Udviklingsplan for den kommunale tandpleje i Faaborg- Midtfyn Kommune

Transkript

1 Udviklingsplan for den kommunale tandpleje i Faaborg- Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Stig M. Knudsen & overtandlæge Irene Lund Dato: 3. juni 2008 Sagsid.: - Version nr.: 1

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING PRÆSENTATION AF DATAMATERIALE TEAM TANDPLEJE KLINIKPRISER MM SPECIALTANDLÆGER TAXAKØRSEL MODEL I BEREGNING AF MODEL I Faaborg-klinikken Ringe Klinikken Den samlede pris Sparemuligheder i model I: OPSUMMERING AF MODEL I MODEL II BEREGNING AF MODEL II Den samlede udgift Sparemuligheder i model II OPSUMMERING AF MODEL II MODEL III ANG. EN KLINIK I ÅRSLEV FREM FOR GISLEV BEREGNING AF MODEL III Distrikt Syd (Faaborg (klinik) og Broby (filial)) Distrikt Nord (Ringe (klinik) og Årslev (filial)) Den samlede pris Sparemuligheder i model III OPSUMMERING AF MODEL III AFSLUTNING OG ANBEFALING...19 BILAG A:...21 TANDBUS...21 Side 2

3 1.0 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker med denne udviklingsplan for tandplejens fremtidige organisering at tage et syvmileskridt ind i fremtiden, og lægge fortidens organisatoriske svagheder bag sig. Faaborg-Midtfyn Kommune opretholdte efter kommunesammenlægningen i 2007 i store træk den organisatoriske opbygning af den kommunale tandpleje, der havde været kendetegnene for de 5 sammenlægningskommuner. Efter kommunesammenlægningen har det dog stået mere og mere klart, at den nuværende situation på tandplejeområdet ikke er holdbar i længden. Opretholdelsen af 8 1 klinikenheder fordelt geografisk ud over kommunen kan ikke længere anses for at være rentabelt Dette ikke mindst fordi en række af klinikkerne ville skulle gennemgå en kraftig renovering i de kommende år. Ydermere står Faaborg-Midtfyns Kommune med et rekrutteringsproblem, idet tandlægebasen på landsplan er faldende. Alle prognoser peger på, at denne udvikling vil fortsætte på ubegrænset tid ud i fremtiden, og at det vil være den kommunale sektor, der vil blive hårdest ramt af denne udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor med denne udviklingsplan for den kommunale tandpleje såvel søge at omgå fremtidige rekrutteringsproblemer, som at fremdrage mulige effektiviseringer. 2.0 Problemformulering Det blev under Sundhedsudvalgets møde d. 29. januar besluttet, at tematisere den kommunale tandpleje. Det blev derfor overtandlægen opdraget inden for ½ år, at frembringe en udviklingsplan for tandplejens fremtidige organisering. Udviklingsplanen skulle tage højde for de fremtidige forudsætninger, som tandplejen er underlagt med udgangspunkt i den aktuelle situation for tandplejen som var præget af følgende: Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje bærer med i alt 8 2 større og mindre behandlingssteder (klinikker/filialer) præg af en sammenstykning af de tidligere 5 kommuners tandplejeordninger. Tandplejeordninger som var vidt forskellige i deres organisering og grad af decentralisering. 1 : Klinikken i Kværndrup har grundet problemer med fugt og skimmelsvamp været nedlagt siden januar 2008, og vil ikke blive genåbnet. 2 : ibid. Side 3

4 Faaborg-Midtfyn Kommune har som andre kommuner rekrutteringsproblemer i forhold til specialtandlæge til tandregulering. Faaborg-Midtfyn Kommune har som andre kommuner nu også rekrutteringsproblemer på tandlægeområdet. Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2008/2009 budgetteret med en anlægsudgift på i alt 1,7 mio. kr. til digitalisering af røntgenudstyret. Aktuelt startes en forprojektering af et større skoleprojekt, som indbefatter en gennemgribende renovering og udvidelse af Nordagerskolen. Det er af sundhedsudvalget derfor blevet besluttet at arbejde videre med følgende tre løsnings-modeller: Model I) Den kommunale tandpleje organiseres i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe. De øvrige klinikker nedlægges. Model II) Den kommunale tandpleje organiseres i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe, men samtidig bevares klinikkerne i hhv. Broby, Årslev og Gislev til mindre forebyggende arbejde. De øvrige klinikker nedlægges. Model III) Den kommunale tandpleje organiseres i to distrikter. Distrikt Syd bestående af hhv. Faaborg (klinik) og Broby (filial), og Distrikt Nord bestående af Ringe (klinik) og Årslev (filial). De øvrige klinikker nedlægges. Det bør bemærkes, at det for alle tre modeller gælder, at den kommunale tandpleje med indførelsen af en af de tre modeller samtidig skal overgå til team tandpleje (se kap. 3.1). Det blev udover det givne kommissorium pålagt overtandlægen, at undersøge fordele og ulemper ved at indføre en tandbus i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3.0 Præsentation af datamateriale Det følgende kapitel vil præsentere en række af de grundlæggende tal og oplysninger, der lægger til grund for de beregninger, der vil blive gennemført i kapitlerne 4 til 6. Der er børn og unge i alderen 0 18 år (pr. 21. maj 2008) i Faaborg- Midtfyn Kommune. Dertil behandles et antal børn fra andre kommuner på tandplejens klinikker. Side 4

5 Børnene er fordelt på følgende måde: Broby Faaborg Gislev 551 Kværndrup 509 Nr. Lyndelse 463 Ringe Ryslinge 553 Årslev Fordelingen af tandlæge-stole i den kommunale tandpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune: Stole i alt Tandbehandlingsstole Behandlingsdage Ortodontistole Behandlingsdage Behandlingsdage i alt Broby 2, , Faaborg 5,4 27 1, Gislev 1,4 7 0, Nr. Lyndelse Ringe 2,2 11 1, Ryslinge Årslev 2,4 12 0, ,8 79 5, Det vil derfor kræve 21 stole, at opretholde den samlede kapacitet på den kommunale tandpleje. Den kommunale tandpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune oplever desforuden en overkapacitet på klinikkerne i Ryslinge, Nr. Lyndelse samt en underkapacitet på klinikken i Ringe. Der skal derudover gøres opmærksom på, at der ikke er inddraget beregninger på: Byggetilladelser, geotekniske undersøgelser mv. på nogen af de tre modeller. Der er heller ikke indregnet en 5 % forøgelse (tommelfingerregel) af priserne til uforudsete udgifter. Endelig er der, med mindre andet er angivet, ikke taget hensyn til, om de klinikker der bibeholdes i de enkelte modeller trænger til en renovering. Det vil dog i reglen gælde, at det ikke er nødvendigt med nogen større renovering med mindre andet er angivet. Rapportens beregninger skal derfor tages med forbehold som foreløbige tal. 3 : Den estimerede daglige stolekapacitet, og så fremdeles. 4 : Udregnet som 2,4 dage x 5 arbejdsdage i en uge = 12 behandlingsdage, og så fremdeles. 5 : Tandbehandlings-stole + ortodonti-stole, og så fremdeles. Side 5

6 3.1 Team tandpleje Et essentielt begreb i moderniseringen af den kommunale tandpleje er Teamtandpleje. Team-tandpleje er en fusionering af de ansatte på en tandklinik i selvstændige teams. Et sådan team består af 1 tandlæge, ½ tandplejer og 2 ½ klinikassistenter, og vil typisk kunne dække ca børn pr. team, afhængigt af caries indeks. I et sådant team vil tandlægen udelukkende beskæftige sig med det rene tandlægearbejde, mens alt hvad der vedrører hygiejne, kontrol, lakeringer, ekstra, småbørnsundersøgelser etc. vil blive uddelegeret til tandplejere og klinikassistenter. Målet med team-tandpleje er at imødekomme fremtidens udfordringer med mindre budgetter, tandlægemangel og krav om en god effektiv kommunal tandpleje. Som nævnt i indledningen oplever Danmark for tiden en generel mangel på tandlæger, der bl.a. har forårsaget en øget konkurrence om de tilgængelige tandlæger kommunerne imellem. Når en tandlæge således overvejer kommunal ansættelse, vil de faktorer, hun vil inddrage i sine overvejelser ofte omhandle forhold så som: Social og faglig sparring via større tandklinikker, up-to-date tandlægeudstyr og fysiske rammer, samt muligheder for kurser og videreuddannelse. Team tandpleje vil derfor bedre end hidtil kunne være med til at opfylde sådanne krav fra mulige kandidater. Ligeledes vil såvel nyuddannede som udenlandske ansatte have fordel af at arbejde i store enheder, da de i reglen ikke vil være klædt på til at arbejde alene. Qua de krævede større klinikenheder vil den kommunale tandpleje derudover opnå en effektivisering af den kommunale tandpleje. Pt. har bl.a. Brøndby, Horsens og Vejle Kommune omstillet deres kommunale tandpleje-drift til team-tandpleje. Undersøgelser herfra har vist, at det enkelte barn i gennemsnit bruger den samme tid i tandplejen som før indførelsen af teamtandpleje, men at fordelingen nu hælder i mod et forholdsvist højere forbrug af tid på forebyggende besøg, og et tilsvarende mindre forbrug af tid på egentlige tandlægebesøg. Samtidig har undersøgelser vist, at denne omstrukturering har givet et fald i cariesforekomster blandt de undersøgte børn og unge. Man har altså med indførelsen af Team-tandpleje kunnet fremvise et fald i behandlinger til gavn for borgeren. Endelig har undersøgelserne vist, at teamtandplejen fungerer bedst i klinikenheder af min børn, for herved at opnå tilpas udfordrende og meningsfyldte stillinger for personalet. Det bør samtidig understreges, at det er vigtigt, at der fortsat er en generel profylakse (forebyggelse) på undervisningsplan. En optimering af Team tandpleje idéen forudsætter dog, at de fysiske faciliteter er på plads. Det skal derfor sikres, at klinikenhederne har den rette størrelse, og at der er et passende antal stole til rådighed. Derudover skal der stilles klare krav til personalets uddannelse. Side 6

7 3.2 Klinikpriser mm. Et standard klinikrum i er vejledende på 16m 2 i indvendige mål, mens et narkose-klinikrum er vejledende på 25m 2. Det vil efterfølgende koste en beregnet vejledningspris af ,- kr. at indrette et tomt klinikrum med unit (tandlægestol), instrumenter, kommoder mv. Indretningen af sterilisationsrum estimeres til kr. for model I og II, og kr. i model III. Teknikrum mm. anslås til at beløbe sig til kr. pr. rum. Det anslås, at kontorholdet fra tidligere kontorer kan overføres til de nye klinikker, hvorfor prisen på kontorer mm. ikke er indregnet i prisen. 3.3 Specialtandlæger Ortodonti betyder tandreguleringsbehandling. Tandregulering er et af de to anerkendte tandlægelige specialer i Danmark. Der er en generel mangel på specialtandlæger i ortodonti i Danmark. For tiden fungerer der en enkelt specialtandlæge i Faaborg-afdelingen. I de øvrige afdelinger varetages tandreguleringen af en tandlæge med erfaring inden for tandregulering i samarbejde med en specialtandlæge som konsulent. Begge specialtandlæger er i pensionsalderen. Den tandlæge, der laver tandreguleringen i de fire nordlige distrikter forventes at forblive i sin stilling i yderligere op til 5 år, men kan kun udføre arbejdet i samarbejde med en specialtandlæge som konsulent. Der er ikke udsigt til, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan finde en ny konsulent på Fyn. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune skal gøre sig forhåbninger om at tiltrække en ny specialtandlægekonsulent og på sigt en specialtandlæge, er det en forudsætning, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en fornuftig stilling at tilbyde. En specialtandlægestilling delt på 4-5 forskellige klinikker af varierende standard er langt under et forventeligt niveau i Ydermere vil pendling mellem 4 klinikker give spildtid og ineffektivitet i forhold til transport og patienttilsætning, hvorfor klinikkerne ikke vil kunne udnyttes optimalt. 3.4 Taxakørsel Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder taxa-kørsel til tandreguleringsvisitationer og i et vist omfang til tandlægeundersøgelser. Alt efter hvilken model der vælges, vil udgifterne hertil variere, således at model I må anses som værende den dyreste ift. 6 : Svendborg Kommune, der for 1 2 år siden vedtog at ombygge klinikken i Svendborg, er blevet konsulteret omkring gældende regler og vejledninger angående størrelsen af klinikrum mv. Svendborg klinikken er dog pga problemer med grunden endnu ikke ombygget. Side 7

8 taxa-kørsel, mens model III må anses for at være den billigste ift. taxakørsel. Omkostningerne til taxakørsel indregnes dog ikke i denne forprojektering, der henvises i stedet til det kommende oplæg om ændret kvalitetsstandard på området. 4.0 Model I Med model I søges der at centralisere den kommunale tandpleje, for herved igennem mulige stordriftsfordele at effektivisere den kommunale tandpleje. Ydermere vil en centraliseret kommunal tandpleje forbedre de ansattes mulighed for faglig sparring, samt ikke mindst forbedre chancerne for at kunne tiltrække en specialtandlæge. Den kommunale tandpleje organiseres derfor i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe. De øvrige klinikker nedlægges. Broby-området lægges ind under klinikken i Faaborg, mens de øvrige områder lægges ind under klinikken i Ringe. 4.1 Beregning af model I Patient-grundlag Faaborg klinikken: Broby Faaborg Patient-grundlag Ringe Klinikken: Gislev 551 Kværndrup 509 Nr. Lyndelse 463 Ringe Ryslinge 553 Årslev Ideelt vil klinikken i Faaborg derfor skulle bruge: 5.083/ x 21 = 8,8 stole mens klinikken i Ringe ville skulle bruge: 6.992/ x 21 = 12,2 stole Side 8

9 En sådan fordeling er naturligvis ikke mulig, hvorfor stoleantallet i hhv.: Faaborg 8,8 stole Omregnes til 9 stole Ringe 12,2 stole - 12 stole 21,0 stole - 21 stole Pr. 21. maj 2008 er antallet af stole på klinikkerne: Faaborg 7 stole skal bruge 2 ekstra stole Ringe 4 stole - 8 ekstra stole Faaborg-klinikken Faaborg-klinikken vurderes af teknisk afdeling til, uagtet eventuelle tilbygninger, at kunne holde i min. 20 år endnu. Faaborg-klinikken vil kræve 2 ekstra klinikker á 16m 2, samt et gangareal mellem klinikkerne på ca. 8m 2. I forbindelse med en sådan udvidelse vil det ydermere påkræves, at kontorfaciliteterne udvides med sammenlagt ca. 10m 2. Faaborg-klinikken vil derfor kræve en udvidelse på i alt: 2 klinikker á 16m 2 1 gangareal á 8m 2 kontorer mm. 10m 2 50m 2 Dertil skal beregnes vægplads, hvilket gøres ved at multiplicere det beregnede arealforbrug med 1,4 7, hvorfor den totale udvidelse beregnes til 50m 2 x 1,4 = 70m 2. Det er, ifølge teknisk afdeling, på nuværende tidspunkt, qua de på stedet gældende jordforhold, ikke muligt at fremkomme med et korrekt estimat af m 2 - prisen ved en sådan udvidelse. Et bud på kr. pr m 2 vil være lige så godt som et bud på pr. m 2. En sådan difference vil give en prisforskel fra hhv. 70m 2 x kr. = ,- kr. til 70m 2 x kr. = 2.1 mio. kr. Det vil derudover koste 2 x ,- kr. at indrette de to klinikrum = 1.0 mio. kr.. Da der allerede forefindes sterilisationsrum og teknikrum på klinikken i Faaborg, sættes udgifterne her til 0 kr. Det anslås, at kontorfaciliteter mm. kan overføres fra nedlagte klinikker, hvorfor udgifterne også her sættes til 0 kr. 7 : Efter konsultation med Svendborg Kommune (se tidligere note). Side 9

10 Udgiften til en udvidelse af Faaborg-klinikken vil derfor beløbe sig til: Fysisk udvidelse Klinikrum Sterilisations- og teknikrum Kontorer mm kr. 2.1 mio. kr. 1. mio. kr. 0 kr. 0 kr mio. kr. 3,1 mio. kr Ringe Klinikken Ringe klinikken vil som skrevet kræve yderligere 8 stole, således at klinikken i Ringe vil komme op på i alt 12 stole. En udvidelse af den nuværende klinik i Ringe skønnes ikke mulig, hvorfor en nedrivning og genopbygning af klinikken i Ringe anbefales. Det estimeres, at en ny klinik i Ringe vil anslået påkræve et samlet areal på ca. 700m 2 tal bygger på erfaringer fra Svendborg.. M 2 -prisen ved et nybyggeri anslås af Fagsekretariatet for Byggeri at ligge på ca kr. pr. m 2. Et nybyggeri vil derfor koste 700m 2 x kr. = 8.4 mio. kr. Indretning af 12 klinikker á kr. = 6 mio. kr. Et sterilisationsrum vil koste kr. Et Teknikrum vil koste kr. Det anslås, at kontorfaciliteter mm. kan overføres fra nedlagte klinikker, hvorfor udgifterne her sættes til 0 kr. Nybyggeri 8.4 mio. kr. 12 klinikker á kr. 6 mio. kr. Sterilisationsrum kr. Teknikrum kr. Kontorer mm. 0 kr mio. kr. Side 10

11 4.1.3 Den samlede pris Den samlede pris for model I vil derfor beløbe sig til: Faaborg klinikken Ringe klinikken 1.84 mio. kr. 3,1 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Sparemuligheder i model I: Teknisk afdeling vurderer samtidig, at hvis man i forbindelse med renoveringen af Nordagerskolen indretter en klinik på selve skolen, vil man derved kunne spare ca. 1. mio. kr. på byggeriet (forudsat at klinikken inddrages i renoverings-projektet, og ikke gennemføres efterfølgende). Det vurderes, at op til 5 units kan genbruges, hvilket vil kunne give en anslået 8 besparelse på 5 x kr. = 1.7 mio. kr.. Samlet pris mio. kr mio. kr. - genbrug af units 1.7 mio. kr mio. kr mio. kr. - evt. besparelse ved at indgå i Nordagerskoleprojekt 1. mio. kr mio. kr mio. kr. Det vil altså med forbehold være muligt at lande på en samlet udgift på mio. kr mio.kr., forudsat at sparemulighederne udnyttes optimalt. Udover de her skitserede sparemuligheder, vil der i model I ydermere være mulighed for at frasælge grunden/huset i hhv. Årslev og Broby, eller alternativt benytte matriklerne til andre kommunale formål. En sådan eventuel salgspris er dog ikke indregnet i denne forprojektering. 4.2 Opsummering af model I Det er med model I tanken, at den kommunale tandpleje gennem to store centraliserede enheder i hhv. Faaborg og Ringe hermed vil kunne effektivisere den kommunale tandpleje via de stordriftsfordele der herved opnås. Ydermere vil man 8 : Da det ikke er alt i et klinikrum, der kan genbruges. Side 11

12 med to store enheder kunne udbyde en større fleksibilitet på åbningstiderne. Og ikke mindst vil man med model I, kunne opnå større faglig sparring, og dermed forbedre chancerne for at tiltrække en ny specialtandlæge. To store centrale enheder vil dog samtidig betyde et tab af de lokale enheder i den kommunale tandpleje med det til følge, hvis der fortsat skal tilbydes taxakørsel, må forvente forøgede udgifter på denne post. Ydermere vil to centrale enheder forøge de geografiske afstande ved behandling. Den samlede pris ved model I er udregnet til ca mio. kr mio. kr., men med mulighed for en besparelse på denne pris på ca. 1.7 mio. kr. (genbrug af gamle units), og yderligere 1. mio. kr. (hvis Ringe klinikken kan indgå i renoveringen af Nordager-skolen). Fordele: - større fleksibilitet på åbningstider - større fleksibilitet ved sygdom eller personalemangel - større samlet kompetence - centraliseret (stordriftsfordele) - bedre chancer for at tiltrække specialtandlæger - bedre chancer for at tiltrække personale generelt Ulemper: - øgede transportudgifter - længere afstand for patienterne 5.0 Model II Med model II søges, der som i model I, at centralisere den kommunale tandpleje, for herved igennem mulige stordriftsfordele at effektivisere den kommunale tandpleje. Til forskel for model I søges der dog samtidig at bibeholde en vis kontakt til de lokale samfund. Den kommunale tandpleje organiseres derfor i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe, men samtidig bevares klinikkerne i hhv. Broby, Årslev og Gislev til mindre forebyggende arbejde. De øvrige klinikker nedlægges. 5.1 Beregning af model II Det bør bemærkes, at nok er der i model II flere behandlingssteder end i model I, men da de 3 små behandlingssteder i Broby, Gislev og Årslev udelukkende bevares til mindre forebyggende arbejde, vil dette kun kunne spare i omegnen af ca. ½ tandlægestol på Ringe klinikken ift. Model I. Den økonomiske konsekvensberegning vil derfor være den samme som i model I, men med det aber-dabei at der vil være ekstra udgifter forbundet til intern personalekørsel, vedligeholdelse, renovering osv. ved at opretholde de tre små klinikker i Broby, Gislev og Årslev. Side 12

13 5.1.1 Den samlede udgift For Faaborg klinikken gælder det, at klinikken stadig vil skulle bruge en 70m 2 s udvidelse svarende til mio. kr. (se model I for detaljer). For Ringe klinikken gælder det, at klinikken stadigt ville skulle nybygges til en samlet pris af 15.2 mio. kr. For klinikkerne i Broby og Årslev gælder det, at forholdene her er tidssvarende og tilfredsstillende, hvorfor omkostningerne her kan sættes til 0 kr. for begge klinikker. For klinikken i Gislev gælder det, at klinikken ikke længere er tidssvarende og tilfredsstillende, hvorfor en gennemgribende renovation vil være nødvendig. En sådan vil beløbe sig til: Rydning af gammelt klinikrum (estimat): kr. Indkøb og installering af nye klinikrum (vejl.) (2 klinikrum á kr.): 1 mio. kr mio. kr. Den samlede udgift for model II vil derfor være: Broby Faaborg Gislev Ringe Årslev 0 kr mio. kr mio. kr kr. 0 kr mio. kr Sparemuligheder i model II Som i model I vil der være mulighed for at spare ca. 1 mio. kr., hvis man i forbindelse med renoveringen af Nordager-skolen indretter en klinik på skolen (forudsat at klinikken inddrages i renoverings-projektet, og ikke gennemføres efterfølgende). I og med at de 5 units det var muligt at genbruge i model I forefindes i hhv. Broby (2) og Årslev (3), vil det i model II ikke være muligt at genbruge nogen units, hvorfor besparelsen her sættes til 0 kr. Samlet pris mio. kr. - Genbrug af units 0 kr mio. kr. - evt. besparelse ved at indgå i Nordagerskoleprojekt 1. mio mio. kr. Side 13

14 5.2 Opsummering af model II Det er med model II tanken, at der med bevarelsen af de tre små klinikker i Broby, Gislev og Årslev fortsat skal være en vis kontakt til de lokale bysamfund. Det i model II skitserede løsningsforslag med 3 små klinikker i Broby, Gislev og Årslev medfører dog samtidig en lang række problemområder. For det første vil model II være et brud med team tandpleje tankegangen, i og med de tre små klinikker vil betyde, at de ansatte her ikke kan deltage i teamene i samme grad. For det andet vil de tre små klinikker udvikle sig til livløse øde øer. For det tredje vil det i reglen være en klinikassistent, der okkuperer pladsen i de tre små klinikker, hvorfor det kan være svært for forældrene at forstå, hvorfor en klinikassistent ikke kan/må løse tandlægefaglige problemer. For det fjerde vil der med de tre små klinikker opstå logistiske problemer, for så vel patienter som ansatte. For det femte vil model II ift. model I og III opleve en ufleksibilitet på åbningstiderne (de små klinikker har kun få åbningsdage). Det vil derudover formentligt være svært at finde personale (såvel klinikassistenter som tandlæger), som vil være interesserede i at side alene på en af de små klinikker. Endelig må model II anses for at være den mest ineffektive af de tre modeller, for så vidt at det pga. uudnyttet kapacitet ikke vil være muligt at udnytte tre små klinikker optimalt. Fordele: - Fortsat en vis kontakt til lokalsamfundet Ulemper: - Logistiske problemer - Små klinikker vil blive amputerede - Intet liv på de små klinikker - Patienter kan komme med problemer, som ikke kan løses af en klinikassistent - Bryder delvist med team tandpleje idéen - Dyrere (pga. ineffektivitet) end de to øvrige modeller - Kan blive svært at finde ansatte (herunder også nyansatte), der vil besætte posterne på de tre små klinikker - Ufleksible åbningstider - Fortsat store transportomkostninger 6.0 Model III Med model III søges der at centralisere den kommunale tandpleje gennem en overordnet distriktsdækning af den kommunale tandpleje. Tanken er her, at man herved kan samle fordelene fra model I og II uden nødvendigvis samtidig at overtage de to modellers ulemper i nær så voldsom grad. I model III kan man således opnå visse stordriftsfordele, men bibeholder stadig en vis kontakt til de lokale samfund. Ligeledes vil man kunne opnå fordele på såvel det sociale som det professionelle plan, hvorved det stadigt vil være inden for mulighedernes grænse at tiltrække såvel en specialtandlæge som andet personale i al almindelighed Side 14

15 Den kommunale tandpleje organiseres derfor i to distrikter. Distrikt Syd bestående af hhv. Faaborg (hovedklinik) og Broby (filial), og Distrikt Nord bestående af Ringe (hovedklinik) og Årslev (filial). De øvrige klinikker nedlægges. Da denne model opretholder status quo ift. Faaborg og Broby, vil der ikke påkræves nogen fysiske udvidelser af hverken klinikken i Faaborg eller filialen i Broby. Da hovedklinikken i Ringe overtager patientgrundlaget fra Gislev og Ryslinge samt tandreguleringen i den nordlige del af kommunen og filialen i Årslev overtager patientgrundlaget fra Nr. Lyndelse vil en vis udvidelse/nybygning af klinikken i Ringe med 9 stole/500 m 2 påkræves. 6.1 Ang. en klinik i Årslev frem for Gislev Hvorfor vælge klinikken i Årslev i stedet for klinikken i Gislev. Der kan hertil knyttes følgende kommentarer: 1) Patientgrundlaget er større i Årslev: Gislev 551 Kværndrup 509 Ryslinge Årslev Nr. Lyndelse ) Klinikforholdene er bedre i Årslev: Inventaret i Gislev klinikken er nedslidt, og klinikken vil kræve en renovering på estimeret 1.03 mio. kr. Årslev klinikken må derimod anses for at være stort set up-to-date. 3) Stoleantallet er højere i Årslev: Gislev 2 stole Årslev 3 stole Ved at vælge klinikken i Gislev vil det derfor være nødvendigt, at tilføre et ekstra klinikrum i klinikken i Ringe, hvilket vil give en samlet fordyrelse af Ringe klinikken på min kr. (min. 16 m 2 ekstra udvidelse á kr. = kr. + indretningspris af en klinik á kr.). Side 15

16 4) Årslev er et vækstområde: I og med at Årslev regnes som et vækstområde, må det anses for givet, at børnetallet i Årslev på sigt er stigende. Det vil derfor være mere rationelt at fremtidssikre gennem klinikken i Årslev. 5) Årslev klinikken er større: Da klinikken i Årslev er større end klinikken i Gislev, vil der være bedre muligheder for social og faglig sparring på klinikken i Årslev. 6) Unge mennesker fra det gamle Ryslinge søger allerede nu Ringe klinikken. Klinikken i Årslev må derfor anses for at være et bedre valg som filial for klinikken i Ringe. 6.2 Beregning af model III Patientgrundlag Distrikt Syd (Faaborg (klinik) og Broby (filial)): Broby Faaborg Patient-grundlag Distrikt Nord (Ringe (klinik) og Årslev (filial)): Gislev 551 Kværndrup 509 Nr. Lyndelse 463 Ringe Ryslinge 553 Årslev Ideelt vil Distrikt Nord skulle bruge: 6.992/ x 21 = 12,2 stole, mens Distrikt Syd ville skulle bruge: 5.083/ x 21 = 8,8 stole En sådan fordeling er naturligvis ikke mulig, hvorfor stoleantallet i hhv.: Distrikt Syd 8,8 stole omregnes til 9 stole Distrikt Nord 12,2 stole - 12 stole 21,0 stole - 21 stole Side 16

17 Nuværende antal stole på klinikkerne: Faaborg (klinik) har 7 stole, og Broby (filial) har 3 stole, hvilket giver 10 stole i alt. Da der skal bruges 9 stole, har Faaborg og Broby en enkelt stol tilovers. Ringe har grundet nybyggeri 0 stole, og Årslev har 3 stole, hvilket giver 3 stole i alt. Da der skal bruges 12 stole, mangler Ringe og Årslev 9 stole. Antal stole Faaborg (klinik) Broby (filial) Ringe (klinik) Årslev (filial) Skal bruge Antal stole / Distrikt Syd (Faaborg (klinik) og Broby (filial)) Da der ikke påkræves ekstra stole i Distrikt Syd, formodes der heller ikke at være nogen ekstraomkostninger forbundet ved model III i Distrikt Syd. Det bør bemærkes, at Distrikt Syd teoretisk set kunne afgive en unit til Distrikt Nord, for derved at give Distrikt Nord en besparelse på ca kr. En sådan løsning kan dog ikke anbefales, da dette vil medføre en række logistiske problemer ift. overførsler af patienter fra enten Faaborg til Broby eller omvendt Distrikt Nord (Ringe (klinik) og Årslev (filial)) En udvidelse af den nuværende klinik i Ringe skønnes ikke mulig, hvorfor en nedrivning og genopbygning af klinikken i Ringe anbefales. Det estimeres, at en ny klinik i Ringe vil påkræve et samlet areal på 500m 2. M 2 -prisen ved et nybyggeri anslås af teknisk afdeling at ligge på ca kr. pr. m 2. Et nybyggeri vil derfor koste 500m 2 x kr. = 6.0 mio. kr. Indretning af 9 klinikker á kr. = 4.5 mio. kr. Sterilisationsrum = kr. Teknikrum = kr. Kontorer mm. = 0 kr. Side 17

18 Prisen på Ringe (klinik) og Årslev (filial): Nybyggeri 6.0 mio. kr. 9 klinikker á kr. 4.5 mio. kr. Sterilisationsrum kr. Teknikrum kr. Kontorer mm. 0 kr mio. kr Den samlede pris Distrikt Syd 0 kr. Distrikt Nord 11.2 mio. kr mio. kr Sparemuligheder i model III Som i de to øvrige modeller vil det være muligt at spare ca. 1 mio. kr. hvis Ringe klinikken bygges ind i en eventuel renovering af Nordager-skolen (forudsat at klinikken inddrages i projektet, og ikke først påbegyndes efterfølgende). Som i model II vil det ikke være muligt, at genbruge nogen units i model III, hvorfor besparelsen her sættes til 0 kr. Samlet pris 11.2 mio. kr. - Genbrug af units 0 kr mio. kr. - evt. besparelse ved at indgå i Nordagerskoleprojekt 1. mio mio. kr. Udnyttes de sparemulighederne optimalt i model III, vil udgifterne altså ende på 10.2 mio. kr. 6.3 Opsummering af model III Da model III er tænkt som en mellemting mellem model I og model II, vil den i sagens natur heller ikke have de styrker og svagheder de rene modeller har. Der vil derfor ikke være nær så langt for patienterne i model III i forhold til model I, men samtidig bedre behandlingsmuligheder lokalt i forhold til model II. Ydermere vil model III være den billigste løsning, da klinikken i Faaborg ikke vil kræve en udvidelse, og klinikken i Ringe kun en nybygning på 500m 2. Derudover vil det med model III stadigt være muligt at bibeholde team tandpleje idéen, hvorfor det alt andet lige vil være nemmere at tiltrække såvel en specialtandlæge som personale i Side 18

19 al almindelighed. Der vil dog i forhold til model I i mindre grad være visse logistik problemer, men disse anses overvindelige. Sidst, men ikke mindst er model III den billigste løsning af de tre modeller. Fordele: - stadig en vis kontakt til lokalsamfundene - bedre behandlingsmuligheder ift. til model II - team tandpleje idéen kan opretholdes - bedre muligheder for at tiltrække specialtandlæge og personale generelt - den billigste løsning af de tre modeller Ulemper: - visse (overvindelige) logistiske problemer 7.0 Afslutning og anbefaling Det blev på Sundhedsudvalgets møde d. 29. januar 2008 besluttet, at tematisere den kommunale tandpleje. Alt for længe har den kommunale tandpleje båret præg af, at den kommunale tandpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune forskellighederne til trods er blevet sat sammen på basis af de fem sammenlægningskommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor siden sammenlægningen stået med 8 større eller mindre klinikker geografisk fordelt ud over kommunen, hvoraf flere står overfor en nødvendig kraftig renovering. Det har ydermere vist sig at være et problem at finde nyt personale til klinikkerne. Ikke mindst nødvendigheden af at finde en ny specialtandlæge er presserende, da de to der hidtil har fungeret som specialtandlæger står overfor en snarlig pensionering. Det blev derfor besluttet, at arbejde videre med følgende tre løsningsmodeller: Model I) Den kommunale tandpleje organiseres i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe. De øvrige klinikker nedlægges. Model II) Den kommunale tandpleje organiseres i to store klinikker i hhv. Faaborg og Ringe, men samtidig bevares klinikkerne i hhv. Broby, Årslev og Gislev til mindre forebyggende arbejde. De øvrige klinikker nedlægges. Model III) Den kommunale tandpleje organiseres i to distrikter. Distrikt Syd bestående af hhv. Faaborg (hovedklinik) og Broby (filial), og Distrikt Nord bestående af Ringe (hovedklinik) og Årslev (filial). De øvrige klinikker nedlægges. Det bør bemærkes, at det for alle tre modeller gælder, at den kommunale tandpleje med indførelsen af en af de tre modeller samtidig skal overgå til team tandpleje. Det blev udover det givne kommissorium pålagt overtandlægen, at undersøge fordele og ulemper ved at indføre en tandbus i Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 19

20 I oversigtsform blev der fundet følgende priser på de tre modeller: Model Pris i alt Samlet pris (ved besparelse på genbrug af units) Samlet pris (hvis modellen inddrages i Nordager-skolens renovering) Model I mio. kr mio. kr mio. kr. Model II mio. kr mio. kr mio. kr. Model III 11.2 mio. kr mio. kr mio. kr. Qua de mange ulemper der er forbundet med model II, herunder ikke mindst prisen, men også en række andre ulemper, kan det ikke anbefales, at forfølge den mulighed yderligere. Tilbage står model I og model III, med hver deres fordele og ulemper. Model I er rent tandlægefagligt den bedste model, qua dens muligheder for social og faglig sparring samt fleksibilitet ved personalemangel, hvilket ydermere kan medvirke til at tiltrække såvel en specialtandlæge som personale i øvrigt. Til gengæld er model I en meget centraliseret model, hvorfor de små lokale bysamfund måske kan føle sig forbigåede. Det blev derfor foreslået, at Faaborg-Midtfyn Kommune kunne indkøbe en tandbus (se bilag A), som ville kunne afhjælpe eventuelle krav om tandlæge klinikker i nærområdet. En sådan løsning kan dog ikke anbefales, for det første vil det være en temmelig dyr løsning (1.4 mio. kr. i indkøbspris), for det andet vil den optage alt for mange mandskabstimer. Model III vil dog også til en vis grad kunne afhjælpe eventuelle ønsker/krav om tandlægeklinikker i nærområderne, idet der, udover de to store klinikker i Faaborg og Ringe, bibeholdes filialer i hhv. Årslev og Broby. Ligeledes vil det i model III være muligt, at opnå såvel social som faglig sparring, hvilket igen kan være med til at tiltrække nye medarbejdere. Endelig vil model III være den billigste løsning. Set udelukkende ud fra rent tandlægefaglige hensyn vil model I derfor være det bedste valg, men af hensyn til kommunens nærområder må model III dog i den sidste ende anses for at være det bedste valg. Herudover skal det ganske kort bemærkes, at det i model III ikke kan anbefales, at benytte klinikken i Gislev frem for klinikken i Årslev, omkostningerne herved vil gøre et sådant valg urentabelt. Til sidst skal der blot gøres opmærksom på at såfremt der ikke vælges en af de tre modeller, og den nuværende situation fortsætter ufortrødent og være uholdbar i længden. Side 20

21 Bilag A: Tandbus Det er blevet foreslået, at Faaborg-Midtfyn Kommune kunne købe tandbus, for derved at kunne bibeholde en vis kontakt til de lokale bysamfund. Tanken er, at tandbussen skal køre rundt til de kommunale skoler, og her undersøge en klasse af gangen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at påtænke tandbussen som en ambulant enhed, der hurtigt vil kunne bevæge sig fra skole til skole på baggrund af akutte problemer. En tandbus vil koste 1,4 mio. kr. (inkl. tandlægestol) i nypris, og vil skulle afskrives med maks kr. om året, afhængigt af hvor meget bussen bruges. Herudover skal indregnes udgifter til instrumenter, hånd- og vinkelstykker, forsikringer, benzin mm. Der skal desforuden beregnes udgifter til såvel installation som løbende omkostninger til eksterne udtag så som vand, el og data, de steder hvor bussen opstilles (i praksis vælges typisk 3 7 steder). D34 (tandbusleverandør) vurderer, at det typisk vil koste mellem kr. og kr. at indrette eksterne udtag, afhængigt af afstande og hvor fint det skal være. Der foreligger derudover en række effektivitets-relaterede problemstillinger ved en tandbus, som Faaborg-Midtfyn Kommune skal foreholde sig til. For det første vil en tandbus kræve, at føreren af bussen er i besiddelse af stort kørekort. For det andet kan man, af hensyn til bussens vægt, maksimalt sidde 2 personer i bussen, når den bevæger sig fra destination til destination. For det tredje vil en tandbus kræve et forøget administrativt timeforbrug til planlægning, kørsel mm. For det fjerde vil man i en tandbus næppe kunne undersøge mere end elever om dagen (svarende til ca. en skoleklasse om dagen). Sådanne hensyn vil i den sidste ende betyde en nedsat effektivitet på den kommunale tandpleje. Fordele: - Man kan nå ud til brugerne, hvor brugerne er. Ulemper: - Dyr løsning (indkøbspris + personaletimer) - Tidskrævende - Nedsat effektivitet/arbejdstid - Kræver medarbejdere med stort kørekort - Personaletimer på planlægning, kørsel mv. - Udstyret risikerer hurtigere nedslidning pga. den konstante transport Side 21