Sundhedsfremme og Forebyggelse. Årsberetning 2017

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Sundhedspolitik og nationale mål Arbejdet med sundhed i Ikast-Brande Kommune Sundhedscenter Kerneopgave Mobil enhed Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud Borgere med kroniske sygdomme Forløbskoordinator Generelt om forløbsprogrammer Den afklarende samtale vejen ind på et forløb...7 Tabel 1. Afklarende samtaler for borgere med kroniske sygdomme Indhold i et Rehabiliteringsforløb De enkelte rehabiliteringsforløb og herunder også forløbsprogrammet...8 Tabel 2. Rehabiliteringsforløb mm Lær at tackle kurserne...10 Tabel 3. Lær at tackle kurserne Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom Godt på vej hvordan kommer man videre efter rehabiliteringsforløb? Rygning Rygestopkurser - Storrygerprojekt...11 Tabel 4. Rygestopkurser Tobaksprojekt målrettet unge i Herning og Ikast-Brande kommuner Kost Kostfaglige sundhedskonsulenter...12 Tabel 5. Kostfaglige aktiviteter Vægtstopforløb til overvægtige voksne Vægtstopforløb for overvægtige gravide Vægtstopforløb for overvægtige voksne tilknyttet jobcenteret på vej Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritidsområdet Mens Health Week Andre indsatser i sundhedscenteret

3 8.1. Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg...14 Tabel 6. Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Hjerneskadekoordinator Sundhedsinnovatorens arbejdsområde Øvrige indsatser og initiativer Projekt Sundhed og trivsel på dansk på sprogskolen LærDansk esport Sundhedspulje Sundhedsaftale Internt samarbejde på tværs Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl Sund By Netværk Igangværende projekter Vision Robusthed Projekt Bevæg dig for livet Boligsocialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs Kultur & Sundhed Natur & Sundhed Sundheds- og trivselsvurdering i sagsbehandling Planstrategi Tidligere projekter med betydning for sundhedsstabens arbejde og ståsted i dag Diagnosesamfund/Diagnosekultur PALS Mental Sundhed Projekt Robuste Ældre...22 BILAG 1 - Oversigt over kurser / forløb i BILAG 2 Eksempler på afholdte foredrag og undervisning

4 1. Indledning I denne årsberetning præsenteres et udvalg af de opgaver, aktiviteter og initiativer, der har været i 2017 inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse. De involverede i aktiviteterne er primært sundhedsinnovatoren, leder i sundhedscenter, 6 medarbejdere i sundhedscenter (3 forløbskoordinatorer og 3 sundhedskonsulenter, heraf 2 kostfaglige), hjerneskadekoordinator samt 4 medarbejdere i forebyggende hjemmebesøg. 2. Sundhedspolitik og nationale mål Den reviderede sundhedspolitik blev godkendt af Byrådet i december Politikken bygger på et bredt og tværgående samarbejde, og der afholdes bl.a. faste samarbejdsmøder med de forskellige kommunale driftsområder, hvor der sker en opfølgning samt videreudvikling af diverse indsatser for børn, unge, voksne og ældre indenfor for sundhedsfremme og forebyggelse. I denne forbindelse er samarbejdet med borgere og foreninger også vigtig. Som baggrundsmateriale for indsatser og drøftelser anvendes især følgende: Sundhedsaftaler, Sundhedsprofilen Hvordan har du det, Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen, De syv nationale mål for folkesundhed samt De Nationale mål for sundhedsvæsenet. Den nye udgave af sundhedspolitikken, som der skal arbejdes med i 2018, vil blive delt i to: Del 1: En kort borger- og læsevenlig udgave af sundhedspolitikken. Her præsenteres nogle generelle betragtninger om trivsel og sundhed i Ikast-Brande Kommune, hvad kommunens sundhedssyn bygger på samt en kort oversigt af de for tiden største indsatsområder i kommunen, fx Bevæg dig for livet. Del 2: Præsentation af udvalgte hovedindsatser, hvor man mere detaljeret kan læse om indsatser og aktiviteter i Ikast-Brande Kommune, der har til hensigt at forebygge sygdomme og fremme den mentale sundhed. 3. Arbejdet med sundhed i Ikast-Brande Kommune Siden kommunalreformen i 2007 har man i Ikast-Brande Kommune satset på et stærkt tværgående samarbejde om sundhed og trivsel med involvering af alle kommunale driftsområder og gerne i samskabelsesprocesser med borgere hvor muligt. Sundhedsforståelsen er helhedsorienteret, tværvidenskabelig og dynamisk samt vægter både forebyggelse af sygdomme og fremme af den mentale sundhed. Samtidig bygger den på en viden om og en erkendelse af, at der er tætte sammenhænge mellem den mentale sundhed og det fysiske helbred og at tidlig indsats absolut kan betale sig. I rapporten En Rød tråd 10 år med borgerettet sundhedsfremme i Ikast-Brande Kommune (rapporten blev uddelt til udvalget i forbindelse med Årsberetning 2016) vises gennem udvalgte og kort beskrevne eksempler, hvordan Ikast-Brande Kommune har arbejdet med borgerrettet sundhedsfremme gennem de sidste 10 år, og der gives henvisninger (link) til det materiale, som ligger bag. Rapporten lægger også op til overvejelser omkring den kommende sundhedspolitik. Den grundlæggende forståelse af begreberne sundhed og trivsel er afgørende for især måden at arbejde med at bevare og fremme sundhed og trivsel blandt borgergrupper. Kommunikation er ligeledes en vigtig del af sundhedsarbejdet. Sundhedsstaben har med afsæt i nyeste forskning udviklet flere kommunikationsmodeller til både borgere og tværgående samarbejdspartnere, der bygger på sundhedsforståelsen i Ikast-Brande Kommune. Det drejer sig fx om nedenstående to modeller Det Dobbelte KRAM og Sundhedsbakken. Begge modeller er yderligere beskrevet i bogen Det Dobbelte KRAM et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel (Thybo, 2016). 3

5 Fig. 1. Det Dobbelte KRAM Modellen viser forskelle og sammenhænge mellem det fysiske helbred og den mentale sundhed samt vigtige KRAM-faktorer for begge områder. Forebyggelsesindsatser handler om, at borgerne gennem en fornuftig livsstil med fokus på Kost Rygning Alkohol Motion ikke udvikler sygdomme. Sundhedsfremmeindsatser handler om, at borgerne bevarer, øger - eller genetablerer - mental sundhed og robusthed med fokus på at skabe en meningsfuld og sammenhængende hverdag, hvor der er særlig opmærksomhed på Kompetencer Relationer Accept Mestring. Modellen viser også, at det er muligt at være syg og sund på én og samme tid (Det Dobbelte KRAM, side 99). Fig. 2. Sundhedsbakken Modellen viser det dynamiske forhold mellem individ og samfund. Den enkelte borger har selv et ansvar for egen sundhed og trivsel, fx gennem en fornuftig livsstil. Samfundet har ansvaret for at skabe gode rammer og levevilkår for et sundt og meningsfuldt liv med mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Der er også fokus på fx god infrastruktur, trafiksikkerhed, sundhedsydelser, ældrepleje, rent miljø, mulighed for uddannelse og arbejde, arbejdsmiljø, et rigt forenings- og kulturliv osv. (Det Dobbelte KRAM, side 183) 4

6 4. Sundhedscenter Ikast-Brande Kommunes Sundhedscenter blev indviet i april 2013 og er fysisk placeret på adressen Frisenborgparken 26, Ikast. I Sundhedscenteret er medarbejderne, der varetager de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud efter Sundhedslovens 119, fysisk placeret. Der drejer sig om 3 forløbskoordinatorer, 2 kostfaglige sundhedskonsulenter, 1 sundhedskonsulent og 1 leder. I sundhedscenteret er der også 4 medarbejdere, der varetager forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg samt en hjerneskadekoordinator. Herudover er der på adressen også Sygepleje, Sygeplejeklinik, Træningsområde, Frivillighedskoordinator, Demenskonsulent, Jordemødre og Fodterapeut. Sundhedscenterets aktiviteter holdes rundt om i kommunen, primært i lokaler i Sundhedscenteret i Ikast, Velfærdshuset i Brande, Brandlundparken i Brande, Lejede lokaler på Engholmvej 5 i Nørre Snede, Naturcenter Harrild Hede og på Ruskjærholm i Munklinde. Sundhedscenteret får mange henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige aktører. Vejen ind til et tilbud i Sundhedscenteret starter med en afklarende samtale. I Sundhedscenteret afholdes mange samtaler, kurser og rehabiliteringsforløb, det giver et stort pres på trænings- og undervisningslokaler. Samtidig stiger træningsområdets aktiviteter. I december 2017 flyttede det brugerdrevne aktivitetsråd ud af Frisenborgparken, og daghjemmet flytter, når det nye plejecenter Bøgildlund åbner i Det frigiver noget plads i huset, og der er startet en proces for at finde ud af, hvordan lokalerne udnyttes bedst muligt fremadrettet, og hvad visionen for stedet skal være Kerneopgave Sundhedscenterets kerneopgave er: Vi lykkes i sundhedscenteret, når vi i samarbejde øger forudsætninger for at mennesket trives og mestrer en meningsfuld hverdag. Baggrunden for arbejdet i 2017 med at definere Sundhedscenterets kerneopgave var, at efterspørgslen på indsatser fra sundhedscenteret stiger, og vi kan ikke efterkomme alle ønsker. Derfor er der brug for et fælles billede af, hvad der er de vigtigste opgaver (kerneopgaverne), så vi i dagligdagen nemmere kan prioritere de indkommende opgaver. Det har arbejdet med kerneopgaven hjulpet os med, så vi selv er mere klar på prioritering og vi regner dermed også med, det bliver lettere for vores samarbejdspartnere Mobil enhed Sundhedsstaben og medarbejdere på sundhedscentret har en del udadgående aktiviteter i forhold til sundhedsrelaterede opgaver i kommunen hvor vi fungerer som sparringspartner og "folkesundhedens talerør" i forskellige projekter, ansøgninger m.v. Året igennem bliver der ved forskellige arrangementer også holdt diverse foredrag, undervisning, kurser og indlæg til forskellige målgrupper, der indbefatter både fagprofessionelle og borgere, unge som ældre. Det kan også dreje sig om, at kommunens sundhedsområde er repræsenteret ved forskellige offentlige arrangementer, fx konferencer og lignende. Disse aktiviteter er indeholdt i det, der kaldes Den Mobile Enhed der også kan omhandle, at tage ud at møde borgerne der, hvor de er fx til Foreningsmarked, Naturdag på Harrild Hede eller i en virksomhed. 5

7 4.3. Synliggørelse af kommunens sundhedstilbud Sundhedscenteret har til opgave at informere borgerne omkring sundhedstilbud, og i det hele taget være synlige i det offentlige rum. Tilbuddene kan ses på kommunens hjemmeside, infoskærme, Facebook og sundhed.dk. Opslagene opdateres løbende, så både borgere og samarbejdspartnere kan finde oplysninger om muligheder og tilbud. Sundhedscenteret har pjecer om de forskellige tilbud. Pjecerne ligger fremme i borgerservice, apoteker og biblioteker og kan hentes på hjemmesiden, Sundhedscenteret har en halvsides annonce i Focus med oversigt over tilbud i sundhedscenteret. Annoncen er udarbejdet i samarbejde med kommunens kommunikationsteam og sættes i avisen hvert halve år. Der er også blevet lavet plakater og roll-ups. Sundhedsteamet har bl.a. været synlige i forbindelse med Mens Health Week, KOL dag og Foreningsmarked. Sundhedsstaben bestræber sig på at deltage i de Foreningsmarkeder, der arrangeres af Kulturelt samråd, og stiller også gerne op i andre sammenhænge, hvor der er mange borgere. 5. Borgere med kroniske sygdomme Ikast-Brande Kommune tilbyder borgere med forskellige kroniske sygdomme forløb som aftalt i sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne. Det er forløbskoordinatorerne, der har til opgave at tilrettelægge forløbene Forløbskoordinator I 2017 er der ansat en tredje forløbskoordinator, da kommunen har overtaget opgaven med hjerterehabilitering fase 2 og diabetesskolen for type 2 diabetes fra regionen. De tre forløbskoordinatorers primære opgaver er at udvikle, koordinere og afholde forløb/tilbud i kommunen til borgere med kronisk sygdom. Dette foregår i et tæt samarbejde internt i organisationen, hvor der ved hvert hold, skal koordineres løbende med andre faggrupper, laves programmer, bookes lokaler, dokumenteres mv. Derudover er der et tæt tværsektorielt samarbejde med hospital og praktiserende læger. Forløbskoordinatorerne arbejder også selv ude i feltet i forhold til træning og undervisning på forløbene. Det er forløbskoordinatorernes opgave at sørge for, at det er de rigtige borgere, der får de rigtige tilbud, og dette foregår via individuelle afklarende- og opfølgende samtaler med borgerne. Forløbskoordinatorerne deltager også i det tværsektorielle samarbejde i Vest-klyngen med planlægning og afvikling af temadage f.eks. om KOL, diabetes, hjertesygdom og læring- og mestring. Endelig deltager forløbskoordinatorerne i Rehabiliteringsteamet i jobcentret cirka 1 dag om ugen. Opgaverne på området er støt stigende. Det kan mærkes, at vore samarbejdspartnere er gode til at vejlede i mulighederne i Sundhedscenteret og henvise borgere til os. Sundhedscentret er også en let indgang til det kommunale system i det hele taget for vores samarbejdspartnere, og det betyder, at vi også får en del henvisninger, hvor vores tilbud ikke er oplagte. Det kræver dog, at vi taler med og vurderer hver enkelt borger i forhold til Sundhedscentrets tilbud, men også hjælper borgerne videre i systemet til evt. andre relevante muligheder. Dette er en vigtig og tidskrævende del af forløbskoordinatorernes arbejde. 6

8 5.2. Generelt om forløbsprogrammer Formålet med forløbsprogrammer er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats i hele sundhedsvæsenet. Der er udarbejdet forløbsprogram for KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), diabetes type 2 (sukkersyge), hjertesygdom, kræft, lænderygsmerter og depression. Arbejdet med forløbsprogrammer kræver til stadighed ændringer og udvikling både i forhold til de overordnede anbefalinger og i forhold til de enkelte holds sammensætninger og behov. I den forbindelse oplever vi fx en stigende efterspørgsel på muligheder for fastholdelse af ændrede vaner, selvhjælpsgrupper, selvtræningsgrupper m.v., som kræver, at vi i høj grad prioriterer det frugtbare samarbejde med patientforeninger, Frivilligcenter og den frivillige verden i øvrigt. Nyt om de enkelte forløbsprogrammer beskrives sammen med tilbuddene i afsnit 5.5. Men hvordan kommer borgerne ind på forløb? 5.3. Den afklarende samtale vejen ind på et forløb Borgerne kan selv henvende sig, ellers bliver de henvist fra samarbejdspartnere (praktiserende læger, hospitaler og andre kommunale områder). Hospitaler og praktiserende læger er blevet gode til at sende elektroniske henvisninger via MedCom. Ens for alle rehabiliteringsforløb er, at der afholdes afklarende samtale inden opstart. Samtalen tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tilgang, så det er borgeren, der sætter dagsorden for hvilke emner, der skal tales om. Sammen med borgeren afklares det, hvad det er, den enkelte har brug for. Nogle har blot brug for den afklarende samtale for at få støtte til at ændre vaner i eget liv og/eller opsøge andre tilbud, og andre har brug for at komme på et af kommunens forløb. Der er en tendens til, at flere af de, som kommer til afklarende samtaler, har brug for hjælp til individuelle aftaler og forløb frem for at komme på et af kommunens rehabiliteringsforløb. Tabel 1. Afklarende samtaler for borgere med kroniske sygdomme Samtale med forløbskoordinator 238 samtaler (2016: 184, 2015: 167, 2014: 99) Samtale med kostfaglig sundhedskonsulent 138 samtaler 5.4. Indhold i et Rehabiliteringsforløb Ud over den afklarende samtale inden opstart gælder det for alle rehabiliteringsforløb, at de består af motion, undervisning og socialt netværk og foregår i hhv. Ikast, Brande og Nørre Snede. Et forløb foregår over 8-10 uger. Der er typisk undervisning én gang om ugen og træning to gange om ugen. Træning kan foregå i kommunes træningsfaciliteter, i naturen eller i lokale fitnesscentre. Der er tilbud om individuel opfølgning/samtale efter 1 måned og gruppeopfølgning efter 3 og 12 måneder. Forløbene tager afsæt i de godkendte forløbsprogrammer og afvikles i samarbejde med medarbejdere fra træningsområdet og ældreafdelingen. På rehabiliteringsforløbene deltager også borgere med genoptræningsplaner i et samarbejde med træningsområdet. Ikast-Brande Kommune kalder forløbene Lev livet med... På rehabiliteringsforløbene underviser fagpersoner sammen med erfarne patienter, hvor det er muligt. Både fagpersoner og erfarne patienter har været på uddannelse i lærings- og mestringskonceptet. Uddannelsen giver sundhedspædagogisk viden om, hvordan et rehabiliterings forløb tilrettelæg- 7

9 ges og afvikles sådan at erfaringsviden og faglig viden går hånd i hånd. Der bruges en del energi på at planlægge og vedligeholde samarbejdet med de frivillige erfarne patienter, så deres medvirken er givende både for dem selv, fagpersonerne og ikke mindst borgerne på holdene. De erfarne patienters tilstedeværelse og fortællinger hjælper med til at deltagerne på holdet kommer på banen og bliver bedre til at mestre eget liv med kronisk sygdom. Vi har i alt 4 frivillige erfarne patienter, der underviser sammen med os. Fokus i rehabiliteringsforløbene er primært forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedsloven 119). Der arbejdes hele tiden på, at borgeren kommer til at mestre så mange aspekter i livet som muligt. Indholdet i forløbene afspejler sundhedsforståelsen i det dobbelte KRAM. Forløbene fokuserer således både på de traditionelle KRAM-faktorer (Kost-Rygning-Alkohol-Motion) og på de mentale KRAM-faktorer (Kompetencer-Relationer-Accept-Mestring) De enkelte rehabiliteringsforløb og herunder også forløbsprogrammet Lev livet med KOL Forløbsprogram for KOL er netop revideret. Ændringerne betyder, at kommunerne skal have flere af de dårligere borgere med KOL til rehabilitering, denne ændring er sket løbende over de sidste par år. Målet er en større opmærksomhed på, at de der er for dårlige til at deltage i et forløb ikke falder mellem to stole. Det reviderede forløb hedder Lev livet med KOL. I foråret 2017 sagde Ikast-Brande Kommune ja til at være med i et landsdækkende videnskabeligt projekt på KOL området. Projektets kaldes SING-A-LUNG og formålet er at undersøge effekten af sangtræning for mennesker med KOL. Der er tale om et randomiseret, kontrolleret studie med 10 ugers intervention (sangtræning) og aktiv kontrolgruppe (fysisk træning). 11 kommuner er med i forsøget, og de medvirker hver med 2 hold hen over efteråret 2017 og foråret Projektet er den første af sin art i verden. Hjerterehabilitering Det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom medførte, at fase 2 rehabilitering blev flyttet ud i kommunerne fra 1. januar Fase 2 rehabilitering sker i et tæt samarbejde med træningsområdet, som modtager henvisningerne fra hospitalet via genoptræningsplaner (GOP). Hospitalet har fortsat behandlingsansvaret mens borgeren deltager i rehabiliteringen. Det er kommunens opgave at observere borgeren og konferere med hospitalet om f.eks. medicinændringer. For at få ekspertisen til dette, ansatte vi en hjertesygeplejerske fra hospitalet som forløbskoordinator. Implementeringen af forløbsprogram for hjertesygdom har været en stor opgave i 2017, men det går rigtig godt. Lev livet med Diabetes, type 2 En revision af forløbsprogram for diabetes, type 2 medførte, at kommunerne overtog diabetesskolen fra regionen efter sommerferien Som en del af forløbet træner borgerne i lokale træningscentre. Det er fortsat Regionens diabetessygeplejersker, der underviser i den faglige del om diabetesbehandling. Lev livet med hjertesygdom og/eller diabetes Forløbet er et tilbud til borgere, der f.eks. har været på diabetesskole eller til hjerterehabilitering på hospitalet og har brug for noget mere eller noget andet. 8

10 Lev livet med kronisk sygdom i naturen Siden kommunen har overtaget hjerterehabilitering og diabetesskolen ser det ud til, at der er færre til lev livet med hjertesygdom og/eller diabetes, derfor har vi oprettet et nyt hold på tværs af diagnoser i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen på Harrild Hede. Lev livet med Kræft Forløbet følger anbefalingerne i forløbsprogram for kræft og afholdes i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse på Ruskjærholm i Munklinde. Deltagerantallet er faldet, da der er kommet en mandegruppe på Ruskjærholm og flere mænd vil hellere deltage her. Mandegruppen drives af lokalforeningen i Kræftens Bekæmpelse, og der er et godt samarbejde med dem. Lev livet med lænderyg smerter I forløbsprogram for lænderyg smerter er der en anbefaling om et tværfagligt ryg-rehabiliterings-team med en repræsentant fra hhv. jobcenter, træningsområdet og sundhedsområdet, hvilket har fungeret i praksis siden Gruppen har mødtes én gang i måneden og opgaven har været at varetage og udvikle den visiterende og koordinerende funktion i forhold til borgernes behov. Efter 3 års samarbejde har vi nu fået så godt et kendskab til hinandens områder, at det er blevet meget nemmere at få lavet koordineringen. Vi har derfor pr. 31. december 2017 valgt at nedlægge gruppen og i stedet have en kontaktperson i hvert område. Forløbsprogram for depression er stadig ikke fuldt implementeret. Der er internt i kommunen afdækket de allerede eksisterende tilbud, og der er etableret et tilbud Lær at tackle angst og depression. Vi afventer stadig den overordnede koordinering med regionen. Tabel 2. Rehabiliteringsforløb mm. Aktivitet Omfang Rehabiliteringsforløb Lev livet med KOL 37 deltagere (2016: 31 ) Hjerterehabilitering 85 deltagere Lev livet med Diabetes, type 2 15 deltagere Lev livet med hjertesygdom 11 deltagere (2016: 22) og/eller diabetes Lev livet med kronisk sygdom i naturen 7 deltagere Lev livet med Kræft 15 deltagere (2016: 17) Lev livet med lænderyg smerter 17 deltagere (2016: 17) Lungetjek i anledning af national Lungedag. 72 lungefunktionsmålinger Forløbenes effekt 123 borgere har evalueret rehabiliteringsforløbene. Deres svar viser, at de generelt oplever et stort udbytte ved at deltage i rehabiliteringsforløbene. Hvor det før et forløb er 54 procent af de deltagende borgerne, der angiver, at de har et godt eller fremragende helbred, er denne andel efter et forløb steget til 63 procent. Evalueringerne viser desuden, at der er sket forbedringer på borgernes sundhedsadfærd, engagement og færdigheder i forhold til at håndtere egen situation. (Kilde: Udtræk fra evalueringsværktøjet MoEva). 9

11 5.6. Lær at tackle kurserne Lær at tackle kurserne er et internationalt koncept, der er udviklet i USA, og Ikast-Brande Kommune har licens gennem Komiteen for Sundhedsoplysning til at afvikle kurserne. Kurserne er dels kendetegnet ved, at underviserne er frivillige, underviserne er to borgere, der selv lever med kronisk sygdom, og dels ved at det er et detaljeret planlagt kursus, hvor indholdet ligger fast fra start. Kurset består af 6-7 undervisningsgange á 2½ time og afvikles over 6-7 uger med undervisning én gang hver uge. Vi har i alt 6 frivillige uddannede instruktører, der underviser på Lær at tackle kurser. Der har i 2017 været gennemført lær at tackle kurser om hhv. kroniske smerter og angst og depression. Lær at tackle job og sygdom er ikke udbudt i 2017, da rekrutteringen skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet og de har vurderet, der ikke er brug for det lige nu. For deltagelsen kurserne henvises til tabel 3. Derudover er der i blevet uddannet instruktører til at undervise på kurset Lær at tackle hverdagen som pårørende. Det første kursus med dette emne afvikles i foråret Tabel 3. Lær at tackle kurserne Lær at tackle kroniske smerter 33 deltagere (2016: 30) Lær at tackle angst og depression 33 deltagere (2016: 33) Lær at tackle job og sygdom Ikke udbudt i 2017 (2016: 10, 2015: 23) Kursernes effekt Udtræk fra databasen for Lær at tackle kurserne for 2017 viser, at 60 % af deltagerne på Lær at tackle kroniske smerter og 50% på Lær at tackle angst og depression oplever, de er blevet bedre til at håndtere symptomer. Der er generel positive tilbagemelding på kurserne Netværksgrupper for alle med kronisk sygdom For borgere med kroniske sygdomme er der i samarbejde med tidligere deltagere på de kommunale forløb etableret frivillige netværksgrupper. Grupperne mødes typisk én gang om måneden. Herudover etableres der til stadighed også selvtræningsgrupper. Der er et godt samarbejde med Frivilligcenteret og frivillighedskoordinator om støtte til grupperne og brug af lokaler. Fra 2018 er der også et samarbejde med Naturstyrelsen om brug af faciliteter på Harrild Hede Godt på vej hvordan kommer man videre efter rehabiliteringsforløb? Godt på vej var et brobygnings- eller partnerskabsprojekt ( ), der satte fokus på, hvordan kan vi støtte borgerne i at komme videre efter et rehabiliteringsforløb. I styregruppen deltog LOF (aftenskole), repræsentanter fra lokale patientforeninger, DGI, borgere i målgruppen, Frivilligcenteret, frivilligkoordinator og repræsentanter fra sundhedscenteret. Opgaven var at se på, hvordan vi kan blive bedre til at fortælle borger om de muligheder, der er i foreningerne og lokalområdet samt, hvordan de frivillige foreninger bliver bedre til at modtage nye, der måske ikke er foreningsvante. Der har været et godt samarbejde i projektet og det har foranlediget, at der nu er kontaktpersoner i flere foreninger, der vil tage sig af nye og hjælpe dem i gang. Desuden er medarbejderne blevet mere opmærksomme på, hvem de kan kontakte og hvordan de kan vejlede borgere videre. 10

12 6. Rygning 6.1. Rygestopkurser - Storrygerprojekt I perioden deltog Ikast-Brande Kommune i projekt Forstærket indsats over for storrygere sammen med Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer Kommuner. Projektet er brugt til at opbygge kapaciteten på rygestopområdet, og erfaringer fra projektet bruges nu i det daglige arbejde. Det betyder, at storrygere (15 cigaretter dagligt) i Ikast-Brande Kommune sammen med et rygestopforløb nu kan tilbydes gratis rygestopmedicin i 4 uger. Der tilbydes både gruppe og individuelle rygestopforløb. Det starter med en afklarende samtale og et rygestopforløb varer typisk 6 uger med møde en gang om ugen. De første to gange handler om at forberede sig til rygestoppet. Der udbydes rygestopkurser på både Brande og Ikast Apotek. Der er også lavet samarbejdsaftale med Center for Rusmidler (CFR) og Socialpsykiatrien Syd, begge steder har medarbejdere, der kan tilbyde rygestopkurser. I Sundhedscenteret er der 2 uddannede rygestoprådgivere, der afvikler kurser, herudover bruger vi løst ansatte rygestoprådgivere for at kunne klare efterspørgslen. Tabel 4. Rygestopkurser Sted Omfang Brande Apotek 8 deltagere (2016: 24) Ikast Apotek 20 deltagere (2016: 26) Center for Rusmiddelbehandling 3 deltagere (2016: 12) Sundhedscenteret 117 deltagere (2016: 102) I alt 148 (2016: 164, 2015: 103) Rygestopkursernes effekt Udtræk fra rygestopbasen for 2017 viser, at 68 % er røgfri ved kursets afslutning og 54 % er fortsat røgfri ½ år efter rygestoppet. Stopbasens kvalitetsmål er 50 %, så kurserne i Ikast-Brande Kommune må betegnes som en succes Tobaksprojekt målrettet unge i Herning og Ikast-Brande kommuner Projektet startede i 2015 på initiativ fra Kræftens Bekæmpelse. Midlerne til projektet kommer fra en øremærket arv til Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at forebygge, at unge i Herning og Ikast- Brande Kommuner starter med at ryge og at hjælpe unge rygere til rygestop. Projektet skal styrke kommunernes tobaksforebyggende indsats ved aktivt at inddrage lokale uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Projektet kan opdeles i tre områder: En rygeforbyggende indsats i grundskolen. Her drøftes mulighederne for at implementere kræftens bekæmpelses materiale X:IT i skolerne og deltage i kampagnen Cool uden røg. Enkelte skoler i Ikast-Brande har deltaget i Cool uden røg, X:IT anvendes ikke pt. i kommunen. En rygeforebyggende/rygestopindsats målrettet 10. kl. og ungdomsuddannelserne. Der er i 2017 uddannet 12 lærere fra ungdomsuddannelserne til rygestoprådgivere. Organisering af den frivillige indsats. Der er nu lokale unge, der kan tage ud på skoler og fortælle om rygning. Det koordineres via projektet. 11

13 7. Kost 7.1. Kostfaglige sundhedskonsulenter Den kostfaglig sundhedskonsulents primære opgave er at undervise og vejlede om kost og livsstil til grupper af borgere og medarbejdere. De kostfaglige sundhedskonsulenter underviser på kostdelen i alle rehabiliteringsforløb. I 2017 har de kostfaglige sundhedskonsulenter bl.a. arbejdet med følgende: Samarbejde med køkkenområdet Generel sparring på ernæringsmæssige spørgsmål. Samarbejde med administrationens kantiner Kantinerne har årligt møde med sundhedskonsulenten i forhold til revidering og praktisk sparring på fastholdelse af implementering af kostpolitik. I 2017 implementeredes Måltidsmærket i administrationens kantiner. Sundhedstjek for nattevagter i ældreområdet Det lovpligtige tilbud om sundhedstjek hvert 3. år til nattevagter forestås af de kostfaglige sundhedskonsulenter. En tredjedel af alle nattevagter tilbydes årligt et sundhedstjek, så der opnås en naturlig kadence for sundhedstjekkene. Tabel 5. Kostfaglige aktiviteter Aktivitet Omfang Sundhedstjek for nattevagter i ældreområdet 15 sundhedstjek Vægtstopforløb 30 deltagere (2016: 21) Afklarende samtaler om vægtstop 80 samtaler DOF kurset Krop og kost i Balance. 16 deltagere (kommunen giver tilskud til deltagelse) Vægtstopforløb for overvægtige gravide 30 deltagere Afklarende samtaler med overvægtige gravide 58 samtaler Mens Health Week 72 deltagere 7.2. Vægtstopforløb til overvægtige voksne Vægtstop-tilbuddet omfatter et forløb på 12 mdr. med opfølgning efter 3, 12 og 24 måneder. Der er tilknyttet motion i form af et medlemskab af et lokalt fitnesscenter de første 8 uger af kurset. Deltagerne kommer primært efter henvisning fra egen læge. De skal have BMI på over 30 og brug for støtte til at ændre livsstil. Der er et samarbejde med praktiserende læger om rekruttering af deltagere. Der er et samarbejde med aftenskolen DOF om afholdelse af kurset Krop og kost i Balance Vægtstopforløb for overvægtige gravide I januar 2017 startede vægtstopforløbet; Vægtstop - Forebyggelse Før Fødsel for overvægtige gravide i tæt samarbejde med Børne- og Undervisningsområdet. Kurset har til hensigt at nedsætte andelen af overvægtige børn i Ikast-Brande Kommune ved at minimere moderens vægtøgning under graviditeten, samt at hjælpe moderen til bedre vaner, der vil smitte af på barnet senere i livet. Kurset har løbende optag. Indtil videre har 100 % af de deltagende kvinder født børn med normal vægt. 12

14 7.4. Vægtstopforløb for overvægtige voksne tilknyttet jobcenteret på vej I løbet af 2018 planlægges opstart af vægtstopforløbet Godt på vej for borgere med tilknytning til arbejdsmarkedsområdet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Forløbet vil være tilpasset målgruppen og rammer i forhold til arbejdsmarkedsområdet. Kurset har til formål at hjælpe borgere med vægtproblemer godt på vej i forhold til at stoppe vægtudvikling og påbegynde en varig livsstilsændring Samarbejde med kommunens haller og Kultur- og Fritidsområdet Den kostfaglige sundhedskonsulent bidrager med kostfaglig konsulentbistand på projektet omkring sundere mad i haller, der har været i drift siden Syv haller er med i projektet, hvor de er blevet Nøglehulscertificeret (Fødevarestyrelsens mærkningsordning). Fra udgangen af 2017 udfases mærkningsordningen: Nøglehullet på Spisesteder og en ny indsats vil blive iværksat Mens Health Week De kostfaglige sundhedskonsulenter er tovholder for kommunens deltagelse og arrangementer i den nationale sundhedsuge for mænd. Formålet med den nationale sundhedsuge for mænd er at sætte fokus på mænds sundhed, da man ved, at de ofte ikke tager deres sundhed alvorligt nok og kommer til læge i tide. Målgruppen af mænd i 2017 var fædre. Indsatsen i 2017 var dels et samarbejde med Projekt Fælles Fremtid på Tværs, hvor er afholdtes Fars store maddag og dels Ikast Atletik og Motion med tilstedeværelse ved indvielsen af tekniksporet i Skelhøje Indvielse af Mountainbike- teknikspor v. Skelhøje Arrangementet blev afholdt af Ikast Atletik og Motion i samarbejde med en kommunal skov- og landskabsingeniør. Sundhedscenteret blev inviteret ind som aktør i form af en stand. Temaet for standen var Rigtige Mænd og henvendte sig primært til målgruppen, som kan identificere sig med Rigtige mænd, altså mænd med et mindre aktivitetsniveau som måske ikke tager deres sundhedstilstand alvorligt. Sekundært var der fokus på mænd, der allerede var fysisk aktive, men kunne have brug for et sundheds- eller ernæringsråd alligevel. Vi tilbød måling af lungefunktion, kuliltemåling, impedansmåling af fedt- og muskelmasse, samt information og små udfordringer omkring mad og motion. Der deltog ca. 200 deltagere i arrangementet og 59 besøgte vores stand og deltog i forskellige udfordringer. Fars Store Maddag Forum for mænds sundhed havde i år lanceret et koncept kaldet Fars Store Maddag i forbindelse med årets målgruppe; fædre. Konceptet gik på at fædre laver (sund) mad med deres børn og sætter fokus på sundheden i det sociale i familien. Fælles Fremtid på Tværs havde allerede gang i at starte et fædre-netværk, hvilket Fars Store Maddag kunne være med til at blæse liv i. Derfor rekrutteredes fædrene af Fælles Fremtid på Tværs. Der var tilmeldt 6 fædre og 7 børn. 13

15 8. Andre indsatser i sundhedscenteret 8.1. Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Forebyggende hjemmebesøg er organiseret sammen med de øvrige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og varetages af fire medarbejdere. Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud om besøg i borgerens eget hjem, som kommunen skal tilbyde efter Servicelovens 79a. Besøget tilbydes en gang om året til borgere fra 80 år og op, 75-årige skal have et besøg i det år de fylder 75 år. Herudover skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes borgere fra 65 år og op, der er i en sårbar situation, f.eks. er blevet alene. Som udgangspunkt tilbydes kun besøg til borgere, der klarer sig selv og ikke modtager personlig og praktisk hjælp fra kommunen. Siden 2011 er målgruppen blevet inviteret til informationsmøder, deltagerantallet lå kun mellem deltagere. For at få flere deltagere indledte vi i 2015 et samarbejde med de lokale aktivitetsråd om informationsmøderne, godt hjulpet af frivillighedskoordinator på ældreområdet. Fra 2016 afholdes informationsmøder i samarbejde med de lokale aktivitetsråd, målgruppen omfatter seniorer fra ca. 65 år og op. Der inviteres til eftermiddagskaffe med temaet Kom og hør om dine muligheder som senior. På informationsmøderne var der oplæg om forebyggende hjemmebesøg, almindelig aldring, hukommelse og demens, styr på medicin, lidt om ensomhed, sundhedscenterets tilbud, aktiviteter på det lokale aktivitetscenter og andre muligheder i lokalområdet. For deltagelse henvises til tabel 6. Medarbejderne i forebyggende hjemmebesøg varetager også høreomsorg. Høreomsorg tilbydes borgere, der har høreapparat og har brug for hjælp til at vedligeholde det. Der er et godt samarbejde med hørepædagoger på Center for Kommunikation i Herning. Tabel 6. Forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Aktivitet Omfang Informationsmøder Kærmindeparken, Bording 64 deltagere Bavnehøj, Nørre Snede 62 samtaler Brandlundparken, Brande 98 deltagere Aktivitetscenter Norgesgade, Ikast 90 deltagere Forebyggende hjemmebesøg Brev med tilbud om besøg 1559 breve Gennemførte hjemmebesøg 1007 besøg (898 borgere) Høreomsorg 1595 tilmeldte 8.2. Hjerneskadekoordinator En hjerneskadekoordinator er ansat 15 timer pr. uge og tilknyttet sundhedscenteret. Resten af tiden arbejder hun som trænende ergoterapeut i træningsafdelingen. Det fungerer godt med den delte ansættelse. Der er mange aktører omkring mennesker med komplekse senhjerneskader og der er fokus på, hvordan vi kan optimere forløbene for borgere, så de ikke skal vente længere end højst nødvendig for afklaring af muligheder fremover. Der er et godt samarbejde herom. Der arbejdes løbende i Neuroteamet med at koordinere forløbene for borgere med komplekse hjerneskader, der involverer flere områder. 14

16 9. Sundhedsinnovatorens arbejdsområde Sundhedsinnovatorens arbejdsområde er særdeles tværgående og udadgående. Det omfatter samarbejde på tværs af de kommunale driftsområder med sundhedsindsatser rettet mod børn, unge, voksne og ældre. Der er et særligt fokus på mental sundhed. Hovedopgaverne består i at facilitere og understøtte nye sundhedsindsatser og projekter (fx Bevæg dig for livet og Fælles fremtid på tværs ), hvor de fleste er forankret i de respektive kommunale driftsområder, fx daginstitutioner, folkeskoler, arbejdsmarkedsområdet, ældrecentre, bo- og aktivitetssteder m.fl. Der er også et samarbejde med Kultur- og Fritidsområdet og derigennem foreningslivet samt med Teknisk område i forbindelse med planstrategi, natur og grønne bynære arealer. Opgaverne indbefatter at udbrede og drøfte den sundhedsforståelse, som sundhedspolitikken bygger på og som danner grundlaget for Ikast-Brande Kommunes sundhedsindsatser. En fælles forståelse af nøglebegreber ses som fundamentet for at kunne arbejde på tværs omkring folkesundheden og for måden man arbejder med sundhed på (sundhedspædagogik). 10. Øvrige indsatser og initiativer Projekt Sundhed og trivsel på dansk på sprogskolen LærDansk Et undervisningsforløb på sprogskolen LærDansk i samarbejde med LærDansk, Herning og Ikast- Brande Kommune. Projektet er forankret i Herning Kommune. Hensigten med indsatsen er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektperiode var og er nu afsluttet og undervisere på sprogskolen er blevet oplært til selv at varetage nogle af emnerne. Ikast-Brande Kommunes deltagelse omfattede undervisning på dansk i kost og motion, rygning, alkohol og misbrug samt Sundhedsvæsnets opbygning. Forløbet har givet nyttig erfaring i undervisning af denne gruppe esport esport er i en hastig udvikling landet over, og der kan være en bekymring om, at et stigende antal børn og unge (og voksne) får et mere stillesiddende liv foran computerskærmene. Der kan ligeledes være en bekymring om at udviklingen i esport fører til et mere socialt isoleret liv med deraf kommende følgevirkninger på sundhed og trivsel. Omvendt kan esport også give nogle nye muligheder for at arbejde med samme målgruppes sundhed og trivsel, bl.a. fordi esport kan tilbyde et fællesskab til unge, der måske har svært ved at finde sig til rette i fx en fodboldklub eller lignende. Sundhedsinnovatoren og arbejdsmarkedsområdet har gennem 2017 haft løbende kontakt til formanden for esport Ikast-Brande omkring et samarbejde om udviklingen af især klublivet omkring esport i Ikast-Brande Kommune. esport holder i dag til i lejede lokaler hos FC Midtjylland. Formålet er både at fremme det sociale liv og mere fysik i esport. Desuden har der været forsøgt et projekt med sårbare unge, der er tilknyttet Familiehuset. Projektet er under evaluering i skrivende stund Sundhedspulje Borger og foreninger kan løbende søge kommunens Sundhedspulje. Midler fra puljen (kr årligt) skal understøtte initiativer, der på den ene eller anden måde fremmer sundhed og helbred 15

17 hos borgere i alle aldersgrupper. Initiativer/projekter skal have et bredt borgermæssigt sigte, hvorfor der ikke bevilliges midler til initiativer, der udelukkende omfatter f.eks. en kommunal enheds egne brugere. Eventuelt overskud på Sundhedspuljen overføres til det efterfølgende års 18 midler. I 2017 har en ansøgning om tilskud til en Sanseskov/Sundhedsskov (arbejdstitel) fået tildelt samtlige puljemidler. Projektet støttes samtidig med kr. fra Grøn Ordning. Drift og Anlæg, Ikast Brande Kommune, har udarbejdet en projektbeskrivelse på området Sandfeld Naturprojekt, der ligger tæt på Brandes nordlige bygrænse i nærheden af bl.a. Brande Åcenter og naturbørnehaven Vibereden. Opdraget er at nytænke begrebet skovplantning, så det kan bruges aktivt af en bred vifte af borgere, børn unge voksne ældre. Projektet har særligt fokus på tilgængelighed, børn, mennesker ramt af stress samt mennesker med fysiske handicap og/eller psykiske udviklingsforstyrrelser. Projektet har både et mentalt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sigte. For at sikre en god effekt på sundhed samt høj kvalitet i anlæggelsen af de forskellige skovrum (fx det trygge rum, det fredfyldte rum, det artsrige sansestimulerende rum m.fl.), er der taget udgangspunkt i det gennemtestede projekt Nacadia Terapihaven. Narcadia er udført i Hørsholm i 2011 i samarbejde med Københavns Universitet, og det er siden blevet fulgt op med forskning, som viser meget positive resultater (se Projektet passer fint ind i Ikast-Brande Kommunes intentioner om at involvere naturen mere for at forebygge stress og fremme mental sundhed. Samtidig er Sundhedsskove et nyt fænomen i Danmark og derfor vil projektet kunne give god PR til IBK, som i forvejen gerne vil være kendt for sin gode natur lige uden for døren. Der er indkaldt til et idémøde med en lang række eksterne interessenter samt tværgående samarbejdspartnere fra kommunens driftsområder og afdelinger. Hvis naturen vil, er sanse/sundhedsskoven parat til sommeren Et skilt fra en skov i Norge. 16

18 11. Sundhedsaftale Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsnet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Sundhedsaftalen retter sig mod en bred vifte af indsatser: Psykiatri, somatik, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, behandling, patientsikkerhed mv., herunder også indsatser, der rækker ind i f.eks. beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Der er et større arbejde med koordinering af den praktiske udmøntning af aftalen både internt og eksternt. Der er et godt samarbejde på tværs af områder internt i kommunen om sundhedsaftalen. Der er et løbende samarbejde med hospitaler, andre kommuner, region og praktiserende læger om udmøntning af sundhedsaftalen. Processen frem mod den nye sundhedsaftale er gået i gang. 12. Internt samarbejde på tværs Samarbejdsmøde med de øvrige områder og afdelinger i kommunen Et godt tværgående samarbejde er af stor betydning for effektive sundhedsindsatser. I Ikast-Brande Kommune afholdes der et årligt møde med hvert af de forskellige kommunale områder for at styrke og koordinere tværgående indsatser omkring sundhed og trivsel. På alle møder deltager bl.a. andre direktører og chefer fra de respektive områder, hvilket er af stor værdi for det tværgående samarbejde. Tendensen peger forsat på, at der for hvert år kommer flere tværgående projekter. På initiativ fra Børn og Fællesskaber er der her tale om halvårlige møder Samarbejde med praktiserende læger og praksiskonsulent Der samarbejdes via det Kommunale Lægelige Udvalg (KLU), som består af to praktiserende læger og repræsentanter fra Børne- og Undervisningsområdet, Arbejdsmarkedsområdet og Sundheds- og Omsorgsområdet. Arbejdet i udvalget skal bidrage til, at lægerne og kommunen får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde på sundhedsområdet. Der afholdes to årlige møder. Herudover afholdes ca. 2 årlige møde med alle praktiserende læger. Tema for møderne aftales i KLU. Der er fast et årligt møde omkring arbejdsmarkedsområdet, herudover har der i 2017 været et møde med emner fra de øvrige områder. Der er god opbakning fra de lokale praktiserende læger til møderne Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sundhedsteamet er fast deltager i kommunens rehabiliteringsteam en dag om ugen. Teamet skal indstille borgere til ressourceforløb, flexjob og førtidspension. Borgere der er sygemeldt i længere tid skal nu også møde teamet, hvis der er brug for et længere jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet møder borgeren og hører, hvordan borgeren selv oplever den situation, vedkommende befinder sig i, og teamet spørger ind for at se om alle muligheder er sat i spil. Der er møder ca. en dag om ugen, og der er mellem 8 og 10 borgere på hver gang. Deltagelse i rehabiliteringsteamet har øget synligheden af tilbuddene i sundhedscenteret. Det betyder, at rådgiverne nu vejleder mange borgere om tilbud i sundhedscenteret. 17

19 Der er samarbejde med sygedagpengeafdelingen om tilbud til stress ramte. I 2015 blev der etableret et tilbud om mindfulness til sygemeldte med stress. Det er socialrådgiverne, der visiterer ind på forløbet. Der kører hold hele tiden. Forløbene afvikles af en medarbejder, der er ansat i delt stilling mellem sygedagpenge-afdelingen og sundhedsteamet Samarbejde med patientforeninger, aftenskoler m.fl. Der afholdes et årligt samarbejdsmøde i foråret med patientforeninger, aftenskoler og ældresagen. På mødet drøftes samarbejdsmuligheder. Der er en god dialog og nye ideer bliver til Sund By Netværk Sund By Netværket er et landsdækkende fagligt netværk af p.t. 56 kommuner og to regioner. Sund By Netværket kaldes også for Danmarks største sundhedstab og arbejder gennem en række forskellige temagrupper (14 i alt) for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Målet er, at Sund By Netværket er med til at skabe rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Sund By Netværket havde 25 års jubilæum i Ikast-Brande Kommune har været medlem af netværket siden Kontaktperson til netværket er Margit Andersen. Sundhedsinnovator Peter Thybo er medformand for temagruppen om Mental Sundhed. 13. Igangværende projekter Vision Robusthed Arbejdet med at skabe robuste borgere, robuste fællesskaber, gode rammer samt leve/arbejdsvilkår, der kan fremme trivsel og mental sundhed, spænder vidt og involverer alle kommunale områder. For at sikre, at indsatser koordineres og der videndeles på tværs er der nedsat en tværgående gruppe (Ledergruppen for Borgerettet Robusthed). Gruppen arbejder ud fra tre perspektiver: 1. Borgere i alle aldre og funktionsniveauer. 2. Levevilkår og rammer herunder teknisk område samt kultur- og foreningslivet. 3. Ikast-Brande Kommune som arbejdsplads (robuste arbejdsfællesskaber i en robust organisation, hvor er fokus på ledere og medarbejdere i et samarbejde med HR-afdelingen). Med afsæt i gruppens arbejde er der udarbejdet et strateginotat, Vision Robusthed, som beskriver Vision Mission Mål. Strateginotatet indeholder også nogle hovedmodeller, som bygger på kommunens sundhedsforståelse, bl.a. Det Dobbelte KRAM og Sundhedsbakken som er præsenteret på side 4 i årsberetningen. I tråd med målene i Vision Robusthed er der i 2017 blevet afholdt fem dages Robusthedsuddannelse for 20 deltagere fra forskellige driftsområder og afdelinger i kommunen (fortrinsvis fra Børn og Fællesskaber samt Arbejdsmarkedsområdet). Kurset blev til i et samarbejde mellem Komiteen for 18

20 Sundhedsoplysning og sundhedsstaben og var en veksling mellem teori og praktisk intervention, der forløb over fire måneder. Evalueringen var positiv, og det overvejes at arrangere lignende tilbud ved senere lejlighed Projekt Bevæg dig for livet I december 2016 blev Ikast-Brande Kommune sammen med Frederiksberg Kommune udvalgt til forsøgskommune for projekt Bevæg dig for livet. Det er et 5-årigt samarbejdsprojekt med DGI og DIF som forløber i perioden fra maj 2017 til april På landsplan er visionen for projektet, at 75% af borgerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50% af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Dette betyder, at mindst flere borgere i Danmark skal dyrke idræt og motion i 2025 og at mindst flere skal dyrke idræt og motion i en forening. For Ikast-Brande Kommunes vedkommende er målsætningen, at 85% af alle kommunens borgere er fysiske aktive i 2020 (hvilket svarer til 2000 flere borgere end i dag), og at 58% dyrker idræt og motion i fritiden i 2022 (hvilket svarer til at 3300 flere borgere end i dag). Det er ambitiøse mål, som er helt i tråd med Ikast-Brande Kommunes intentioner om at være en bevægende kommune. En tværgående arbejdsgruppe med bl.a. projektlederen, fritidskonsulenten og sundhedsinnovatoren arbejder med planlægning og igangsætning af aktiviteter i samarbejde med DGI. Der er en særlig opmærksomhed på de grupper af borgere, som af forskellige årsager kan have svært ved at komme i gang med/fastholde gode idræts- og motionsvaner. Udvalgte målgrupper er: Socialt udsatte børn og unge De rigtige mænd - typisk mellem årige i arbejde og med lav uddannelse Seniorer især med fokus på overgangen fra aktivt arbejdsliv til pensionisttilværelsen Mennesker med psykisk sygdom og/eller fysisk handicap Beboere i boligsociale områder Landsbyer og mindre byer med fokus på foreningsliv og lokalsamfundsudvikling De første tidligere erfaringer med projekt Bevæg dig for livet viser, at projektet kan danne en vigtig paraply for mange forskellige nye indsatser og initiativer, der retter sig mod alle aldersklasser Boligsocialt projekt: Fælles Fremtid på Tværs Fælles Fremtid på Tværs er et boligsocialt projekt, der med midler fra Landsbyggefonden samt kommunal medfinansiering sætter fokus på boligområderne Stadion Allé og Østbyen (Sønderparken) i Ikast. De to områder drives henholdsvis af Ikast Andelsboligforening og Bo Midt-Vest. I projektet står bl.a. borgerinvolvering og beboerhuse centralt. På Tværs direktøren er formand for styregruppen og sundhedsinnovatoren deltager i både styre- og arbejdsgrupper tilknyttet projektet. Det boligsociale projekt forløber i årene og indeholder en lang række delprojekter, som involverer flere forskellige kommunale områder, bl.a. Børn og Fællesskaber, Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsområdet. Sundhedscenteret og sundhedsinnovatoren har et godt samarbejde med projektledelsen og de involverede medarbejdere i de to områder, og har i 2017 været involveret i forskellige delprojekter som har med beboernes trivsel, mentale sundhed og fysiske helbred at gøre. 19