Udviklingskontrakt 2018 for Plejedistrikt Galten

Transkript

1 Udviklingskontrakt 2018 for Plejedistrikt Galten I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsspor vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen af Skanderborg Byråds politikker og forandringer, hvordan vi arbejder sammen for at skabe et godt samspil med borgerne og de muligheder et lokalområde giver. Udviklingsmålene viser også, hvordan vi arbejder sammen i eget område samt hvordan vi arbejder sammen med andre dele af det kommunale fællesskab. De fælles udviklingsmål er formuleret på baggrund af en fælles dialog i chefgruppen Ældre og Handicap. Målene er formuleret og prioriteret med udgangspunkt i Byrådets politikker, øvrige politiske beslutninger og de udmeldte udviklingsspor. LokalMED har været involveret i formuleringen af lokale indsatser til de fælles mål og i formuleringen af de lokale mål. For at leve op til et Vi og vidensdeling er der opstået nye geografiske fællesskaber omkring formuleringen af fælles mål. Med udviklingssporet Det Vi vil vi gerne åbne op for det omgivende samfund for at skabe nye samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, hvor borgerne vil blive involveret og være bidragende ind på tværs af generationer og interesser. Via dagsordenssætning i de forskellige lokale og fælles mødefora vil der løbende blive fulgt op på kontraktmålene ligesom der i forskellige mødefora vil være en løbende videndeling, erfaringsudveksling og koordinering på tværs med henblik på fælles læring, udvikling af de faglige indsatser og effektiviseringer. Afhængig af indholdet vil der løbende være dele af et kontraktmål, der drøftes på pårørendemøder eller venneforening.

2 Styrket Dialog At der altid er det rette match mellem borgernes behov og den indsats borgerne får og dermed sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb. Politisk ramme: Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet Direktionens Udviklingsspor: Folkestyret, Kommunen 3.0, Det fælles Vi Målet er et fælles mål på hele ældre og handicapområdet At borgerne oplever: At indsatsen er koordineret, helhedsorienteret og passer til deres behov. At de bliver involveret i formuleringen af egne mål. At medarbejderne oplever: At Styrket Dialog bidrager til at skabe sammenhæng i borgerforløbet herunder i sager på tværs af ældre og handicap. At der er tydelige og præcise sagsgange, og at vi derfor undgår unødige forsinkelser og omveje til den rette indsats. (flow) : Vi vil: 1. Sørge for, at Styrket Dialog er fuldt implementeret på ældre- og handicapområdet. 2. Inddrage resultaterne af evalueringerne i den videre udvikling og kvalitetssikring af Styrket Dialog. 3. Forsat fokusere på koordinering af sager på tværs af ældre og handicap. 4. Styrke medarbejdernes kompetencer til at virkeliggøre formålet med Styrket Dialog. : 1. Lederne følger op på: om medarbejdere kender og følger procedurerne. At vi rettidigt inddrager de relevante aktører i borgerens sag. 2. De gældende procedurer opdateres pba. evalueringen. 3. Vi benytter helhedsvurdering, der indføres sammen med Sprog III/VUM i Cura. 4. På ældreområdet: Kompetenceudvikling i mødeledelse og facilitering af de tværfaglige statusmøder med udgangspunkt i de procedurer og arbejdsgangsbeskrivelser, der gælder for disse møder. : Alle ledere og medarbejdere på ældreog handicapområdet. Udviklingskonsulent fra Fagsekretariatet er tovholder. : Styrket Dialog dagsordensættes i chefgruppen, når der er behov for drøftelse og beslutning om justeringer mv. I efteråret vil udviklingskonsulent tage runde til lokale ledergrupper med henblik på drøftelse og afklaring af status. Resultat af rundtur drøftes i chefgruppen med henblik på stillingtagen til, om Styrket Dialog skal indgå som fælles mål i kontrakter og aftale for Have en organisering og fast praksis for introduktion til Styrket Dialog for nye medarbejdere. (fælles evt. tilpasning til henholdsvis H&S og Æ) 5. Vi understøtter den lokale organisering og faste praksis for introduktion via fælles materiale på medarbejderportalen. 6. Sikre mere effektive og fleksible sagsforløb, så vi formindsker spild af ressourcer. A. Fortsat have fokus på dialogen, der skaber motivation for borgeren. 6. De gældende procedurer opdateres pba. evalueringen. På handicap og socialpsykiatriområdet: Der laves nye procedurer for opfølgning. A. Sikre ledelsesforankring / understøttende ledelse ved tværfaglige statusmøder. Vi arbejder med borgerens motivation ved at involvere borgeren før og efter tværfaglige statusmøder. A. Kontaktperson Teamledere Alle medarbejdere A. Vi evaluerer på tværfaglige statusmøder og justerer løbende. Vi introducerer nye medarbejdere til styrket dialog via udarbejdet intromateriale. Afhængig af borgerens helhedssituation sikre, at de rette fagpersoner inviteres rettidigt til tværfaglige statusmøder. B. Vi vil bruge CURA til at sikre optimal planlægning, opnå kontinuitet hos borgeren og overblik over den samlede indsats. B. Følge implementeringen af Cura og hvad systemet kan bibringe af øget kvalitet og effektivisering. 2

3 Ny borgerjournal med fælles sprog En fælles borgerjournal for kontraktholderområderne og Fagsekretariatet Ældre og Handicap skal skabe basis for koordinering af indsatserne over for borgeren. Den skal skabe synergi mellem ældre, handicap og socialpsykiatri og medvirke til et sammenhængende borgerforløb. Politisk ramme: Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet Udviklingsspor: Det Vi Målet er et fælles mål på hele ældre og handicapområdet Borgerne oplever: At de i højere grad inddrages, når der dokumenteres. Medarbejderne oplever: At de er fortrolige med og trygge i anvendelsen i alle relevante dele af Cura. At dokumentationen i højere grad sker sammen med borgerne ( straksdokumentation ) Ledelse/økonomi: At der er et tydeligt billede af mulige gevinster. Lederne har fokus på, at implementering af borgerjournalen er en opgave, der også rækker ind i Sørge for at medarbejdere opnår fortrolighed med alle relevante dele af Cura, og at de så vidt det er muligt dokumenterer sammen med borgerne. 2. At Sprog III implementeres, så der er basis for at høste de ønskede gevinster. 3. At ledelsen har mulighed for løbende at følge op på effekterne af den nye journal og FSIII, og dermed får basis for at tilpasse indsatserne og lave en plan 1. Implementeringsteams fortsætter deres arbejde i Medarbejderne sætter sig ind i nye funktioner, der kommer i Cura. 2. De to FSIII instruktører (myndighed og udfører) har fortsat afsat tid til arbejdet i Chefgruppen: Bidrager ved opbygning af analyser i Targit. Sørger for udarbejdelse af plan for gevinstrealisering herunder: Hvilke gevinster der realiseres Hvordan gevinsterne realiseres Hvornår gevinsterne realiseres Hvem der har ansvar for realisering af de enkelte gevinster Alle ledere og medarbejdere på ældreområdet. Konkrete ressourcepersoner. Det observeres at 1. At omfanget af dokumentation, der foregår centralt/uden involvering af borger, er reduceret. Dette kan aflæses via Curas kalender. Borgere/pårørende giver udtryk for at de oplever at blive involveret, når medarbejder dokumenterer på smartphone eller tablet (medarbejdere indsamler tilbagemeldinger) 2. Projektgruppe gennemfører kontrol af journaler (myndighed og udfører) med henblik på at få viden om, hvor effektiv vores brug af FSIII og Cura er. 3. At der i 3. kvartal foreligger en plan for gevinstrealiseringen, og at der er gennemført en række analyser på de mange nye data i Cura Business Intelligence delen (via Targit) Følger processer og resultater med henblik på evt. justeringer og sikring af fremdrift. I september primo oktober drøftes status i chefgruppen med henblik på stillingtagen til, om målet skal indgå som et fælles mål i kontrakter for

4 Det nære sundhedsvæsen Borgerne skal opleve, at det er trygt og sikkert at modtage sundhedsindsatser i Skanderborg Kommune. Der udvikles en strategi for det nære sundhedsvæsen, som tages i brug som den fælles ramme for sundhedsarbejdet i ældreområdet. Politisk ramme: Sundhedspolitikken, Sundhedsaftalernes politiske aftale i Region Midt. Udviklingsspor: Folkestyret, Kommunen 3.0, Det fælles Vi, Målet er et fælles mål på ældreområdet Borgerne oplever Gode muligheder for at kunne tage aktiv del i egen sundhed i eget hjem eller nærmiljø. Kvalitet og sammenhæng i den hjælp de modtager. Medarbejdere og ledere oplever At ældreområdets strategi for det nære sundhedsvæsen skaber overblik og fungerer som gennemsigtig ramme for arbejdet med sundhed. At de 8 principper i strategien for det nære sundhedsvæsen bruges til at perspektivere beslutninger og handlinger. 1. Vi arbejder med det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet med 8 nationale mål for sundhed: De 8 nationale mål er: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret oplevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen Vedrørende punkt 1. Vi udvikler og implementerer kvalitetsmodel og en hertil knyttet organisering. Vi følger status på relevante indikatorer på de 8 mål 4 gange årligt Vi bruger status til at prioritere indsatser Vi afdækker inden for hvilke områder, der er brug for special- /ressourcepersoner Vi udpeger special-/ressourcepersoner der er brug for og afklarer hvordan viden bruges og deles. Teamlederne sørger for at nye kompetenceprofiler og rammer for opgaveroverdragelse/videredelegation er i spil. Vi afdækker og beslutter, hvilke forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, der skal arbejdes med. Vi afdækker ældreområdets opgave i forløbsprogrammerne for kroniske syge, i tæt samarbejde med Sundhedsfremme. Her beskrives hvem der involveres ud over ledere og medarbejdere i ældreområdet. Punkt 1 Eventuelt anden kommune som rollemodel for kvalitetsmodel eller Dansk Selskab for Patientsikkerhed. UTH risikomanager, Økonomikonsulent fra Økonomistaben vedr. data Punkt 1 laver årshjul for arbejdet med de nationale mål og strategien for det nære sundhedsvæsen. Årshjulet sætter rammen, for løbende opfølgning i chefgruppe og lederteam. Følger status 4 gange årligt på relevante indikatorer på de 8 nationale mål 2. Vi udvikler og implementerer i 2018 et døgndækket akut beredskab, der lever op til de nationale kvalitetsstandarder. Vedrørende punkt 2. Vi beslutter hvordan de bevilligede midler til døgndækket akutberedskab udmøntes. Vi laver en plan for hvordan de nye kvalitetsstandarder er implementeret senest primo Vi laver en plan for, hvordan akutteamet kan understøtte ligeligt i alle distrikter. Punkt. 2 Punkt 2 Følger 1. kvartal 2018 status på målsætningen om at være en kommune med døgndækket akutberedskab. 3. Vi planlægger og implementerer i projekt telemedicinske hjemmemonitorering på KOL området, inkl. arbejder med det nye forløbsprogram for KOL. Vedrørende punkt 3 Vi indgår i kommunal arbejdsgruppe med sundhedsfremme Vi indgår i implementeringsgruppe i Horsensklyngen primo 2018 Vi indgår i samarbejde med Servicecenter, Region Midt Vi indgår i fælles udbud af den telemedicinsk løsning Punkt. 3 Region Midt, Horsens klyngen (klyngeimplementeringsgruppe). Afdelingsleder og KOL sygeplejerske, Sundhedsfremme. Velfærdsteknologikonsulent og udviklingskonsulent, Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Punkt 3 følger status på projektet via Årshjulet for det nære sundhedsvæsen 4

5 Vi implementerer hjemmemonitoreringnok i 4. kvartal Vi gennemfører i projekt praksisnært kompetenceløft på demensområdet Vedrørende punkt 4 Vi uddanner 24 sygeplejersker og terapeuter på diplomniveau, som særlige ressourcer personer på demensområdet (nok 2. kvartal) Vi ansætter projektleder som også understøtter gennemførsel af aktionslæring Vi laver aktionslæring omkring komplekse demensforløb (nok 2. kvartal) Vi udvikler det lærende hus med metoder i arbejdet med demens Vi sikrer, at medarbejderne bruger e- læring til udvikling af kompetencer på demensområdet Teamlederne har en central rolle i at understøtte læring i eget regi Vi indgår som en del af tilsagn om midler fra sundhedsstyrelsen i en national evaluering/monitorering med eksterne evaluatorer Punkt 4. Demenskonsulent og udviklingskonsulent Fagsekretariatet Æ&H Punkt 4 godkender projektplan med mål og succeskriterier. Status følges løbende i chefgruppen og lederteam. Følger løbende den nationale evaluering/monitorering med eksterne evaluatorer A. Sikre en organisering, der lever op til den politiske beslutning om at øge den sundhedsfaglige kvalitet i plejeboliger A. Organisere os således, at der er kontinuitet og vidensdeling både i et udeteam og i plejeboligteam med fasttilknyttede sygeplejersker Dagsordenfastsætte indhold på assistent/ sygepleje/ teamledermøder, der sikrer kvalitet og opfølgning af overdragede opgaver A. Teamleder Assistenter Sygeplejersker A. Evaluere på assistent/ sygeplejerskemøder omkring opfølgning og effekten for borgeren Dagordensfastsætte på ledermøder omkring effektmåling og kvaliteten af sundhedsopgaver. B. Øget fokus på, at borgerne i frit valg får løst sundhedsopgaver i sundhedsklinikken. Øget ledelsesmæssig understøttelse ved triagering således, at vi sikrer fagligheden når borgertilstanden ændrer sig i de overdragende opgaver B. Sikre at sygeplejerskens tilgang til borgerne ved 1. henvendelse sikrer involvering og en Kommune 3,0 tænkning om at være herre i eget liv og benytte sundhedsklinikken som behandlingssted. B. Sygeplejerskerne Teamleder for sygeplejen B. Opfølgning dels ved møder, dels synlige tavlemøder samt udtræk via Targit. 5

6 Effektiviseringer der sikrer økonomisk balance og kvalitet på ældreområdet Ud fra identificerede problemområder vil vi finde, udvikle og indføre løsninger, som kan medvirke til økonomisk balance på ældreområdet Direktionens Udviklingsspor: Folkestyret, Kommunen 3.0, Det fælles Vi Borgerne oplever: At ældreområdet indfører løsninger, som støtter borgernes egenmestring og øger livskvaliteten. Medarbejderne oplever: At nye og mere effektive måder at arbejde på har positive virkninger for kvaliteten i opgaveløsningen og for arbejdsmiljøet. Økonomien: At vi får høstet de økonomiske gevinster ved de gennemførte effektiviseringsløsninger. At de høstede effektiviseringsgevinster bidrager til at nedbringe den økonomiske ubalance på ca. 12 mio. kr. (status ifm. 3. budgetopfølgning 2017). At vi får gennemført de effektiviseringer, som Byrådet besluttede i forbindelse med Budget Effektiviseringerne har form som en trappe, hvor den samlede effektiviseringsprocent stiger år for år: År Årlig stigning Samlet effektiviserings - procent 2016: 0,50 % 0,50 % 2017: 0,50 % 1,00 % 2018: 0,75 % 1,75 % 2019: 0,50 % 2,25 % 1. Chefgruppen på ældreområdet har besluttet, at der i 2018 skal arbejdes med implementering af medicinhuskere, og at der skal være mere fokus på bevilling af skylle-tørre toiletter. 2. Skabe en model for hvordan vi indhenter gevinsterne. 3. Chefgruppen har fokus på at identificere og træffe beslutning om evt. nye teknologier herunder også, at vi har økonomiske midler til at investere i nye løsninger. A. Fortsat fokus på innovative måder at løse opgaver på som en kompetence for alle medarbejdere. Udvikling af målstyringsværktøjer for indsatser med henblik på en tydelig gevinstrealisering. Vi vil afdække områder, hvor velfærdsteknologiske løsninger kan optimere arbejdsmiljøet, borgernes livskvalitet samt økonomisk gevinst. 1. Der udarbejdes overordnet implementeringsplan for arbejdet. I denne indtænkes Styrket Dialog. Vi evaluerer indsatser ved hjælp af løbende dataopsamling, der belyser indhentning af både kvalitative og kvantitative gevinster. 2. Der afprøves lokale modeller, som drøftes i chefgruppen med henblik på eventuel udrulning i andre kontraktområder. 3. Chefgruppen sørger for: Udarbejdelse af businesscases. Drøfter og træffer beslutninger om indhentning af gevinster. Drøfter og træffer beslutning om økonomiske midler til nye investeringer herunder beslutninger om overførsel af midler til fælles pulje. A. I samarbejde med konsulent udarbejdes nye værktøjer med udgangspunkt i de konkrete indsatser. Lederteamet anvender fælles værktøjer / nye arbejdsgange. Når lederteamet I Galten har afprøvet værktøjerne til målstyring tilstrækkeligt, vil vi vidensdele med det samlede ældreområde på et chefmøde. Vi vil kontinuerligt involvere planlæggerne i den økonomiske ramme. Dagsordenfastsættes på ledermøder 1 x månedligt med henblik på træning af flow og feedbackkultur. Alle ledere og medarbejdere på ældreområdet. Konsulent for velfærdsteknologi er tovholder på og ressourceperson i arbejdet med velfærdsteknologi. A. Konsulent fra Digitalisering- og forretningsudvikling Lederteamet LokalMED / NærMED Planlæggerne Følger processer og resultater med henblik på evt. justeringer og sikring af fremdrift. I september primo oktober drøftes status i chefgruppen med henblik på stillingtagen til, om målet skal indgå som et fælles mål i kontrakter for A. Omkostningsbevidstheden indgår i MUSdialogen for alle medarbejdere. Opfølgning på Gant-kort 1 x månedligt i lederteamet. B. Vi vil være undersøgende indenfor serviceområdet og hvad det giver af muligheder. B. Rengøringsteamet vil vidensdele og være nysgerrige på Fælledens teknologi. B. Rengøringsteamet Lederteamet Fælledens driftsenhed Invitere til et fælles møde med Gyvelhøjskolen, Tjørnehaven og byggeafdelingen. B. Leder og pedel på Gyvelhøjskolen Leder og pedel på Tjørnehaven Byggeafdelingen, Teknik og Miljø B. Dialog i det geografiske netværk. 6

7 Kulturen på ældreområdet Ældreområdet har i 2017 formuleret følgende fælles beskrivelse af kerneopgaven: Vi understøtter borgeren i at mestre sit liv og har fokus på borgerens livskvalitet Vi vil med afsæt i kerneopgaven arbejde med kulturen, som spiller en afgørende rolle for mødet med borgeren og måden vi løser kerneopgaven på. Politisk ramme: Socialpolitikken og værdighedspolitik for ældreområdet, beslutning om anvendelse af værdighedsmidler i Udviklingsspor: Det fælles vi, Kommune 3.0, Folkestyret Målet er et fælles mål på ældreområdet. Borgerne oplever: At blive understøttet i at mestre eget liv og at der er fokus på deres livskvalitet. Medarbejderne oplever: At kerneopgaven er udgangspunkt for vores kultur. Vi vil: Arbejde rehabiliterende. Tage udgangpunkt i borgerens livshistorie. Tage udgangspunkt i borgerens ønsker og muligheder. Inddrage pårørende i overensstemmelse med borgerens ønsker. Chefgruppen følger: løbende op på de lokale aktiviteter og processer med henblik på sparring, deling af viden og erfaringsudveksling. følger op på målet ultimo september/primo oktober 2018 og beslutter, om målet skal indgå som et fælles mål i kontrakt A. Vi vil fremme en bæredygtig arbejdskultur, hvor kerneopgaven er omdrejningspunktet. A. Vi vil implementere en kultursky (se næste side). Kulturskyen indgår i MUS-dialogen for A. Lederteam HR LokalMED / NærMED Alle medarbejdere A. Medio juni 2018 med afholdelse af events, Bæredygtig arbejdskultur og dermed fejring af en milepæl i et flerårigt kulturarbejde. Som en afleder af uddannelsen bæredygtig ledelse vil vi arbejde med et særligt fokus på, at vi alle bidrager ind i en ansvarstagende kultur. Sikre at nye medarbejdere introduceres til tankerne bag bæredygtig arbejdskultur. Kontinuerligt drøfter kulturen i LMU og hvordan LMU skal gå nye veje og være kulturbærer/vogter. A. Alle medarbejdere Tværfaglige samarbejdspartnere Borgerinddragelse beskrevet i Styrket Dialog Drøftelser af de beskrevne milepæle i relationel koordinering på personalemøder og tværfaglige statusmøder. Vi vil være bevidste i vores kommunikation sammen med borgere og pårørende således, at den indeholder professionalisme, en Kommune 3,0-tænkning og med udgangspunkt i borgerens livshistorie. B. Samarbejde med LMU om at udarbejde en implementeringsplan for kerneopgaven således, at vi går fra at kende kerneopgaven til at løse kerneopgaven Fokus på ledermøder omkring lederteamets egen rolle som understøtter en bæredygtig arbejdskultur. Med udgangspunkt i den enkeltes kompetenceafklaring, kerneopgaven samt kulturskyen etableres et læringsforum. Dette forum skal bruges til at sikre, at vi får borgerne involveret og i samspil får anvendt borgerens resurser. B. Vi følger den udarbejdede implementeringsplan, når den foreligger. B. LMU lederteam B. Opfølgning som beskrevet i implementeringsplan C. Vi vil igangsætte rammen for det gode hverdagsliv med fokus på fællesskabet som respekten for den enkelte, som beskrevet i visionen for Skanderborg Kommunes C. Der skal gennemføres en prøvehandling omkring det gode måltid forår C. Lokalcenter Tjørnehavens leder og medarbejdere Vores Køkken C. Projektbeskrivelse følges

8 plejeboligplan. Repræsentanter fra øvrige plejecentre Konsulent fra fagsekretariat 8

9 Overskrift: Det fælles vi i Plejedistrikt Galten Kort overordnet beskrivelse af målet. Udviklingsspor: Det fælles vi, Fremtidens Folkestyre & Kommune 3.0 Målet er et lokalt mål for Plejedistrikt Galten For borgerne? Skal opleve at blive set, hørt og medinddraget. At alle kan bidrage til fællesskabet. At borgerne vil få flere fælles oplevelser og møder på tværs af interesser og generationer For medarbejderne? At vi er bevidste om at invitere ind til fællesskaber. At vi er medvirkende i at udvikle fællesskaber, gribe ideerne, sætte bevægelser i gang og omsætte til handling A. Søndervang vil åbne endnu mere op og være opsøgende for de muligheder, der ligger i det omgivende samfund Søndervang vil være medvirkende i et geografisk samarbejde med det formål at skabe sammenhæng med trivsel og udvikling for børn, unge og ældre i Låsby. A. Kendskab til kontaktpersoner på skole, børnehave, SFO og dagplejen i lokalområdet. Etablere et geografisk mødefora dels i Låsby dels i Galten. Være sammen om et kunstprojekt og sangprojekt med børnehaven Viften. SFO/skoleklasser fra Låsby Skole inviteres med og bidrager ind på Søndervang i forbindelse med årstidsarrangementer. A. Nøglepersoner på SFO, Børnehaven Viften, Låsby Skole, leder og personale på Søndervang samt oplevelsesmedarbejdere. For organisationen, økonomien mv.? At vi udnytter helheden og de muligheder, der ligger i det lille og store fællesskab og er nysgerrige på, hvad lokalområdet kan byde på. B. Tjørnehaven vil åbne endnu mere op og være opsøgende for de muligheder, der ligger i det omgivende samfund. Tjørnehaven og Gyvelhøjskolen vil arbejde på flere fælles oplevelser på tværs af interesser og generationer. B. Være åben og opsøgende for at skabe yderligere geografiske muligheder for fællesskaber i samarbejde med fx ungdomsskolen, Klank Efterskole, Hestehaveskolen, ungdomsklubben Mosen og Gjuk, børnehaver, dagplejere, biblioteker samt lokale præster mm. B. Kontaktperson fra de respektive institutioner Oplevelsesmedarbejdere Medarbejdere/ ledere fra plejen, køkken og aktivitet og træning. B. Dialogmøde med kontaktpersoner i det geografiske område med henblik på evaluering af de nye tiltag og samarbejdsformer. C. Involvere pårørende og frivillige til at være en del af de tværgående fællesskaber. C. Være opsøgende og italesætte mulighederne for involvering og den konkrete hjælp, der vil styrke fællesskabet 9