Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsberetning 2016

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Sundhedspolitik og nationale mål Sundhedscenterets kerneopgaver Præsentation af Sundhedscenteret Mobil enhed Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud Borgere med kroniske sygdomme Forløbskoordinator Generelt om forløbsprogrammer Afklarende samtale Rehabiliteringsforløb Lær at tackle kurserne Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom Godt på vej hvordan kommer man videre efter rehabiliteringsforløb? Dokumentation og evaluering af sundhedstilbud Rygning Rygestopkurser - Storrygerprojekt Tobaksprojekt målrettet unge i Herning og Ikast-Brande kommuner Kost Kostfaglige sundhedskonsulenter Kurser til overvægtige Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet: Unge & Uddannelse (tidligere Focus) Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritidsområdet Mens Health Week Andre Indsatser Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Hjerneskadekoordinator Projekt Sundhed og trivsel på dansk på sprogskolen LærDansk esport Sundhedspulje Sundhedsaftale Samarbejde på tværs Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen

3 9.3 Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl FrivilligBørs Mental Frikommune Sund By Netværk Igangværende projekter Vision Robusthed Projekt Bevæg dig for livet Kultur & Sundhed Natur & Sundhed Planstrategi Boligsocialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs Tidligere projekter med betydning for vores ståsted i dag Diagnosesamfund/Diagnosekultur PALS Mental Sundhed Projekt Robuste Ældre Rapport: En Rød tråd Nye indsatser frem mod BILAG 1 - Oversigt over kurser / forløb i BILAG 2 - Oversigt over temaaftener og andre større aktiviteter BILAG 3 - Eksempler på afholdte foredrag - undervisning i

4 1. Indledning Nedenstående præsenteres et udvalg af de opgaver, aktiviteter og initiativer der har været i 2016 inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse. De involverede i aktiviteterne er primært sundhedsinnovatoren, leder i sundhedscenter, sundhedskonsulenter i sundhedscenter (forløbskoordinatorer, sundhedskonsulenter og diætist), hjerneskadekoordinator samt medarbejdere i forebyggende hjemmebesøg. Rapporten afsluttes med nye indsatser frem mod 2020 samt bilag med eksempler på afholdte kurser, aktiviteter og foredrag. 2. Sundhedspolitik og nationale mål Den reviderede sundhedspolitik blev godkendt af Byrådet i december Politikken bygger på et bredt og tværgående samarbejde, og der afholdes bl.a. faste samarbejdsmøder med de forskellige kommunale driftsområder, hvor der sker en opfølgning samt videreudvikling af diverse indsatser for børn, unge, voksne og ældre indenfor for sundhedsfremme og forebyggelse. I denne forbindelse er samarbejdet med borgere og foreninger også vigtig. Som baggrundsmateriale for indsatser og drøftelser anvendes især følgende: sundhedsaftaler, Sundhedsprofilen Hvordan har du det, Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen, De syv nationale mål for folkesundhed samt De Nationale mål for sundhedsvæsenet. Der er overvejelser om, at den nye udgave af sundhedspolitikken vil blive delt i to: En indledende og kort borger- og læsevenlig udgave med nogle generelle betragtninger om trivsel og sundhed i Ikast-Brande Kommune og hvad kommunens sundhedssyn bygger på. En del to som overordnet beskriver de vigtigste tværgående hovedindsatser. 3. Sundhedscenterets kerneopgaver I 2016 er vi gået i gang med at se på Sundhedscenterets kerneopgaver. Overordnet har vi beskrevet kerneopgaven som følger: Vi lykkes i sundhedscenteret, når vi i samarbejde øger forudsætninger for at mennesket trives og mestrer en meningsfuld hverdag. Baggrunden for arbejdet er at efterspørgslen på indsatser fra sundhedscenteret stiger og vi kan ikke efterkomme alle ønsker. Derfor er der brug for et fælles billede af, hvad der er de vigtigste opgaver (kerneopgaverne), så vi i dagligdagen nemmere kan prioritere de indkommende opgaver. Den interne proces er forløbet i efteråret 2016 og i 2017 skal vi have sat den interne proces i spil med sundhedscenterets samarbejdspartnere for at få sparring på om det også er sådan de ser vores kerneopgaver. 3.1 Præsentation af Sundhedscenteret I Ikast blev Sundhedscenteret, Frisenborgparken 26, en realitet i april I sundhedscenteret er der følgende aktører og funktioner: Sundhedsteam med (forløbskoordinatorer, kostfaglige 3

5 sundhedskonsulenter), Forebyggende hjemmebesøg, Høreomsorg, Jordemødre, Fodterapeut, Sygepleje, Sygeplejeklinik, Frivillighedskoordinator, Demenskonsulent og Træningsområdet. Sundhedscenteret er blevet synlig og får mange henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere. Der er et godt samarbejde imellem de forskellige aktører. Der afholdes mange samtaler, kurser og rehabiliteringsforløb i huset, det giver et stort pres på trænings- og undervisningslokaler. Samtidig øges træningsområdets aktiviteter også. Der arbejdes på at finde nyt sted til det brugerdrevne aktivitetsråd. Samtidig ventes på bygning af nyt plejecenter på Bøgildvej, hvor plejeboligerne og daghjem forventes at flytte til. Det vil også frigive lokaler, men der er aktuelt ikke besluttet hvad disse lokaler skal bruges til. I Brande afholdes også mange afklarende samtaler, kurser og rehabiliteringsforløb samt netværksgrupper, aktiviteterne afholdes primært i Velfærdshuset og lidt i bibliotekets mødelokaler. Etablering af Velfærdshuset har hjulpet, så det nu er muligt at finde lokaler i Brande. I Nørre Snede er der siden 1. januar 2012 lejet et lokale i samme bygning som lægehuset (det tidligere posthus). Lokalet bruges til at holde kurser i, møde for netværksgrupper, selvtræningsgrupper og sundhedsplejen afholder åbent hus. 3.2 Mobil enhed Sundhedsstaben har en del udadgående aktiviteter i forhold til sundhedsrelaterede opgaver i kommunen, bl.a. at fungere som sparringspartner og "folkesundhedens talerør" i forskellige projekter, ansøgninger m.v. Disse aktiviteter er indeholdt i det, der kaldes "Den Mobile Enhed". En del af disse opgaver er forbundet med diverse foredrag, undervisning, kurser og indlæg til forskellige målgrupper, der indbefatter både fagprofessionelle og borgere, unge som ældre. Se oversigten over eksempler på diverse foredrag i bilag. Det kan også dreje sig om, at sundhedsområdet er repræsenteret ved forskellige offentlige arrangementer. 3.3 Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud Sundhedscenteret har til opgave at informere borgerne omkring sundhedstilbud, og i det hele taget være synlige i det offentlige rum. Tilbuddene kan ses på kommunens hjemmeside, infoskærme, Facebook og sundhed.dk. Opslagene opdateres løbende, så både borgere og samarbejdspartnere kan finde oplysninger om muligheder og tilbud. Sundhedscenteret har pjecer om de forskellige tilbud. Pjecerne ligger fremme i borgerservice, apoteker og biblioteker og kan hentes på hjemmesiden. Sundhedscenteret har en halvsides annonce i Focus med oversigt over tilbud i sundhedscenteret. Annoncen er udarbejdet i samarbejde med kommunens kommunikationsteam og sættes i avisen hvert halve år. Der er også blevet lavet plakater og roll-ups. 4

6 Sundhedsteamet bl.a. været synlige i forbindelse med Mens Health Week, KOL dag, foreningsmarked. Sundhedsstaben bestræber sig på at deltage i de Foreningsmarkeder, der arrangeres af Kulturelt samråd, og stiller også gerne op i andre sammenhænge, hvor der kommer en del borgere. Herudover har vi været på besøg i lægehuse, ældrecentre, patientforeninger, jobboxen m.fl. for at fortælle om tilbuddene. 4. Borgere med kroniske sygdomme 4.1 Forløbskoordinator De to forløbskoordinatorers primære opgaver er at udvikle og koordinere forløb/tilbud i kommunen til borgere med kronisk sygdom. Dette foregår i et tæt samarbejde internt i organisationen, hvor der ved hvert hold, skal koordineres løbende med andre faggrupper, laves programmer, bookes lokaler, dokumenteres mv. samt tværsektorielt med sygehus og praktiserende læger. Forløbskoordinatorerne arbejder også selv ude i feltet i forhold til træning og undervisning på nogle af forløbene. Det er forløbskoordinatorernes opgave, at sørge for, at det er de rigtige borgere, der får de rigtige tilbud og dette foregår via individuelle afklarende- og opfølgende samtaler med borgerne. Forløbskoordinatorerne deltager også i det tværsektorielle samarbejde i Vest-klyngen med planlægning og afvikling af temadage f.eks. om KOL, diabetes, hjertesygdom og læring- og mestring. Endelig deltager forløbskoordinatorerne i Rehabiliteringsteamsmøder i jobcentret gennemsnitlig 1 dag om ugen. Opgaverne på området er støt stigende. Det kan mærkes at vore samarbejdspartnere er gode til at vejlede i mulighederne i sundhedscenteret og henvise borgere til os. Sundhedscentret er også en let indgang til det kommunale system i det hele taget for vores samarbejdspartnere og det betyder, at vi også får en del henvisninger, hvor vores tilbud ikke er oplagte. Det kræver dog, at vi taler med og vurderer hver enkelt borger i forhold til sundhedscentrets tilbud, men også hjælper borgerne videre i systemet til evt. andre relevante muligheder. Det er et vigtigt og tidskrævende arbejde i forløbskoordinationen, som også hele tiden skal dokumenteres. Vi håber, at det med synliggørelsen af sundhedscentrets kerneopgaver og målgrupper, bliver lettere for samarbejdspartnere at vurdere målgruppen til Sundhedscentrets tilbud. 4.2 Generelt om forløbsprogrammer Formålet med forløbsprogrammer er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats i hele sundhedsvæsnet til borgere. Der er udarbejdet forløbsprogram for KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), diabetes type 2 (sukkersyge), hjertesygdom, kræft, lænderygsmerter og depression. Arbejdet med forløbsprogrammer kræver til stadighed ændringer og udvikling både i forhold til de overordnede anbefalinger og i forhold til de enkelte holds sammensætninger og behov. I den forbindelse oplever vi fx en stigende efterspørgsel på muligheder for fastholdelse af ændrede vaner, 5

7 selvhjælpsgrupper, selvtræningsgrupper m.v., som kræver, at vi i høj grad prioritere det frugtbare samarbejde med patientforeninger og den frivillige verden i øvrigt. Forløbsprogram for KOL, diabetes type 2, hjertekarsygdom, kræft og lænderygsmerter er fuldt implementeret, men der sker løbende revideringer. I 2015 startede revideringer af forløbsprogram for KOL, diabetes, type 2 og hjertesygdom og Sundhedsstyrelsen udsendte samtidig nationale kliniske retningslinjer for området, der også skal indarbejdes i de regionale forløbsprogrammer. Det reviderede forløbsprogram for KOL er endnu ikke færdiggodkendt. Det reviderede forløbsprogram for diabetes, type 2 er godkendt, og som en følge heraf skal der i løbet af 2017 findes ud af, hvor diabetesskolerne skal være og hvordan det skal foregå og hvordan kostvejledningen gives. Den regionale ernæringsenhed stopper stort set med opgaven i løbet af Der er nedsat en gruppe til at lave anbefalinger herfor i Vest-klyngen. Det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom medførte at fase 2 rehabilitering er flyttet ud i kommunerne fra 1/ (indtil 1/1 havde kommunerne i region Midt kun fase 3 rehabilitering). Der har været en god proces i 2016 med at få opkvalificeret det kommunale personale, få udstyr og lokaler på plads samt praktisk planlægning af forløb. I Ikast- Brande har vi ansat en dele hjertesygeplejerske. Hun er ansat på hjerteafdelingen på regionshospitalet og er i Sundhedscenteret to dage om ugen. Fase 2 rehabilitering sker i et tæt samarbejde med træningsområdet. I arbejdet med forløbsprogram for lænderyg smerter er der en anbefaling om åben rygrådgivning. Det har været tilbudt 1 gang om måneden siden 1. marts I 2016 er det kun afviklet 2 gange i et samarbejde med Fælles fremtid på tværs, hvor der kom 3 deltagere og i et samarbejde med produktionsskolen, hvor 24 elever deltog som en del af skoledagen. Åben Rygrådgivning er et forebyggende tilbud for alle borgere med henblik på at undgå kroniske smerter/ tilstande i ryggen. Tilbuddet henvender sig primært til borgere på arbejdsmarkedet og har derfor ligget i tidsrummet Rekruttering til tilbuddet har til stadighed krævet massiv PR og på trods af det, får vi nærmest ingen henvendelser. De 2 hold, der er afviklet i 2016 har udelukkende været pga. interne samarbejder. Det besluttes derfor i august 2016, at tilbuddet sættes på stand-by. Anbefaling om tværfagligt ryg-rehabiliterings-team med en repræsentant fra hhv. jobcenter, træningsområdet og sundhedsområdet er etableret. Gruppen mødes 1 gang i måneden og udvikler fortsat den visiterende og koordinerende funktion i forhold til borgernes behov. Forløbsprogram for depression er under implementering, der er nedsat en tværgående implementeringsgruppe i kommunen bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet, socialpsykiatrien og sundhedsområdet. Arbejdsmarkedschefen er formand. Der er internt afdækket de allerede eksisterende tilbud. Der er etableret et tilbud Lær at tackle angst og depression. Vi afventer stadig den overordnede koordinering med regionen. 6

8 Arbejdet med forløbsprogrammer kræver til stadighed ændringer og udvikling både i forhold til de overordnede anbefalinger og i forhold til de enkelte holds sammensætninger og behov. I den forbindelse oplever vi fx en stigende efterspørgsel på muligheder for fastholdelse af ændrede vaner, selvhjælpsgrupper, selvtræningsgrupper m.v., som kræver, at vi i høj grad prioritere det frugtbare samarbejde med patientforeninger og den frivillige verden i øvrigt. 4.3 Afklarende samtale Ens for alle rehabiliteringsforløb er, at der afholdes afklarende samtale inden opstart. Samtalen tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tilgang, så det er borgeren, der sætter dagsorden for hvilke emner der skal tales om. Det er primært forløbskoordinatorerne, der afholder de afklarende samtaler med borgere, der selv henvender sig eller er blevet henvist af samarbejdspartnere (praktiserende læger, hospitaler, andre kommunale områder). Sammen med borgeren afklares det, hvad det er, den enkelte har brug for. Nogle har blot brug for den afklarende samtale for at få støtte til at ændre vaner i eget liv og/eller opsøge andre tilbud og andre har brug for at komme på et af kommunens forløb. Der er en klar tendens til, at flere, som kommer til afklarende samtaler, har brug for hjælp til individuelle aftaler og forløb fremfor at komme på et af kommunens rehabiliteringsforløb. I 2016 har der været i alt 184 til afklarende samtale. (i 2015 var der 167 samtaler og i samtaler). I 2016 udsendte Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Som noget nyt skal alle samarbejdspartnere nu henvise til afklarende samtale og ved samtalen findes ud af hvad borgeren har brug for. I løbet af 2016 er det blevet nemmere for vores samarbejdspartnere at lave elektroniske henvisninger via MedCom. Vi har modtaget 76 henvisninger fra hospital og 16 fra praktiserende læger i løbet af 2016, det forventer vi stiger fremover. 4.4 Rehabiliteringsforløb Ud over den afklarende samtale inden opstart gælder det for alle rehabiliteringsforløb, at de består af motion, undervisning og socialt netværk og foregår i hhv. Ikast, Brande og Nørre Snede. Forløbene afholdes 2 gange ugentlig i 8-10 uger. Der er tilbud om individuel opfølgning/samtale efter 1 måned og gruppeopfølgning efter 3 og 12 måneder. Forløbene afvikles i samarbejde med medarbejdere fra træningsområdet og ældreafdelingen, medarbejdere herfra underviser på forløbene. På rehabiliteringsforløbene deltager også borgere med genoptræningsplaner i et samarbejde med træningsområdet. Lærings- og mestrings principperne anvendes i alle rehabiliteringsforløb, hvilket betyder at erfarne patienter underviser sammen med fagpersoner. Både fagpersoner og erfarne patienter har været på uddannelse i lærings- og mestringskonceptet, der omfatter sundhedspædagogik og hvordan et rehabiliterings forløb tilrettelægges og afvikles. I det daglige arbejde fylder det meget at planlægge 7

9 og vedligeholde samarbejdet med de erfarne patienter, for at det fungerer godt for dem, os og borgerne på holdene. Fokus i rehabiliteringsforløbene er primært forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedsloven 119) i forhold til at mestre så mange aspekter i livet som muligt både i forhold til det mentale, tankemønstre og traditionelle KRAM faktorer - eller sagt på en anden måde, vi arbejder med det dobbelte KRAM (Kost-Rygning-Alkohol- Motion og Kompetencer-Relationer-Accept-Mestring). KOL-rehabilitering: I 2016 har der været 3 hold med i alt 31 deltagere, (i 2015 var der 2 hold med i alt 21 deltagere). Hjerte- og diabetes-rehabilitering foregår på hold sammen. Der er lavet aftale med lokale motionscentre, så træningen kan forgå der. I 2016 har der været 2 hold med i alt 22 deltagere. Heraf havde 12 borgere hjertekarsygdom, 7 borgere diabetes type 2 eller prædiabetes og 3 borgere havde både hjertesygdom og diabetes type 2, (i 2015 var der 2 hold med 21 deltagere). Kræft-rehabilitering afholdes i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse på Ruskjærholm i Munklinde. I 2016 har der været 2 hold med 17 deltagere, (i 2015 var der 2 hold med 20 deltagere). Deltagerantallet er faldet, da der er kommet en mandegruppe på Ruskjærholm og flere mænd vil hellere deltage her. Mandegruppen drives af lokalforeningen i Kræftens Bekæmpelse og der er et godt samarbejde med dem. Lænderygsmerter-rehabilitering: I 2016 har der været 2 hold med i alt 17 deltagere, (i 2015 var der 1 hold med i alt 10 deltagere). Borgere, der må vente over 6 uger på opstart af næste forløb, kan vi tilbyde at bruge ventetiden til at træne i lokalt motionscenter. I 2016 blev det til 5 personer, (i 2015 deltog 5 personer). Udtræk fra evalueringsværktøjet MoEva (67 besvarelser) viser følgende for 2016 i forhold til borgernes selvvurderede helbred. Før et forløb angiver i gennemsnit 53 % at de har et godt fremragende selvvurderet helbred og efter forløb angiver 83 % godt - fremragende selvvurderet helbred. Der kan desuden ses forbedringer på sundhedsadfærd, engagement og færdigheder i forhold til at håndtere egen situation. Tallene viser, at borgerne får noget ud af forløbene. 4.5 Lær at tackle kurserne Lær at tackle kurserne er et internationalt koncept, der er udviklet i USA, og Ikast-Brande Kommune har licens gennem Komiteen for Sundhedsoplysning til at afvikle kurserne. Kurserne er kendetegnet dels ved, at underviserne er to borgere, der selv lever med kronisk sygdom, og dels ved at det er et detaljeret planlagt kursus, hvor indholdet ligger fast fra start. Kurset består af 6-7 gange á 2½ time og afvikles med 1 gang om ugen over hhv. 6 og 7 uger. 8

10 Lær at tackle kroniske smerter. I 2016 har der været 3 forløb med i alt 30 deltagere, (i 2015 deltog 35 borgere). Lær at tackle angst og depression. I 2016 har der været 3 forløb med i alt 33 deltagere, (i 2015 deltog 36 borgere). Lær at tackle job og sygdom. I 2016 har der været 1 forløb med i alt 10 deltagere, (i 2015 deltog 23 borgere). Der har i 2016 været et godt samarbejde med projekt Fælles fremtid på tværs om afvikling ar et kursusforløb Lær at tackle kroniske smerter i Boligforeningens lokaler. Lær at tackle job og sygdom er et forholdsvis nyt kursus. Ikast-Brande Kommune har i været med i opstart og evalueringen af kurset. Kurset udbydes i et tæt samarbejde med jobcentret. Det er jobcenteret der finder deltagerne. I evalueringsperioden var målgruppen sygemeldte borgere indenfor 22 uger. Det viste sig at være en udfordring at rekruttere borgere så tidligt i sygemeldingsperioden. Lige nu er kurset på stand by og vi overvejer sammen med arbejdsmarkedsområdet, om det skal være et tilbud til alle borgere (ikke kun sygemeldte), som oplever en udfordring i forhold til at have langvarig sygdom og være på arbejdsmarkedet. I 2015 afviklede vi, i samarbejde med demenskonsulenten, et kursus - Lær at tackle kronisk sygdom for pårørende til demente. Det blev den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde bekendt med og ønskede at høre mere om det. Vi deltog derfor på ministermødet på Engparken den 13. juni 2016, hvor vi fortalte om de erfaringer, vi og Komiteen for Sundhedsoplysning, havde gjort i forhold til projektet. Udtræk fra databasen for Lær at tackle kurserne for 2016 viser f.eks. at 56 % af deltagerne i smerte / angst og depression kurset oplever, de er blevet bedre til at håndtere symptomer. Der er generel positive tilbagemelding på kurserne. 4.6 Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom For borgere med kroniske sygdomme er der i samarbejde med tidligere deltagere på de kommunale forløb etableret frivillige netværksgrupper. Grupperne mødes typisk én gang om måneden. Herudover etableres der til stadighed også selvtræningsgrupper. Der er et godt samarbejde med Frivilligcenteret og frivillighedskoordinator om støtte til grupperne og brug af lokaler. 4.7 Godt på vej hvordan kommer man videre efter rehabiliteringsforløb? Godt på vej er et brobygnings- eller partnerskabsprojekt ( ), der har sat fokus på, hvordan kan vi støtte borgerne i at komme videre efter et rehabiliteringsforløb. Initiativtager var aftenskolen 9

11 LOF. I styregruppen deltog desuden repræsentanter fra lokale patientforeninger, DGI, borgere i målgruppen, Frivilligcenteret, frivilligkoordinator og repræsentanter fra sundhedscenteret. Opgaven har været, hvordan kan vi blive bedre til at fortælle borger om de muligheder, der er i foreningerne og lokalområdet samt, hvordan bliver de frivillige foreninger bedre til at modtage nye, der måske ikke er foreningsvante. Der er været et godt samarbejde i projektet og det har foranlediget, at der nu er kontaktpersoner i flere foreninger, der vil tage sig af nye og hjælpe dem i gang og medarbejderne er blevet mere opmærksomme på, hvem de kan kontakte og hvordan de kan vejlede. 4.8 Dokumentation og evaluering af sundhedstilbud Der indberettes også til det regionale evalueringsværktøj fra Defactum kaldet MoEva. Dette evalueringsværktøj kan kobles med data fra Sundhedsprofilen. Hvordan har du det? Der er udtræk fra databaserne under de enkelte emner. Herudover indberettes til to landsdækkende databaser: Rygestopbasen (rygestopforløb) og "Lær at tackle - kurserne. Borgere, der er på forløb registreres i sundhedsmodulet i KMD-Care. Herfra kan vi kommunikere elektronisk med læger, hospital og ældreområdet. 5 Rygning 5.1 Rygestopkurser - Storrygerprojekt Ikast-Brande Kommune fik i 2014 bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen til projekt Forstærket indsats over for storrygere sammen med Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer Kommune. Der er ansat en fælles projektleder og der er sat ekstra fokus på tilbud til storrygere (over 15 cigaretter om dagen). En del af projektet drejer sig om gratis rygestopmedicin sammen med et rygestopforløb. En anden del drejer sig om rekruttering af deltagere, både fra de interne kommunale afdelinger og elektroniske henvisninger fra hospital og praktiserende læger. Muligheden for gratis rygestopmedicin til storrygere, de første 4 uger, har fået mange til at melde sig og det er rigtig godt, men det er en udfordring at undgå venteliste. Vi har en ventetid på op til 6 uger på hold der passer deltagerne med tid og sted så de stadig kan passe deres arbejde mv. Der tilbydes både gruppe og individuelle rygestopforløb. Det starter med en afklarende samtale og et rygestopforløb varer typisk 6 uger med møde en gang om ugen. De første to gange handler om at forberede sig til rygestoppet. Der udbydes rygestopkurser på både Brande og Ikast Apotek, der er lavet en samarbejdsaftale med apotekerne. Center for Rusmidler har en medarbejder, der tilbyder rygestopkurser og indtil sommeren 2016 havde børnetandplejen en rygestoprådgiver, der havde fokus på forebyggelse af rygning og hjalp unge rygere med at få stoppet igen. Den opgave ligger lige nu i sundhedscenteret. I Sundhedscenteret er der 2 uddannede rygestoprådgivere, der afvikler kurser, herudover bruger vi løst ansatte rygestoprådgivere for at kunne klare efterspørgslen. 10

12 I 2016 har i alt 164 borgere deltaget i rygestopkurser i Ikast-Brande Kommune. De fordeler sig med 24 deltagere på Brande Apotek, 26 deltagere på Ikast apotek, 12 deltagere via CFR og 102 deltagere i sundhedscenteret. I 2015 deltog i alt 103 borgere i rygestopforløb i Ikast-Brande Kommune. Udtræk fra rygestopbasen for 2016 viser, at 67% (75 % i 2015) er røgfri ved kursets afslutning og 60 % (67% i 2015) er fortsat røgfri ½ år efter rygestoppet. (Stopbasens kvalitetsmål er 50 %, så den ligger vi pænt over). 5.2 Tobaksprojekt målrettet unge i Herning og Ikast-Brande kommuner Formålet er at forebygge, at unge i Herning og Ikast-Brande kommuner starter med at ryge og at hjælpe unge rygere til rygestop. Projektet skal styrke kommunernes tobaksforebyggende indsats ved aktivt at inddrage lokale uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Projektet kan opdeles i tre områder: En rygeforbyggende indsats i grundskolen. o Cool uden røg- 2 skoler deltog i 2016 En rygeforebyggende/rygestopindsats målrettet 10. kl. og ungdomsuddannelserne. o Uddannelse af lærere på ungdomsuddannelserne til rygestoprådgivere i 2017 Organisering af den frivillige indsats Projektet er op startet i 2015 og forventes at løbe indtil udgangen af Midlerne til projektet kommer fra en øremærket arv til Kræftens Bekæmpelse. 6. Kost 6.1 Kostfaglige sundhedskonsulenter Den kostfaglig sundhedskonsulents primære opgave er at undervise og vejlede om kost og livsstil til grupper af borgere og medarbejdere. De kostfaglige sundhedskonsulenter underviser på kostdelen i alle rehabiliteringsforløb. I 2016 har de kostfaglige sundhedskonsulenter bl.a. arbejdet med følgende: Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner Der er undervist i sundhedsbegreber, kost og motion på folkeskoler. Fra 2016 indledes samarbejde med ProMidt med fire årlige undervisningsseancer i sundhed og vaneændring for eleverne. Samarbejde med handicapområdet Udvikling af kostpolitik for Lundgården, Regnbuen og bofællesskaberne Grundtvigsvej, der blev fuldt integreret med personaleuddannelse og handleplaner i

13 Projekt livstilsændrende eksperimentarium på Lundgården: Sundhedskonsulenten har haft en større rolle i forbindelse med projektet. Hun har undervist i mad- og livsstilsændringer, madlavning samt afholdt vejninger af projektets deltagere. Samarbejde med køkkenområdet Generel sparring på ernæringsmæssige spørgsmål. Samarbejde med administrationens kantiner Kantinerne har årligt møde med sundhedskonsulenten i forhold til revidering og praktisk sparring på fastholdelse af implementering af kostpolitik. Sundhedstjek for nattevagter i ældreområdet Det lovpligtige tilbud om sundhedstjek, hvert 3. år til nattevagter forestås af de kostfaglige sundhedskonsulenter. En tredjedel af alle nattevagter tilbydes sundhedstjek, så der opnås en naturlig kadence for sundhedstjekkene. Der tilbydes derfor årligt 15 sundhedstjek. 6.2 Kurser til overvægtige Vægtstop-tilbuddet omfatter et forløb på 12 mdr. med opfølgning efter 3, 12 og 24 måneder. Der er blevet tilknyttet motion i form af et medlemskab af et lokalt fitnesscenter de første 8 uger af kurset. Deltagerne kommer primært efter henvisning fra egen læge. De skal have BMI på over 30 og brug for støtte til at ændre livsstil. Der er et samarbejde med praktiserende læger om rekruttering af deltagere. Det er planen at afvikle to kurser årligt. I 2016 er der startet et hold i foråret og et i efteråret med i alt 21 deltagere. Der har været afholdt 41 afklarende samtaler i forhold til vægtstopforløbet. Der er et samarbejde med aftenskolen DOF om afholdelse af kurset Tab dig sund. Der er afviklet et forløb i 2016 med 7 deltagere. 6.3 Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet: Unge & Uddannelse (tidligere Focus) På arbejdsmarkedsområdet har den kostfaglige sundhedskonsulent et fast ugentligt samarbejde med afdelingen Unge & Uddannelse på Eli Christensens vej. Det er en åben mulighed for alle kursister der, at deltage i undervisningen ved konsulenten. Det betyder, at målgruppen kan være bestående af både borgere over og under 30 år og borgere, der er aktivitetsparate såvel som job-parate. Én gang om måneden tilbydes der et mini sundhedstjek med mål af vægt, fedt %, muskelmasse, Body age, blodtryk og lungefunktion og efterfølgende motiverende samtale. 12

14 De øvrige uger undervises der i sundhedsrelevante emner. Undervisningen tager udgangspunkt i de pågældende kursisters behov og ønsker inden for rammen Sundere livsstil. Herunder berøres vægtproblemer (over- og undervægt), kostvaner, søvn, mental sundhed og økonomi i forhold til at leve sundt på kontanthjælp m.m. 6.4 Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritidsområdet Den kostfaglige sundhedskonsulent bidrager med kostfaglig konsulentbistand på projektet omkring sundere mad i haller, der fra 2014 køres i drift. Syv haller er med i projektet, hvor de er blevet Nøglehulscertificeret (Fødevarestyrelsens mærkningsordning). Fra udgangen af 2017 udfases mærkningsordningen: Nøglehullet på Spisesteder og en ny indsats vil blive iværksat. 6.5 Mens Health Week De kostfaglige sundhedskonsulenter er tovholder for kommunens deltagelse og arrangementer i den nationale sundhedsuge for mænd. Formålet med den nationale sundhedsuge for mænd, er at sætte fokus på mænds sundhed, da man ved de ofte ikke tager deres sundhed alvorligt nok og kommer til læge i tide. Indsatsen i 2016 var et samarbejde med Projekt Fælles Fremtid på Tværs, hvor er afholdtes en mandedag i fælleshuset på Islandsgade. Her blev der foretaget 11 sundhedstjek på mænd. 7. Andre Indsatser 7.1 Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Forebyggende hjemmebesøg er organiseret sammen med de øvrige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud om besøg i eget hjem en gang om året til borgere fra 80 år og op, 75 årige skal have et besøg i det år de fylder 75 år. Herudover skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes borgere fra 65 år og op, der er i en sårbar situation, f.eks. er blevet alene. Som udgangspunkt tilbydes kun besøg til borgere der klarer sig selv og ikke modtager personlig og praktisk hjælp fra kommunen. Siden 2011 er målgruppen blevet inviteret til informationsmøder, deltagerantallet lå mellem deltagere og vi ville gerne nå ud til flere. Derfor indledte vi i 2015 et samarbejde med de lokale aktivitetsråd om informationsmøderne, godt hjulpet af frivillighedskoordinator på ældreområdet. Fra 2016 afholdes informationsmøder i samarbejde med de lokale aktivitetsråd, målgruppen omfatter seniorer fra ca. 65 år og op. I februar 2016 blev der afholdt 4 informationsmøder: Dybdalsparken 11/2 med 90 deltagere, Frisenborgparken 22/2 med 172 deltagere, Bavnehøj 25/2 med 80 deltagere og Brandlundparken 13

15 29/2 med 105 deltagere. I alt deltog 447 seniorer. På informationsmødet var hovedtemaet myter og fakta om kost og motion. Herudover var der korte oplæg om forebyggende hjemmebesøg, hukommelse og demens, Borgerservice om digital post mm., sundhedscenterets tilbud. Aktiviteter på det lokale aktivitetscenter og andre muligheder i lokalområdet. Efter ønske fra aktivitetsrådene bliver hovedtemaet i 2017 hukommelse og demens samt ensomhed. Forebyggende hjemmebesøg har i 2016 tilbudt besøg til 1792 borgere. Medarbejderne været ude på 1118 hjemmebesøg, fordelt på 922 borgere. Høreomsorg tilbydes borgere der har høreapparat og har brug for hjælp til at vedligeholde det. Der er et godt samarbejde med hørepædagoger på Center for Kommunikation i Herning. Der er 1607 borgere tilknyttet høreomsorg. 7.2 Hjerneskadekoordinator I maj 2015 blev ny hjerneskadekoordinator ansat med 15 timer pr uge og tilknyttet sundhedsteamet. Resten af tiden arbejder hun som trænende ergoterapeut. Det fungerer godt med den delte ansættelse. Der er mange aktører omkring mennesker med komplekse senhjerneskader og i 2016 er der sat fokus på, om vi kan optimere forløbene for borgere, så de ikke skal vente længere end højst nødvendig for afklaring af muligheder fremover. Der har været et godt samarbejde herom. Der arbejdes løbende i Neuroteamet med at koordinere forløbene for borgere med komplekse hjerneskader, der involverer flere områder. Der har været drøftet 22 borgere med komplekse forløb på neuroteam møder i 2016 (20 borgere i 2015). 7.3 Projekt Sundhed og trivsel på dansk på sprogskolen LærDansk Et undervisningsforløb på sprogskolen LærDansk i samarbejde med LærDansk, Herning og Ikast- Brande Kommune. Projektet er forankret i Herning Kommune. Hensigten med indsatsen er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektperiode er Ikast-Brande Kommunes deltagelse omfatter undervisning på dansk i Kost og motion; Rygning, alkohol og misbrug samt Sundhedsvæsnets opbygning. Fra Ikast-Brande Kommune er det medarbejdere fra misbrugscenteret CFR) og sundhedhedsteamet der underviser. I 2016 har der været afviklet 6 hold i medborgerklassen med i alt 86 personer og i unge klassen 3 hold med i alt 47 personer. 7.4 esport esport er i en hastig udvikling landet over, og der kan være en bekymring omkring, at et stigende antal børn og unge (og voksne) får et mere stillesiddende liv foran computerskærmene og også et mere socialt isoleret liv med deraf kommende følgevirkninger på sundhed og trivsel. Derfor har 14

16 sundhedsinnovatoren og arbejdsmarkedsområdet taget kontakt til formanden for esport Ikast- Brande (som også er involveret i nationale konkurrencer m.v.) for at indgå i et samarbejde omkring udviklingen af især klublivet omkring esport i Ikast-Brande Kommune. Formålet er både at fremme det sociale liv og mere fysik i esport. Det er der foreløbig komme en yderst konstruktiv dialog ud af, og i 2017 arbejdes der videre på forskellige ønsker og muligheder. esport holder i dag til i lejede lokaler hos FC Midtjylland. 7.5 Sundhedspulje Borger og foreninger kan løbende søge kommunens Sundhedspulje året rundt. Midler fra puljen (kr årligt) skal understøtte initiativer, der på den ene eller anden måde fremmer borgernes sundhed og helbred, hvilket gælder alle aldersgrupper. Initiativer/projekter skal have et bredt borgermæssigt sigte, hvorfor der ikke bevilliges midler til initiativer, der udelukkende omfatter f.eks. en kommunal enheds egne brugere. Eventuelt overskud på Sundhedspuljen overføres til det efterfølgende års 18 midler. I 2016 har der været tre ansøgninger som alle har fået tildelt puljemidler kr. til Kløverstil-projekt i Engesvang til aktivitetsdage i Bording Hallen kr. til en handicapvenlig sti i Bording. 8. Sundhedsaftale Der er et større arbejde med koordinering af den praktiske udmøntning af aftalen både internt og eksternt. Der er et godt samarbejde på tværs af områder internt i kommunen om sundhedsaftalen. Der er et løbende samarbejde med hospitaler, andre kommuner, region og praktiserende læger om udmøntning af sundhedsaftalen. 9. Samarbejde på tværs 9.1 Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent Der samarbejdes via det Kommunale lægelige udvalg, som består af to praktiserende læger og repræsentanter fra Børn og Undervisningsområdet, Arbejdsmarkedsområdet og Sundheds- og Omsorgsområdet. Arbejdet i udvalget skal bidrage til, at lægerne og kommunen får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde på sundhedsområdet. Der afholdes to årlige møder. Herudover afholdes ca. 2 årlige møde med alle praktiserende læger. Tema for møderne aftales i det kommunale lægelige udvalg. Der er fast et årligt møde med arbejdsmarkedsområdet, herudover har der i 2016 været et møde med sundheds- og ældreområdet. Der er god opbakning fra de lokale praktiserende læger til møderne. 15

17 9.2 Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen Der afholdes et årligt møde med hvert af de forskellige kommunale områder for at styrke og koordinere tværgående indsatser for sundhed og trivsel. På alle møder deltager bl.a. andre direktører og chefer fra de respektive områder, hvilket er af stor værdi for det tværgående samarbejde. Tendensen peger forsat på, at der for hvert år kommer flere tværgående projekter. På Børne- og Undervisningsområdets initiativ er der tale om halvårlige møder. 9.3 Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sundhedsteamet er fast deltager i kommunens rehabiliteringsteam en dag om ugen. Rehabiliteringsteamet møder borgeren og hører, hvad deres oplevelse er af situationen, teamet skal spørge ind og se om alle muligheder er sat i spil. Teamet skal indstille borgere til ressourceforløb, flexjob, førtidspension. Borgere der er sygemeldt i længere tid skal nu også møde teamet, hvis der er brug for et længere jobafklaringsforløb. Der er møder ca. en dag om ugen og der er mellem 7 og 10 borgere på hver gang. Der er en del forberedelse med at læse sagerne inden mødet. Deltagelse i rehabiliteringsteamet har øget synligheden af tilbuddene i sundhedscenteret. Det betyder rådgiverne nu vejleder mange borgere i tilbud i sundhedscenteret. Der er samarbejde med sygedagpengeafdelingen om tilbud til stress ramte. I 2015 blev etableret et tilbud om mindfulness forløb til sygemeldte med stress. I 2016 er der afviklet 9 hold med i alt 155 personer. Forløbene afvikles af medarbejder, der er ansat i delt stilling mellem sygedagpengeafdelingen og sundhedsteamet. 9.4 Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl. Der afholdes et årligt samarbejdsmøde i foråret med patientforeninger, aftenskoler og ældresagen. På mødet drøftes samarbejdsmuligheder. Der er en god dialog og nye ideer bliver til. 9.5 FrivilligBørs Sundhedscenteret deltog i FrivilligBørsen Det gav ikke anledning til, at vi fik nogle konkrete aftaler, men vi fik skabt flere relevante kontakter, hvor tlf.nr. og s blev udvekslet og som efterfølgende har udviklet sig til konkrete samarbejder. 9.6 Mental Frikommune Sundhedsstaben deltager i flere styre- og referencegrupper under Mental Frikommune, der knytter sig til temaerne Aktive borgere skaber gode fællesskaber, Behov uden ydelser samt Indsatser før og efter indlæggelse. Temaerne ligger fint i tråd med de sundhedsfremmende og forebyggende tanker og indsatser sundhedsstaben i øvrigt arbejder ud fra og med. 16

18 9. 7 Sund By Netværk Sund By Netværket er et landsdækkende fagligt netværk af p.t. 56 kommuner og to regioner. Sund By Netværket, som også kalder sig for Danmarks største sundhedstab, arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Målet er, at Sund By Netværket er med til at skabe rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Sund By Netværket havde 25 års jubilæum i Ikast-Brande Kommune har været medlem af netværket siden Kontaktperson til netværket er Margit Andersen. Sundhedsinnovator Peter Thybo er medformand for temagruppen om Mental Sundhed sammen med repræsentanter fra Vejle, Køge og Odense Kommune. Under Sund By Netværket findes forskellige andre temagrupper, der arbejder med emner som f.eks. kost og alkohol. 10. Igangværende projekter 10.1 Vision Robusthed Det videre arbejde med at skabe robuste borger, robuste fællesskaber og gode rammer samt leve/arbejdsvilkår der kan fremme trivsel og mental sundhed spænder vidt og involverer alle kommunale områder. Det har givet behov for at processer og initiativer koordineres og at der videndeles på tværs. Derfor er der nedsat en mindre tværgående gruppe, Ledergruppen for Borgerettet Robusthed, bestående af følgende medlemmer: Karen Heebøll, Sundheds-, Arbejdsmarkeds- og På Tværs-direktør Peter Thybo, Sundhedsinnovator, sundhedsstaben Henriette Agerskov Eriksen, Udviklingskonsulent, sundhedsstaben Merete Villsen, Daginstitutionschef Marianne Merring, Visitations- og myndighedschef Charlotte Sørensen, Arbejdsmarkedschef Gruppen arbejder ud fra tre perspektiver: 1. Borgere i alle aldre og funktionsniveauer. 2. Levevilkår og rammer herunder teknisk område samt kultur- og foreningslivet. 3. Ikast-Brande Kommune som arbejdsplads - dvs. et fokus på medarbejdere og ledere i et samarbejde med HR-afdelingen. Med afsæt i gruppens arbejde er der udarbejdet et strateginotat, Vision Robusthed, som beskriver Vision Mission Mål. Strateginotatet indeholder også nogle hovedmodeller, som bygger på kommunens sundhedsforståelse, bl.a. Det Dobbelte KRAM som i 2016 er præsenteret i en bog udgivet på Hans Reitzles Forlag. 17

19 I november 2016 havde sundhedsstaben en sag i alle udvalg, hvor man ønskede en drøftelse af, hvordan de respektive udvalg ud fra deres opgaver og borgerkontakt mener at kunne medvirke til at fremme robusthed, robuste fællesskaber samt især rammerne for Det Gode Liv. Resultatet blev, at udvalgene pegede på at indføre en sundheds- og trivselsvurdering i sagsbehandlingen, hvor det skønnes relevant. Det er en opgave sundhedsstaben nu arbejder på at implementere i Projekt Bevæg dig for livet I december 2016 blev Ikast-Brande Kommune sammen med Frederiksberg Kommune udvalgt til forsøgskommune for projekt Bevæg dig for livet. Det er et 5-årigt samarbejdsprojekt med DGI og DIF som forløber i perioden maj 2017 april På landsplan er visionen for projektet at 75% af borgerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50% af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Dette betyder, at mindst flere borgere i Danmark skal dyrke idræt og motion i 2025 og at mindst flere skal dyrke idræt og motion i en forening. For Ikast-Brande Kommunes vedkommende er målsætningen, at 85% af alle kommunens borgere er fysiske aktive i 2020 (hvilket svarer til 2000 flere borgere end i dag), og at 58% dyrker idræt og motion i fritiden i 2022 (hvilket svarer til at 3300 flere borgere end i dag). Det er ambitiøse mål og helt i tråd med Ikast-Brande Kommunes intentioner om at være en bevægende kommune. En tværgående arbejdsgruppe med bl.a. fritidskonsulenten og sundhedsinnovatoren er i fuld gang med at planlægge proces og aktiviteter i samarbejde med DGI. Der er en særlig opmærksomhed på de grupper blandt borgere, som af forskellige årsager kan have svært ved at komme i gang med/fastholde gode idræts- og motionsvaner. Udvalgte målgrupper er foreløbig: Socialt udsatte børn og unge De rigtige mænd - typisk mellem årige i arbejde og med lav uddannelse Seniorer især med fokus på overgangen fra aktivt arbejdsliv til pensionisttilværelsen Mennesker med psykisk sygdom og/eller fysisk handicap Beboere i boligsociale områder Landsbyer og mindre byer med fokus på foreningsliv og lokalsamfundsudvikling Der er bl.a. blevet nedsat forskellige arbejdsgrupper med ressourcepersoner med lokalkendskab samt kendskab til de forskellige udvalgte målgrupper. Grupperne har indledningsvis bidraget med både en overordnet kortlægning af aktiviteter på områderne samt idéer til, hvordan man kan få fat i borgerne. DGI varetager den overordnede projektledelse Kultur & Sundhed Ikast-Brande har positive erfaringer med at sammentænke kunst og kulturelle aktiviteter med mental sundhed og trivsel dette afspejles bl.a. i kommunens nye kulturpolitik. At kombinere de to områder giver nogle andre måder, muligheder og samarbejdspartnere i indsatser for bedre mental 18

20 sundhed. Gennem de sidste par år har opmærksomheden på området vokset støt i Danmark, og Regeringen har bl.a. givet 8 millioner kroner i puljemidler til at fremme området. I 2016 er Ikast-Brande gået ind i forberedelsesfasen til et tværkommunalt forskningsprojekt om læsegrupper, Tid til læsning. Målgruppen er unge og voksne der enten har eller er i risiko for at udvikle stress, depression og angst. Projektet afvikles i perioden februar 2017 januar 2020 i samarbejde med Horsens, Hedensted, Holstebro, Herning og Viborg kommuner, Læseforeningen, Aarhus Universitet samt Region Midt. Leder af biblioteket samt sundhedsinnovatoren sidder med i styregruppen bag projektet. Særligt interesserede kan læse mere om Ikast-Brande Kommunes gode erfaringer med læsegrupper i det skandinaviske tidsskrift Scandinavian Library Quarterly, vol. 49, no. 1-2, 2016, side Link til artikel: Natur & Sundhed "Natur & Sundhed" er en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sundhedsstaben, Bygge- og Miljøafdelingen, Driftsafdelingen, Planafdelingen, Team Kultur, Fritid og Erhverv, Arbejdsmarkedsområdet samt Børne- og Undervisningsområdet. Andre deltagere kan indkaldes ad hoc alt efter opgave, f.eks. Naturstyrelsen. Gruppen arbejder bredt med at koble aktiviteter og muligheder i naturen med mere sundhed og trivsel for borger i alle aldre og funktionsniveauer. I 2016 har gruppen bl.a. haft fokus på projekt Stilheder der handler om at etablere nogle særlige og let tilgængelig stille spots i grønne områder i byen eller bynære områder, hvortil der knyttes udvalgte stier med bænke, hvor det er muligt at dvæle i naturen. Forskning viser, at nem tilgang til grønne områder har en forebyggende effekt på stress, samt kan virke helende, hvis man er ramt af stress eller andre psykiske lidelser. Der har været stor interesse fra forskellige samarbejdspartnere omkring Projekt Stilheder, bl.a. fra kommunens læger, Arbejdsmarkedsområdet, det boligsociale projekt Fælles fremtid på tværs og de kommunale træningsterapeuter. Projektet blev i 2016 forberedt til fremlæggelse i Direktionen, hvor der blev peget på et pilotprojekt i Ikast. Direktionen fandt imidlertid idéen så interessant, at de ønskede den også udbredt til andre byer, og arbejdsgruppen gik i gang med at få projektet finansieret gennem fondsmidler (ca. 6 millioner kroner). Desværre er arbejdsgruppen blevet ramt af sygemelding på en central position og har derfor måttet udskyde arbejdet med at rejse fondsmidler Planstrategi En kommunes planstrategi omhandler i vid udstrækning de infrastrukturer samt fysiske rammer borgere lever i børn som unge, voksne og ældre. Det drejer sig om en lang række emner, f.eks. placering af vindmøller, byfornyelse, grønne områder, trafiksikkerhed, rottebekæmpelse, rent drikkevand for nu at nævne et meget snævert udvalg. Med initiativ fra Teknik- og Miljøområdet har sundhedsinnovatoren været med i arbejdsgruppen bag den nye Planstrategi 2015, som bygger 19

21 på en borgerinvolverende og længerevarende proces, som har strakt sig over 1 år. Der har været et særligt fokus på livet og udviklingen i kommunens landsbyer. Det har giver god mening for begge parter at sundhedsområdet er repræsenteret, idet Planstrategien som nævnt i vid udstrækning handler om borgernes levevilkår, som har stor indflydelse på trivsel, sundhed og helbred, samt fordi borgerne i processen selv har sat sundhed højt på dagsordenen. Med afsæt i de gode erfaringer med samarbejdet er sundhedsinnovatoren også blevet inviteret ind i et samarbejde omkring områdefornyelse i Ejstrupholm (bl.a. sammen med borgerforeningen) samt et kommende projekt i 2017 omkring områdefornyelse i Brande Syd Boligsocialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs Fælles Fremtid på Tværs er et boligsocialt projekt som med midler fra Landsbyggefonden samt kommunal medfinansiering sætter fokus på boligområderne Stadion Allé og Østbyen (Sønderparken) i Ikast. De to områder drives henholdsvis af Ikast Andelsboligforening og Bo Midt-Vest. I projektet står bl.a. borgerinvolvering og beboerhuse centralt, og sundhedsinnovatoren sidder i både styre- og arbejdsgrupper tilknyttet projektet. Det boligsociale projekt forløber i årene og indeholder en lang række delprojekter som involverer flere forskellige kommunale områder, bl.a. Børn- og Undervisningsområdet, Familieafdelingen, Arbejdsmarkedsområdet. Sundhedscenteret og sundhedsinnovatoren har et godt samarbejde med projektledelsen og de involverede medarbejdere i de to områder, og har i 2016 været involveret i forskellige delprojekter som har med beboernes trivsel, mentale sundhed og fysiske helbred at gøre. 11. Tidligere projekter med betydning for vores ståsted i dag 11.1 Diagnosesamfund/Diagnosekultur Et stigende antal af mennesker rammes af stress, depressioner, ADHD, angst, fobi og andre psykiske lidelser. Området er ved at tegne sig som en af de allerstørste udfordringer for danskernes (mentale) sundhed og trivsel. Også samfundsøkonomien sættes under pres: OECD skønner, at der bruges ca. 45 mia. kroner om året i Danmark på området (behandling, sygemeldinger, førtidspensioner m.m.), hvilket svarer til 3,4 % af bruttonationalproduktet eller bygningen af to Storebæltsbroer. Baggrunden for den alarmerende udvikling er yderst kompleks, og sundhedsinnovatoren har foretaget en undersøgelse af området i Ikast-Brande i et forsøg på at indkredse det fænomen som af forskere kaldes diagnosesamfund/diagnosekultur. Resultaterne af undersøgelsen findes i rapporten Diagnosesamfundet en indkredsning af et fænomen som blev præsenteret i februar Her havde de fremmødte lejlighed til at drøfte initiativer, der kan nedsætte risikofaktorer og fremme den mentale sundhed. Det gav bl.a. anledning til, at man fremover vil være mere opmærksom kommunens møde med borgeren og dets betydning for mental sundhed og psykisk 20

22 robusthed. I 2017 vil der på forskellig vis blive arbejdet videre med dette tema. Rapporten om 11.2 PALS Mental Sundhed PALS Mental Sundhed er et nu afsluttet fireårigt forskningsprojekt som forsøger at bruge de gode erfaringer og værktøjer fra PALS-konceptet (forkortelse af Positiv Adfærd i Læring og Samspil). I PALS Mental Sundhed er der et ressourceorienteret fokus på, hvordan man kan styrke robusthed og trivsel for socialt udsatte og sårbare elever i folkeskolen. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen står bag projektet, der involverer tre skoler i Ikast-Brande Kommuner samt skoler i Herning, Holstebro og Norddjurs Kommune. Projektet har stærke koblingspunkter til tidligere omtalte Vision Robusthed. diagnosesamfundet kan læses her PALS Mental Sundhed er nu under evaluering af COWI, som også skriver den afsluttende rapport. De umiddelbare indtryk fra de første evalueringsmøder har været meget positive, og projektet falder meget fint i tråd med den nye børne- og ungepolitik som blev vedtaget i august 2016 og som bl.a. har pointen, at robuste børn skabes i robuste fællesskaber. Man kan læse mere om PALS Mental Sundhed i tidligere pressemeddelelse på dette link: Projekt Robuste Ældre I udførte sundhedsstaben med støtte fra Nordea-fonden og i et samarbejde med Syddansk Universitet en undersøgelse af, hvilke faktorer der ligger bag udvikling af ældre menneskers robusthed. Bagrunden for undersøgelse er, at der om ca. 15 år vil komme store ældregenerationer, og da denne udvikling samtidig er kombineret med en relativ lille arbejdsstyrke vil konstellationen også udfordre velfærdssamfundet. Undersøgelsens resultater har givet anledning til en større proces med en række afledte projekter og indsatser til forskellige målgrupper i alle aldersgrupper i Ikast-Brande Kommune. En stor del af disse initiativer er koblet med det tidligere omtalte strateginotat Vision Robusthed. Projekt Robuste Ældre har sin egen side på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside: I 2016 er Projekt Robuste Ældre blevet præsenteret ved forskellige lejligheder, hvor det har vakt positiv opmærksomhed bl.a. på KL s Sundhedskonference, Folkemødet på Bornholm samt på en temadag i Sund By Netværket. Projektet har også fået tildelt en stand ved den kommende 12. nordiske sundhedskonference (august 2017), hvor det skal præsenteres i sammenhæng med et foredrag om Det Dobbelte KRAM som udgør projektets teorigrundlag. Sundhedsinnovatoren og ældrechefen er sammen med en mindre arbejdsgruppe i gang med at udarbejde en ny ansøgning til Nordea-fonden til Projekt Robuste Ældre del 2. Dette projekt drejer 21