Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde ved Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde ved Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. - Boligområderne Davdingvej, Nørregade, Brokhøjvej, Galgehøj og Fredsbovej NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. juni 2017 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV planenergi@planenergi.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Projektforslagets tekniske forhold Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Tidsplan for projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeforsyningslovgivningen Kommunal planlægning Lokalplanlægningen og strategisk energiplan Normer og standarder Styringsmidler Anden lovgivning Berørte parter Arealafståelser og servitutpålæg 10 3 Redegørelse for projektet Varmebehov i referencen Udvidet varmegrundlag Forsyningsmæssige Forhold efter lokaliteter Dækning af udvidet varmegrundlag Anlægsomfang 15 4 Konsekvensberegninger Forudsætninger Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Følsomhedsberegninger Forbrugerøkonomiske forhold 22 5 Konklusion 25 Bilag A: EnergyPRO 26 Bilag B: Varmeatlas udtræk 32 Bilag C: Samfundsøkonomi 34 Bilag D: Forbrugerøkonomi 38 Projektforslag udarbejdet af: Linn Laurberg Jensen Civilingeniør Tlf llj@planenergi.dk & Christian Carlsen Maskinmester Tlf cc@planenergi.dk Projektforslag kvalitetssikret af: Max Gunnar Ansas Guddat Civilingeniør Tlf mgag@planenergi.dk planenergi@planenergi.dk Side 2 af 40

3 1 Indledning Nærværende projektforslag efter Varmeforsyningsloven er udarbejdet på vegne af Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. (herefter Værket) og omfatter den fremtidige fjernvarmeforsyning af dele af Davdingvej, Nørregade, Brokhøjvej samt Galgehøj og Fredsbovej. Området fremgår af nedenstående Figur 1. Området omfatter 19 eksisterede boliger til konvertering på dele af Davdingvej, Nørregade, Brokhøjvej samt Galgehøj (svarende til 100 % af 19 eksisterende boliger med naturgas- eller olieforsyning) og 35 nye boliger, der forventes opført på Galgenhøj af HusCompagniet. Der forudsættes 100 % konvertering af eksisterende boliger med individuel naturgas eller olie, da der samtidig med nærværende projektforslag fremsendes Projektforslag vedr. tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarmeforsyning. Figur 1: Placering af projektområde. Området, der forventes forsynet med fjernvarme er inden for det markerede område. I nærværende projektforslag ansøges om godkendelse af følgende Fjernvarmeforsyning til 19 eksisterede boliger samt 35 nye boliger, jf. Figur 1, fra Brædstrup Fjernvarmeværk a.m.b.a. Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet Ændring af forsyningsstatus til fjernvarme Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. er projektejer og anlægsvært for udvidelsen af forsyningsområdet. Alle beløb i projektforslaget er i 2017-kr. ekskl. moms, med mindre andet er nævnt. En del af de eksisterede boliger forsynes i dag af individuelt naturgas, hvor forsyningen varetages af Dansk Gas Distribution A/S (DGD). Side 3 af 40

4 På Galgehøj og Fredsbovej planlægger HusCompagniet at opføre 35 nye boliger, hvor det antages, at de nye udstykninger bebygges med boliger efter BR15 iht. Bygningsreglementet. Det kommende varmebehov er estimeret på baggrund af BR15, der korrigeres på baggrund af observerede forbrugsdata. Metoden for estimering af varmebehovet er uddybet i Afsnit 3.2. For at forsyne ovennævnte områder med fjernvarme er der estimeret en nødvendig udvidelse af varmeproduktionen ab værk på 945 MWh/år, inkl. et nettab på 15 % i normalår. På baggrund af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger i nærværende projektforslag er der fundet et samfundsøkonomisk overskud ved projektet, der har en nutidsværdi på ca. 0,8 mio. kr. over en betragtningsperiode på 20 år. Derudover belaster projektet ikke eksisterende fjernvarmekunder økonomisk og giver den laveste forbrugerøkonomiske varmepris, for de boliger, som er omfattet af nærværende projektforslag, sammenlignet med alternativet med individuelle opvarmningsformer bestående af naturgas og jordvarmeanlæg. 1.1 Projektets baggrund Baggrund for projektet er et ønske om at udvide fjernvarmeforsyningsområdet i Brædstrup, hvilket også underbygger Horsens Kommunes målsætning om at kommunen skal reducere CO 2 -udledningen med 20 % i 2020 og at andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udgøre 100 % i I den strategiske energiplan beskrives at Erfaringen viser, at mange individuelt naturgasforsynede ejendomme med stor samfunds- og bruger-økonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af fossile brændsler, såfremt fjernvarmeforsyningen er baseret på vedvarende energi På denne baggrund belyses i det efterfølgende, konsekvenser af projektet med fjernvarmeforsyning til projektområdet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 523 af 22. maj Projektforslagets formål Formålet med dette projektforslag er at belyse, om fjernvarmeforsyning af projektområdet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, såvel hvad de miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyningen vil være. Projektforslaget belyser både de samfunds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser for fjernvarmeforsyning samt sammenligner disse med individuel opvarmning. Projektforslaget belyser det planlagte projekts muligheder og konsekvenser for således at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af 1 Horsens Kommune, Strategisk energiplan, Side 4 af 40

5 projektforslaget i henhold til gældende Varmeforsyningslov. Endvidere skal et projektforslag orientere de forsyningsselskaber, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (Projektbekendtgørelsen). 1.3 Projektforslagets tekniske forhold Tilslutningen af boligerne i projektområdet vil give et øget varmebehov for Værket. Ejendommene vil blive tilkoblet det eksisterende fjernvarmenet via fjernvarmerør. Forsyning forventes at ske ved at etablere fjernvarmenet, der føres fra eksisterende net under Tønningvej ved sti. Hovedledningen for projektområdet kommer til at gå op ad Galgehøj, hvorfra sideveje forsynes ved at etablere T-stykker på hovedledningen. Værkets nuværende hovedledningsnet vurderes at kunne dække udstykningerne i projektområdet og forudsættes derfor ikke yderligere udbygget. De forventede dimensioner og ledningsføringen samt tilhørende tekniske anlæg i området vil blive fastlagt under detailprojekteringen. 1.4 Afgrænsning af projektet Projektet er afgrænset af projektområdet, som fremgår af Figur Tilknyttede projekter Der er udarbejdet et projektforslag vedr. tilslutnings- og forblivelsespligt af projektområdet, der fremsendes til myndighedsbehandling sammen med nærværende projektforslag. 1.6 Indstilling Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. indstiller til Horsens Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune ansøges om at godkende projektforslaget. Godkendelsen omfatter: Fjernvarmeforsyning til kommende boliger i projektområde fra Brædstrup Fjernvarmeværk A.m.b.a. Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet Ændring af forsyningsområde til fjernvarmeforsynet Side 5 af 40

6 Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at projektplanområdet omfattet af dette projektforslag i Brædstrup indgår som fjernvarmeforsynet område i kommunens varmeplanlægning. Se lovmæssige forhold vedr. godkendelse i Kapitel Organisatoriske forhold Brædstrup Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder fjernvarmeforsyningsanlægget frem til og med hovedhaner og varmemålere hos forbrugerne. Den ansvarlige for projektet er: Værket: Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmevej Brædstrup Kontaktperson: Jim Larsen, direktør Tlf.: jim@braedstrup-fjernvarme.dk Projektforslaget er udarbejdet af: Rådgiver: PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Kontaktperson: Per Alex Sørensen, projektleder Tlf pas@planenergi.dk 1.8 Tidsplan for projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse medio 2017, kan projektet udføres i takt med udstykningen og køb af byggegrunde i området. Tilslutningstakten for de eksisterende boliger forventes at blive 4-5 boliger pr. år. Projektering og udførelse af projektet kan påbegyndes umiddelbart efter den endelige godkendelse af dette projektforslag. Side 6 af 40

7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeforsyningslovgivningen Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 523 af 22. maj 2017 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen. Generelt gælder, at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Projektsystemet i medfør af Varmeforsyningsloven Den kollektive varmeforsyning for et område fastlægges i dag ved at godkende et projektforslag fra et forsyningsselskab. Godkendelsen af dette projektforslag indebærer, at Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for forsyningspligten i området. 2.2 Kommunal planlægning Horsens Kommune har indgået har indgået en række klima- og miljøaftaler 2 : I 2010 indgik Horsens Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Horsens Kommune forpligter sig med aftalen til at reducere sin CO 2 -udledning med 2 % per år i sit eget virke frem til I 2012 blev Horsens Kommune en del af Borgmesterpagten og forpligter sig dermed til som geografisk område at reducere sin CO 2 -udledning med 20 % i 2020 i forhold til I 2013 vedtog Horsens Kommune en strategisk energiplan 3. Planen indebærer en målsætning om, at el- og varmeforsyning i Horsens Kommune skal basere sig fuldstændig på vedvarende energi i 2035 og en målsætning om, at fossile brændsler skal være fuldstændig udfaset i I 2015 sluttede Horsens Kommune sig til Compact of Mayors, som er et klimainitiativ lanceret under FNs klimatopmøde i New York i Horsens Kommune forpligter sig med initiativet til at måle og reducere udledningen af drivhusgasser samt at klimatilpasse byerne n Side 7 af 40

8 Den kommunale varmeplanlægning Projektet medfører, at de eksisterede boliger, der konverteres til fjernvarme og nye boliger i fremtiden forsynes med fjernvarme, hvoraf ca. 20 % af varmen produceres på solvarmeanlægget. I fremtiden forventes det at en større andel af fjernvarmen vil blive produceret som vedvarende energi. Dette kan dog ikke indregnes for nærværende projekt. Projektet vurderes derfor at kunne være med til at opfylde Horsens Kommunes målsætninger om fossilfri varmeproduktion, jf. den igangværende klima- og energiplanlægning i Horsens Kommune. 2.3 Lokalplanlægningen For områderne er Lokalplan Boliger på Galgehøj og Lokalplan 23 Erhvervscenter ved Tønningvej gældende. Dog er de berørte boliger på Davdingvej og den vestlige del af Nørregade ikke omfattet af en lokalplan. Der er pt. ingen forslag til nye lokalplaner for områderne. Se nedenstående figur. Figur 2: Gældende lokalplaner for områderne. Kilde: plansystem.dk Af Lokalplan Boliger på Galgehøj fremgår det at Lokalplanområdet er beliggende i energidistrikt26, udlagt til kollektiv varmeforsyning med tilslutningspligt til naturgas for ny bebyggelse. Heraf følger forbud mod etablering af el-opvarmning. Side 8 af 40

9 Af Lokalplan 23 Erhvervscenter ved Tønningvej fremgår det at Ikke hele lokalplanområdet ligger inden for plandistrikt 26P, som i Varmeplan-1988 er planlagt som fjernvarmeforsyningsområde. Der vil blive tilvejebragt et tillæg til varmeplanen, som dels ændrer forsyningen fra fjernvarme til naturgas, og dels sikrer overensstemmelse mellem lokalplanens og varmeplanens afgrænsning. Det kan hertil bemærkes, at der i henhold til Planloven kun kan kræves tilslutning af ny bebyggelse til kollektivt varmeforsyningsanlæg (og ikke specifikt til hhv. naturgas eller fjernvarme). Ændres forsyningsformen i løbet af udstykningen fra naturgas til fjernvarme igennem et projektforslag i henhold til Projektbekendtgørelsen, vil dette i praksis betyde, at Lokalplanens krav i praksis skifter fra at gælde tilslutning til naturgasnettet til at gælde fjernvarmeforsyningen. I den strategiske energiplan (gældende varmeplan) for Horsens Kommune, der blev godkendt af byrådet i efteråret 2013, beskrives i pkt. 7.3 at Erfaringen viser, at mange individuelt naturgasforsynede ejendomme med stor samfunds- og brugerøkonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af fossile brændsler, såfremt fjernvarmeforsyningen er baseret på vedvarende energi. Dette er en generel konklusion for de forskellige tilgængelige varmeforsyningskilder i Horsens Kommune, der bekræftes af beregningerne i nærværende projektforslag. 2.4 Normer og standarder Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Her kan i forhold til fjernvarme specielt fremhæves: DS 253 Præisolerede fjernvarmeledninger til lægning i jord DS 448 Norm for fjernvarmeledninger DS 475 Etablering af ledningsanlæg i jord 2.5 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.6 Anden lovgivning VVM screening Det vurderes, at projektet med forsyning af fjernvarme og etablering af fjernvarmenet i lokalplanområdet er omfattet af følgende punkter i bilag 2 i Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Punkt 3 i Bilag 2 vedrører energiindustrien: a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand Side 9 af 40

10 Idet anlægget er opført i bilag 2 medfører det, at der skal udarbejdes en VVM screening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om VVM redegørelse. Brædstrup Fjernvarme retter særskilt henvendelse til Horsens Kommune vedr. VVManmeldelse. Naturbeskyttelsesloven Projektområdet er ikke omfattet af beskyttede naturtyper eller beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven. Vejlov Udvidelsen af distributionsnettet til at kunne forsyne lokalplanområdet etableres efter gæsteprincippet. Med gæsteprincippet forstås det forhold, at ledningsejer har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere ledninger i vejarealet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på egne ledninger, herunder flytning af ledningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Horsens Kommune er vejmyndighed, hvorved rørudlægning og efterfølgende reetablering udføres i dialog med kommunen. 2.7 Berørte parter Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning til projektområdet. Derudover ansøges i projektforslag om gennemførelse af tilslutnings- og forblivelsespligt for de boliger, der er beskrevet under Afsnit 1. Der vil i forbindelse med udvidet forsyningsområde ikke ske udvidelse af det eksisterende varmeproduktionssystem. Projektforslaget foreslås sendt i hørring hos følgende berørte parter: 1. Vejmyndighed (Horsens Kommune) 2. Naturgasselskab (Dansk Gas Distribution) 3. Ejer af udstykninger (HusCompagniet) i forbindelse med nedenstående ang. servitutter mv. Byggemodningsbidraget aftales indbyrdes mellem udstykker og værk. Det bemærkes, at individuelle forbrugere normalt ikke er parter i sager om projektgodkendelse, medmindre individuelle forbrugere skal afgive areal eller pålægges tilslutningspligt. 2.8 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet forudsættes ikke at omfatte arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af distributionsnet frem til matriklen sker i privat fællesvej. Derfor vurderes det, at der til gennemførsel af projektet ikke vil blive behov for ekspropriation af private arealer. Der vil dog rettes henvendelse til grundejer og Horsens Kommune vedr. etableringen af ledninger. Side 10 af 40

11 3 Redegørelse for projektet Beregningerne, der danner grundlag for de økonomiske og miljømæssige resultater er foretaget i programmet energypro, der optimerer driften af værket på timebasis. Udskrifter fra energypro er vedlagt som Bilag A. Der regnes på følgende to scenarier: Referencen: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag samt individuel forsyning af projektområdet. Projekt 1: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag samt varmebehovet fra projektområdet inklusive 15 % nettab. Alle beløb opgives ekskl. moms med mindre andet er nævnt. 3.1 Varmebehov i referencen Varmeproduktionen for perioden januar 2012 til og med december 2012 var i henhold til årsopgørelsen fra Brædstrup Fjernvarme på MWh. Dette tal er korrigeret i forhold til normal-graddøgn til MWh årligt. Brædstrup Fjernvarme har med den nuværende drift et beregnet maksimalt effektbehov på 11,4 MW. 3.2 Udvidet varmegrundlag Varmeforsyningen i projektområdet er hovedsageligt dækket af individuel naturgas. For de eksisterende boliger er der foretaget udtræk fra Varmeatlas baseret på 2016 tal. Der er fundet følgende nettovarmebehov, hvoraf der er fundet et konverteringspotentiale på 457 MWh årligt (idet det forudsættes, at samtlige olie- og naturgasforsynede bygninger vil konverteres til fjernvarme, jf. det tilknyttede projektforslag om tilslutnings- og forblivelsespligt 4 ): Galgehøjen + boliger vest for Nettovarmebehov (MWh) Areal (m2) Antal Fjern-/blokvarme Naturgas Olie Biomasse Elvarme Varmepumpe Andet Ingen Tabel 1: Varmeatlas udtræk for eksisterende boliger i projektområdet. 4 Fra Varmeatlas udtræk er der manuelt fjernet en oliekunde, da det er vurderet at varmegrundlaget er angivet for højt for denne kunde. Dette er gjort for ikke at overestimere konverteringsgrundlaget. Beregningerne er derfor konservative, da det vil have positiv indflydelse på projektet for fjernvarme, hvis forbrugeren indregnes. Side 11 af 40

12 Til sammenligning har DGD oplyst et gennemsnitligt naturgasforbrug for området på 350 MWh i en treårig periode fra (2014: 377 MWh, 2015: 306 MWh, 2016: 367MWh). En oversigt over Varmeatlasudtrækkene er vedlagt i Bilag B. I beregningerne forudsættes de eksisterende 19 parceller konverteret med 4-5 parceller årligt. De eksisterende parceller er således fuldt konverteret i For de 35 nye udstykninger er varmebehovet estimeret til 347 MWh årligt på baggrund af BR 2015 og en rapport fra SBi, jf. nedenstående: Varmebehovet for de 35 nye udstykninger kan estimeres på baggrund af et teoretisk varmebehov baseret på energirammen, jf. Bygningsreglementet og på baggrund af et potentielt varmebehov baseret på målte værdier for A-mærkede parcelhuse. De to varmebehov forklares i det følgende. Grundberegningen i dette projektforslag baseres på middelværdien mellem de to værdier, mens en beregning for det teoretiske varmebehov indgår som følsomhedsberegning. Bygningers størrelse og valg af energiklasse mm. Den gennemsnitlige boligstørrelse for nyere boliger i området er forudsat at være på 150,0 m 2 /bolig. På baggrund af, at nye bygninger skal opføres efter forholdsvis stramme energikrav forudsættes det, at alle boliger i området opføres som BR15- boliger. Områdeafgrænsningen Området indeholder 35 udstykninger, der alle sammen forudsættes opført som BR15-boliger og forsynet med fjernvarme. Teoretisk varmebehov jf. Bygningers energiramme Det teoretiske varmebehov vurderes på baggrund af Bygningsreglementet 2015, gældende version pr. 1. januar : Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m., stk. 1: For boliger, kollegier, hoteller o. lign. må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. For fjernvarmeforsynede bygninger anvendes en faktor på 0,8 for den tilførte energi, hvorved energirammen for et 150 m 2 -parcelhus bliver 6,9 MWh/år (svarende til 45,8 kwh/m 2 ). Potentielt varmebehov Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) evaluerer løbende hvorledes de i energirammen angivne (varme-)energibehov ligger i forhold til det faktiske forbrug efter bygningers ibrugtagelse. Senest er der i 2016 udgivet en rapport vedr. det faktiske varmeforbrug i nye bygninger, opført i perioden I rapporten findes det, at de observerede bygninger har et faktisk varmeforbrug, der typisk ligger over det af energirammen angivne. De observerede bygninger er opført efter BR10 og det er derfor det SBi 2016:08, Varmeforbrug i nye bygninger opført i perioden Opvarmet med fjernvarme eller naturgas Side 12 af 40

13 observerede forbrug for bygninger i Lavenergiklasse 2015, der er relevante i forbindelse med nærværende projekt, idet energikravene i tidl. Lavenergiklasse 2015 nu er overtaget som mindstekrav i BR15. Det gennemsnitlige forbrug for Lavenergiklasse 2015-boliger angives af SBi til 71,8 kwh/m 2. Dette resulterer for et 150 m 2 -parcelhus i et tilført (fjern-)varmebehov på 10,8 MWh/år. Vurdering af realistisk varmebehov Rapporten evaluerer ikke nærmere på årsagerne til denne afvigelse, men det vurderes relevant at forholde sig til, at den beregnede energiramme ikke nødvendigvis vil svare til det faktiske varmeforbrug. Dette er særligt vigtig i forbindelse med estimat af effektbehov og udlægning af distributionsnet. I rapporten nævnes heller ikke hvor vidt der tages højde for, at de nye beboere skal tilvænnes den nye bolig mv. Derfor overtages det betydeligt højere enhedsforbrug ikke i forbindelse med beregningerne til nærværende projekt. I stedet anvendes gennemsnittet mellem energirammeberegningen og det af SBi observerede, faktiske forbrug. Det skal hertil bemærkes, at det reelle varmeforbrug afhænger af de enkelte bygningers udførelse og areal, samt forbrugernes adfærd, valgt rumtemperatur mv. og derfor i praksis vil afvige fra de teoretiske værdier. Beregningernes følsomhed over for netop enhedsenergiforbruget undersøges i en følsomhedsberegning. Der anvendes et enhedsforbrug på 66,0 kwh/m 2, svarende til 9,9 MWh/parcelhus/år ved 150 m 2 etageareal. Dette resulterer i et samlet udvidet nettovarmebehov på 347 MWh/år for udstykningerne. Dvs. udvidelsen til projektområdet er på 804 MWh årligt. Dertil kommer et nettab fra distributions- og stikledninger. Ledningerne forudsættes etableret som Serie 3, dvs. med høj varmeisolering. Der forudsættes et nettab på 15 %. Den samlede udvidede varmeproduktion ab værk øges dermed til 945 MWh/år ved gennemførelse af projektet, som angivet i Tabel 2. Samlet Varmebehov Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal Konverteringer Udstykninger Projektområde Nettab 15 % 142 Varmebehov inkl. 15 % varmetab 945 Tabel 2: Samlet estimeret varmebehov for projektområdet. 3.3 Forsyningsmæssige forhold efter lokaliteter På grund af den alsidige opbygning af varmeværket i Brædstrup kan der produceres fjernvarme på flere forskellige måder og man er dermed i en hvis grad fleksibel i forhold til tilgængelighed og pris af energikilderne: - Når solen skinner, produceres varmt vand i solfangerne. Side 13 af 40

14 - Når elprisen er høj, produceres varme med gasmotorerne sammen med strøm, der sælges på spotmarkedet. - El-kedlens drift afhænger af regulærkraftmarkedet. - Varmepumpens funktion er at booste vand-temperaturen op fra borehulslageret. Det samme gælder for akkumuleringstankene således, at disse får en lav bundtemperatur og en høj toptemperatur. Herved forøges effektiviteten i solvarmeanlægget, og varmekunderne sikres en tilpas fremløbstemperatur. - Når varmeforbruget er højt og elprisen er lav kan der altid suppleres med varme fra gaskedelanlæg. Den samlede akkumuleringskapacitet hos Brædstrup Fjernvarme er ca. 7,500 m 3 vand fordelt på to akkumuleringstanke. De 2 tanke kan gemme varmen, der produceres på solvarmeanlæg, elkedel, varmepumpe og motoranlæg. Den producerede varme kan opbevares i nogle få dage men ikke fra f.eks. sommer til vinter. Til dette anvendes værkets borehulslager. Brædstrup Fjernvarmes borehulslager består af 48 stk. 45 m. dybe boringer. Heri er indstøbt et rørsystem, der henholdsvis tilfører jorden varme fra bl.a. solvarmeanlægget om sommeren og henter varmen op fra jorden om vinteren. Ca m 3 jord opvarmes af solvarmeanlægget om sommeren og kan efter beregningerne hentes ind igen med et tab over et år på ca. 20 %. 3.4 Dækning af udvidet varmegrundlag Resultaterne for varmeproduktionsfordelingen fra værket er vist i Tabel 3. Beregningerne er foretaget i energypro. Varmeproduktioner reference: BFV motor MWh/år 13,9% Kedel 3 - MWh/år 0,0% Kedel MWh/år 66,0% BFV Solvar MWh/år 20,1% Elkedel - MWh/år 0,0% Total MWh/år 100,0% Varmeproduktioner projekt: BFV motor MWh/år 13,7% Kedel 3 0 MWh/år 0,0% Kedel MWh/år 66,5% BFV Solvar MWh/år 19,8% Elkedel 0 MWh/år 0,0% Total MWh/år 100,0% Tabel 3: Varmeproduktionsfordeling i reference og projektet. De eksisterende enheder på værket vurderes at være i stand til at kunne dække varmebehovet. Den marginale varmeproduktionsfordeling er vist i Tabel 4. Det ses, at det hovedsageligt er den ene naturgaskedel, der vil dække det ekstra varmebehov. Side 14 af 40

15 Marginalvarmeproduktionsfordeling: BFV motor 1 _ 2 3,5% Kedel 3 0,0% Kedel 1 91,1% BFV Solvarme_Rev 5,4% Elkedel 0,0% Tabel 4: Marginalvarmeproduktionsfordeling i projektet. 3.5 Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter en udvidelse af forsyningsområde med udlægning af distributionsnet i projektområdet. Ledningsnettet forudsættes etableret som præisolerede dobbeltrør. Anlægsarbejdet omfatter således: Jord- og anlægsarbejde Levering og montering af prærør og diverse komponenter Reetablering af berørte arealer Anlægsbudgettet er vist i Tabel 5. Tallene for rør samt grave- og smedearbejde er oplyst af Brædstrup Fjernvarme. Anlægsbudget - udvidelse af forsyningsområde Rør til gasområde - overslag 110 m 60-60/225 twinrør 443 kr/m kr. 540 m 42-42/180 twinrør 319 kr/m kr. 110 m 33-33/160 twinrør 270 kr/m kr. 450 m 20-20/110 twinrør alupex 190 kr/m kr. 220 m 26-26/125 twinrør alupex 246 kr/m kr. Fittings & uforudsete Stikledninger kr./stik kr. Rørlægning total kr. Gravearbejde Hovedledning m 750 kr./m kr. Smedarbejde 60 m pr. dag 23,83 dage i alt 4880 kr/dag to mand kr Samlet investering Tabel 5: Estimeret anlægsbudget kr. Side 15 af 40

16 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. De energimæssige beregninger fremgår af Bilag E. 4.1 Forudsætninger Der regnes på følgende to scenarier: Referencen: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag samt individuel opvarmning i projektområdet. Projekt: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag samt varmebehovet fra projektområdet inklusive 15 % nettab. Fælles forudsætninger Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Resultatet udgøres af forskellen mellem referencen med individuel opvarmning og projektet. Projektet omfatter udvidelse af forsyningsområde til det beskrevne projektområde, jf. Figur 1. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultaterne kan således kun bruges til at sammenligne referencen og projektet. Der er benyttet afgifter fra gældende pr. 1. januar Energibesparelser er indregnet for naturgaskonverteringer til fjernvarme og for oliekunder, der skifter til naturgas i referencen. Reference Individuel varmeforsyning med naturgas og varmepumper Som alternativ til fjernvarme i referencesituationen er der benyttet forsyning fra jordvarmeanlæg og naturgasfyr for de 35 udstykninger, da området er beliggende i naturgasområde. Investeringer i jordvarmeanlæg er estimeret i henhold til Energinet.dk og Energistyrelsens teknologikatalog 7. Det er herved forudsat, at der i bygningerne uagtet opvarmningsform installeres gulvvarme (derved opnås lavere udlægningstemperatur, hvilket øger effektiviteten på varmepumperne). Der antages følgende fordeling af den individuelle forsyning til de 35 udstykninger: Nye udstykninger Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal I alt 35 Pr. udstykning 9,9 150 Naturgas Varmepumpe Tabel 6: Varmebehov til grundlag for beregninger. 7 Side 16 af 40

17 For eksisterende bygninger er der antaget fortsat naturgasforsyning og at eksisterende individuelle oliekunder indenfor naturgasområde skifter til naturgas (1 forbruger). Oliekunder udenfor nuværende naturgasområde bibeholdes som oliekunder. Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor alle eksisterende oliekunder konverterer til naturgas i referencen. Investeringer og omkostninger til drift og vedligehold for individuel forsyning er baseret på Teknologikataloget. For jordvarme fremgår en investering for nye boliger på kr. med en årlig udgift til drift og vedligehold på kr./år. Hertil kommer et lovpligtigt årligt eftersyn, der er vurderet til minimum kr./år 8. SCOP 9 -værdien er angivet efter Teknologikataloget til 3,35. For naturgasfyr fremgår i Teknologikataloget en investering for eksisterende og nye boliger på kr. plus en mulig merinvestering på kr. Der er regnet med en investering på kr. Drift og vedligehold er angivet til kr./år. Års-nytte virkningsgraden for nye naturgasfyr er sat til 98 %, mens den for eksisterende boliger er sat til 95 %. Det vurderes rimeligt og endda en smule højt i forhold til Dansk Gasteknisk Centers nøgletal for gaskedler 10. Derudover fremgår det af kravet i Bygningsreglementet (BR15), at gaskedlen skal være A-mærket. Kedelvirkningsgraden skal minimum være 92 % ved dellast og minimum 86,5 % ved fuldlast 11. Samtidig henvises til tal fra Dansk Fjernvarme 12, der vurderes at bekræfte ovenstående da det her angives at virkningsgraden bør være 96 %. Derudover fremgår der på DGDs hjemmeside, at stikledning og opsætning af målerskab kræver investeringer på hhv og ekskl. moms 13. Der er ikke medtaget investeringer i hovedledningsnet, idet der i forvejen er etableret gasdistribution i området. For individuelle oliekedler er der benyttet en investering på kr. Samt drift og vedligehold på kr./år i henhold til Teknologikataloget. Projektet - fjernvarmeforsyning I projektet forsynes alle boliger i projektområdet med fjernvarme fra Brædstrup Fjernvarme. Den fulde investering for ledningsnettet er sat ind i år 2017 for at give mest mulig effekt i samfundsøkonomien (konservativ betragtning). Det bemærkes, at de reelle investeringer vil følge udbygningstakten for området. Der er benyttet en investering i fjernvarmeunits på kr./unit. Prisen for fjernvarmeunit er i henhold til Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle anlæg, version Der er benyttet en omkostning til drift og vedligehold til fjernvarmeinstallationen på 500 kr./år. Dette afviger fra Teknologikatalogets tal, men 8 Erfaringspriser viser mellem til ca kr. ekskl. moms. Bl.a. oplyst af Vølund. 9 Seasonal Coefficience of Performance, angiver forhold mellem antal enheder produceret varme pr. forbrugt enhed el Side 17 af 40

18 vurderes som en rimelig antagelse på baggrund af tal fra Dansk Fjernvarme, se fodnote 12. De benyttede forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger, der præsenteres i næste afsnit fremgår af Bilag C. 4.2 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet, set fra samfundets side, i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af fjernvarmeforsyning. Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017, 5. maj Desuden er konsekvensberegningerne udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Øvrige emissioner (SO2-, NOX- og PM2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO2-, NOX- og PM2,5), el Brædstrup Fjernvarmes fossile kapacitet er sammenlagt på mere end 20 MW og er derfor omfattet af CO2-kvotesystemet. De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 0,8 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på ca. 7,4 % p.a., hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Der er for investeringen i distributionsnettet det første år medregnet en scrap-værdi efter 20 år på baggrund af en estimeret levetid på 60 år for nye fjernvarmerør med Side 18 af 40

19 lineær afskrivning af investeringen. Der er ligeledes indregnet en scrapværdi for kedler og stikledninger til gas i referencen. Beregningerne på samfundsøkonomien samt forudsætninger er vedlagt i Bilag C. Energi og miljø De beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen er en del af de samfundsøkonomiske beregninger og fremgår af Tabel 7 og Tabel 8. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år ved hhv. en udvidelse af fjernvarmeforsyningen med 945 MWh, inkl. ledningstab og den nuværende drift af varmeværket og individuel forsyning. Grundet det estimerede varmetab på 15 % ses der en lille stigning i brugen af brændsler på 65 MWh år. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Naturgas, 0 MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 7: Brændselsforbrug pr. år før og efter udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. Der ses en mindre stigning i udledningen af CO 2 -ækvivalenter på ca. 62 tons ved forsyning af fjernvarme fremfor individuel forsyning over projektperioden på 20 år. Dette skyldes hovedsageligt den øgede anvendelse af naturgasbaseret kraftvarmeproduktion. På længere sigt forventes fjernvarme at omlægge til mere miljøvenlige produktionsformer. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO 2 4 ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) 2 kg CO 2 -ækvivalenter 62 ton SO kg NO X 836 kg PM 2,5-28 kg Tabel 8: Luftemission over 20 år ved udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. De årlige ændringer af emissionerne fremgår af følgende graf: Side 19 af 40

20 Projektfordel (nutidsværdi i 2017-kr.) Årlige ændriger i emissioner (projekt minus reference) CO2-ækvivalenter ton SO2-emission kg NOX-emission kg PM2,5-emission kg 0 Figur 3: Årlige ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet. De samfundsøkonomiske omkostninger, som er forbundet med ændringer i emissioner indgår allerede i den samfundsøkonomiske beregning. Ændringer i emissioner prissættes derfor ikke separat. 4.3 Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i afsnit 4.2. Resultaterne af følsomhedsberegningerne i forhold til grundberegningen fremgår af Figur 4: Følsomhedsberegninger % 85% 90% 95% 100% 105% 110% 115% 120% Prisfaktor (grundberegning = 100%) Følsomhed på investeringer Følsomhed på drift og vedligehold Samlet følsomhed på brændselspriser Følsomhed på spot-pris, produktion Følsomhed på spot-pris, forbrug Følsomhed på samlet el-pris, produktion Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Følsomhed på fiskale afgifter Følsomhed på driftstilskud Samlet følsomhed på CO2-priser Samlet følsomhed øvrige emissioner Samfundsøkonomisk balance Grundberegning = 100% Grundberegning = kr. Figur 4: Følsomheder for den samfundsøkonomiske beregning, der består af prissætning af en række elementer. Side 20 af 40

21 Følsomhed Balance 2017-kr./% Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) 152% Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) 26% Samlet følsomhed på brændselspriser Lav (> 50%) -99% Følsomhed på spot-pris, produktion Lav (> 50%) -300% Følsomhed på spot-pris, forbrug Lav (> 50%) -1033% -680 Følsomhed på samlet el-pris, produktion Lav (> 50%) -300% Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Lav (> 50%) -593% Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) -1311% -546 Følsomhed på driftstilskud Lav (> 50%) n/a 0 Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) -62% Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) 34129% 23 Tabel 9: Følsomheder for den samfundsøkonomiske beregning, der består af prissætning af en række elementer. Det samfundsøkonomiske resultat er generelt robust overfor ændringer i de prissatte elementer. Øvrige samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Der er for grundberegningen foretaget en følsomhedsberegning, hvor alle 35 udstykninger forsynes af naturgas. Dvs. der ikke indgår individuelle varmepumper. For denne beregning reduceres det samfundsøkonomiske overskud til 0,5 mio. kr. over betragtningsperioden, svarende til en intern rente på 6,1 % p.a. Dvs. samfundsøkonomien stadig er robust overfor de ændringer, der er angivet som følsomheder i Tabel 9. Derudover er der foretaget en følsomhedsberegning, hvor varmebehovet for udstykningerne er baseret på BR15. Dette giver et reduceret samlet varmebehov for projektområdet på 822 MWh årlig inklusive varmetab. Til sammenligning fås et samlet varmebehov på 928, hvis det gennemsnitlige naturgasforbrug oplyst af DGD benyttes med en virkningsgrad på 95 %. For denne beregning er der fundet et samfundsøkonomisk overskud på 0,7 mio. kr., svarende til en intern rente på 7,1 % p.a. Dvs. samfundsøkonomien stadig er robust overfor de ændringer, der er angivet som følsomheder i Tabel 9. Endelig er der foretaget en følsomhedsberegning, hvor alle oliekunder skifter til naturgas i referencen. Dette har som de øvrige følsomheder en negativ indflydelse på samfundsøkonomien for projektet, der reduceres til ca. 0,3 mio. kr. Ved denne følsomhed er der følsomheden overfor ændringer på investeringer samt drift og vedligehold på middel -niveau. 4.4 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved udvidelse af forsyningsområdet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet i forhold til Brædstrup Fjernvarme. Beregningerne er udført ud fra en marginal betragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for projektet og referencen. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Den estimerede investering for etablering af fjernvarmenet i projektområdet er vist i Tabel 5. Side 21 af 40

22 Der opkræves betaling af investeringsbidrag for alle grunde i området. Investeringsbidraget er på kr. for eksisterende boliger, mens det for BR15 boliger er kr. ekskl. moms. Byggemodningsbidraget opkræves hos udstykker i forbindelse med rørlægning i det nye område og modsvarer de reelle omkostninger til hovedledninger i den pågældende udstykning. Da de reelle omkostninger endnu ikke er kendt, er byggemodningsbidraget derfor ikke regnet ind i selskabsøkonomien. Det fremgår dog, at tilslutningen af det nye område giver en robust driftsøkonomi. Selskabsøkonomien baseret på de årlige driftsomkostninger for Brædstrup Fjernvarme med forsyning til projektområdet ses i Tabel 10. Forudsætningerne, der er benyttet, er i henhold til gældende takstblad. Selskabsøkonomi - Udvidelse af forsyningsområde ved Brædstrup Fjernvarme Reference Projekt Varme ab værk MWh/år Varmebehov, udvidelse MWh/år 804 Samlet nyt areal m Variabelt bidrag, 125 kr./mwh kr./år Fast bidrag, 23 kr./m 2 (11,5 kr./m2 ved nye boliger) kr./år Målerleje á 550 kr./måler kr./år Lækageovervågning og vandinstallation 280 kr./installation kr./år Samlede indtægter ved mer-salg kr./år Driftsomkostninger v. 125 kr./mwh kr./år Driftsbesparelse kr./år Driftsbesparelse ved mer-salg kr./år Tabel 10: Selskabsøkonomi for Brædstrup Fjernvarme ved udvidelse af forsyningen. Lækageovervågning er ikke et krav, men tilbydes af Brædstrup Fjernvarme. I forbindelse med projektet betales kompensation til naturgasselskabet. Derudover betales for fjernelse af eksisterende stikledning hos eksisterende gaskunder. Gravearbejdet kan koordineres med samtidig nedlægning af fjernvarmestikledning, for at reducere omkostningerne. 4.5 Forbrugerøkonomiske forhold Eksisterende forbrugere Da der ses et selskabsøkonomisk overskud for Brædstrup Fjernvarme forventes projektet ingen negative økonomiske konsekvenser for de eksisterende forbrugere. Tvært imod sikres selskabsøkonomien, hvilket kan være med at fastholde varmeprisen. Investeringen i forbindelse med udvidelsen af forsyningsområdet forrentes af forbrugerbidrag fra de nye tilkoblede forbrugere, således at de eksisterende forbrugere hos Brædstrup Fjernvarme ikke belastes økonomisk. Nye forbrugere Der er estimeret priser for forsyning med naturgas, jordvarmeanlæg, oliefyr og fjernvarme. Der er regnet på forskellige årlige varmebehov for at give relevante eksempler på forbrugerøkonomien. Alle nye forbrugere kan kontakte værket for at få regnet forbrugerøkonomien for den enkelte forbrugers årlige varmebehov og opvarmede areal. Det gælder også boliger med eksempelvis træpillefyr, som ellers er Side 22 af 40

23 undtaget tilslutnings- og forblivelsespligten og derfor ikke regnet med i projektforslaget. Et eksempel på forbrugerøkonomien for individuel naturgas og jordvarme varmepumpe, samt forsyning af fjernvarme fra Brædstrup Fjernvarme til en gennemsnitlig forbruger (åben-lav) i projektområdet med et varmebehov baseret på samme forudsætninger som andre beregninger i nærværende rapport (9,9 MWh/år) fremgår af Tabel 11. Priserne er inkl. kapitalomkostninger til betaling af varmeinstallation og inkl. moms. For de forbrugerøkonomiske beregninger er der benyttet den gennemsnitlige ydelse inklusiv bidragssatser for lån optaget ved en nominel rente på 2 % p.a., kurs 96,91 og en løbetid på 30 år. Det forudsættes således, at varmeinstallationen finansieres over realkreditten. Beregningerne fremgår af Bilag D. Ved et varmeforbrug på baggrund af Energirammen efter BR15 vil husene på 150 m 2 have et årligt varmebehov på 6,9 MWh/år. Fjernvarme er den billigste opvarmningsform, jf. Tabel 11. Som supplement til forbrugerøkonomien er der foretaget en beregning på den årlige varmeudgift for et standardhus med et årligt varmebehov på 18,1 MWh og et opvarmet areal på 130 m 2. Bl.a. bruger Dansk Fjernvarme og Energitilsynet denne standard ved sammenligning af priser. Årlige varmeudgifter v. 9,9 MWh årligt, 150 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Årlige varmeudgifter v. 6,9 MWh årligt, 150 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Årlige varmeudgifter v. 18,1 MWh årligt, 130 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Tabel 11: Eksempel på forbrugerøkonomi for alternativ og fjernvarme ved estimeret varmebehov, et estimeret varmebehov ved BR15, samt et standardhus. Priserne er inklusiv moms og kapitalomkostninger til varmeinstallation. Baseret på estimering af forbrugerøkonomien ser fjernvarme ud til at være det billigste alternativ. Dertil kommer at fjernvarme stort set er vedligeholdelsesfrit og ikke forårsager større uforudsete udgifter til varmeanlægget. Side 23 af 40

24 Det skal dog nævnes, at grundbeløbet, der bortfalder ved udgangen af 2018 er en vigtig indtægt for Værket. Effekterne for varmeprisen er ikke kvantificeret i forbindelse med nærværende projektforslag. Det vurderes dog, at de forbrugerøkonomiske resultater er robuste over for en eventuel stigning i varmeprisen, grundet grundbeløbets bortfald, jf. de markante forbrugerøkonomiske fordele ved fjernvarmen under de nuværende forudsætninger. Værket arbejder på at finde løsninger til at bibeholde den lave varmeudgift. For at belyse robustheden af forbrugerøkonomien er der foretaget en følsomhedsberegning, hvor den variable varmepris er øget til 300 kr./mwh, svarende til en stigning på 140 %. Resultaterne ses i Tabel 12, hvor det fremgår at fjernvarme ikke længere er det billigste alternativ ved BBR15 (6,9 MWh årligt), men fortsat er forbrugerøkonomisk attraktiv og billigste alternativ for de to øvrige beregninger. Årlige varmeudgifter v. 9,9 MWh årligt, 150 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Årlige varmeudgifter v. 6,9 MWh årligt, 150 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Årlige varmeudgifter v. 18,1 MWh årligt, 130 m2 inkl. kapitalomkostninger og moms Naturgas kr./år Jordvarmeanlæg kr./år Oliefyr kr./år Fjernvarme kr./år Tabel 12: Eksempel på forbrugerøkonomi for alternativ og fjernvarme ved estimeret varmebehov, et estimeret varmebehov ved BR15, samt et standardhus. Den variable varmepris er reguleret til 300 kr./mwh. Priserne er inklusiv moms og kapitalomkostninger til varmeinstallation. Side 24 af 40

25 5 Konklusion Det fremgår, at fjernvarmen fra Brædstrup Fjernvarme giver den laveste forbrugerøkonomiske varmepris. Dertil kommer at fjernvarme stort set er vedligeholdelsesfrit og ikke forårsager større uforudsete udgifter til varmeanlægget. Samtidig vurderes det, at tilslutningen af det nye område giver en robust driftsøkonomi og forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for eksisterende forbrugere. For udvidelse med fjernvarme til lokalplanområdet ses også et samfundsøkonomisk overskud, der har en nutidsværdi på ca. 0,8 mio. kr., i forhold til individuel opvarmning med varmepumper, over betragtningsperioden på 20 år. Dette svarer til, at den samfundsøkonomiske investering i distributionsnettet har en intern rente på ca. 7,4 % p.a., hvilket er betydeligt højere end mindstekravet på 4,0 % p.a. På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i 6 i projektbekendtgørelsen og formålet med varmeforsyningsloven at være opfyldt for projektforslaget med fjernvarme fra Brædstrup Fjernvarme til dækning af varmebehovet i projektområdet som værende det samfundsøkonomiske bedste, samt udvidelse varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget fremtidigt planlagt varmebehov. Kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 25 af 40

26 Bilag A: EnergyPRO Side 26 af 40

27 Side 27 af 40

28 Side 28 af 40

29 Side 29 af 40

30 Side 30 af 40

31 Side 31 af 40

32 Bilag B: Varmeatlas udtræk Betegnelse i varmeplan BBR feltkode (203) Bygningens anvendelse Forsyning Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal Boliger 110 Stuehus til landbrugsejendom Fjernvarme Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus) Naturgas Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) Olie Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret mellembiomasse adskillelse 150 Kollegium Elvarme Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) Varmepumpe Andenbygning til helårsbeboelse Andet 0 0 Ingen 0 0 Sum Sum Industri 220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, væ Fjernvarme El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. Naturgas Andenbygning til landbrug, industri ect. Olie 0 0 Biomasse 0 0 Elvarme 0 0 Varmepumpe 0 0 Andet 0 0 Ingen Sum Sum Landbrug 210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding Fjernvarme 0 0 Naturgas 0 0 Olie 0 0 Biomasse 0 0 Elvarme 0 0 Varmepumpe 0 0 Andet 0 0 Ingen 0 60 Sum Sum 0 60 Handel og service 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkfjernvarme Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Naturgas Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Olie Anden bygning til transport, handel ect. Biomasse 0 0 Elvarme Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign. Varmepumpe Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.andet Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign. Ingen Bygning til daginstitution 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign. Sum Fritidsformål 510 Sommerhus Fjernvarme Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign. Naturgas Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign. Olie Kolonihavehus Biomasse Anden bygning til fritidsformål Elvarme 0 0 Varmepumpe 0 0 Andet 0 0 Ingen 0 0 Sum Sum 0 0 Samlet nettovarmebehov Fjernvarme Total (Inklusiv nedenstående) Naturgas Olie Biomasse Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Elvarme Garage med plads til et eller to køretøjer Varmepumpe Carport Andet Udhus Ingen IKKE INKLUDERET I OVENSTÅENDE (Typisk intet varmebehov) Sum Nettovarmebehov Varmeatlas (MWh/år) Procentfordeling Kollektiv forsyning 70,2% 414 Individuel forsyning ,8% * Tal brugt markeret med fed Afvigelse (MWh) Total (ekskl. "ingen") Side 32 af 40

33 Side 33 af 40