National SFI er der et behov?
|
|
- Anne Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National SFI er der et behov? Hvad er SFI? En elektronisk patientjournal (EPJ) kan opfattes som et dokumentationssystem, der er dedikeret til at dokumentere sundhedsfaglige oplysninger om individuelle personer. Det karakteristiske ved EPJ i forhold til et uspecifikt dokumentationssystem er således den viden om det sundhedsfaglige domæne, som er indlejret i IT-systemet. En elektronisk patientjournal er ved flere lejligheder beskrevet som bestående af tre komponenter: datamodel terminologi sundhedsfagligt indhold (SFI) Datamodellen afgrænser de centrale sundhedsfaglige begreber fx diagnose, resultat, notat, aktivitet og fastlægger deres datalogiske præsentation. Gennem valg af model er det givet hvilke egenskaber ved de enkelte begreber, som systemet kan lagre og udtrykke. Terminologien definerer og afgrænser, hvad der med systemet kan udtrykkes indenfor de enkelte begreber fx kan man som diagnose angive lungebetændelse og hundegalskab, men ikke røntgenundersøgelse eller mikroskopi-svar. SFI er dermed den sundhedsfaglige viden, som er indlejret i EPJ, og som ikke er udtrykt gennem datamodellen eller terminologien. SFI er oftest beskrevet i forhold til et konkret system og altså med de termer og den begrebsdannelse, som er karakteristisk for dette system. Således vil fx Region-H kategorisere SFI som standarddokumentationer, National SFI-udvikling 1/8
2 Hvad er SFI? standardaktiviteter, standardresultater, etc. En sådan fremstilling kræver kendskab til den underliggende model, og der er med henblik på at opnå en generel fremstilling - i dette notat valgt en systemuafhængig kategorisering af SFI i de følgende typer: A) Viden om, hvordan kliniske begreber skal afbildes i datamodellen under anvendelse af terminologien. Fx skal 'blodtryk' i system-1 lagres som to decimaltal og en klassificeret enhed, mens det i system-2 lagres som to heltal. Fx. skal 'alder' i system-1 lagres som et heltal, der skal opfattes som antal dage, mens det i system-2 er et decimaltal og opfattes som antal år. Fx tillader system-1 ikke at 'bakteriel lungebetændelse' angives til at være forårsaget af andet end en 'bakterie-term', mens system-2 tillader at forårsagende agens angives som fritekst. B) Viden om, hvordan komplekse kliniske begreber er sammensat af andre kliniske begreber. Fx vil aktiviteten 'vurdering af liggesår' forventes at føre til en række resultater lokalisation, størrelse, dybde, helingsstatus, etc. Man vil ofte anskue aktiviteten og resultaterne i sammenhæng. Fx består Horner's syndrom af de samtidige diagnoser: ptose og miosis evt kombineret med enophthalmi og samsidig anhidrose. C) Viden om opbygningen af standardiserede planer for behandling og udredning, og om hvordan sådanne planer individualiseres. Klinikkens behandlings- og udredningsplaner kan udtrykkes som en ofte betinget sekvens af aktiviteter. Fx vil en behandlingsplan for lungebetændelse omfatte behandling med antibiotica og hvis blodets iltmætning er påvirket behandling med ilttilskud og hvis der er sekretophobning behandling med lungefysioterapi og... D) Viden om kliniske sammenhænge, som kan benyttes til automatisering eller reference. Fx viden om medicin-interaktion: Med denne information kan systemet alarmere ved medicinering, som resulterer i medicininteraktion. Et mindre avanceret system kan stille en interaktionstabel til rådighed for brugeren Fx oversigt over ATC-synonymer: Med denne information kan systemet alarmere ved medicinering, som er i modstrid med CAVEoplysninger. Fx viden om situationsbestemt best-practice: Med sådan information kan systemet anbefale monitorering med pulsoxymetri, når patienten behandles med ilt-tilskud. Et mindre avanceret system kan stille relevante vejledninger til rådighed for brugeren. Er det nødvendigt med SFI? De fire typer SFI er ikke lige nødvendige for at få en brugbar EPJ. For at vurdere nødvendigheden vil jeg i udgangspunktet sammenligne med den kendte papirjournal. Dette ud fra betragtningen, at når papirjournalen National SFI-udvikling 2/8
3 Er det nødvendigt med SFI? erstattes med EPJ, må klinikerne som minimum forvente, at anvendelighed og funktionalitet ikke derved forringes. I papirjournalen er der indlejret betydelige mængder sundhedsfaglig viden i journalens mange skemaer og formularer og i selve journalens struktur. Den således i systemet indlejrede viden udgør en strukturering af patientdata, som er essentiel for dokumentationens anvendelse. Uden denne basale struktur uden systemets indbyggede viden om, hvad der er hvad og derfor hører til hvor - kan klinikerne ikke orientere sig i journalen, og de kan ikke få overblik over patientdata. Denne nødvendige struktur og indlejret sundhedsfaglig viden modsvarer i nogen grad SFI af typerne A og B. Det er min vurdering, at man ikke seriøst kan opfatte et IT-system som en EPJ, hvis systemet ikke i betydeligt omfang indeholder disse typer SFI. Derimod er SFI af typerne C og D kun i meget begrænset omfang repræsenteret i papirjournalen. Komplekse sundhedsfaglige procedurer herunder standardplaner findes i forskelligt omfang beskrevet, men beskrivelserne er ikke integreret i journalsystemet. Og automatisering kan ikke realiseres, når mediet er papir. Ved overgang fra papirjournal til EPJ uden SFI af typerne C og D vil klinikerne således ikke af den grund opleve en funktionel reduktion. Imidlertid er der - for både centrale sundhedsmyndigheder, sygehusejere og klinikere - et meget store potentiale i, at man med EPJ kan arbejde med standardplaner: For en given patient kan man fremfinde en standardiseret udrednings- eller behandlingsplan og med denne plan som baggrund og reference kan man ordinere en sekvens af aktiviteter for den aktuelle patient. Det er derfor min vurdering, at SFI af typen C om end det ikke er tvingende nødvendigt så dog er meget ønskeligt, også på kort sigt. Automatisering i elektronisk patientjournal er derimod et emne, som ikke har været meget beskrevet i sammenhæng med den danske EPJ-udvikling. Der findes kun få eksempler herpå fra enkelte dedikerede systemer (fx til dosering af insulin og antikoagulantia) og som interaktionsalarm på avancerede medicinmoduler. Det er min vurdering, at det er indenfor automatisering, at EPJ's allerstørste potentialer ligger gemt: klinisk beslutningsstøtte vedrørende diagnostik og behandling baseret på best-practice interaktions-monitorering, som ikke blot vedrører nominel medicin, men også tager hensyn til fx graviditet og nyrestatus automatisk risiko-profilering med henblik på at undgå utilsigtede hændelser National SFI-udvikling 3/8
4 Er det nødvendigt med SFI? avanceret ressourceallokering i forbindelse med booking - blot for at nævne nogle... Imidlertid er det en ufravigelig betingelse for at lave automatisering, at både patientdata og SFI type D er struktureret på en måde, som tillader automatisk behandling. Med et fortsat lavt fokus på automatisering i EPJ og med et nationalt datamæssigt ambitionsniveau, som tegnet af Deloitte-rapporten, vil EPJudviklingen i bedste fald forsinke i værste fald effektivt udelukke - at man kommer til at høste de største gevinster ved EPJ. Der er ikke indenfor kort sigt realistisk at forvente, at en EPJ omfatter mere end helt rudimentær SFI af type D. Type A Type B Type C Type D Ikke eksisterende Dækkende Illustration 1: Forventet SFI-indhold i EPJ, kort sigt Hvorfra kommer SFI i dag? Som anført kræver elektronisk patientjournal, at der i IT-systemet er indlejret betydelige mængder SFI type A og B. I de anden-generations EPJ'er, som er ved at blive udrullet rundt omkring i landet, er den nødvendige SFI tilvejebragt ad to kanaler: 1. Nogle basale sundhedsfaglige begreber (fx differentialdiagnose, stuegangsnotat, medicinudlevering, indlæggelse) er udformet af leverandøren og fremstår fra starten som en integreret del af ITsystemet. 2. SFI for de komplekse og de mere specialiserede begreber bliver udformet af den lokale SFI-organisation, som er en del sygehusejerens EPJ-organisation. Set fra sygehusejernes side består et EPJ-system herunder også en "hyldevare", som det fx udrulles på OUH altså af et relativt SFI-fattigt National SFI-udvikling 4/8
5 Hvorfra kommer SFI i dag? basis-system, som sygehusejerens EPJ-organisation selv skal berige med betydelige mængder SFI og anden "konfiguration". Den lokale fremstilling af SFI synes overalt at foregå på samme måde jvf Illustration 2: SFI-organisationen samler en række klinikere, som udpeger og beskriver de relevante kliniske begreber og de væsentligste behandlingsog udredningsplaner. Desuden opsamles ønsker om datapræsentation og funktionalitet. SFI-organisationen udformer klinikernes ønsker på en struktureret måde, og anvender dem direkte eller gennem leverandøren til konfiguration af IT-systemet. Illustration 2: Lokal fremstilling af SFI Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at arbejdet med at fremstille SFI og foretage konfiguration er betydeligt. Hovedstadsregionen som havde tænkt sig at egenudvikle EPJ har næppe lagt mindre end 50 årsværk i arbejdet, hvoraf en væsentlig del er frikøb af de klinikere, som har leveret råmateriale og lavet reviews. Også hos Region-Syd (OUH) og i forsvarets sundhedstjeneste, hvor man satsede på EPJ-hyldevarer og hvor man ikke har beskæftiget sig med komplekse standardplaner, har arbejdet med at udvikle SFI og konfigurere hyldevaren været meget omfattende. Bør SFI standardiseres? Det er åbenlyst, at store dele af det materiale, som udvikles ved de forskellige SFI-organisationer, er ens eller næsten ens. Dels er der en stor fælles kerne af både simple og komplekse sundhedsfaglige begreber, dels kan man forudse en betydelig overensstemmelse mellem begreber anvendt indenfor samme medicinske speciale. Gennem standardisering af SFI vil man kunne opnå en række regionale og nationale fordele: National SFI-udvikling 5/8
6 Bør SFI standardiseres? Mindsket regional redundans og bredere forankring Det er unødigt, at hver regions SFI-organisation skal bruge ressourcer på at genopfinde den dybe tallerken. Der er et rationale i at mindske redundansen, hvorved man lokalt kan koncentrere sig om at lave lokale konfigurationer baseret på fælles nationale SFIstandarder. Med en national SFI-udvikling er det relevant at inddrage specialeselskaberne i stedet for i den lokale udvikling blot at trække på de lokale specialister. Befordrende for kliniske kvalitetsdatabaser og centrale registre Det er problematisk, at der ikke er en sammenhæng mellem journalføring og indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser. Det har som konsekvens, at indberetning sker som dobbeltregistrering med deraf følgende tab af datakvalitet. Gennem standardisering af SFI kan man på nationalt niveau målrettet arbejde på at skabe konvergens mellem journalføring og indberetning. Samme problematik gør sig gældende i forhold til andre former for indberetning af kliniske data fx misdannelsesregister, cancerregister. Her skal endvidere overvejes muligheden for ad-hoc at indsamle kliniske data med henblik på evaluering og monitorering. Befordrende for nationale referenceprogrammer Med anvendelse af nationale SFI-standarder kan man publicere referenceprogrammer eller dele heraf som standardplaner, der umiddelbart kan implementeres i EPJ-systemer landet over. Herved vil der være opnået en større og hurtigere konvergens mod anbefalet praksis. Udover at give et nationalt kvalitetsløft ville dette være en fordel for regional og lokal kvalitetsudvikling og akkreditering. Befordrende for udbud og leverandør-skift National standardisering af SFI vil være ønskeligt ved kravspecifikation og udbud. Da SFI-udvikling og konfiguration er en så ressourcetung proces, bør SFI-indholdet i videst muligt omfang kunne migreres fra det ene EPJ-system til det næste. Dette tilsikres mest effektivt gennem national standardisering af SFI. Kan SFI udveksles og genbruges? I øjeblikket er man i den situation, at den ene SFI-organisation ikke kan genbruge SFI udviklet andetsteds. Selvfølgelig kan man læse beskrivelserne National SFI-udvikling 6/8
7 Kan SFI udveksles og genbruges? og lade sig inspirere, men reelt genbrug er udelukket. Det er der flere årsager til: Hvis EPJ-systemerne var identiske, kunne konfiguration herunder SFI - overflyttes mellem systemer. Imidlertid er systemerne jo langt fra identiske, og hvert system (hver leverandør) udtrykker i dag SFI i sine egne formater, i forhold til sin egen datamodel og under anvendelse af sit eget udvalg af terminologi. Som udgangspunkt er SFI-formater og datamodeller proprietære og udokumenterede konfiguration af systemet foregår med leverandørens dedikerede værktøjer. Så længe der ikke foreligger et centralt krav om en bestemt EPJ-terminologi og en bestemt EPJ-datamodel vil man ønske at udtrykke SFI i formater, som er uafhængige af datamodel og terminologi. Imidlertid har de forskelligesfi-typer ikke samme grad af binding til de systemspecifikke egenskaber. SFI type A (viden om, hvordan kliniske begreber skal afbildes i datamodellen under anvendelse af terminologien) kan i sagens natur ikke gøres uafhængigt af datamodel og terminologi, da den netop tjener som bindeled mellem 'klinikernes verden' og IT-systemet. Som konsekvens af, at bindingen mellem klinisk begreb, datamodel og terminologi er isoleret til SFI type A, er de øvrige SFI-typer befriet for systemspecifik binding. Forudsat at der kan etableres standardiserede formater til at udveksle SFI, vil det altså være muligt at udveksle og genbruge SFI af typerne B, C og D. Nogle bemærkninger om SFI-formater Der er behov for at afklare, hvilke formater man ønsker, for at udtrykke SFI. Væsentlige faktorer i forbindelse med valg af SFI-formater er formatet er en åben standard (OIO-definition) formatet kan danne grundlag for maskinel konfiguration af EPJsystem formatet understøttes af gode og klinikernære inddateringsværktøjer formatet har gennemgået proof-of-concept mod realistisk SFI Ved valg af nationale SFI-formater er det desuden vigtigt, at formatet er uden binding til et enkelt EPJ-systems datamodel formatet er uden binding til et enkelt EPJ-systems terminologi Der findes nogle få kendte SFI-formater: openehr's sprog for arketyper (ADL) til SFI type A (og evt B) OMG's sprog for forretningsmodellering (BPMN) til SFI type C men deres anvendelighed i en dansk kontekst er ikke dokumenteret. Arketypesproget er i flere sammenhænge blevet fremstillet som uafhængigt af model og terminologi, hvilket er korrekt. Det samme gælder imidlertid ikke for SFI, som er beskrevet ved hjælp af dette sprog arketyperne. Det er National SFI-udvikling 7/8
8 Kan SFI udveksles og genbruges? således en meget udbredt misforståelse, at man hos openehr og andre udviklingscentre kan hente SFI i form af arketyper, som man så blot kan genanvende i sit system. Arketypen er model- og terminologispecifik den udtrykker SFI type A og kan dermed kun benyttes direkte i systemer, der bygger på samme model og terminologi som arketypen er skrevet til. Da der ikke foreligger national standardisering af datamodel og terminologi for EPJ, er arketyper og ADL for nuværende ikke et gangbart nationalt format. De etablerede EPJ-leverandører har alle i deres systemer indlejret SFI. Om ikke alle, så dog flere af dem anvender interne proprietære formater til at udtrykke SFI. Det er muligt, at man i stedet for ambitiøse internationale SFI-formater bør lade leverandørforum arbejde for nogle mere ydmyge nationale SFI-formater, som senere kan bringes til at konvergere mod internationale standarder. Anbefalinger Det er min opfattelse, at der er gode grunde til at sikre, at SFI-udvikling foregår med en national koordinering og under anvendelse af nationale standarder. Jeg mener følgelig, at der bør etableres en national SFIorganisation, som er forankret i EPJ-organisationen. Der skal tages stilling til, i hvilke formater SFI skal gemmes og udveksles. Der bør nedsættes en teknisk arbejdsgruppe, som har til opgave at beskrive krav til nationale SFI-formater identificere kandiderende formater herunder vurdere muligheden for midlertidige de-facto standarder vurdere de forskellige formater i forhold til de stillede krav udvælge de bedst egnede formater Jeg vil anbefale, at leverandørerne (gennem leverandørforum) har en fremtrædende rolle i denne arbejdsgruppe. 27. juni 2007 Gert Galster -- National SFI-udvikling 8/8
Sundhedsfagligt indhold (SFI)
Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og
Læs mere- en metode. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009. Sundhedsinformatiker, læge
Udvikling af sundhedsfagligt g indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk doku mentationssystem Sundhedsfaglig viden
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereSFI - Særligt Flygtig Informatik
SFI - Særligt Flygtig Informatik Det store dyr i Åbenbaringen - nu med ekstra åbenbaring Gert Galster Dagens to emner... Hvad er "SFI"? "Portabel SFI" SFI anno 2004 EPJ-system som som kan kan udveksle
Læs mereUdvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode
Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk dokumentationssystem Sundhedsfaglig viden til
Læs mereEn nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter
En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt
Læs mereProjekt SFI-2. Sundheds-IT
Projekt -2 Sundhedsfaglig viden Meningen med Sundhedsfagligt indhold Sundhedsfaglig viden Meningen med Fremstilling Fremstilling af af Sundhedsfaglig viden -materialet Fremstilling Fremstilling af af Ca
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereProjekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk
Projekt SFI-2 Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008 Gert Galster, SundIT http://sundit.dk SFI-2 - formål At levere et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en it-infrastruktur, så man rationelt
Læs mereIndhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør
Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til
Læs mereFælles informationsmodel, fælles begrebsmodel. Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik
Fælles smodel, fælles begrebsmodel Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk Formålet er at videregive og fastholde viden Kommunikation over
Læs mereFælles grundlag for strukturen i EPJ
Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition
Læs mereN O T A T. EPJ-historien...
N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne
Læs mereDen tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland
Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Fra ustruktureret fritekst dokumentation til standardiseret basisjournal Tanker og erfaringer med arbejdet Uffe Niebuhr, Aalborg Universitetshospital
Læs mereModellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ
Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet
Læs mereBegrebsmodellen i G-EPJ
Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres
Læs mereFra Model til Brugergrænseflade
Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!
Læs mereEPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Læs mereHvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?
Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes
Læs mereStandardarbejdsgange og opbygning af en sundhedsmodel
i Fyns Amt EPJ-observatoriets årskonference 2006 Standardarbejdsgange og opbygning af en sundhedsmodel Henrik Lindholm EPJ-konsulent, MI henl@epj.fyns-amt.dk Disposition Baggrund Hvad er EPJ-rammen Standardarbejdsgange
Læs mereGEPKA klassifikationer og GEPJ
GEPKA klassifikationer og GEPJ På vej mod brugbare EPJ systemer Sundhedsinformatiker, Jan Lindblom, Københavns Amt Dagens indhold Projekt indsatsområder Metoder og værktøjer En Klassifikationsbrowser baseret
Læs mereStrategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden
Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture
Læs mereMøde i Effektvurderingsgruppen
Møde i Effektvurderingsgruppen Tirsdag d. 27. marts 2007 kl. 10-13 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Fuglsangs Alle 4, 8210 Århus V Mødelokale M323 Program Kl. 10.00-12.30 Møde i Regions-effektvurderingsgruppen
Læs mereOpsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ
Opsamling og afslutning Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ De næste 35 minutter Hvad har vi hørt om i dag? Hvilke perspektiver tegner der sig? Har du en idé til hvordan vi kan realisere perspektiverne?
Læs mereHar arketyper en plads i GEpj?
Har arketyper en plads i GEpj? Gert Galster 2004 Dagens tekst GEpj - er der overhovedet et problem? Hvordan er GEpj lavet? Hvad er konsekvensen? Hvordan kan vi stabilisere GEpj? Hvad er arketypebaseret
Læs mereHvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ?
Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ? Knut Bernstein, MEDIQ kbe@mediq.dk EPJ udfordringer Projektledelse og projektstyring Tekniske problemer Uddannelse Brugen af standarder Brugeraccept Brugeraccept
Læs mereProduktbeskrivelse for
Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review
Læs mereSundhedsfagligt indhold (SFI)
Sundhedsfagligt indhold (SFI) - hvad er det? - og hvordan laver man det? Gert Galster "Hvem er han?" Gert Galster Uddannelse 1984 1991 2004 Læge Speciallæge MI, sundhedsinformatik Virke 2000-2005 Sundhedsstyrelsen
Læs mereOpponentindlæg formiddag - Hospitalets arbejdsgange set i et logistisk perspektiv
M i s s i o n C r i t i c a l S y s t e m s f o r H e a l t h c a r e a n d D e f e n c e Opponentindlæg formiddag - Hospitalets arbejdsgange set i et logistisk perspektiv Søren H. Aldenryd Formand, Leverandoerforum.dk
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereAnvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation
O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereBeslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede
Beslutningsstøtte til ordination v./ Søren E. Tvede This presentation Introduktion Ide og forudsætning Beslutningsstøtteprojektet Præparatvalg Doseringskalkulation Løsningen Effects Fremtiden Introduktion
Læs mereKlinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel
Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel Dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster, Janni Lerche & Søren Lippert Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Show-map
Læs mereEPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder
EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre
Læs mereF-LPR som en del af G-EPJ
F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i
Læs mereGenbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed?
Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Det danske arketype proof-of-concept projekt Knut Bernstein kb@mediq.dk Ida Tvede E-sundhedsobservatoriet 2009 Udfordringen
Læs mereog integration Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen
og integration Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Acknowledgement Følgende har stået til rådighed for diskussion af hvordan arketyper kunne anvendes under danske forhold, har leveret arketypeværktøjer
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereNBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012
NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012
Læs mereHurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed
Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed Præsentationens fokus Megen fokus på hvordan der kan skabes lettere adgang til relevante sundhedsfaglige
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs mereErfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt
Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004
Læs mereCosmic IT-strategisk råd - OUH. 26. juni 2015
Cosmic IT-strategisk råd - OUH 26. juni 2015 Status Roadmap 2015 Status på COSMIC efter R3.1 R3.1 (LPR3) driftsstart den 14. juni Det er overordnet set gået rigtig godt. Få fejl Mange tuningsaktiviter
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereSkriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer
6. semester sundhedsteknologi Skriftlig eksamen i kurset Informationssystemer Der er 3 timer til at besvare opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte. Skriv kort og præcist. Referer gerne til kursuslitteraturen.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereAmtsrådsforeningens fælles arkitekturprincipper
Integration og sammenhæng imellem systemer, data, services og kliniske processer: Amtsrådsforeningens fælles arkitekturprincipper for EPJ Esben Dalsgaard Cand. Scient. Datalogi og matematik IT-leder, Psykiatri-
Læs mereEPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark
EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17
Læs mereRegion Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.
Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21
Læs mereDen nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005
Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service
Læs mereSmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0
SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereKL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.
Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs mere1. Indledning - nyt i Sentinel s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s Rapporter til NMSC-databasen - tilmeld dig Pop-up s.
VEJLEDNING til praktiserende dermatologer Ny Sentinel NOVEMBER 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - nyt i Sentinel s. 1 2. Tag stilling til din opsætning af Sentinel s. 2 3. Rapporter til NMSC-databasen
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mere1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s.
VEJLEDNING til praktiserende øjenlæger Ny Sentinel Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning nyt i Sentinel s. 1 2. Hvis du ønsker historiske data slettet s. 2 3. Tag stilling til din opsætning af Sentinel
Læs mereStrukturering og granulering i en omegn af EPJ
Strukturering og granulering i en omegn af EPJ Ekskursioner i en omegn af noget, der ikke ligger helt fast... Gert Galster I en omegn af... hvad? Sundhedsministeriet i IT-strategien 2000-2002: En elektronisk
Læs mereMedCom. Baggrund. Center for. Sundheds-telematik-
Baggrund Sundhedstelematik MedCom FynCom (- International afd.) Kommunikations standarder i edi/xml format Pilotprojekter implementering Udbredelse Projekter Kommuneprojekter i FynCom og MedCom Collaboration
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereBehovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen
Behovet for national koordinering af SFIudviklingen 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen Sundhedsloven: Formål, mål og midler Med den nye sundhedslov sker der en tydeliggørelse af sundhedsvæsenets formål, mål og
Læs mereVision for projektet
Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereNy generation ESDH Konfigurerbare procesplatforme
Behov for gearskifte Ny generation ESDH Konfigurerbare procesplatforme Løbende tilpasning af systemerne giver stor værdi men er systemerne og myndighederne klar? Der er potentiale i konfigurerbare standardsystemer
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereGEPJ for tandlæger. Jamen det er da kun for sygehuse, ikk? Gert Galster
GEPJ for tandlæger Jamen det er da kun for sygehuse, ikk? Gert Galster Klinisk dokumentation med GEPJ Udgangspunktet struktureret tværfaglig problemorienteret forløbsorienteret Et centralt spørgsmål: Hvad
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mereSammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007
Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget
Læs mereKliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereDokumentation på sundhedsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereIdentificerede problemer Lægernes og sygeplejerskernes medicineringsarbejdsgange er blevet observeret og analyseret hver for sig.
Dato: 12. februar 2018 Optimering af medicinering i Sundhedsplatformen Sundhedsplatformen er pr 1. januar 2018 overgået til den varige driftsorganisation og der er i henhold til samarbejdsaftalen mellem
Læs mereRekvirering og håndtering af oplysninger om tidligere. behandlingsforløb og præ-epj journaler efter lukning af PAS (Vest).
Rekvirering og håndtering af oplysninger om tidligere behandlingsforløb og præ-epj journaler efter lukning af PAS (Vest). Formål Beskrivelse af arbejdsgange for rekvirering og håndtering af oplysninger
Læs mereFAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond
FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond Journaler er gammeldags! Fri prosa Samme ting kan hedde forskelligt Lovkrav om journalføring (Sundhedsstyrelsen)
Læs mereDen nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet
Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal
Læs mereFælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside
Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereÅreknudeklinikkerne Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Planlægning af driften Kvalitetsudvikling
Åreknudeklinikkerne Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 01-12-2016 Gyldig til 26-01-2020 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereArne Kverneland 1
291003 Arne Kverneland 1 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2003 To senarier i Danmark Effektiv understøttelse af patientbehandling 4 3 2 1? Optimistisk:
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereHøringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet
Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en
Læs mereHospitalsenheden VEST
EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereBILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET.
BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET. 1 Medlemsstaterne skal sikre, at alle betingelser eller begrænsninger
Læs mereIT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen
IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen Birgitte Seierøe Pedersen Overlæge, speciallæge i onkologi og master i sundheds-it Koncern IT - Region Hovedstaden En MDT- overlæges
Læs mereMette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereaf SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS
Erfaringer med planlægning og udvikling af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS Oplæg EPJ som tværfaglig journal
Læs mere