meget upopulært, og vælgerne som konsekvens heraf ikke betragter partiet som kompetent på nogen områder (Petrocik, 1996: 826, note 2; 2003: 602f). Derudover er der ifølge Petrocik enkelte emner, de såkaldte performance issues, som partierne ikke kan have permanent ejerskab til, men som kan variere fra valg til valg, da de afhænger af vælgernes skiftende vurderinger af den siddende regerings performance, dvs. regeringens præstationer eller resultater på kort sigt (Petrocik, 1996: 827f). Som det fremgår af det følgende afsnit, er det dog opfattelsen i specialet, at denne opdeling i to typer issueejerskaber ikke er hensigtsmæssig, hvorfor den ikke videreføres i specialet. 8

9 Til at afgøre, hvilke partier, der ejer hvilke emner, trækker Petrocik på surveydata, som måler issueejerskab ud fra et spørgsmål om, hvilket parti der efter vælgernes opfattelse er bedst til at håndtere en række forskellige emner (Petrocik, 1996: 831). Petrocik baserer dog ikke udelukkende sin kategorisering af ejerskaber på empiriske observationer, da det endelige kriterium for, hvornår et parti har ejerskab til et emne ifølge Petrocik er, om emnet er knyttet til sociale grupper, som er en del af partiets koalition (Petrocik, 1996: 847, appendiks 1). Ud af de 14 issues som Petrocik identificerer i en amerikansk kontekst, er blandt andet emnerne velfærd, etniske minoriteter og ligestilling ifølge Petrocik ejet af demokraterne, mens blandt andet lov og orden, forsvar og størrelsen af den offentlige sektor er ejet af republikanerne (Petrocik, 1996: 848, appendiks 1) Diskussion af centrale elementer i teorien I forlængelse af beskrivelsen af Petrociks teori om issueejerskab diskuteres i dette afsnit en række centrale elementer i teorien, herunder særligt antagelsen om stabilitet i partiernes issueejerskaber over tid. Som nævnt er det endelige kriterium for Petrociks kategorisering af, hvilke partier der ejer hvilke emner, om det enkelte emne er knyttet til sociale grupper, som er en del af partiets koalition. I specialet er det imidlertid vurderingen, at det ikke er frugtbart at definere partiernes ejerskaber a priori, da en sådan definition ikke nødvendigvis behøver at være i overensstemmelse med Petrociks egne målinger af vælgernes vurderinger af partiernes kompetence. Samtidig udelukker definitionen muligheden for, at der kan ske forandringer i partiernes issueejerskaber over tid. I specialet betragtes partiernes issueejerskaber samt stabiliteten af disse ejerskaber derfor alene som et empirisk spørgsmål. I stedet for at anskue issueejerskab som en dikotomi mellem ejerskab og ikke-ejerskab forekommer det desuden mere hensigtsmæssigt at betragte issueejerskabet som et kontinuum af stærke og svage ejerskaber. I forhold til antagelsen om stabilitet i partiernes issueejerskaber viser en række nyere undersøgelser af issueejerskaber i Norge, Sverige og USA, at issueejerskab faktisk varierer ganske over tid og af til endda i et betydeligt omfang (Karlsen & Aardal, 2007: 124; Karlsen, 2004: 621; Holmberg & Oscarsson, 2008: 233; Sides, 2006: 412). De samme undersøgelser viser desuden, at der ikke synes at være nogen systematisk forskel i stabiliteten af ejede emner og performance issues (se også Martinsson, 2009: 134f). I de danske valgundersøgelser er issueejerskab modsat andre lande målt for regeringsalternativer frem for enkeltpartier i form af hhv. en socialdemokratisk ledet regering og en borgerlig regering, hvor et regeringsalternativ har issueejerskab til et emne, når den største andel af vælgerne vurderer dette regeringsalternativ som bedst til at håndtere dette emne. Ikke desto mindre forekommer der alligevel en betydelig variation i styrken af partiernes issueejerskaber over tid samt lejlighedsvise skift i ejerskab mellem regeringsalternativerne, jf. appendiks A, som viser udvalgte issueejerskaber i Danmark i perioden Som nævnt i det indledende kapitel var 9

10 et markant eksempel på skift i issueejerskab de borgerlige partiers erobring af ejerskabet til sundhed og ældre i Disse tal understreger, at issueejerskab i et stedet for at ses i et statisk perspektiv som hos Petrocik, bør anskues i et dynamisk perspektiv. Af relevans for specialets case, håndteringen af økonomien, fremgår det, at økonomiemnet i hele perioden var ejet af de borgerlige partier, men at styrken af de borgerlige partiers ejerskab har svinget ganske betydeligt i perioden. Den seneste måling fra februar 2010 viser, at økonomiemnet kun var svagt ejet af de borgerlige partier. På tidspunktet for specialets empiriske undersøgelse (maj 2010) stod de to regeringsalternativer formentlig endnu mere lige, da det socialdemokratiske regeringsalternativ oplevede en pæn fremgang i meningsmålingerne i denne periode, hvor økonomiemnet var højt placeret på den politiske dagsorden (jf. appendiks B). Det fremgår i øvrigt af appendiks A, at de borgerlige partier typisk opfattes som bedst til at sikre lov og orden samt til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik, mens det socialdemokratiske regeringsalternativ typisk opfattes som bedst til at bekæmpe arbejdsløsheden, sikre miljøet og til at håndtere velfærdsspørgsmål såsom sikring af et velfungerende sundhedsvæsen og sikring af tilfredsstillende forhold for de ældre. Ikke overraskende viser undersøgelser af sammenhængen mellem vurderinger af issueejerskab og partivalg en meget stærk sammenhæng. Det er dog vigtigt at bemærke, at vælgerne ikke altid vurderer deres egen blok som issueejer i alle spørgsmål, men at de fleste vælgere opfatter det andet regeringsalternativ som bedst på nogle områder (Goul Andersen, 2003: 163). 2.2 Issueejerskab i et strategisk perspektiv I det foregående afsnit blev teorien om issueejerskab beskrevet, og en række centrale elementer i teorien diskuteret. Særligt relevant for specialets problemstilling viste diskussionen, at issueejerskab i stedet for at ses i et statisk perspektiv bør ses i et dynamisk perspektiv, dvs. som noget der kan forandre sig over tid. I dette afsnit argumenteres for, at issueejerskab desuden bør ses i et strategisk perspektiv, dvs. som noget partierne selv kan påvirke. Som det blev beskrevet i det foregående afsnit, peger forfatterne til teorien om issueejerskab på to forskellige forklaringer på, hvor issueejerskab kommer fra, dels en forklaring baseret på partiernes funktion som repræsentanter for sociale grupper, og dels en forklaring baseret på regeringens performance. Forklaringerne har det tilfælles, at de fokuserer på issueejerskab som et produkt af eksogene faktorer for partikonkurrencen. Forfatterne levner derimod ikke plads til, at partierne selv kan spille en aktiv strategisk rolle i forhold til at påvirke issueejerskab. I stedet for udelukkende at se partierne som passive ofre for udviklingen og ændringer i issueejerskab som noget, der sker af sig selv som et resultat af ydre omstændigheder, er det en central påstand i specialet, at faktorer endogene for partikonkurrencen også har en betydning for variationer og skift i issueejerskab. 10

11 I det følgende beskrives i afsnit en række nyere studier af issue trespassing, som viser, at partierne, modsat den centrale påstand i teorien om issueejerskab, anvender en betydelig andel af deres tid på at tale om emner, som er ejet af et modstanderparti. Derefter beskrives i afsnit de få eksisterende studier, som har undersøgt, om partierne selv kan påvirke issueejerskab via politisk kommunikation, herunder via framing. I forlængelse heraf diskuteres det i afsnit 2.2.3, hvilke konkrete framingstrategier, der med fordel vil kunne anvendes af et parti til at påvirke issueejerskab. Endelig diskuteres det i afsnit 2.2.4, i hvilket omfang en effekt på issueejerskab på ét område kan smitte af på issueejerskaber på andre, beslægtede områder Partier på udebane issue trespassing Den centrale påstand i teorien om issueejerskab er som nævnt, at partierne i deres politiske kommunikation vil koncentrere sig om at fremhæve de emner, som de hver især ejer. Petrocik nævner ganske vist muligheden for, at partierne kan blive tvunget til at tale om modstanderejede emner, men det fremgår klart af teorien, at dette betragtes om en undtagelse fra reglen (Petrocik, 1996: 829). Inden for de senere år er der imidlertid gennemført en række studier, som viser at partierne i langt højere grad end antaget i teorien foretager issue trespassing, dvs. bevæger sig ind på modstanderpartiers hjemmebane. Således finder Damore (2004) i en undersøgelse af issue trespassing i amerikanske præsidentvalgkampagner i perioden , at en betydelig del af de to partiers kampagnebudskaber drejer sig om emner, som er ejet af det modsatte parti. I en lignende undersøgelse af præsidentvalg i perioden finder Sigelman og Buell (2004) ligeledes en betydelig grad af issue konvergens i de to partiers kampagnefokus, og Sides (2006) bekræfter den høje grad af issue trespassing i forbindelse med valg til kongressen i perioden I en dansk sammenhæng finder Green-Pedersen og Mortensen (2008) ud fra samme opgørelsesmetode som Sigelman og Buell en betydelig, men dog lidt mindre grad af issue konvergens i de danske partiers valgprogrammer, mens Green-Pedersen (2010) finder en væsentlig grad af issue trespassing i partiernes spørgsmål til ministeren. Derudover har to nyere specialer dokumenteret forekomsten af issue trespassing på hhv. flygtninge- /indvandrerområdet (Ventzel, 2008) og på klimaområdet (Tandrup, 2009). Den teoretiske forklaring på, hvorfor partierne taler om emner, som er ejet af modstanderpartier, skal ifølge Green-Pedersen og Mortensen findes i, at partiernes adfærd ikke kun er drevet af partiernes strategiske interesse i at fremhæve de emner, som de ejer, men at partiernes adfærd også er drevet af eksistensen af en partipolitisk dagsorden, som partierne på den ene side konkurrerer om at forme, men som på den anden side også former, hvilke emner partierne har incitament til at fokusere på. Da ét parti alene ikke kan kontrollere den partipolitiske dagsorden, kan partierne således blive tvunget til at tale om andre emner, end de emner som de selv ejer. 11

12 Ifølge Green-Pedersen og Mortensen vil det således både være en besværlig og en risikabel strategi at ignorere emner, som er højt placeret på den partipolitiske dagsorden. En besværlig strategi fordi partierne blandt andet af medierne forventes at have en politik på de områder, som er saliente hos vælgerne, og en risikabel strategi fordi partierne ved at ignorere et emne fraskriver sig muligheden for at påvirke framingen af emnet (Green- Pedersen & Mortensen, 2008: 4ff; Green-Pedersen, 2010: 260ff). Ud over at være tvunget til at tale om modstanderejede emner, undersøges det i specialet, om et parti kan have en selvstændig interesse i at tale om et modstanderejet emne med det formål at påvirke ejerskabet til emnet Påvirkning af issueejerskab via politisk kommunikation I dette afsnit beskrives de få eksisterende studier, som har undersøgt, hvilke muligheder partierne har for selv at påvirke issueejerskab via politisk kommunikation. Det drejer sig på den ene side om studierne af Aalberg & Jenssen (2004; 2007), Walgrave & De Swert (2007) og Walgrave et al. (2009), som argumenterer for, at et parti kan påvirke ejerskabet til et emne via priming, dvs. ved at partiet kommunikerer hyppigt og intenst om det pågældende emne i sin politiske kommunikation. På den anden side drejer det sig om studiet af Holian (2004), som argumenterer for, at påvirkning af issueejerskab også skal ses som et resultat af framing, dvs. at det ikke kun har betydning, at partiet taler om emnet, men at det også er afgørende, hvordan partiet taler om emnet 2. Dette speciale bygger som nævnt på denne opfattelse af, at påvirkning af issueejerskab skal forklares som et resultat af framing. I den følgende gennemgang af de studier, som forklarer issueejerskab som et resultat af priming, fokuseres primært på de to eksperimentelle studier udført af Aalberg & Jenssen (2007) og Walgrave et al. (2009), da de er mest relevante for specialets problemstilling Påvirkning af issueejerskab via priming Det første eksperimentelle studie af partiernes muligheder for at påvirke issueejerskab via politisk kommunikation blev gennemført af Aalberg & Jenssen (2004; 2007) i forbindelse med den norske valgkamp i I undersøgelsen lod Aalberg & Jenssen to forskellige grupper af førstegangsvælgere eksponere for to live-transmitterede paneldebatter i TV om hhv. uddannelsespolitik og økonomisk politik, hver med deltagelse af et udvalg af partilederne for de norske partier. Ved at sammenligne deltagernes vurderinger af issueejerskab før og efter debatten i TV fandt Aalberg & Jenssens en signifikant effekt af de to paneldebatter på respondenternes holdninger til issueejerskab til de to omhandlede emner. Hele 47 % af deltagerne skiftede således opfattelse af, hvilket parti der havde den bedste politik på de to områder, dog sammenlignet med 27 % i kontrolgruppen 4. Det skal 2 Holian anvender ikke selv begrebet framing, men begrebet indgår implicit i hans argumentation, jf. afsnit nedenfor. 3 De to studier kan reelt betragtes som såkaldte kvasi-eksperimentelle studier, hvilket uddybes i afsnit Aalberg og Jenssen forklarer den høje andel skift i kontrolgruppen med, at mange førstegangsvælgere ikke besidder genuine og stabile holdninger (Aalberg & Jenssen, 2007: 125). 12

13 i den forbindelse bemærkes, at en del af de mange skift formentlig kan forklares med, dels at holdningerne hos førstegangsvælgere er mindre udkrystalliserede og derfor mere påvirkelige (Aalberg & Jenssen, 2007: 124), og dels at de fleste skift i holdningerne til issueejerskab skete mellem politiske naboer og således kun i mindre grad på tværs af de politiske blokke (Aalberg & Jenssen, 2007: 130). I modsætning til Aalberg & Jenssen, anvender Walgrave & De Swert (2007) en kombination af indholdsanalyser af omfanget af de belgiske partiers fokus på en række forskellige emner i partiprogrammer og ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter i parlamentet i perioden og målinger af partiernes issueejerskaber i perioden Walgrave & De Swert finder i den forbindelse en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvilke emner partierne lægger vægt på, og de emner, som vælgerne i den efterfølgende periode vurderer dem som mest kompetente til at håndtere. Den anden eksperimentelle undersøgelse udført af Walgrave et al. (2009) bygger til sammenligning med den norske undersøgelse (N=299) på en betydeligt større stikprøve (N=4.920). Undersøgelsen blev udført som et webbaseret surveyeksperiment i løbet af den belgiske valgkamp i 2007, hvori et udsnit af et ikke-repræsentativt panel af belgiske vælgere blev udsat for et konstrueret TV-nyhedsindslag, hvor partilederne for de fem største belgiske partier fik lejlighed til at fremlægge deres politik på 6 forskellige issues (Walgrave et al., 2009: 158ff). I undersøgelsen finder Walgrave et al. en signifikant, men relativt svag, effekt af partiledernes budskaber på partiernes issueejerskaber på op til 0,42 på en skala fra -10 til +10. Den største effekt blev registreret for såkaldt ikke-ejede emner, emner som ikke var genstand for partipolitisk konflikt, og som var permanent lavt på vælgernes dagsorden 5, mens den næststørste effekt blev observeret for emner ejet af et modstanderparti. Derimod fandt Walgrave et al. ingen signifikant effekt på emner ejet af partiet selv, hvilket ifølge forfatterne ganske enkelt skyldes, at partierne på disse emner kommer fra et godt udgangspunkt og derfor havde svært ved at forbedre deres position yderligere 6 (Walgrave et al. 2009: 163ff). Resultaterne for ikke-ejede emner tyder på, at ejerskabet til højsaliente emner alt andet lige vil være sværere at påvirke via politisk kommunikation end ejerskabet til lavsaliente emner, hvilket kan ses som en indikation af, at specialets case, issueejerskabet til økonomien, udgør en least-likely case pga. emnets meget høje placering på den politiske dagsorden på undersøgelsestidspunktet. Betydningen af emnets saliens for størrelsen af en eventuel framingeffekt på issueejerskab diskuteres nærmere i afsnit Som det fremgår af afsnit svarer denne opfattelse af ikke-ejede emner ikke til specialets definition, idet et ikke-ejet emne i specialet defineres som et emne, hvor to partier eller regeringsalternativer vurderes som mest kompetent af en lige stor andel af vælgerne. Et ikke-ejet emne i specialets forstand kan således udmærket være et højsalient emne. 6 Resultaterne tyder dog på, at partiernes kommunikation om egne ejede emner har været med til at forhindre en mindre nedgang i styrken af ejerskabet, som partierne ellers ville have oplevet (Walgrave et al., 2009: 164). 13

14 Resultaterne af undersøgelsen tyder desuden på, at det vil kræve en vedholdende indsats over en længere tidsperiode for, at et parti at erobre ejerskabet til et emne fra et modstanderparti. Således viser Walgrave et al., at størstedelen af deltagerne i eksperimentet, på nær i situationen, hvor et parti forsøger at erobre et ikke-ejet emne, vender tilbage til deres oprindelige vurderinger af partiernes issueejerskaber efter 2 måneder (2009: 165; 170f). Endelig viser undersøgelsen af Walgrave et al., at tilstedeværelsen af et konkurrerende budskab fra et modstanderparti havde en betydelig modererende effekt i forhold til en situation, hvor deltagerne kun modtog et budskab fra én partileder. Således viser Walgrave et al., at effekten af én partileders budskab om et modstanderejet emne blev helt neutraliseret, når partilederen fra det parti, som var ejer af det pågældende emne, fik lejlighed til at forsvare sit ejerskab (Walgrave et al., 2009: 163ff). Betydningen af konkurrerende budskaber fra et modstanderparti diskuteres ligeledes nærmere i afsnit I undersøgelserne af både Aalberg & Jenssen, Walgrave & De Swert og Walgrave et al. forklares effekten af partiernes politiske kommunikation på issueejerskab som et resultat af priming (Aalberg & Jenssen, 2007: 117ff; Walgrave et al., 2009: 154ff). Teorien om priming går ud på, at mediebudskaber og budskaber fra partierne om bestemte emner påvirker den kognitive tilgængelighed af disse emner i vælgernes bevidsthed, hvilket fører til, at vælgerne lægger større vægt på disse emner i deres bedømmelse af politiske partier og kandidater (Iyengar & Kinder, 1987: 63). I stedet for som i normale primingstudier, som fokuserer på påvirkningen af de kriterier, som vælgerne stemmer ud fra, anvender de tre studier priming som forklaring på, hvordan politisk kommunikation om et emne kan styrke koblingen mellem parti og emne i vælgernes bevidsthed. De tre studier taler argumenterer således for, at vælgerne gennem politisk kommunikation fra et parti kan påvirkes til at associere partiet stærkere med emnet, således at partiet fremstår som mere dedikeret til eller optaget af at håndtere det pågældende emne og dermed også mere kompetent (Aalberg & Jenssen, 2007: 119; Walgrave et al., 2009: 156). Ifølge Aalberg & Jenssen, Walgrave & De Swert og Walgrave et al. er det afgørende for et parti dermed, at partiet kommunikerer hyppigt og intenst om de emner, som partiet ønsker at påvirke ejerskabet til (Aalberg & Jenssen, 2007: 118; Walgrave et al., 2009: 156f). Ifølge denne argumentation kan et parti således påvirke issueejerskab simply by talking about issues in the media (Walgrave et al., 2009: 154) Påvirkning af issueejerskab via framing I modsætning til blot at se påvirkning af issueejerskab som et simpelt resultat af, at partierne taler meget eller lidt om et emne, argumenterer Holian for, at det afgørende er, hvordan et emne fremstilles (Holian, 2004: 100). Gennem en kombination af indholdsanalyser af daværende præsident Bill Clintons politiske udtalelser og surveydata for vælgernes vurderinger af issueejerskab, viser Holian således, at Clinton lykkedes med i 1992 at udligne og i 1996 at erobre Det Republikanske Partis traditionelle issueejerskab 14

15 til bekæmpelse af kriminalitet ved at ændre debatten om emnet fra et fokus på straf til et fokus på forebyggelse 7. Ifølge Holian lykkedes det Clinton at erobre ejerskabet via en såkaldt yes, but -strategi bestående af to trin. Første trin i Clintons strategi var at ændre sit partis holdning fra at være modstander til at være tilhænger af dødsstraf. Ved at fremhæve sin enighed ( yes ) med republikanerne på dette aspekt af kriminalitetsspørgsmålet opnåede Clinton ifølge Holian troværdigheden til at gå ind i debatten om kriminalitet. Andet trin i Clintons strategi var dernæst at anvende denne troværdighed til at lægge vægt på det traditionelt demokratiske aspekt af kriminalitetsspørgsmålet om forebyggelse af kriminalitet ( but ), hvorved det lykkedes Clinton at ændre debatten om emnet fra et traditionelt republikansk fokus på straf til et fokus på forebyggelse (Holian, 2004: 101). Selvom Holian ikke selv anvender begrebet, ligger det implicit i hans argumentation, at påvirkning af issueejerskab skal forklares som et resultat af framing. Mens priming vedrører, om et emne fremhæves eller diskuteres frem for andre emner, vedrører framing således, hvordan et emne fremstilles. Det er som nævnt opfattelsen i specialet, at påvirkning af issueejerskab skal forklares som et resultat af framing. Det er således vurderingen, at det at vælgerne associerer et bestemt parti med et bestemt emne ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at vælgerne også opfatter partiet som kompetent til at håndtere dette emne. Ifølge Nelson, Clawson & Oxley (1997: 567) kan framing forstås som en proces, hvor en kommunikator definerer og konstruerer et emne ved at tilbyde en forståelsesramme, der giver mening til emnet ved at sammenkæde en række forhold eller begivenheder. Framet tilbyder modtageren en bestemt udlægning eller fortolkning af, hvad emnet handler om, som ofte både definerer problemet og angiver en løsning (Gamson & Modigliani, 1987: 143). Framing indebærer således, at bestemte aspekter af et emne fremhæves frem for andre (Druckman & Nelson, 2003: 730; Entman, 1993: 52). Framing bygger i den forbindelse på den grundlæggende opfattelse, at de fleste politiske emner er komplekse og mangetydige og derfor også åbne for fortolkning (Chong & Druckman, 2007a: 104). Ud over at framing er en grundlæggende rutine for journalister og dermed finder sted som en del af mediernes almindelige nyhedsformidling (Meilby, 1996: 110), kan framing også anvendes som strategisk handling, hvor en politisk aktør fortolker et emne på en måde, som fremhæver de aspekter af emnet, som er i aktørens egeninteresse (Entman, 1993: 52). Framing kan dermed også tænkes at være en måde, hvorpå partierne kan påvirke issueejerskab. En framingeffekt opstår konkret ved, at eliternes sproglige konstruktioner ( frames in communication ) indvirker på vælgernes holdninger ved at påvirke de kognitive strukturer i vælgernes bevidsthed ( frames in thought ) (Chong & Druckman, 2007a: 105f). 7 Det skal her bemærkes, at Holian måler issueejerskab ud fra et spørgsmål om, hvilken præsidentkandidat der er bedst til at håndtere emnet, frem for hvilket parti der er bedst, hvilket muligvis kan føre til større udsving i issueejerskab (Holian, 2004: 107). 15

16 2.2.3 To framingstrategier: ansvarsstrategien og divergensstrategien I forlængelse af argumentationen for, at et parti kan påvirke issueejerskab via framing, formuleres i dette afsnit to konkrete framingstrategier, som kan tænkes at have en effekt på issueejerskab, dels en ansvarsstrategi, som bygger på litteraturen om economic voting og teorier om blame avoidance, og dels en divergensstrategi, som bygger på et forslag formuleret af Petrocik selv om, hvordan et parti kan tale om modstanderejede emner på en troværdig måde, samt andet trin i Holians yes, but strategi. Begge framingstrategier bygger på den grundlæggende antagelse, at partierne kæmper om issueejerskab netop ved at frame emnet på en måde, som er fordelagtig for partierne hver især Ansvarsstrategien I litteraturen om økonomisk vælgeradfærd eller economic voting er det en udbredt opfattelse, at omfanget af, hvorvidt regeringer belønnes eller straffes af vælgerne for hhv. gode eller dårlige økonomiske resultater afhænger af, i hvilken grad vælgerne holder regeringen ansvarlig for denne udvikling (Borre, 2001: 122, Martinsson, 2009: 8f). I litteraturen skelnes i den forbindelse mellem simple og medierede holdninger, hvor de simple vedrører vælgernes vurderinger af selve den økonomiske udvikling, mens de medierede holdninger vedrører vælgernes vurderinger af regeringens ansvar for denne udvikling (Goul Andersen, 2010: 21). Selvom diskussionen af betydningen af regeringens ansvar er langt mest udbredt inden for litteraturen om økonomisk vælgeradfærd, er det vigtigt at understrege, at vælgernes opfattelse af regeringens ansvar kan have betydning på alle politikområder (Borre, 2001: 122). Som forklaring på variationer i vælgernes medierede holdninger har economic voting litteraturen primært fokuseret på institutionelle faktorer og på graden af afhængighed af internationale konjunkturer, mens litteraturen derimod typisk har set bort fra betydningen af mediernes dækning og den politisk kommunikation fra de politiske partier (Goul Andersen, 2010: 21). Betydningen af partiernes politiske kommunikation for vælgernes opfattelse af regeringens ansvar har derimod været behandlet indgående i litteraturen om blame avoidance. Ifølge denne teori er det især afgørende for regeringspartier at undgå at få ansvaret for dårlige sager, mens det er mindre vigtigt for regeringspartier at opnå æren for gode sager. Ifølge teorien vil regeringspartier som konsekvens heraf anvende betydeligt flere ressourcer på at forsøge at undgå at få skylden for problemer ( blame avoidance ) frem for på at få æren for succeser på et område ( credit claiming ), mens oppositionspartier naturligvis vil gøre det modsatte (Weaver, 1986). Forklaringen på dette er ifølge teorien, at både medier (Soroka, 2006) og vælgere (Lau, 1985; Quattrone & Tversky, 1988) har en indbygget negativitets-bias i forhold til at lægge langt større vægt på negative informationer frem for positive informationer i vurderingen af de politiske partier. I litteraturen om blame avoidance er der beskrevet en række overordnede blame avoidance strategier, som oppositions- og regeringspartier kan anvende til hhv. at tildele 16

17 og fritage regeringen for ansvar. Af særlig interesse for specialets problemstilling er her en presentational strategy, som netop bygger på teorier om framing (Hood, 2002: 16f; McGraw, 1990). Ifølge denne strategi vil det være fordelagtigt for partier i regering at forsøge at benægte problemet og/eller forsøge at benægte ansvaret, enten helt eller delvist, mens det omvendt vil være fordelagtigt for partier i opposition at gøre det modsatte. Ifølge Hood kan en benægtelse af et problem på et område fx gøres ved at sammenligne med situationen i andre lande eller under tidligere regeringer, mens en benægtelse af ansvaret for et problem kan gøres ved at udpege andre skyldige inden for eller uden for landets grænser (Hood et al., 2009: 696ff; Goul Andersen, 2010: 18f; McGraw, 1990: 120f). Selvom både litteraturen om economic voting og blame avoidance anvender vælgernes opfattelse af regeringens ansvar som forklaring på variationer i regeringspartiers vælgertilslutning, er det forventningen i specialet, at vælgernes opfattelse af regeringens ansvar for problemer på et område lige såvel kan anvendes som forklaring på variationer i partiernes issueejerskab til det pågældende område. I undersøgelsen af Aalberg & Jenssen (2007), som blev beskrevet i afsnit 2.2.1, finder forfatterne en effekt af de to undersøgte paneldebatter på deltagernes opfattelse af regeringens ansvar for udviklingen på de to omhandlede politikområder. Effekten i forsøgsgruppen var dog ikke signifikant forskellig fra effekten i kontrolgruppen, hvilket af Aalberg & Jenssen imidlertid kan forklares med, at regeringen allerede før de to debatter i høj grad blev vurderet som ansvarlig på de to områder, og at regeringspartierne i paneldebatten i sagens natur havde mulighed for at fraskrive sig ansvaret (Aalberg & Jenssen, 2007: 125ff). I modsætning til Aalberg & Jenssen, som behandler regeringsansvar som en afhængig variabel på linje med issueejerskab, behandles regeringens ansvar i specialet som en uafhængig variabel. Det er således forventningen, at partierne ved at anvende en ansvarsstrategi, hvor et oppositionsparti og et regeringsparti hhv. tildeler eller fritager regeringen for ansvar for problemer på et område, kan påvirke ejerskabet til dette emne. Det vil i den forbindelse være mest nærliggende at forestille sig, at en eventuel framingeffekt af ansvarsstrategien primært vil påvirke vælgernes vurderinger af regeringspartiets issueejerskab, enten i en positiv eller i en negativ retning, mens vurderingen af oppositionspartiets issueejerskab formentlig kun vil påvirkes i mindre grad Divergensstrategien Den anden konkrete framingstrategi, som beskrives i specialet, bygger som nævnt på et forslag formuleret af Petrocik til, hvordan et parti på en troværdig måde kan tale om emner, som er ejet af et modstanderparti. Således foreslår Petrocik, at et parti, hvis det er tvunget til at tale om et modstanderejet emne, med fordel kan tale om emnet på en måde, hvor partiet fremhæver de aspekter eller underemner af emnet, som partiet af vælgerne 17

18 opfattes som kompetent til at håndtere i kraft af partiets issueejerskaber på andre områder 8 : When an opponent s issues are unavoidable, they can be interpreted in a way to highlight some feature of the issue on which they are likely to be regarded as more competent (Petrocik, 1996: 828f). Strategien indebærer, at partierne, selvom de taler om de samme emner, og altså dermed agerer direkte i modstrid med forventningen i Petrociks teori om issueejerskab, alligevel taler forbi hinanden i forhold til, hvilke aspekter af emnet, de taler om. Strategien er derfor faktisk i fin overensstemmelse med selve logikken i teorien om issueejerskab. Fordi strategien netop drejer sig om, at partierne divergerer fra hinanden i deres fokus på forskellige aspekter at et emne, betegnes denne strategi derfor i specialet som en divergensstrategi. I tråd med idéen bag divergensstrategien viser Slothuus (2010: 352ff), at et parti faktisk kan eje bestemte frames eller argumenter baseret på det forhold, at de er relateret til partiets issueejerskaber på andre områder. I specialet oversættes dette til, at partierne ved at anvende en divergensstrategi fremhæver de aspekter af emnet, som de hver især ejer. Ved at fremhæve de aspekter af emnet, som partiet ejer, er det forventningen i specialet, at partiet kan påvirke vælgernes opfattelse af, hvad emnet i det hele taget drejer sig om, og dermed hvilke aspekter vælgerne bedømmer partiernes issueejerskab ud fra. Ifølge divergensstrategien vil det eksempelvis være fordelagtigt for Socialdemokraterne at tale om flygtninge-/indvandrerområdet ved at fokusere på emnet som et spørgsmål om velfærd og beskæftigelse, som er nogle af de aspekter af emnet, som partiet har ejerskab til (Ventzel, 2008), eller for de borgerlige partier at tale om klima og miljø som et spørgsmål om sikkerhedspolitik og økonomisk politik (Tandrup, 2009). Ifølge Petrocik vil en divergensstrategi være fordelagtig af to årsager. Dels fordi partiet vil fremstå troværdig i vælgernes øjne i kraft af partiets fokus på de aspekter, hvor partiet nyder en vælgermæssig fordel, og dels fordi partiet undgår uro i partiets eget bagland (Petrocik, 1996: 829). Selvom strategien er tænkt som en måde, hvorpå partier kan tale om emner, som er ejet af et modstanderparti, er det opfattelsen i specialet, at divergensstrategien med fordel kan anvendes af både ikke-ejere og ejere af et emne, da et parti i begge situationer vil have en interesse i at forsøge at få emnet til at dreje sig om de aspekter af emnet, hvor partiet er på hjemmebane. Divergensstrategien som en måde at påvirke issueejerskab bekræftes empirisk af Holian (2004). Som beskrevet var andet trin i Clintons retoriske strategi for at erobre ejerskabet 8 Det er her væsentligt at pointere, at Petrocik ikke selv nævner muligheden for, at partierne kan anvende, hvad specialet kalder en divergensstrategi med det formål at påvirke ejerskabet til et issue, men blot nævner strategien som en troværdig måde, hvorpå et parti kan tale om et emne, som er ejet af et modstanderparti (Petrocik, 1996: 829). 18

19 til kriminalitetsemnet således netop at fremhæve de demokratiske aspekter af emnet relateret til forebyggelse af kriminalitet frem for straf 9 (Holian, 2004: 101). I specialets empiriske undersøgelse sammenlignes effekten af divergensstrategien med den modsatte framingstrategi, som i specialet benævnes en konvergensstrategi, hvor partiet i stedet fremhæver de aspekter af emnet, som er ejet af et modstanderparti. Af de samme årsager, som divergensstrategien forventes at være en troværdig strategi til at påvirke issueejerskab, forventes konvergensstrategien i specialet at være en utroværdig strategi til at påvirke issueejerskab. Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at hverken divergens- eller konvergensstrategien indeholder ændringer i partiets policyposition, men alene vedrører framingen af partiets politiske budskaber. En mere radikal strategi end konvergensstrategien, hvor partiet eksempelvis lægger sig fladt ned og kopierer issueejerens policyposition (Meguid, 2005), undersøges således ikke i specialet Påvirkning af issueejerskab til beslægtede emner I det foregående afsnit blev der beskrevet to framingstrategier, som et parti kan anvende til at påvirke issueejerskabet til et emne. Ud over at påvirke et partis ejerskab til netop det emne, som partiet retter sin kommunikation imod, kan det desuden tænkes, at de to framingstrategier samtidig i et vist omfang kan smitte af på partiets issueejerskaber til andre emner. I en undersøgelse af de svenske partiers issueejerskaber finder Martinsson således en høj grad af samvariation mellem styrken af de enkelte partiers ejerskab til en række forskellige emner og kun en mindre grad af selvstændig variation for hvert enkelt ejerskab (Martinsson, 2009: 135f; 146). Desuden finder han, at samvariationen var stærkest mellem issueejerskaber til beslægtede områder, dog med visse forskelle mellem partierne, hvor styrken af de svenske Socialdemokraters ejerskab til arbejdsløshedsbekæmpelse var stærkest relateret til variationer i partiets ejerskab til forskellige velfærdsemner, mens Moderaternas issueejerskab til arbejdsløshedsbekæmpelse omvendt var stærkest relateret til variationer i partiets ejerskab til økonomi og skat (Martinsson, 2009: 136f). En forklaring på den høje samvariation mellem styrken af et partis issueejerskaber til forskellige emner kunne ifølge Martinsson være, at en stigende troværdighed på ét område kan øge partiets generelle troværdighed, hvilket kan smitte af på partiets troværdighed på andre områder. Inden for framinglitteraturen viser tidligere forskningsresultater dog, at framingeffekter kun i ringe omfang spredes til beslægtede holdninger (Druckman & Nelson, 2003: 741). Under alle omstændigheder vil en eventuel 9 Da det første trin i yes, but strategien indebærer et skift i partiets policyposition, falder dette trin uden for rammerne af specialet af både teoretiske og metodiske grunde. Teoretisk pga. specialets fokus på framing, som pr. definition ikke indebærer positionsskift (jf. afsnit 2.2.2), og metodisk pga. specialets eksperimentelle design, som ikke muliggør en test af positionsskift over tid. 19

20 effekt på ejerskabet til beslægtede områder ikke forventes at være lige så stærk som en eventuel framingeffekt på issueejerskabet til det emne, som partierne kommunikerer om. 2.3 Mediatorer og moderatorer af framingeffekter på issueejerskab I forlængelse af diskussionen af, om partier kan påvirke issueejerskab via framing, samt hvilke konkrete framingstrategier partierne kan anvende til dette formål, diskuteres det i dette afsnit, hvordan de to framingstrategier kan tænkes at have en effekt på issueejerskab, dvs. hvilke faktorer, der medierer en eventuel framingeffekt (afsnit 2.3.1), samt under hvilke betingelser framing kan have en effekt på issueejerskab, dvs. hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer, der modererer en eventuel framingeffekt (afsnit 2.3.2) Hvordan medieres framingeffekten på issueejerskab? For at kunne undersøge, hvordan framing kan ændre vælgernes holdninger til issueejerskab, er det nødvendigt først at se på, hvordan en holdning kan defineres, samt på, hvordan individer i det hele taget danner politiske holdninger. I den forbindelse udgør Zallers generelle teori om, hvordan individer danner politiske holdninger, og hvordan framing kan påvirke disse holdninger, et godt udgangspunkt (Zaller, 1992). Ifølge Zaller har individer ikke færdige holdninger, som de uden videre kan kalde frem fra langtidshukommelsen (Zaller, 1992: 118). Folks holdninger består derimod ifølge Zaller af en række overvejelser eller considerations, som er grunde til at være for eller imod et spørgsmål (Zaller, 1992: 40). Og da disse overvejelser ofte er indbyrdes modstridende, er de fleste menneskers holdninger i de fleste spørgsmål præget af ambivalens (Zaller, 1992: 76; Togeby, 2004: 27). Ifølge Zaller konstruerer folk holdningstilkendegivelser i fx en surveyundersøgelse ved at tage et simpelt gennemsnit ( averaging across ) af de overvejelser, som er tilgængelig i personens korttidshukommelse (Zaller, 1992: 49). Påvirkningen af en persons holdninger foregår ifølge Zaller gennem to forskellige psykologiske mekanismer eller mediatorer, dels ved at påvirke indholdet af personens overvejelser, dvs. den samlede balance mellem overvejelser for og imod et emne i personens langtidshukommelse 10 (også benævnt availability i litteraturen) (Zaller, 1992: 118f), og dels ved at påvirke tilgængeligheden af personens eksisterende overvejelser i korttidshukommelsen (også benævnt accessibility ) (Zaller, 1992: 48). Tilgængelighed som mediator af framingeffekter har dog indtil videre ikke fundet empirisk støtte i litteraturen i de tilfælde, hvor mekanismen faktisk er blevet testet (Slothuus, 10 Denne effekt omfatter begrebet persuasion, som virker ved at ændre indholdet af en persons eksisterende overvejelser (Zaller, 1992: 118f; Slothuus, 2008: 6). Andre forfattere har argumenteret for at reservere framingeffekter til kun at omfatte ændringer i vægtningen af en persons overvejelser for og imod en sag (Chong & Druckman, 2007: 115). Specialet tilslutter sig imidlertid Slothuus opfattelse om, at framing som uafhængig variabel bør adskilles fra de potentielle effekter af framing, herunder også de psykologiske mekanismer, som medierer effekten. Bestemte mediatorer af en framingeffekt bør således ikke afvises a priori (Slothuus, 2008: 6). 20

21 2008b: 5). På denne baggrund er en tredje mediator af framingeffekter blevet foreslået, som foregår ved at påvirke vigtigheden af personens overvejelser, dvs. personens vurdering af, hvilke overvejelser, der bør tillægges særlig vægt i den givne sag (også benævnt applicability ). Ifølge denne opfattelse danner folk holdninger ved at tage et vægtet gennemsnit af de overvejelser, som er tilgængelige (Nelson, Clawson & Oxley, 1997: 569). Slothuus foreslår på den baggrund at sammenfatte litteraturen om mediatorer af framingeffekter i en dual process model, hvor framingeffekter medieres af både indholdet ( content change ) og af vigtigheden ( importance change ) af en persons overvejelser (Slothuus, 2008b: 4ff). I specialet anvendes denne model som udgangspunkt for undersøgelsen af, hvilke faktorer der forventes at mediere en eventuel framingeffekt på issueejerskab. Specifikt i forhold til specialets problemstilling kobles ansvarsstrategien med indhold som mediator på den måde, at en eventuel framingeffekt på issueejerskab forventes at blive medieret af, i hvilken grad vælgerne tildeler ansvar til den siddende regering for problemer på det pågældende område. Samtidig kobles divergensstrategien med vigtighed som mediator på den måde, at en eventuel framingeffekt af de to strategier vil forventes at blive medieret af vælgernes opfattelse af vigtigheden af netop de aspekter af emnet, som strategien fremhæver. Det er således forventningen, at et frame som fremhæver borgerlige aspekter af økonomiemnet vil bevirke, at respondenterne tillægger borgerlige aspekter større vigtighed i vurderingen af issueejerskab, og at respondenterne derfor vil have en større tilbøjelighed til at vurdere hhv. det borgerlige regeringsalternativ og Venstre som bedst til at håndtere økonomien, mens det omvendte vil være tilfældet for et frame, som fremhæver socialdemokratiske aspekter. Efter diskussionen af mediatorer af en eventuel framingeffekt på issueejerskab vendes blikket i det følgende afsnit mod, hvilke individuelle og kontekstuelle moderatorer, der kan tænkes at betinge framingeffekten på issueejerskab Hvilke faktorer modererer framingeffekten på issueejerskab? Ligesom for mediatorer giver Zallers generelle teori om holdningsdannelse et godt afsæt for diskussionen af moderatorer af framingeffekter, dvs. under hvilke betingelser framing vil have en stor eller lille effekt på vælgernes holdninger til issueejerskab 11. Ifølge Zaller modereres framingeffekter af to faktorer på individniveau knyttet til modtageren af budskabet, hhv. modtagerens prædispositioner og modtagerens politiske opmærksomhed. Derudover diskuteres i dette afsnit betydningen af tre kontekstuelle moderatorer af framingeffekter på issueejerskab, hhv. konkurrerende budskaber fra et modstanderparti, partiafsenderen samt emnets saliens. Mens de to moderatorer på 11 Sammenhængen mellem moderatorer og mediatorer undersøges ikke af hensyn til specialets omfang (Slothuus, 2008). 21

22 individniveau har betydning for hvem der kan påvirkes af framing, har moderatorerne på kontekstniveau betydning for under hvilke omstændigheder der kan ske en holdningspåvirkning, herunder hvor stærk effekten vil forventes at være Moderatorer på individniveau Zaller definerer prædispositioner som stabile individniveaufaktorer som fx værdier, interesser eller erfaringer, som regulerer, hvorvidt personen accepterer eller afviser et budskab. Ifølge Zaller kan prædispositioner ikke på kort sigt påvirkes af politisk kommunikation, da de udgør en persons grundlæggende orienteringer i forhold til fx partiidentifikation eller holdninger til politiske værdier som fx økonomisk lighed 12 (Zaller, 1992: 22f). Prædispositioner fungerer ifølge Zaller som moderator af framingeffekter på to måder. For det første har retningen af en persons prædispositioner betydning, da en person vil være tilbøjelig til at afvise budskaber, der går imod personens prædispositioner, dvs. jo mere konsistent et budskab er med modtagerens prædispositioner, desto større vil framingeffekten være. For det andet har styrken af en persons prædispositioner betydning, da en person vil være mere tilbøjelig til at afvise inkonsistente budskaber, hvis personen er stærkt overbevist om sine prædispositioner, dvs. jo stærkere modtagerens prædispositioner er, desto mindre vil framingeffekten være af et inkonsistent budskab (Zaller, 1992: 44). Specifikt i forhold til eventuelle framingeffekter på vælgernes vurderinger af issueejerskab er den formentlig mest relevante prædisposition modtagerens grad af tilknytning til det parti, der som afsender af budskabet forsøger at påvirke personens vurdering af issueejerskab til det pågældende emne. Dette bekræftes blandt andet af Aalberg & Jenssen, der som nævnt finder, at hovedparten af de skift i issueejerskab, som blev observeret i eksperimentet, skete mellem nabopartier, mens kun en mindre del skiftede vurdering af issueejerskab på tværs af de politiske blokke (Aalberg & Jenssen, 2007: 130). Betydningen af modtagerens tilknytning til partiafsenderen uddybes nærmere nedenfor i forbindelse med diskussionen af kontekstuelle moderatorer. Ifølge Zaller modereres effekten af framing desuden af modtagerens politiske opmærksomhed, som vedrører i hvilken udstrækning en person følger med i politik og er i stand til at forstå politiske budskaber (Zaller, 1992: 21). En central pointe hos Zaller er her, at der er en kurvelineær sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og effekten af framing, dvs. at framingeffekten er større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med hhv. lav og høj politisk opmærksomhed 13. Sammenhængen skyldes, at de middel politisk opmærksomme på den ene side (i 12 Det skal her bemærkes, at de prædispositioner, som måles empirisk, naturligvis skal være relevante for det pågældende holdningsobjekt, som undersøges (Zaller, 1992: 27). 13 På grund af specialets eksperimentelle design sikres det, at også personer med lav politisk opmærksomhed modtager budskabet. Det er dog ikke hermed givet, at de samtidig forstår budskabet i samme grad som personer med højere politisk opmærksomhed. 22

23 modsætning til de mindst politisk opmærksomme) er tilstrækkeligt opmærksomme og motiverede til at modtage og forstå politiske budskaber, mens de på den anden side (i modsætning til de mest politisk opmærksomme) ikke besidder tilstrækkelige ressourcer til at afvise politiske budskaber, hvis de går imod personens prædispositioner Moderatorer på kontekstniveau Ud over de to moderatorer på individniveau kan særligt tre kontekstuelle moderatorer forventes at have betydning som moderatorer af eventuelle framingeffekter på issueejerskab. Mens betydningen af konkurrerende budskaber fra et modstanderparti som moderator undersøges direkte i specialet, undersøges betydningen af partiafsenderen som en del af undersøgelsen af den modererende effekt af modtagerens prædispositioner. Endelig diskuteres betydningen af emnets saliens for, hvor store effekter der vil kunne forventes af framing på den konkrete case i specialet, issueejerskabet til økonomi. Den første kontekstuelle moderator knytter sig til, hvorvidt en framingeffekt på issueejerskab modereres af et konkurrerende budskab fra et modstanderparti. En grundlæggende egenskab ved et moderne deliberativt demokrati er således eksistensen af konkurrerende budskaber fra politiske eliter (Dahl, 1971; Hansen, 2007). På trods af dette ideal ses det dog ofte, at ét frame bliver dominerende i den offentlige debat (Petersen m.fl., 2007b: 61), blandt andet som resultat af mediernes fælles nyhedskriterier og udbredte anvendelse af andre medier som kilde til historier (Cook, 1998; Lund, 2000). I litteraturen er der indtil videre kun gennemført ganske få eksperimentelle studier af betydningen af konkurrence som moderator af framingeffekter (Sniderman & Thireault, 2004; Brewer & Gross, 2005; Chong & Druckman, 2007b), herunder kun et enkelt i en dansk sammenhæng (Hansen, 2007). Karakteristisk for disse studier er dog, at de alle finder, at konkurrerende budskaber neutraliserer den oprindelige framingeffekt i forhold til den situation, hvor forsøgspersonerne kun modtager ét budskab. Som nævnt bekræftes disse resultater af Walgrave et al. (2009: 163ff), som finder, at effekten af én partileders budskaber på et modstanderejet emne neutraliseres helt, når partilederen fra det parti, som har ejerskab til det pågældende emne, får lov at forsvare sit ejerskab. Chong & Druckman (2007b: 651) viser dog, at den neutraliserende effekt af et konkurrerende frame afhænger af den relative styrke af de to frames, hvor mødet mellem et stærkt og et svagt frame endda kan resultere i en kontrasteffekt for de mest politisk opmærksomme modtagere af budskaberne, dvs. hvor effekten af det stærke frame bliver større, når det optræder sammen med det svage frame, end når det står alene. Forskelle i styrken af forskellige frames kan måske forklare, hvorfor Aalberg & Jenssen som beskrevet finder en effekt på issueejerskab selv i paneldebatter, hvor flere partier optræder samtidigt (Aalberg & Jenssen, 2007: 130). I forhold til specialets problemstilling forventes på baggrund af den beskrevne litteratur, at en framingeffekt på issueejerskab vil neutraliseres af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Da en divergensstrategi forventes at være stærkere end en konvergensstrategi, vil et divergens- og et konvergensframe dog muligvis ikke 23

24 neutralisere hinanden helt. Endda vil der muligvis kunne observeres en kontrasteffekt hos de mest politisk opmærksomme deltagere i eksperimentet. Den anden kontekstuelle moderator knytter sig til selve det forhold, at et bestemt parti står som afsender af et budskab. Her har Slothuus som den første undersøgt betydningen af partiafsenderen som moderator af framingeffekter, og han finder i flere forskellige sammenhænge, at partiafsenderen spiller en meget betydelig rolle for holdningsdannelsen, endda i endnu højere grad end selve indholdet af framet (Slothuus, 2010a; Slothuus, 2010b; Slothuus & de Vreese, under udgivelse). Slothuus forklarer disse resultater ud fra teorien om motivated reasoning, som handler om, at individer ikke kun er motiveret for at nå frem til holdninger som er præcise, men også i høj grad er motiverede for at forsvare egne eksisterende værdier og holdninger. Resultatet er, at folk vil være mere åbne over for budskaber fra partier, som de føler sig tæt knyttet til ( confirmation bias ), og omvendt være mere kritiske over for budskaber fra partier, som de føler sig mindre tæt knyttede til ( disconfirmation bias ) (Slothuus & de Vreese, under udgivelse: 6f; Taber & Lodge, 2006). I stedet for at anvende betydelige kognitive ressourcer på at vurdere selve det substantielle indhold i et politisk budskab fungerer partiafsenderen således som et cue, dvs. som en kognitiv genvej, som en person kan støtte sig til i sin stillingtagen til politiske spørgsmål 14 (Mondak, 1993). Ifølge Slothuus kan partiafsenderen både virke positivt i den forstand, at framingeffekten forstærkes for de vælgere, som føler sig tæt knyttet til partiet, og negativt i den forstand, at afsenderen virker begrænsende på framingeffekten eller direkte fremkalder en kontrasteffekt for de vælgere, som har et mindre positivt syn på partiet (Slothuus, 2010: 17; se også Aarøe, 2008). Slothuus og de Vreese (under udgivelse: 23) finder dog, at effekten af partiafsender kun er relevant i de situationer, hvor der er grund til at reagere på partiafsenderen, nemlig på de emner, hvor der er konflikt mellem partierne, dvs. på de såkaldte positionsissues (Stokes, 1963). Specifikt i forhold til påvirkning af issueejerskab må kriteriet om partipolitisk konflikt pr. definition betragtes som værende opfyldt, da issueejerskab jo netop vedrører vurderingen af, hvilke partier som er bedst til at håndtere bestemte emner. Som noget særligt i forhold til issueejerskab vil forventningen dog være, at effekten af partiafsenderen kun vil virke i det omfang, at personen ikke i forvejen er overbevist om, at partiet er mest kompetent på det pågældende område. Da det borgerlige regeringsalternativ/venstre ifølge et flertal af vælgerne er mest kompetent til at håndtere økonomien (jf. tabel A.1) vil det således kunne forventes, at afsendereffekten i betydeligt højere grad vil gøre sig gældende for de vælgere, som er tilhængere af et parti i rød blok, netop fordi det må antages, at de vælgere, som er tilhængere af et parti i blå blok, i stor 14 Partiafsenderen virker specifikt ved at påvirke personens opfattelse af vigtigheden eller relevansen ( applicability ) af de overvejelser, som fremhæves i det pågældende frame (Slothuus, 2010a: 160). 24

25 udstrækning i forvejen vil vurdere deres eget regeringsalternativ/venstre som ejer af økonomiemnet, hvilket ikke i lige så høj grad vil være tilfældet for de røde vælgere. Ud over at fungere som moderator af framingeffekter, kan betydningen af partier som kontekstuelle cues desuden ses som forklaring på, hvorfor blandt andet Walgrave et al. (2009) i det hele taget kun finder meget små effekter af politisk kommunikation på issueejerskab. Således er issueejerskab jo netop defineret som vælgernes vurdering af partiernes kompetence på et bestemt område, hvilket som beskrevet indebærer, at vælgerne i høj grad vil være motiverede til at forsvare deres eksisterende syn på partierne i stedet for at lade sig påvirke af selve budskabet. Det vil derfor i specialet forventes, at issueejerskab vil være betydeligt sværere at påvirke via framing sammenlignet med effekten af framing i almindelige framingstudier. Endelig kan betydning af partiafsenderen ses som en mere præcis forklaring på, hvorfor divergensstrategien vil forventes at være en mere effektiv strategi til at påvirke issueejerskab end en konvergensstrategi. Således forventes divergensstrategien at virke ved at øge troværdigheden af partiafsenderen, da strategien netop fremhæver de aspekter, hvor partiet nyder størst tillid blandt vælgerne, mens konvergensstrategien netop gør det modsatte. Den tredje kontekstuelle moderator knytter sig til saliensen blandt vælgerne af det emne, som partierne forsøger at påvirke issueejerskabet til. Zaller argumenterer således for, at en langvarig og intens opmærksomhed rettet mod et emne i den offentlige debat vil reducere effekten af (yderligere) framing, da vælgerne sandsynligvis vil være blevet udstyret med et sæt af (konkurrerende) overvejelser, som kan bruges til at modstå effekten af framing (Zaller, 1992: 120; se også Togeby, 2005). Af samme årsag vil de fleste vælgeres holdninger, herunder også holdningerne hos de mindst politisk opmærksomme vælgere, allerede være relativt udkrystalliserede og dermed sværere at påvirke, en såkaldt pre-treatment effekt (Gaines, Kuklinski & Quirk, 2007: 9ff). Zallers argumentation bekræftes af Lecheler, de Vreese og Slothuus (2009), som hhv. finder store framingeffekter for et lavsalient emne (deltagelse i international handelsaftale) og ingen framingeffekter for et højsalient emne (udlicitering af hjemmehjælp til private virksomheder), og af Walgrave et al. (2009), der som beskrevet i afsnit finder den største effekt på issueejerskab til ikke-ejede (lavsaliente) emner. I forhold til specialets konkrete case, påvirkning af partiernes issueejerskab til økonomien, må det således forventes, at en eventuel framingeffekt vil være begrænset, da netop økonomien var højt placeret på den politiske dagsorden på undersøgelsestidspunktet (Goul Andersen, 2010: 26). Økonomiemnet udgør med andre ord en least-likely case, hvilket dog til gengæld indebærer, at en eventuel effekt i specialet med større sikkerhed vil kunne generaliseres til andre emner med en lavere saliens. 25

26 2.4 Specialets hypoteser Den teoretiske diskussion af framingeffekter på issueejerskab samt af mediatorer og moderatorer af disse effekter kan nu sammenfattes i form af en samlet teoretisk forklaringsmodel og otte hypoteser. Specialets teoretiske forklaringsmodel med de tilhørende hypoteser er vist i figur 2.1. Figur 2.1. Specialets teoretiske forklaringsmodel med tilhørende hypoteser H6 Tilknytning til partiafsender H7 Politisk opmærksomhed Partiframe H4 Ændret tildeling af ansvar til regering H5 Ændret vigtighed af aspekter af emne H1 H3 Holdning til issueejerskab H8 Frame fra modstanderparti Uafhængig variabel Moderatorer Mediatorer Afhængig variabel Gennemgangen af de få eksisterende studier af effekter af politisk kommunikation på issueejerskab i afsnit peger på, at partierne faktisk har mulighed for selv at påvirke issueejerskab. Specifikt er det opfattelsen i specialet, at påvirkning af issueejerskab ikke kun skal ses som et resultat af priming, men også skal ses som et resultat af framing, dvs. at det ikke kun har betydning, at partiet taler om et emne, men at det også er afgørende, hvordan partiet taler om emnet. På baggrund af undersøgelsen af Walgrave et al. (2009) samt af diskussionen i afsnit af betydningen af partiafsenderen som moderator af framingeffekter forventes effekten på issueejerskab dog at være relativt beskeden sammenlignet med almindelige framingstudier. Dertil kommer, at specialets case, issueejerskabet til økonomi, var et højsalient emne på undersøgelsestidspunktet og derfor kan betragtes som en least-likely case. I forlængelse af argumentationen for, at issueejerskab kan påvirkes via framing, blev der i afsnit formuleret to konkrete framingstrategier, en ansvarsstrategi og en divergensstrategi, som kan forventes at være effektive at anvende til at påvirke issueejerskab. Begge strategier bygger på en forventning om, at partierne kan påvirke issueejerskab ved at frame emnet på en måde, som er fordelagtig for partierne hver især. 26

27 I forhold til ansvarsstrategien, blev der argumenteret for, at et oppositionsparti eller et regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage regeringen for ansvar for problemer på det pågældende område. I litteraturen om economic voting har vælgernes opfattelse af regeringens ansvar således vist sig at have en afgørende betydning for, hvorvidt regeringer belønnes eller straffes for gode eller dårlige resultater. Studier af blame avoidance har desuden vist, at regeringspartier på grund af mediernes og vælgernes indbyggede negativitets-bias først og fremmest er optagede af at undgå at få ansvaret for dårlige sager og kun mindre optagede af, at opnå æren for gode sager, mens det modsatte naturligvis er tilfældet for oppositionspartier. I forhold til divergensstrategien, blev der argumenteret for, at et parti med fordel kan tale om et emne ved at fremhæve de aspekter af emnet, som partiet ejer i kraft af, at de relaterer sig til partiets issueejerskaber på andre områder. Fordi divergensstrategien går ud på at få vælgerne til at bedømme partiet ud fra de aspekter af emnet, som partiet ejer, forventes divergensstrategien at være en troværdig og dermed effektiv måde for et parti at påvirke issueejerskab på via framing. I specialet sammenlignes divergensstrategien med den modsatte strategi, konvergensstrategien, hvor partiet fokuserer på de aspekter af emnet, som er ejet af et modstanderparti. Af samme årsag, som divergensstrategien forventes at være en troværdig strategi til at påvirke issueejerskab, forventes konvergensstrategien i specialet at være en utroværdig strategi til at påvirke issueejerskab. Som svar på problemstillingens første og andet spørgsmål formuleres derfor følgende to hypoteser: H1: Et oppositions- eller regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage den siddende regering for ansvar for problemer på området. H2: Et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via en divergensstrategi, hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som partiet ejer. Ud over at påvirke et partis ejerskab til netop det emne, som partiet retter sine budskaber imod, kan det desuden tænkes, at budskaberne samtidig i et vist omfang kan smitte af på partiets issueejerskaber til beslægtede emner, som beskrevet i afsnit Det vil således være nærliggende at forestille sig, at et stærkere issueejerskab på ét område kan øge troværdigheden på områder, som indholdsmæssigt er tæt forbundet til det oprindelige emne. En eventuel effekt på ejerskabet til beslægtede områder vil dog alt andet lige kunne forventes at være mindre end framingeffekten på issueejerskabet til det emne, som partierne retter deres kommunikation imod. Hypotese 3 lyder derfor som følger: H3: Et partis påvirkning af issueejerskabet til ét emne kan smitte af på partiets issueejerskaber til beslægtede emner. 27

28 Hvis der som forventet kan svares bekræftende på problemstillingens første spørgsmål, om issueejerskab kan påvirkes via framing, vil det være relevant også at undersøge, hvad der medierer og modererer denne effekt. Diskussionen af mediatorer af framingeffekter i afsnit viste, at litteraturen om mediatorer kan sammenfattes i en dual process model (Slothuus, 2008), hvor framingeffekter kan medieres af både indholdet og vigtigheden af en persons overvejelser for og imod det undersøgte holdningsobjekt. Specifikt i forhold til specialets problemstilling forventes en eventuel framingeffekt af ansvarsstrategien på issueejerskab at blive medieret af, i hvilken grad vælgerne indholdsmæssigt tildeler ansvar til den siddende regering for problemer på området, mens en eventuel effekt af divergensstrategien forventes at blive medieret af vælgernes opfattelse af vigtigheden af de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer. Som svar på problemstillingens tredje spørgsmål formuleres derfor følgende to hypoteser: H4: Effekten af ansvarsstrategien på issueejerskab medieres af, i hvilken grad vælgerne opfatter den siddende regering som ansvarlig for problemer på det pågældende område. H5: Effekten af divergensstrategien på issueejerskab medieres af, hvilken vigtighed vælgerne tillægger de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer. Det fjerde og sidste spørgsmål vedrører, under hvilke betingelser et parti kan påvirke issueejerskab via framing. Som nævnt besvares dette spørgsmål ved at undersøge betydningen af to individuelle moderatorer, tilknytning til partiafsenderen samt politisk opmærksomhed, og en kontekstuel moderator, tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. De to moderatorer på individniveau bygger på Zallers teori om holdningsdannelse. Ifølge Zaller (1992: 44) afhænger framingeffekter af retningen og styrken af modtagerens prædispositioner, som udgør stabile individniveaufaktorer, som regulerer, hvorvidt personen accepterer eller afviser et budskab. I forhold til specialets problemstilling er den formentlig mest afgørende prædisposition modtagerens grad af tilknytning til det parti, der står som afsender af det pågældende budskab. Særligt i forhold til framingeffekter på issueejerskab vil forventningen dog være, at effekten af partiafsenderen i betydeligt højere grad vil gøre sig gældende for de vælgere, som er tilhængere af et parti, som ikke er ejer af det undersøgte emne, da de vælgere, som er tilhængere af et parti, som er ejer af emnet i stor udstrækning i forvejen vil vurdere deres eget parti som mest kompetent til at håndtere emnet. Dette kan formuleres i følgende hypotese: H6: Framingeffekten på issueejerskab er størst for de vælgere, som er knyttet et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, og jo tættere knyttet personen er til dette parti, desto større er framingeffekten. Derudover modereres effekten af framing ifølge Zaller (1992: 21) af modtagerens politiske opmærksomhed, som vedrører i hvilken udstrækning en person følger med i politik og er i 28

29 stand til at forstå politiske budskaber. På baggrund af Zallers teori forventes en kurvelineær sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og effekten af framing, hvor framingeffekten er størst for personer med middel politisk opmærksomhed og mindst for personer med hhv. lille og stor politisk opmærksomhed. Således antages de middel politisk opmærksomme på den ene side (i modsætning til de mindst politisk opmærksomme) at være tilstrækkeligt opmærksomme og motiverede til at modtage og forstå budskabet, mens de på den anden side (i modsætning til de mest politisk opmærksomme) antages ikke at besidde tilstrækkelige ressourcer til at afvise budskabet, hvis det går imod personens prædispositioner. På den baggrund kan der formuleres følgende hypotese: H7: Framingeffekten på issueejerskab er større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med henholdsvis lille og stor politisk opmærksomhed. Mens moderatorer på individniveau har betydning for hvem der kan påvirkes af framing, har moderatorer på kontekstniveau betydning for under hvilke omstændigheder der kan ske en holdningspåvirkning. I specialet undersøges som nævnt betydningen af tilstedeværelsen af et frame fra et modstanderparti som kontekstuel moderator af en eventuel framingeffekt på issueejerskab. De få studier, som indtil videre har undersøgt betydningen af konkurrence som moderator af framingeffekter, peger alle på, at konkurrerende budskaber neutraliserer den oprindelige framingeffekt af et ensidigt frame. På den baggrund forventes det ligeledes i specialet, at en eventuel framingeffekt på issueejerskab vil neutraliseres af et frame fra et modstanderparti. Da en divergensstrategi forventes at være stærkere end en konvergensstrategi, vil et divergens- og et konvergensframe dog muligvis ikke neutralisere hinanden helt. Endda vil der muligvis kunne observeres en kontrasteffekt hos de mest politisk opmærksomme deltagere i eksperimentet, hvor effekten af det forventet stærke divergensframe bliver større, når det optræder sammen med det forventet svagere konvergensframe, end når det står alene. Dette kan sammenfattes i følgende hypotese: H8: Framingeffekten på issueejerskab neutraliseres af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Hermed er den teoretiske diskussion sammenfattet i en samlet teoretisk forklaringsmodel og otte hypoteser. I næste kapitel vil det blive overvejet, hvordan hypoteserne bedst kan undersøges empirisk. 29

30 KAPITEL 3: FORSKNINGSDESIGN, OPERATIONALISERING OG DATAINDSAMLING Efter at de teoretiske forventninger til effekten af framing på issueejerskab er blevet diskuteret og sammenfattet i otte hypoteser, skal det i dette kapitel overvejes, hvordan disse hypoteser bedst kan efterprøves empirisk. I det følgende diskuteres i afsnit 3.1, hvorfor et eksperimentelt forskningsdesign er særligt velegnet til at belyse specialets problemstilling. Dernæst gennemgås og diskuteres i afsnit 3.2 den konkrete operationalisering af de variable, som indgår i undersøgelsen, og endelig beskrives i afsnit 3.3, hvordan dataindsamlingen er blevet gennemført i praksis. 3.1 Eksperimentet som forskningsdesign Til at undersøge de opstillede hypoteser empirisk er valgt et eksperimentelt forskningsdesign, da den eksperimentelle metode har sin unikke styrke i at kunne teste hypoteser om kausale sammenhænge. Selvom metoden ikke er uden sine begrænsninger, giver den eksperimentelle metode således forskeren mulighed for at løse en række problemer i forhold til at fastlægge kausalitet, som normalt er vanskelige at håndtere med andre metoder. Denne pointe understreges også af McGraw: Without doubt, the ability to test causal hypotheses is the foremost advantage of experimentation, in comparison to other methodologies, and indeed virtually all experimentation is motivated by the desire to test some causal proposition(s) (McGraw, 1996: 770). På trods af en stigende udbredelse i de seneste årtier inden for politologien har den eksperimentelle metode først for relativt nyligt opnået bred anerkendelse som et nyttigt redskab på linje med andre metoder, herunder også i en dansk sammenhæng (Petersen m.fl., 2007: 7f). Den eksperimentelle metode har især vundet stor udbredelse inden for studier af mediernes og de politiske eliters betydning for vælgernes holdningsdannelse, da fastlæggelsen af kausalitet her udgør en særlig udfordring (Nannestad, 1999: 25; Togeby, 2004: 34). Dertil kommer, at retoriske skift fra partierne i situationer uden for laboratoriet er forholdsvis sjældne og i sagens natur vanskelige at forudsige (Zaller, 1996: 18f; Slothuus, 2010a), samt at hyppige repræsentative målinger af holdningsudviklingen i befolkningen er betydeligt mere ressourcekrævende at gennemføre sammenlignet med gennemførelsen af et enkelt eksperiment. I det følgende beskrives, hvad der mere præcist kendetegner et eksperiment, herunder hvorfor metoden er særligt velegnet til at undersøge hypoteser om kausalsammenhænge. Herefter diskuteres det, hvordan potentielle svagheder ved metoden bedst kan håndteres i forhold til den empiriske undersøgelse af specialets problemstilling. Et eksperiment kan defineres som en undersøgelse, hvor to eller flere grupper, der er sammensat ved tilfældig udvælgelse, udsættes for forskellige stimuli, med henblik på at 30

31 måle deres efterfølgende respons (Petersen m.fl., 2007: 6). Et eksperimentelt forskningsdesign indebærer således, at forskeren aktivt manipulerer de stimuli eller treatments, som deltagerne udsættes for, hvor de forskellige stimuli svarer til værdierne på den eller de uafhængige variable, som testes (Serritslew, 2007: 283). Den eksperimentelle metode er særligt velegnet til at afdække kausalsammenhænge af to årsager, dels på grund af randomiseringen af deltagerne mellem de forskellige eksperimentelle grupper, og dels på grund af kontrollen med operationaliseringen af stimuli. Randomiseringen af deltagerne mellem de eksperimentelle grupper indebærer, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem de forskellige værdier på den uafhængige variabel. Ved en perfekt randomisering vil alle systematiske forskelle mellem deltagerne som fx køn, alder og partivalg, men også ukendte og uobserverbare forskelle som fx oplevelser dagen inden eller forudgående erfaringer med det undersøgte emne, udlignes mellem grupperne. Grupperne bliver dermed, på nær en tilfældig variation, ens på alle variable undtagen den manipulerede uafhængige variabel, hvorfor en eventuel variation mellem grupperne på den afhængige variabel alene kan henføres til variationen på den uafhængige variabel (Kinder & Palfrey, 1993: 7). Randomiseringen sikrer dermed en høj grad af sikkerhed for, at eventuelle tredjevariable ikke influerer på resultaterne (kontrolproblemet). Netop af denne grund betragtes randomiseringen som et afgørende og definerende træk ved eksperimenter 15 (Petersen m.fl., 2007: 9; Serritslew, 2007: 278f). Kontrollen med operationaliseringen af stimuli indebærer, at forskeren har fuld kontrol over værdierne på den uafhængige variabel (Kinder & Palfrey, 1993: 6f). For det første sikrer kontrollen med stimuli den korrekte tidsrækkefølge mellem den uafhængige og den afhængige variabel, dvs. at den afhængige variabel ikke kommer før den uafhængige variabel i tid (endogenitetsproblemet) (Petersen m.fl., 2007: 9; Serritslew, 2007: 281ff; King et al., 1994: 185f). For det andet sikrer kontrollen med stimuli, at der ikke er nogen måleusikkerhed på den uafhængige variabel, som ofte kan være en udfordring i ikkeeksperimentelle studier (måleproblemet) (Serritslew, 2007: 280f; King et al., 1994: 158ff), og endelig for det tredje sikres en tilstrækkelig variation på den uafhængige variabel, der som omtalt ofte udgør et særligt problem i ikke-eksperimentelle situationer inden for holdningsforskningen 16. Samlet set er styrken ved det eksperimentelle forskningsdesign, at det i kraft af randomiseringen og kontrollen med stimuli giver en høj grad af intern validitet, dvs. en høj grad af sikkerhed for, at en observeret sammenhæng mellem den uafhængige variabel og 15 I undersøgelsen af Walgrave et al. er der ikke foretaget en ægte randomisering af deltagerne i de enkelte grupper (Walgrave et al., 2009: 162), hvorfor denne undersøgelse som nævnt kan betegnes som et kvasi-eksperiment (Petersen m.fl., 2007: 6). 16 I undersøgelsen af Aalberg & Jenssen (2007) har forskerne ikke fuld kontrol over stimuli, idet stimuli består af en faktisk forekommende paneldebat, som deltagerne overværede live på TV, hvorfor også dette studie kan karakteriseres som et kvasi-eksperiment (Aalberg & Jenssen, 2007: 123). 31

32 den afhængige variabel faktisk er udtryk for kausalitet. Den eksperimentelle metode er derfor et oplagt valg til at undersøge specialets problemstilling. Som nævnt er den eksperimentelle metode dog ikke uden begrænsninger. Ét problem knytter sig til den interne validitet, nemlig problemet med multiple meaning, som indebærer, at det ved komplekse stimuli ikke er muligt at afgøre præcist, hvilke elementer af stimuli, som har påvirket deltagerne i eksperimentet (Carlsmith et al., 1976: 61). I specialet er dette problem håndteret ved at anvende det enklest mulige, men samtidig realistiske, stimulusmateriale i form af konstruerede avisartikler uden tilhørende billedmateriale, jf. afsnit nedenfor. De konstruerede avisartikler i specialet består dog naturligvis stadig af flere forskellige enkeltelementer, men da formålet i specialet ikke er at undersøge effekten af specifikke sætninger i artiklerne, men at undersøge, om partiernes framing i det hele taget har en effekt på issueejerskab, udgør dette ikke et problem. Den væsentligste begrænsning ved den eksperimentelle metode vedrører dog den eksterne validitet, dvs. hvorvidt resultaterne af eksperimentet kan generaliseres til virkeligheden uden for eksperimentet (Serritslew, 2007: 284). Den eksterne validitet udgør således eksperimentets akilleshæl (Iyengar, 1991: 21). Begrænsningerne i den eksperimentelle metodes eksterne validitet skyldes, at eksperimentet, netop fordi det indebærer en aktiv manipulation af stimuli fra forskerens side, alt andet lige vil være kunstigt. Ved at gøre eksperimentet så realistisk som muligt, er det dog muligt at begrænse, men ikke helt fjerne, problemet med manglende ekstern validitet. Én type af begrænsninger i den eksterne validitet knytter sig til selve undersøgelsessituationen (Kinder & Palfrey, 1993: 27). For det første er deltagerne klar over, at de deltager i en undersøgelse, hvilket kan føre til, at deltagerne eksempelvis læser artiklen mere grundigt og tænker mere over dens indhold, end hvis artiklen ikke indgik som en del af en undersøgelse. Dette problem er dog ikke særligt for den eksperimentelle metode, men er et generelt problem i surveyundersøgelser (Petersen m.fl., 2007: 9f). Problemet ved manglende realisme i undersøgelsessituationen håndteres i specialet ved at gennemføre eksperimentet som et webbaseret surveyeksperiment, som i forhold til laboratorieeksperimenter og telefonbaserede surveyeksperimenter, ikke indebærer en direkte konfrontation med en interviewer, hvorfor deltagerne formentlig svarer mere ærligt, og som i forhold til laboratorieeksperimentet er mere realistisk, da den foregår i deltagernes vante omgivelser (Gaines, Kuklinski & Quirk, 2007: 4). For det andet er der en risiko forbundet med, at deltagerne gennemskuer formålet med eksperimentet. Problemet skyldes de såkaldte demand characteristics, hvor viden om forskerens forventninger får deltagerne til at ændre adfærd, enten ved at give korrekte svar eller ved helt at forsøge at undgå at lade sig påvirke (Iyengar, 1991: 23). Denne udfordring er håndteret i specialet ved at sløre det det egentlige formål med eksperimentet for deltagerne, jf. afsnit En anden type af begrænsninger i den eksterne validitet knytter sig til udformningen af den eksperimentelle stimulus (Kinder & Palfrey, 1993: 27). En forudsætning for at kunne 32

33 generalisere undersøgelsens resultater er således, at den eksperimentelle stimulus opleves som realistisk af deltagerne. Realismen af de anvendte stimuli er i specialet forsøgt øget på en række forskellige måder, hvilket uddybes i afsnit En yderligere fordel ved et webbaseret surveyeksperiment i forhold til telefonbaserede surveyeksperimenter er i denne forbindelse, at metoden giver mulighed for at konstruere mere komplekse, og dermed også mere realistiske stimuli (Petersen m.fl., 2007: 11). En tredje begrænsning i den eksterne validitet knytter sig til stikprøvens repræsentativitet. Det ses således ofte, at laboratorieeksperimenter baserer sig på såkaldte convenience samples, som er ikke-repræsentative stikprøver med deltagere, som af praktiske årsager er lettilgængelige, fx fordi de befinder sig fysisk på samme sted (Kinder & Palfrey, 1993: 27). Af ressourcemæssige årsager anvendes ligeledes i specialet en ikke-repræsentativ stikprøve i form af studerende på Aalborg Universitet, jf. afsnit Da formålet med undersøgelsen ikke er at generalisere de præcise holdningsfordelinger, men at generalisere eventuelle kausalsammenhænge i deltagergruppen til befolkningen som helhed, udgør dette imidlertid ikke et alvorligt problem. Som det fremgår af afsnit viser studier således, at universitetsstuderende som gruppe ikke adskiller sig signifikant fra resten af befolkningen i forhold til at blive påvirket af framing. I forhold til den eksterne validitet skal det desuden bemærkes, at anvendelsen af et webbaseret surveyeksperiment sammenlignet med laboratorieeksperimenter har givet mulighed for at indsamle oplysninger fra et stort antal personer (N=2.271), hvilket alt andet lige øger den eksterne validitet. Endelig bør nævnes nogle begrænsninger i den eksterne validitet, som knytter sig til selve eksperimentets design. For det første undersøges i specialet af ressourcemæssige årsager ikke varigheden over tid af eventuelle effekter på issueejerskab, selvom det naturligvis vil have stor betydning, hvorvidt effekten eksempelvis kun varer en time, eller om effekten varer i længere tid (Walgrave et al., 2009: 165; 170f; Chong & Drcukman, 2008; Druckman & Nelson, 2003: 741). Ligeledes af ressourcemæssige årsager undersøges for det andet ikke betydningen af gentagne stimuli for størrelsen eller varigheden af eventuelle effekter, da deltagerne i specialet kun udsættes for stimuli én gang (Chong & Druckman, 2007b). For det tredje er specialets undersøgelse begrænset til ét emne, nemlig påvirkning af issueejerskabet til økonomi. Da ejerskabet til økonomi som beskrevet kan betragtes som en least-likely case vil resultaterne dog med stor sikkerhed kunne generaliseres til andre, mindre saliente emner. Det skal dog bemærkes, at de nævnte begrænsninger i eksperimentets design ikke knytter sig til den eksperimentelle metode som sådan, da de vil kunne elimineres gennem nye eller gentagne eksperimenter. I forhold til realismen af selve det eksperimentelle design, øges realismen i specialet i forhold til langt de fleste framingstudier, dels ved at undersøge partier som afsendere af budskaber, og dels ved at undersøge påvirkning af under forhold både med og uden konkurrence fra et modstanderparti. 33

34 Sammenfattende udgør den eksperimentelle metode i kraft af randomiseringen af deltagerne mellem de eksperimentelle grupper og kontrollen med operationaliseringen af stimuli en velegnet metode til at undersøge kausalsammenhænge og dermed specialets problemstilling. Randomiseringen af deltagerne mellem de eksperimentelle grupper sikrer en høj grad af kontrol med tredjevariable, mens kontrollen med stimuli sikrer en korrekt tidsrækkefølge mellem den uafhængige og den afhængige variabel samt en præcis måling af og en tilstrækkelig variation på den uafhængige variabel. Metoden har derfor en høj grad af intern validitet. Den væsentligste begrænsning ved den eksperimentelle metode vedrører den eksterne validitet, som dog er søgt håndteret ved at gøre eksperimentet så realistisk som muligt. I næste afsnit gennemgås den konkrete operationalisering af de variable, som indgår i undersøgelsen. 3.2 Operationalisering af variable I dette afsnit beskrives operationaliseringen af de variable, som indgår i specialets undersøgelse. Det drejer sig om den uafhængige variabel (partiernes framing af økonomiemnet), den afhængige variabel (issueejerskabet til økonomi), de to mediatorer (indholds- og vigtighedsmodellen), de to moderatorer på individniveau (prædispositioner og politisk opmærksomhed) samt moderatoren på kontekstniveau (konkurrerende frame fra et modstanderparti). Derudover indgår enkelte baggrundsvariable med det formål at beskrive stikprøvens repræsentativitet samt at teste, hvorvidt randomiseringen er lykkedes tilfredsstillende. Afsnittet afrundes med en beskrivelse af konstruktionen af selve spørgeskemaet Den uafhængige variabel I specialets undersøgelse er den uafhængige variabel, partiernes framing af økonomiemnet, operationaliseret i form af en række avisartikler svarende til antallet af eksperimentelle grupper. Valget af avisartikler frem for fx TV-nyhedsindslag skyldes dels, at der kan opnås en større grad af kontrol med stimuli, og dels at det af tekniske årsager var lettere at gennemføre eksperimentet med avisartikler. I litteraturen er frames blevet operationaliseret ud fra forskellige tilgange. Nogle anvender faktisk forekommende medieindhold (Nelson, Clawson & Oxley, 1997; Aalberg & Jenssen, 2007), mens andre benytter sig af konstruerede stimuli (fx Slothuus, 2007). Af hensyn til at opnå den størst mulige kontrol med stimuli er valgt den sidste tilgang, samtidig med at der er tilstræbt størst mulig realisme i konstruktionen af artiklerne. Valget af konstruerede avisartikler reducerer samlet set det omtalte problem med multiple meaning, da stimuli på tværs af de eksperimentelle grupper på denne måde adskiller sig fra hinanden på færrest mulige punkter. Realismen af de konstruerede artikler er øget på en række forskellige måder. For det første er der i konstruktionen af avisartiklerne udelukkende anvendt autentiske synspunkter, som de nævnte partiledere eller partier faktisk har fremsat i den aktuelle 34

35 offentlige debat 17 eller i aktuelle politiske udspil 18. Dog er de konkrete formuleringer i enkelte tilfælde ændret i forhold til de nævnte politikeres oprindelige ordvalg af hensyn til formuleringen af en sammenhængende tekst. For det andet er der i konstruktionen af avisartiklerne tilstræbt et journalistisk sprogbrug samt anvendt en ens opsætning og skrifttype som i en virkelig avis (Politikens netavis), men hvor avisens navn dog er fjernet for ikke at påvirke respondenterne (Hjarvard, 2007). Fordi artiklerne indgik i et webbaseret spørgeskema og for lette læsningen for deltagerne, er artiklerne tilpasset det lidt kortere og mere læsevenlige format, som typisk anvendes i præsentationen af nyheder på internettet. For at kunne undersøge alle elementer i specialets problemstilling er der anvendt et såkaldt faktorielt design, som muliggør en test af flere uafhængige variable i det samme eksperiment (Serritslew, 2007: 287f). De uafhængige variable, som indgår i eksperimentet, er for det første, hvorvidt ansvarsstrategien anvendes af enten Venstre eller Socialdemokraterne. Ansvarsstrategien samvarierer i den forbindelse fuldstændigt med partiafsenderen på den måde, at Socialdemokraterne i artiklerne i alle tilfælde forsøger at placere ansvaret for den økonomiske krise i Danmark på regeringen (og dermed Venstre), mens Venstre i alle tilfælde forsøger at placere ansvaret på udenlandske faktorer. For det andet er det, hvorvidt der i artiklerne anvendes en divergensstrategi eller en konvergensstrategi, og for det tredje er det, hvorvidt deltagerne modtager ét frame fra et af de to partier eller to konkurrerende frames fra begge partier. I et fuldt faktorielt design ville disse tre uafhængige variable samlet set resultere i 2 x 2 x 2, dvs. otte grupper. Af hensyn til at opnå et tilstrækkeligt antal respondenter i hver gruppe 19 og af hensyn til specialets teoretiske primære fokus på partier, som forsøger at erobre et modstanderejet emne, er der dog udelukkende set på betydningen af divergensstrategien over for konvergensstrategien i konkurrencesituationer for Socialdemokraternes vedkommende (gruppe 5 og 6). I begge disse tilfælde modsvares de Socialdemokratiske frames af en divergensstrategi fra Venstre, da denne strategi antages at være den strategi, som typisk vil anvendes af et parti, som er ejer af et emne. Resultatet er, at der i specialet anvendes et såkaldt fraktionelt faktorielt design (Hansen & Bech, 2007: 72) bestående af følgende seks grupper som vist i tabel 3.1: 17 Som forberedelse til konstruktionen af avisartiklerne blev der foretaget en omfattende søgning på samtlige udtalelser fra Socialdemokraterne og Venstre om økonomi i månederne op til undersøgelsestidspunktet via mediedatabasen Infomedia. 18 Her er anvendt Socialdemokraterne og SF s økonomiske udspil En fair løsning (Socialdemokraterne & SF, 11. maj 2010) samt Regeringens Genopretningspakke (Finansministeriet, 19. maj 2010). 19 På grund af stor usikkerhed om svarprocenten forud for udsendelsen af spørgeskemaerne var det nødvendigt at være konservativ i forhold til det samlede antal eksperimentelle grupper. 35

36 Tabel 3.1 Oversigt over eksperimentelle grupper i specialet Gruppe Partiafsender Ansvarsstrategi Div.-/konv. strategi Konkurrence 1 Ikke-ejer (S) Regeringens skyld Divergens (S-aspekter) Ét parti 2 Ikke-ejer (S) Regeringens skyld Konvergens (V-aspekter) Ét parti 3 Ejer (V) Udlandets skyld Divergens (V-aspekter) Ét parti 4 Ejer (V) Udlandets skyld Konvergens (S-aspekter) Ét parti 5 Ikke-ejer (S) vs. ejer (V) Regeringens skyld vs. udlandets skyld Divergens (S-aspekter) vs. divergens (V-aspekter) To partier 6 Ikke-ejer (S) vs. ejer (V) Regeringens skyld vs. udlandets skyld Konvergens (V-aspekter) vs. divergens (V-aspekter) To partier Note: S: Socialdemokraterne; V: Venstre. Regeringens skyld: regeringen ansvarlig for den økonomiske tilbagegang i Danmark; udlandets skyld: udenlandske faktorer ansvarlige for den økonomiske tilbagegang i Danmark. S-aspekter: Bekæmpelse af arbejdsløshed og sikring af velfærd; V-aspekter: Begrænsning af underskud på statsbudgettet og sikring af et moderne erhvervsliv. Partiafsenderen samvarierer fuldstændigt med ansvarsstrategien. I undersøgelsen er der ikke medtaget en kontrolgruppe, hvor deltagerne ikke modtager et frame. Det er derfor ikke muligt at måle den selvstændige effekt i de enkelte grupper, men kun den relative effekt mellem grupperne. Valget om ikke at medtage en kontrolgruppe er først og fremmest begrundet ud fra hensynet til at opnå et tilstrækkeligt antal respondenter i hver gruppe, men også ud fra en teoretisk vurdering af, at ethvert holdningsobjekt, som er genstand for offentlig debat, herunder også partiernes issueejerskab til økonomi, altid vil være framet i den forstand, at enhver beskrivelse af et emne uundgåeligt vil fremhæve visse aspekter af emnet frem for andre (Nelson, Clawson & Oxley, 1997: 579, note 6). Ud fra denne vurdering vil den mest meningsfulde kontrolgruppe således være en gruppe, som modtager et andet frame, end den eller de grupper, som undersøges, frem for en gruppe, som ikke modtager et frame 20. Analysen af den relative effekt af eksempelvis en divergensstrategi over for en konvergensstrategi gennemføres derfor i specialet ved at sammenligne holdningerne til issueejerskab under ét i de grupper, som modtog et divergensframe (gruppe 1 og 3) med holdningerne under ét i de grupper, som modtog et konvergensframe (gruppe 2 og 4). Effekten af selve primingen af emnet, dvs. at økonomiemnet gøres kognitivt tilgængeligt i korttidshukommelsen ved at det omtales i en artikel, blev i eksperimentet kontrolleret ved, at alle eksperimentelle grupper modtog en artikel om økonomi. Eventuelle forskelle mellem de enkelte grupper kan derfor alene henføres til variationer i framingen af økonomiemnet. Som nævnt i det indledende kapitel er de tre uafhængige variable operationaliseret i form af seks konstruerede avisartikler til hver af de seks grupper i eksperimentet. Artiklerne varierer således i tråd med eksperimentets faktorielle design 20 Som forberedelse til specialets empiriske undersøgelse blev der gennemført en forundersøgelse (N=170), hvori der indgik en kontrolgruppe, som modtog en artikel med neutrale faktaoplysninger om dansk økonomi, dvs. uden partiafsender eller partibudskaber, samt en forsøgsgruppe, som modtog et divergensframe fra Socialdemokraterne. Resultaterne af forundersøgelsen omtales i kapitel 4. 36

37 systematisk i forhold til de tre uafhængige variable: partiafsender/ansvarsstrategi, divergens-/konvergensstrategi og konkurrence (jf. tabel 3.1). Konkret er de seks artikler konstrueret, så de består af enten to eller tre tekststykker: en fælles intro for alle seks artikler samt budskaber fra ét af de to partier (gruppe 1-4) eller begge partier (gruppe 5 og 6). Alle tekststykker, som optræder i flere artikler, er desuden konstrueret helt identisk, hvorved variationen mellem artiklerne begrænses alene til de parametre, som er af teoretisk interesse 21. Derudover er de enkelte frames konstrueret, så de har ca. samme længde. Det betyder dog samtidig, at artiklerne til gruppe 5 og 6 bliver lidt længere end de øvrige artikler, da de ud over den fælles introduktion indeholder to frames i stedet for ét 22. I alle artikler er det partilederen, som repræsenterer partiets budskaber, dvs. Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), hvilket begrundes ud fra, at det først og fremmest er partilederen, som tegner et partis politik, samtidig med, at de to partiledere fremstår som de primære repræsentanter for de to regeringsalternativer hhv. S-SF og den nuværende VK-regering. Ingen andre partier, partiledere, eksperter eller institutioner (på nær EU) optræder i artiklerne for ikke at influere på resultaterne. Artiklerne uden konkurrence er operationaliseret i form af budskaber udelukkende fra ét parti, mens budskaberne fra de to partier i artiklerne med konkurrence optræder ligeværdigt, dog således at ansvarsframet fra Socialdemokraterne kommer før ansvarsframet fra Venstre, og at divergens-/konvergensframet fra Socialdemokraterne kommer før divergens-/konvergensframet fra Venstre. Derudover indeholder alle frames tilnærmelsesvis lige dele negative budskaber (kritik af modstanderen) og positive budskaber (budskaber om egen politik), for ikke at influere på resultaterne (Elmelund- Præstekær, under udgivelse; Damore, 2004: 394f). Artiklerne er derudover begrænset til primært rationelle argumenter, hvorfor appeller til følelser ikke undersøges i specialet (Brader, 2005). Endelig er det i formuleringen af de enkelte argumenter tilstræbt, at de forskellige frames fra de to partier fremstår lige stærke (Chong & Drucman, 2007b). I figur 3.1 er vist den fælles intro, som optræder i alle seks artikler, bestående af overskrift, manchet samt en kort indledning, som på en neutral måde introducerer til emnet økonomi og til debatten mellem de to regeringsalternativer. Den neutrale indledning på artiklerne er valgt for ikke at gøre den eksperimentelle stimulus for ensidig og dermed urealistisk kraftig. 21 I forhold til tekststykket til divergensstrategi, ejer (V) har det været nødvendigt at foretage enkelte sproglige justeringer af ikke-indholdsmæssig karakter i gruppe 5 og 6, således at tekststykket fremstår som et svar på budskaber fra Socialdemokraterne. 22 Længden på artiklerne varierer mellem ord i gruppe 1-4 og i gruppe

38 Figur 3.1. Fælles intro til alle seks avisartikler (gruppe 1-6) (62 ord) Hård debat om dansk økonomi Skarp tone mellem regering og opposition om genopretningen af dansk økonomi Genopretningen af Danmarks økonomi står som den store politiske kampplads frem mod næste folketingsvalg. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra den seneste tids debat mellem regeringen og oppositionen, som nu hver især har fremlagt sit bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen. Efter den fælles intro følger budskaber fra ét parti (gruppe 1-4) eller to partier (gruppe 5-6) bestående af hhv. et eller to ansvarsframes samt hhv. et eller to divergens- eller konvergensframes. Ansvarsstrategien er operationaliseret i form af budskaber, som afhængigt af, hvilket parti der er afsender, placerer ansvaret for den økonomiske tilbagegang i Danmark på hhv. regeringen eller udenlandske faktorer. Ansvarsstrategien indgår i den forbindelse som en integreret del af divergens- og konvergensstrategierne, idet den fremhæver hhv. ansvaret for arbejdsløsheden og ansvaret for underskuddet på statsbudgettet. Opdelingen mellem ansvarsstrategien og divergens-/konvergensstrategien er markeret med en stiplet linje i de nedenstående figurer. For at skabe et indtryk af dialog mellem de to partier er artiklerne med konkurrence (gruppe 5 og 6) som nævnt konstrueret således, at et ansvarsframe fra det ene parti følges af et ansvarsframe fra det andet parti osv. Som beskrevet i afsnit defineres divergensstrategien som, at et parti fremhæver de aspekter, som er ejet af partiet selv, mens konvergensstrategien defineres ved, at et parti fremhæver de aspekter, som er ejet af et modstanderparti. En divergensframe fra det ene parti vil dermed fremhæve de samme aspekter af emnet som en konvergensstrategi fra det andet parti og omvendt, jf. tabel 3.1. Konkret fremhæver et divergensframe fra Socialdemokraterne og et konvergensframe fra Venstre begge socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet, mens et konvergensframe fra Socialdemokraterne og et divergensframe fra Venstre begge fremhæver borgerlige aspekter af økonomiemnet. Ud fra målinger af de to regeringsalternativers issueejerskaber er de socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet i specialet defineret som bekæmpelse af arbejdsløsheden og sikring af velfærden (jf. tabel A.1), mens de borgerlige aspekter er defineret som begrænsning af underskuddet på statsbudgettet og sikring af et moderne erhvervsliv (kilder: se noter til tabel A.1.). I forbindelse med konstruktionen af de enkelte frames er der som nævnt alene anvendt autentiske synspunkter, som partierne faktisk har fremsat I forbindelse med søgningen på de to partiers synspunkter i den offentlige debat og i politiske udspil var der en klar overvægt af udtalelser, som var i overensstemmelse med divergensstrategien i forhold til konvergensstrategien, hvilket indikerer, at divergensstrategien af partierne anses som den foretrukne framingstrategi. Ansvarsstrategien var desuden en hyppigt anvendt strategi. 38

39 I figur 3.2 og 3.3 er vist hhv. et ansvarsframe og et divergensframe fra Socialdemokraterne og et ansvarsframe og et konvergensframe fra Venstre. Begge budskaber fremhæver de socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet, dvs. bekæmpelse af arbejdsløsheden og sikring af velfærden. Figur 3.2. Ansvars- og divergensframe fra Socialdemokraterne (gruppe 1 og 5) (176 ord) Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, rettede for nylig et skarpt angreb på regeringen, som hun beskyldte for at have skabt titusindvis af flere arbejdsløse.»krisen er ikke kun udefrakommende. I stedet for at sætte gang i beskæftigelsen ved at fremrykke offentlige investeringer har regeringen klattet pengene væk på ufinansierede skattelettelser. Der er ingen tvivl om, at regeringen bærer en meget stor del af ansvaret for, at arbejdsløsheden er fordoblet på bare ét år«, sagde Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokraterne og SF fremlagde i sidste uge deres forslag til en genopretning af dansk økonomi Fair løsning, som skal føre Danmark gennem krisen med velfærden i behold. Med udspillet ønsker S og SF ifølge Helle Thorning-Schmidt at vise, at der findes to veje i dansk politik.»vi ønsker ikke at tørre regningen for en dårlig økonomisk politik af på de ældre, skolerne, børnene og hospitalerne. Vi kan i de kommende år vælge at spare og skære ned, eller vi kan vælge at arbejde og investere os ud af krisen. Socialdemokraterne og SF vælger den sidste vej«, lød det fra Helle Thorning- Schmidt. Note: stiplet linje markerer overgang mellem ansvarsframe og divergens-/konvergensframe. Figur 3.3. Ansvars- og konvergensframe fra Venstre (gruppe 3 og 5) (191 ord) Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gentagne gange understreget, at ingen kunne forudse, at en international finanskrise ville skylle ind over Danmark udefra, og at regeringen har gjort alt for at forhindre, at krisen koster arbejdspladser.»takket være regeringens indsats var arbejdsløsheden historisk lav, da krisen satte ind. Og ved at fremrykke offentlige investeringer i blandt andet skoler og plejehjem har vi holdt hånden under beskæftigelsen«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren langede samtidig ud efter oppositionen for at forsøge at bilde danskerne ind, at regeringen vil gennemføre en regulær massakre på velfærdssamfundet.»sandheden er den, at vi har en offentlig sektor i Danmark, som er større end nogensinde før. Der har aldrig været så mange offentligt ansatte og i sundhedssektoren som netop nu«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Lars Løkke Rasmussen slog samtidig fast, at regeringens planer om nulvækst i den offentlige sektor ikke vil betyde besparelser på velfærden.»nulvækst dækker ikke over besparelser, men netop over, at der ikke bliver vækst. Tværtimod vil regeringen bruge 10 milliarder kroner ekstra i de kommende år på sygehusene, på uddannelse og på at hjælpe de svagest stillede i vores samfund«, lød det fra statsministeren. I figur 3.4 og 3.5 er omvendt vist de to budskaber, som fremhæver de borgerlige aspekter af økonomiemnet, dvs. begrænsning af underskuddet på statsbudgettet og sikring af et moderne erhvervsliv. Det drejer sig om hhv. et ansvarsframe og et divergensframe fra Venstre og et ansvarsframe og et konvergensframe fra Socialdemokraterne. 39

40 Figur 3.4. Ansvars- og konvergensframe fra Venstre (gruppe 3 og 5: 176 ord og 166 ord) Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gentagne gange understreget, at ingen kunne forudse, at en international finanskrise ville skylle ind over Danmark udefra.»regeringen har ført en ansvarlig økonomisk politik. Vi konsoliderede økonomien og betalte af på statsgælden i de gode tider. Derfor var Danmark bedre rustet, da krisen satte ind, end de fleste andre lande«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren slog dog samtidig fast, at krisen har slået et stort hul i statskassen, som nu skal lukkes for at efterkomme EU s såkaldte konvergenskrav til dansk økonomi. Krav som oppositionens økonomiske plan ifølge Lars Løkke Rasmussen ikke lever op til.»danmarks økonomiske opgave er at sænke de offentlige udgifter med 24 milliarder kroner fra 2011 til Derfor nytter det ikke, at oppositionen vil øge de offentlige udgifter for lånte penge midt i en international gældskrise. Regeringens genopretningspakke vil holde styr på de offentlige finanser og sikre tilliden til dansk økonomi«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren beskyldte samtidig oppositionens oplæg for at skade konkurrenceevnen ved at sende en byge af nye skatter og afgifter til erhvervslivet. Note: Forskel i antal ord mellem gruppe 3 og 5 skyldes enkelte sproglige justeringer af ikkeindholdsmæssig karakter, så tekststykket i gruppe 5 fremstår som et svar på budskaber fra Socialdemokraterne. Figur 3.5. Ansvars- og konvergensframe fra Socialdemokraterne (gruppe 2 og 6)(171 ord) Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, rettede for nylig et skarpt angreb på regeringen, som hun mener, bærer hovedansvaret for, at Danmark blev hårdere ramt af krisen end andre lande.»krisen er ikke kun udefrakommende. Regeringen har ført en uansvarlig økonomisk politik, der hældte benzin på en i forvejen overophedet økonomi. Der er ingen tvivl om, at regeringen bærer en meget stor del af ansvaret for, at Danmark nu står i en meget vanskelig økonomisk situation«, sagde Helle Thorning- Schmidt. Socialdemokraterne og SF fremlagde i sidste uge deres forslag til en genopretning af dansk økonomi Fair løsning, som skal lukke hullet i statskassen og løse det langsigtede holdbarhedsproblem i dansk økonomi.»de år, vi står over for, kommer til at kræve noget af os alle sammen. Vi er nødt til at træffe beslutninger, som er ubehagelige«, sagde Helle Thorning-Schmidt med henvisning til de to partiers forslag om at sætte arbejdstiden op fra 37 til 38 timer om ugen. Planen vil desuden fokusere på at skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet og bedre forhold for iværksættere. De to artikler med konkurrence er i gruppe 5 sammensat af en intro (figur 3.1), et S- ansvars- og divergensframe (figur 3.2) samt et V-ansvars- og divergensframe (figur 3.4) og i gruppe 6 sammensat af en intro (figur 3.1), et S-ansvars- og konvergensframe (figur 3.5) samt et V-ansvars- og divergensframe (figur 3.4). 40

41 3.2.2 Den afhængige variabel Efter at operationaliseringen af undersøgelsens uafhængige variabel er blevet gennemgået, er det nu tid til at beskrive operationaliseringen af undersøgelsens afhængige variabel, deltagernes vurderinger af issueejerskabet til økonomi. Indenfor den eksperimentelle metodelitteratur skelnes mellem to måder at undersøge effekten på den afhængige variabel, enten ved hjælp af et within-subjects-design eller et between-subjects-design (Serritslew, 2007: 288f). Forskellen mellem de to designs er, at man i within-subjects-designet sammenligner den samme deltagergruppes holdninger før og efter den eksperimentelle stimulus, mens man i between-subjects-designet sammenligner holdningerne mellem de eksperimentelle grupper efter stimuli (Serritslew, 2007: 288f). I specialet er valgt et between-subjects-design af flere årsager. For det første undgås såkaldt prætest-følsomhed, hvor deltagernes svar i prætesten før stimuli, influerer på deltagernes svar i posttesten efter stimuli (Serritslew, 2007: 288). Problemet med prætest-følsomhed kunne løses i form af eksempelvis 14 dages tidsmæssig afstand mellem præ- og posttesten, men denne løsning vil til gengæld indebære en del praktiske udfordringer, formentlig resultere i et øget frafald, samt indebære en risiko for pretreatment effekter i perioden mellem præ- og posttest. For det andet vil behovet for kun én undersøgelsesgang gøre det lettere at rekruttere et stort antal respondenter, hvilket som nævnt gør det muligt at gennemføre detaljerede analyser af mediatorer og moderatorer. Ved et between-subjects design er det dog ekstra vigtigt, at alle systematiske forskelle i partivalg mellem de eksperimentelle grupper udlignes af randomiseringen. I specialet anvendes samme operationalisering af issueejerskab som Petrocik, dvs. som et spørgsmål om, hvilket parti der efter vælgernes opfattelse er bedst til at håndtere et bestemt emne. Konkret er den afhængige variabel i specialet operationaliseret i form af to spørgsmål, dels i form af det spørgsmål, som anvendes i de danske valgundersøgelser til at måle de to regeringsalternativers issueejerskab til økonomi, og dels i form af et spørgsmål, som måler styrken af hhv. Socialdemokraternes og Venstres issueejerskab til økonomi på en syvpunktsskala. Ordlyden af det første spørgsmål var: Hvem mener du er bedst til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? Svaralternativerne var her: Socialdemokratisk ledet regering, borgerlig regering og ingen forskel. Spørgsmålet fra valgundersøgelserne er valgt, da det udgør det almindeligt anvendte mål for issueejerskab i Danmark, og da det gør det muligt at sammenligne holdningsfordelingen i specialets undersøgelse med holdningsfordelingen i valgundersøgelserne. Ordlyden af det andet spørgsmål var: Hvor kompetent er, efter din mening, Socialdemokraterne (Venstre) til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? 41

42 For begge partier var svarmulighederne fordelt på en skala fra 1 til 7, hvor 1 var slet ikke kompetent, 4 var middel kompetent og 7 var yderst kompetent 24. Kompetencemålene for de to partier er efterfølgende skaleret 0-10 og derefter sammensat til ét mål (-10 til +10) for den enkelte respondents relative vurdering af de to partiers kompetence (V S). Dette spørgsmål er valgt efter inspiration fra valgundersøgelser i blandt andet, som måler issueejerskab for enkeltpartier, samt efter inspiration fra Walgrave et al. (2009), der måler issueejerskab for enkeltpartier på en skala fra 1-10, hvilket giver mulighed for at identificere små skift i styrken af de enkelte partiers ejerskab 25. Syvpunktsskalaen er valgt på baggrund af Krosnicks (1999: 42f) undersøgelse af forskellige svarskalaers validitet til forskellige typer af spørgsmål. For at undersøge, hvorvidt en eventuel effekt på issueejerskab til økonomi smitter af på issueejerskab til beslægtede emner, jf. afsnit er derudover medtaget enslydende spørgsmål om de to partiers kompetence på fem mere eller mindre beslægtede områder, igen med svarmuligheder fra 1-7: Sikre kvaliteten i den offentlige sektor? Bekæmpe arbejdsløsheden? Sikre lov og orden? Sikre et moderne erhvervsliv, så Danmark kan blive ved med at være et af de rigeste lande i verden? Sikre miljøet? Ligesom for de to spørgsmål om issueejerskab til økonomi er de præcise spørgsmålsformuleringer taget fra valgundersøgelserne (kilder: se note til tabel A.1) Mediatorer Mediatorerne vedrører de psykologiske mekanismer, som eventuelle effekter af framing på issueejerskab forventes at virke igennem. Som nævnt bygger specialet på en dual process model, hvor framingeffekter forventes at medieres af indholdet og vigtigheden af en persons overvejelser. Slothuus (2008: 14) operationaliserer indholdet af overvejelser ved at spørge respondenterne om deres konkrete holdninger til en række grunde til at være for eller imod et emne. I specialet er indholdet af en persons overvejelser operationaliseret i form af et spørgsmål om, i hvilken grad personen placerer ansvaret for den økonomiske tilbagegang i Danmark på regeringen (og dermed Venstre) eller på udefrakommende faktorer. Ordlyden af spørgsmålet var: Mener du, at den økonomiske tilbagegang i Danmark skyldes faktorer, der er kommet til landet udefra, eller mener du, at krisen skyldes den politik, der har været ført i Danmark? 24 Ved en teknisk fejl blev ved ikke udeladt som svarkategori. 25 Da Socialdemokraterne og Venstre har en ledende rolle hos de to regeringsalternativer, antages de to operationaliseringer af den afhængige variabel i specialet at være nogenlunde sammenlignelige. 42

43 Til dette spørgsmål var der følgende fem svarmuligheder: udelukkende faktorer, der er kommet til landet udefra, mest faktorer, der er kommet til landet udefra, lige meget begge dele, mest den politik, der har været ført i Danmark og udelukkende den politik, der har været ført i Danmark 26. Denne operationalisering af ansvarsmediatoren bygger på en antagelse om, at der var bred enighed blandt vælgerne og blandt de politiske partier om, at der havde fundet en økonomisk tilbagegang sted, hvilket forekommer plausibelt i lyset af det stærke mediefokus på emnet i perioden op til undersøgelsestidspunktet, og på baggrund af partiernes udtalelser i samme periode. Nelson, Clawson & Oxley (1997: 579) operationaliserer vigtigheden af overvejelser ved at spørge respondenterne, hvilken vigtighed de tillægger en række potentielt relevante grunde til at være for eller imod et emne. I specialet er vigtigheden af en persons overvejelser operationaliseret i form af et spørgsmål om respondenternes opfattelse af vigtigheden af de aspekter, som strategierne hver især fremhæver. Det er således forventningen, at et frame som fremhæver borgerlige aspekter af økonomiemnet vil bevirke, at respondenterne tillægger borgerlige aspekter større vigtighed, og at respondenterne derfor vil have en større tilbøjelighed til at vurdere hhv. det borgerlige regeringsalternativ og Venstre som bedst til at håndtere økonomien. Konkret er vigtighed som mediator operationaliseret i form af følgende fire spørgsmål, hvor de to første måler vigtigheden af borgerlige aspekter og de to sidste måler socialdemokratiske aspekter: Hvilke økonomiske problemer, mener du, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? - Begrænse underskuddet på statsbudgettet - Forbedre erhvervslivets konkurrenceevne - Bekæmpe arbejdsløsheden - Sikre kvaliteten i den offentlige sektor 27 Svarmulighederne for de enkelte spørgsmål var fordelt på en skala fra -3 til +3, hvor -3 var slet ikke vigtigt, 0 var middel vigtigt og +3 var meget vigtigt Moderatorer Moderatorer vedrører, under hvilke betingelser framing kan have en stor eller lille effekt på vælgernes holdninger til issueejerskab. Der skelnes i den forbindelse mellem moderatorer på individniveau og på kontekstniveau, hvor individuelle moderatorer vedrører, hvem der kan påvirkes af framing, mens kontekstuelle moderatorer vedrører, under hvilke omstændigheder der kan ske en holdningspåvirkning. I specialet undersøges effekten af konkurrence som kontekstuel moderator som en del af selve det eksperimentelle design (gruppe 5 og 6, jf. tabel 3.1). I dette afsnit beskrives 26 Spørgsmålet bygger på et lignende spørgsmål stillet af Jørgen Goul Andersen (2010: 27). 27 Spørgsmålet om vigtigheden af at sikre kvaliteten i den offentlige sektor i den økonomiske politik er valgt som en samlet indikator for vigtigheden af at sikre velfærden frem for fx tre-fire spørgsmål om konkrete velfærdsområder. I valgundersøgelsen af 2007-valget vurderede en klar overvægt (43 % vs. 25 %) det socialdemokratiske regeringsalternativ som issueejer i dette spørgsmål. 43

44 operationaliseringen af de to individuelle moderatorer, prædispositioner og politisk opmærksomhed. Prædispositioner defineres som stabile individniveaufaktorer som fx værdier, interesser eller erfaringer, som regulerer, hvorvidt personen accepterer eller afviser et budskab (Zaller, 1992: 22f). I forhold til framingeffekter på holdninger til issueejerskab er det nærliggende at forestille sig, at en persons partivalg vil have en betydelig modererende effekt, idet den uafhængige variabel netop består af budskaber med hhv. Socialdemokraterne og Venstre som afsender. Derudover forventes det, at styrken af en persons partiidentifikation vil have en yderligere modererende effekt. Partivalg og styrken af partiidentifikation operationaliseres i specialet i form af følgende to spørgsmål, som bygger på lignende spørgsmålsformuleringer fra valgundersøgelserne: Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Hvis du ville stemme på et parti [i ovenstående spørgsmål], hvor stærk tilhænger er du så af dette parti? Svarmulighederne til det sidste spørgsmål var stærkt overbevist tilhænger og ikke stærkt overbevist tilhænger. Politisk opmærksomhed defineres som, i hvilken udstrækning en person følger med i politik og er i stand til at forstå de politiske budskaber (Zaller, 1992: 21). Politisk opmærksomhed virker som moderator ved at påvirke, dels hvorvidt en person modtager og forstår de politiske budskaber, og dels hvorvidt personen er i stand til at koble de politiske budskaber til vedkommendes prædispositioner, som beskrevet i afsnit I tråd med operationaliseringen af politisk opmærksomhed hos Zaller (1992: 333ff) og Togeby (2004: 192f) måles politisk opmærksomhed i specialet ved hjælp af følgende seks faktuelle vidensspørgsmål baseret på de enslydende spørgsmål i valgundersøgelserne (korrekte svar i parentes): Nu følger nogle spørgsmål om politik generelt. Ud fra hvert spørgsmål bedes du angive, hvad du mener, er det rigtige svar. - Hvilke partier indgår i Danmarks nuværende regering? (Venstre og Konservative) - Hvor mange medlemmer er der af Folketinget? (179 medlemmer) - Hvor mange lande er i dag medlem af EU? (27 lande) - Hvilket parti mener du, Mette Frederiksen tilhører? (Socialdemokraterne) - Hvilket parti mener du, Troels Lund Poulsen tilhører? (Venstre) - Hvilket parti mener du, Kristian Thulesen Dahl tilhører? (Dansk Folkeparti) De seks spørgsmål blev summeret til et indeks for politisk opmærksomhed, som har god reliabilitet (α = 0,744). Svarpersonerne blev derefter opdelt i tilnærmelsesvis lige store grupper efter deres politiske opmærksomhed: lav politisk opmærksomhed (0-3 rigtige svar, 33 procent af svarpersonerne), middel politisk opmærksomhed (4-5 rigtige svar, 45 procent) og høj politisk opmærksomhed (22 procent). 44

45 3.2.5 Baggrundsvariable Endelig blev deltagerne spurgt om deres køn, alder og studieretning med det formål at beskrive deltagergruppens repræsentativitet i forhold til resten af befolkningen og til at teste, om randomiseringen har virket tilfredsstillende. I næste afsnit beskrives konstruktionen af selve spørgeskemaet Konstruktion af spørgeskemaet De spørgsmål, som indgik i undersøgelsen, blev organiseret i ét spørgeskema, som på nær artiklen var helt ens for de seks eksperimentelle grupper 28. Første del af skemaet indeholdt spørgsmål om deltagernes prædispositioner, som blev stillet inden stimuli, da disse ligger før i tid end de politiske budskaber fra partierne. Dernæst fulgte den eksperimentelle stimulus i form af én af de seks konstruerede avisartikler afhængigt af, hvilken gruppe respondenten tilhørte. Umiddelbart herefter fulgte spørgsmålene om specialets afhængige variabel samt om partiernes kompetencer på beslægtede områder. Sidste del af spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om mediatorer, politisk opmærksomhed og baggrundsvariable. For at lette besvarelsen af spørgeskemaet blev der lagt vægt på, at skemaet fremstod så enkelt, overskueligt og logisk som muligt. Samtidig blev det tilstræbt at gøre spørgeskemaet så kort som muligt for at mindske frafaldet 29 samtidig med, at undersøgelsens seriøsitet og vigtighed blev understreget for deltagerne, herunder at deltagerne brugte den fornødne tid til at læse avisartiklen. 3.3 Dataindsamling Efter redegørelsen for operationaliseringen af de variable, som indgik i spørgeskemaet, samt for konstruktionen af spørgeskemaet, beskrives i dette afsnit indsamlingen af data, herunder udvælgelse af respondenter og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. Som forberedelse til specialets undersøgelse blev der den januar 2010 gennemført en forundersøgelse (N=170) med henblik på at afprøve effekten af den eksperimentelle stimulus og at afprøve, om spørgeskemaet fungerede hensigtsmæssigt Udvælgelse af respondenter I alt indgik danske studerende på Aalborg Universitet (AAU) i undersøgelsen fordelt på heltidsstuderende og 218 deltidsstuderende Spørgeskemaet inkl. de seks artikler kan rekvireres ved henvendelse til specialets forfatter. 29 For de respondenter som gennemførte spørgeskemaet var medianværdien af svarvarigheden 7 min. og 48 sek. Frafaldet var på 15,7 %. 30 Deltagergruppen bestod af studerende fra alle fakulteter på Aarhus Universitet (AU), herunder også Aarhus School of Business (ASB). 31 Studerende på Politik og Administration/Samfundsfag blev på forhånd frasorteret, da det er antagelsen, at i hvert fald en del af disse studerende er bekendt med den teoretiske litteratur om issueejerskab og framing, hvorfor der var risiko for, at det egentlige formål med eksperimentet blev gennemskuet, jf. diskussionen om demand characteristics. 45

46 Denne deltagergruppe blev først og fremmest valgt på grund af muligheden via en aftale med AAU for at rekruttere et stort antal respondenter via universitetets interne mailsystem 32. I eksperimentelle studier er det som nævnt almindeligt at anvende såkaldte convenience samples, ofte med universitetsstuderende som deltagere (se fx Nelson, Clawson & Oxley, 1997). Eksperimentets deltagergruppe er naturligvis ikke repræsentativ for vælgerbefolkningen som helhed, selvom deltagerne er forholdsvis bredt fordelt på køn og partivalg, jf. appendiks B. Da det primære formål med specialet ikke er at generalisere de præcise holdningsfordelinger, men at generalisere eventuelle kausalsammenhænge, er dette imidlertid ikke afgørende. Det er dog vigtigt for den eksterne validitet af eventuelle kausalsammenhænge at overveje, hvordan universitetsstuderende evt. adskiller sig fra resten af befolkningen. Sears (1986) peger i den forbindelse på, at unge studerende har mindre krystalliserede holdninger og derfor er lettere at påvirke. Senere studier har dog ikke fundet nogen forskelle i framingeffekter mellem stikprøver bestående af studerende og ikke-studerende (Druckman, 2004; Kühberger, 1998: 36; Miller & Krosnick, 2000: 313), hvorfor resultaterne af undersøgelsen efter alt at dømme kan generaliseres ud over gruppen af studerende. Analyser foretaget uden de deltidsstuderende i eksperimentet (gennemsnitsalder på 38,2 år mod 25,7 år blandt de heltidsstuderende, jf. appendiks B) ændrer ikke væsentligt på de empiriske resultater, hvilket bekræfter denne formodning Praktisk gennemførelse af undersøgelsen Specialets undersøgelse blev gennemført i perioden 21. maj 1. juni 2010, dog med hele 72,4 % af besvarelserne indsamlet i løbet af den første dag, 86,7 % efter 3 dage og 97,9 % efter én uge. Rent praktisk blev webundersøgelsen gennemført ved, at der blev udsendt seks s til de seks grupper i eksperimentet, hvor hver gruppe fik sit eget link til ét af de seks versioner af spørgeskemaet via SurveyXact. Den eneste forskel mellem de seks versioner af spørgeskemaet var som nævnt de avisartikler, som udgjorde den eksperimentelle stimulus. Svarprocenten var i undersøgelsen på 21,8 %. Denne svarprocent må generelt betragtes som lav, men var i forhold til tidligere gennemførte surveyundersøgelser via AAU s mailsystem med en svarprocent på omkring 10 % relativt høj 33. For at maksimere svarprocenten blev der som led i undersøgelsen udloddet en præmie på kr., som blev udtrukket tilfældigt blandt de respondenter, som ønskede at deltage i lodtrækningen (Serritslew, 2007: 290). For at sløre undersøgelsens egentlige formål blev undersøgelsen introduceret for deltagerne som en undersøgelse af studerendes holdninger til den aktuelle politiske 32 I den forbindelse skal der rettes en stor tak til AAU for at stille universitetets mailsystem til rådighed og for teknisk assistance i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet. 33 Efter udsagn fra AAU kan en stor del af de lave svarprocenter forklares med de studerendes egen manglende opdatering af deres mailadresse i systemet, hvorfor mange mails slet ikke læses af de studerende. 46

47 debat. Af etiske årsager modtog deltagerne efter besvarelsen af det sidste spørgsmål i spørgeskemaet en debriefing om, at de havde deltaget i et eksperiment, som havde til formål at undersøge, hvorvidt de politiske partier kan påvirke vælgernes holdninger gennem budskaber i medierne, og at den præsenterede artikel derfor var konstrueret til lejligheden (Petersen et al., 2007: 11). Som nævnt indeholdt artiklerne dog kun autentiske synspunkter, som de nævnte partiledere eller partier faktisk havde fremsat. I modsætning til i et laboratorieeksperiment var der i undersøgelsen ikke mulighed for at overvåge udfyldelsen af spørgeskemaerne og dermed sikre, at besvarelsen blev udført på en seriøs måde. Dette problem blev forsøgt begrænset ved at frasortere de respondenter, som havde brugt under 3 min. på at gennemføre det fulde spørgeskema inkl. læsning af artiklen, hvilket omfatter 12 respondenter. Forundersøgelsen blev gennemført som en papirbaseret spørgeskemaundersøgelse på AU, hvor der var fysisk mulighed for at overvåge udfyldelsen af skemaerne. Da resultaterne af forundersøgelsen ikke adskiller sig væsentligt fra resultaterne i hovedundersøgelsen, øger dette robustheden af hovedundersøgelsens resultater. Randomiseringen af deltagerne mellem de eksperimentelle grupper blev foretaget efter fødselsdato i måneden, således at alle født den blev placeret i gruppe 1, den i gruppe 2 osv. Denne sortering foregik automatisk i forbindelse med udsendelsen af de seks mails, hvilket var muligt, da AAU s mailregister er baseret på de studerendes CPRnumre. Deltagerne var således ikke bevidste om, at der eksisterede flere versioner af spørgeskemaet. I forundersøgelsen blev randomiseringen foretaget ved på forhånd at lægge de to versioner af papirspørgeskemaet til hhv. forsøgsgruppen og kontrolgruppen i en tilfældig rækkefølge. Hermed er undersøgelsens eksperimentelle forskningsdesign, operationaliseringen af variable samt den praktiske gennemførsel af dataindsamlingen blevet beskrevet. I næste afsnit anvendes de data, som er indkommet fra undersøgelsen, til at teste specialets otte hypoteser. 47

48 KAPITEL 4: EMPIRISKE ANALYSER I dette kapitel testes de hypoteser, som blev opstillet i kapitel 2, med anvendelse af data fra det gennemførte eksperiment. Hypotesetestningen er struktureret efter de fire spørgsmål, som udgør specialets problemstilling. Under hvert spørgsmål er testet den eller de hypoteser, som hører under det pågældende spørgsmål. Specialets første spørgsmål om, hvorvidt det i det hele taget er muligt for et parti at påvirke issueejerskabet til et emne via framing, herunder specialets andet spørgsmål om, hvilke framingstrategier et parti med fordel kan anvende til at påvirke issueejerskab, undersøges i afsnit 4.1. Konkret undersøges det, hvilken effekt ansvarsstrategien og divergensstrategien havde på deltagernes vurderinger af issueejerskabet til økonomi, samt om en eventuel framingeffekt begrænser sig til det ene undersøgte emne, eller om effekten kan smitte af på issueejerskabet til beslægtede emner. Derefter undersøges i afsnit 4.2 specialets tredje spørgsmål om, hvilke faktorer der medierer en eventuel effekt af de to framingstrategier på issueejerskab, hhv. regeringens ansvar for problemer på det pågældende område samt vigtigheden af de aspekter, som partierne hver især ejer. Endelig undersøges i afsnit 4.3 specialets fjerde og sidste spørgsmål om, hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer der modererer en eventuel effekt af framing på issueejerskab. Konkret undersøges betydningen af to moderatorer på individniveau, tilknytning til partiafsenderen og politisk opmærksomhed, samt en moderator på kontekstniveau, tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Kapitlet afrundes med en sammenfatning af de empiriske resultater i afsnit En vigtig forudsætning for analyserne er, at randomiseringen af deltagerne mellem de eksperimentelle grupper har udlignet alle systematiske forskelle mellem grupperne, således at en eventuel variation på den afhængige variabel alene kan henføres til variationen på den uafhængige variabel og ikke til forskelle i sammensætningen af grupperne. Som det fremgår af appendiks C, viser en statistisk kontrol af randomiseringen, at de seks eksperimentelle grupper ikke afviger væsentligt fra hinanden, og at randomiseringen dermed er lykkedes tilfredsstillende. Selvom den randomiserede fordeling af deltagerne i de eksperimentelle grupper altså er lykkedes tilfredsstillende, har randomiseringen imidlertid ikke udlignet alle forskelle mellem grupperne fuldstændigt. Da der som beskrevet i afsnit ikke overraskende er en meget stærk sammenhæng mellem den enkelte persons partivalg og vurderingen af issueejerskab, er det afgørende at sikre, at der sker en meget præcis udligning af forskelle i deltagernes partivalg/partiidentifikation mellem grupperne. Det er derfor valgt at medtage en kontrolvariabel i alle analyser, som måler deltagernes blokidentifikation, som er sammensat af den enkelte deltagers blokvalg samt, om personen betragter sig som 34 Alle beregninger er foretaget med SPSS, ver

49 stærkt overbevist eller ikke stærkt overbevist tilhænger af et parti 35. Kontrollen for blokidentifikation giver større sikkerhed for, at en eventuel variation på den afhængige variabel faktisk skyldes variationen i den eksperimentelle stimulus, men indebærer samtidig, at resultaterne skal tolkes mere konservativt. 4.1 Kan et parti påvirke issueejerskab via framing? Efter at kontrollen af randomiseringen er på plads, undersøges i dette afsnit specialets første spørgsmål om, hvorvidt det er muligt for et parti at påvirke issueejerskabet til et emne via framing. Som beskrevet i afsnit peger de få eksisterende studier af effekten af politisk kommunikation på issueejerskab på, at partierne faktisk kan påvirke issueejerskabet til et emne ved at kommunikere om dette emne. I den forbindelse er det som nævnt opfattelsen i specialet, at påvirkning af issueejerskab ikke kun skal ses som et resultat af priming, men også skal ses som et resultat af framing, dvs. at det ikke kun har betydning, at partiet taler om emnet, men at det også er afgørende, hvordan partiet taler om emnet. Da der er tale om et relativt uudforsket emne i litteraturen, og som ikke har været undersøgt i en dansk sammenhæng, er det dog et åbent spørgsmål, om der kan påvises en effekt, og hvor stærk en effekt i så fald vil være. To forhold antages desuden at modvirke effekten, betydningen af partiafsenderen som moderator af framingeffekter, og at økonomien var det mest saliente emne på undersøgelsestidspunktet. Det betyder dog samtidig, at påvisningen af en eventuel framingeffekt på ejerskabet til økonomi vil give en stærk støtte til specialets hovedhypotese, og at resultaterne vil have et betydeligt generaliseringspotentiale i forhold til påvirkning af issueejerskab til andre, mindre saliente emner Kan et parti påvirke issueejerskab via en ansvarsstrategi? Den første hypotese, som skal undersøges, er, om den første af de to framingstrategier, ansvarsstrategien, havde en effekt på issueejerskab. I afsnit blev der argumenteret for, at et oppositionsparti eller et regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage regeringen for ansvar for problemer på det pågældende område. Begrundelsen var, at vælgernes opfattelse af regeringens ansvar i litteraturen om economic voting har vist sig at have en afgørende betydning for, hvorvidt regeringer belønnes eller straffes for hhv. gode eller dårlige resultater, og at det i den forbindelse ifølge teorier om blame avoidance er mest afgørende for regeringspartier at undgå at få ansvaret for dårlige sager, mens det er mindre vigtigt at opnå æren for gode sager på grund af mediernes og vælgernes indbyggede negativitetsbias. Følgende hypotese vil derfor blive testet: 35 Blokidentifikationsvariablen er kodet fra 1-4, hvor 1 er stærkt overbevist tilhænger af parti i rød blok (EL-SF-S), 2 er ikke stærkt overbevist tilhænger af parti i rød blok samt tilhænger af Det Radikale Venstre, 3 er ikke stærkt overbevist tilhænger af blå blok (V-K-DF-LA) samt tilhænger af Kristendemokraterne, og 4 er stærkt overbevist tilhænger af blå blok. 49

50 Et oppositions- eller regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage den siddende regering for ansvar for problemer på området (H1). Det vil i den forbindelse være mest nærliggende at forestille sig, at en eventuel framingeffekt af ansvarsstrategien primært vil påvirke regeringspartiets issueejerskab i enten en positiv eller en negativ retning, mens oppositionspartiets issueejerskab formentlig kun vil påvirkes i mindre grad. Hypotesen vil blive testet ved at sammenligne holdningerne til issueejerskab under ét i de grupper, som modtog et ansvarsframe fra Socialdemokraterne (gruppe 1 og 2), med holdningerne under ét i de grupper, som modtog et ansvarsframe fra Venstre (gruppe 3 og 4). På grund af randomiseringen samt kontrollen for blokidentifikation kan en signifikant variation i den afhængige variabel mellem de to grupper alene henføres til variationen i den eksperimentelle stimulus, dvs. hvorvidt afsenderen af budskabet tildeler eller fritager den siddende regering for ansvar for problemer på området. Effekten på issueejerskab til økonomi er målt på to måder, dels i form af deltagernes holdninger til, hvilket af de to regeringsalternativer som er bedst til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed, og dels i form af deltagernes vurderinger af hhv. Socialdemokraternes og Venstres kompetence på det samme spørgsmål på en syvpunktsskala. Kompetencemålene for de to partier er efterfølgende skaleret 0-10 og derefter sammensat til ét mål (-10 til +10) for den enkelte respondents relative vurdering af de to partiers kompetence (V S). Da issueejerskab målt for regeringsalternativer indeholder færre svarkategorier end issueejerskab målt for enkeltpartier, kan målet for de to regeringsalternativer betragtes som en relativt hårdere test af hypotesen end målet for de to enkeltpartier. Det vil således formentlig kræve en stærkere påvirkning at overbevise en person om helt at skifte holdning til, hvilket regeringsalternativ, der er bedst til økonomi, end det vil kræve at ændre personens relative vurdering af de to partiers kompetence et enkelt trin til fordel for det ene af partierne. Målet for enkeltpartier giver samtidig mulighed for at opnå mere deltaljeret information om effekten, idet selv små skift i deltagernes vurdering af issueejerskab kan identificeres. Hvis vi først kigger på holdningsforskellene mellem de grupper, som modtog et ansvarsframe med Socialdemokraterne (gruppe 1 og 2 lagt sammen) og de grupper, som modtog et ansvarsframe fra Venstre (gruppe 3 og 4 lagt sammen) er forventningen, at de to partiers framing af økonomiemnet vil påvirke deltagernes vurderinger af issueejerskab i hver sin retning, således at deltagerne i gruppe 1 og 2 under ét vil vurdere hhv. det socialdemokratisk ledede regeringsalternativ og Socialdemokraterne relativt mere 50

51 positivt end deltagerne under ét i gruppe 3 og 4 og omvendt for hhv. det borgerlige regeringsalternativ og Venstre 36. Tabel 4.1 og tabel 4.2 viser holdningsfordelingen for gruppe 1 og 2 (socialdemokratisk ansvarsframe) og gruppe 3 og 4 (Venstre-ansvarsframe) for issueejerskab til økonomi målt for hhv. de to regeringsalternativer og de to partier. Det fremgår af tabel 4.1, at de grupper, som læste et ansvarsframe fra Socialdemokraterne, under ét var mere positive over for det socialdemokratiske regeringsalternativ end de grupper, som læste et ansvarsframe med Venstre som afsender, svarende til en samlet forskel på 5,8 procentpoint. Tabel 4.1. Issueejerskab til økonomi for de to regeringsalternativer opdelt efter afsender af ansvarsframe Afsender Borgerlig regering Ingen forskel/ ved ikke Socialdemokratisk ledet regering S-ansvarsframe 35,2 27,1 37,7 2,5 647 V-ansvarsframe 37,7 27,8 34,4-3,3 601 Forskel 2,5 0,7 3,3 5, Note: Alle svar angivet i procent. PDI = procentdifferenceindeks: Borgerlig regering minus socialdemokratisk ledet regering. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstreansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Ikke alle tal summerer til 100 % pga. afrunding. PDI N Som vist i tabel 4.2 gør samme mønster sig gældende for deltagernes vurderinger af Socialdemokraternes og Venstres relative kompetence til at håndtere økonomien svarende til en samlet forskel på 0,43 på en skala fra -10 til +10. Tabel 4.2. Issueejerskab til økonomi for Venstre og Socialdemokraterne opdelt efter afsender af ansvarsframe Afsender Venstre Socialdemokraterne V S N S-ansvarsframe 4,85 5,11-0, V-ansvarsframe 5,19 5,03 0, Forskel 0,35 0,08 0, Note: Issueejerskab for Venstre og Socialdemokraterne er skaleret 0 til 10. V S: Venstre minus Socialdemokraterne (-10 til +10). Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstreansvarsframe: Gruppe 3 og 4. De observerede holdningsforskelle peger således umiddelbart i retning af, at ansvarsstrategien havde en effekt på deltagernes vurderinger af issueejerskab, og tegner derfor lovende i forhold til hypotese 1. Spørgsmålet er dog, om disse forskelle også er udtryk for en signifikant effekt på issueejerskab, dvs. at effekten ikke blot skyldes 36 Det skal her bemærkes, at det ikke er muligt at afgøre, om en eventuel effekt på issueejerskab skyldes en afsendereffekt eller en effekt af ansvarsframet. Da specialet omhandler partiernes egne muligheder for at påvirke issueejerskab er denne sondring dog ikke relevant, da et parti i sagens natur ikke kan undgå at nævne partiets navn i sin politiske kommunikation. 51

52 tilfældigheder, eller er udtryk for skævheder i deltagernes blokidentifikation mellem grupperne. I tabel 4.3 og 4.4 er derfor vist resultaterne af en kovariansanalyse med hhv. regeringsalternativernes og de to partiers issueejerskab til økonomi som afhængig variabel, og med blokidentifikation og gruppe (1 og 2 over for 3 og 4) som uafhængige variable 37. Blokidentifikationsvariablen og gruppevariablen behandles som hhv. intervalskaleret og som dummyvariabel i alle analyser, og blokidentifikationsvariablen er skaleret 0-1 og kodet, så højere værdier betyder stærkere tilknytning til et parti i blå blok, hvilket betyder, at de ustandardiserede regressionskoefficienter er sammenlignelige både inden for den enkelte analyse og mellem analyserne. Issueejerskab for regeringsalternativerne er skaleret fra -1 til +1, hvor det socialdemokratiske regeringsalternativ er kodet som -1, lige gode som 0 og det borgerlige regeringsalternativ som +1, mens issueejerskab for partierne er skaleret fra -10 til +10, hvor højere værdier betyder en relativt mere positiv vurdering af Venstre frem for Socialdemokraterne. Tabel 4.3. Framingeffekt af ansvarsstrategi på issueejerskab til økonomi (reg.alt.) Issueejerskab til økonomi (regeringsalternativer) Ustandardiseret beta P Konstant -1,03 0,000 Blokidentifikation 2,14 0,000 V-ansvarsframe 0,08 0,026 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for de to regeringsalternativer med lige gode som midterkategori som afhængig variabel (-1 til +1). Ved ikke er udeladt. Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. N = Justeret R 2 = 0,57. Tabel 4.3 viser, at de deltagere, som modtog et ansvarsframe fra Venstre, var signifikant mere positive over for det borgerlige regeringsalternativ sammenlignet med de deltagere, som modtog et ansvarsframe fra Socialdemokraterne, kontrolleret for blokidentifikation (β=0,08; p=0,026) svarende til en forskel på omkring fire procentpoint mellem de to eksperimentelle betingelser. Fire procentpoint kan i forhold til de historiske udsving i regeringsalternativernes issueejerskab, som blev vist i tabel A.1., betragtes som en markant effekt af blot en enkelt avisartikel fra hver af de to partier. 37 Det antages, at begge mål for issueejerskab er målt på intervalskalaniveau. Forudsætningstests udført efter anvisningerne i Stubager (2008) viser ingen alvorlige brud på forudsætningerne i denne eller i nogen af de følgende analyser. 52

53 Tabel 4.4. Framingeffekt af ansvarsstrategi på issueejerskab til økonomi (V S) Issueejerskab til økonomi (V S) Ustandardiseret beta P Konstant -4,94 0,000 Blokidentifikation 10,13 0,000 V-ansvarsframe 0,52 0,001 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. N = Justeret R 2 = 0,57. Samme mønster fremgår af tabel 4.4, hvor de deltagere som modtog et Venstreansvarsframe var klart signifikant mere positive over for Venstres kompetence på økonomiemnet relativt til Socialdemokraternes kompetence sammenlignet med de deltagere, som modtog et socialdemokratisk ansvarsframe (p=0,001). Således scorede deltagerne, som modtog et ansvarsframe fra Venstre, i gennemsnit 0,52 højere på en skala fra -10 til +10 i vurderingen af de to partiers issueejerskab til økonomi. Størrelsen af effekten svarer i øvrigt interessant nok meget præcist til den effekt på 0,54 på en skala fra -10 til +10, som Walgrave et al. finder under lignende betingelser (Walgrave et al., 2009: 164). For begge mål for issueejerskab var effekten altså signifikant. I betragtning af, at der var tale om et højsalient emne, og at stimuli bestod af kun en enkelt avisartikel fra hver af de to partier, må resultaterne samlet set betragtes som en stærk støtte til hypotese 1: at et oppositions- eller regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage den siddende regering for ansvar for problemer på området. På grund af det eksperimentelle design er der desuden stor sikkerhed for, at de observerede forskelle kan betragtes som udtryk for en kausal effekt af ansvarsframet på issueejerskab. En tilsvarende analyse af Venstres og Socialdemokraternes kompetence på økonomiemnet hver for sig viser, at effekten primært skyldes, at deltagerne ændrede opfattelse af Venstres kompetence (β=0,43; P=0,000), mens vurderingen af Socialdemokraternes kompetence ikke ændrede sig signifikant (β=-0,10; P=0,387), selvom effekten var i den forventede retning (data ikke vist). Dette resultat er som forventet, da ansvarsstrategien netop drejer sig om hhv. at tildele eller fritage regeringspartier for ansvar for problemer på området. På grund af valget om ikke at medtage en neutral kontrolgruppe, som ikke modtog en avisartikel fra nogen af partierne, er det ikke muligt at afgøre, om den observerede effekt skyldes, at begge artikler har haft en effekt, eller om kun den ene af de to artikler har haft en effekt på issueejerskab. I afsnit 4.3 forsøges dette spørgsmål dog besvaret ved at antage, at den selvstændige effekt af det enkelte frame er den samme, uanset om det optræder alene eller sammen med et konkurrerende frame. 53

54 4.1.2 Kan et parti påvirke issueejerskab via en divergensstrategi? Efter at det i det foregående afsnit blev vist, at et parti kan påvirke issueejerskab via en ansvarsstrategi, er det nu interessant at undersøge, om et parti også kan påvirke issueejerskab via en divergensstrategi. Divergensstrategien bygger som beskrevet i afsnit på en antagelse om, at et parti kan påvirke ejerskabet til et emne ved at fremhæve de aspekter af emnet, som partiet ejer, dvs. de aspekter, som relaterer sig til partiets issueejerskaber på andre områder. Ved at påvirke vælgerne til at lægge større vægt på de aspekter af emnet, som partiet ejer i vurderingen af issueejerskab, er det således forventningen, at divergensstrategien vil få deltagerne til at vurdere partiet mere positivt på det pågældende område. I dette afsnit testes derfor følgende hypotese: Et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via en divergensstrategi, hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som partiet ejer (H2). Konkret testes effekten af divergensstrategien som nævnt over for en konvergensstrategi, som er den modsatte strategi af divergensstrategien, dvs. hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som er ejet af et modstanderparti, ved at sammenligne holdningerne til issueejerskab i de grupper, som modtog et divergensframe, med holdningerne i de grupper, som modtog et konvergensframe. Testen er udført på to måder, dels uden kontrol for, om deltagerne har modtaget et ansvarsframe fra enten Socialdemokraterne eller Venstre (gruppe 1 vs. 3 over for gruppe 2 vs. 4), og dels med kontrol for, om deltagerne modtog et ansvarsframe fra Socialdemokraterne (gruppe 1 vs. 2) eller fra Venstre (gruppe 3 vs. 4). I tabel 4.5 er vist resultaterne af analysen uden kontrol for afsender af ansvarsframet i form af en kovariansanalyse udført efter samme fremgangsmåde som i de ovenstående analyser, som sammenligner effekten af en divergensstrategi over for en konvergensstrategi på vurderingen af issueejerskab for de to partier. Tabel 4.5. Framingeffekt af divergensstrategi på issueejerskab til økonomi (V S) uden kontrol for afsender Divergensstrategi Konvergensstrategi Ustandardiseret beta P Ustandardiseret beta P Konstant -5,19 0,000-4,68 0,000 Blokidentifikation 10,50 0,000 9,72 0,000 V-ansvarsframe 0,59 0,009 0,45 0,062 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Divergensstrategi: Gruppe 1 vs. 3, konvergensstrategi: Gruppe 2 vs. 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. N = 594 i gruppe 1 og 3 og 592 i gruppe 2 og 4. Justeret R 2 = 0,61 i gruppe 1 og 3 og 0,52 i gruppe 2 og 4. 54

55 Af tabellens venstre halvdel fremgår det, at holdningerne til issueejerskab hos de deltagere, som modtog et divergensframe fra Socialdemokraterne, var signifikant forskellige fra holdningerne hos de deltagere, som modtog et divergensframe fra Venstre (p=0,009), hvorimod der i højre halvdel af tabellen akkurat ikke kunne konstateres en signifikant forskel i holdningerne til issueejerskab mellem de grupper, som modtog et konvergensframe fra enten Socialdemokraterne eller Venstre (p=0,062), selvom effekten dog var i den forventede retning 38. Resultaterne tyder altså på, at valget af en divergensstrategi frem for en konvergensstrategi gør en forskel for partiernes muligheder for at påvirke issueejerskabet til et emne. I analysen er der dog som nævnt ikke kontrolleret for afsenderen af ansvarsframet. I tabel 4.6 er effekten af divergensframet derfor undersøgt for de to partier hver for sig. Analysen er gennemført efter samme fremgangsmåde som i de øvrige analyser. Tabel 4.6. Framingeffekt af divergensstrategi på issueejerskab til økonomi (V S) med kontrol for afsender S-ansvarsframe V-ansvarsframe Ustandardiseret beta P Ustandardiseret beta P Konstant -5,31 0,000 4,09 0,000 Blokidentifikation 10,78 0,000-9,42 0,000 Divergensstrategi 0,15 0,501 0,01 0,960 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 vs. 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 vs. 4. Referencekategori: Konvergensstrategi. N = 609 i gruppe 1 og 2 og 577 i gruppe 3 og 4. Justeret R 2 = 0,61 i gruppe 1 og 2 og 0,52 i gruppe 3 og 4. Mod forventningen i hypotese 3 viser tabellen ingen signifikante forskelle i effekten af divergens- og konvergensstrategien, når der kontrolleres for, om deltagerne modtog et ansvarsframe fra Socialdemokraterne eller Venstre. Venstre halvdel af tabellen viser ganske vist en lille forskel i den forventede retning for Socialdemokraterne, men forskellen er ikke signifikant. Divergensstrategien har tilsyneladende slet ingen effekt for Venstres vedkommende 39. Samlet set viser resultaterne, at der ikke var nogen signifikant effekt af divergensstrategien sammenlignet med den modsatte strategi, konvergensstrategien. Der var dog enkelte indikationer af, at divergensstrategien muligvis har haft en lidt større effekt end konvergensstrategien, men denne forskel var under alle omstændigheder af en beskeden størrelse. Hypotese 2 om, at et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via en divergensstrategi, hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som partiet ejer, kan derfor ikke fastholdes. 38 Samme analyse udført med issueejerskab målt for de to regeringsalternativer viser samme tendens, men effekten er dog ikke signifikant for hverken divergens- eller konvergensstrategien (data ikke vist). 39 Samme analyse udført med issueejerskab målt for de to regeringsalternativer viser samme resultat (data ikke vist). 55

56 4.1.3 Kan en effekt på ét emne smitte af på beslægtede emner? I forlængelse af konstateringen af, at et parti kan påvirke issueejerskabet til ét emne via framing, er det næste spørgsmål, om denne effekt begrænser sig alene til det undersøgte emne, eller om effekten kan smitte af på deltagernes vurderinger af partiets issueejerskab til beslægtede emner. Som beskrevet i afsnit vil det være nærliggende at forestille sig, at et stærkere issueejerskab på ét område i et vist omfang vil kunne øge troværdigheden på områder, som er indholdsmæssigt er tæt forbundet til det oprindelige emne. En eventuel effekt på ejerskabet til beslægtede områder forventes dog alt andet lige at være mindre end framingeffekten på issueejerskabet til det emne, som partierne retter deres kommunikation imod. Den anden hypotese, som skal testes er derfor: Et partis påvirkning af issueejerskabet til ét emne kan smitte af på partiets issueejerskaber til beslægtede emner (H3). For at undersøge, hvor bredt framingeffekten forplanter sig til ejerskabet til beslægtede emner, blev der stillet spørgsmål om deltagernes vurderinger af de to partiers kompetence på fem andre mere eller mindre beslægtede områder 40. Forventningen er, at de områder, som var mest beslægtede med økonomiemnet (arbejdsløshed, offentlig sektor og erhvervsliv) ville blive påvirket mest, mens de områder, som var mindst beslægtede (lov og orden og miljø) ikke ville blive påvirket. Samtidig forventes effekten for de beslægtede emner alt andet lige at være mindre end framingeffekten på issueejerskabet til økonomi. Da det i de to foregående afsnit blev vist, at ansvarsstrategien, men ikke divergensstrategien havde en signifikant effekt på issueejerskab, ses kun på den eventuelt afsmittende effekt af ansvarsstrategien. I tabel 4.7 er vist resultaterne af en kovariansanalyse udført efter samme fremgangsmåde som i de øvrige analyser af effekten af ansvarsstrategien på ejerskabet til de fem mere eller mindre beslægtede emner. Tabel 4.7. Framingeffekt på issueejerskab til beslægtede emner (V S) Arbejdsløshed Offentlig sektor Erhvervsliv Lov og orden Miljø Konstant -4,46*** -6,59*** -1,12*** -2,31*** -5,28*** Blokidentifikation 7,94*** 7,52*** 7,44*** 5,70*** 5,27*** V-ansvarsframe 0,41* 0,27 0,24-0,01-0,10 Justeret R 2 0,42 0,42 0,36 0,29 0,26 N Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til offentlig sektor, arbejdsløshed, lov og orden, erhvervsliv og miljø for Venstre minus Socialdemokraterne som afhængige variable (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstreansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0, Præcise spørgsmålsformuleringer fremgår af afsnit

57 Overordnet fremgår det af tabellen, at der ikke skete nogen omfattende afsmitning af framingeffekten på issueejerskaberne til beslægtede emner. Der er dog én signifikant effekt på ejerskabet til arbejdsløshed (β=0,41), som er lidt mindre end effekten på for økonomi (β=0,52, jf. tabel 4.4), og derudover mindre effekter i den forventede retning, som dog ikke er signifikante, på deltagernes vurderinger af ejerskabet til den offentlige sektor (β=0,27) og erhvervsliv (β=0,24). Som forventet var der ingen effekt på ejerskabet til lov og orden og miljø, som var de to mindst beslægtede emner. At effekten var størst for ejerskabet til arbejdsløshed skyldes formentlig, at emnet var det af de beslægtede emner, som fyldte relativt mest i de konstruerede avisartikler (gruppe 1 og 4), og at arbejdsløshedsemnet er det indholdsmæssigt mest beslægtede til økonomiemnet. Samlet set viser resultaterne, at der var en vis afsmittende effekt på ejerskabet til beslægtede emner, men at effekten kun var signifikant i ét tilfælde, nemlig på ejerskabet til arbejdsløshed. Hypotese 3 kan derfor fastholdes: et partis påvirkning af issueejerskabet til ét emne kan smitte af på partiets issueejerskaber til beslægtede emner. På grund af de relativt små effekter kan resultaterne dog samtidig ses som en bekræftelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvilket emne partierne retter deres kommunikation imod, når de forsøger at påvirke ejerskabet til et bestemt emne. 4.2 Hvad medierer effekten af partiernes framing på issueejerskab? I afsnit 4.1 blev det vist, at et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via framing. Men hvordan kan det være, at framing er i stand til at påvirke vælgernes holdninger til issueejerskab? Dette spørgsmål, som udgør specialets tredje spørgsmål, analyseres i dette afsnit om mediatorer af framingeffekter på issueejerskab. Den teoretiske diskussion i afsnit gav grundlag for at forvente, at framingeffekter kan medieres af to forskellige mediatorer, hhv. indholdet og vigtigheden af en persons overvejelser for og imod det undersøgte holdningsspørgsmål. Specifikt i relation til specialets problemstilling om framingeffekter på issueejerskab forventes partiernes framing af regeringens ansvar hhv. mangel på samme for problemer på det pågældende område at påvirke holdningerne til issueejerskab ved at ændre indholdet af modtageren af budskabets opfattelse af regeringens ansvar, mens divergensstrategien forventes at påvirke holdningen til issueejerskab ved at påvirke den vigtighed, som modtageren tillægger de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer. Ansvarsmediatoren og vigtighedsmediatoren udgør altså to forskellige påvirkningsmekanismer, som forventes at mediere effekten af hver sin framingstrategi, således at effekten af ansvarsframet medieres gennem ansvarsmediatoren, og at effekten af divergensstrategien medieres gennem vigtighedsmediatoren. Følgende to hypoteser testes derfor: Effekten af ansvarsstrategien på issueejerskab medieres af, i hvilken grad vælgerne opfatter den siddende regering som ansvarlig for problemer på det pågældende område (H4). 57

58 Effekten af divergensstrategien på issueejerskab medieres af, hvilken vigtighed vælgerne tillægger de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer (H5). Ifølge Baron & Kenny (1986: 1176) fungerer en variabel som mediator mellem en uafhængig variabel og en afhængig variabel, hvis den opfylder tre betingelser: 1) variation på den uafhængige variabel fører til variation på mediatorvariablen, 2) variation på mediatorvariablen fører til variation på den afhængige variabel, og 3) når der kontrolleres for sammenhæng 1 og 2, svækkes eller forsvinder den direkte effekt af den uafhængige variabel på den afhængige variabel. Hvis ansvarsmediatoren og vigtighedsmediatoren medierer effekten af hhv. ansvarsstrategien og divergensstrategien, skal det altså kunne vises, at partiernes framing påvirker deltagernes vurdering af ansvar og vigtighed, og at disse ændringer i vurderingen af ansvar og vigtighed påvirker holdningen til issueejerskab. Samtidig skal den direkte effekt af partiernes framing blive mindre, når der kontrolleres for hhv. ansvarsmediatoren og vigtighedsmediatoren. Hvis den direkte effekt helt forsvinder efter kontrol for mediatoren, vil det betyde, at framingeffekten udelukkende medieres af denne mediator. Inden for framinglitteraturen er det dog sjældent, at en enkelt mediator kan forklare hele framingeffekten, hvorfor det formentlig vil være mere realistisk at forvente, at de to undersøgte mediatorer hver især kun medierer en del af framingeffekten. Analysen af hypotese 4 og 5 vil i det følgende blive gennemført i tre skridt i tråd med de tre betingelser opstillet af Baron & Kenny. I det følgende præsenteres resultaterne af analysen af de to mediatorer parallelt med hinanden og for overskuelighedens skyld kun for issueejerskab målt på enkeltpartier 41. Første skridt er at teste, om ansvarsstrategien og divergensstrategien påvirker deltagernes vurderinger af hhv. ansvar og vigtighed. I tabel 4.8 er vist resultaterne af en kovariansanalyse af framingeffekten på vurderingen af regeringens ansvar for den økonomiske tilbagegang i de grupper, som modtog et socialdemokratisk ansvarsframe (gruppe 1 og 2) over for de grupper, som modtog et ansvarsframe fra Venstre (gruppe 3 og 4). Tabel 4.8. Framingeffekt af ansvarsstrategi på ansvarsmediator Vurdering af regeringens ansvar for den økonomiske tilbagegang Ustandardiseret beta P Konstant 4,79 0,000 Blokidentifikation -2,31 0,000 V-ansvarsframe 0,39 0,000 Note: Kovariansanalyse med vurdering af regeringens ansvar for den økonomiske tilbagegang som afhængig variabel (-10 til +10), hvor højere værdier er mere ansvar til regeringen. Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. N = Justeret R 2 = 0, Analyser med issueejerskab for regeringsalternativer viser samme mønster som i de følgende analyser (data ikke vist). 58

59 Resultaterne viser, at de deltagere, som læste en artikel, hvor Socialdemokraterne beskyldte regeringen for at være ansvarlig for den økonomiske tilbagegang, i højere grad vurderede regeringen som ansvarlig, end de deltagere som læste en artikel, hvor Venstre argumenterede for, at krisen skyldtes udefrakommende faktorer (β=0,39). Framingeffekten var samtidig klart signifikant (P=0,000). Dermed ser Baron & Kennys første betingelse ud til at være opfyldt for ansvarsmediatoren. I tabel 4.9 er vist en tilsvarende analyse af vigtighedsmediatoren, som viser framingeffekten på vurderingen af den relative vigtighed af borgerlige og socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet i de grupper, som modtog enten et divergensframe (gruppe 1 og 3) eller et konvergensframe (gruppe 2 og 4), kontrolleret for, om afsenderen var Socialdemokraterne (gruppe 1 vs. 2) eller Venstre (gruppe 3 vs. 4) 42. Tabel 4.9. Framingeffekt af divergensstrategi på vigtighedsmediator Vigtighed af borgerlige minus socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet Socialdemokratisk ansvarsframe Venstre-ansvarsframe Konstant -2,50*** 2,21*** Blokidentifikation 4,69*** -3,92*** Divergensstrategi 0,07-0,13 Note: Kovariansanalyse med vurdering af den relative vigtighed af borgerlige minus socialdemokratiske aspekter af økonomiemnet som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstreansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Divergensstrategi: Gruppe 1 og 3, konvergensstrategi: Gruppe 2 og 4. Referencekategori: Konvergensstrategi. N = 580 i gruppe 1 og 2 og 549 i gruppe 3 og 4. Justeret R 2 = 0,33 i gruppe 1 og 2 og 0,22 i gruppe 3 og 4. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Det fremgår af tabel 4.9, at framingeffekten af divergensstrategien var i den forventede retning for både det socialdemokratiske ansvarsframe og Venstre-ansvarsframet, således at divergensstrategien påvirkede deltagerne til at lægge relativt større vægt på de socialdemokratisk ejede aspekter af økonomiemnet sammenlignet med konvergensstrategien. I ingen af tilfældene var effekten dog signifikant. Resultaterne er for så vidt ikke overraskende, da der i det foregående afsnit ikke kunne konstateres en signifikant effekt af divergensstrategien på issueejerskab. Dermed er Baron & Kennys første betingelse ikke opfyldt for vigtighedsmediatoren. Hypotese 5 om, at divergensstrategien medieres gennem vigtighedsmediatoren, kan derfor ikke bekræftes. Vigtighedsmediatoren analyseres derfor ikke yderligere i det følgende. I forhold til ansvarsmediatoren er konstateringen af, at de to partiers framing af regeringens ansvar eller mangel på samme for den økonomiske tilbagegang havde en effekt på ansvarsmediatoren, som nævnt kun første skridt i analysen af, om ansvarsmediatoren medierer effekten af ansvarsstrategien. Der er derfor gennemført en test af, om ansvarsmediatoren har en effekt på deltagernes vurdering af issueejerskab 42 Borgerlige aspekter: Begrænse underskuddet på statsbudgettet samt forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Socialdemokratiske aspekter: Bekæmpe arbejdsløsheden samt sikre kvaliteten i den offentlige sektor. 59

60 (andet skridt), og en test af, om den direkte effekt af ansvarsstrategien på issueejerskab svækkes, når der kontrolleres for ansvarsmediatorens effekt på issueejerskab (tredje skridt). Tabel 4.10 viser den estimerede direkte framingeffekt på issueejerskab (model 1), den estimerede effekt af ansvarsmediatoren på issueejerskab (model 2), samt resultaterne af en kovariansanalyse, hvor den direkte effekt kontrolleres for ansvarsmediatoren (model 3). Tabel Effekt af ansvarsmediator på issueejerskab til økonomi (V S) samt den direkte effekt af ansvarsstrategien med og uden kontrol for ansvarsmediator Issueejerskab til økonomi (V S) Model 1 Model 2 Model 3 β Beta β Beta β Beta Konstant -4,94*** -2,36*** -2,82*** Blokidentifikation 10,13*** 0,75 9,06*** 0,66 9,17*** 0,67 V-ansvarsframe 0,52*** 0,06 0,36* 0,04 Ansvarsmediator -4,91*** -0,22-4,55*** -0,20 Justeret R 2 0,57 0,60 0,60 N Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (-10 til +10) som afhængig variabel. Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Ansvarsmediatoren er vendt om, således at højere værdier betyder mindre ansvar til regeringen. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 og 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 og 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe. Betakoefficienterne bruges i figur 4.1. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Det fremgår for det første af model 2 i tabellen, at ansvarsmediatoren har en stærk og signifikant effekt på deltagernes holdninger til issueejerskab (β=-4,91; P=0,000), hvorfor Baron & Kennys anden betingelse kan betragtes som værende opfyldt. For det andet fremgår det, at der i model 1 er en signifikant direkte effekt af ansvarsstrategien på issueejerskab (som også vist i tabel 4.4), og at denne direkte effekt svækkes, når der i model 3 kontrolleres for ansvarsmediatoren. Således reduceres den ustandardiserede regressionskoefficient for effekten af ansvarsstrategien fra 0,52 i model 1 til 0,36 i model 3 efter kontrollen, hvorved Baron & Kennys tredje betingelse dermed kan betragtes som opfyldt 43. Ligesom ansvarsstrategien viste sig at have en større effekt på vurderingen af Venstres kompetence på økonomi end på vurderingen af Socialdemokraternes kompetence, viser en analyse, at ansvarsmediatoren primært havde en effekt på vurderingen af Venstre som 43 En tilsvarende analyse af vigtighedsmediatoren viste en signifikant effekt af vigtighedsmediatoren på issueejerskab (β=0,31 og 0,34 for hhv. S-ansvarsframet og V- ansvarsframet, P=0,000), hvilket indikerer, at vigtigheden af ejede aspekter ikke kan afvises at fungere som mediator af divergensstrategien. Ved et mindre salient emne kunne divergensstrategien således muligvis have haft en signifikant effekt på vigtighedsmediatoren, hvorved vigtighedsmediatoren kunne have fungeret som mediator af effekten af divergensstrategien på issueejerskab. 60

61 regeringsparti (β=-3,25; P=0,000), mens effekten på vurderingen af Socialdemokraterne som oppositionsparti er mindre stærk (β=1,42; P=0,000) (data ikke vist). Resultaterne af analysen i tabel 4.10 er illustreret i en stimodel i figur 4.1, som viser den direkte effekt af ansvarsstrategien på issueejerskab samt den indirekte effekt af ansvarsstrategien via ansvarsmediatoren på issueejerskab. Figur 4.1. Stimodel for ansvar som mediator af framingeffekten på issueejerskab (V S) 0,10*** Ændret tildeling af ansvar til regering 0,20*** Ansvarsstrategi 0,04* Holdning til issueejerskab Note: Figuren viser standardiserede partielle regressionskoefficienter. Ansvarsstrategi er kodet, så Venstre-ansvarsframe = 1. De øvrige variable er kodet, så højere værdier betyder hhv. mindre ansvar til regeringen og stærkere issueejerskab for Venstre relativt til Socialdemokraterne. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. På grund af kontrollen for blokidentifikation er det ikke muligt at beregne en residualværdi for hele modellen. På baggrund af de standardiserede regressionskoefficienter i figuren kan den indirekte effekt af ansvarsstrategien på issueejerskab beregnes til 0,10 x 0,20 = 0,02, og den totale effekt til 0,02 + 0,04 = 0,06. Ansvarsmediatoren medierer dermed ca. en tredjedel af den totale effekt af ansvarsstrategien på issueejerskab 44. Sammenfattende giver analysen af ansvarsmediatoren støtte til hypotese 4 om, at effekten af ansvarsstrategien medieres af, i hvilken grad vælgerne tildeler ansvar til den siddende regering for problemer på det pågældende område. Analysen af vigtighedsmediatoren gav derimod ikke støtte til hypotese 5 om, at effekten af divergensstrategien på issueejerskab medieres af, hvilken vigtighed vælgerne tillægger de aspekter af emnet, som partiet ejer. 4.3 Hvad modererer effekten af partiernes framing på issueejerskab? Analyserne indtil nu har vist, at partiernes framing faktisk påvirker issueejerskab, og at denne framingeffekt først og fremmest kan forklares med, at ansvarsstrategien påvirker modtagernes opfattelse af regeringens ansvar for problemer på det pågældende område, som igen påvirker modtagernes vurderinger af issueejerskab. Men gælder framingeffekten af ansvarsstrategien under alle betingelser, og hvornår er framingeffekten stærkere og svagere? Dette spørgsmål, som udgør specialets fjerde og sidste spørgsmål, undersøges i dette afsnit. 44 Da der er måleusikkerhed på mediatorvariablen, men ikke på ansvarsframevariablen (på grund af den eksperimentelle kontrol), undervurderes effekten af ansvarsmediatoren dog formentlig lidt i forhold til den direkte effekt af ansvarsframet (Baron & Kenny, 1986: 1177). 61

62 Som beskrevet i afsnit undersøges i specialet betydningen af to moderatorer på individniveau, tilknytning til partiafsenderen og politisk opmærksomhed, samt af én moderator på kontekstniveau, tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti Betydningen af tilknytning til partiafsenderen Diskussionen i afsnit af prædispositioner som moderator af framingeffekter på individniveau og af partiafsenderen som kontekstuel moderator viste, at en persons grad af tilknytning til det parti, som optræder som afsender af et budskab, kan forventes at have en væsentlig betydning som moderator af framingeffekter på issueejerskab. Det er således forventningen, at en person, som føler sig tæt knyttet til et parti, vil reagere positivt på et frame fra dette parti, mens personen omvendt ikke vil lade sig påvirke i lige så høj grad af, eller måske endda vil reagere negativt på, et frame fra et modstanderparti. I modsætning til almindelige framingstudier er det dog samtidig forventningen, at den modererende effekt af modtagerens tilknytning til partiafsenderen på issueejerskab først og fremmest vil gøre sig gældende for de vælgere, som er tilhænger af et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne. Således antages disse vælgere, i forhold til de vælgere, som er tilhængere af et parti, som er ejer af emnet, i mindre grad i forvejen at være overbevist om deres eget partis kompetence på området og/eller overbevist om modstanderpartiers manglende kompetence. Hypotesen, som skal testes i dette afsnit, blev derfor formuleret på følgende måde: Framingeffekten på issueejerskab er størst for de vælgere, som er knyttet et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, og jo tættere knyttet personen er til dette parti, desto større er framingeffekten (H6). Hypotesen vil i det følgende blive testet på to måder, dels ved at se på tilknytning til partiafsenderen direkte i form af interaktionen mellem framingeffekten af ansvarsstrategien og partivalg for Socialdemokraterne eller Venstre, og dels i en lidt bredere forstand ved at se på interaktionen mellem framingeffekten af ansvarsstrategien og deltagernes blokidentifikation, dvs. om personen er stærkt eller ikke stærkt overbevist tilhænger af et parti i enten den røde eller den blå blok (jf. note 35, s. 49). I tabel 4.13 er vist resultaterne af en kovariansanalyse af ansvarsstrategiens effekt på issueejerskab til økonomi i de grupper, som modtog et socialdemokratisk ansvarsframe (gruppe 1 og 2) over for de grupper, som modtog et Venstre-ansvarsframe (gruppe 3 og 4), hvor en dummyvariabel som sondrer mellem socialdemokratiske vælgere (værdien 0) og venstrevælgere (værdien 1), samt en interaktionsvariabel mellem gruppevariablen og partivalgsvariablen, er inkluderet i analysen. Analysen viste svage tegn på multikollinearitet for partivalgsvariablen (tolerance = 0,195), hvilket indebærer risiko for type II-fejl, dvs. hvor H0 ikke forkastes, selvom den er falsk (Agresti & Finlay, 1997: 175). På trods af denne risiko er variablen imidlertid klart signifikant, hvilket øger sikkerheden for, at modtagerens tilknytning til partiafsenderen faktisk gør en forskel som moderator af effekten af ansvarsstrategien på issueejerskab. 62

63 Issueejerskab til økonomi (V-S) Issueejerskab i et strategisk perspektiv Tabel Tilknytning til partiafsenderen (S-vælgere vs. V-vælgere) som moderator af framingeffekten af ansvarsstrategien på issueejerskab til økonomi (V-S) Issueejerskab til økonomi (V S) Ustandardiseret beta P Konstant -4,54 0,000 Blokidentifikation 5,44 0,000 V-ansvarsframe 0,98 0,005 Partivalg S og V (Venstre) 4,44 0,000 V-ansvarsframe x partivalg S og V -0,99 0,046 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 vs. 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 vs. 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe; Socialdemokraterne. N = 416. Justeret R 2 = 0,68. Resultaterne viser, at ansvarsstrategien havde en signifikant større effekt på de socialdemokratiske vælgere i eksperimentet sammenlignet med effekten på venstrevælgerne. Faktisk var forskellen så markant, at der ingen framingeffekt kunne konstateres for venstrevælgerne (β=-0,01), mens framingeffekten for de socialdemokratiske vælgere (β=0,98) var næsten dobbelt så stor som effekten for alle vælgere (β=0,52), som det fremgik af tabel 4.4. Resultaterne er illustreret grafisk i figur 4.2, hvor hoved- og interaktionseffekterne fra tabel 4.13 er summeret for hhv. de socialdemokratiske vælgere og venstrevælgerne, og hvor blokidentifikationsvariablen er sat til dens middelværdi. Figur 4.2. Framingeffekt opdelt på socialdemokratiske vælgere og venstrevælgere 3 2,62 2, ,82*** -0,84*** S-vælgere V-vælgere S-frame V-frame Note: Framingeffekterne for socialdemokratiske vælgere og venstrevælgere er baseret på estimaterne i tabel 4.12, hvor blokidentifikation er sat til dens middelværdi. Signifikanstest af forskelle mellem S-frame og V-frame er efterfølgende beregnet separat for de to vælgergrupper. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Resultaterne giver en klar støtte til hypotesen om, at det primært vil være de vælgere, som er tilhængere af det parti, som ikke har ejerskab til det pågældende emne, i dette tilfælde 63

64 de socialdemokratiske vælgere, som vil påvirkes af partiernes framing på issueejerskab. Det er dog lidt overraskende, at venstrevælgerne tilsyneladende slet ikke blev påvirket af partiernes budskaber, hvilket dog måske kan skyldes, at økonomien udgør et særligt vigtigt emne i venstrevælgernes bevidsthed. Det næste spørgsmål er derfor, om denne tendens også gør sig gældende, når vi ser bredere på hhv. stærke og svage tilhængere af et parti i rød og blå blok? Som svar på dette spørgsmål er i tabel 4.14 vist resultaterne af en lignende analyse som ovenfor, hvor graden af tilknytning til partiafsenderen i stedet blot er operationaliseret i form af deltagernes blokidentifikation. Tabel Tilknytning til partiafsenderen (blokidentifikation) som moderator af framingeffekten af ansvarsstrategien på issueejerskab til økonomi (V-S) Issueejerskab til økonomi (V S) Ustandardiseret beta P Konstant -5,24 0,000 Blokidentifikation 10,77 0,000 V-ansvarsframe 1,14 0,000 V-ansvarsframe x blokidentifikation -1,35 0,009 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk ansvarsframe: Gruppe 1 vs. 2, Venstre-ansvarsframe: Gruppe 3 vs. 4. Referencekategori: Socialdemokratisk ansvarsframe; Socialdemokraterne. N = Justeret R 2 = 0,75. Det fremgår af tabellen, at framingeffekten stiger signifikant med større grad af tilknytning til et parti i rød blok, dvs. jo større grad af tilknytning til den blok, som ikke har ejerskabet til økonomi, desto større er framingeffekten på issueejerskab. Som det fremgår af figur 4.3 nedenfor, hvor effekten er illustreret grafisk for forskellige grader af tilknytning til hhv. rød og blå blok, er effekten heller ikke her insignifikant for de vælgere, som er tilhængere af et parti i blå blok, og måske endda svagt negativ for stærke tilhængere af blå blok. Analysen af den modererende effekt af deltagernes blokidentifikation underbygger resultaterne af den foregående analyse, hvor graden af tilknytning blev operationaliseret mere snævert i form af socialdemokratiske vælgere og venstrevælgere. 64

65 Issueejerskab til økonomi (V-S) Issueejerskab i et strategisk perspektiv Figur 4.3. Framingeffekt opdelt på niveauer af blokidentifikation 6 5,54 5, ,95 2, ,10*** -5,23*** Stærke røde -0,96*** -1,64*** Svage røde Svage blå Stærke blå S-frame V-frame Note: Framingeffekterne for de forskellige niveauer af blokidentifikation er baseret på estimaterne i tabel Signifikanstest af forskelle mellem S-frame og V-frame er efterfølgende beregnet separat for de fire niveauer af blokidentifikation. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Samlet set giver analyserne stærk støtte til hypotese 6 om, at framingeffekten på issueejerskab er størst for de vælgere, som er knyttet et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, og at jo tættere knyttet personen er til dette parti, desto større er framingeffekten Betydningen af politisk opmærksomhed Den anden moderator på individniveau, som forventes at have betydning for framingeffekter på issueejerskab, vedrører modtagerens politiske opmærksomhed, dvs. i hvilken udstrækning en person følger med i politik og er i stand til at forstå de politiske budskaber, som personen modtager (Zaller, 1992: 21). På baggrund af Zallers teori forventes en kurvelineær sammenhæng mellem framingeffekten på issueejerskab og modtagerens politiske opmærksomhed, hvor framingeffekten vil være størst for personer med middel politisk opmærksomhed og mindst for personer med hhv. lille og stor politisk opmærksomhed. Denne forventning skyldes, at de middel politisk opmærksomme på den ene side (i modsætning til de mindst politisk opmærksomme) ifølge Zaller er tilstrækkeligt opmærksomme og motiverede til at modtage og forstå budskabet, mens de på den anden side (i modsætning til de mest politisk opmærksomme) ikke besidder tilstrækkelige ressourcer til at afvise budskabet, hvis det går imod deres prædispositioner. Der blev derfor formuleret følgende hypotese om betydningen af politisk opmærksomhed for effekten af framing på issueejerskab: Framingeffekten på issueejerskab er større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med henholdsvis lille og stor politisk opmærksomhed (H7). 65

66 Den forventet kurvelineære sammenhæng mellem framingeffekt og politisk opmærksomhed gør det nødvendigt at følge en anden analysestrategi end for testen af den første individniveau-moderator. En egentlig interaktionsanalyse af betydningen af politisk opmærksomhed for størrelsen af framingeffekten på issueejerskab vil således kræve test af en model med interaktion, hvor politisk opmærksomhed indgår som kvadratisk transformeret variabel, og hvor alle tilhørende grund- og interaktionseffekter ligeledes er inkluderet i analysen 45. For ikke at komplicere hypotesetesten unødigt er hypotesen i stedet testet ved at foretage separate regressionsanalyser af effekten af partiernes framing på issueejerskab for forskellige niveauer af politisk opmærksomhed. Denne fremgangsmåde giver på den ene side mulighed for at sammenligne størrelsen af framingeffekten for hhv. lav, middel og høj politisk opmærksomhed, men giver på den anden side ikke mulighed for at teste, om eventuelle forskelle mellem de tre niveauer er statistisk signifikante. Som beskrevet i afsnit blev politisk opmærksomhed operationaliseret som svar på seks faktuelle politiske vidensspørgsmål, som blev sammensat til et indeks, hvorefter svarpersonerne blev opdelt i tilnærmelsesvis lige store grupper efter deres politiske opmærksomhed: lav politisk opmærksomhed (0-3 rigtige svar, 33 procent af svarpersonerne), middel politisk opmærksomhed (4-5 rigtige svar, 45 procent) og høj politisk opmærksomhed (22 procent). I tabel 4.15 er vist resultaterne af en kovariansanalyse af framingeffekten på issueejerskab opdelt efter de tre niveauer af politisk opmærksomhed. Tabel Politisk opmærksomhed som moderator af framingeffekten på issueejerskab til økonomi (V-S) Issueejerskab til økonomi (V S) Lav politisk Middel politisk Høj politisk opmærksomhed opmærksomhed opmærksomhed Konstant -4,51*** -4,97*** -5,31*** Blokidentifikation 9,44*** 10,20*** 10,81*** Partiframe (Venstre/ejer) 0,46 0,65* 0,35 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10) opdelt efter niveauer af politisk opmærksomhed. Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Socialdemokratisk frame (ikke-ejer): Gruppe 1 vs. 2, Venstreframe (ejer): Gruppe 3 vs. 4. Referencekategori: Socialdemokratisk frame (ikke-ejer). N = 335 for lav, 506 for middel og 261 for høj politisk opmærksomhed. Justeret R 2 = 0,49 for lav, 0,57 for middel og 0,63 for høj politisk opmærksomhed. *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Analysen af politisk opmærksomhed som moderator af framingeffekten på issueejerskab viser en klart signifikant framingeffekt for de middel politisk opmærksomme (β = 0,065, p=0,010), mens framingeffekten ikke er signifikant for personer med hhv. lav (p=0,136) og høj politisk opmærksomhed (p=0,315). Resultaterne skal dog vurderes med det forbehold, 45 En sådan analyse ville ud over blokidentifikation have krævet følgende variable: 1) Partiframe, 2) politisk opmærksomhed, 3) politisk opmærksomhed 2, 4) partiframe x politisk opmærksomhed, 5) partiframe x politisk opmærksomhed 2. 66

67 Framingeffekt Issueejerskab i et strategisk perspektiv at der ikke er foretaget signifikanstest af forskellene i framingeffekt mellem de tre niveauer. Vi kan altså med andre ord med stor sikkerhed sige, at partiernes framing har påvirket de middel politisk opmærksomme, mens det er usikkert, om framingen har påvirket personer med lav og høj politisk opmærksomhed. Framingeffekten for de forskellige niveauer af politisk opmærksomhed er illustreret grafisk i figur 4.4. Figur 4.4. Framingeffekt opdelt på niveauer af politisk opmærksomhed 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,65* 0,46 0,35 Lav Middel Høj Politisk opmærksomhed Note: Framingeffekter for forskellige niveauer af politisk opmærksomhed på issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (-10 til +10) baseret på estimaterne i tabel *p < 0,05, **p < 0,01, p*** < 0,001. Samlet set giver resultaterne støtte til hypotese 7 om, at framingeffekten på issueejerskab er større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med henholdsvis lille og stor politisk opmærksomhed Betydningen af konkurrence fra et modstanderparti Ud over de to moderatorer på individniveau, som viste sig at have betydning for, hvem der blev påvirket mest af partiernes framing af økonomiemnet, viste diskussionen af moderatorer på kontekstniveau i afsnit 2.3.2, at tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti kunne forventes at udgøre én betingelse for, under hvilke omstændigheder et parti kan påvirke issueejerskab via framing. På baggrund af de indtil videre få studier af betydningen af konkurrence som moderator af framingeffekter, herunder kun et enkelt i en dansk sammenhæng (Hansen, 2007), som dog alle peger i retning af, at konkurrerende budskaber neutraliserer den oprindelige effekt af et ensidigt frame, forventes det, at effekten på issueejerskab af et frame fra ét parti vil neutraliseres, når det optræder over for et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Forventningen til konkurrence som moderator blev derfor formuleret i form af følgende hypotese: Framingeffekten på issueejerskab neutraliseres af et konkurrerende frame fra et modstanderparti (H8). 67

68 Til formål for afprøvningen af denne hypotese blev to af de seks grupper i eksperimentet udsat for politiske budskaber fra både Socialdemokraterne og Venstre i den samme konstruerede avisartikel, i det ene tilfælde i form af et divergensframe fra hver af de to partier (gruppe 5) og i det andet tilfælde i form af et konvergensframe fra Socialdemokraterne og et divergensframe fra Venstre (gruppe 6), jf. afsnit De to konkurrencegrupper muliggør to forskellige tests af hypotesen. Hypotesen vil således i det følgende blive testet ved at undersøge, dels om et divergensframe fra hhv. Socialdemokraterne og Venstre udligner hinanden, og dels om et konvergensframe fra Socialdemokraterne og et divergensframe fra Venstre udligner hinanden. Ved at sammenligne de grupper, som modtog et enkelt frame fra et af de to partier, med de grupper, som modtog et frame fra begge partier, er det således muligt at teste den selvstændige effekt af de enkelte frames hver for sig. Hvis effekten af to frames er lige store, er det ensbetydende med, at de to frames neutraliserer hinanden 46. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne analyse bygger på den væsentlige antagelse, at den selvstændige effekt af det enkelte frame er den samme, uanset om det optræder alene eller sammen med et konkurrerende frame. I tabel 4.16 nedenfor er vist resultaterne af en kovariansanalyse af den selvstændige framingeffekt af hhv. S-divergensframet (gruppe 3 vs. 5), V-divergensframet (gruppe 1 vs. 5) samt S-konvergensframet (gruppe 3 vs. 6) udført efter den samme fremgangsmåde som i de øvrige analyser. Tabel Framingeffekt på issueejerskab til økonomi (V S) for forskellige frames Issueejerskab til økonomi (V S) β P β P β P Konstant -4,33 0,000 Konstant -5,35 0,000 Konstant -4,19 0,000 Blokid. 9,92 0,000 Blokid. 10,87 0,000 Blokid. 9,63 0,000 Gruppe 3 vs. 5 (V-div. vs. S-div. + V-div.) -0,02 0,926 Gruppe 1 vs. 5 (S-div. vs. S-div. + V-div.) 0,58 0,010 Gruppe 3 vs. 6 (V-div. vs. S-kon. + V-div.) 0,17 0,479 Note: Kovariansanalyse med issueejerskab til økonomi for Venstre minus Socialdemokraterne (V S) som afhængig variabel (-10 til +10). Alle uafhængige variable er skaleret 0-1. Gruppe 1: S- divergensframe, gruppe 3: V-divergensframe, gruppe 5: S-divergensframe + V-divergensframe, gruppe 6: S-konvergensframe + V-divergensframe. Referencekategori: kolonne 1: gruppe 3 (Vdivergensframe), kolonne 2: gruppe 1 (S-divergensframe) og kolonne 3: gruppe 3 (Vdivergensframe). N = 557 i gruppe 3 og 5, 589 i gruppe 1 og 5 og 572 i gruppe 3 og 6. Justeret R 2 = 0,53 i gruppe 3 og 5, 0,61 i gruppe 1 og 5 og 0,53 i gruppe 3 og 6. Det fremgår af første kolonne i tabellen, at tilføjelsen af et S-divergensframe over for et V- divergensframe i gruppe 5 i forhold til et V-divergensframe i gruppe 3 ikke havde nogen signifikant effekt på deltagernes vurderinger af issueejerskab. Effekten af S- 46 Det er i den forbindelse ikke muligt at undersøge den selvstændige effekt af V-konvergensframet, da dette ville have krævet yderligere to konkurrence-grupper, hvori V-konvergensframet indgik som et af de to frames. 68

69 divergensframet var ganske vist i den forventede retning (β=-0,02), men effekten var meget beskeden og stærkt insignifikant (P=0,926). Anderledes ser det ud i anden kolonne, som viser effekten af tilføjelsen af et V- divergensframe over for et S-divergensframe i gruppe 5 over for et S-divergensframe i gruppe 1. Her var effekten af V-divergensframet betydeligt større (β=0,58) og klart signifikant (P=0,010). På den baggrund kan det konkluderes, at framingeffekten af et divergensframe fra de to partier ikke ophævede hinanden, da V-divergensframet altså var klart stærkere end S-divergensframet. Ser vi på tredje kolonne i tabellen fremgår det, at tilføjelsen af et S-konvergensframe i gruppe 6 over for et V-divergensframe ikke havde en signifikant effekt på deltagernes vurderinger af issueejerskab. Faktisk var deltagerne, som modtog et S-konvergensframe sammen med et V-divergensframe, lidt mere positive over for Venstre relativt til Socialdemokraterne sammenlignet med de deltagere, som alene havde været udsat for et V-divergensframe (β=0,17), selvom denne effekt altså ikke var statistisk signifikant (P=0,479). Den mulige negative effekt skyldes formentlig ikke, at S-konvergensframet i sig selv virkede negativt i forhold til, hvad der var formålet med framet, men at der var tale om en kontrasteffekt, hvor S-konvergensframet først virkede negativt, når det optrådte sammen med det stærkere V-divergensframe. I en analyse af effekten af S- konvergensframet for de mest politisk opmærksomme deltagere i eksperimentet, som er den gruppe som normalt reagerer stærkest på forskelle i styrken af frames (Chong & Druckman, 2007b: 651), var der en næsten signifikant negativ effekt (P=0,056; N=120), hvilket underbygger formodningen om en kontrasteffekt (data ikke vist). Samlet set viser resultaterne, at de to partiers frames ikke havde en neutraliserende effekt på hinanden, idet kun divergensframet fra Venstre havde en signifikant effekt i den forventede retning, mens S-konvergensframet endda muligvis havde en mindre negativ effekt. Hypotese 8 om, at framingeffekten på issueejerskab neutraliseres af tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti, kan således ikke fastholdes. De fundne resultater er i modstrid med Walgrave et al. (2009), der som beskrevet fandt en signifikant effekt i de situationer, hvor et parti forsøgte at påvirke ejerskabet til et modstanderejet emne (svarende til Socialdemokraterne i dette eksperiment), men som ikke fandt en signifikant effekt på emner ejet af partiet selv (svarende til Venstre). Resultaterne er ligeledes i modstrid med resultaterne i forundersøgelsen, som viste en signifikant effekt af et S-frame sammenlignet med en kontrolgruppe, som modtog en artikel med neutrale faktaoplysninger om den økonomiske situation. En mulig forklaring på de modstridende resultater kan være, at Socialdemokraterne og Venstre på tidspunktet for undersøgelsen (maj 2010) formentlig stod endnu mere lige i vælgernes bevidsthed i forhold til håndteringen af økonomien end på tidspunktet for forundersøgelsen (januar 2010), jf. afsnit 2.1.2, mens de undersøgte emner i Walgrave et al. (2009) alle var stærkt ejede. Det er således meget muligt at forestille sig, at 69

70 Socialdemokraterne på undersøgelsestidspunktet havde udtømt sit potentiale på økonomiemnet og derfor ikke kunne opnå en yderligere styrkelse af sin position på dette emne. Resultaterne tyder altså på det interessante forhold, at det tilsyneladende bliver gradvist sværere for et parti at forbedre sin position på et modstanderejet emne, desto bedre udgangspunkt partiet har, og at der muligvis eksisterer en slags øvre grænse for, hvor meget partiet kan forbedre sin position på modstanderejede emner (jf. også tabel A.1). En tilsvarende analyse af den selvstændige effekt af de tre forskellige frames på vurderingen af Socialdemokraternes og Venstres kompetence på økonomiemnet hver for sig viser, at V-divergensframet havde en næsten signifikant positiv effekt på vurderingen af Venstres kompetence (β=0,31; P=0,052), og en næsten signifikant negativ effekt på vurderingen af Socialdemokraternes kompetence (β=-0,26; P=0,086), mens S- divergensframet havde en positiv, men ikke signifikant effekt på vurderingen af Socialdemokraternes kompetence (β=0,02; P=0,925), og en negativ, men ikke signifikant effekt på vurderingen af Venstres kompetence (β=-0,01; P=0,969). S-konvergensframet havde derimod en negativ, men ikke signifikant effekt på Socialdemokraternes kompetence (β=-0,11; P=0,519), og en positiv, men insignifikant effekt på Venstres kompetence (β=0,06; P=0,725). Set i lyset af, at det i afsnit blev vist, at det primært var de socialdemokratiske vælgere og de vælgere, som følte sig stærkt knyttede til rød blok, som blev påvirket, er disse resultater lidt overraskende. Således vil en person, som føler sig tæt knyttet til et parti, normalt ikke reagere positivt på et frame fra et modstanderparti, i dette tilfælde socialdemokratiske/ røde vælgere på et frame fra Venstre. Resultaterne kan dog formentlig forklares med, at de socialdemokratiske/ røde vælgere allerede i forvejen vurderede Venstre meget negativt, hvorfor Venstres potentiale på økonomiemnet derfor også var størst for disse vælgere. 4.5 Sammenfatning af de empiriske analyser Efter at specialets otte hypoteser er blevet testet empirisk, kan analyserne nu sammenfattes og dermed give svar på de fire spørgsmål i specialets problemstilling. Specialets første spørgsmål om, hvorvidt det i det hele taget er muligt for et parti at påvirke issueejerskabet til et emne via framing, samt specialets andet spørgsmål om, hvilke framingstrategier et parti med fordel kan anvende til at påvirke issueejerskab, blev testet i form af to framingstrategier, en ansvarsstrategi og en divergensstrategi. Resultaterne viste stærk støtte til hypotese 1 om, at et oppositions- eller regeringsparti kan påvirke issueejerskabet til et emne ved hhv. at tildele eller fritage den siddende regering for ansvar for problemer på området, mens resultaterne ikke gav støtte til hypotese 2 om, at et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via en divergensstrategi, hvor partiet fremhæver de aspekter af emnet, som partiet ejer. 70

71 Effekten af ansvarsstrategien var på omkring fire procentpoint for vurderingen af regeringsalternativernes issueejerskab til økonomi, hvilket kan betragtes som en markant effekt af blot en enkelt avisartikel fra hver af de to partier, hvis man sammenligner med de historiske udsving i issueejerskabet til økonomi. Effekten på issueejerskab målt for de to enkeltpartier var effekten på 0,52 på en skala fra -10 til +10, hvilket svarer meget præcist til den effekt på 0,54 på samme skala hos Walgrave et al. under ens betingelser (Walgrave et al., 2009: 164). Resultaterne kan således samlet set tolkes som et klart ja til specialets første spørgsmål om, at et parti kan påvirke ejerskabet til et emne via framing. På grund af det eksperimentelle design er der desuden stor sikkerhed for, at de observerede forskelle kan betragtes som udtryk for en kausal effekt. Svaret på specialets andet spørgsmål er, at et parti med fordel kan anvende en ansvarsstrategi, hvorimod det ikke kunne bekræftes, at en divergensstrategi kunne påvirke holdningerne til issueejerskab. I tråd med forventningerne havde ansvarsstrategien primært en effekt på vurderingen af regeringspartiet Venstres kompetence, mens der ikke var en signifikant effekt på vurderingen af Socialdemokraterne. Derudover blev der fundet støtte til hypotese 3 om, at et partis påvirkning af issueejerskabet til ét emne kan smitte af på partiets issueejerskaber til beslægtede emner, mens der ikke kunne konstateres nogen afsmittende effekt på de emner, som var mindst beslægtede til økonomiemnet. Samtidig kan resultaterne ses som en bekræftelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvilket emne partierne retter deres kommunikation imod, når de forsøger at påvirke ejerskabet til et bestemt emne, da framingeffekten var størst for det emne, som partierne rettede deres kommunikation imod. Specialets tredje spørgsmål om, hvilke faktorer der medierer effekten af framingstrategierne på issueejerskab, blev undersøgt i form af en analyse af en mediator for hver af de to framingstrategier, hhv. ansvarsmediatoren og vigtighedsmediatoren. Resultaterne gav støtte til hypotese 4 om, at effekten af ansvarsstrategien medieres af, i hvilken grad vælgerne tildeler ansvar til den siddende regering for problemer på det pågældende område. Analysen gav derimod ikke støtte til hypotese 5 om, at effekten af divergensstrategien medieres af, hvilken vigtighed vælgerne tillægger de aspekter af emnet, som partiet ejer. I forhold til specialets fjerde og sidste spørgsmål om, hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer der modererer effekten af framing på issueejerskab, blev betydningen af to mediatorer på individniveau, tilknytning til partiafsenderen og politisk opmærksomhed, samt en mediator på kontekstniveau, tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti, undersøgt i specialet. Resultaterne gav stærk støtte til hypotese 6 om, at framingeffekten på issueejerskab er størst for de vælgere, som er knyttet et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, og at jo tættere knyttet personen er til dette parti, desto større er framingeffekten. Lidt 71

72 overraskende kunne bekræftelsen af denne hypotese ikke forklares med, at de socialdemokratiske vælgere og de vælgere, som følte sig stærkt knyttet til et parti i rød blok, reagerede positivt på budskaberne fra Socialdemokraterne. Disse vælgere reagerede således primært positivt på budskaberne fra Venstre, hvilket muligvis kan forklares med, at de socialdemokratiske/ røde vælgere i forvejen vurderede Venstre meget negativt, hvorfor Venstres potentiale på økonomiemnet var størst for disse vælgere. Analysen gav desuden støtte til hypotese 7 om, at framingeffekten på issueejerskab er større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med henholdsvis lille og stor politisk opmærksomhed. Ifølge Zallers holdningsteori (1992) skyldes dette, at de middel politisk opmærksomme deltagere i eksperimentet på den ene side (i modsætning til de mindst politisk opmærksomme) var tilstrækkeligt opmærksomme og motiverede til at modtage og forstå budskabet, mens de på den anden side (i modsætning til de mest politisk opmærksomme) ikke besad tilstrækkelige ressourcer til at afvise budskaber, som gik imod deres prædispositioner. Endelig gav analysen ikke støtte til hypotese 8 om, at framingeffekten på issueejerskab neutraliseres af tilstedeværelsen af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Tværtimod viste resultaterne, at kun divergensframet fra Venstre havde en signifikant effekt i den forventede retning, mens divergensframet fra Socialdemokraterne ikke havde en signifikant effekt. Der var endda indikationer af, at S-konvergensframet endda muligvis havde en mindre negativ effekt i forhold til formålet med framet, hvilket formentlig skyldes en kontrasteffekt, hvor S-konvergensframet først virkede negativt, da det optrådte sammen med det stærkere V-divergensframe. Alt i alt viser analysen udtrykt meget kortfattet, at det primært var de middel politisk opmærksomme socialdemokratiske/ røde vælgere, som blev påvirket af ansvarsframet fra Venstre til i højere grad at fritage regeringen for ansvar for den økonomiske tilbagegang i Danmark, hvilket påvirkede deres vurdering af Venstres kompetence på økonomiemnet i en positiv retning. 72

73 KAPITEL 5: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Som afslutning på specialet præsenteres i dette kapitel først de konklusioner, som kan drages på baggrund af de empiriske analyser, og derefter diskuteres resultaternes generaliseringsmuligheder. Til sidst diskuteres de teoretiske og empiriske implikationer af specialets resultater. 5.1 Sammenfatning af specialets resultater Det centrale spørgsmål, som er blevet undersøgt i specialet, er, om et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via framing. På grund af den økonomiske krise i Danmark kæmper de politiske partier i rød og blå blok i skrivende stund om ejerskabet til håndteringen af økonomien, og udfaldet af den kamp kan meget vel blive afgørende for udfaldet af næste folketingsvalg. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke muligheder de ledende partier i de to regeringsalternativer, Socialdemokraterne og Venstre, har for selv at påvirke issueejerskabet til økonomi via framing. Hvorvidt partierne kan påvirke ejerskabet til et emne er også interessant af teoretiske grunde. Ifølge teorien om issueejerskab (Petrocik, 1996) udgør partiernes issueejerskaber de kritiske konstanter mellem valg, idet de antages kun at forandre sig meget sjældent og kun som følge af eksogene faktorer for partikonkurrencen. Teorien levner derimod ikke plads til, at partierne selv kan spille en aktiv strategisk rolle i forhold til at påvirke issueejerskab. I de senere år er teorien dog blevet udfordret på en række områder i form af studier, som viser, at issueejerskaber faktisk varierer over tid, og at partierne i langt højere grad end traditionelt antaget taler om emner, som er ejet af modstanderpartier. Derudover tyder de meget få eksisterende undersøgelser af partiernes muligheder for at påvirke ejerskabet til politiske emner på, at partierne faktisk kan påvirke issueejerskab via politisk kommunikation, herunder via framing (Holian, 2004; Aalberg & Jenssen, 2007; Walgrave & De Swert, 2007; Walgrave et al., 2009). På trods af disse studier er emnet dog fortsat underbelyst i den teoretiske litteratur, herunder også i en dansk sammenhæng. Specialets ambition har derfor været at undersøge, dels om et parti kan påvirke issueejerskab via framing, dels hvordan og under hvilke betingelser et parti kan påvirke issueejerskab via framing. Den empiriske analyse af specialets problemstilling giver anledning til en række konklusioner. I forhold til specialets første spørgsmål kan et parti påvirke issueejerskabet til et emne via framing? kunne der påvises en klar effekt på issueejerskabet til økonomi. Resultatet viser, at det ikke kun har betydning, at partiet taler om emnet, men at det også er afgørende, hvordan partiet taler om emnet. Set i lyset af, at der var tale om et højsalient emne på undersøgelsestidspunktet, er der tale om en markant effekt af blot en enkelt avisartikel fra hver af de to partier. Resultaterne viser desuden, at påvirkningen af issueejerskabet til ét emne i et vist omfang smittede af på ejerskabet til beslægtede emner, mens ikke-beslægtede emner ikke blev påvirket. 73

74 I forhold til specialets andet spørgsmål hvilke framingstrategier kan et parti med fordel anvende til at påvirke issueejerskab? viser analysen, at et oppositions- eller regeringsparti med fordel kan anvende en ansvarsstrategi, hvor partiet hhv. tildeler eller fritager den siddende regering for ansvar for problemer på området. Derimod kunne det ikke bekræftes, at et parti kan påvirke issueejerskab ved at anvende en divergensstrategi, hvor partierne fremhæver de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer. Ikke overraskende havde effekten af ansvarsstrategien den største effekt på Venstre som regeringsparti i undersøgelsen. I forhold til specialets tredje spørgsmål hvilke faktorer medierer effekten af framing på issueejerskab? kunne undersøgelsen bekræfte, at ansvarsstrategien havde en effekt på modtagernes holdninger til issueejerskab, fordi ansvarsstrategien påvirkede holdningerne til den siddende regerings ansvar for problemer på det pågældende område. Analysen gav derimod ikke støtte til, at effekten af divergensstrategien medieres af, hvilken vigtighed vælgerne tillægger de aspekter af emnet, som partierne hver især ejer. I forhold til specialets fjerde og sidste spørgsmål hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer modererer effekten af framing på issueejerskab? kan det for det første konkluderes, at framingeffekten på issueejerskab var større for personer med middel politisk opmærksomhed end for personer med henholdsvis lille og stor politisk opmærksomhed, hvilket var forventet ud fra Zallers (1992) teori om holdningsdannelse. For det andet kan det konkluderes, at framingeffekten på issueejerskab var størst for de vælgere, som var knyttet et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, i dette tilfælde Socialdemokraterne, og at jo tættere knyttet personen var til dette parti, desto større var framingeffekten. Lidt overraskende skyldtes dette resultat ikke, at disse vælgere reagerede positivt på budskaber fra deres eget parti, men at de tværtimod reagerede mere positivt på budskaber fra modstanderpartiet, dvs. Venstre, desto mindre knyttede, de var til dette parti. Dette resultat kan formentlig forklares med, at disse vælgere i forvejen vurderede Venstre meget negativt, hvorfor Venstres potentiale var størst for disse vælgere. Endelig for det tredje kan det konkluderes, at framingeffekten på issueejerskab mod forventning ikke blev neutraliseret af et konkurrerende frame fra et modstanderparti. Der kunne således kun påvises en effekt af de budskaber fra det parti, som var ejer af emnet (Venstre), mens budskaberne fra det parti, som ikke havde ejerskab til emnet (Socialdemokraterne), tilsyneladende ikke havde nogen effekt, hvorved de to partiers frames ikke havde en neutraliserende effekt på hinanden. Der var endda enkelte indikationer af en kontrasteffekt af et frame fra Socialdemokraterne, når det optrådte sammen med et frame fra Venstre. Forundersøgelsen viste dog en klar effekt af et frame fra Socialdemokraterne i en situation, hvor ejerskabet til emnet var mere klart ejet til fordel for Venstre. Alt i alt har specialets analyser altså vist, at et parti kan påvirke issueejerskabet til et emne via framing, at et parti med fordel kan anvende en ansvarsstrategi, som påvirker 74

75 modtagernes vurderinger af den siddende regerings ansvar for problemer på det pågældende område, at framingeffekten er størst for personer med middel politisk opmærksomhed, og for de vælgere, som er tilhængere af et parti, som ikke er ejer af det pågældende emne, og at framingeffekten ikke blev neutraliseret af et frame fra et modstanderparti. 5.2 Generalisering af analyseresultaterne I forlængelse af konklusionerne på spørgsmålene i specialets problemstilling, er det væsentligt at overveje resultaternes generaliserbarhed. Undersøgelsen af effekten af framing på issueejerskab blev gennemført ved hjælp af et eksperimentelt forskningsdesign. Styrken ved den eksperimentelle metode er den høje grad af intern validitet, hvilket gør metoden særdeles velegnet til at undersøge hypoteser om kausale sammenhænge. Således sikrer kontrollen med stimuli en høj grad af kontrol over den uafhængige variabel, samtidig med at den randomiserede fordeling af deltagere i de enkelte eksperimentelle grupper sikrer, at alle tredjevariable holdes konstante. Den eksperimentelle metodes akilleshæl er imidlertid den eksterne validitet, dvs. i hvilket omfang resultaterne af eksperimentet kan generaliseres til virkeligheden uden for eksperimentet. Begrænsningerne i den eksterne validitet skyldes, at eksperimentet, netop fordi det indebærer en aktiv manipulation af stimuli fra forskerens side, alt andet lige vil være kunstigt. I tilrettelæggelsen af eksperimentet blev der derfor taget en række initiativer til at øge realismen af eksperimentet. Den eksperimentelle stimulus blev forsøgt gjort så realistisk som muligt ved at anvende opsætning og skrifttype fra en virkelig avis, et journalistisk sprogbrug, samt ved udelukkende at anvende autentiske synspunkter, som de relevante partier og partiledere faktisk havde fremsat, i forbindelse med konstruktionen af avisartiklerne. Undersøgelsen foregik i deltagernes normale omgivelser, da den blev gennemført som et webbaseret surveyeksperiment. Derudover blev realismen af eksperimentet øget ved at undersøge betydningen af konkurrerende frames, hvilket kun er blevet undersøgt en enkelt gang før i en dansk sammenhæng (Hansen, 2007). Dog baserer eksperimentet sig på en ikke-repræsentativ stikprøve, et såkaldt convenience sample, hvilket indebærer, at det ikke er muligt at generalisere de præcise holdningsfordelinger eller den præcise størrelse af effekterne. Det, der derimod kan generaliseres, er påvisningen af, at partiernes framing faktisk havde en effekt på issueejerskab samt mediatorer og moderatorer af denne effekt. En række studier finder i den forbindelse ingen forskelle i framingeffekter mellem stikprøver bestående af studerende og ikke-studerende, hvorfor resultaterne af undersøgelsen efter alt at dømme vil kunne generaliseres ud over gruppen af studerende. I forhold til specialets case, håndteringen af økonomien, var der tale om en least-likely case på grund af emnets høje saliens på undersøgelsestidspunktet. Den høje saliens indebærer en stor sandsynlighed for, at deltagerne allerede forinden havde været udsat for 75

76 påvirkning, en såkaldt pre-treatment effekt, og at deltagernes holdninger derfor i vidt omfang allerede var krystalliserede. Resultaterne i eksperimentet undervurderer dermed højst sandsynligt den reelle effekt af partiernes framing på issueejerskab, og der således vil formentlig kunne forventes en større effekt på mindre saliente emner. 5.3 Implikationer af specialets resultater Specialets resultater har en række implikationer af teoretisk og empirisk karakter. I forhold til de teoretiske implikationer understreger specialets analyser, at issueejerskab i stedet for at ses i et statisk perspektiv bør ses i et dynamisk og strategisk perspektiv, dvs. som noget der kan forandre sig, og som noget partierne selv kan påvirke. I stedet for at se partiernes issueejerskaber som de kritiske konstanter mellem valg, forekommer det derfor mere præcist at betegne issueejerskab som den kritiske variabel mellem valg (Aalberg & Jenssen, 2007: 120). Specialets analyser tyder dog samtidig på, at det for et parti bliver gradvist sværere at forbedre sin position på et modstanderejet emne, desto bedre udgangspunkt partiet kommer fra, og at der muligvis eksisterer en slags øvre grænse for, hvor meget et parti kan forbedre sin position på et emne, som traditionelt er ejet af et modstanderparti. Samtidig risikerer et parti ved at tale om et modstanderejet emne at øge saliensen af dette emne (Petrocik, 1996: 826). Selvom det altså synes svært for et parti at støde issueejeren fra tronen, kan det i en situation, hvor emnet i forvejen er salient og dermed mere eller mindre uundgåeligt, være en fordelagtig strategi at forsøge at minimere partiets svaghed gennem en målrettet kommunikationsindsats. Samlet set kan specialets resultater altså ses som et bidrag til at forklare både stabilitet og forandring i issueejerskab. Forandring, fordi analysen har vist, at partierne kan påvirke issueejerskab via framing, og stabilitet, fordi analysen har vist, at det er svært for en ikkeejer at erobre et emne, som er ejet af et modstanderparti. Specialets resultater viser desuden, at påvirkning af issueejerskab ikke kun skal ses som et simpelt resultat af priming, dvs. som følge af, at partiet taler om emnet i sin politiske kommunikation, men at påvirkning af issueejerskab også bør anskues som et resultat af framing, dvs. som følge af, hvordan partiet taler om det pågældende emne. I modsætning til opfattelsen hos blandt andet Walgrave et al. (2009: 154) gælder det ikke kun om for partierne at påvirke issueejerskab simply by talking about issues in the media. Derudover viser de gennemførte analyser, at en vigtig måde, hvorpå partierne kan påvirke ejerskabet til et emne, er ved at påvirke vælgernes opfattelse af den siddende regerings ansvar eller mangel på samme for problemer på det pågældende område. Vælgernes opfattelse af regeringens ansvar er en central variabel i blandt andet teorier om economic voting og blame avoidance, men har ikke før været undersøgt som en strategi til at påvirke issueejerskab. På baggrund af specialets resultater synes en sådan framingstrategi at være mere effektiv end en strategi, hvor et parti forsøger at påvirke vælgerne til at lægge større 76

77 vægt på de aspekter af emnet, som partiet ejer, selvom det dog ikke kan afvises, at også denne strategi kan have en effekt på ejerskabet til mindre saliente emner. Endelig udgør specialets resultater et bidrag til den teoretiske forståelse af, hvilke faktorer der medierer og modererer framingeffekten på issueejerskab, et emne som kun Walgrave et al. (2009) hidtil har undersøgt for moderatorer af primingeffekter på issueejerskab. Specialets analyser viser i den forbindelse, at framingeffekter på issueejerskab, som beskrevet ovenfor, ikke altid modereres på samme måde som framingeffekter på konkrete policyforslag som i almindelige framingstudier. I forhold til de empiriske implikationer viser specialets resultater overordnet set, at det kan betale sig for partierne at forsøge at påvirke ejerskabet til et emne. Issueejerskaber er ikke mejslet i sten, men skal derimod vedligeholdes eller erobres gennem politisk kommunikation. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan partierne taler om emnet, idet en ansvarsstrategi kan være en effektiv framingstrategi til at påvirke issueejerskab. Som nævnt er der dog muligvis en slags øvre grænse for, hvor meget et parti som ikke er ejer af et emne, kan forbedre sin position på dette emne. Det er således vanskeligt at erobre et emne, der er ejet af et andet parti. Samtidig risikerer partiet at øge saliensen af det modstanderejede emne, hvorfor ikke-ejeren kan risikere at havne i et dilemma imellem at forsøge at minimere partiets svaghed og at undgå, at emnet bevæger sig opad på den politiske dagsorden. Som beskrevet i det indledende kapitel er der i skrivende stund bred enighed blandt iagttagere om, at partiernes evne til at håndtere økonomien bliver det helt centrale tema frem mod næste folketingsvalg. Emnet synes således at være uundgåeligt for Socialdemokraterne, hvorfor det på baggrund af specialets resultater synes at være en fordelagtig strategi for partiet at anvende ressourcer på at minimere partiets traditionelle svaghed på det økonomiske område. Omvendt vil det formentlig være vanskeligt for Venstre og de øvrige borgerlige partier at fastholde flertallet, hvis ikke det lykkes at opbygge et stærkere ejerskab til håndteringen af økonomien frem mod næste valg. Afslutningsvis skal nævnes nogle af de nye spørgsmål, som specialets analyser giver anledning til, og som vil kunne undersøges i fremtidige studier. For det første kunne det være oplagt at undersøge partiernes muligheder for at påvirke ejerskabet til andre, mindre saliente emner, og/eller som på undersøgelsestidspunktet er mere klart ejede. For det andet kunne kommende studier undersøge effekten af andre framingstrategier, eksempelvis hvor et parti en positiv eller negativ retorik (for en undersøgelse af sammenhængen mellem issue trespassing og negativitet se Elmelund-Præstekær, under udgivelse) eller appellerer til modtagernes følelser. For det tredje vil man kunne undersøge andre partiers muligheder for at påvirke issueejerskab, herunder erobring af issueejerskab fra nabopartier, og for det fjerde undersøge effekten af andre moderatorer, eksempelvis effekternes varighed over tid, eller effekten for bestemte segmenter af vælgere, som eksempelvis de såkaldte blå socialdemokrater (Christiansen, 2007). Endelig for det femte kunne det undersøges nærmere, hvilken rolle medierne spiller i forhold til 77

78 partiernes muligheder for at påvirke issueejerskab. Undersøgelsen af Walgrave & De Swert (2007) tyder således på, at medierne, formentlig ubevidst, bidrager til at reproducere partiernes issueejerskaber ved systematisk at koble bestemte emner med bestemte partier. Til slut skal fremhæves den helt overordnede frugtbarhed af at kombinere begreber fra den klassiske valgforskning, som eksempelvis issueejerskab, med indsigter fra den nyere og voksende litteratur om framing og framingeffekter. 78

79 APPENDIKS A: ISSUEEJERSKABER I DANMARK Tabel A1. Udvalgte issueejerskaber i Danmark Løse landets øk. problemer i almindelighed Bekæmpe arbejdsløsheden Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Nov Mar Feb Sikre miljøet Sikre lov og orden Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Sikre et velfungerende sundhedsvæsen Sikre tilfredsstillende forhold for de ældre Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Sikre en god undervisning i folkeskolen Sikre en fornuftig flygtninge- /indvandrerpolitik Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Borgerlig Soc. Dem. Ingen forsk./v.i. PDI Kilde: : Goul Andersen, 1999; : Goul Andersen, 2008; : surveybank.aau.dk. 2007: Rune Stubager, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (IFSK) : Mandag Morgen (Jørgen Goul Andersen, IFSK). PDI: procentdifferenceindeks (-100 til +100), hvor positive værdier betyder issueejerskab til det borgerlige regeringsalternativ. 79

80 APPENDIKS B: DELTAGERGRUPPENS REPRÆSENTATIVITET Dette appendiks har til formål at undersøge deltagergruppens repræsentativitet i forhold til hele vælgerbefolkningen. Af tabel B.1 fremgår det klart, at deltagergruppen, som bestod af i alt universitetsstuderende fra Aalborg Universitet, ikke er repræsentativ for den samlede vælgerbefolkning. Således adskiller deltagergruppen sig fra resten af vælgerbefolkningen ved at have en relativt højere politisk opmærksomhed og en svagere partiidentifikation. Deltagergruppen er dog forholdsvis bredt repræsenteret på køn og partivalg. Tabel B.1. Sammenligning af deltagerne i eksperimentet med hele vælgerbefolkningen Deltagere i Hele vælgerbefolkningen eksperimentet Køn (pct. kvinder) 50,5 50,9 Alder (år i gns.) 27,1 48,5 Heltidsstuderende 25,7 Deltidsstuderende 38,2 Partivalg A Socialdemokraterne 16,9 27,9 B Det Radikale Venstre 10,4 4,5 C Det Konservative Folkeparti 11,4 8,3 F Socialistisk Folkeparti 25,7 18,2 I Liberal Alliance 6,2 3,0 K Kristendemokraterne 1,0 0,4 O Dansk Folkeparti 3,3 12,7 V Venstre 17,6 22,3 Ø Enhedslisten 6,5 2,3 Øvrige partier 1,1 0,4 Blokvalg Rød blok (pct. EL-SF-S-RV) 59,5 52,9 Blå blok (pct. KD-V-K-DF-LA) 46,7 46,7 Partiidentifikation (pct. stærke tilhængere) 33,9 56,8 Politisk opmærksomhed (pct. korrekte svar) Hvilke partier indgår i Danmarks nuværende regering? 70,7 61,9 Hvor mange medlemmer er der af Folketinget? 65,2 49,1 Hvor mange lande er i dag medlem af EU? 38,7 15,3 Hvilket parti, tror du, Mette Frederiksen tilhører? 76,3 67,4 Hvilket parti, tror du, Troels Lund Poulsen tilhører? 66,2 49,4 Hvilket parti, tror du, Kristian Thulesen Dahl tilhører? 79,9 77,9 Note: Andelen blandt alle vælgere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse udgjorde pr. 1. januar ,7 %. Kilde: Statistikbanken (KRHFU1): 80

81 APPENDIKS C: KONTROL AF RANDOMISERINGEN Dette appendiks har til formål at kontrollere, om den randomiserede fordeling af deltagerne i de seks eksperimentelle grupper har udlignet alle systematiske forskelle mellem deltagerne mellem de enkelte grupper, således at en eventuel variation på den afhængige variabel alene kan henføres til variationen på den uafhængige variabel og ikke til forskelle i sammensætningen af grupperne. Kontrollen af randomiseringen er foretaget for baggrundsvariablene køn, alder, partivalg/blokvalg, styrke af partiidentifikation samt politisk opmærksomhed. Fordelingen på de nævnte variable for de seks grupper i eksperimentet er vist nedenfor i tabel C.1. Af tabellen fremgår det, at de seks eksperimentelle grupper ikke afviger væsentligt fra hinanden. Signifikanstests af forskelle mellem grupperne viser, at der, på nær en enkelt signifikant forskel mellem gruppe 1 og 5 i forhold til styrken af partiidentifikation (p=0,011), ikke er nogen signifikante forskelle mellem de enkelte grupper (independent samples t-test, data ikke vist). På den baggrund kan randomiseringen betragtes som værende lykkedes tilfredsstillende. 81

82 Tabel C.1. Sammenligning af deltagerne i de seks eksperimentelle grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Køn (pct. kvinder) 51,5 50,2 48,7 47,3 51,9 47,1 Alder (år i gns.) 26,8 26,9 27,0 26,5 27,6 27,6 Partivalg A Socialdemokraterne 16,9 18,6 16,9 16,9 17,2 15,9 B Det Radikale Venstre 10,8 11,0 10,7 9,2 10,2 11,4 C Det Konservative Folkeparti 11,3 8,8 13,0 11,8 12,9 11,1 F Socialistisk Folkeparti 26,2 24,1 26,7 28,1 28,3 22,2 I Liberal Alliance 7,0 5,8 5,5 4,7 6,5 8,1 K Kristendemokraterne 1,2 0,6 1,6 1,2 0,6 0,9 O Dansk Folkeparti 2,9 4,6 4,9 3,6 3,1 1,2 V Venstre 15,4 20,1 14,3 18,6 16,3 21,6 Ø Enhedslisten 8,4 6,4 6,2 5,9 4,9 7,5 Blokvalg Rød blok (pct. EL-SF-S-RV) 62,2 60,1 60,6 60,1 60,6 57,1 Blå blok (pct. KD-V-K-DF-LA) 37,8 39,9 39,4 39,9 39,4 42,9 Styrke af partiidentifikation (pct. stærke tilhængere) 38,3 32,9 34,9 32,1 29,0 35,8 Politisk opmærksomhed (pct. korrekte svar) Hvilke partier indgår i Danmarks nuværende regering? Hvor mange medlemmer er der af Folketinget? Hvor mange lande er i dag medlem af EU? Hvilket parti, mener du, Mette Frederiksen tilhører? Hvilket parti, mener du, Troels Lund Poulsen tilhører? Hvilket parti, mener du, Kristian Thulesen Dahl tilhører? 71,1 69,3 69,0 70,5 72,1 71,9 65,6 67,7 60,6 66,6 64,0 66,6 38,8 38,7 35,8 39,1 40,5 39,3 78,3 73,4 77,3 79,6 68,3 80,9 69,5 67,0 64,9 68,7 61,0 66,0 80,8 75,9 81,8 83,8 76,4 80,6 82

83 LITTERATUR Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997). Statistical Methods for the Social Science, New Jersey: Prentice-Hall. Altinget (2010). Her er efterårets politiske pejlemærker (1. august 2010). Baron, Reuben. M. & Kenny, David. A. (1986). The moderator-mediator variable distinction in social psychological research: Conceptual, strategic, and statistical considerations, Journal of Personality and Social Psychology 51: Borre, Ole (2001). Issue Voting. An Introduction, Århus: Aarhus University Press. Borre, Ole (2003). Den utaknemmelige vælger i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.), Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Viborg: Systime Academic, s Brader, Ted (2005). Striking a Responsive Chord: How Political Ads Motivate and Persuade Voters by Appealing to Emotions, American Journal of Political Science 49 (2): Brewer, Paul R., & Kimberly Gross (2005). Values, Framing, and Citizens Thoughts about Policy Issues: Effects on Content and Quantity, Political Psychology 26: Brugge, Jimmy van der & Henning Voss (2007). Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i perioden i Goul Andersen, Jørgen, Johannes Andersen, Ole Borre, Kasper M. Hansen & Hans J. Nielsen (2007). Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Systime Academic, s Budge, Ian & Dennis J. Farlie (1983). Explaining and Predicting Elections. Issue Effects and Party Strategies in Twenty-Three Democracies, London: Allen & Unwin. Carlsmith, Merill J., Phoebe Ellsworth & Elliot Aronson (1976). Methods of Research in Social Psychology. Addison-Wesley. Chong, Dennis & James N. Druckman (2007a). Framing Theory, Annual Review of Political Science, 10: Chong, Dennis & James N. Druckman (2007b). Framing Public Opinion in Competitive Democracies, American Political Science Review, 101 (4): Chong, Dennis & James N. Druckman (2008). Dynamic Public Opinion: Framing Effects Over Time, Paper presented at the Annual Meeting of the American Political Science Association. Christiansen, Jens (2007). Hvem vinder valget? Politisk kampagne, valgkamp og strategi. København: Gyldendal. 83

84 Cook, Timothy E. (1998). Governing with the News. The News Media as a Political Institution, University of Chicago Press. Dahl, Robert A. (1971). Polyarchy: Participation and Opposition. New Haven: Yale University Press. Damore, David F. (2004). The Dynamics of Issue Ownership in Presidential Campaigns, Political Research Quarterly 57: Downs, Anthony (1957). An Economic Theory of Democracy. New York: Harper & Row. Druckman, James N. & Kjerstin R. Nelson (2003). Framing and Deliberation: How Citizens Conversations Limit Elite Influence, American Journal of Political Science, 47 (4): Druckman, James N. (2004). Political preference formation: Competition, deliberation, and the (ir)relevance of framing effects, American Political Science Review 98: Elmelund-Præstekær, Christian (under udgivelse). Issue Ownership as a Determinant of Negative Campaigning, International Political Science Review. Entman, Robert M. (1993). Framing: Toward Clarification of a Fractured Paradigm, Journal of Communication 43: Finansministeriet (2010). "GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt ( (19. maj 2010). Gaines, Brian J., James H. Kuklinski & Paul J. Quirk (2007). The Logic of the Survey Experiment Reexamined, Political Analysis 15: Gamson, William A. & Andre Modigliani (1987). The Changing Culture of Affirmative Action, Research in Political Sociology 3: Goul Andersen, Jørgen (1999). Hvad kan partierne: Partiernes kompetence-image i Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen & Hans J. Nielsen (1999), Vælgere med omtanke. En Analyse Af Folketingsvalget Århus: Systime, s Goul Andersen, Jørgen (2003). Nye skillelinjer og nye vælgere i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.), Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Viborg: Systime Academic, s Goul Andersen, Jørgen (2003). Partiernes image: De borgerlige bedst til at sikre velfærden i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.), Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Viborg: Systime Academic, s Goul Andersen, Jørgen (2007). Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: Rids af en generel teoretisk ramme i Goul Andersen, Jørgen, Johannes 84

85 Andersen, Ole Borre, Kasper M. Hansen & Hans J. Nielsen (2007), Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Systime Academic, s Goul Andersen, Jørgen (2008). Et valg med paradokser: opinionsklimaet og folketingsvalget 2007, Tidsskriftet Politik 11 (3): Goul Andersen, Jørgen (2010).»It s the economy stupid«- eller»crisis? What Crisis?«Danske vælgere undervejs med den økonomiske krise ", Politik 13 (1): Green, Jane & Sara B. Hobolt (2008). Owning the issue agenda: Party strategies and vote choices in British elections, Electoral Studies 27 (3): Green-Pedersen, Christoffer & Peter Bjerre Mortensen, (2008). Election Campaigns and Political Agenda Setting, paper presented at the 2008 Annual Meeting of the American Political Science Association, August 28-31, Green-Pedersen, Christoffer (2010). "Bringing Parties into Parliament: The Development of Parliamentary Activities in Western Europe", Party Politics 16 (3): Hansen, Kasper M. & Mickael Bech (2007). De sociotropiske vælgere: Ønsket om stigende beskæftigelse betyder mere end hvem der bliver statsminister og vælgerne kan ikke købes med lønstigninger, Politica 39 (1): Hansen, Kasper Møller (2007). The Sophisticated Public: The Effect of Competing Frames on Public Opinion, Scandinavian Political Studies, 30 (3): Hjarvard, Stig (2007). "Den politiske presse. En analyse af danske avisers politiske orientering" i Journalistica nr. 5, Aarhus: Ajour. Holian, David. B. (2004). He s Stealing My Issues! Clinton s Crime Rhetoric and the Dynamics of Issue Ownership, Political Behavior 26: Hood, Christopher (2002). The Risk Game and the Blame Game, Government and Opposition 37 (1): Hood, Christopher, Will Jennings, Ruth Dixon, Brian Hogwood & Craig Beeston (2009). Testing Times: Exploring Staged Responses and the Impact of Blame Management Strategies in Two Examination Fiasco Cases, European Journal of Political Research 48: Iyengar, Shanto (1991). Is Anyone Responsible? How Television Frames Political Issues. Chicago, IL: University of Chicago Press. Iyengar, Shanto, & Kinder, Donald R. (1987). News that matters: Television and American opinion. Chicago: University of Chicago Press. 85

86 Karlsen, Rune & Bernt Aardal (2007). Politisk dagsorden og sakseierskap i Aardal, Bernt, Norske velgere. En studie av stortingsvalget Oslo: Damm, s Karlsen, Rune (2004). Valgkamp i flerpartisystem aktualisering av saker og kamp om eierskap, Tidsskrift for samfunnsforskning 45: Kinder, Donald & Thomas R. Palfrey (1993). On Behalf of an Experimental Political Science i Donald Kinder & Thomas R. Palfrey (eds.) Experimental Foundations of Political Science, The University of Michigan Press. King Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba (1994). Designing Social Inquiry: Scientific Inference in Qualitative Research, Princeton, NJ: Princeton University Press. Krosnick, Jon A. (1999). Maximizing Questionnaire Quality i John P. Robinson, Philip R. Shaver & Lawrence S Wrightsman (eds.), Measures of Political Attitudes, New York: Academic Press. Kühberger, Anton (1998). The Influence of Framing on Risky Decisions: A Meta-analysis, Organizational Behavior and Human Decision Processes 75: Lau, Richard R. (1985). Negativity in Political Perception, Political Behavior 4 (4): Lecheler, Sophie, Claes de Vreese & Rune Slothuus (2009). Issue Importance as a Moderator of Framing Effects, Communication Research 36 (3): Lund, Anker Brink (2000). De journalistiske fødekæder i Anker Brink Lund (red.), Først med det sidste en nyhedsuge i Danmark, Århus: Ajour, pp Martinsson, Johan (2009). Economic Voting and Issue Ownership. An Integrative Approach. PhD Dissertation, Department of Political Science, University of Gothenburg. McGraw, Kathleen M. (1990). Avoiding Blame: An Experimental Investigation of Political Excuses and Justifications, British Journal of Political Science 20 (1): Meguid, Bonnie M. (2005). Competition Between Unequals: The Role of Mainstream Party Strategy in Niche Party Success, American Political Science Review 99 (3): Meilby, Mogens (1996). Journalistikkens grundtrin: fra idé til artikel. Århus: Ajour. Miller, Joanne M. & Krosnick, Jon A. (2000). News Media Impact on the Ingredients of Presidential Evaluations: Politically Knowledgeable Citizens are Guided by a Trusted Source, American Journal of Political Science 44: Mondak, Jeffery J. (1993). "Public Opinion and Heuristic Processing of Source Cues", Political Behaviour 15 (2), pp Nannestad, Peter (1999). Solidaritetens pris, Århus: Aarhus Universitetsforlag. 86

87 Nelson, Thomas E., Rosalee A. Clawson, and Zoe M. Oxley (1997). Media Framing of a Civil Liberties Conflict and Its Effect on Tolerance, American Political Science Review 91 (3): Oscarsson, Henrik & Sören Holmberg (2008). Alliansseger. Statistiska centralbyrån. Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager & Lise Togeby (2007). Eksperimenter: Et redskab i politologens værktøjskasse?, Politica 39 (1): Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager & Lise Togeby (2007b). Frihed for Loke såvel som for Thor?, Politica 39 (1): Petrocik, John R. (1996). Issue Ownership in Presidential Elections, with a 1980 Case Study, American Journal of Political Science 40 (3): Petrocik, John R., William L. Benoit & Glenn J. Hansen (2003). Issue Ownerhip and Presidential Campaigning, , Political Science Quarterly 118 (4): Quattrone, George A. & Amos Tversky (1988). Contrasting Rational and Psychological Analyses of Political Choice, American Political Science Review 82 (3): Rabinowitz, George & Stuart E. Macdonald (1989). "A Directional Theory of Issue Voting", American Political Science Review, vol. 83: Sears, David O. (1986). College Sophomores in the Laboratory: Influences of a Narrow Data Base on Social Psychology s View of Human Nature, Journal of Personality and Social Psychology 51: Serritzlew, Søren (2007). Det politologiske eksperiment, Politica 39 (3): Sides, John (2006). The Origin of Campaign Agendas, British Journal of Political Science 36: Sigelman, Lee & Emmett H. Buell, Jr. (2004). Avoidance or Engagement? Issue Convergence in U.S. Presidential Campaigns, , American Journal of Political Science 48 (4): Slothuus, Rune & Claes de Vreese (under udgivelse). Political Parties, Motivated Reasoning, and Issue Framing Effects, Journal of Politics. Slothuus, Rune (2007). "Framing Deservingness to Win Support for Welfare State Retrenchment", Scandinavian Political Studies 30 (3), pp Slothuus, Rune (2008a). How Political Elites Influence Public Opinion. Psychological and Contextual Conditions of Framing Effects. PhD afhandling, Århus: Politica. Slothuus, Rune (2008b). More than Weighting Cognitive Importance: A Dual Process Model of Issue Framing Effects, Political Psychology 29 (1):

88 Slothuus, Rune (2010a). When Can Political Parties Lead Public Opinion? Evidence From a Natural Experiment, Political Communication 27 (2): Slothuus, Rune (2010b). Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige?, Politica 42 (3): Sniderman, Paul M., & Theriault, Sean M. (2004). The structure of political argument and the logic of issue framing i William E. Saris & Paul M. Sniderman (eds.), Studies in public opinion: Attitudes, nonattitudes, measurement error, and change. Princeton, NJ: Princeton University Press, pp Socialdemokraterne & SF (2010). En fair løsning sammen ud af krisen ( (11. maj 2010). Soroka, Stuart N. (2006). Good News and Bad News: Asymmetric Responses to Economic Information, Journal of Politics 68 (2): Stokes, Donald E. (1963). "Spatial Models of Party Competition", American Political Science Review 57: Stubager (2008). Forudsætninger for lineær regression og variansanalyse efter mindste kvadraters metode, note, 3. udg., Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Stubager, Rune & Rune Slothuus (2009). Components of Issue Ownership: Competence and Group Images of Political Parties, paper presented at the Two-Day Seminar on Voting Behaviour, Centre for Voting and Parties, University of Copenhagen, Copenhagen, Taber, Charles S. & Milton Lodge (2006). Motivated Scepticism in the Evaluation of Political Beliefs, American Journal of Political Science 50 (3): Tandrup, Marie (2009). En grøn strategi en analyse af VK regeringens udfordring af venstrefløjens emneejerskab på miljøområdet. Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Togeby, Lise (2004). Man har et standpunkt Om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Aarhus: Aarhus University Press. Togeby, Lise (2005). Betydningen af politisk opmærksomhed for ændringen af politiske holdninger, Arbejdspapir fremlagt på XIV Nordic Political Science Association Conference, Reykjavik, Iceland. Ventzel, Sara (2008). Partikonkurrence i et dagsordensperspektiv. Partiers strategier på policyområder de ikke ejer Socialdemokratiet og udlændingeområdet. Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 88

89 Walgrave, Stefaan, & Knut De Swert (2007). Where does issue ownership come from? From the Party or from the Media? Issue-party Identifications in Belgium, , The Harvard International Journal of Press/Politics 12 (1): Walgrave, Stefaan, Jonas Lefevere & Michiel Nuytemans (2009). Issue Ownership Stability and Change: How Political Parties Claim and Maintain Issues through Media Appearances, Political Communication 26 (2): Weaver, Kent (1986). The Politics of Blame Avoidance, Journal of Public Policy 6 (4): Zaller, John R. (1992). The Nature and Origins of Mass Opinion. New York: Cambridge University Press. Zaller, John R. (1996). The myth of massive media impact revived: New support for a discredited idea i Diana C. Mutz, Paul M. Sniderman, & Richard A. Brody (eds.), Political persuasion and attitude change. Ann Arbor: University of Michigan Press, pp Aalberg, Toril & Anders Todal Jenssen (2004). På valgkampens slagmark. En eksperimentell studie medieeffekter i Bernt Aardal, Anne Krogstad & Hanne Marthe Narud (red.), I valgkampens hete. Oslo: Universitetsforlaget. Aalberg, Toril, & Anders Todal Jenssen (2007). Do Television Debates in Multiparty Systems affect Viewers? A Quasi-Experimental Study with First-time Voters, Scandinavian Political Studies 30: Aardal, Bernt (2003). Velgere i villrede. En analyse av stortingsvalget Oslo: Damm. Aarøe, Lene (2008). Dissuasive Elite Source Effects and Citizens' Attitudes. Evidence from Experiments in a Multi-party System, fremlagt ved ISPP, Paris,

90 ENGLISH ABSTRACT Issue Ownership in a Strategic Perspective An Experimental Study of Framing Effects on the Social Democratic Party s and the Liberal Party s Ownership of the Issue of the Economy Citizens consider some political parties as being better able than others to deal with certain political issues. When a party is deemed to be the most competent on an issue, the party is said to own the issue. Social-democratic parties, for example, are traditionally considered to be the owners of the welfare issue and the issue of unemployment, while bourgeois parties are largely believed to be the most competent at handling the economy and securing law and order. According to the theory of issue ownership, the issue handling reputations of the parties are the critical constants between elections as they can be regarded as highly stable and persistent over time. However, there have recently been a growing number of studies that have noticed changes in issue ownership. Still we know little about what conditions make it possible for issue ownership to change and especially what the political parties themselves can do to improve their standing on an issue. The very few studies that up to this point have examined the role of political parties in changing voters evaluations of party issue competence suggest that parties can in fact affect issue ownership by communicating about the issue. Despite the findings of these studies, however, it remains unclear how and under what conditions political parties can affect issue ownership. Thus, this thesis attempts to answer the following questions: Can political parties affect the ownership of an issue by framing the issue in certain ways? And what factors mediate and moderate framing effects on evaluations of issue ownership? To asses these questions, an online survey experiment containing six treatment groups was conducted on a large group of Danish university students (N=2271). Each group read one or two manipulated newspaper articles consisting of frames from the Danish Social Democratic Party and/or the Liberal Party concerning the parties competence in handling the economy. First, results show considerable framing effects on the participants evaluations of the two parties competence in handling the economy, although the analyses found that only messages from the owner of the issue could move opinions. Second, results show that parties benefit the most by framing the issue as a question of the incumbent party s responsibility for problems relating to the issue. Third, the analyses found that framing effects were strongest among the moderately politically aware participants and among those participants who feel attached to the party which does not own the issue. Overall, the thesis suggests that issue ownership instead of being viewed in a largely static perspective should be viewed in a dynamic and strategic perspective; as something that can change, and as something that can be affected by the political parties themselves. 90