eflex :: Fleksibelt elforbrug En kvalita*v undersøgelse af, hvordan deltagerne i projekt eflex oplever hverdagen med energifleksibilitet.

Transkript

1 eflex :: Fleksibelt elforbrug En kvalita*v undersøgelse af, hvordan deltagerne i projekt eflex oplever hverdagen med energifleksibilitet. Udført af antropologerne.com for DONG Energy

2 OM RAPPORTEN, PROJEKT EFLEX, MARTS 2012 UDARBEJDET AF antropolog Nadia Bech Koppel, chefantropolog Rikke Ulk, antropolog, projektleder Trine Demant og designer Pi Ammentorp fra antropologerne.com for DONG Energy Eldistribu*on A/S Baseret på arbejde af eflex analyseteam, der udover holdet fra antropologerne.com har bestået af: Louise Buch, Ph.d. hos DONG Energy, Sophie Nyborg, Ph.d. på DTU og Louise T. Jensen, speciale studerende på ITU. TAK TIL Alle deltagere i eflex projektet og deres familier for at lukke deres hjem op for analyseteamet og bidrage med deres tanker, erfaringer og forsøg med energifleksibel praksis. FOR MERE INFORMATION: DONG Energy Distribu*on, afd. Netstrategi :: distribu*on.dk :: antropologerne.com :: :: kontakt@antropologerne.com Alle deltagerere benævnes med alias navne i rapporten, ligesom deres alder er justeret let. Billeder og citater må ikke bruges af tredjepart i anden sammenhæng ej heller i kommercielle henseender uden forhåndsgodkendelse fra antropologerne.com 2

3 Projekt eflex kort fortalt Projekt eflex er et tværfagligt innova*onsprojekt, der undersøger og afprøver, hvordan man i et samarbejde mellem elselskab og forbrugere kan udnywe distribu*onsnewets kapacitet smartest muligt. I frem*den forventes et s*gende elforbrug med flere varmepumper og elbiler at overbelaste distribu*onsnewet på bestemte *dspunkter af døgnet særligt ved axen*d. I projektet testes derfor poten*alet for energifleksibilitet en forskydning af elforbruget *l om nawen gennem nye former for kommunika*on, rela*on, prisstrukturer og Home Automa*on i hjemmet. 119 test deltagere og deres familier har hax Home Automa*on udstyr installeret som en del af projekt eflex i mellem ½ 1 år. antropologerne.com har, som konsulenter for DONG Energy, undersøgt deres hverdag med udstyret, forhold *l el og indsamlet og analyseret viden om den villighed *l fleksibilitet, som teknikerne exerspørger. Vi har lært, at de fleste menneskers forhold *l strøm kan koges ned *l tallene på elregningen. Sam*dig er el en nødvendighed for det moderne liv, vi lever, og *lstede i mange af de *ng, vi gør. I projektet har vi iden*ficeret 5 brugerprofiler, der viser forskellige måder at leve med el, at bruge Home Automa*onudstyr og at lade sig mo*vere *l energifleksibilitet. Vi har også lært, at deltagerne i projekt eflex oplever energifleksibilitet som sund fornu>, når det handler om at bruge el smartere, mere effek*vt og mere klimamæssigt korrekt. Vi ser, at denne følelse af sund fornux kan understøwes af nye rela*oner mellem elselskab og forbruger, af variable elpriser og af Home Automa*on udstyr. DeWe skaber alt sammen en ny synlighed og bevidsthed om strøm og gør det muligt at rykke dele af elforbruget *l om nawen uden store konsekvenser for familiens daglige liv. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduk*on eflex deltagerne Hverdagen med el og GWR udstyret Brugerprofiler Kommunika*on og rela*on Mo*va*on for fleksibilitet Konklusion og anbefalinger PERSPEKTIVERENDE INDSPARK I farverige bokse som denne vil vi introducere forskellige nye perspek*ver på den analyse, der præsenteres i afsniwet. RAPPORTENS ANVENDELSE Resultaterne i denne rapport er et værktøj *l brug i udvikling af frem*dens energiløsninger. Vi håber, at både stat, monopol, leverandører, distributører, producenter, teore*kere, prak*kere, lokale brugerfællesskaber, sammenslutninger og individuelle brugere vil lære af og arbejde videre med de nye løsninger og veje, denne rapport anviser. 4

5 Introduk*on 1

6 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION Baggrund og formål PROBLEMSTILLING Danmark skal være uakængig af fossile brændstoffer i 2050, har regeringen officielt proklameret. Vi skal gradvist overgå *l bæredyg*ge energikilder og i Danmark betyder det primært energi fra vind. Imidler*d forholder det sig i dag sådan, at vindenergi ikke kan lagres og derfor må bruges af danskerne, når vinden blæser eller den må sælges *l udlandet. For at udnywe vindenergien bedst muligt, forsøges med *ltag på det danske marked såsom indførsel af elbiler og eldrevne varmepumper. Disse *ltage vil resultere i et højere forbrug af el og dermed i overbelastninger på distribu*onsnewet på bestemte *dspunkter af døgnet primært i *dsrummet kl (axen peak), men også om morgenen, hvor både husstande og industrianlæg mm. forbruger el. Så opstår behovet for det, man kalder peak shaving og det bliver nødvendigt at finde løsninger, så vi kan barbere og flywe dele af det samlede energiforbrug *l andre *dspunkter af døgnet, fx om nawen. De *ltagende belastninger på distribu*onsnewet gør det altså nødvendigt at indføre mere fleksible systemer for distribu*onen og forbruget af energi for at udskyde store investeringer i netforstærkning (tykkere kabler). I beregninger, fremskrivninger og i projekt eflex undersøger DONG Energy muligheden for at flywe privatkunders forbrug af el *l om nawen. Gennem Home Automa*on kan elselskabet styre elbilerne *l at lade op om nawen, hvor belastningen på el newet er lavest, ligesom de kan apryde varmepumperne i de overbelastede peaks. Derudover opfordres kunderne *l at rykke så meget som muligt af deres elforbrug *l om nawen. Det er disse forskydninger af kundernes forbrug, vi kalder for energifleksibilitet. Men hvordan kan vi mo*vere kunderne *l at ændre deres el adfærd? Vi ved, at kundernes prisfølsomhed overfor ændringer i elprisen er lille, tenderende *l forsvindende. DeWe blev igen fastslået i Tarifudvalgets rapport (2009) og flere pilotprojekter om dewe emne, har alle vist en meget begrænset, vedvarende interesse i ændringer af elforbruget på baggrund af ændrede priser. Med de nuværende energipriser viser beregninger, at besparelserne ved at udvise en fleksibel forbrugsadfærd er meget ringe. DONG Energy har derfor med projekt eflex ønsket at finde svar på, om der findes andre mo*va*onsfaktorer end ren økonomi. Og i så fald starte arbejdet og samarbejdet om, hvordan frem*dens intelligente og bæredyg*ge el net og distribu*onssystem kan indrewes. 6

7 FORMÅL MED PROJEKT EFLEX antropologerne.com er konsulenter for DONG Energy på projekt eflex. Formålet med projektet er, i samarbejde med en række eksterne aktører, at skabe indsigt i og viden om, i hvilket omfang danske elforbrugere er villige *l at flywe deres elforbrug *l om nawen. Projektet s*ler mod at iden*ficere incitamenter for at ville forbruge el og energi på en fleksibel måde. Projekt eflex s afsæt For at skabe viden om vilkårene for den ønskede fleksibilitet har vi undersøgt, hvilken *lgang brugerne har *l elforbrug, hvordan de lever med nyt Home Automa*on udstyr, hvad der mo*verer dem, hvilke barrierer og dilemmaer, de oplever i deres daglige omgang med udstyret og fleksibelt energiforbrug. Vi har sam*dig set på, hvordan de oplever rela*onen *l DONG Energy, det omgivende samfund og tendenser i *den. Vi har testet deres oplevelser af forskellige kommunika*onsformer for at give DONG Energy viden om, hvordan og hvorvidt kunders holdninger *l energifleksibilitet kan s*muleres via kommunika*ons og rela*onsarbejde mellem DONG Energy og bruger. På baggrund af deltagernes mo*va*oner har vi udviklet fem brugerprofiler, som DONG Energy kan anvende i deres frem*dige arbejde med at fremme fleksibiliteten og udskyde og mindske den frem*dige udbygning af newet. Hvad deltagerne tænker Hvad deltagerne siger Hvad deltagerne gør Som del af projekt eflex har DONG Energy og testdeltagerne sammen eksperimenteret med variable elpriser. DeWe for at skabe viden om, hvordan et frem*digt udlignings og afregnings system, samt kommunika*onen herom, kan og bør indrewes. At afdække villigheden *l energifleksibilitet ved at undersøge, hvad deltagerne tænker, siger og gør 7

8 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION TO BÆRENDE HYPOTESER To hypoteser har været bærende i undersøgelsen af brugernes deltagelse i og respons på projekt eflex. HYPOTESE 1: HOME AUTOMATION KAN FREMME ENERGIFLEKSIBILITET Projektet har taget afsæt i en antagelse om, at brug af såkaldte Home Automa@on Systems vil mo*vere brugerne *l at blive mere fleksible i deres elforbrug. Tanken har været, at smart intelligent udstyr *lbudt husstanden og koblet op på elselskabets elleverance har poten*ale *l at skabe bevidsthed om elforbrug for derigennem at fremme forbrugernes fleksibilitet. Projekterfaringerne fra eflex 2011 viser, at udstyret mo*verer *l energifleksibilitet; Udstyret synliggør og skaber en ny bevidsthed om familiens elforbrug, det er håndgribeligt og giver indsigt som smart teknologi. Det er med *l at forbinde (for)brugere med en abstrakt el verden, og det giver mulighed for at handle ak*vt på husstandens eget forbrug sam*digt gøre noget på et bredere, samfundsmæssigt niveau. HYPOTESE 2: EL ER LIV OG PRIS IKKE DEN ENESTE MOTIVATION Den anden hypotese handler om økonomi, prisfølsomhed og ra*onaler. Når vi undersøger, hvad der kan drive og mo*vere mennesker *l den nye energi praksis, tager vi afsæt i eksisterende viden om, at prisfølsomhed og prisstrukturer ikke er det eneste, der mo*verer. Vi ser i projekt eflex 2011, at mennesker har mange ra*onaler og forklaringsmodeller for at handle, mene og gøre, som de gør. At undgå spild og at op*mere betyder noget for vores daglige vaner og elforbrug der bør være en (lille) økonomisk fordel i at ændre vaner, men at gøre noget godt og rig*gt for miljøet, for andre, for samfundet er en klar drivkrax. Mennesker er ikke økonomisk ra*onelle i snæver cost benefit forstand, fordi vi oxest går exer følelsen af at spare. Vi investerer gerne i ny belysning, der sparer i waw, men hvor investeringen aldrig tjenes hjem i reel besparelse. Deltagernes økonomiske ra*onaler er mangfoldige og komplekse; de er præget af følelser, iden*tet og ønsker om at gøre det rig*ge og det fornuxige og det skal en ny energifleksibilitet tale *l. Home automa*on kan fremme energifleksibilitet Mennesket er ikke homo economicus :: mere end penge mo*verer 8

9 Home Automa*on af elforbrug Relæboks Portal på ipod GWR UDSTYRET Det udstyr, brugerne har modtaget og installeret i deres hus er udviklet af firmaet GreenWave Reality (GWR) *l DONG Energy, baseret på forprojekt af Alexandra Ins*tuWet (2009). Udstyret består af en hovedenhed kaldet en Gateway, nogle intelligente strømskinner/strøms*k PowerNoder, samt en EnergyGuard, som installeres på husstandens elmåler. Via en trådløs forbindelse er EnergyGuarden forbundet *l Gatewayen, der er koblet *l husets internesorbindelse. Gatewayen sender trådløst med de opsawe noder og styres fra en online portal. Noder og skinner kan brugerne selv placere i hjemmet og kode dem, så brugeren kan genkende dem på portalen. Brugeren kan via portalen interagere med de *lkoblede noder og inds*lle hjemmets forskellige elektriske apparater, der er koblet på systemet sam*dig med at strømforbruget, på hvert *lkoblet apparat, kan aflæses. Brugeren kan se, hvor meget hvert apparat bruger, både når det er tændt og når det er i standby mode. Der kan laves særlige ordninger, kaldet profiler, hvor apparater tænder eller slukker samlet på et én gang inds*llet *dspunkt. Det udstyr, som familierne har fået udleveret, indeholder også en ipod Touch, hvor portalen allerede er installeret som applika*on. Brugerne har således mulighed for at styre og inds*lle det automa*ske hjemmesystem fra deres ipod. Gateway Strømskinne (Power)node De brugere, der har en varmepumpe, får installeret en relæboks, hvorigennem DONG Energy kan apryde ( op@mere ) varmepumpe. Brugeren kan på portalen inds*lle hvilken minimumstemperatur, der skal være i hjemmet og hvor lange aprydelsesperioder, de vil acceptere. Elbilerne har på samme måde ekstern styring af opladningen, hvor brugeren blot skal indtaste *dspunktet, hvor bilen skal stå klar næste morgen. På baggrund af brugerens valg, uernstyrer DONG Energys system varmepumpen og elbilens elforbrug. Dog kan brugeren via portalen hele *den gå ind og underkende (overrule) de valgte inds*llinger. Både varmepumpe og elbilsbrugere kan selv indtaste, om de vil op*mere eller oplade exer laveste priser eller mest vindenergi. Portalen udgør en ny kontakslade mellem DONG Energy og brugere, der dog primært kører automa*sk deraf betegnelsen Home Automa*on. 9

10 10 Forløb, *lgang og metoder antropologerne.com udarbejdede i slutningen af 2010 projektdesignet for brugerundersøgelsen i eflex i samarbejde med DONG Energy. I starten af 2011 påbegyndtes rekruwering af deltagere og installering af udstyret hjemme hos de *lmeldte. DELTAGERNE I PROJEKT EFLEX I projekt eflex testes tre forskellige typer af elforbrug i forhold *l energifleksibilitet. Vi har undersøgt følgende kundesegmenter: DONG Energy annoncerede exer deltagere *l projektet gennem deres nyhedsbrev og via kunder som også deltog i Energinet.dk s projekt Styr din varmepumpe. Kriteriet for at blive deltager i projekt eflex var, at man var husejer og havde et årligt elforbrug på over kwh og/eller en jord eller lux/vandvarmepumpe. antropologerne.com rekruwerede elbilister gennem eget netværk og med hjælp fra Dansk Elbilskomité. Deltagerne skulle være villige *l at skixe *l en elaxale med et *meafregnet elpris, hvor elprisen ændrer sig *me for *me samt *l en netaxale med variable newariffer, der ligeledes ændrer sig *me for *me. Det er dewe prissystem, vi kalder variable priser. BRUGERUNDERSØGELSENS 3 FASER Selve brugerundersøgelsen er opdelt i tre loops, hvor praksis og fleksibelt energiforbrug undersøges hos de tre brugergrupper. I loop 1 kom de første 44 brugere med i projektet resten af de *lmeldte er løbende kommet med herexer. I første loop var fokus på husholdningsbrugere og varmepumpebrugere, andet loop elbilbrugere og tredje loop udelukkende varmepumpebrugere Hvert loop indeholder feltarbejde, ak*vitet på PODIO, brugerworkshop, analyseworkshops og en afleveringsworkshop. KAPITEL 1 :: INTRODUKTION Husholdningskunder Husholdningskunder med elbil Husholdningskunder med varmepumpe Loop 1 Loop 2 Loop 3 marts, april, maj september, oktober, november november, december, januar 22 hjemmebesøg 6 varmepumpebrugere 16 husholdningsbrugere 12 hjemmebesøg 9 elbilbrugere 3 varmepumpebrugere 15 hjemmebesøg 15 varmepumpebrugere 26 varmepumpebrugere 29 husholdningsbrugere 9 elbilbrugere 55 husholdnings og varmepumpebrugere

11 BRUGERSTUDIE AF FLEKSIBILITET Begrebet fleksibilitet og den primære undersøgelsesgenstand fleksibilitetspoten*alet har med projekt eflex i 2011 udviklet sig og taget en kvalita*v drejning. For fleksibilitet for hvem? Enhver større eller mindre vaneændring er jo en fleksibel handling set fra deltagernes perspek*v, men den rykker ikke nødvendigvis stort ved peak shaving og de flaskehalse i distribu*onsnewet, som DONG Energy på egne, samfundets og kundernes vegne gerne vil finde en smartere, bæredyg*g løsning på. Hvordan er man helt konkret fleksibel? Hvad vil det sige? I denne rapport omskrives genstanden fleksibilitetspoten*alet, så det afspejler emnet, som deltagerne oplever det. GRUNDLAGET FOR ANALYSEN :: UPRØVET NY TEKNOLOGI At nyt udstyr udvikles *l og testes i et projekt som dewe betyder, at der poten*elt opstår tekniske problemer. Dem har der været flere af end forventet og det har udfordret både deltagerne og DONG Energy samt påvirket projektets resultater. Ustabilitet og vanskeligheder har fyldt meget ude i deltagernes hverdag og hjem, såvel som i kommunika*onen mellem DONG Energy og deltagerne; dewe være sig på telefon, mail, tekniske besøg og PODIO. Det har betydet, at meget af deltagernes *d er brugt på at få udstyret *l at virke *d som kunne være brugt på at udvikle deres energifleksibilitet og ændre vaner og adfærd. GRUNDLAGET FOR ANALYSEN :: FIRST MOVERS Grundet den måde og de kanaler hvormed projektet har rekruweret sine deltagere, er der en hovedvægt af energi eller teknik interesserede blandt de 119 deltagere. Flere er uddannet indenfor ingeniørfaget eller har andre teknisk økonomisk uddannelser. Langt størsteparten af de primære deltagere er mænd. Denne bias har en betydning for undersøgelsens resultater; Deltagerne er ikke direkte repræsenta*ve for DONG Energys kundegrundlag, men kan opfawes som en gruppe engagerede, særligt tech interesserede, first movers. Ligeledes har både DONG Energy og antropologerne.com s ønsker om interven*oner i testperioden via konkurrenceuger og andre sammenlignings eller mini kampagne*ltag ikke været muligt, fordi grundlaget ikke opstod som ventet og krudt og fokus har i stedet været lagt i at få det *l at fungere. Deltagernes villighed og tålmodighed er blevet udfordret, men også bekræxet. Processen har vist, at det *l trods for opstartsvanskeligheder med teknikken, har været muligt at engagere (for)brugere i deres elforbrug og få dem *l at ændre familiens vaner i en mere energifleksibel retning. 11

12 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION DATAMATERIALE Denne rapport bygger på følgende datamateriale: HJEMMEBESØG I alt har analyseteamet været på hjemmebesøg hos 49 af eflexdeltagerne. Hvert loop har hax en specifik feltguide og et elektronisk afrapporteringsformat. BRUGERWORKSHOPS OG BRUGERFILM Der er i undersøgelsen akoldt to brugerworkshops med fokusgruppeøvelser og interview. På begge brugerworkshops er der produceret 4 brugerfilm. WORKSHOPS MED DONG ENERGY Vi har akoldt 3 analyse og resultatworkshops med DONG Energys Team eflex, hvor delresultaterne fra de tre loops er blevet præsenteret og arbejdet videre med. PODIO DEBAT Vi har delt vores resultater og fået respons fra deltagerne på PODIO, skrevet deba*ndlæg og fulgt deltagernes ak*vitet på PODIO SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Sammen med DONG Energy har vi udarbejdet et spørgeskema *l testdeltagerne, hvor de har svaret på demografiske og livss*lsmæssige spørgsmål. I alt 97 af de 119 deltagere har besvaret skemaet. VÆLG EN PROFIL UNDERSØGELSE Som led i udarbejdelsen af brugerprofilerne, har deltagerne fået en beskrivelse af de udarbejdede profiler, hvor de selv skulle placere sig. DeWe har 72 deltagere gjort og resultaterne herfra er exerfølgende blevet sammenholdt med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. INTRODUKTIONSMØDER OG ARRANGEMENTER Vi har deltaget og samlet data fra samtlige introduk*onsmøder og arrangementer akoldt af DONG Energy. 12

13 AT AFDÆKKE ALLE LAG :: FORSKELLIGE METODERS ANVENDELSER Hvad folk... Metode Indsigt Siger Udtrykker Gør Bruger interviews Deltager observa*on Eksplicit Observerbart ANTROPOLOGISK TILGANG, METODE OG ANALYSE En antropologisk undersøgelse handler om at afdække en given kultur, hvad enten det er blandt brugere af et produkt eller en service, internt i en virksomhed, i en kommune, en fremmed region, i et lokalsamfund eller et andet fællesskab. En kultur består af *ng vi gør (vaner, ru*ner, ritualer, dvs. den praksis vi lægger for dagen), *ng vi siger og mener (som er udtryk for det verdensbillede eller den forståelse af verden som vi har) og de miljøer eller kontekster, som vi gør, tænker og siger noget i. Som resultat af en antropologisk undersøgelse får man derfor eksempelvis indblik i konkrete situa*oner og hvad mennesker har af behov, drømme og hvad der driver og mo*verer dem. Ved Føler Drømmer om Genera*ve metoder Implicit Latent En antropologisk *lgang er eksplora*v og åben og først og fremmest kvalita*v. Antropologer er trænede i at deltage i forskellige ak*viteter og sammenhænge og i at lære sammen med og af de mennesker, der er objekt for undersøgelsen ikke blot lære om dem. Ud fra mikro niveauet, hvor mennesker lever deres specifikke liv, kan antropologer iden*ficere sammenhænge og mønstre og følgende hæve denne viden *l et makro niveau, der udsiger noget mere generelt om et emne som fx forbrug af el og villighed *l at ændre vaner. At veksle analy*sk mellem det specifikke og det generelle er integreret i den antropologiske *lgang, teori og metode. 13

14 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION Samtaler og observa*oner dokumenteres med billeder og video Opgavemappe *lsendes og udføres i ugen før hjemmebesøget Undervejs udføres forskellige øvelser HJEMMEBESØG OG METODER UNDERVEJS Som en del af at lære brugerne at kende er hjemmebesøg en metode *l at danne sig et dybt og nuanceret helhedsindtryk af personerne og deres forhold *l energi og eflex. Hjemmebesøgene i projekt eflex har været på 4 5 *mer hver og har kørt exer en feltguide. På hjemmebesøgene har vi både interviewet, været på rundvisning i hjemmet og elbilen, lavet øvelser og snakket uformelt om stort og småt oxest relateret *l el og energi. CULTURAL PROBES EN OPGAVEMAPPE Forud for hjemmebesøgene får deltagerne *lsendt en opgavemappe kaldet cultural probes. Cultural probes er hjemmeopgaver, som brugerne selv laver uden antropologens *lstedeværelse. Det giver oxe et mere uforstyrret og privat indblik i brugerens verden, som er et værdifuldt supplement *l andre undersøgelsesmetoder, hvor vi er *lstede. I eflex er deltagerne bl.a. blevet bedt om at tage billeder af deres elforbrug, føre dagbog over deres indeklima og tegne deres forbrug af el i hverdagen. ØVELSER UNDER HJEMMEBESØGENE Feltøvelser hjælper deltagerne *l at konkre*sere og genkalde sig situa*oner, temaer, personer eller steder, og fungerer som redskab *l at ny og dyb refleksion opstår hos brugeren. De øvelser vi har lavet har været baseret på noget fysisk materiale, som danner udgangspunkt for dialog om noget specifikt fx. GWRudstyrets opsætning i hjemmet eller deres forløb i eflex. Opgavemappe 14

15 15

16 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION PODIO :: UDVIKLING FRA METODE TIL FÆLLES INTERFACE Alle eflex deltagerne er blevet inviteret *l at deltage i eflex på PODIO. PODIO er et online fællesskab, hvor tekst, billeder og informa*oner kan deles. 114 af de 119 deltagere er registreret herinde. Oprindeligt var ideen, at antropologerne.com sammen med deltagerne kunne udveksle erfaringer, synspunkter og diskutere vaner og analy*ske resultater. Men da pointen med et socialt medie netop er at tale om det, der interesserer brugerne i det givne community, og da interessen tydeligt har kredset om det meget udstyrsnære, rummet beregninger og tekniske diskussioner og spørgsmål *l DONG Energy, har DONG Energy i exeråret 2011 overtaget moderatorrollen og den daglige dialog og *lsvarende lagt mere teknisk support over i PODIO. Dialog på PODIO mellem brugere og antropologerne.com AFRAPPORTERING PÅ PODIO OG I EXCEL Alle hjemmebesøg er blevet afrapporteret på PODIO i brugerportræwer, som danner grundlaget for antropologerne.com s exerfølgende analyseproces på PODIO og i Excel. DeWe afrapporteringsformat muliggør, at analysen baseres på både dybdegående kvalita*ve beskrivelser og et kvan*ta*vt overblik. Afrapportering og analyse på PODIO og i Excel 16

17 eflex deltagerne 2

18 KAPITEL 2 :: EFLEX DELTAGERNE Hvem er eflex deltagerne DE PRIMÆRE TEST DELTAGERE OG DERES FAMILIER Der er officielt set 119 eflex deltagerne med i projektet, men langt de fleste af dem bor sammen med deres partnere og børn. Vi har i hjemmebesøgene lagt stor vægt på at inddrage hele familien, fordi el bruges *l at skabe familielivet i hjemmet og det derfor ikke er meningsfyldt kun at studere den ene person, der står som officiel test deltager. Når vi i de kommende kapitler laver grafikker og oversigter over deltagerne, er det dog kun den primære testdeltager, der er repræsenteret men de dybdegående, mere kvalita*ve analyser baserer sig på hele familiens oplevelser og adfærd med projektet. HVOR BOR FAMILIERNE Vi har som et led i analysen af eflex projektet, inddraget analyseins*tuwet Geoma*c a/s, der som det ses på billedet *l højre har leveret et oversigtskort over eflex deltagernes adresser. Her fremgår det, at eflex deltagernes hjem fordeler sig over hele DONG Energys forsyningsområde (skraveret område) og deltagerne er altså jævnt fordelt rent geografisk. eflex deltagernes adresser fordelt på DONG Energys dækningsområde. Kilde: Geoma*c a/s center for geoinforma*k, 12. januar

19 19 LIVSCYKLUS :: FAMILIER MED HJEMMEBOENDE BØRN Størstedelen af deltagerne er børnefamilier oxe har de 2 eller flere børn. De har etableret sig i det hus, hvor de forventer at bo i mange år for de ældre deltageres vedkommende resten af deres liv. INDKOMST :: VELHAVENDE eflex deltagerne er blandt den mere velhavende del af den danske befolkning. De få, der har en lidt lavere indkomst, er typisk pensionerede eller bor kun én i husstanden. Fakta om eflex deltagerne KØN :: OVERVEJENDE MÆND Ud af 119 antal primære test deltagere er 103 mænd og i de *lfælde, hvor kvinden er *lmeldt som primær test deltager, er partneren typisk også involveret i projektet i praksis. ALDER :: HOVEDSAGELIGT I MELLEM ÅR Flertallet af deltagerne er i 40erne og 50erne. Der er en tendens *l, at elbilsbrugerne er lidt yngre end varmepumpebrugerne, hvilket kan forklares med, at anskaffelsen af en varmepumpe er en investering, der både kræver økonomisk overskud og planer om at blive boende i huset i mange år. 102 mænd 19 kvinder Alder år år år 70+ Ovenstående grafikker er udarbejdet på baggrund af de 97 besvarelser fra spørgeskema Husstandens årlige indkomst (i danske kr.)

20 KAPITEL 2 :: EFLEX DELTAGERNE BOLIGFORM :: HUSEJERE Deltagerne bor primært i parcelhuse, en del bor i rækkehuse og enkelte bor i landejendom, lejlighed eller fri*dshus. Boligtype ELFORBRUG :: HØJT FORBRUG AF EL Deltagerne er rekruweret *l at have minimum et forbrug på 5000 kwh om året og langt de fleste har et langt højere forbrug. Særligt blandt varmepumpebrugerne er forbruget i top. Årligt elforbrug (i kwh) Etagebolig Fri*dshus Parcel/stuehuse Række, kæde, dobbelthuse Andet BOLIGSTØRRELSE :: STORE HUSE OG VILLAER De fleste bor i parcelhuse på mellem kvadratmeter. Blandt varmepumpebrugerne besøgt i loop 3 er gennemsniwet på 201 kvadratmeter. Det er således nogle store huse, de skal opvarme, hvilket forklarer deres høje forbrug af el. UDDANNELSE :: PRIMÆRT LÆNGEREVARENDE UDDANNELSE Deltagerne er generelt højtuddannede særligt elbils og varmepumpebrugerne har lange videregående uddannelser. Senest færdiggjorte uddannelse Boligareal (i m 2 ) Grundskole Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Bachelor Lang videregående Ovenstående grafikker er udarbejdet på baggrund af de 97 besvarelser fra spørgeskema 20

21 BESKÆFTIGELSE :: OVERVÆGT AF INGENIØRER OG ØKONOMIUDDANNEDE Loop 2 :: Elbilsbrugere Pensionister Teknik elektronik Social/sundhed Andet 5 Flere engageret i frivilligt 9 Miljøchef, It konsulent, 5 Socialrådgiver, 3 Brandmand, arbejde sygeplejerske, selvstændig med sundhedsplejerske, tøjbu*k, poli* lærer, kommissær fysioterapeut datama*ker, elektriker, økonomichef, videoproducent, pilot, it ingeniør, levnedsmiddel konsulent Pensioneret ingeniør Ingeniør Økonomi Håndværker 1 Pensioneret civilingeniør 5 2 civilingeniører, 1 Økonomidirektør 2 Elektriker, men stadig ak*v inden elektroingeniør, flymekaniker for sin profession dataingeniør, procesteknologi Loop 3 :: Varmepumpebrugere Loop 1 :: Husholdningsbrugere og varmepumpebrugere Pensioneret ingeniør Ingeniør Økonomi Andet 3 Civilingeniør, 5 Kemiingeniør, 5 Regnskab, 5 Maskinmester, maskiningeniør, maskiningeniør, itingeniør, 2 akademiøkonom, Cand.scient. i bygningsingeniør civilingeniører civiløkonom, 2 bankuddannede landskabsforvaltnin g, datama*ker, læge, journalist, salgsuddannelse BeskæXigelse blandt deltagerne fra hjemmebesøg i de tre loops ( i alt 49) 21

22 KAPITEL 2 :: EFLEX DELTAGERNE Om at have varmepumpe HVORFOR FÅR MAN VARMEPUMPE Størstedelen har valgt at skixe den gamle opvarmningsform ud enten i forbindelse med ombygning/*lbygning eller som et projekt i sig selv. Enkelte har fået varmepumpe i forbindelse med deres nybyggede hus, fordi det er den anbefalede standardopvarmningsform *l nybyggeri. En varmepumpe opleves som det mest rig*ge og fornuxige valg af de mange deltagere, der ak*vt har sat sig ind i, hvad det vil sige at have en varmepumpe. VARMEPUMPENS TEKNOLOGI TILTALER Deltagerne er alle *ltrukket af varmepumpens teknologi. OVERGANGEN TIL VARMEPUMPE 3 af varmepumpebrugerne er flywet ind i et nybygget hus, hvor de har fået anbefalet varmepumpe som opvarmningsform. Disse er typisk mindre engagerede i varmepumpen, ligesom de har mindre teknisk viden om den og dens funk*oner. De øvrige varmepumpebrugere, der på eget ini*a*v har valgt at anskaffe sig en varmepumpe, har en langt højere involveringsgrad og kendskab *l varmepumpen. FØR EFTER Foto / model Det hele er jo en herlig tanke, det der med at hive varme ud af jorden. Henrik, 49 år Varmepumpebruger Men teknologien *ltaler dem på forskellig vis. Generelt opleves en varmepumpe som en win win situa*on, fordi man på én gang sparer penge, får et bedre indeklima og gør noget godt for miljøet. UdskiXning af oliefyr *l varmepumpe, Anker, 69 år Knap 1/3 af deltagerne har hax varmepumpe i flere år, heraf har en enkelt deltager hax varmepumpe i 5 år. For lidt over 1/3 af deltagerne er denne fyringssæson ( ) deres anden med en varmepumpe, mens den for den sidste 1/3 af deltagerne er den første, de oplever med varmepumpe. Derfor har de kun et lille sammenligningsgrundlag, fra før og exer deltagelsen i eflex. 22

23 23 STOR TILFREDSHED Generelt oplever varmepumpebrugerne, at denne opvarmningsform er velfungerende. Særligt i de nybyggede huse, opleves stor *lfredshed, som hos Rasmus, 45 år, der fortæller, at de har det perfekte indeklima, fordi der hele *den er udluxning, og fordi der er gulvvarme: Også de, der har skixet oliefyret ud glæder sig overvarmepumpen særligt fremhæves den jævne varmefordeling som et plus. HVERDAGEN MED VARMEPUMPE Der er stor forskel på den rolle, varmepumpen spiller i hverdagen De fleste deltagere på tværs af brugerprofiler eksperimenterer ikke længere med temperaturinds*llinger, natsænkning osv. Kun de mest teknisk interesserede fortsæwer oxe med at eksperimentere med forskellige inds*llinger og med at op*mere opvarmningen af hjemmet, fordi de har en grundlæggende interesse, der driver dem. Allerede inden, at eflex kommer ind i billedet, er der forskel på familiernes hverdag med varmepumpen, ligesom der er også forskel på indeklimaet i de huse, deltagerne bor i og på deres indeklima og opvarmningsvaner. FLERE OPVARMNINGSFORMER Næsten alle varmepumpebrugere kombinerer varmepumpen med andre varmekilder. Herunder ses en oversigt over kombina*onerne af opvarmningsformer blandt varmepumpebrugere, der blev besøgt i loop 3. Kun 3 ud af 18 har udelukkende varmepumpe, mens halvdelen bruger brændeovn: Det her er det ul6ma6ve. Rasmus, 44 år Nybyggeri med varmepumpe Varmepumpe Brændeovn Varmepumpe Masseovn Varmepumpe Biopejs Varmepumpe Varmepumpe Varmeveksler Varmepumpe Varmeveksler Brændeovn 2 Væske *l vand LuX *l vand Loop 3 deltagernes varmepumpetyper og mærker Loop 3 deltagernes opvarmningsformer Radiator Gulvvarme Radiator Gulvvarme Danfoss Völund Dvi Queen Nilan Vølund F1245 Danfoss Völund 1245 Danfoss IVT EVI Völund F12 Danfoss Weishaupt IVT Danfoss IVT IVT Danfoss Mærkernes placering markerer, om Loop 3 deltagerne har radiator, gulvvarme eller begge dele (mellem søjlerne). Ved gulvvarme forstås gulvvarme i større dele af huset ikke kun på badeværelset.