Flow, fordybelse og æstetik

Transkript

1 Flow, fordybelse og æstetik Emne: Flow, fordybelse og æstetik Navn: Pamuk Ayşe Yildiz Hold: PF06E 1.Lønnetpraktik: Kreş ve Gündüz Bakım Evi, Selçuk/Izmir Tyrkiet Praktikvejledere: Ayfer Kükrer & Yusuf Yavaş 1

2 Indholdsfortegnelse Disposition Indledning Problemformulering Metode Selve aktiviteten Mihaly Csikszentmihalyi Hvad er flow? Hvordan oplever piger og drenge flow? Selve fordybelsen i flow Æstetik Konklusion Evaluering af mit valg ang. Perspektivering Litteraturliste Bilag 2

3 Disposition I min praktikopgave har jeg valgt, at koncentrere mig om fænomenet flow, fordybelse og æstetik. Da jeg synes det er et spændende område, dels fordi det er selvudviklende og brugbart i en pædagogisk sammenhæng. Og dels fordi den kan kobles sammen med den aktivitet jeg har tænkt at udøve. Indledning I denne opgave ønsker jeg, at lægge fokus på flow og den fordybelse, som følger med og som både børn og voksne kan opleve. Jeg vil inddrage en værksteds aktivitet, som jeg forventer at kunne belyse i flow, fordybelse og æstetik. Aktiviteten vil gå ud på, at jeg har 10 børn mellem 3-4 år. Først starter det med, at børnene skal være alene, hvor de skal tegne en lille fisk og derefter en stor, som vi lægger frem til dem, for at se hvordan det enkelte barn arbejder alene. Dernæst skal alle 10 børn sidde sammen, hvor vi lægger en større fisk frem, for at se hvordan de arbejder når der er flere tilstede. I håb om at se en genspejling og se hvordan de motiverer hinanden. I arbejdet med børnene vil jeg videofilme, tage billeder, som dokumentation. Der vil give en beskrivelse af æstetikken og selve fordybelsen i flow ( Mihaly Csikszenmihalyi og Frans Ørsted Andersen ) Til slut vil jeg komme med en konklusion for at sammenfatte hvad jeg har fået ud af denne opgave. Problemformulering Hvordan oplever børnehavebørn flow i et aktivitet? Kan børnehavebørn overhovedet opleve flow? Metode Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Frans Ørsted Andersen, Flow og fordybelse samt Suzanne Ringsted og Jesper Froda, Plant et værksted. Da jeg synes de kommer godt omkring det emne jeg har valgt at belyse. Men der er selvfølgelig også benyttet andre kilder til inspiration til læsning. Der er brugt fodnote ud fra de steder jeg har fundet mine kilder fra. Jeg vil prøve at svare på de spørgsmål jeg har stillet og lave en aktivitet med børn ml. 3-4 år, for at se forskellen mellem køn og alder. 3

4 Selve aktiviteten Jeg forventer og håber, at jeg med denne aktivitet kan opnå, at fornemme og dokumentere flow. Hvor børnene får lov til at bruge alle sanserne, føle glæde og kunne koncentrere sig og fordybe sig i selve aktiviteten, sådan at de glemmer tid og sted. For at opnå dette, vil jeg sikre tid, plads, rum og mulighed for at fordybe sig i selve aktiviteten. Jeg har tænkt mig at købe en stor og en lille fisk, hvor børnene kan få lov til at overskride egne grænser, ved at udfordre sig selv og at få lov til at se, lugte, røre og smage fisken. Dernæst skal de tegne, male, blande farver og undervejs vil vi motivere og støtte dem. Proces: 1. Jeg lægger fisken på en tallerken. 2. Jeg giver børnene akvarelpapir og en sort tusch, og starter aktiviteten. 3. Jeg kigger på de malerierne sammen med børnene. 4. Til sidst afslutter jeg med, at lave mad sammen med børnene. De vil bagefter få mulighed for at smage fisken, de selv har tilberedt. 5. Når aktiviteten er afsluttet har jeg tænkt mig at lave en udstilling hvor der vil holdes en forældre aften, hvor både forældre og børnene vil fornemme og se hvad der er sket igennem denne procces. Materialer: Akvarel farver, akvarel papir, sort tusch Fiskene: Mirmir, iskorpit, barbun Forarbejde: Det er meget vigtigt at have forarbejdet i orden, når man har med børn at gøre. Børn mister hurtigt koncentrationen og derfor er det vigtigt, at jeg som pædagoger er godt forberedte. Jeg har på forhånd købt mirmir, iskorpit, barbun og to forskellige artede hummer og jeg har undersøgt hvordan disse fisk lever. Til selve aktiviteten har jeg forberedt en historie om fiskenes liv og hvor de kommer fra. Alder: Børn mellem 3-4 år 4

5 Mihaly Csikszentmihalyi Mihaly Csikszentmihalyi blev født i Ungarn. Han er professor i psykologi ved University of Chicago i USA. Under internering i italiensk krigsfangelejr efter 2. verdenskrig fordrev han tiden med skakspil og oplevede her for første gang den tilstand af opslugthed og intens nydelse, som han siden hen har forfulgt i psykologiske forskning 1. Hvad er flow? Flow handler om en fordybelse, glæde, læring, lyst og indre motivation. Det handler om at have klare mål om en form for struktur. Man vil aldrig kunne opleve flow, hvis ens indre balance og ydre forstyrrelse er i uorden dvs. at man skal lukke den stressede hverdag ude og derimod fokusere på den indre ro. Flow kan deles op i to hovedpunkter: 1. Negentropien: optimisme, glæde, håb, kreativitet. 2. Entropien: stress, bekymringer, uoverskuelighed, depression 2. Psykisk negentropi: er hvor mennesket har optimismen og overskueligheden og glæden til at omfavne verden med sine idéer. Psykisk entropien: er hvor menneskets mentale tilstand er præget af angst, frygt og negativitet verden. Der er forskel på hvordan det enkelte individ kan fastholde sin psykiske entropi. Det er i høj grad et spørgsmål om vilje og tålmodighed, og hvis man er opmærksom dvs. man er fokuseret, vågenhed, fastholdt, udvalget, fleksibilitet kan man opnå at komme i flow. Er man derimod for stresset, og ens tilværelse er for usammenhængende, kan der opstå kaos der er med til at gøre almindelige hverdags problemer større end de endelig er, dvs. at det der før hen ikke betød så meget vil pludselig fylde en hel del, sådan at man fjerner fokus for sig selv og begynder at tænke en hel del på hvad andre tænker/ synes om en, man bliver nærmes panitten. Flow er ikke bare et fænomen vi oplever indenfor kreativ udvikling men kan også oplevelses i sociale sammenhænge. I dette tilfælde skildrer man mellem piger og drenge. 1 Mihaly Csikszentmihalyi, Flow, Optimaloplevelsens psykologi, Munksgaard 2 Frans Ørsted Andersen, Flow og fordybelse s.58, linie

6 Hvordan oplever piger og drenge flow? Børnehavebørn vil typisk opleve flow i forbindelse med genspejling og rollespil mm. I genspejling oplever vi flow når børnene efterligner hinanden i en kreativ aktivitet. Rollespil er hvor børnene går ind i bestemt karakter, hvor de gennem denne karakter får mulighed for at fordybe sig. Piger oplever social flow i samvær med f.eks.når der leges med dukkerne el. far-mor-børn. Drenge oplever derimod flow i selve aktiviteten og ikke nødvendigvis i samvær med andre dvs. det kan være selve computerspillet, rollespille f.eks. spiderman leges tit, biler, fodbold, en privat samling eller mere som en konkurrence. Selve fordybelsen i flow I selve fordybelsen spiller mange faktorer ind. Det er vigtigt at man har evnen til selvmotivation og lysten til at indgå i processen. Fordybelsen en uendelighedszone, hvor man som individ når de mål man har sat sig, og stadig udvikler sig. Der er i høj grad tale om en tilfreds/nydelse-hedsfølelse der skal stilles. Man skal huske at tage højde for niveauet. Det skal altså være en udfordring, men samtidig skal udfordringen ikke være for stor, da dette kan medføre stress og angst. Er udfordringen derimod for lille kan man ofte gå i stå og en udvikling kan ikke finde sted. I selve fordybelsen af flow mister man fornemmelsen for tid og sted og oplever virkelyst, fordybelse og engagement i det, man er i gang med. Selve fordybelsen udgør en ramme, giver sikkerhed og jordforbindelse. Æstetik Æstetik er en erkendelse gennem en sansemæssige oplevelse. Opleves i nuet, men dårligt kan beskrives bagefter. Alligevel er det afgørende, at beskrive det ubeskrivelige, da det nemlig er det noget, der gør de æstetiske aktiviteter så vigtige for børn/ unge. 6

7 Konklusion Vi har i denne opgave fundet ud af hvor vigtigt det er at kunne fordybe sig. Flow er en virkelig rar og god ting, men man vil aldrig opleve denne fordybelse, hvis man ikke kan finde roen i hverdagen. Vi har også fundet ud af, at der er stor forskel på hvordan piger og drenge oplever flow. Piger oplever det igennem social samvær, hvor drengene derimod oplever det igennem fysisk aktivitet. Vi har et eks. fra vores eget studie, deltaget i handicap idræt. Det gik ud på, at vi skulle sidde i en kørestol og spille basket og var nødt til at samarbejde for at kunne opnå målet ved at score. Man blev opslugt af selve aktiviteten og glemte fuldstændig tidsfornemmelsen. Vi skal som kommende pædagoger motivere og være positiv med de aktiviteter vi sætter i gang dvs. der skal være klare mål, fastlagte regler og rammer, sådan så alle får muligheden til at fordybe sig i aktiviteten. Det vil sige at man gennem hele livet kan bruge disse redskaber. Man lærer at være tålmodig, koncentreret og får bedre evne til at lære nye ting bl.a. at læse og skrive. Evaluering af mit valg ang. praktikopgave I starten var jeg meget sikker hvad min praktikopgave og hvad min aktivitet skulle handle om. Jeg synes, at selve aktiviteten jeg havde valgt til min praktikopgave var en succes, da det hele fungerede godt sammen. Jeg fik organiseret og tilrettelagt mine ideer og mine tanker, da jeg i god tid havde sikret mig tid, plads, rum og mulighed for at børnene fik sig fordybet i selve aktiviteten. Jeg fik dermed opnået mine mål i min praktikopgave. Via denne aktivitet fik børnene oplevet flow, fordybelse og selve æstetikken og dermed blev børnenes sanser stimuleret, samtidig med at de fik en oplevelse og lærer. Perspektivering I et samfund hvor stress fylder meget, kan det være svært for barnet at finde sin indre ro, da hverdagens stress også smitter af på dem. Det kan bevirke med, at barnet ikke får lov til at fordybe sig i noget, fordi der bliver fokuseret på så mange ting samtidigt. Derfor skal jeg som pædagog og forældre, blive bedre til at sætte fokus, mål og motivere børnene til forskellige aktiviteter i form af social aktiviteter ( fodbold, håndbold, computerspil, rollespil osv. ). Det kan nemlig få det enkelte barn til at glemme hverdagens stress og få barnet i fordybelse/ flow. Er der ikke nok fordybelse/ flow i institutionerne, kan man tage på udflugter på kunstmuseer hvor man kan iværksætte en aktivitet, hvor man bliver stillet en opgave, ved f.eks. at blive inspireret af forskellige kunstnere og udfra det kan man kreere og komme i flow. 7

8 Hvordan får man mere fordybelse/ flow ind i institutionerne? Hvordan kan jeg som kommende pædagog blive bedre til at motivere børnene til at komme i flow? Litteraturliste Andersen, Frans Ørsted (2006): Flow og fordybelse. Hans Reitzels Forlag / Gyldendals Bogklubber (Kapitel 4) Andersen, Frans Ørsted (2002): Flow og pædagogik læring med optimal motivation. 1.udgave, 1.oplag, Dafolo Forlag. Csikszentmihalyi, Mihaly (1991): Flow, Optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard, København. Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper (2003): Plant et værksted, 2.udg., Gyldendal Akademisk A/S Domino, Ludvigsen og Skeel (red.) (2002): Praktikhåndbog. Gedved Seminarium. Jappe, Erik (2005): Pædagogisk lovsamling 2005/ udgave. Frydenlund. Willig, Rasmus (2003): Rasmus Willig fortæller om begrebet anerkendelse. Synsfeltet Danmarks Radio. Dall og Hansen (red.) (2001): Slip anerkendelsen løs! Frydenlund. Pease, Allan (1989): Kroppens sprog og signaler. Bonniers Bøger. Andersen, Peter Ø. (2004): Daginstitutionernes indhold og pædagogik i historisk belysning. I: Ellegaard og Stanek: Læreplaner i børnehaven. Gyldendals Akademiske Bogklubber. Bistrup, Hanne (2006): Børnetegninger Spor fra barndomslandets univers. Frydenlund. Schaffer, Rudolf (2005): Børnepsykologi. Hans Reitzels Forlag. 8

9 Bilag 9