UDKAST. Fremtidig organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen

Transkript

1 UDKAST Fremtidig organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen Oktober

2 Indhold 1. INDLEDNING... 4 DEL I. FREMTIDIG ORGANISATIONSSTRUKTUR GENERELT FOR ALLE MODELLER OVERORDNET OM TRE BØRNS DAGPLEJERE DEN NUVÆRENDE MODEL TRE BØRNS DAGPLEJERE MED INTERN GÆSTEPLEJE Beskrivelse af modellen Bygninger Økonomi Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Forældretilfredshed Implementeringsproces Erfaringer fra andre kommuner Opsamling OVERORDNET OM FIRE BØRNS DAGPLEJERE FIRE BØRNS DAGPLEJERE MED GÆSTEPLEJEHUSE Beskrivelse af modellen Bygninger Økonomi Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Forældretilfredshed Implementeringsproces Erfaringer fra andre kommuner Opsamling FIRE BØRNS DAGPLEJERE MED VIKARDAGPLEJERE Beskrivelse af modellen Bygninger Økonomi Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Forældretilfredshed Implementeringsproces Erfaringer fra andre kommuner Opsamling FIRE BØRNS DAGPLEJERE MED GÆSTEPLEJEVEDERLAG Beskrivelse af modellen Bygninger Økonomi Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Forældretilfredshed Implementeringsproces Erfaringer fra andre kommuner Opsamling FÆLLESUDGIFTER OG PRIS PR. PLADS JUSTERINGSMULIGHEDER SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER VEDRØRENDE FREMTIDIG ORGANISATIONSSTRUKTUR DEL II. BUDGETMODEL FOR DAGPLEJEN FORSLAG TIL BUDGETMODEL

3 12.1 Bøtax Grundtakst Børn med særlige behov Opgørelse og regulering af børnetal Frit valgs ordning SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER BUDGETMODEL BILAG 1 OVERSIGT OVER ARBEJDSOPGAVER MV. FOR LEDELSE OG PÆDAGOGISK PERSONALE BILAG 2 OVERSIGT OVER MODELLER I DE OMKRINGLIGGENDE KOMMUNER Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Margit Gleerup, Chef for Dagtilbud og Sundhed, Børne- og Kulturforvaltningen Winnie Kirsmeier, Souschef Økonomi og Analyse, Børne- og Kulturforvaltningen Tommy Høgh Danielsen, Budget- og Analyseafdelingen, Center for Økonomi Mette Blangshøj, Budget- og Analyseafdelingen, Center for Økonomi Anne Margrethe Jørgensen, Dagplejeleder, Dagplejen Nord Pia Holbæk Pedersen, Dagplejeleder, Dagplejen Syd Dorte Lind Seidel, Personaleafdelingen, Center for Service Ane Ring Laursen, Økonomi og Analyse, Børne- og Kulturforvaltningen 3

4 1. Indledning Med budget 2005, budgetnote 8, blev det besluttet, at der i lyset af loven om frit valg på dagtilbudsområdet skulle udarbejdes en aktivitetsbaseret budgetmodel. I forbindelse med udarbejdelse af budgetmodellen blev det besluttet, at modellen skulle omfatte dagtilbuds- og klubområdet, men at dagplejen ikke skulle indgå på daværende tidspunkt. I 2004 blev det besluttet at reorganisere dagplejen, og man gik fra 4 distrikter til 2 distrikter. Samtidig lå der implicit i beslutningen, at dagplejerne fortsat skulle have 3 faste børn. Det stigende børnetal i Gladsaxe Kommune de senere år har medført, at den fysiske kapacitet i børnehusene har været fuldt udnyttet, og at dagplejen har haft flere børn indskrevet, så pasningsgarantien kan opretholdes. Dagplejen er mere fleksibel i forhold til resten af dagtilbudsområdet og bliver derfor brugt som buffer i perioder med stigende børnetal. Dagplejen er rammestyret. Budgettet afhænger således ikke af, hvor mange børn dagplejen har indskrevet. Siden 2008 har det været forudsat, at der indenfor det nuværende budget kunne indskrives børn på 200 pladser. Det stigende børnetal bevirker derfor, at det kan være svært at overholde budgettet. Specielt i 2010 har der været behov for at udvide kapaciteten hos dagplejen. I 2010 har dagplejen haft et merforbrug på over 6 procent i forhold til det korrigerede budget. Dagplejen har i tidligere år haft et mindreforbrug, men fra 2010 har det ikke været muligt at overholde budgettet som følge af blandt andet flere børn, men også nogle ekstraordinære dyre overenskomstændringer i 2005 og 2008 og tilhørende lokalaftaler. Den nye overenskomst medførte blandt andet, at gennemsnitslønnen steg betydelig mere end den almindelige fremskrivning af lønnen. Den gennemsnitlige løn for dagplejere i Gladsaxe er steget med 8,2 procent mere end den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte i Gladsaxe i perioden 2007 til 2010 svarende til 1,6 mio. kr., og den ekstra lønsum på baggrund af overenskomstændringen er ikke blevet tilført dagplejens budget. I 2005 og 2008 er der indgået overenskomstændringer, som havde til formål at forbedre arbejds- og lønvilkår på dagplejeområdet. Baggrunden for overenskomsten var et behov for at forbedre rekrutteringsmuligheder og arbejdsmiljø, idet det på det tidspunkt var vanskeligt at rekruttere og fastholde dagplejere i nødvendigt omfang. Overenskomsten indeholdte ændringer i aflønning, så dagplejere aflønnes for fire børn uanset, om de har fire faste børn eller 3 faste børn og en vikarordning. Ved den efterfølgende overenskomst kom der ændringer til hvordan gæstebørn tæller, hvilket betød, at normen, som dagplejen styrer efter, er blevet lavere. Ved indgåelse af lokalaftaler i 2005 og 2008 var fokus omkring rekruttering og fastholdelse af dagplejere. Dagplejerne fik hermed højere løn og bedre arbejdsvilkår, mens det blev vurderet uhensigtsmæssigt på daværende tidspunkt at øge indskrivningen til 4 børn, da det i forvejen var vanskeligt at rekruttere dagplejere. Siden finanskrisen i 2008 er samfundsøkonomien og de økonomiske vilkår for kommunerne ændret væsentligt, ligesom rekrutteringssituationen også er væsentlig ændret. Flere kommuner ændrer praksis på dagplejeområdet af budgetmæssige årsager, ligesom der er fokus på andre områder, så der stadig er plads til udvikling samt økonomi til varetagelse af alle kommunens opgaver. Der er således nu behov for at undersøge, om organisationsstrukturen i dagplejen i Gladsaxe Kommune er den mest hensigtsmæssige både i et pædagogisk og økonomisk perspektiv. Samtidig ønskes en aktivitetsbaseret budgetmodel implementeret, så dagplejens budget tilpasses antallet af børn, der er indskrevet i dagplejen. 4

5 Som udgangspunkt har det været målet at finde en model for den fremtidige organisationsstruktur, som økonomisk kan indeholdes i dagplejens nuværende økonomiske ramme, og at der kan passes børn svarende til 200 pladser. Desuden skal den fremtidige model kunne indfri de politiske målsætninger, og samtidig ønskes fortsat et tilbud, der skaber medarbejdertilfredshed, og som forældrene betragter som et reelt og godt tilbud på linje med et tilbud i et børnehus. I denne rapport belyses flere måder at organisere dagplejen på. Alle måder er omfattet af det, der overenskomstmæssigt er muligt. Organisationsdelen er placeret i den første del af rapporten, og her beskrives fire forskellige modeller for, hvordan dagplejen kan organiseres. Endvidere indeholder rapporten et forslag om fremadrettet at gøre budgettet til dagplejeområdet aktivitetsafhængigt, modsat det rammebudget der i dag eksisterer på området. Forslag til budgetmodel beskrives i anden del af rapporten. Med denne rapport fremlægges således forslag til fremtidig organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen. Projektbeskrivelsen er godkendt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde Rapportens første del (afsnit 1-11) omhandler den fremtidige organisationsstruktur i dagplejen herunder en gennemgang af fire mulige modeller for den fremtidige organisationsstruktur. Anden del (afsnit 12-13) omhandler forslag til budgetmodel for dagplejen. Sidst i rapporten er der placeret to bilag, der bidrager med oplysninger i forbindelse med arbejdet om en fremtidig organisationsstruktur. Som nævnt gennemgås fire modeller for den fremtidige organisationsstruktur for dagplejen. Første model er tre børns dagplejere med intern gæstepleje, som er den nuværende model i Gladsaxe. Anden model er fire børns dagplejere med gæsteplejehus. Tredje model er fire børns dagplejere suppleret med særskilt ansatte som vikardagplejere. Fjerde model er fire børns dagplejere med gæsteplejevederlag. På baggrund af pædagogisk, økonomisk, forældre- og personalemæssigt perspektiv anbefaler arbejdsgruppen modellen med fire børns dagplejere med gæsteplejehuse som den fremtidige model i dagplejen. Desuden fremsættes et forslag om, at der indføres en aktivitetsbaseret budgetmodel hos dagplejen. Den aktivitetsbaserede budgetmodel fordeler hovedparten af budgettet efter antallet af børn. For at sikre en vis budgetsikkerhed i forhold til afholdelse af en række faste udgifter, gives den resterende bevilling som en fast grundtakst. Desuden foreslås det, at dagplejeområdernes budgetter reguleres to gange årligt, og at antallet af børn, som ligger til grund for reguleringen af budgetterne, opgøres én gang om måneden. Del I. Fremtidig organisationsstruktur Rapportens del I belyser fire forskellige måder, hvorpå dagplejen i Gladsaxe Kommune kan organiseres fremadrettet. De fire forskellige modeller afspejler, hvad der overenskomstmæssigt er muligt. Som udgangspunkt har det været målet at finde en model for den fremtidige organisationsstruktur, som økonomisk kan indeholdes i dagplejens nuværende økonomiske ramme, og at der kan passes børn svarende til 200 pladser. Desuden skal den fremtidige model kunne indfri de politiske målsætninger, og samtidig ønskes fortsat et tilbud, der skaber medarbejdertilfredshed, og som forældrene betragter som et reelt og godt tilbud på linje med et tilbud i et børnehus. 5

6 Rapportens del 1 er opbygget efter følgende model: Først er der et afsnit, som skitserer, hvad der generelt er gældende for dagplejeområdet i Gladsaxe Kommune, og hvad der forventes videreført i en ny organisationsstruktur. Herefter beskrives modellerne. Først beskrives, hvad der overordnet gælder for tre børns dagplejere, og efterfølgende er der beskrevet én model med tre børns dagplejere i afsnit 4. I afsnit 5 er der kort beskrevet, hvad der overordnet gælder for fire børns dagplejere, og efterfølgende er der beskrevet 3 modeller med fire børns dagplejere i afsnit 6-8. I afsnit 9 er beskrevet dagplejeområdets fællesudgifter, og afsnit 10 beskriver justeringsmuligheder. Sidst i rapportens del 1, afsnit 11, er der en anbefaling til hvordan, modellen på dagplejeområdet skal se ud fremadrettet. 2. Generelt for alle modeller Struktur Den nuværende organisering er politisk vedtaget ved Reorganiseringsplan for Dagplejen Dagplejen i Gladsaxe Kommune er inddelt i to områder: Dagplejen Nord og Dagplejen Syd. Hvert område har én leder, én souschef, og to pædagogiske assistenter. Til hvert område er knyttet en forældrebestyrelse. Arbejdsopgaver mv. for ledelse og pædagogisk personale er beskrevet i bilag 1. Denne organisering er forudsat fortsat i alle fire modeller. Dagplejen Nord og Dagplejen Syd er opdelt i tre underdistrikter med hver sit dagplejehus. I modellerne forudsættes, at dagplejen fortsat opdeles i underdistrikter og at dagplejen har et geografisk sted at mødes, men for de fleste modeller er forudsat en anden opdeling i underdistrikter, og at de geografiske rammer ændres. Pædagogik På baggrund af lov om pædagogiske læreplaner blev det i 2004 politisk vedtaget i Gladsaxe Kommune, at alle dagtilbud, herunder dagplejen, skal arbejde ud fra en bestemt metodisk og værdibaseret tilgang (DAP). DAP stiller krav til samarbejde, pædagogisk planlægning, refleksion og dokumentation. For at dagplejen kan udvikle og arbejde med DAP, kræver det pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed. Dette sker ved, at dagplejepædagoger og ledelse tilrettelægger pædagogiske processer, hvor de støtter, vejleder og guider dagplejerne i deres planlægning, gennemførelse, evaluering og dokumentation. Dagplejerne er i dag organiseret i teams for skabe et fagligt rum, hvori elementerne i DAP kan opfyldes. Den pædagogiske målsætning om DAP, som danner grundlag for det pædagogiske arbejde i dagplejen i dag, forventes fortsat i alle fire modeller. Dagplejehusene Dagplejehusene bruges primært til legestue og kontor for ledelse og pædagogiske assistenter. På dage, hvor der ikke er legestueaktivitet, benyttes dagplejehusene til møde og kontorvirksomhed, det forløbsmæssige samarbejde med børnehaver, aktiviteter på tværs af dagplejeteamene, samt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen. En stor del af den mødevirksomhed, der er i dagplejehusene, er mellem ledelse/assistenter og dagplejere samt mellem dagplejere indbyrdes på tværs af teamene. Ved disse møder har dagplejere børnene med i legestuen, og der holdes møde, mens børnene sover. Dagplejehusene skaber rammen for synlig og tydelig personaleledelse, idet der derved er et fælles fagligt forum at mødes i. De pædagogiske tilsyn foregår dels i dagplejehjemmene, i legestuerne og ved mødevirksomhed. De ledige dage i dagplejehusene benyttes ligeledes til forløbsmæssigt samarbejde med børnehaverne. Her møder dagplejere og børn ind i dagplejehuset, og derfra går 1-2 dagplejere med de største børn i børnehaven eller børnehaven kommer i dagplejehuset. 6

7 Legestuen i Høje Gladsaxe benyttes derudover til Natteravnene, og et flerfamilietilbud er ved at blive etableret i legestuens lokaler. Legestuedage Legestuerne er omdrejningspunkt for det faglige udviklingsarbejde i dagplejen. Dagplejerne er organiseret i teams, hvor hvert team har legestuedag i dagplejehuset én dag om ugen. Dette skaber rammen for faglig og kollegial sparring dagplejere og pædagoger imellem. Legestuedagen er udgangspunkt for pædagogiske udviklingsprojekter (DAP, Mad, måltid og bevægelse). Den ugentlige legestuedag har stor betydning for dagplejebørnenes udvikling. Børnene udvikler sig i relation med andre børn. Børnene får erfaringer og oplevelser af at være sammen med flere børn og voksne. Disse erfaringer er vigtige for udviklingen af barnets personlige og sociale kompetencer. I legestuen skabes også rammen for dagplejebarnets mulighed for fysisk udfoldelser i form af rytmik og bevægelseslege, kreativ udfoldelse, sang og musik. Det anses i det hele taget som vigtigt, at de fysiske rammer i en legestue giver mulighed for, at børnegruppen kan inddeles i mindre grupper og fordeles i flere rum. Det er helt afgørende for børns udvikling i alderen 0 3 år, at der er mulighed for individuelle hensyn og at børnene kan færdes i mindre enheder, dels på grund af støjniveauet og dels, at barnet ikke skal forholde sig til mange børn og voksne igennem en hel dag. For forældre betyder legestuedagen, at de afleverer og henter deres barn i legestuen én dag om ugen. Her har de mulighed for at møde de andre dagplejere i teamet, andre forældre samt den tilsynsførende pædagog. Uanset model skal det overvejes, om antallet af legestuer skal reduceres, og de resterende udnyttes bedre end de bliver i dag. Der er i modellerne ikke medregnet en reduktion i antal legestuer eller en anden udnyttelse end i dag. Der vil kunne spares kr. ved at reducere antallet af legestuer med to. Økonomi For alle modeller er der taget udgangspunkt en indskrivning af børn på 200 pladser i dagplejen. Det samlede budget til dagplejeområdet er delt op i henholdsvis udgifter til distrikterne (benævnt dagplejehusene) og i fællesudgifter. Fællesudgifter indeholder indtægter fra forældrebetaling, udgifter til friplads og dagpengeindtægter. Udgifter til distrikterne (dagplejehusene) er delt op i variable og faste udgifter. Som udgangspunkt ligger budgettet for 2011 til grund. Der er dog korrigeret i forhold til forældrebetaling og friplads med baggrund i, at det forventes, at der skal passes børn svarende til 200 pladser i dagplejen. Desuden er dagpengeindtægter korrigeret med baggrund i hvad dagplejen i gennemsnit har modtaget i refusioner i perioden Udgifterne til løn til dagplejere er beregnet efter 4 elementer grundløn, funktionstillæg for 4. barn, gæsteplejevederlag ved 5. barn samt anciennitet. Opdelingen i disse elementer skyldes, at der er et større eller mindre behov for brug af funktionstillæg for 4. barn og gæsteplejevederlag for 5. barn i de forskellige modeller. Et funktionstillæg for 4. barn udgør kr. pr. mdr. Et gæsteplejevederlag for 5. barn udgør 350 kr. pr dag. Forudsætninger for antal funktionstillæg for 4. barn samt gæsteplejevederlag ved 5. barn er beskrevet under hver model. Alle andre tillæg end funktionstillæg for 4. barn og gæsteplejevederlag for 5. barn indgår i elementet anciennitet. 7

8 Udgifter til mad er indeholdt i dagplejernes løn, da de er forpligtede til at sørge for, at børnene får mad i den periode, de bliver passet. På den baggrund har dagplejerne også et væsentlig større skattefradrag end almindelige lønmodtagere. For alle modeller gælder det, at der ikke er mulighed for at udnytte pladserne 100 procent. Det skyldes blandt andet, at der ikke kan visiteres børn ind hos en dagplejer lige før, dagplejeren holder ferie, ved barsler samt ved fratrædelse af en dagplejer. I beregning af økonomien er der taget højde for, at pladserne ikke kan udnyttes 100 procent. Børn med særlige behov Dagplejen har et antal børn med særlige behov (præmature børn, immunsvage børn, samt børn med handicap) indskrevet. De forskellige modeller inkluderer de særlige hensyn, der er forbundet med disse børn. 3. Overordnet om tre børns dagplejere For tre børns dagplejere gælder det, at hver dagplejer har tre faste børn indskrevet. Desuden gælder det, at gæsteplejen løses internt indenfor teamet. De er således vikarer for hinanden indenfor teamet. I det følgende afsnit er Gladsaxes nuværende model beskrevet. 4. Den nuværende model tre børns dagplejere med intern gæstepleje 4.1 Beskrivelse af modellen Dagplejen Nord og Syd er opdelt i tre underdistrikter med hver sit dagplejehus. Hvert dagplejeteam har én ugentlig legestuedag, hvor dagplejere og børn mødes i dagplejehuset. Dagplejerne er organiseret i teams bestående af fem syv dagplejere, som pædagogen fører tilsyn med (individuelt og i legestuerne). I den nuværende model har hver dagplejer tre børn indskrevet, og hver dagplejer er udover de faste børn forpligtet til at modtage 120 gæstebørn henover året. Derudover er det muligt at indskrive et fast barn på 4. pladsen midlertidigt, hvilket udløser funktionstillæg for 4. barn. Hver dag med et gæstebarn, udover de 120 gæstebørn, udløser et gæsteplejevederlag. En dagplejer må maximalt have fem børn om dagen. Idet der i denne model kan indskrives to ekstra børn pr. dagplejer giver denne model mulighed for, at to børn fra samme dagplejer kan gå i gæstepleje sammen, hvilket forældrene oplever som en kvalitet. Endvidere kan søskendebørn og tvillinger følges ad i gæstepleje, så forældrene ikke skal bringe deres børn til hver sin gæstedagplejer, når den almindelige dagplejer er fraværende. Samtidig giver ordningen mulighed for, at børn, der tæller for to (præmature børn, immunsvage børn, samt børn med handicap), kan tilbydes gæstepleje hos en dagplejer indenfor teamet. 4.2 Bygninger I den nuværende model er der seks dagplejehuse i Gladsaxe. I Dagplejen Nord findes Kornblomsten (Lupinmarken 11, 2880 Bagsværd), Krakasvej (Krakasvej 5, 2800 Kgs. Lyngby) samt Birkevænget (Birkevænget 12, 2880 Bagsværd), mens Mørkhøj (Pilegårdsvej 70, 2730 Herlev), Tusindfryd (Runebjergs Allé 22, 2860 Søborg) og Høje Gladsaxe (Høje Gladsaxe 1, st. tv., 2860 Søborg) findes i Dagplejen Syd. Dagplejehusene benyttes i forskellig grad. 8

9 For Dagplejen Nord gælder det, at Kornblomsten benyttes som kontor for ledelse og pædagoger samt til mødevirksomhed, og samtidig fungerer Kornblomsten som legestue tre dage om ugen. Krakasvej benyttes som ekstra kontor, til mødevirksomhed og som legestue to dage om ugen, mens Birkevænget fungerer som legestue én dag om ugen. For Dagplejen Syd gælder det, at Mørkhøj benyttes som kontor for ledelse og pædagoger samt til mødevirksomhed, og samtidig fungerer Mørkhøj som legestue tre dage om ugen. Tusindfryd benyttes som ekstra kontor, til mødevirksomhed og fungerer som legestue to dage om ugen, mens Høje Gladsaxe fungerer som legestue én dag om ugen. Desuden bruges dagplejehusene til andre formål, hvilket er beskrevet kort under afsnit 2. Uanset model skal det overvejes, om antallet af legestuer skal reduceres og de resterende udnyttes bedre end de bliver i dag. 4.3 Økonomi Til beregning af økonomien for den nuværende model er der taget udgangspunkt i kendte oplysninger. Nedenfor er opstillet en tabel over økonomien i denne model. Udnyttelsesgraden er beregnet til 94 procent og bygger på hvor mange børn, der er passet i 2010 i forhold til hvor mange børn, der kan passes med baggrund i antallet af dagplejere ansat. Der skal således være 71 dagplejere ansat for at få modellen til at hænge sammen, når der skal passes 200 børn. Antal funktionstillæg og gæstevederlag er fastsat på baggrund af, hvad der er brugt i 2010 og indtil september Det betyder, at der skal bruges 936 gæsteplejevederlag årligt á 350 kr. og 75 funktionstillæg for 4. barn årligt á én måneds varighed (1.500 kr. pr. mdr.). Ved en indskrivning på børn svarende til 200 pladser vil de samlede nettodriftsudgifter være på ca. 28 mio. kr. i denne model (den nuværende model). Det er 2,5 mio. kr. over budget 2011-niveau. Den nuværende model kan således ikke opfylde forudsætningen om, at det nuværende budget skal kunne bære en indskrivning på 200 børn. Af nedenstående tabel ses, at de samlede nettodriftudgifter på ca. 28 mio. kr. til dagplejehusene. Dagplejehusenes budget fordeler sig med 23,7 mio. kr. i variable udgifter og 4,4 mio. kr. i faste udgifter. 9

10 Budget 2011 Den nuværende struktur Dagplejehusene Variable udgifter Løn til dagplejere Løn til vikardagplejere 0 0 Ramme (aktivitetsbaseret) Mad Kursus Annonce I alt variable Faste udgifter Løn til leder og pædagoger Løn til gæstehusdagplejere 0 0 Kørselsudgifter Transport af mad Driftsudgifter dagplejehuse I alt faste Driftsudgifter i alt Antal børn Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Med en normering på tre indskrevne børn vil der alt andet lige være mere tid til det enkelte barn, end ved en fast indskrivning på fire børn. De enkelte dagplejeteams har i dag en størrelse på fem-syv dagplejere, og det er forudsat i modellen, at dagplejerne fungerer som gæstepleje for børnene indenfor teamet ved dagplejens fravær. Da gæsteplejen er et fælles anliggende, er det med til at styrke det forpligtende fællesskab og samarbejdet i teamet. Alle er forpligtigede og ansvarlige for at indgå i et samarbejde omkring gruppens børn og forældre. Elementer i denne model er forpligtende fællesskab, fleksibilitet og omstillingsparathed i forhold til at skabe et helhedsorienteret dagtilbud. Teamstørrelsen er fastsat efter hvad der er den optimale størrelse i de nuværende bygninger (legestuerne). Herudover anses en teamstørrelse på fem-syv dagplejere, at give god mulighed for kollegial sparring og pædagogisk faglig udvikling. Samtidig giver denne teamstørrelse en børnegruppe på børn, hvilket giver god mulighed for at aldersopdele børnene i mindre grupper, hvor der kan arbejdes målorienteret. Disse elementer ligger som en forudsætning for at arbejde med DAP. For børnene betyder det desuden, at de opbygger et godt kendskab til alle dagplejere i teamet, hvilket danner grundlaget for en tryg gæstepleje for børn og hermed også forældre. For forældrene er det trygt at vide, at deres barn har et godt kendskab til de dagplejere, de møder i gæsteplejen. Legestuerne skaber her rammen for samarbejdet omkring gæsteplejen således, at dagplejere, forældre og børn får kendskab til hinanden, hvilket er forudsætning for en tryg gæsteplejeordning 10

11 4.5 Forældretilfredshed Den nuværende model, hvor gæsteplejen varetages indenfor teamet i lokalområdet, giver forældrene kort afstand mellem forældrenes bolig og deres dagtilbud, også ved gæstepleje/legestuedag. Teamets samarbejde omkring varetagelse af gæstepleje giver forældre og børn en tryghed, idet børnene kommer til en for både forældre og børn kendt dagplejer ved gæstepleje. For forældre betyder legestuedagen, at de afleverer og henter deres barn i legestuen én dag om ugen. Her har de mulighed for at møde de andre dagplejere i teamet, hvilket betyder, at gæsteplejeren altid vil være en kendt gæstedagplejer både for barnet og for forældrene. I brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2010 tilkendegav forældrene stor tilfredshed generelt med dagplejen (95 % er tilfredse eller meget tilfredse). Samme brugerundersøgelse viser en høj forældretilfredshed i forhold til den eksisterende gæstepleje (87 % er tilfredse eller meget tilfredse), og i forhold til dagplejerens evne til at få dit barn til at føle sig tryg og glad viser undersøgelsen, at 97 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse. 4.6 Implementeringsproces Ved fastholdelse af den nuværende model er der ikke behov for en implementeringsproces udover, at antallet af legestuer skal revurderes. 4.7 Erfaringer fra andre kommuner Følgende omkringliggende kommuner har denne ordning: Albertslund, Ballerup, Herlev, Hvidovre, København, Frederiksberg, Rødovre og Vallensbæk. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over, hvilke modeller de omkringliggende kommuner har. 4.8 Opsamling Ud fra en pædagogisk vinkel er denne model god, da den giver mere tid til det enkelte barn og mere plads til det pædagogiske arbejde med børnene. Modellen bevirker, at der er en geografisk nærhed til lokalområdet, da modellen giver forældrene kort afstand mellem boligen og deres dagtilbud, også ved gæstepleje og legestuedage. Samtidig betyder den interne gæstepleje i teamet, at der er stor tilfredshed for ordningen, og en følelse af tryghed for børnene og forældrene. At gæsteplejen dækkes indenfor eget team betyder endvidere, at der er fleksibilitet og et forpligtende fællesskab i forhold til at skabe et helhedsorienteret dagtilbud. Modellen giver på denne måde større mulighed for sparring mellem dagplejere og pædagogisk faglig udvikling blandt dagplejerne. Økonomisk kan modellen imidlertid ikke holdes indenfor det nuværende budget. Endvidere er modellen dyrere end de andre modeller, der gennemgås i rapporten. 5. Overordnet om fire børns dagplejere For modeller med fire børns dagplejere gælder det, at hver dagplejer har fire faste børn indskrevet. Desuden gælder det, at gæsteplejen løses enten eksternt udenfor teamet eller internt ved en vikardagplejer tilknyttet teamet. Gæsteplejen kan tilrettelægges på tre forskellige måder. I de følgende afsnit er der beskrevet tre modeller for fire børns dagplejere med hver sin form for gæstepleje ved gæsteplejehuse, ved vikardagplejere samt ved gæsteplejevederlag. 11

12 6. Fire børns dagplejere med gæsteplejehuse 6.1 Beskrivelse af modellen I denne model har hver dagplejer fire børn indskrevet, og ved en dagplejers fravær tilbydes børnene pasning i et gæsteplejehus. For at dække vikarordningen er der behov for to gæsteplejehuse i Gladsaxe Kommune, som hver kan modtage 20 børn i gæstepleje. Dette er beregnet på baggrund af det forventede behov for gæstepladser. Endvidere er det forudsat, at dagplejen fortsat er delt i to distrikter Dagplejen Nord og Dagplejen Syd. Der skal være fem gæstedagplejere i hvert hus for at kunne dække en åbningstid på 48 timer/ugen. I modellen tages udgangspunkt i, at gæstehusene placeres i forbindelse med legestue og kontorfaciliteter. Erfaringerne fra andre kommuner er, at hvis en model med gæsteplejehuse skal lykkedes, skal gæsteplejehusene placeres i samme bygning som legestuerne. Hvis der er behov for gæstepleje udover 20 pladser i gæsteplejehusene, skal de resterende børn i gæstepleje på en 5. plads hos en anden dagplejer. 6.2 Bygninger Det optimale i denne model er, at gæstehuse, legestuer og kontorfaciliteter ligger i forbindelse med hinanden i samme bygning. På den måde vil gæstehusene være et kendt sted for børn og forældre. Endvidere kan legestue og gæstehus profitere af hinanden fagligt og pædagogisk. Gæstehusene og de tilhørende legestuer samt kontorfaciliteter bør ligge centralt i hvert distrikt, hvis det kan lade sig gøre. Modellen vil betyde, at nogle forældre vil opleve at få længere til gæsteplejen, end de har i dag. I forhold til etablering af gæsteplejehusene er der tre muligheder. Der er behov for ca. 600 kvadratmeter i alt til gæstehuse og tilknyttede legestuer. Det vil sige, at der i hvert distrikt er behov for 300 kvadratmetre til et gæstehus til 20 børn med tilknyttede legestue og kontorfaciliteter. Første mulighed er at finde eksisterende bygninger, der kan indeholde både gæstehus, legestuer og kontorfaciliteter. Anden mulighed er at nybygge gæsteplejehusene. Tredje mulighed er at bygge til på to af de eksisterende legestuer. En gennemgang af de eksisterende dagplejehuse viser, at der vil være behov for samlet at udbygge to eksisterende bygninger med ca. 330 kvadratmeter i alt. I afsnittet vedrørende økonomi nedenfor gennemgås udgifterne i forbindelse med etablering af gæsteplejehus med tilknyttet legestue og kontorfaciliteter. 6.3 Økonomi Til beregning af økonomien i denne model (fire børns dagplejere og gæsteplejehuse) er der taget udgangspunkt i oplysninger fra kommuner, der allerede har den pågældende model. Udnyttelsesgraden er fastsat til 87,5 procent på baggrund af oplysninger fra Rudersdal. Det betyder, at der skal være 57 dagplejere ansat for at få modellen til at hænge sammen, når der skal passes børn svarende til 200 pladser. 12

13 I denne model forudsættes det, at der er et behov for ca gæsteplejevederlag om året. Beregningen bygger på oplysninger fra Rudersdal, som har afsat en pulje til gæsteplejevederlag på tre procent af lønbudgettet. Når hver dagplejer har fire børn indskrevet, er der ikke mulighed for indskrivning af 4. barn på funktionstillæg, og derfor skal der ikke afsættes midler til det. Det vurderes, at der er behov for fem ansatte i hvert gæsteplejehus, svarende til at huset skal kunne rumme 20 gæsteplejebørn hver dag. I beregningen af løn til gæstehus-dagplejere er der taget højde for at de ansættes på andre lønvilkår end almindelige dagplejere. Det er antaget, at gæstedagplejerne har samme anciennitet som de almindelige dagplejere. Herudover er der taget højde for, at der er en række faste og variable udgifter forbundet med drift af et gæstehus. Det er i beregningen forudsat, at maden til børnene i gæsteplejehuset produceres af Børnekøkkenet og transporteres til gæsteplejehuset. Ved en indskrivning på børn på 200 pladser vil de samlede nettodriftsudgifter være på ca. 27 mio. kr. i denne model (fire børns dagplejere med gæsteplejehuse). Det er ca. 1 mio. kr. over budget 2011-niveau. Modellen kan således ikke opfylde forudsætningen om, at det nuværende budget skal kunne bære en indskrivning på 200 børn. Af nedenstående tabel ses, at de samlede nettodriftsudgifter på ca. 27 mio. kr. hos dagplejehusene. Dagplejehusenes budget fordeler sig med 19,3 mio. kr. i variable udgifter og 7,3 mio. kr. i faste udgifter. Hvis der bruges eksisterende bygninger til gæsteplejehuse, er der ikke anlægsudgifter forbundet med modellen. Der vil derimod være anlægsudgifter på mellem ca. 7,2 og 12,6 mio. kr., hvis der enten skal nybygges eller bygges til på nuværende legestuer. Desuden vil der være en nettobesparelse på driften, der ligeledes kan indgå i finansiering af etableringen af gæstehusene. 13

14 Budget børns dagplejere med gæstehuse Dagplejehusene Variable udgifter Løn til dagplejere Løn til vikardagplejere 0 0 Ramme (aktivitetsbaseret) Mad Kursus Annonce I alt variable Faste udgifter Løn til leder og pædagoger Løn til gæstehusdagplejere Kørselsudgifter Transport af mad Driftsudgifter dagplejehuse I alt faste Driftsudgifter i alt Antal børn Bygninger Som nævnt ovenfor er der tre muligheder i forhold til etablering af gæsteplejehuse. Der skal bruges to gæsteplejehuse, og den ene skal være placeret i distriktet Nord, mens den anden i distriktet Syd. Uanset hvilken mulighed, der vælges, vil der skulle bruges midler til funktionsændring og indretning af bygningerne. Første mulighed er at finde to eksisterende bygninger, der kan rumme både gæstehus, legestue og kontorfaciliteter. For eksempel vil den nuværende klub Piraten, den nuværende klub Høje Gladsaxe og SVIKA være mulige at bruge til formålet. Ved denne løsning vil der ikke være behov for anlægsmidler, men der vil som sagt skulle bruges midler til funktionsændring og indretning af bygningerne. Hvis eksisterende bygninger benyttes, vil tre af de nuværende legestuer kunne sælges, og salg af tre legestuer vil med et forsigtigt skøn forventes at kunne indbringe ca. 6,5 mio. kr., men det skal bemærkes, at det er meget usikkert, hvor meget bygninger og grunde kan indbringe. Indtægter fra salg af nuværende legestuer vil kunne bruges til dækning af udgifter til indretning og funktionsændring. En enkelt legestue er et lejemål, som kan opsiges. De sidste to legestuer ligger i forbindelse med børnehuse og vil derfor kunne bruges i forbindelse med implementering af strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur i forhold til hurtigere at kunne lukke to af de små børnehuse. Desuden vil der være en nettobesparelse på driften, der ligeledes kan indgå i finansiering af etableringen af gæstehusene. Anden mulighed er som sagt at nybygge. Hvis den mulighed vælges, vil det koste i omegnen af 12,6 mio. kr. eksklusiv grund i anlægsudgift. Det skal bemærkes, at beløbet er et skøn ud fra en gennemsnitlig kvadratmeterpris. Der er ikke taget stilling til placering af husene, hvilket kan have betydning for den reelle anlægsudgift forbundet med de to gæsteplejehuse med tilknyttede legestuer og kontorfaciliteter. Ved denne løsning vil der udover anlægsmidlerne 14

15 skulle bruges midler til funktionsændring og indretning af bygningerne. Nybyggeri betyder, at tre af de nuværende legestuer vil kunne sælges, og salg af tre legestuer vil med et forsigtigt skøn forventes at kunne indbringe ca. 5,25 mio. kr. på baggrund af nuværende ejendomsvurderinger, men det skal bemærkes, at det er meget usikkert, hvor meget bygninger og grunde kan indbringe. Indtægter fra salg af nuværende legestuer vil kunne bruges til dækning af anlægsudgifter samt udgifter til indretning og funktionsændring. En enkelt legestue er et lejemål, som kan opsiges. De sidste to legestuer ligger i forbindelse med børnehuse og vil derfor kunne bruges i forbindelse med implementering af strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur i forhold til hurtigere at kunne lukke to af de små børnehuse. Desuden vil der være en nettobesparelse på driften, der ligeledes kan indgå i finansiering af etableringen af gæstehusene. Tredje mulighed er at bygge til på to af de nuværende legestuer. Hvis den mulighed vælges, vil det koste i omegnen af 7,2 mio. kr. i anlægsudgift. Det skal bemærkes, at beløbet er et skøn ud fra en gennemsnitlig kvadratmeterpris. Der er forhold på de eksisterende bygninger, der kan gøre tilbygningen billigere eller dyrere. Ved denne løsning vil der udover anlægsmidlerne skulle bruges midler til funktionsændring og indretning af bygningerne. Tilbygning på to af de nuværende legestuer betyder, at tre af de nuværende legestuer vil kunne sælges, og salg af tre legestuer vil med et forsigtigt skøn forventes at kunne indbringe ca. 5,25 mio. kr. på baggrund af nuværende ejendomsvurderinger, men det skal bemærkes, at det er meget usikkert, hvor meget bygninger og grunde kan indbringe. Indtægter fra salg af nuværende legestuer vil kunne bruges til dækning af anlægsudgifter samt udgifter til indretning og funktionsændring. En enkelt legestue er et lejemål, som kan opsiges. Desuden vil der være en nettobesparelse på driften, der ligeledes kan indgå i finansiering af etableringen af gæstehusene. 6.4 Pædagogiske og personalemæssige overvejelser I denne model har den enkelte dagplejer fast indskrevet fire børn, og vil kun i begrænset omfang modtage gæstebørn. Når der ikke modtages gæstebørn, arbejder dagplejeren med den samme børnegruppe, hvilket medfører mere ro og kontinuitet for børnene hos den enkelte dagplejer, og i et vist omfang også mere kontinuitet for dagplejeren. Dog betyder en model med fire indskrevne børn, mod tre indskrevne børn, alt andet lige mindre tid til det enkelte barn. Når gæsteplejen varetages udenfor teamet, og pågældende ikke er en del af det daglige arbejde med børnene, kan det være en udfordring at skabe sammenhæng og kontinuitet. De pædagogiske overvejelser og vidensdeling omkring det enkelte barn, samt mulighed for individuelle hensyn, kan vanskeliggøres ved gæstepleje udenfor teamet. Der skal ske en reorganisering af de enkelte dagplejeteams. For den enkelte dagplejere kan en model med fast fire børn indskrevet betyde, ændringer i størrelsen af teams, ændring af legestue/ dagplejehus og nye samarbejdsrelationer. For andre dagplejere vil det betyde, at de skal overgå til anden ansættelse f.eks. i et gæstedagplejehus. Erfaringer fra andre kommuner er blandede. Afgørende for succes er, at gæstehus, legestue og kontorfaciliteter ligger i sammenhæng, samt at afstanden fra hjem til gæstehus spiller ind på forældrene oplevelse af ordningen. Samtidig viser erfaringer at nogle børn ikke kan bruge gæstehuset (immunsvage, sårbare og præmature). Ved langtidssygemeldinger vil der være behov for at kunne tilbyde ordinær gæstepleje. 6.5 Forældretilfredshed Kendskab og relation til den enkelte gæstedagplejer er vigtig for oplevelsen af en tryg gæstedagpleje. Ved at lægge gæsteplejehuset i sammenhæng med legestuerne, vil gæsteplejehuset være et kendt sted for børn og forældre og dermed imødekomme behovet for kendskab og relation for barnet, når barnet skal i gæstepleje. 15

16 Hvis gæsteplejehuset og hermed også legestuen ligger indenfor en overskuelig afstand, vil det være medvirkende til, at gæsteordningen opleves positivt. For en del af forældrene vil afstanden til den ugentlige legestuedag og gæsteplejehus blive længere i forhold til i dag. 6.6 Implementeringsproces Hvis denne model skal implementeres, er der behov for at ombygge/nybygge/finde nye dagplejehusene, da der ikke findes bygninger indenfor dagplejen i dag, der rummer de nødvendige kvadratmetre til et kombineret gæsteplejehus, legestue og kontorfaciliteter i hvert distrikt.. Ombygningen/nybygningen vil tage tid, og modellen vil derfor ikke kunne implementeres med det samme med mindre der findes brugbare eksisterende bygninger. Der skal forhandles en ny lokalaftale med den faglige organisation. Hver dagplejer skal overgå til et nyt ansættelsesforhold så, at de fremover har fire børn, og nogle skal overgå til at være ansat som gæstedagplejere. Tilsyn og ledelse af gæsteplejehusene skal fastlægges, og samtidig skal der ske en reorganisering af de enkelte dagplejeteams. 6.7 Erfaringer fra andre kommuner Følgende omkringliggende kommuner har denne ordning: Egedal, Furesø, Høje Taastrup, København, Rudersdal, Tårnby samt Gentofte (i gang med at oprettet gæsteplejehus). I bilag 2 er vedlagt en oversigt over, hvilke modeller de omkringliggende kommuner har. 6.8 Opsamling Ud fra en pædagogisk vinkel kan denne model fungerer, så længe legestue, gæstehus og kontorfaciliteter er placeret i samme bygning, da gæsteplejehuset således vil være et kendt sted for børn og forældre og dermed imødekomme behovet for kendskab og relation for barnet, når barnet skal i gæstepleje. Desuden har afstanden til gæsteplejehuset og legestuen betydning for, hvordan forældrene ser på modellen. Modellen kan ikke opfylde forudsætningen om, at det nuværende budget skal kunne rumme en indskrivning af børn svarende til 200 pladser. Driftsøkonomisk er modellen blandt de billigste af modellerne, der gennemgås i rapporten. Til gengæld kan der være anlægsudgifter på et sted mellem 7 og 12 mio. kr. ved implementering af modellen, hvis der ikke findes eksisterende bygninger, der kan bruges til formålet. Udover den ovenfor beskrevne model kan legestuer og gæsteplejehus placeres hver for sig, men det kan ikke anbefales, da legestue og gæstehus placeret hver for sig ikke giver samme tryghed hos børn og forældre. Gæsteplejehuset er ikke længere et kendt sted for børnene, da de ikke kommer i huset jævnligt, men kun i forbindelse med fravær hos den almindelige dagplejer. 7. Fire børns dagplejere med vikardagplejere 7.1 Beskrivelse af modellen I denne model har hver dagplejer fire børn indskrevet, og der ansættes desuden én dagplejevikar for hver 5. dagplejer (i alt 20 børn) til at dække behovet for gæstepleje. Når en dagplejer har fravær, tilbydes børnegruppen gæstepleje hos vikaren. Hvis der er mere end én dagplejer væk i samme gruppe, kommer børnene i gæstepleje hos en vikardagplejer tilknyt- 16

17 tet en anden gruppe, såfremt der er plads. Er disse muligheder brugt kommer børnene i gæstepleje på 5. pladsen hos kollegaer i gruppen. Vikardagplejeren modtager børn i gæstepleje i eget hjem. 7.2 Bygninger Ved en model med fire børns dagplejere med vikardagplejere er der ikke behov for ændringer i forhold til de nuværende bygninger. Uanset model skal det dog overvejes, om der skal reduceres i antallet af legestuer og de resterende udnyttes bedre end de bliver i dag. 7.3 Økonomi Til beregning af økonomien i denne model (fire børns dagplejere og vikardagpleje) er der taget udgangspunkt i oplysninger fra kommuner, der allerede har den pågældende model. Udnyttelsesgraden er fastsat til 89,7 procent på baggrund af oplysninger fra Lyngby- Taarbæk. Det betyder, at der skal være 56 dagplejere og 11 vikardagplejere ansat for at få modellen til at hænge sammen, når der skal passes børn svarende til 200 pladser. Ved denne model forventes der, at være behov for gæsteplejevederlag om året, hvilket er fastsat på baggrund af oplysninger fra Lyngby-Taarbæk og herefter omregnet i forhold til størrelsen af dagplejen i Gladsaxe. Når hver dagplejer fast har fire børn indskrevet, er der ikke mulighed for indskrivning af 4. barn på funktionstillæg, og derfor skal der ikke afsættes midler til det. I beregningen af løn til vikardagplejere er det forudsat, at der skal bruges én vikardagplejer for hver 5. dagplejer svarende til 20 børn. Det betyder, at der skal være 11 vikardagplejere. Det er antaget, at vikardagplejerne har samme anciennitet som de almindelige dagplejere. Ved en indskrivning på børn svarende til 200 pladser vil de samlede nettodriftsudgifter være på ca. 27 mio. kr. i denne model (fire børns dagplejere med vikardagplejere). Det er 1,5 mio. kr. over budget 2011-niveau. Den model kan således ikke opfylde forudsætningen om, at det nuværende budget skal kunne bære en indskrivning af børn svarende til 200 pladser. Af nedenstående tabel ses, at de samlede nettodriftsudgifter på ca. 27 mio. kr. til dagplejehusene. Dagplejehusenes budget fordeler sig med 22,6 mio. kr. i variable udgifter og 4,4 mio. kr. i faste udgifter. 17

18 Budget børns dagplejere med vikardagplejere Dagplejehusene Variable udgifter Løn til dagplejere Løn til vikardagplejere Ramme (aktivitetsbaseret) Mad Kursus Annonce I alt variable Faste udgifter Løn til leder og pædagoger Løn til gæstehusdagplejere 0 0 Kørselsudgifter Transport af mad Driftsudgifter dagplejehuse I alt faste Driftsudgifter i alt Antal børn Pædagogiske og personalemæssige overvejelser Hos den enkelte dagplejer vil der i det daglige vil der være mere ro for børnene, da der vil være en stabil børnegruppe på fire børn og færre gæstebørn. En normering på fire børn giver en større daglig belastning af den enkelte dagplejer, og der vil højst sandsynlig oftere være behov for at gøre brug af 5. pladsen til et gæstebarn. Ved dagplejers fravær kommer hele børnegruppen samlet til den gæstevikar som dagplejeren samarbejder med. Hvis gæstevikaren ikke har plads tilbydes børnene gæstepleje hos en anden gæstevikar. Modellen kan være sårbar ved langtidssygdom, opsigelser m.m. Ved langtidssygdom vil børnene efter tre uger skulle visiteres til en fast plads hos en anden dagplejer. Det kan betyde, at der er behov for ledige pladser i systemet. Hvis børnene ikke tilbydes en fast plads et andet sted, kan pladserne hos vikardagplejerne risikere at være opbrugt ved langtidssygdom og barsler. En gæstevikar kan bruges som en ressourceperson, når der ikke er fravær hos de almindelige dagplejere, og vikardagplejen dermed ikke har gæstebørn. Det kræver mere administration og langtidsplanlægning i forhold til ferie og afspadsering for at udnytte vikarordningen optimalt. 7.5 Forældretilfredshed Når en dagplejers børn kommer samlet til vikardagplejen ved fravær hos den almindelige dagplejer, opleves tilbuddet om vikardagplejer positivt fra forældrenes side, da børnene kender hinanden. Når børnene ikke kan følges ad på grund af manglende plads hos vikardagple- 18

19 jere, kan gæsteplejen opleves som et mindre trygt tilbud, da gæsteplejen enten vil foregå hos vikar tilknyttet anden gruppe eller på 5. plads hos en dagplejer. Ordningen kan medføre mindre kontinuitet for børnene. 7.6 Implementeringsproces Hver enkelt dagplejer skal overgå til et nyt ansættelsesforhold sådan, at de fremover har fire børn, og nogle skal overgå til at være ansat som vikardagplejere. Tilsyn og ledelse af vikardagplejerne skal fastlægges, og samtidig skal der ske en reorganisering af de enkelte dagplejeteams. Der skal forhandles en ny lokalaftale med den faglige organisation. Samtidig skal antallet af legestuer revurderes. 7.7 Erfaringer fra andre kommuner Følgende omkringliggende kommuner har denne ordning: Lyngby-Taarbæk og til dels Furesø, der i Værløse har vikardagplejere. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over hvilke modeller de omkringliggende kommuner har. 7.8 Opsamling Modellen giver mere ro i det daglige, da der er færre gæstebørn, men modellen kan også være sårbar i forbindelse med langtidsfravær, da vikardagplejerne kan risikere at være fyldt op med børn, hvis faste dagplejere er langtidssyge. Det kræver mere administration og langtidsplanlægning i forhold til ferie og afspadsering for at udnytte vikarordningen optimalt. Gæsteplejen vil opleves positivt, hvis børnene følges ad til den samme vikardagplejer, da børnene kender hinanden, og det dermed opleves mere trygt. På den anden side vil gæsteplejen opleves som negativt i de tilfælde, hvor børnene ikke kan følges ad. Ordningen kan medføre mindre kontinuitet for børnene. Økonomisk placerer modellen sig i midten af de belyste modeller. 8. Fire børns dagplejere med gæsteplejevederlag 8.1 Beskrivelse af modellen I denne model har hver dagplejer fire børn indskrevet, og alle dagplejere står til rådighed for gæstebarn på 5. pladsen. Ved den faste dagplejers fravær vil børnene tilbydes gæsteplads hos en anden dagplejer, der har plads. Der vil dagligt være én gæsteplads pr. dagplejer fordelt over hele dagplejen, som børnene kan fordeles på. En teamstørrelse på fem dagplejere betyder, at de vil kunne dække behovet for gæstepleje internt i teamet, så længe der kun er én dagplejer fraværende ad gangen. Hvis der er mere end én dagplejer fraværende, giver det behov for at benytte gæstepladser i et andet team. Der vil i gennemsnit dagligt være én dagplejer fraværende i et team bestående af fem dagplejere, hvilket betyder, at 5. pladsen skal bruges hver dag. Hvis alle dagplejere har fire børn, vil der ikke være nok gæstepladser til rådighed i forhold til behovet. Der vil derfor skulle være ansat flere dagplejere for at have nok gæstepladser at bruge af. Det vil således hele tiden være tomme pladser hos nogle dagplejere. 8.2 Bygninger Ved en model med fire børns dagplejere med gæsteplejevederlag er der ikke behov for ændringer i forhold til de nuværende bygninger. 19

20 Uanset model skal det dog overvejes, om der skal reduceres i antallet af legestuer og de resterende udnyttes bedre end de bliver i dag. 8.3 Økonomi Til beregning af økonomien i denne model (fire børns dagplejere med gæsteplejevederlag) er der taget udgangspunkt i overenskomsten, samt foretaget en vurdering af behovet for antallet af gæsteplejevederlag. Udnyttelsesgraden er fastsat til 80 procent på baggrund af beregninger af behovet for antallet af gæstepladser. Det betyder, at der skal være 60 dagplejere ansat for at få modellen til at hænge sammen, når der skal passes børn svarende til 200 pladser. Ud fra en vurdering forventes det, at der skal bruges ca gæsteplejevederlag om året. Når hver dagplejer fast har fire børn indskrevet, er der ikke mulighed for indskrivning af 4. barn på funktionstillæg, og derfor skal der ikke afsættes midler til det. Ved en indskrivning af børn svarende til 200 pladser vil de samlede nettodriftsudgifter være på ca. 26 mio. kr. i denne model (fire børns dagplejere med gæsteplejevederlag). Det er ca. 1 mio. kr. over budget 2011-niveau. Den model kan således ikke opfylde forudsætningen om, at det nuværende budget skal kunne bære en indskrivning på 200 børn. Af nedenstående tabel ses, at de samlede nettodriftsudgifter på ca. 26 mio. kr. til dagplejehusene. Dagplejehusenes budget fordeler sig med 22,2 mio. kr. i variable udgifter og 4,4 mio. kr. i faste udgifter. Budget børns dagplejere med gæsteplejevederlag Dagplejehusene Variable udgifter Løn til dagplejere Løn til vikardagplejere 0 0 Ramme (aktivitetsbaseret) Mad Kursus Annonce I alt variable Faste udgifter Løn til leder og pædagoger Løn til gæstehusdagplejere 0 0 Kørselsudgifter Transport af mad Driftsudgifter dagplejehuse I alt faste Driftsudgifter i alt Antal børn