Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde ved Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde ved Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. Udvidelse til industriområde syd for Stationsvej og til naturgasområde på Møldamager NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: Revideret 4. maj planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Konverteringer Etablering af ny træpillekedel Projektforslagets formål Projektforslagets tekniske forhold Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 10 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Etablering af øget biomasse Fysisk planlægning Berørte parter Styringsmidler Anden lovgivning VVM-screening Lokalplaner Kommuneplaner Arealafståelser og servitutpålæg Forhandlinger med berørte parter 14 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Varmegrundlag Forsyningsmæssige forhold Analyse af kraftvarmeproducerende anlæg Varmeproduktioner Anlægsomfang 19 4 Konsekvensberegninger Forudsætninger Samfundsøkonomi Energi og miljø Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Øvrige samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Øvrige fordele 29 5 Konklusion Bilag A: Eksisterende fjernvarmenet Bilag B: Udskrifter fra energypro Bilag C: Samfundsøkonomi Bilag D: Takstblad for Løgumkloster Fjernvarme Bilag E: Forbrugerbidrag Bilag F: Udtræk fra Varmeatlas Bilag G: Adresseliste - Udtræk fra Varmeatlas Bilag H: Skitse over ledningsføring Forsidebillede: Projektforslag udarbejdet af: Linn Laurberg Jensen Tel llj@planenergi.dk og Niels From Tel nf@planenergi.dk Projektforslag kvalitetssikret af: Niels From Tel nf@planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: Side 2 af 50

3 1 Indledning Denne version af projektforslaget er revideret den 1. maj 2018 efter ønske fra Tønder Kommune. Tønder Kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering af projektforslaget, hvori det anbefales at procesvarmebehovet tages ud af referencen, samt at den samfundsøkonomiske fordel ved at dække procesvarmebehovet med fjernvarme indregnes i projektet. Dette er derfor indarbejdet i projektforslaget, hvilket har medført ændringer i tabel 8 samt i den 1., den 3. og den 4. figur i bilag C. Løgumkloster Fjernvarme har i efteråret 2016 haft et projektforslag for konvertering af et industriområde og Møldamager (dateret 1. september 2016) i høring hos Dansk Gas Distribution (DGD). I DGD s høringssvar anførte DGD bl.a. at de i projektforslaget anvendte nettovarmebehov afveg fra DGD s tal for gassalg til individuelle gaskunder. Løgumkloster Fjernvarme har derfor valgt at revidere varmegrundlaget og dermed hele projektforslaget. De to konverteringsområder er de samme som i det oprindelige projektforslag. I nærværende reviderede projektforslag er det tilstræbt at benytte forudsætninger oplyst af DGD i DGD s høringssvar til det første udsendte projektforslag. Det bør bemærkes, at dette ikke betyder at Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. eller dennes rådgiver PlanEnergi er enige i disse forudsætninger. Energistyrelsen offentliggjorde nye Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner den 15. august 2017, og disse er også indarbejdet i det reviderede projektforslag. Revisionen af nærværende projektforslag i januar 2018 indebærer, at ansøgning om forblivelsespligt- samt tilslutningspligt for ny bebyggelse i projektområderne tages ud. Der er nu derfor udelukkende tale om et konverteringsprojekt. Ændringen har ingen indflydelse på de samfunds-, forbruger- eller selskabsøkonomiske beregninger. Nærværende projektforslag omfatter en udvidelse af forsyningsområdet ved Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. (herefter benævnt Løgumkloster Fjernvarme). Projektforslaget er udarbejdet ifølge Varmeforsyningsloven, og erstatter det tidligere fremsendte projektforslag af 1. september 2016 samt den reviderede udgave af 29. juni Projektforslaget omfatter konvertering af boliger og erhverv fra forskellige typer af individuel opvarmning til fjernvarmeforsyning (naturgas og olie). Konverteringer af bygninger sker i et industriområde syd for Stationsvej og et i naturgasforsynet område ved Møldamager (herefter samlet omtalt som projektområdet), se områderne på kortet i Figur 1. Projektforslaget omfatter således: Konverteringer af boliger og erhverv i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning fra Løgumkloster Fjernvarme. Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet. Side 3 af 50

4 Ændring af områdeafgrænsningen for de nævnte områder til fjernvarmeforsyning. Etablering af en ny træpillekedel på 3 MW hos Løgumkloster Fjernvarme. Løgumkloster Fjernvarme er projektejer og anlægsvært for udvidelsen af forsyningsområdet. For projektet er der et konverteringspotentiale (olie og naturgas) på ca MWh årligt for boliger og industri til opvarmning. Tallene for naturgas er oplyst af DGD, mens øvrige varmebehov er fundet via data fra Varmeatlas 1. Derudover er der potentiale for forsyning til proces ved en del af industrien på minimum 3 MW. Tallene er her nettovarmebehov ekskl. varmetab i ledningsnet. Varmegrundlaget er nærmere beskrevet i Afsnit 3. I forbindelse med projektet er der estimeret en investering på ca. 10,7 mio. kr. Projektet udviser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 10,0 mio. kr. i nutidsværdi over en betragtningsperiode på 20 år med de nyeste forudsætninger fra Energistyrelsen, der er fra den 15. august Derudover ses et selskabsøkonomisk overskud i form af en nettobesparelse på ca. 2,6 mio. kr. årligt. Alle beløb i projektforslaget er i 2017-kr. ekskl. moms med mindre andet er nævnt. 1.1 Projektets baggrund Konverteringer Bygningerne i projektområdet er i dag opvarmet med naturgas, varmepumper, oliefyr, el-varme eller fast brændselsfyr, jf. Varmeatlasudtræk. Det antages, at bygninger forsynet af naturgas og olie er potentielle fremtidige fjernvarmekunder. Bygninger, der er opvarmede med el-varme, varmepumper, biomasse eller anden form for vedvarende energi er fritaget for konvertering, jf. kapitel 2 om varmeplanlægning og lovmæssige forhold, men det er erfaringen fra andre projekter, at en del af disse forbrugere frivilligt vælger at konvertere til fjernvarme såfremt de får mulighed for det. Nogle af ejendommenes ejere i projektområdet har vist positiv interesse for tilslutning til fjernvarme. Løgumkloster Fjernvarme har sendt foldere ud med information vedrørende projektet til ejendomme i projektområdet. Fra projektområderne er der modtaget skriftligt tilsagn fra 14 husstande, forespørgsel på fjernvarme fra 3 husstande/industri ejendomme, og der er afgivet tilbud til 1 husstand/industri-ejendom. 1 Varmeatlas er udviklet af Aalborg Universitet. Varmeatlas er udviklet for at undersøge muligheden for udvikling og anvendelse af en detaljeret kortlægning af bygningernes opvarmningsbehov i Danmark. Varmeatlas udvikles i et geografisk informationssystem (GIS) under brug af et landsdækkende udtræk på bygningsniveauet af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og en række varme-forbrugsspecifikationer udviklet af SBi. Til beregningerne i nærværende projektforslag, er der foretaget udtræk vha. GIS fra Varmeatlas til de pågældende konverteringsområder, som er udarbejdet på baggrund af BBR-data fra Udtrækkene giver derved et overblik over varmeinstallationstyper og varmebehov for bygninger i konverteringsområderne. Side 4 af 50

5 Arealer og konverteringspotentialerne for de nævnte områder er fundet via Varmeatlas, hvor de forskellige individuelle forsyningsformer for hver bolig/bygning fremgår samt varmebehovet pr. bygning og bygningsareal. Varmeatlas er udarbejdet af Aalborg Universitet på baggrund af BBR-data og en række varmeforbrugsspecifikationer udviklet af SBi. Af Varmeatlas fremgår det teoretiske nettovarme-behov for hver bygning. Opgørelsen fra Varmeatlas for industriområdet syd for Stationsvej ses i Tabel 1, mens opgørelsen fra Møldamager ses i Tabel 2. Varmebehov og type Industriområde Antal Varmebeho Naturgas Olie Varmepump Biomasse Elvarme v MWh/år MWh/år MWh/år e MWh/år MWh/år MWh/år Boliger Industri Landbrug Handel og service Fritidsformål I alt Uden oplyst behov 38 Bygninger Konverteringspotentiale 50 Bygninger med naturgas og olie MWh varmebehov 7 Boliger 43 Erhverv og industri Tabel 1: Potentielt varmebehov i industriområde, kilde: Varmeatlas. Antal Varmebeho Naturgas Olie Varmepump Biomasse Elvarme Varmebehov og type Møldamager v MWh/år MWh/år MWh/år e MWh/år MWh/år MWh/år Boliger Konverteringspotentiale 19 Boliger 220 MWh varmebehov Tabel 2: Potentielt varmebehov på Møldamager, kilde: Varmeatlas. I Bilag F kan de samlede udtræk fra Varmeatlas ses. I de samfundsøkonomiske beregninger er varmegrundlaget for naturgaskunder fundet på baggrund af tal fra DGD. DGD har for Møldamager oplyst et varmebehov på 259 MWh og for industriområdet oplyst et varmebehov på 546 MWh årligt. Dvs. sammenlagt 805 MWh årligt (ved en antaget kedelvirkningsgrad på 100 %). Udover behovene på ca MWh årligt til rumopvarmning og varmt brugsvand er der fundet potentielle varmebehov i forbindelse med levering af varme til proces i industriområdet. Det er specielt virksomheden Sønderjysk Tørreindustri A/S 2 på Industrivej 1, hvor der er et relativt stort behov for varme. Behovet ligger hovedsageligt i sommermånederne med en effekt på 3 MW og driftstimer, svarende til omkring MWh i den nævnte driftsperiode. Virksomhedens tørreproces har tidligere været baseret på henholdsvis kul og naturgas, og i dag bruges bl.a. el. Naturgasstikket blev nedlagt i april Virksomheden benytter ikke længere tørretumlen, men der benyttes stadig varme og energi til virksomhedens mølleri og pillepressere. En del af virksomhedens produkter kræver varmebehandling, f.eks. forskellige former for strøelse. Tørreindustrien forventes at bruge træpiller som fremtidig energikilde, såfremt de ikke får mulighed for at blive forsynet med fjernvarme. Der etableres distributionsnet i projektområdet, hvor der antages et distributions- og nettab på 15 % af bruttovarmebehovet, samt 1 % af varmebehovet ved tørreindustri- 2 Side 5 af 50

6 en. Dvs. det samlede årlige varmebehov, der skal leveres af Løgumkloster Fjernvarme er ca MWh. En oversigt over Løgumkloster Fjernvarmes samlede forsyningsområde ses på kortet i Bilag A. De to områder, der samlet henvises til som projektområdet fremgår af Figur 1. Det lilla felt markerer naturgasområdet ved Møldamager, mens det turkise felt markerer projektområdet for industriområdet, der afgrænses mod nord af Stationsvej. Løgumkloster Fjernvarme producerer i dag varme på værkets to gasmotorer og pillekedel, der suppleres med solvarme på ca. 20 %. Naturgaskedler benyttes hovedsageligt til at dække spidslast. Værket har til formål at sikre en stabil varmeforsyning med en lav varmepris. Varmeproduktionen sker fortrinsvis med CO 2-neutrale brændsler under hensyntagen til forsyningssikkerhed og miljø. Værket har tidligere fået godkendt et projektforslag for udvidelse af solvarmeanlægget og etablering af sæsonvarmelager til ca. 50 % dækning af varmebehovet. Dette projekt er derfor inkluderet i nærværende projektforslag. I nærværende projektforslag belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 523 af 22. maj 2017 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Figur 1: Samlet projektområde. Det lilla felt markerer projektområde for Møldamager og det turkise felt markerer projektområde ved industriområdet syd for Stationsvej. Side 6 af 50

7 1.1.2 Etablering af ny træpillekedel Der fundet et potentielt varmebehov på MWh årligt inkl. nettab. Beregningerne baseres i første omgang på en 100 % konvertering af de potentielle forbrugere, for at undersøge om der er tilstrækkelig produktionskapacitet på værket og den nye 3 MW træpillekedel. Nedenfor ses en opgørelse over varmeeffekten fra de eksisterende produktionsenheder: Produktionsenheder Varmeeffekt [MW] Træpillekedel 2,0 Motor 1 4,2 Motor 2 3,6 Naturgaskedel 10,0 Samlet varmeeffekt 19,8 Heraf ses at der er en samlet varmeeffekt på 19,8 MW. Solvarmeanlægget er ikke indregnet, da dette er sæsonbetinget og ikke er med til at dække spidslastbehovet. Absorptionsvarmepumpen og hybridvarmepumpen kan tilsvarende ikke indgå i spidslasten, fordi damvarmelageret forventes tømt for energi i de koldeste vintermåneder. Varmepumperne indgår dog delvist i effekten fra Motor 1. De eksisterende enheder i forbindelse med Løgumkloster Fjernvarme er dimensioneret efter et årligt varmebehov ab værk på MWh inklusive den fulde udbygning til Løgumgårde. Der er lavet følgende overslag på den maksimale varmeeffekt med en konservativ betragtning på spidslasttimer, samt færre spidslasttimer: Varmegrundlag uden proces MWh/år Spidsbelastning timer/år 14,8 MW Spidsbelastning timer/år 21,1 MW Spidsbelastning timer/år 23,5 MW Benyttelsestiden på timer anses for at være en konservativ betragtning. Omregnes effekten for det oprindelige varmebehov på MWh og det nye varmebehov ekskl. proces på 3 MW med en benyttelsestid på timer/år 3 fås en maksimal effekt på ca. 23,5 MW, der ikke vil kunne dækkes af de eksisterende enheder. Som tommelfingerregel kan benyttes, at reservelasten minimum skal kunne dække 30 % af spidslasteffekten, eller udfald på den største produktionsenhed. Det fremgår, at hvis blot en af enhederne hos Løgumkloster Fjernvarme er ude af drift, vil værket ikke kunne forsyne den samlede spidsbelastning med de eksisterende varmeproduktionsenheder. Det bør i den forbindelse nævnes, at motoranlægget forventes nedlagt når grundbeløbet bortfalder ved udgangen af Ses der på spidsbelastningen for det udvidede varmebehov uden proces, ses følgende spidsbelastninger: 3 En benyttelsestid på ca timer/år bruges bl.a. i 7. udgave af Varmeståbi, side 275. Side 7 af 50

8 Varmegrundlag, nyt varmebehov MWh/år Spidsbelastning timer/år 0,8 MW Spidsbelastning timer/år 1,1 MW Spidsbelastning timer/år 1,2 MW Dvs. ved en årlig spidsbelastning på mere end timer, kan værkets eksisterende enheder faktisk ikke dække spidsbelastningen fra det udvidede varmebehov (ekskl. varmebehov til proces). For at dække spidsbelastningen kan der jf. Projektbekendtgørelsens 17 stk. 4 etableres en ny træpillekedel, da der er tale om et efterfølgende planlagt øget varmebehov i forbindelse med ændring af områdeafgrænsningen. Som tidligere nævnt, skal et værk have en reservekapacitet, således at minimum 30 % af spidslasten er dækket eller at en vilkårlig enhed (den største enhed) kan falde ud af produktion. Med det nuværende og det planlagte varmebehov, vil Løgumkloster Fjernvarme ikke kunne tåle, at naturgaskedlen på 10 MW falder ud. Det giver derfor god mening at etablere yderligere kapacitet med træpillekedlen, der ansøges om i forbindelse med udvidelse af varmegrundlaget. Kommunalbestyrelsen kan jf. 14 i projektbekendtgørelsen godkende etablering af spids- og reservelastanlæg, der kun kan producere varme. Løgumkloster Fjernvarme har oplyst, at der i den eksisterende bygning er plads til en træpillekedel på 5 MW, dog ansøges der om i dette projektforslag om godkendelse til etablering af en træpillekedel på 3 MW. 1.2 Projektforslagets formål Formålet med dette projektforslag er at belyse, om fjernvarmeforsyning af det beskrevne projektområde er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige for området både økonomisk og miljømæssigt. Projektforslaget belyser derfor både de samfunds-, forbruger- og selskabsøkonomiske konsekvenser. Projektforslaget belyser det planlagte projekts muligheder og konsekvenser for således at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, der berøres af projektet, og som skal have projektet i høring. Løgumkloster Fjernvarme har derfor udarbejdet nærværende projektforslag, som skal udgøre grundlaget for kommunalbestyrelsens godkendelse vedrørende: - Ændring af områdeafgrænsningen - Konvertering til fjernvarmeforsyning - Etablering af distributionsledninger i området - Etablering af træpillekedel på 3 MW Side 8 af 50

9 Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 1.3 Projektforslagets tekniske forhold Tilslutningen af boliger og erhverv i projektområdet vil give et øget varmebehov for Løgumkloster Fjernvarme. Bygningerne vil blive tilkoblet til det eksisterende fjernvarmenet via udvidelse af det eksisterende distributionsnet. For området i Møldamager forventes området at kunne tilkobles eksisterende hovedledninger. Op mod området langs Mølleparken er etableret en 139.7/250 (DN125) fra denne går der en hovedledning langs Møldamager på 76.1/160 (DN65), hvorfra de to stikveje kan tilkobles. For Industriområdet er det største forbrug på 3 MW. For at kunne forsyne denne effekt kræves en hovedledning med en dimension på DN125-DN150 afhængig af øvrige forbrugere og disses effektbehov. Industriområdet tilsluttes fra den etablerede ledning på Stationsvej. Distributionsnettet er opmålt til ca m for de to projektområder, jf. skitse af ledningsføring i Bilag H. Industriområdet bliver koblet på fra Stationsvej, hvor der er etableret ny hovedledning (Twin Ø168/168). Dimensionering af nyt distributionsnet vil blive fastlagt i detailprojekteringen af projektet. En skitse over ledningsføringen er vedlagt i Bilag H. Det eksisterende værk er forberedt for mulig udvidelse af biomassekapacitet. 1.4 Afgrænsning af projektet Projektforslaget er afgrænset til at omhandle det beskrevne projektområde for konvertering til fjernvarme, samt etablering af en 3 MW træpillekedel. 1.5 Tilknyttede projekter Det godkendte projektforslag for m 2 solvarme og m 3 damvarmelager er inkluderet i beregningerne. Etablering forventes påbegyndt i 2018/19. Det udvidede solvarmeanlæg med sæsonvarmelager forventes tømt for energi til januar måned, hvorved en 3 MW træpillekedel stadig er yderst relevant i forhold til spids- og reservelast på værket. 1.6 Indstilling Løgumkloster Fjernvarme indstiller til Tønder Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Tønder ansøges om at godkende projektforslaget. Godkendelsen omfatter: Side 9 af 50

10 Konverteringer af boliger og erhverv i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning fra Løgumkloster Fjernvarme Etablering af fjernvarmedistributionsnet i projektområdet Etablering af en 3 MW træpillekedel Projektet gennemføres efter det beskrevne i nærværende projektforslag, og i henhold til Varmeforsyningslovens retningslinjer. 1.7 Organisatoriske forhold Løgumkloster Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder fjernvarmeforsyningsanlægget frem til og med hovedhaner og varmemålere hos forbrugerne. Den ansvarlige for projektet er: Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. Søndermarksvej Løgumkloster Kontaktperson: Peter G. Andersen Driftschef tlf mail: pa@lgkfjernvarme.dk web: Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Vestergade 48 H 8000 Århus C 1.8 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse medio 2018, kan projektet udføres med opstart i sommer/efteråret 2018, således at de første forbrugere kan tilkobles til fyringssæsonen 2018/19. Projektering og udførelse af projektet kan opstartes umiddelbart efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Side 10 af 50

11 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 523 af 22. maj 2017 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Henvises efterfølgende til som Projektbekendtgørelsen. Generelt gælder, at kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 6 i Projektbekendtgørelsen: forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at forsyningsområdet for Løgumkloster Fjernvarme udvides med det beskrevne projektområde, hvor der ændres områdeafgrænsning. Der vil være et øget varmebehov samt varmetab i de udlagte fjernvarmerør, der skal forsynes af Løgumkloster Fjernvarme. Ændringen af områdeafgrænsningen kan godkendes på baggrund af Projektbekendtgørelsens 7 og 8, idet samfundsøkonomien taler imod at opretholde områdeafgrænsningen. Udvidelse af varmeproduktionskapaciteten kan endvidere godkendes på baggrund af Projektbekendtgørelsen, idet ovenstående ændring af områdeafgrænsning medfører et øget varmeproduktionsbehov, der nødvendiggør øget produktionskapacitet. Eksisterende ejendomme kan frivilligt tilslutte sig til fjernvarmeforsyning. Området er i henhold til de eksisterende varmeplaner udlagt til naturgasområde. Godkendelse af projektforslaget indebærer, at den forsyningsvirksomhed, som overdrages forsyningen af området, også pålægges pligt til at forsyne Etablering af øget biomasse Af Projektbekendtgørelsen 17, stk. 4 fremgår følgende: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af de brændsler, der er nævnt i 18, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække et øget varmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet. I 18 er biomasse nævnt som brændsel. Side 11 af 50

12 Dvs. at i tilfælde af, at den eksisterende kapacitet ikke kan dække konverteringerne, kan der etableres en biomassekedel med kapacitet til at dække det øgede varmegrundlag. Udredning for nødvendigheden af øget biomassekapacitet fremgår af afsnit På baggrund heraf ansøger Løgumkloster Fjernvarme om etablering af en ny træpillekedel på 3 MW. 2.2 Fysisk planlægning Den kollektive varmeforsyning for et område fastlægges i dag ved at godkende et projektforslag fra et forsyningsselskab. Godkendelsen af dette projektforslag indebærer, at Løgumkloster Fjernvarme fremover er ansvarlig for forsyningspligten i området. 2.3 Berørte parter Løgumkloster ligger i Dansk Gas Distributions (DGD) (tidligere DONG) naturgasområde. DGD er derfor høringspart sammen med de berørte ejendomsejere, for bygninger placeret i projektområdet. Liste med adresser for projektområdet er vedlagt som bilag G (udtræk fra Varmeatlas). 2.4 Styringsmidler Det forudsættes at eksisterende ejendomme kan skifte til fjernvarme på frivillig basis. 2.5 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder VVM-screening Projektet vurderes at være omfattet af følgende punkter i bilag 2 i Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Punkt 3 i Bilag 2 vedrører energiindustrien: a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand... Idet anlægget er opført i bilag 2 medfører det, at der skal udarbejdes en VVMscreening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om VVMredegørelse. Side 12 af 50

13 VVM anmeldelsen blev indsendt til Tønder Kommune i forbindelse med projektforslag af 1. september VVM anmeldelsen blev fremsendt til Tønder Kommune den 8. september Lokalplaner Området for Møldamager tilhører lokalplan for Møldamager og forlængelse heraf over mod Lobæk 4 og for et boligområde vest for Møldamager 5, der begge er udlagt til boligområde. Konverteringerne er beliggende i lokalplan 02-38, hvor delområdet er beliggende i et naturgasområde. De øvrige områder ved Møldamager er beliggende i fjernvarmeområde. Direkte el-opvarmning er ikke tilladt. Området ved Møldamager ligger i Kommuneplanramme for Boligområde. Kort over lokalplaner for Løgumkloster fremgår af kort på Figur 2. Figur 2: Oversigt over lokalplaner for området, plansystem.dk, Geodatastyrelsen. I Industriområdet ses en række lokalplaner: 01-28: Naturgasområde. Ny bebyggelse skal tilsluttes denne opvarmningsform 01-32: Naturgasområde. Ny bebyggelse skal tilsluttes denne opvarmningsform 01-37: Naturgasområde. Ny bebyggelse skal tilsluttes denne opvarmningsform : Tekniske anlæg. Der fremgår ingen data om varmeforsyning BPV 3: Der fremgår ingen data om varmeforsyning I lokalplanerne fremgår, at ny bebyggelse skal tilsluttes naturgas. Dette er dog ikke et gyldigt krav i en lokalplan, hvor der kun kan fremsættes krav om tilslutning til kollek Side 13 af 50

14 tiv forsyning og altså ikke krav om tilslutning til enten naturgas eller fjernvarme alene. I projektområdet for industri fremgår endvidere følgende kommuneplanrammer: Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Rekreativt område bliver ikke påvirket af projektet Centerområde Teknisk anlæg (område for fjernvarmeværket) 2.7 Kommuneplaner Projektområdet har i dag ingen vedtaget forsyningsstatus i kommunens planer. Projektet er i tråd med Tønders Kommunes Strategiplan for , hvor der bl.a. er fokus på klima og grøn energi. Dette fremgår også i den opdaterede strategiplan for Konvertering til fjernvarme af områderne giver mulighed for større indpasning af vedvarende energi og udnyttelse af lokale ressourcer. 2.8 Arealafståelser og servitutpålæg Det forventes ikke, at projektet omfatter arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af distributionsnet frem til matriklen sker på og i arealer, der er offentligt ejet. Derfor vil der til gennemførsel af projektet formodentlig ikke blive behov for ekspropriation af private arealer. Der ses ingen tilslutningspligt i de naturgasforsynede områder. Dog fremgår der tilslutningspligt for ny bebyggelse, jf. Afsnit 2.6 vedr. lokalplaner. 2.9 Forhandlinger med berørte parter Den 22. november 2016 blev der holdt et møde mellem Tønder Kommune, Løgumkloster Fjernvarme, PlanEnergi og DGD, hvor DGD s første skriftlige høringssvar blev gennemgået. I processen har der været udvekslet flere høringssvar fra DGD samt gensvar fra Løgumkloster Fjernvarme og PlanEnergi. Efterfølgende er Projektforslaget tilrettet efter DGD s forudsætninger for eksempelvis priser på gasinstallationer og DGD s målinger af gasforbrug hos egne gaskunder. Der er som tidligere nævnt sendt informationsmateriale ud til forbrugere i projektområdet. Fra projektområderne er der modtaget skriftligt tilsagn fra 14 husstande, forespørgsel på fjernvarme fra 3 husstande/industri ejendomme, og der er afgivet tilbud til 1 husstand/industri-ejendom. Derudover har der været dialog med positive 6 Side 14 af 50

15 tilkendegivelser, bl.a. fra Industrivej 1, der har et stort varmebehov i sommerhalvåret. Af de 14 skriftlige tilsagn har Løgumkloster Fjernvarme modtaget skriftligt tilsagn fra 12 boliger for området i Møldamager. Dvs. ca. 55 % af de 22 boliger, der har naturgas i Møldamager (oplyst af DGD). Side 15 af 50

16 3 Redegørelse for projektet Oplysninger om eksisterende bebyggelse, opvarmede arealer, varme- og effektbehov er baseret på udtræk fra Varmeatlas, som beskrevet i afsnit Varme- og effektbehov Den årlige varmeproduktion for Løgumkloster Fjernvarme forventes at nå op på MWh, når Løgumgårde er fuldt udbygget. Det er derfor dette varmegrundlag, der er benyttet i referencen i beregningerne i nærværende projektforslag Varmegrundlag Varmegrundlaget, som er bestemt vha. udtræk fra Varmeatlas 2016, fremgår af tabel 3. Der er tale om nettovarmebehov for rumopvarmning og varmt brugsvand. Procesvarme indgår således ikke i tabellen. Område Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal Fjern-/blokvarme Naturgas Olie Biomasse Elvarme Varmepumpe Andet Ingen I alt (excl. 'Ingen') % heraf Tabel 3: Varmegrundlag fra Varmeatlas Som overslag vurderes det umiddelbart at ca. 60 % af varmegrundlaget i tabel 3 kan konverteres til fjernvarme. DGD s tal fremgår af tabel 4. Område Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal Naturgas Tabel 4: Varmegrundlag baseret på gassalg fra DGD. Som et konservativt (lavt) estimat er det valgt at basere projektforslaget udelukkende på forbrugstyperne naturgas (fra tabel 4) og olie (fra tabel 3). Dette konverteringspotentiale fremgår af tabel 5, der danner grundlag for de samfundsøkonomiske beregninger i projektforslaget. Område Nettovarmebehov (MWh) Areal (m 2 ) Antal Naturgas Olie I alt % heraf Tabel 5: Konverteringspotentiale som er indregnet i projektforslaget. Side 16 af 50

17 Som et konservativt (lavt) estimat er det valgt at basere projektforslaget på konvertering af 80 % af konverteringspotentialet til fjernvarme, svarende til hhv. 28 % af nettovarmebehovet og 45 % af antallet i tabel 3. Løgumkloster Fjernvarme fik i 2013 godkendt et projektforslag om udvidelse af varmegrundlaget til området Løgumgårde i den nordlige del af Løgumkloster. De første forbrugere i Løgumgårde blev koblet på primo I 2017 var ca. 60 % af det forventede varmegrundlag koblet på, svarende til en konverteringstakt på ca. 15 % om året. Den i de samfundsøkonomiske beregninger anvendte konverteringstakt på 10 % om året anses på denne baggrund derfor at være meget konservativ. Udover varmebehovene fra Varmeatlas/DGD er der fundet potentielle varmebehov i forbindelse med levering af varme til proces i industriområdet. Det er specielt virksomheden Sønderjysk Tørreindustri A/S på Industrivej 1, hvor der er et relativt stort behov for varme til proces. Behovet ligger hovedsageligt i sommermånederne med en effekt på 3 MW og driftstimer, svarende til omkring MWh i den nævnte driftsperiode. Dette varmebehov indregnes i projektforslaget sammen med varmebehovene i tabel 5. Beregningerne, der ligger til grund i projektforslaget er foretaget i programmet energypro, der beregner den optimale drift time for time over året. Beregningerne viser en 100 % konvertering for forbrugere, der i dag har oliefyr eller naturgas. Udskrifter fra beregningerne er vedlagt i Bilag B. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fjernvarmebehovet i Løgumkloster Fjernvarmes forsyningsområde er baseret på et solvarmeanlæg, en 2 MW træpillekedel, en naturgaskedel og et motoranlæg bestående af to motorer. Der regnes på følgende 2 scenarier: Referencen: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag inklusive godkendte projekter, samt individuel forsyning af projektområdet. Projekt - fjernvarme: Driften af værket med det eksisterende varmegrundlag + varmebehov for udvidelse af forsyningsområde på MWh årligt inklusive varmetab, samt etablering af en 3 MW træpillekedel. For Referencen opsættes Løgumkloster Fjernvarme som den eksisterende drift inklusive godkendt projektforslag for udvidet solvarmeanlæg og sæsonvarmelager. I Projektet tilkobles varmebehovet på MWh årligt inklusive tab til det eksisterende varmebehov for Løgumkloster Fjernvarme. For beregningerne i energypro, er det kun de variable økonomiske forhold for Løgumkloster Fjernvarme, der indgår. Økonomiske forhold er beregnet i regneark. Side 17 af 50

18 3.3 Analyse af kraftvarmeproducerende anlæg I henhold til projektbekendtgørelsens 11 kan kommunalbestyrelsen godkende varmeproducerende anlæg fremfor kraftvarmeanlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Derudover skal der ifølge 12 ske en teknisk og økonomisk vurdering af, hvorvidt et alternativ med biomasse-kraftvarme er realistisk under hensyntagen til bl.a. den resulterende varmeproduktionspris for fjernvarmeværket og dermed for fjernvarmeforbrugerne. En sådan vurdering er foretaget, og den viser entydigt, at det ikke vil være rentabelt for Løgumkloster Fjernvarmeværk at investere i et sådant anlæg med de nuværende præmisser for el-afregning, da anlægsomkostningerne er betydeligt højere, sammenlignet med varmeproducerende anlæg. Den producerede el fra biomassekraftvarme afregnes med markedsprisen + 15 øre/kwh. Med Energistyrelsens tal som forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger fremgår det, at el-afregningsprisen kun kan forventes at være ca. 34 øre/kwh i 2017 stigende til ca. 44 øre/kwh på 10 års sigt. Anlægsprisen er estimeret på baggrund af Teknologikataloget 7. Et biomassekraftvarmeværk med en varmekapacitet på 3 MW på kendt teknologi vil med priserne fra Teknologikataloget fra 2015 og frem koste i omegnen af 40 mio. kr. i anlægsudgifter. Dette kan sammenlignes med den estimerede pris for et 3 MW træpilleanlæg på 6 mio. kr. Løgumkloster Fjernvarmeværk skal konkurrere på elprisen på lige vilkår med de centrale biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der ligeledes afregnes til markedsprisen + 15 øre/kwh. Med en øget anlægsinvestering på ca. 34 mio. kr. er dette ikke realistisk. Biomassekraftvarme er således ikke et realistisk alternativ til et rent varmeproducerende anlæg, og Løgumkloster Fjernvarmeværk ønsker derfor ikke at investere i et biomassefyret kraftvarmeværk med de nuværende vilkår for el-afregning. 3.4 Varmeproduktioner I Tabel 6 ses varmeproduktionerne for Løgumkloster Fjernvarme i de to scenarier: Varmeproduktioner Reference Projekt Solvarmeanlæg MWh/år Hybridvarmepumpe MWh/år Træpillekedel 2 MW MWh/år Motor 1 MWh/år Motor 2 MWh/år Naturgaskedel 10 MW MWh/år Total MWh/år Tabel 6: Varmeproduktioner ved Løgumkloster Fjernvarme. De MWh/år i projektet indeholder varmeproduktionen fra begge træpillekedler. 7 Technology Data for Energy Plants Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation and Conversion. Opdateret marts Side 18 af 50

19 Varmeproduktionsdata er fra energypro for konvertering og tilslutning inklusive netog distributionstab. 3.5 Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter en udvidelse af forsyningsområdet med udlægning af distributionsnet i projektområderne samt etablering af en 3 MW træpillekedel. Ledningsnettet forudsættes etableret som præisolerede dobbeltrør. Anlægsarbejdet omfatter således: Jord- og betonarbejde Levering og montering af prærør og diverse komponenter Reetablering af berørte arealer Etablering af træpillekedel i eksisterende bygning Anlægsbudget for etablering af ledningsnet i projektområdet fremgår af Tabel 7. Investeringer - Projekt Træpillekedel 1 anlæg kr./anlæg kr. Distributionsnet m kr./m kr. Stikledninger 960 m stik kr./m kr. Fjernvarmeunits 48 stk kr./stk kr. Afkobling af gasstik 30 stk kr./stk kr. Energibesparelse kr. I alt kr. Tabel 7: Investeringer i forbindelse med projektet. Samlet set er der en investering på ca. 10,7 mio. kr. i forbindelse med projektet. Investeringen i træpillekedlen er vurderet til 5 6 mio. kr. af Løgumkloster Fjernvarme i samarbejde med en kedelleverandør, da el-tavle, skorsten, bygning og rørtilslutning allerede findes på værket i forbindelse med den eksisterende træpillekedel. Distributionsnettet er opmålt til ca m for de to projektområder, jf. skitse af ledningsføring i Bilag H. Industriområdet bliver koblet på fra Stationsvej, hvor der er etableret ny hovedledning (Twin Ø168/168). For stikledninger har Løgumkloster Fjernvarme oplyst op til 20 m i gennemsnit pr. bygning. Enhedspriserne er oplyst af DGD i høringssvar. Investeringen i fjernvarmeunits er baseret på Teknologikataloget for individuelle anlæg og investeringer til afkobling af gasstik fremgår på DGD s hjemmeside Side 19 af 50

20 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. 4.1 Forudsætninger Referencen Referencen baseres konservativt på business as usual, dvs. fortsat drift med de nuværende energikilder og anlæg, suppleret med nødvendige reinvesteringer i tilsvarende anlæg. Reinvesteringerne er konservativt fordelt ligeligt over alle 20 år i betragtningsperioden. Individuel naturgas Den individuelle naturgas baseres på en konservativ (høj) årsvirkningsgrad på 100 %. Ifølge DGD s tal er gaskedlerne i gennemsnit fra 2001 (vægtet efter forbrug), dvs. i vægtet gennemsnit 16 år gamle. Drift og vedligehold er sat til kr./år pr. anlæg (oplyst af DGD). Reinvesteringer er sat til kr./anlæg (oplyst af DGD), og den gennemsnitlige levetid er konservativt sat (højt) til 20 år. Bemærk dog, at for naturgasfyr fremgår i Teknologikataloget en investering for eksisterende og nye boliger på kr. plus en mulig merinvestering på kr. Drift og vedligehold er angivet til kr./år pr. anlæg. Virkningsgraden på 100 % vurderes endvidere meget høj i forhold til Dansk Gasteknisk Centers nøgletal for gaskedler 9. Individuel olie Den individuelle olie baseres på en konservativ (høj) årsvirkningsgrad på 90 %. Drift og vedligehold er konservativt sat (lavt) til kr./år. Der er konservativt ikke regnet med reinvesteringer. Varme til proces Varme til proces baseres på en træpillekedel med en årsvirkningsgrad på 92 %. Drift og vedligehold er konservativt sat (lavt) til 20 kr./mwh. Reinvesteringen er konservativt sat (lavt) til 3 mio. kr., og levetiden er sat til 20 år. Det bemærkes at varme til proces ikke er indregnet som en omkostning i referencen, men som en besparelse i projektet. Projektet Varmeproduktionsfordelingen i fjernvarmeproduktionen er beregnet i simuleringsprogrammet energypro. Der regnes med et varmetab i fjernvarmenettet på 15 % ift. varmebehovene i tabel 5. Ift. varme til proces regnes med et varmetab i fjernvarmenettet på 72 MWh/år. 9 Side 20 af 50

21 Konverteringstakt Der er konservativt regnet med en lav konverteringstakt på 10 % om året i 8 år, og dermed en slutkonvertering på 80 % af varmebehovet i tabel 5. Samme lave konverteringstakt og slutkonvertering er konservativt anvendt for varme til proces. I Løgumgårde er 60 % konverteret til fjernvarme siden Dvs. over en periode fra , svarende til ca. 15 % om året. Investering og scrapværdi Der er i projektet regnet med en investering på ca. 10,7 mio. kr. Hele investeringen er konservativt placeret i år 2018, selvom en del af investeringen følger den ovenfor beskrevne udbygningstakt. Da ledningsnettet har en forventet teknisk levetid på 40 år er der konservativt indregnet en (lav) scrapværdi på 50 % af investeringen i ledningsnettet i år Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra den 15. august Værdien af CO 2-emissioner er prissat som Energistyrelsens skøn for pris på CO 2- udledninger uden for kvotesektoren (324 kr./ton efter år 2020). 4.2 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet, set fra samfundets side, i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af fjernvarmeforsyning. Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 af 15. august Desuden er konsekvensberegningerne udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni I september 2017 blev det fra Energistyrelsen præciseret at der skal regnes med en nettoafgiftsfaktor på 1,325 og en afgiftsforvridningsfaktor på 10 %. Disse var i de tidligere beregninger på hhv. 1,17 og 20 %. Side 21 af 50

22 Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Øvrige drivhusgas-emissioner (metan og lattergas), brændsler Øvrige drivhusgas-emissioner (metan og lattergas), el Øvrige emissioner (SO2-, NOX- og PM2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO2-, NOX- og PM2,5), el For alternativet med fjernvarme til erstatning af individuel forsyning fra naturgas og oliefyr opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 10,0 mio. kr. over 20 år. Dette er en smule højere end i notatet fremsendt i august 2017, hvilket skyldes den ændrede nettoafgiftsfaktor og afgiftsforvridningsfaktoren. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i Bilag C, hvor beregningsresultater for forudsætningerne fremgår af Bilag B (energypro). 4.3 Energi og miljø De beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen er en del af de samfundsøkonomiske beregninger. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år ved hhv. den nuværende drift og driften af varmeværket ved en udvidelse af forsyningsområdet på MWh/år inklusive ledningstab fremgår af tabel 8 og 9. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Træpiller (industri), Kedel MWh/år Træpiller (industri), Kedel MWh/år Naturgas, individuel MWh/år Gasolie, individuel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Tabel 8: Brændselsforbrug pr. år før og efter udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. Der ses en besparelse i brændselsforbruget på ca MWh/år ved forsyning af fjernvarme i stedet for individuel forsyning. Dette skyldes bl.a. mulighed for en lidt højere udnyttelse af solvarmen og hybridvarmepumpen ved et større varmegrundlag, Side 22 af 50

23 samt fortrængning af drift på motoranlægget. Derudover ses en reduktion i netto-elproduktionen på MWh årligt samt et højere el-forbrug på 792 MWh årligt. Der ses en reduktion i udledningen af CO 2-ækvivalenter på ca tons ved forsyning af fjernvarme fremfor individuel forsyning. Dette skyldes hovedsageligt brændselsskiftet fra individuelle naturgasfyr og oliefyr til fjernvarme baseret på træpiller. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) 184 kg CO 2 -ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2,5 719 kg Tabel 9: Samlet ændring af luftemission over 20 år ved udvidelse af forsyningsområdet med fjernvarme. De årlige ændringer af emissioner ses på grafen i Figur 3. Årlige ændriger i emissioner (projekt minus reference) CO2-ækvivalenter ton SO2-emission kg NOX-emission kg PM2,5-emission kg 0 Figur 3: Årlige ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet. 4.4 Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i afsnit 4.2. Resultaterne af følsomhedsberegningerne i forhold til grundberegningen fremgår af Figur 4. Det samfundsøkonomiske resultat er generelt meget robust overfor ændringer i de prissatte elementer. Projektet udviser størst følsomhed overfor den samfundsøkonomiske prissætning af brændsler, hvor det samfundsøkonomiske resultat balancerer Side 23 af 50

24 Projektfordel (nutidsværdi i 2017-kr.) såfremt brændselspriserne reduceres med 46 %. Dette vurderes dog at være meget lidt sandsynligt Følsomhedsberegninger % 85% 90% 95% 100% 105% 110% 115% 120% Prisfaktor (grundberegning = 100%) Følsomhed på investeringer Følsomhed på drift og vedligehold Samlet følsomhed på brændselspriser Følsomhed på spot-pris, produktion Følsomhed på spot-pris, forbrug Følsomhed på samlet el-pris, produktion Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Følsomhed på fiskale afgifter Følsomhed på driftstilskud Samlet følsomhed på CO2-priser Samlet følsomhed øvrige emissioner Samfundsøkonomisk balance Grundberegning = 100% Grundberegning = kr. Figur 4: Følsomheder for den samfundsøkonomiske beregning, der består af prissætning af en række elementer. Følsomhed Balance 2017-kr./% Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) 113% Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) -322% Samlet følsomhed på brændselspriser Middel -46% Følsomhed på spot-pris, produktion Lav (> 50%) 128% Følsomhed på spot-pris, forbrug Lav (> 50%) 355% Følsomhed på samlet el-pris, produktion Lav (> 50%) 128% Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Lav (> 50%) 222% Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) 1466% Følsomhed på driftstilskud Lav (> 50%) n/a 0 Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) -154% Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) % -711 Tabel 10: Følsomheder for den samfundsøkonomiske beregning, der består af prissætning af en række elementer Øvrige samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Der er foretaget en følsomhedsberegning med de samme forudsætninger som i grundberegningen, hvor procesvarmen i referencen er baseret på naturgasforsyning. Denne beregning viser et samfundsøkonomisk overskud på 9,3 mio. kr. over betragtningsperioden. Fjernvarmeforsyningen er således også i dette tilfælde samfundsøkonomisk mere fordelagtig end individuel forsyning. Den 19. september 2017 fremsendte DGD et høringssvar, hvor et af punkterne omhandler det benyttede varmegrundlag. Dette er belyst i notat vedr. svar på gensvar fra DGD af 19. september 2017 til Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde ved Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. Udvidelse til industriområde syd for Stationsvej og til naturgasområde på Møldamager. Svaret er gengivet nedenfor med korrektion af nettoafgiftsfaktor og afgiftsforvridningsfaktor: Side 24 af 50

25 DGD vurderer fortsat, at der bør tages udgangspunkt i det generelle villakundeforbrug baseret på gasafregningsdata til opgørelse af oliekundernes forbrug. Udgangspunktet i Varmeatlas DK opgør et for højt forbrug. PlanEnergi savner fortsat dokumentation for denne påstand. Ifølge Varmeatlas er der 19 naturgasopvarmede boliger i Møldamager med et samlet varme-behov 220 MWh/år, svarende til et gennemsnitligt varmebehov pr. bolig på 11,58 MWh/år. Ifølge DGD s tal er der 22 naturgasopvarmede boliger i Møldamager med et samlet varmebe-hov 258,5 MWh/år, svarende til et gennemsnitligt varmebehov pr. bolig på 11,75 MWh/år. Dette indikerer ikke at Varmeatlas opgør forbruget for højt, nærmere tværtimod. Ifølge Varmeatlas er der 5 olieopvarmede parcelhuse i industriområdet med et samlet varme-behov 115 MWh/år, svarende til et gennemsnitligt varmebehov pr. bolig på 23,0 MWh/år. På trods af at vi ikke er enige i at Varmeatlas opgør et for højt varmeforbrug, har vi alligevel valgt at foretage en følsomhedsberegning, hvor oliekonverteringerne for villaejendommene i industriområdet er baseret på de gennemsnitlige naturgasforbrug i villaejendommene i Møldamager. Baseret på DGD s tal har villaejendommene med naturgas et gennemsnitligt årligt forbrug på 11,75 MWh. Dette giver en samlet reduktion for konverteringer fra olie på ca. 56 MWh årligt (se evt. benyttede tal for de samfundsøkonomiske beregninger på side 16 i Projektforslaget). Baseret på det reducerede varmebehov for oliekunderne er der fundet en fortsat samfundsøkonomisk robust gevinst ved gennemførelse af projektet på 9,8 mio. kr. (mod 10,0 mio. kr. i grundberegningen) med en intern rente på 9,7 % (mod 9,9 % i grundberegningen). 4.5 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved udvidelse af forsyningsområdet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningerne er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for projektet og referencen. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Den estimerede investering for Løgumkloster Fjernvarme er ca. 11,2 mio. kr. jf. tabel 11. Investeringen afviger fra projektets investering i samfundsøkonomien. Dette skyldes, at værket ikke skal investere i eks. fjernvarmeunits hos forbrugerne og at der er lagt en post ind på 10 % til uforudsete udgifter. Selskabsøkonomien for Løgumkloster Fjernvarme med konvertering og forsyning til Industrivej 1 fremgår i Tabel 11, hvor der er regnet med et serielån på 3 % over en 20-årig periode. Side 25 af 50

26 Selskabsøkonomi for konvertering af projektområde Reference Projekt Driftsomkostninger (energypro) kr./år Årlige indtægter Abonnement á 500 kr. kr./år Effektbidrag < m 2 kr./år Effektbidrag > m 2 kr./år Forbrugsafgift 460 kr./mwh kr./år Samlede årlige indtægter kr./år Driftsbesparelse kr./år Investering, ledningsnet mm. kr Investering, træpillekedel kr Uforudsete, 10 % kr I alt kr Investeringsbidrag kr Energibesparelser, estimeret kr Optaget lån kr Simpel tilbagebetalingstid år 2,8 Kapitalomkostninger, 3% 20 år kr./år Nettobesparelse kr./år Tabel 11: Selskabsøkonomi for Løgumkloster Fjernvarme ved udvidelse af forsyningen. Det fremgår at der er et pænt selskabsøkonomisk overskud i form af en nettobesparelse på ca. 2,6 mio. kr. årligt ved gennemførsel af projektet. Løgumkloster Fjernvarme regner med at kunne give private ejendomme, der konverterer en tilslutningsrabat på kr. Derudover vil forbrugsafgiften i kr./mwh falde jf. hvile-i-sig-selv princippet, hvorved Løgumkloster Fjernvarme vil kunne levere billigere varme til varmeværkets forbrugere. Forudsætninger der er benyttet er fra takstbladet i Bilag D samt energyproberegninger vedlagt i Bilag B. Beregninger for investeringsbidrag og årlige forbrugerbidrag er vedlagt i Bilag E. 4.6 Forbrugerøkonomiske forhold Der ses et selskabsøkonomisk overskud for Løgumkloster Fjernvarme på ca. 2,6 mio. kr. årligt i nettobesparelse. Derved har projektet ikke negative økonomiske konsekvenser for de eksisterende forbrugere. Dvs. investeringen i forbindelse med udvidelsen af forsyningsområdet betales af de nye tilkoblede forbrugere, således at de eksisterende forbrugere hos Løgumkloster Fjernvarme ikke belastes økonomisk. De 2,6 Side 26 af 50

27 mio. kr./år svarer til en potentiel besparelse på ca kr./år inkl. moms for en standardforbruger med et nettovarmebehov på 18,1 MWh/år. Forbrugerøkonomien for konverteringer fra naturgasfyr og individuelle oliefyr er her belyst. En opsummering af resultaterne ses i Tabel 12, mens Tabel 13 og 14 gengiver eksempler for forbrugerøkonomien med de benyttede forudsætninger for brændselspriser, investeringer mm. Forbrugerøkonomien i Tabel 13 er estimeret for et standardhus 10 med et årligt varmebehov på 18,1 MWh og et opvarmet areal på 130 m 2. Forbrugerøkonomien i Tabel 14 er tilsvarende estimeret for et gennemsnitligt hus i Møldamager på 157 m 2 (jf. Varmeatlas udtræk) og med et årligt varmeforbrug på 11,75 MWh (tal fra DGD). Opsummering af forbrugerøkonomi - årlige varmeudgifter inkl. moms Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Årlig varmeudgift inkl. vedligehold og investering Årlig varmeudgift inkl. vedligehold og investering, minus besparelse (1.500 kr./år) Standardhus 18,1 MWh årligt, 130 m 2 Oliefyr kr./år Naturgasfyr kr./år Fjernvarme kr./år Gennemsnitshus Møldamager 11,75 MWh årligt, 157 m 2 Oliefyr kr./år Naturgasfyr kr./år Fjernvarme kr./år Tabel 12: Opsummering af forbrugerøkonomiske eksempler årlige varmeudgifter inkl. moms. For de forbrugerøkonomiske beregninger er der benyttet den gennemsnitlige ydelse inklusiv bidragssatser for lån optaget ved en nominel rente på 2 % p.a., kurs 96,91 og en løbetid på 20 år. Det forudsættes således, at varmeinstallationen finansieres over realkreditten. Det er individuelt om forbrugerne står overfor at skulle skifte deres forsyningsenhed. Løgumkloster Fjernvarme er interesseret i at få tilkoblet flest potentielle forbrugere hurtigst muligt. Derfor vil Løgumkloster Fjernvarme give en rabat på tilslutningsprisen. Rabatten afhænger af tilslutningsinteressen. Det forventes dog, at der kan gives samme rabat til private som i projektet med tilslutning af Løgumgårde på kr. pr. forbruger. 10 Sammenligningsgrundlag, der henvises til fra Dansk Fjernvarme og Energitilsynets varmeprisstatistik. Side 27 af 50

28 Løgumkloster Fjernvarme Forbrugerøkonomi, individuel forsyning Årlig varmeudgift Standardhus 18,10 MWh 130 m 2 kr./år Ekskl. moms kr./år inkl. moms Oliefyr, standardhus Virkningsgrad 90% Energiindhold 10 kwh/l Olieforbrug l á 7,69 kr./l * Drift og vedlighold kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering oliefyr kr. Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Naturgas, standardhus Virkningsgrad 100% Energiindhold 11 kwh/nm 3 Note1 Naturgasforbrug Nm 3 á 6,4 kr./nm 3 ** Drift og vedligehold kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering naturgasfyr kr. Note1 Tilslutning til gas + opsætning af målerskab kr. *** Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarme i standardhus, Løgumkloster Effektbidrag pr. m m 2 á 16,00 kr Abonnementsbidrag Energibidrag 18,10 MWh á 460 kr Årlig varmeudgift Drift og vedlighold 500 kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering fjernvarmeunit kr. Tilslutningsafgift og investeringsbidrag, stikledning kr. Rabat på kr. udligner udgift til afkobling af gasstik på ca kr. Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse *)Gennemsnitspris seneste 30 dage fra siden er tilgået **) Fast pris over 12 mdr. ved DONG Salg og service, siden er tilgået fra ***) Note1: Høj vurdering for årsnyttevirkningsgrad. Lav vurdering for investering En mere rimelig vurdering vil være ca kr. Tabel 13: Forbrugerøkonomi for et standardhus på 130 m 2 og med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Side 28 af 50

29 Løgumkloster Fjernvarme Forbrugerøkonomi, individuel forsyning Årlig varmeudgift Gennemsnitshus i Møldamager 11,75 MWh 157 m 2 kr./år Ekskl. moms kr./år inkl. moms Oliefyr Virkningsgrad 90% Energiindhold 10 kwh/l Olieforbrug l á 7,69 kr./l * Drift og vedlighold kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering oliefyr kr. Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Naturgas Virkningsgrad 100% Energiindhold 11 kwh/nm 3 Note1 Naturgasforbrug Nm 3 á 6,4 kr./nm 3 ** Drift og vedligehold kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering naturgasfyr kr. Note1 Tilslutning til gas + opsætning af målerskab kr. *** Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarme Effektbidrag pr. m m 2 á 16,00 kr Abonnementsbidrag Energibidrag 11,75 MWh á 460 kr Årlig varmeudgift Drift og vedlighold 500 kr./år Årlig varmeudgift inkl. vedligehold Investering fjernvarmeunit kr. Tilslutningsafgift og investeringsbidrag, stikledning kr. Rabat på kr. udligner udgift til afkobling af gasstik på ca kr. Finansiering I alt, årlig varmeudgift og låneydelse *)Gennemsnitspris seneste 30 dage fra siden er tilgået **) Fast pris over 12 mdr. ved DONG Salg og service, siden er tilgået fra ***) Note1: Høj vurdering for årsnyttevirkningsgrad. Lav vurdering for investering En mere rimelig vurdering vil være ca kr. Tabel 14: Forbrugerøkonomi for et gennemsnitligt hus i Møldamager på 157 m 2 (jf. Varmeatlas udtræk) og med et årligt varmeforbrug på 11,75 MWh. 4.7 Øvrige fordele Øvrige fordele, der ikke er inkluderet i de samfunds-, forbruger- og selskabsøkonomiske resultater - er bl.a.: Øget forsyningssikkerhed. Øget fleksibilitet af energisystemer, der lever op til de overordnede politiske målsætninger. Side 29 af 50

30 5 Konklusion Resultaterne af beregningerne viser en selskabsøkonomisk nettobesparelse for Løgumkloster Fjernvarme på ca. 2,6 mio. kr. årligt, som kommer alle fjernvarmeforbrugerne til gode. Den årlige varmepris for forbrugerne ved forsyning er fjernvarme er konkurrencedygtig med de individuelle alternativer for olie og naturgas. Fjernvarme anses endvidere som en mere driftssikker varmeforsyning med minimalt vedligehold og krav til plads. For udvidelse med fjernvarme ses også et samfundsøkonomisk overskud for fjernvarmealternativet sammenholdt med Referencen på ca. 10,0 mio. kr. over betragtningsperioden på 20 år. På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i 6 i Projektbekendtgørelse, som nævnt i kapitel 2, at være overholdt for projektet med fjernvarme fra Løgumkloster Fjernvarme til dækning af det ekstra varmebehov som værende det samfundsøkonomisk bedste alternativ fremfor en fortsat individuel forsyning fra naturgasfyr og oliefyr i projektområdet. Kommunalbestyrelsen ved Tønder Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 30 af 50

31 Bilag A: Eksisterende fjernvarmenet Det bemærkes at den nye hovedledning fra værket på Søndermarksvej mod vest langs Stationsvej og Jernbanevej ikke er indtegnet på dette kort. Side 31 af 50

32 Bilag B: Udskrifter fra energypro Side 32 af 50

33 Side 33 af 50

34 Side 34 af 50

35 Side 35 af 50

36 Side 36 af 50

37 Side 37 af 50

38 Bilag C: Samfundsøkonomi Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. september 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 1. maj 2018 / Niels From Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Løgumkloster Fjernvarme Konvertering + Ny træpillekedel Prisniveau 2017-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 9,86% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år Træpiller (industri), Kedel Brændsel 4 MWh/år Træpiller (industri), Kedel Brændsel 5 MWh/år Naturgas, individuel Brændsel 6 MWh/år Gasolie, individuel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 139% 169% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 100% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2017-kr./år Fiskale afgifter 2017-kr./år Driftstilskud 2017-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2017-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 13,2 Side 38 af 50

39 Akkumulerede nutidsværdier / [mio kr.] Akkumuleret projektfordel / [mio kr.] Nutidsværdier / [mio kr.] 15 Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Samfundsøkonomiske omkostninger og projektfordel Reference Projekt Projektfordel 0 kr. Side 39 af 50

40 Reference - individuel forsyning Individuel Naturgas Varmebehov, industri og boliger 805 MWh/år Naturgasforbrug, industri og boliger 100% 805 MWh/år Energiafgift 220,50 øre/nm3 200,455 kr./mwh kr./år CO2 afgift 39,20 øre/nm3 35,636 kr./mwh kr./år NOx afgift 0,80 øre/nm3 0,727 kr./mwh 585 kr./år D&V 0 industrianlæg kr./anlæg 0 kr./år 37 bolig anlæg kr./anlæg kr./år Skorstensfejning 37 skorstene 0 kr./skorsten 0 kr./år Individuel Olie Varmebehov MWh/år Olieforbrug 90% MWh/år Energiafgift 1,998 kr./l kr./år CO2 afgift 0,461 kr./l kr./år NOx afgift 0,009 kr./l kr./år D&V 23 boliganlæg kr./anlæg kr./år 0 industrianlæg kr./anlæg 0 kr./år Skorstensfejning 23 skorstene 0 kr./skorsten 0 kr./år Fiskale afgifter i alt (excl. proces) D&V i alt (excl. proces) kr./år kr./år Træpiller til proces (fratrækkes i projektet) Varmebehov, industri og boliger MWh/år Træpilleforbrug 4,90 MWh/ton 92% MWh/år NOx afgift 6,80 kr./ton 1,388 kr./mwh kr./år D&V 1 industrianlæg 20 kr./mwh kr./år Reinvesteringer (gennemsnitlige) Naturgaskedler 0 industrianlæg kr./anlæg - kr. Naturgaskedler 37 boliganlæg kr./anlæg kr. Oliekedler 23 boliganlæg 0 kr./anlæg - kr. Oliekedler 0 industrianlæg kr./anlæg - kr. Årlig reinvestering (omkostninger i referencen) 5% /år kr./år Træpiller til proces 1 industrianlæg kr./anlæg kr. Årlig reinvestering (besparelse i projektet) 5% /år ( ) kr./år *) Procesvarme godtgøres i forhold til energiafgift, hvor godtgørelsen som hovedregel nedsættes med 4,50 kr. per GJ Vedr. virkningsgrader på kedler Investeringer - Projekt Træpillekedel 1 anlæg kr./anlæg kr. Distributionsnet m kr./m kr. Stikledninger 960 m stik kr./m kr. Fjernvarmeunits 48 stk kr./stk kr. Afkobling af gasstik 30 stk kr./stk kr. Energibesparelse kr. I alt kr. Scrapværdi på ledningsnet kr. Side 40 af 50

41 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 9. oktober 2017 / nf llj Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Forbrugerpriser Investeringer Omkostninger til D&V Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler Metan og lattergas, el SO2-, NOX- og PM2,5, brændsler SO2-, NOX- og PM2,5, el År I alt I alt, nutidsværdi 2017-kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nutidsværdi *) Denne kolonne er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren. Side 41 af 50

42 Bilag D: Takstblad for Løgumkloster Fjernvarme Priser Nedenstående priser er gældende fra den 1. juli 2017 Årlige faste- og forbrugsafgifter Ekskl. moms Inkl.moms Abonnement (Målerleje) pr. installation 500,00 kr. 625,00 kr. Effektbidrag (Afgift pr. m2 efter BBR - register) 16,00 kr. 20,00 kr. Effektbidrag fra 1000 m2 og opefter (Gældende for bygninger tilsluttet efter den ) 8,00 kr. 10,00 kr. Forbrugsaafgift pr. MWh 460,00 kr. 575,00 kr. Afkølingstillæg/-fradrag 1% pr.grad Cº 1% pr.grad Cº Tilslutning Hjemmeside tilgået 26. juni 2017 Tilslutning Består af et investeringsbidrag+ stikledning Ekskl. moms Inkl. moms Investeringsbidrag: Fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse med selvstændigt stik pr. hus pr. m2 jf. BBR 30,00 kr. 37,50 kr. Rækkehuse med fælles stikledning og etage- og erhvervsbebyggelse pr. stik pr. m2 bolig- og erhvervsareal 40,00 kr. 50,00 kr. Erhvervsareal og specielle bebyggelser (blokvarme): m2 jf. BBR 20,00 kr. 25,00 kr m2 og opefter 10,00 kr. 12,50 kr. Eller efter tilbud Stikledningsbidrag (indeholder max. 10m stikledning) Enfamiliehus og rækkehus med selvstændig stik kr kr. Rækkehuse og etage- og erhvervsbebyggelse kr kr. Erhvervsarealer som ikke bruges til bolig kr kr. Stikledningsbidrag udover 10m (pr. meter nedgravet og reetableret) Enfamiliehus og rækkehus med selcstændig stik 800 kr kr. Rækkehuse og etage- og erhvervsbebyggelse kr kr. Erhvervsarealer som ikke bruges til bolig kr kr. Eller efter tilbud Forbrugere i lavenergi 2015 huse (A1) skal betale 50 % af effektbidraget 8,00 kr. 10,00 kr. Forbrugere i standard huse (A2) skal betale 75 % af effektbidraget 12,00 kr. 15,00 kr. Byggemodningsbidrag: Værkets faktiske omkostninger til etablering af ledningsnettet i offentlige- og fællesarealer. Side 42 af 50

43 Bilag E: Forbrugerbidrag Tilslutningsbidrag - oversigt for konvertering af projektområdet Investeringsbidrag: Areal m 2 Bidrag kr./m 2 Bidrag i alt kr. Fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse med selvstændigt stik pr. hus pr. m 2 jf. BBR , Erhvervsareal og specielle bebyggelser (blokvarme): m 2 jf. BBR , m 2 og opefter , Stikledningsbidrag: Antal Bidrag kr./bygning Bidrag i alt kr. Enfamiliehus og rækkehus med selvstændig stik Erhvervsbygninger, der ikke benyttes til bolig Samlet tilslutningsbidrag ved 100 % tilslutning Årlige indtægter - oversigt Areal m 2 Antal Bidrag Bidrag i alt kr. Abonnement Effektbidrag pr. m 2 for arealer < m Effektbidrag pr. m 2 for arealer > m Forbrugsafgift pr. MWh Årlige indtægter fra fjernvarme til proces Forbrugsafgift pr. MWh Samlede årlige indtægter fra konvertering Side 43 af 50

44 Bilag F: Udtræk fra Varmeatlas Betegnelse i varmeplan BBR feltkode (203) Bygningens anvendelse Varmeinstallation 2 Boliger Antal Varmebehov Naturgas 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne) Kollegium Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) Andenbygning til helårsbeboelse Industri 220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.) El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v Andenbygning til landbrug, industri ect Landbrug 210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign Handel og service 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus) Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Anden bygning til transport, handel ect Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.) Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign Bygning til daginstitution Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign Fritidsformål 510 Sommerhus Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign Kolonihavehus Anden bygning til fritidsformål Total Side 44 af 50

45 Betegnelse i varmeplan BBR feltkode (203) Bygningens anvendelse Opvarmning/varmeinstallatio Boliger Antal Varmebehov Naturgas Olie Varmepumpe Biomasse Elvarme 110 Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne) Kollegium Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) Andenbygning til helårsbeboelse Industri 220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.) El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v Andenbygning til landbrug, industri ect Landbrug 210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign Handel og service 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus) Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Anden bygning til transport, handel ect Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.) Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign Bygning til daginstitution Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign Fritidsformål 510 Sommerhus Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign Kolonihavehus Anden bygning til fritidsformål Total Side 45 af 50

46 Bilag G: Adresseliste - Udtræk fra Varmeatlas Join_Count TARGET_FID x_utm y_utm address Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager Møldamager 42 TARGET_FID x_utm y_utm address Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej 6A Industrivej 6B Industrivej 6C Industrivej 17A Tønder Landevej Tønder Landevej Industrivej Industrivej Industrivej Hedevej Stationsvej Stationsvej 16A Stationsvej Stationsvej 20 Side 46 af 50

47 Damhusvej Damhusvej Tønder Landevej Tønder Landevej Tønder Landevej Tønder Landevej Ved Banen 9A Ved Banen Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej 7A Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Industrivej Industrivej Hedevej Hedevej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej 27A Hedevej Fabriksvej Fabriksvej Fabriksvej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej 35 Side 47 af 50

48 Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Industrivej Søndermarksvej Søndermarksvej Søndermarksvej Dravedvej Dravedvej Dravedvej Dravedvej Industrivej 25A Industrivej 6A Industrivej Industrivej Industrivej Ved Banen Industrivej 35A Industrivej Tønder Landevej Tønder Landevej Fabriksvej Industrivej 7B Fabriksvej Industrivej 17A Hedevej Industrivej 27C Industrivej 27C Industrivej 27C Industrivej 27B Industrivej 27B Industrivej 27B Industrivej 27B Industrivej Dravedvej 2K Industrivej Hedevej Hedevej 13 Side 48 af 50

49 Hedevej Hedevej Hedevej Hedevej Industrivej Dravedvej 2K Hedevej 23 Side 49 af 50

50 Bilag H: Skitse over ledningsføring Ledningsføring ved Møldamager: Ledningsføring i Industriområde: Side 50 af 50