Landzonetilladelse. Tilladelse

Transkript

1 Returadresse: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Rene Pedersen Møllebakken 19, Kalundborg DATO 12. maj 2016 SAGS NR BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge ridebane på ejendommen matr. nr. 11b, Ubberup, Kalundborg Jorder, beliggende Ubberup Mark 18, 4400 Kalundborg. Der er søgt om tilladelse til ændret anvendelse af et areal for at anlægge en 20x40 m ridebane på ovenstående ejendom, hvilket forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, landzonetilladelse til at anlægge det ansøgte. Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er nævnt i næste afsnit. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen kan udnyttes, jf. 60 i planloven. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Landzonetilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev. Vilkår Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at ridebane ikke må belyses. at det knuste materiale (beton og sten), som udgør banens underlag, ikke er forurenet. at ridebanearealet retableres som landbrugsjord efter ophør af anvendelsen. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: Scan QR-koden og benyt dig af selvbetjening 1/6

2 at overskydende jord fordeles jævnt i et tyndt lag (max 0,5 m) på ejendommens jord. at der foreligger eventuelle andre nødvendige tilladelser og dispensationer. at det ansøgte i øvrigt anlægges i henhold til indsendte tegninger og beskrivelser. Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres eller forårsages en forurening af jorden, skal kommunen underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis der sker arkæologiske fund ved anlægsarbejder, skal arbejdet standses og du skal rette henvendelse til Museum Vestsjælland på tlf. nr eller per plan@vestmuseum.dk. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. På kan der desuden findes vejledning om arkæologi for bygherre, hvis der skulle komme arkæologiske interesser i spil. Naboorientering Der er ikke foretaget naboorientering efter planlovens 35, stk. 4, idet det skønnes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. planlovens 35, stk. 5, da nærmeste nabo er beliggende over 300 m fra det ansøgte. Ridebanen er i øvrigt skjult af eksisterende byggeri og gyldebeholder. Redegørelse På ejendommen matr. nr. 11b, Ubberup, Kalundborg Jorder, beliggende Ubberup Mark 18, 4400 Kalundborg, er der søgt om tilladelse til at anlægge en 20x40m ridebane uden belysning. Ridebanen etableres ved, at banen jævnes med randegraver. Der graves dræn ned. Nederste lag af banen består af 7 cm knust beton/sten. Bærelaget består af 10 cm stenmel, som stampes hårdt. Øverste lag består af 5 cm grus med en kornstørrelse på 0-2 mm. Banen vil blive indhegnet. Hegnet opføres i træ og holdes i enten træets naturlige farve eller hvid. Hegnet har en højde på 130 cm. Idet det ansøgte er en ændret arealanvendelse kræves landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1../. Som bilag vedlægges tegninger og lign., som indsendt af ansøger, samt væsentlighedsvurdering og oversigtskort. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /6

3 Iflg. plan , er det ansøgte beliggende i det åbne land, hvor blandt andet følgende retningslinjer (markeret med tal) er gældende: Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene og friholdes som hovedregel for anden anvendelse. Etablering af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen skal foregå under hensyntagen til landskabets karaktergivende træk og oplevelsesmuligheder, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de specifikke landskabskarakterområder I LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER skal byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen, så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER er landskaber, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg samt støjende aktiviteter. Hvis et større anlæg nødvendigvis må placeres i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes, således at det ikke påvirker landskabets karakter og oplevelsesmuligheder negativt. Karakterområdet er et bølget landskab med enkeltstående bakker og få hegn der skaber et mellem skala landskab. I området ligger flere landsbyer. Landsbyerne Spangsbro/Kåstrup/Andaks øst for Kalundborg er sammenvoksede og er udbyggede. De andre fremstår forholdsvis intakte. Flere med spor fra stjerneudskiftning. Der er få større gårde samt en del huse og husmandssteder i området, hvoraf en del bærer præg at de udelukkende benyttes til beboelse. Følgende aktiviteter kan påvirke karakterområdets integritet og oplevelsesværdi negativt: Fjernelse af småbiotoper i lavninger og på stejle skråninger. Manglende græsning eller slåning af overdrevsarealer. Byggeri og anlæg der ikke er landbrugsrelateret og som ikke harmonerer med den lokale byggeskik. Ny bebyggelse og anlæg, der slører de eksisterende landsbyafgrænsninger og strukturer. Byggeri og anlæg placeret højt i det kuperede landskab. Det vurderes, at det ansøgte ikke vil have negativ betydning for landskabskarakterområdet, herunder det større uforstyrrede landskab, da det ansøgte er af beskeden størrelse og opføres i Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /6

4 tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse. Ridebaner synes desuden naturligt hjemmehørende i det åbne land OMRÅDER MED SÆRLIGE NATURBESKYTTELSESINTERESSER omfatter kerneområder i kommunens natur og udgøres af Internationale naturbeskyttelsesområder, 3 beskyttede arealer og naturfredede områder. Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af det ansøgtes påvirkning på naturbeskyttelsesinteresserne, jf. bilag. Konklusionen lyder: Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitat- og fuglebeskyttelse vil ikke blive påvirket negativt ved anlæggelsen af en ny ridebane på ejendommen. Ridebanen er beliggende indenfor beskyttelseszone til privat brønd. Natur og Miljø har vurderet, at ridebanen ikke vil få negative konsekvenser for vandindvindingen. Ridebanen ønskes drænet. De nye drænrør kobles til eksisterende dræn. Natur og Miljø har vurderet, at forholdet vil være at sidestille med renovering af dræn, hvor forløb kan ændres i mindre grad uden det kræver en godkendelse efter vandløbsloven. Dræningen af ridebanen vurderes på denne baggrund at være et underordnet forhold, der ikke kræver en godkendelse efter vandløbsloven. Ifølge s administrationsgrundlag for planlovens landzonebestemmelser gives der normalt landzonetilladelse til: At etablere ridebane til privat brug, gerne i tilknytning til eksisterende bebyggelse, når det kan ske uden væsentlig ændring af det eksisterende terræn. Det er en forudsætning at arealet kan retableres til landbrugsjord efter ophør af anvendelsen. Eventuel udendørsbelysning kan godkendes på særlige vilkår (krav om ny landzonetilladelse). Samlet set vurderes det, at det ansøgte er planmæssigt uproblematisk og uden gener for naboer. Kommunen har i sin behandling af den konkrete sag lagt vægt på: at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med s administrationsgrundlag for planlovens landzonebestemmelser. at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med retningslinjerne i Kalundborg Kommuneplan at det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. at der, ved denne tilladelse, ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /6

5 Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9, skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering den 12. maj 2016 på s hjemmeside. Med venlig hilsen Anna Slavensky Civilingeniør Bilag: Klagevejledning Oversigtskort over ejendommen Tegningsmateriale fra ansøger Væsentlighedsvurdering af vurdering af ridebaneanlæg i Natura2000-område Kopi af denne afgørelse sendes til: Bygge Information A/S, mette.fogh@byggeinformation.dk Danmarks Jægerforbund, hchr@ofir.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnkalundborg-sager@dn.dk Dansk Botanisk Forening, nbu_sj@botaniskforening.dk DN Kalundborg, ladefoged@ladefoged.nu Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Vestsjælland, kalundborg@dof.dk Friluftsrådet, kreds14@friluftsraadet.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Museum Vestsjælland, plan@vestmuseum.dk Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /6

6 Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over landzonetilladelsen og de vilkår, der er knyttet dertil. Ret til at klage har, i medfør af planlovens 59, ansøgeren selv, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og enhver med væsentlig interesse i sagens afgørelse. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, samt landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klager skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Det koster 500 kr. at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis der du får medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og miljøklagenævnets hjemmeside Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 12. maj 2016 og klagefristen udløber 4 uger herefter. Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. 62, stk. 1 i planloven. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /6

7 WebGIS - Kalundborg kommune Oversigtskort Målforhold Dato Udskrevet af 1: Anna Slavensky Signaturforklaring, Geodatastyrelsen Matrikelskel af vejledende karakter Intern vej optaget i matriklen

8

9

10 NOTAT Væsentlighedsvurdering af Ridebaneanlæg i Natura2000-området nr 154. DATO 27. april 2016 SAGS NR Det ansøgte projekt Kommunen har modtaget din ansøgning om anlæggelse af en ridebane med målene 20 x 40 m på ejendommen matr. 11b Ubberup, Kalundborg jorde beliggende på Ubberup Mark 18, 4400 Kalundborg. Ridebanen ønskes placeret mellem siloen og stalden, langs med staldbygningen, hvor der i dag er gårdsplads/vendeplads for landbrugskøretøjer. Det er oplyst i ansøgningsmaterialet at ridebanen anlægges med knust beton i bunden, oven på dette: et lag cementmel og øverst et lag af grus i str. 0-2 mm Ridebanen indhegnes af et rækværk af rundstokke og brædder, der har en forventet højde på 130 cm. Ridebanen ønskes drænet og drænvandet ledes i eksisterende dræn. Da det ansøgte ligger indenfor grænserne af et Natura 2000-område skal kommunen sikre varetagelsen af områdets beskyttelsesinteresser, når der træffes afgørelse om tilladelse, dispensation m.m. Det pågældende Natura2000-område nr. 154 (Sejerø bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Dieselbjerg og Bollinge bakker) udgøres på lokaliteten af EU-Habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig) og EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 99 (Saltbæk Vig) samt Ramsar området nr. 18 (Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig). Natura2000-området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, se vedlagte udpegningsgrundlag. Beskrivelse af lokaliteten og dennes omgivelser: Saltbæk Vig, der er en stor inddæmmet brakvandssø, indeholder en række naturtyper med en stor artsrigdom, der er helt særlig for området. Som eksempler kan nævnes strandenge og rigkær, der bl.a. indeholder fire plantearter fra udpegningsgrundlaget og dertil en række sjældne planter der er rødlistede med status som 'kritisk truet ' (CR) eller 'moderat truet' (EN), men ikke er på udpegningsgrundlaget, herunder køllestar og de fredede orkideer pukkel-læbe, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt samt sjældne mosser som stiv seglmos, stor skorpionmos og grøn krumblad. Desuden findes en rækker insekter der ligeledes er på rødlisten med status som 'kritisk truet' til 'næsten truet' (NT), her kan bl.a. nævnes, sump-græshoppe, fransk bredpande og isblåfugl. Matrikel 11b ligger mellem vejen Ubberup Mark og Vestre landkanal på vestsiden af Saltbæk Vig. De højere liggende arealer har siden 1954 og frem til i dag været dyrket op, Kon takt Sagsansvarlig: Sara Andersen / pejn Sara.Andersen@kalundborg.dk Telefon, direkte: Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /6

11 NOTAT de ligger i kote , mens de lavereliggende arealer helt ned til Vestre landkanal (i kote ) ikke er dyrket op. På disse engarealer græsser dyr (kreaturer og heste). Engarealerne er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 1. Matr. 11b, Ubberup, Kalundborg jorde er angivet med en rød kantmarkering. De skraverede områder angiver de arealer som Kommune har kendskab til har status af 3. Grøn=eng brun=mose, lyseblå= strandeng og blå=sø. Påvirkning af naturtyper på habitatområdets udpegningsgrundlag Der er registreret følgende habitatnaturtyper nær det planlagte ridebaneanlæg: Lysåben strandeng på østsiden af Vestre landkanal, ca. 200 meter væk fra det planlagte anlæg. Det vurderes at det planlagte ikke vil have indflydelse på habitatnaturen da anlægget placeres mellem de bygninger som i forvejen hører til landbrugsdriften på arealerne. Samme vurdering gælder andre, fjernere beliggende habitatnaturtyper. Påvirkning af arter på og udenfor udpegningsgrundlagene: Nær det planlagte ridebaneanlæg er registreret følgende af udpegningsarterne: Rørhøg; for hvilken der, inden for Saltbæk Vig, er kortlagt to mulige levesteder. Disse ligger begge ca. 4 km fra anlægget. Den ene på den modsatte bred af Saltbæk Vig, den anden i den sydøstlige del af Saltbæk Vig 2 1 Naturbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse 1578 af 8. november Natura 2000 basisanalyse , Revideret udgave for habitatområde 154 Sejerø bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge bakker, /6

12 NOTAT Klyde, sædgås, grågås, sangsvane og krikand er registreret som trækkende gæster i hele Saltbæk Vig-området. Herudover er alle tre arter af vindelsnegl samt orkideen mygblomst registreret ca. 4 km væk, i den sydøstlige ende af Saltbæk Vig. Enkelt månerude er fundet på engene 1,5 km mod øst fra den planlagte ridebane. Ingen af de nævnte arter vurderes at blive negativt berørt, da selve anlægsarbejdet kan sidestilles med den almindelige kørsel med landbrugsmaskiner i og omkring gården. Det vurderes i øvrigt at ridebanen, når den er etableret, ikke vil have betydning for fuglelivet grundet den lange afstand til engområderne og da den anlægges mellem bygningerne, hvor der i forvejen er færdsel fra mennesker og (hus-)dyr. Det vurderes samtidigt, at arter opført på EU-habitatdirektivets Bilag IV og derfor strengt beskyttede ikke færdes i området så tæt på ejendommens bygninger, og at ridebanen derfor ikke vil skabe øget påvirkning fra færdsel m.v., end den der allerede opleves i området. Konklusion: Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitat- og fuglebeskyttelse ikke vil blive påvirket negativt ved anlæggelsen af en ny ridebane på ejendommen. Udpegningsgrundlag for Internationale Naturbeskyttelsområder / Natura 2000-områder i Internationale Naturbeskyttelsområder dækker i Danmark over tre områdekategorier: RAMSARområder, EU-Fuglebeskyttelsesområder og EU-Habitatområder. De to sidstnævnte kaldes under et for Natura 2000-områder og har et større eller mindre arealmæssigt sammenfald. Samtlige RAMSAR-områder er også udpeget som EU- Fuglebeskyttelsesområder. Bestemmelserne for de Internationale Naturbeskyttelsområder er fastlagt i den mellemstatslige RAMSAR-konvention der beskytter (vand-)fugle på verdensplan og i EU's Habitatdirektiv der beskytter særlige og sjældne naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. På nogle felter er bestemmelserne strammere i RAMSAR-områder end i Natura 2000-områder, og beskyttelsen af nogle arter efter Habitatdirektivet rækker udover Natura 2000-områderne: De såkaldte Bilag-IV-arter er strengt beskyttede overalt på deres levesteder. Mere information kan findes på Naturstyrelsens Hjemmeside: 3/6

13 NOTAT Oversigtskort over Natura 2000 områderne i Kalundborg Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i : Habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig - arter og naturtyper i de gult markerede rækker er direkte benævnt i vurderingen 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) (ny udpegning pr. marts 2008) 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) (ny udpegning pr. marts 2008) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) (ny udpegning pr. marts 2008) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1355 Odder (Lutra lutra) 1419 Enkelt månerude (Botrychium simplex ) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (ny udpegning pr. juli 2009) 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev (ny udpegning pr. juli 2009) 4/6

14 NOTAT 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (ny udpegning pr. juli 2009) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (ny udpegning pr. juli 2009) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (ny udpegning pr. marts 2008) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (ny udpegning pr. dec. 2012) 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser (ny udpegning pr. dec. 2012) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (ny udpegning pr. marts 2008) * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). 5/6

15 NOTAT Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsesområde i : EU-Fuglebeskyttelsesområde SPA 99: Saltbæk Vig (del af RAMSAR-område nr 18) - den gult markerede art er direkte benævnt i vurderingen Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Andre arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Sangsvane T F2, F4 Rørhøg Y F3 Klyde (ny udpegning pr. dec. 2012) T F3 Grågås T F4 Sædgås T F4, F7 Krikand T F4, F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området ved at være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende Bilag I ynglefugle som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. For mere fåtallige Bilag I trækgæster, hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 6/6