Til. I/S Reno-Nord. Dokumenttype. Projektforslag. Dato. Maj 2017 I/S RENO-NORD PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION

Transkript

1 Til I/S Reno-Nord Dokumenttype Projektforslag Dato Maj 2017 I/S RENO-NORD PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION

2 I/S RENO-NORD PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION Revision 2 Dato 24/ Udarbejdet af KIMB Kontrolleret af - Godkendt af - Ref RNK03 Reno Nord - Kapacitet 03 RN Document ID Version 2 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F www ramboll dk

3 PROJEKTFORSLAG FOR øget varmeproduktion INDHOLD 0. Indledning Formål Baggrund Sammenfatning 2 1. Projektansvarlig 3 2. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Forhold til de gældende projektgodkendelser 3 3. Forhold til anden lovgivning 4 4. Tekniske specifikationer Tekniske anlæg Reference og Projekt Ovnlinje Ovnlinje Reference Varmeproduktion Varmegrundlag Alternativ varmeproduktion Driftsformer Produktion ved udtagsdrift Produktion ved modtryksdrift Valg af driftsform 8 5. Tidsplan 9 6. Arealafståelse og servitutpålæg m.m Berørte parter 9 8. Økonomiske konsekvenser forbrugerne 9 9. Energi-/Miljømæssig vurdering af projektet Miljøforhold Klimaforhold Kompenserende el-produktion Ændret CO 2 -eq. emission Ændret CO 2 -eq. emission Økonomisk vurdering af projektet Samfundsøkonomisk vurdering Forudsætninger Samfundsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomiske følsomhedsanalyser Selskabsøkonomisk vurdering 16

4 PROJEKTFORSLAG FOR øget varmeproduktion BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Samfundsøkonomiske beregninger Selskabsøkonomiske beregninger Notat om affaldsprognoser

5 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 0. INDLEDNING 1/ Formål I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg i Aalborg består af to kraftvarmeproducerende ovnlinjer. Afhængig af affaldets brændværdi kan ovnlinje 4 fra 2005 behandle ca. 22 ton affald i timen mens ovnlinje 3, der er fra 1991, kan behandle ca. 11 ton affald i timen. Ovnlinjernes affaldsbehandlingskapacitet afhænger af affalds brændværdi, hvorfor disse kan variere over tid. Ovnlinjernes samlede tekniske affaldsbehandlingskapacitet er ca t affald årligt. I/S Reno-Nord er imidlertid ikke godkendt efter miljøbeskyttelsesloven til behandling af denne affaldsmængde, hvorfor der er ansøgt om miljøgodkendelse til behandling af en affaldsmængde svarende til anlæggets fulde tekniske behandlingskapacitet, med det formål at øget affaldsbehandlingen og produktionen af el og varme. Med en øget mængde behandlet affald stiger I/S Reno-Nords energiproduktion tilsvarende, hvormed det eksisterende anlæg udnyttes bedre. Den øgede affaldsbehandling foretages ved at øge ovnlinje 3's årlige driftstid fra i dag på under ækvivalente fuldlasttimer til op mod ækvivalente fuldlasttimer årligt. Anlæggets timeproduktion fastholdes således, men den årlige produktion forøges. Når varmeproduktionen således øges betragteligt, medfører dette, at der vil ske en øget fortrængning af varmeproduktion andetsteds, hvorved forbruget af brændsler på Nordjyllandsværket alt andet lige reduceres. Nærværende rapport udgør projektforslag for forøgelse af varmeproduktionen fra I/S Reno Nords forbrændingsanlæg i Aalborg. Projektforslaget er udarbejdet som grundlag for myndighedsgodkendelse efter reglerne i "Lov om varmeforsyning" med tilhørende bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget er disponeret således, at kapitlerne 1 til 10 overordnet set følger strukturen i Projektbekendtgørelsens krav til projektforslag jf. 23. Nærværende kapitel 0 indeholder derfor en indledende præsentation af projektforslaget og baggrunden for dets udarbejdelse samt sammenfatning af projektforslagets beregningsresultater m.v. 0.2 Baggrund I/S Reno-Nord har de seneste år typisk produceret ca MWh fjernvarme pr. år og ca MWh elektricitet pr. år under behandling af ca ton forbrændingsegnet affald årligt. Den producerede varme afsættes til fjernvarmenettet i Aalborg via Aalborg Varme A/S. Da begge ovnlinjer i Aalborg i dag er bestykket med de nødvendige installationer for samtidig drift, vil det ikke være nødvendigt at foretage investering for, at de to ovnlinjer skal kunne drives samtidig ved kontinuert drift. Ved øget udnyttelse af I/S Reno-Nords anlægs tekniske affaldsbehandlingskapacitet påtænkes anlægget grundlæggende drevet som i dag, dog med den ændring, at begge ovnlinjer tillades ubegrænset samtidig produktion af el og varme. Varmeproduktion vil dog blive underlagt afsætningsmulighederne for varme til fjernvarmenettet i Aalborg, under hensyntagen til den prioriteret varmeproduktion i Aalborg jf. de eksisterende varmeaftaler. Der påtænkes ingen anlægsinvestering som følge af den forøgede driftstid på anlægget. Udover øget fjernvarmeproduktion (og produktion af elektricitet) vil projektet ikke få nogen væsentlig indflydelse på de øvrige driftstekniske og miljømæssige forhold på forbrændingsanlægget. Dog skal det bemærkes, at anlæggets øgede drift øger emissionen af røggas, hvorfor der parallelt med dette projektforslag ansøges om miljøgodkendelse hos Miljøstyrelsen. Projektet giver, som det vises senere i nærværende notat, såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk overskud.

6 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION Den øgede produktion tilvejebringes dels gennem I/S Reno-Nords interessenters ønske om behandling af en øget mængde affald bl.a. grundet i omlægning af affaldsoplande, ligesom indstilling af drift på I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg i Hobro, vil øget behovet for affaldsbehandling i Aalborg. Endelig påtænker I/R Reno-Nord at foretage øget behandling af biomasseaffaldsfraktioner, der opstår som restprodukt fra kompostering m.v. 2/16 Det skal bemærkes, at de stigende mængder affald til energiudnyttelse på I/S Reno-Nords anlæg i Aalborg fremkommer trods generel stigende genanvendelse af affald i interessentkommuner, og de anvendte affaldsprognoser baseres på igangsætning af indsamling af plast og metal m.v. til genanvendelse i flere af interessentkommunerne, ligesom der pt er fokus på øget udsortering af træ fra genbrugspladser, hvilket også er inkluderet i affaldsprognoserne. Spørgsmål vedrørende fremtidige affaldsmængder er nærmere gennemgået bilag 3 til denne rapport, og der forventes på længere sigt behov for behandling af mellem ton/år affald årligt på I/S Reno Nords anlæg i Aalborg. 0.3 Sammenfatning I/S Reno-Nord ejer og driver et affaldsforbrændingsanlæg i Aalborg bestykket med to kraftvarmeproducerende ovnlinjer. I/S Reno-Nord ønsker at øge anvendelsen af de to ovnlinjer til nyttiggørelsen af affaldets energiindhold og dermed øge produktion af affaldsbaseret varme og elektricitet samt øge behandlingen af forbrændingsegnet affald. Med projektet øges varmeproduktionen, hvormed forbruget af brændsler andetsteds (Nordjyllandsværket A/S) reduceres. Behovet for øget produktion er opstået bl.a. ved interessentkommuners omlægning af affaldsoplande og behov for behandling af biomasseaffaldsfraktioner. I dette projektforslag beskrives, hvorledes I/S Reno-Nord vil øge produktionen på anlæggets to ovnlinjer på økonomisk forsvarlig vis såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk. I projektforslaget sammenlignes projektet med øget produktion med et referencescenario, hvor den nuværende produktion fortsættes uændret hos I/S Reno-Nord i Aalborg og Nordjyllandsværket. Projektet (øget produktion) gennemføres ved øget brug af eksisterende enheder hos I/S Reno-Nord. Ved øget produktion forventes varmeproduktion på årsbasis at stige til op mod ca MWh ved maksimal produktion. Ved øget produktion på I/S Reno-Nords anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald i Aalborg opnås, i forhold til referencescenariet, samfundsøkonomiske fordele gennem reduktion i samfundets anvendelse af brændsler til alternativ varmeproduktion. I forhold til referencen opnås med projektforslaget en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 31 mio. kr. Beregninger viser, at den samfundsøkonomiske fordel er robust overfor variationer i investeringer og varierende priser på brændsler og el. De selskabsøkonomiske resultater for varmeaftageren (Aalborg Varme A/S) viser sig i form af reducerede omkostninger til varmekøb på mellem 60 og 190 mio. kr. over planperioden på 11 år. I/S Reno-Nord anmoder derfor Aalborg Kommune om at godkende dette projektforslag med øget produktion på forbrændingsanlægget i Aalborg, idet der kan opnås samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske fordele ved dets gennemførsel.

7 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 1. PROJEKTANSVARLIG 3/16 Den ansvarlige for projektet er: I/S Reno Nord Troensevej Aalborg Øst Kontaktperson: Susanne Majlund Sørensen Tlf.: sus@renonord.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan I/S Reno-Nords rådgiver kontaktes: Rambøll Oluf Palmes Allé Aarhus N Kontaktperson: Kim Brinck Tlf.: kimb@ramboll.dk 2. FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING Projektforslaget er i overensstemmelse med de overordnede planer og mål som udarbejdet af Aalborg Kommune med Strategi for fossilfri varmeproduktion, hvor bl.a. en øget energiproduktion ved affaldsbehandlingen indgår. I nærværende projektforslag sker dette gennem maksimering af produktionen af affaldsvarmen på forbrændingsanlægget i Aalborg med følgelig reduktion af forbruget af brændsler hos Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket A/S. 2.1 Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg I/S Reno-Nords affaldsbehandlingsanlæg i Aalborg producerer varme til kollektivt forsyningsnet, hvorfor anlægget og dets produktion er omfattet af varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelse; bekendtgørelse 825 af 24. juni 2016 (Projektbekendtgørelsen). I henhold til ovenstående skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse (godkendelse efter varmeforsyningslovens 4). Øget produktion på I/S Reno-Nords anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald i Aalborg vil derfor skulle godkendes i henhold til ovenstående ved udarbejdelse af et såkaldt projektforslag. Nærværende rapport udgør således projektforslag for øget produktion hos I/S Reno-Nord i Aalborg, og projektforslaget er udarbejdet i henhold til Projektbekendtgørelsen. 2.2 Forhold til de gældende projektgodkendelser Dette projektforslag vurderes at understøtte de tidligere udformede planer om Aalborg Kommunens overordnede målsætninger om klimavenlig udvikling af byens energiforsyning.

8 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 4/16 3. FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Projektforslaget er ikke i strid med den øvrige lovgivning for området, herunder Lov om elforsyning. Projektet er, som tidligere nævnt, omfattet af Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Etablering af øget drift på I/S Reno-Nords forbrændingsanlæg øger anlæggets miljøpåvirkning, idet der med en højere driftstid også emitteres mere røggas. I/S Reno-Nord har derfor indledt dialog med tilsynsmyndigheden (Miljøstyrelsen Virksomheder) om, miljøgodkendelse af projektet i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 7. december 2016), ligesom, der skal udarbejdes VVM-redegørelse iht. bekendtgørelse nr af 23. november I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøgodkendelse vil det sammen med Miljøstyrelsen blive vurderet om projektet er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer TEKNISKE SPECIFIKATIONER I dette afsnit beskrives, hvorledes projektforslagets tekniske anlæg med tilhørende øget fjernvarmeproduktion er opbygget og etableret. Endvidere beskrives, hvorledes den producerede fjernvarme vil fortrænge anvendelse af brændsler andetsteds. Det nuværende fjernvarmeforsyningsområde omfatter Aalborg Varme A/S' transmissions- /distributionsnet i Aalborg, hvortil den producerede varme afsættes. Det skal bemærkes, at projektet ikke inkluderer tekniske ændringer af de to ovnlinjer ligesom de to ovnlinjers maksimale timebaserede produktionskapacitet forbliver uændret. Projektet går derfor alene på, at øge driftstiden af ovnlinjerne således, at der opnås en højere årsproduktion. 4.1 Tekniske anlæg Reference og Projekt I/S Reno-Nord er bestykket med to ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af ovnlinjernes drift og produktion Ovnlinje 4 I Figur 1 ses snittegning af ovnlinje 4. Det forbrændingsegnede affald tilføres anlæggets forbrændingsrist fra affaldssiloen via affaldstragten, hvorefter affaldet "skubbes" ind på risten og forbrændes. Under forbrændingen dannes der meget varme røggasser, som efterfølgende køles i ovnlinjens kedel under samtidig produktion af damp. Den producerede damp (overhedet) har et tryk på 50 bar og en temperatur på 425 C, og dampen udnyttes efterfølgende til produktion af elektricitet og fjernvarme i anlæggets turbine og generator. Når røggasserne er afkølet i kedlen, renses røggasserne for deres indhold af "sure gasser", tungmetaller og dioxiner m.v. i et såkaldt vådt røggasrensningsanlæg med integreret røggaskondensering. Udover at rense røggasserne inden de emitteres til omgivelserne, øges varmeproduktionen i kondenseringsanlægget fra anlægget med ca. 3 MW. Ved fuld produktion på ovnlinje 4 produceres ca. 14 MW elektricitet (nettoproduktion) og ca. 50 MW varme på ovnlinje 4. 1 Lovbekendtgørelse nr. 425 af 18. maj 2016

9 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 5/16 Efter røggasrensingen suges røggassen ud med en sugetræksblæser, hvorefter røggasserne emitteres ud via en 75 m høj skorsten. Figur 1 Snittegning af ovnlinje Ovnlinje 3 I Figur 2 ses snittegning af ovnlinje 3. Som på ovnlinje 4 tilføres det forbrændingsegnede affald anlæggets forbrændingsrist fra affaldssiloen via affaldstragten, hvorefter affaldet "skubbes" ind på risten og forbrændes. Under forbrændingen dannes der meget varme røggasser, som efterfølgende køles i ovnlinjens kedel under samtidig produktion af damp. Den producerede damp har et tryk på 50 bar og en temperatur på 425 C, og dampen udnyttes efterfølgende til produktion af elektricitet og fjernvarme i anlæggets turbine og generator. Når røggasserne er afkølet i kedlen, renses røggasserne for deres indhold af "sure gasser", tungmetaller og dioxiner m.v. i et såkaldt semitørt røggasrensningsanlæg. Der er på ovnlinje 3 ikke etaberet røggaskondensering. Ved fuld produktion på ovnlinje 3 produceres ca. 6 MW elektricitet (nettoproduktion) og ca. 18 MW varme på ovnlinje 4. Efter røggasrensningen suges røggassen ud med en sugetræksblæser, hvorefter røggasserne emitteres ud via en 75 m høj skorsten.

10 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 6/16 Figur 2 Snit af ovninle Reference Referencen er en fortsættelse af den nuværende situation med hensyn til produktion af fjernvarme til Aalborg Varme A/S. Når produktionen fra I/S Reno-Nord ikke øges som beskrevet i projektet, øges produktionen fra Nordjyllandsværket tilsvarende således, at den samlede varmeproduktion i Projekt og Reference er ens. 4.2 Varmeproduktion I/S Reno-Nords anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald i Aalborg drives i dag således, at der årligt behandles ca ton affald, hvilket er væsentligt under anlæggets tekniske behandlingskapacitet. Ved fuld udnyttelse af anlæggets tekniske behandlingskapacitet, vil der kunne behandles op til ca ton årligt (afhængig af brændslets brændværdi), hvormed den årlige produktion øges. Det skal bemærkes, at den timebaserede maksimale produktion forbliver uændret. Den samlede årlige varmeproduktion fra ovnlinjen er i dag ca MWh. Der pågår ingen procesteknisk køling af affaldsvarmen. Netto el-produktionen er i dag ca MWh. I projektet udvides varmeproduktionen gennem øget drift på anlæggets ovnlinje 3, hvormed den årlige produktion af varme og el forøges. Der fastsættes en årlig fjernvarmeproduktion fra de to ovnlinjer svarende til deres maksimale produktion. I Figur 3 ses varmeproduktionen fra I/S Reno- Nords to ovnlinjer ved fuld last indsat i en standardiseret varighedskurve for Aalborg. Afsætning af varme foretages via Aalborg Varme A/S til Aalborg og Nørresundby samt en række omegnsbyer. Den samlede varmeeffekt og årsproduktion af fjernvarme til Aalborg Varme A/S på affaldsbasis hos I/S Reno-Nord er vist i Tabel 1 for de to scenarier (reference og projekt). Udover varmeproduktionen i de to scenarier, er den årlige el-produktion og mængden af behandlet affald tillige vist i Tabel 1.

11 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 7/16 Produktion Enhed Reference Projekt Maksimal varmeeffekt uden turbine by-pass MW Samlet varmeproduktion MWh/år El-produktion MWh/år Affalds-/biobrændsel t/år Tabel 1 Affaldsbaseret produktion af varme-/el hos I/S Reno-Nord henholdsvis i referencesituationen (produktion som i dag) og i projektet (fuld øget produktion), samt mængde af behandlet affald. Til ovenstående produktionstabel (Tabel 1) skal det bemærkes, at varmeproduktionen fra I/S Reno-Nord overholder de aftalemæssige forpligtigelser for varmeleverance til Aalborg Varme A/S, som de fremgår af aftaledokument mellem I/S Reno-Nord og Aalborg Kommune fra marts Af denne forsyningsaftale fremgår det, at I/S Reno-Nord i sommerhalvåret (1/6 til 30/9) kan levere op til 47 MW som første prioritet, og at yderligere varme herefter skal leveres som 6. prioritet. Da projektets varmeleverance overstiger 47 MW, vil det derfor være nødvendigt for I/S Reno-Nord at respektere evt. varmeleverancer fra andre varmeleverandører. I vinterhalvåret, kan der som første prioritet leveres 60 MW varme, hvorfor varmeleverance herudover, også skal leveres som 6. prioritet og respektere evt. andre varmeleverancer. 4.3 Varmegrundlag Som det fremgår af Tabel 1, stiger den årlige varmeproduktion mens den maksimale timebaserede varmeeffekt holdes konstant (ved maksimal el-produktion, ingen turbine by-pass). Det skal bemærkes, at de angivne effekter er omtrentlige og, at der kan forekomme variationer som følge af variationer i brændslets sammensætning, ligesom by-pass drift af turbinerne øger varmeproduktionen meget med en tilsvarende reduktion i el-produktionen til følge. Ved fuld by-pass drift kan den forøgede varmeproduktion således blive op til 25 MW. Det varmeplanmæssige grundlag for produktion af fjernvarme i det eksisterende forsyningsområde i Aalborg er, udover varme fra I/S Reno-Nord, en kombination af varmeproduktion fra Nordjyllandsværket, overskudsvarme fra Aalborg Portland og produktion på Aalborg Varme A/S' spidslastcentraler. Indpasningen af varmeproduktion fra I/S Reno-Nord med øget drift på ovnlinjerne ses i Figur 3. Det skal til figuren bemærkes, at der grafisk ikke sondres mellem varme fra Nordjyllandsværket og fra spidslastkedlerne. Af figuren ses, hvorledes der forventes en uhindret varmeafsætning på anlæggets ovnlinje 3 svarende til ca ækvivalente fuldlasttimer. Figur 3 Tilpasning af varmeproduktion i Aalborg med øget produktion på I/S Reno-Nords ovnlinjer.

12 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION Det skal bemærkes, at Figur 3 viser potentialet for varmeleverance fra I/S Reno-Nord ved teoretisk maksimal produktion. I henhold til den anvendte affaldsprognose forventes der således i 2018, at skulle behandles ca svarende til ca driftstimer på ovnlinje 3. 8/ Alternativ varmeproduktion Ved forøget varmeproduktion hos I/S Reno-Nord, vil den afsatte ekstra varmemængde fortrænge fjernvarme produceret på det centrale kraftvarmeværk Nordjyllandsværket. I det følgende beskrives de forskellige mulige driftsformer på Nordjyllandsværket, hvorunder der typisk kan fortrænges varme Driftsformer Hvorledes der fortrænges varmeproduktion på Nordjyllandsværket, og hvilken konsekvens dette har for forbrug af brændsler og produktion af elektricitet afhænger af driftsformen på Nordjyllandsværket. Nordjyllandsværkets driftsform er stærkt påvirket af værkets brændselsvalg, og der sondres således traditionelt mellem udtagsdrift og modtryksdrift, der begge gennemgås nærmere i det nedenstående. Valget af driftsform og anvendelse af brændsler gennemgås nærmere i afsnit Produktion ved udtagsdrift Varmeproduktion fra et kraftvarmeværk, der drives som udtagsværk, defineres ud fra anlæggets marginale varmevirkningsgrad (η v,m ), der beregnes ud fra el-virkningsgrad (η e ) og værkernes Cv-værdi med følgende udtryk η v,m = η e /Cv. Cv-værdien udtrykker faldet i el-produktion, når dampen fra kraftværkernes mellemtryksturbine anvendes til fjernvarmeproduktion alternativ til el-produktion i lavtryksturbinen. De store effektive centrale kraftvarmeværker opererer typisk med en marginal varmevirkningsgrad på ca. 290 %, hvorfor dette anvendes i de videre beregninger. Når varmeproduktionen på værket ændres med 1,0 GJ, ændres brændselsforbruget således med ca. 0,35 GJ (1/2,90). El-produktionen påvirkes ikke af et ændret varmebehov, når værket kører i udtagsdrift Produktion ved modtryksdrift Driftsteknisk fungerer et modtryksværk ved, at der er et fast forhold mellem den producerede el og den producerede varme og, der vil sædvanligvis kun blive produceret netop den mængde varme, der er nødvendig, hvorfor el-produktionen følger varmebehovet. Større kraftvarmeværkers el-virkningsgrad (η e ) er typisk i denne driftstilstand ca. 43 %, medens varmevirkningsgraden (η v ) typisk er ca. 48 %. Når varmeproduktionen på værket ændres med 1,0 GJ, ændres brændselsforbruget med 2,1 GJ (1/0,48) samtidig med, at også el-produktionen ændres med 0,90 GJ (0,43/0,48) Valg af driftsform Som tidligere beskrevet er det i langt overvejende grad et kraftvarmeværks brændselsvalg, der afgør, hvilken driftsform, der anvendes. I perioden til og med 2028, forventes Nordjyllandsværket at fyre med kul, hvilket er et billigt brændsel, og fjernvarmeproduktion foretages med dette brændsel langt overvejende ved udtagsdrift. Det forudsættes derfor, at 90 % varmeproduktionen fra I/S Reno Nord erstatter kulbaseret varmeproduktion under udtagsdrift medens de resterende 10 % foretages som modtryksdrift. I nedenstående Tabel 2 vises en oversigt over de forskellige perioders forventede anvendelse af brændsler på Nordjyllandsværket med resulterende driftsform.

13 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 9/16 Periode Brændsel Driftsform Udtag/modtryk Kul 90 % /10 % Tabel 2 - Forventet fremtidig anvendelse af brændsler og driftsform på Nordjyllandsværket. Udover omkostninger til brændsler (biomasse) på Nordjyllandsværket medregnes der ingen marginale variable drifts-/vedligeholdelsesomkostninger på dette værk. 5. TIDSPLAN Den forøgede produktion på I/S Reno-Nord planlægges påbegyndt 1. februar 2018, hvor miljøgodkendelsen forventeligt er udstedt. Foreløbig tidsplan for gennemførelse af projektet er som følger Projektforslag fremsendes maj 2017 Myndighedsbehandling af projektforslag afsluttet juni 2017 Høring juni 2017 Varmeplansgodkendelse august 2017 Start øget produktion februar AREALAFSTÅELSE OG SERVITUTPÅLÆG M.M. Øget produktion på I/S Reno-Nords anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald i Aalborg gennemføres på anlæggets eksisterende grund og i eksisterende bygninger. 7. BERØRTE PARTER Aalborg Varme A/S er løbende blevet orienteret om I/S Reno-Nords planer om øget produktion, og det er tilkendegivet fra Aalborg Varme A/S, at de gerne vil modtage den øgede varmeproduktion fra anlægget. Der har ikke været kontakt med Aalborg Energikoncern A/S (ejer af Nordjyllandsværket), og ligeledes har der heller ikke været kontakt med el-forsyningsselskaber. 8. ØKONOMISKE KONSEKVENSER FORBRUGERNE Ved øget produktion på I/S Reno-Nords anlægs i Aalborg vil dette betyde ændringer for følgende forbrugergrupper: De eksisterende fjernvarmeforbrugere, der er tilknyttet Aalborg Varme A/S' fjernvarmenet Affaldskunder, der leverer affald til I/S Reno-Nord. Vurdering af konsekvenserne for brugerne foretages ved beregning af de fælles selskabsøkonomiske projektkonsekvenser for I/S Reno-Nord og Aalborg Varme A/S, hvor konsekvenserne for varmekunderne og affaldskunderne belyses gennem beregning af ændringen af de samlede produktionsomkostninger i de to scenarier. De selskabsøkonomiske resultater for projektforslaget behandles nærmere i kapitel 10.

14 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 10/16 9. ENERGI-/MILJØMÆSSIG VURDERING AF PROJEKTET Ved vurdering af de energi-/miljømæssige konsekvenser af projektet, vil der både blive taget hensyn til projektets direkte påvirkning fra selve forbrændingsanlægget i Aalborg og det centrale kraftvarmeværks reducerede drift. Men også affødte påvirkninger (indirekte påvirkninger) gennem ændret el-produktion medtages i vurderingen. Projektforslaget vurderes energi-/miljømæssigt ved at sammenligne påvirkningerne i projektet med en referencesituation. 9.1 Miljøforhold Projektet vil alt andet lige give anledning til ændret miljøpåvirkning fra I/S Reno-Nords anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald, idet der behandles en øget mængde affald i projektet sammenlignet med referencen. Den ændrede påvirkning behandles af Miljøstyrelsen under miljøgodkendelse af I/S Reno-Nords ønske om øget produktivitet fra anlægget. Da projektet øger den affaldsbaserede varmeproduktion gennem øget drift, og således påvirker varmeproduktionen fra Nordjyllandsværket, giver projektforslaget anledning til ændrede miljøpåvirkninger gennem mindsket brændselsforbrug og evt. el-produktion som tidligere beskrevet. I Tabel 3 vises, hvorledes projektet ændrer de gennemsnitlige årlige emissioner af SO 2, NO X og PM 2,5 beregnet som middelværdi over projektets 11 års drift opdelt i de først 6 år og de efterfølgende 5 år Parameter Gennemsnit reduceret udledning. [t/år] SO NO X PM 2,5 0,23 0,26 Tabel 3 Ændrede årlige emissioner fra indirekte påvirkning af som følge af projektet udtrykt som gennemsnit ændring i projektets første 20 år. Som det fremgår af Tabel 3, stiger de årlige gennemsnitlige udledninger af NO X med godt 50 ton årligt og af SO 2 med 1 ton per år, medens udledningen af PM 2,5 falder med ca. 250 kg årligt. Årsagen til, at udledningen af PM 2,5 er faldende skyldes dels det faldende brændselsforbrug på Nordjyllandsværket og, at der med projektet sker stigende el-produktion. Når emissionen af NO X og SO 2 stiger med projektet skyldes dette fortrinsvist, den stigende produktion på affaldsforbrændingsanlægget Det skal dog bemærkes, at der er tale om gennemsnitlige ændringer, der år for år varierer, da den alternative el-produktion ændrer karakter over tiden med generel mindre og mindre anvendelse af kul som brændsel i Danmark. Dette betyder, at værdien af tabt el som følge af øget produktion fra I/S Reno-Nord, får samfundsøkonomisk mindre og mindre betydning qua det forhold at alternativ el-produktion medfører mindre og mindre udledning af forurenende stoffer. 9.2 Klimaforhold Ved beregning af de klimatiske forhold regnes der på udledning af CO 2 ækvivalenter. Årsagen hertil er, at der med energiproduktion tillige udledes en mindre mængde methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) der begge tillige bidrager til drivhuseffekten. I det følgende anvendes derfor betegnelsen CO 2 -eq. for den samlede udledning af drivhusgas. Dette varmeforsyningsprojekt medfører, som tidligere beskrevet, at den samlede affaldsbaserede varmeproduktion fra I/S Reno-Nord i Aalborg stiger på bekostning af et mindre forbrug af

15 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION brændsler hos Nordjyllandsværket (projektforslag i forhold til reference). Den producerede ekstra varme vil derfor medføre reduceret forbrug af brændsler hos Nordjyllandsværket. I det omfang, der fortrænges kul, fortrænges også fossilt CO 2 -eq. men ved brug af biomasse betragtes denne traditionelt som CO 2 neutral. 11/16 Imidlertid opstår der, som følge af projektets øgede el-produktion hos I/S Reno-Nord, en indirekte påvirkning af CO 2 -eq. udledningen, idet den lavere el-produktion skal produceres på andre elproducerende anlæg (kompenserende el-produktion), hvor der, i henhold til Energistyrelsens forudsætning om samfundsøkonomiske analyser, kan ske udledning CO 2 -eq., alt afhængig af, hvilken tilgangsvinkel, der anlægges i denne forbindelse. Hvis/når Nordjyllandsværket overgår til modtryksdrift baseret på biomasse, vil der dog skulle foretages eller modregnes en kompenserende el-produktion herfor. Den ændrede el-produktion skal der derfor kompenseres for med el-produktion andetsteds, og i henhold til Energistyrelsens forudsætning om samfundsøkonomiske analyser, kan der hermed ske udledning af CO 2 fra denne kompenserende produktion alt afhængig af, hvilken tilgangsvinkel der anlægges i denne forbindelse Kompenserende el-produktion Ved diskussion af CO 2 udledning ved øget/mindsket el-produktion, kan der i følge Energistyrelsen sondres mellem følgende 4 forskellige betragtninger: i. Gennemsnitsbetragtning ii. Kvotebetragtning iii. Langsigtet marginalbetragtning iv. Kortsigtet marginalbetragtning Ad i) Ved et øget behov for el forudsættes dette dækket ind ved proportionalt at øge produktionen på alle el-producerende anlæg (uændret produktionsmiks af vindkraft, kul-kondens og biomassekraftvarme osv.). Den gennemsnitlige CO 2 -eq. emission ved dansk el-produktion er jf. Energistyrelsens beregningsforudsætninger 192 kg CO 2 -eq./mwh (gældende for 2018 første driftsår) faldende til 282 kg CO 2 -eq./mwh for 2028 Ad ii) Ved en kvotebetragtning medfører kvotesystemet, at udledningen af CO 2 ikke påvirkes af forbrug og produktion af el, da der fra den kvotebelagte sektor (hertil hører kraftvarmeværkerne og store affaldsforbrændingsanlæg) emitteres præcis den mængde CO 2, som svarer til de politisk bestemte CO 2 -kvoter. Ad iii) Med den aktuelle energipolitik i Danmark medfører denne betragtning at øget elproduktion (fra et projekt) reducerer CO 2 udledning svarende til fortrængning af kul-kondens ( kg CO 2 /MWh), mens en reduceret el-produktion (fra et projekt) ikke øger CO 2 - udledningen, da den nødvendige ekstraproduktion skal foretages med biomasse og vind m.v. jf. gældende energipolitik. Ad iv) Ved en ændring af el-produktionen fra et projekt, vil el-systemet blive bragt i balance ved, at et kul-kondensværk foretager en tilsvarende med modsatrettet ændring i el-produktionen. Dette foretages uafhængig af kvotesystemet, og gælder både ved op og ned regulering af elproduktionen. CO 2 -emissionen fra et kul-kondensværk er ca kg CO 2 /MWh. I projektet forventes en øget direkte el-produktion på op til ca MWh årligt fra I/S Reno- Nords kraftvarmeproducerende anlæg. Gennem beregningsperioden, giver dette varierende påvirkninger som vist nedenfor, grundet i ændringer i den nationale el-produktion som tidligere beskrevet.

16 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION I planperioden ( ) med 90 % udtagsproduktion, 10 % modtryksdrift og med kul som brændsel, medfører projektet et reduceret kulforbrug på op til ca MWh pr. år og el-produktionen på Nordjyllandsværket reduceres med op til ca MWh. 12/ Ændret CO 2-eq. emission I det nedenstående diskuteres konsekvenserne for CO 2 emissionen af ovenstående driftspåvirkninger. Perioden I denne periode fortrænges i gennemsnit ca MWh kul pr år. Ved forbrænding af kul emitteres ca. 337 kg CO 2 pr. MWh brændsel, hvorved udledningen af CO 2 årligt reduceres med ca ton. Ved en forøgelse af den samlede el-produktion (netto) på ca MWh, spares denne el produceres andetsteds (kompenserende el-produktion), hvormed der evt. vil blive emitteret mindre CO 2, helt afhængig af tilgangsvinklen jf. ovenstående. I nedenstående tabel 4 ses, hvorledes de 4 forskellige betragtninger for kompenserende el-produktion fører til forskellige resultater m.h.t. ændret CO 2 udledning. Beregningen er gennemført for 2018 og er drift på basis af kul på Nordjyllandsværket medens 2028 er sidste år i projektets beregningsvindue. I tabel 4 ses, hvorledes udledningen af drivhusgassen CO 2 ændres afhængig af, hvilken betragtning, der lægges til grund for den kompenserende el-produktion, og projektets påvirkning af CO 2 emissionen varierer således fra 0 t/å i betragtning ii til en reduktion på op til ton årlig ved en marginal betragtning (iii og iv). Ved en gennemsnitsbetragtning varierer påvirkning fra en reduktion på 650 ton årligt til en stigning på ton årligt, hvor sidstnævnte er forårsaget af, at el-produktion på lang sigt (med de nuværende vedtagne energipolitiske tiltag) vil blive foretaget med stigende CO 2 udledning, da el-forbruget generelt forudsættes at stige, hvormed den øgede el-produktion i projektet også giver en højere CO 2 kredit. CO 2 betragtning for øget produktion Reduceret udledning af CO 2 fra kompenserende el-produktion Driftsår i) Gennemsnitsbetragtning 650 t/år t/år ii) Kvote betragtning 0 t/år 0 t/år iii) Langsigtet marginalbetragtning t/år t/år iv) kortsigtet marginalbetragtning t/år t/år Tabel 4 - Ændrede årlige emissioner af CO 2 fra indirekte påvirkning (kompenserende el-produktion) som følge af projektet Der er i dag ingen officiel stillingtagen til, hvorledes CO 2 udledningen fra kompenserende elproduktion skal håndteres, men ofte anvendes en gennemsnitsbetragtning eller marginal betragtning, og påvirkning vil i praksis nok være et sted i mellem Ændret CO 2-eq. emission Som beskrevet i det tidligere medfører projektet, at der spares på kulressourcerne og den samlede CO 2 emission varierer alt efter, hvilken betragtning der tillægges den kompenserende elproduktion. I figur 3 er den akkumulerede emission af CO 2 vist for de to yderpunkter; gennemsnitsbetragtning og marginal betragtning.

17 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 13/16 Figur 3. Udvikling i reduktionen af udledning af drivhusgasser som følge af projektet 10. ØKONOMISK VURDERING AF PROJEKTET Projektforslaget vurderes økonomisk ved at sammenligne påvirkningen af samfundsøkonomien og selskabsøkonomien i projektet med en referencesituation. De økonomiske forhold for projektet vurderes over en 11-årig periode begyndende med 2018, som er første hele driftsår efter etablering af øget produktion. Planperiodens længde afspejler dels det forhold at det p.t. er meget usikkert, hvorledes den fremtidige varmeproduktion i Aalborg detaljeret skal foretages når driften på Nordjyllandsværket indstiller driften i 2028 og dels, at driften af ovnlinje 3 efter 2028 også er usikker Samfundsøkonomisk vurdering Ved de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslaget tages der udgangspunkt i Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet", dateret april 2005 samt vejledningens tilhørende Appendiks: "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, dateret 5. Maj De samfundsøkonomiske resultater for projektforslaget vises detaljeret i bilag Forudsætninger I såvel de samfundsøkonomiske som de selskabsøkonomiske beregninger indregnes afgifter og tilskud m.v. som de kendes pr. februar Alle priser og omkostninger er opgjort i 2017 priser. I de økonomiske beregninger indgår de ændrede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med varmeforsyningsprojektet. Projektets årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af ovnlinjerne modregnes af reducerede omkostninger til køb af brændsler og ændrede indtægter/omkostninger til el-produktion samt ændrede afgiftsmæssige forhold og miljøpåvirkninger. Energiafgifter på forbrænding af affald (tillægsafgift og CO 2 -afgift) og affaldsvarmeafgift ved levering af varme baseret på affaldsforbrænding indregnes med satser gældende for 2017.

18 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION Det antages grundlæggende, at afgifterne på lang sigt reguleres således, at de følger med den generelle prisudvikling, hvorfor afgiftssatserne regnes konstante i faste kr. fra 2017 og frem. 14/16 I beregningerne anvendes en affaldsmængde svarende til scenarie 1, hvor det forudsættes, at der foretages en generel stigende genanvendelse af affald i interessentkommuner, og særskilt indsamling af plast og metal m.v. til genanvendelse. Se bilag 3 for nærmere forklaring på affaldsprognosen og dens forudsætninger. Det forudsættes videre, at ovnlinje 3 maksimalt kan behandle affald i timer årligt af hensyn til afsætning af varmen som tidligere vist. Der vil tillige blive udført følsomhedsberegninger for andre affaldsscenarier Samfundsøkonomiske beregninger I de samfundsøkonomiske beregninger medtages både variable og faste omkostninger til drift og vedligeholdelse af de tekniske anlæg, samt omkostninger til investering i det tekniske anlæg m.v. Generelt indregnes indtægter ved salg af el og varme fra projektet. Samfundsøkonomisk værdisættes varmesalget ikke direkte, da fjernvarmen i de danske fjernvarmenet i langt overvejende grad er overskudsvarme fra de store centrale kraftværker, hvormed den samfundsøkonomiske fordel opgøres ved den alternative varmeproduktion der kan undlades. Værdien af varme beregnes derfor som en reduktion i brændselsforbrug som tidligere beskrevet i afsnit 4.4. Endelig medtages projektets påvirkning af skatter og afgifter samt miljøpåvirkning. De samfundsøkonomiske beregninger gennemføres som beskrevet i Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet". De samfundsøkonomiske beregninger, inkl. detaljerede forudsætninger er vedlagt i bilag 1. Det samfundsøkonomiske overskud af projektet beregnes som nutidsværdien af de årlige overskud i projektet i forhold til referencen. Beregningerne gennemføres for en 11-årig periode med start i 2018, der er det første hele driftsår med øget produktion. Beregningerne viser et samfundsøkonomisk overskud på projektet på ca. 31 mio. kr. ved en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 4 %. I figur 4 er udviklingen i det samfundsøkonomiske overskud vist som det akkumulerede og tilbagediskonterede overskud år for år. Figur 4 - Udvikling i samfundsøkonomisk overskud for projektforslaget. De blå søjler viser de enkelte års samfundsøkonomiske overskud, mens den røde kurve viser det akkumulerede og tilbagediskonterede overskud.

19 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION Der gennemføres endvidere følsomhedsberegninger for varierende priser for brændsler og el m.v. som det fremgår af afsnit /16 Som det fremgår af figur 4 er der samfundsøkonomisk overskud på projektet allerede fra første års drift, hvilket skyldes, at de årlige driftsomkostninger er mindre end indtægterne (driften giver positiv samfundsøkonomisk virkning hvert år) og, at der ikke er tilknyttet investeringer til projektet. På figur 5 ses, hvilke faktorer der påvirker de samfundsøkonomiske beregninger positivt og negativt ved sammenligning af projektet med referencen. Søjlerne angiver for hver parameter, størrelsen af det konkrete bidrag til den samlede samfundsøkonomiske beregning. Figur 5 - Positive og negative påvirkninger af samfundsøkonomi for projektforslaget ved sammenligning med referencen. Af figur 5 ses således, hvordan projektforslaget giver meget stor samfundsøkonomisk besparelse på brændsler, hvilket skyldes reduceret brug af kul samtidig med, at produktionen af el-stiger. De øgede omkostninger til drift & vedligeholdelse hidrører fra behandling af den forøgede mængde affald. Ændrende betalinger af afgifter og tilskud, drifts-/vedligeholdelses-omkostninger og ændrede emissioner påvirker kun samfundsøkonomien lidt Samfundsøkonomiske følsomhedsanalyser Der er foretaget følsomhedsberegninger med henblik på at eftervise, at projektet samfundsøkonomisk er robust i forhold til varierende samfundsøkonomiske brændselsomkostninger, elpriser og CO 2 kvotepriser samt for øget genanvendelse af affald svarende til affaldsprognose 2 og 3. Resultatet af følsomhedsanalysen fremgår af tabel 5. Som det fremgår af tabellen, er de samfundsøkonomiske beregninger særdeles robuste over for variationer og udsving i brændsels- /elpriser og i CO 2 kvoteprisen samt i mængden af tilgængeligt affald (affaldsprognose).

20 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION 16/16 Parameter Følsomhed Samfundsøkonomisk overskud [mio. kr.] Ingen ændring +/- 0 % 31 El-pris - 20 % % 44 Kul-pris - 20 % % 38 El-/brændselspriser - 20 % % 51 CO 2 kvotepris - 50 % % 36 Affaldsprognise Tabel 5 - Følsomhedsberegning på det samfundsøkonomiske overskud ved projektet Selskabsøkonomisk vurdering De selskabsøkonomiske beregninger gennemføres på samme tekniske grundlag som gældende for de samfundsøkonomiske beregninger. I/S Reno-Nord og Aalborg Varme A/S forhandler p.t. kommerciel aftale om de fremtidige varmeleverancer, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan beregnes nogen endelig projektfordel for varmekunderne. De selskabsøkonomiske beregninger gennemføres derfor ved at sammenligne Aalborg Varme A/S' alternative varmekøbspris med henholdsvis prisloftet for affaldsvarme jf. prisloftbekendtgørelsen (bkg af 17. december 2012) som således giver den beregningstekniske mindste fordel, der kan opnås for Aalborg Varme A/S' varmekunder. Videre beregnes varmekundernes fordel ved sammenligning af den alternative varmekøbspris med den aktuelle afregningspris fra I/S Reno-Nord. De to således beregnede delskabsøkonomiske fordele for varmekunderne vil således give et interval indenfor hvilket den endelige varmefordel må forventes at ligge. Aalborg Varme A/S har oplyst, at den alternative varmekøbspris er 100,- kr./gj inkl. afgifter. Prisloftet for affaldsvarme for 2017 er udmeldt af Energitilsynet til 85,- kr./gj inkl. afgifter, hvorfor projektet mindst vil give en varmeøkonomisk fordel 15,- kr./gj leveret varme. I/S Reno-Nord afregner p.t. varme til ca. 50,- kr./gj inkl. afgifter, hvorfor varmefordelen kan blive op til 50,- kr./gj for den leverede varme. De selskabsøkonomiske beregninger foretages som de samfundsøkonomiske beregner for en planperiode på 11 år, og der regnes med en real diskonteringsrente på 2 % p.a. Med en årlig merleverance af varme på til MWh kan den samlede økonomiske fordel forvarmekunderne således over planperiodens 11 år beregnes til mellem 60 og 190 mio. kr.

21 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION BILAG 1 Samfundsøkonomiske beregninger

22 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) ,0 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne ,2 mio Intern forrentning ####### 20 73,9 mio Intern forrentning ####### ENS-forudsætninger Prisbasis for forudsætninger 2017 Prisindeks 2017 (2017 =1) 1,000 Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst 20% MACRO Beregn intern forrentning MACRO Lav følsomhedstabel Projektforudsætninger Investering: Projekt (øget produktion) 0,0 mio. kr. Investering: Reference 0,0 mio. kr. Følsomhedsberegning Følsomhedsberegning Følsomhedsberegning Over 11 år Over 15 år Over 20 år Følsomheder Ændring - ændring + ændring - ændring + ændring - ændring + ændring Følsomhed investering 0% 20% ,2 49,2 73,9 73,9 Følsomhed el-/brændselspris 0% 20% ,2 77,1 37,2 110,5 CO 2 kvotepris 0% 50% ,7 56,6 63,3 84,4 Kulpris 0% 20% ,6 58,7 61,8 85,9 El-pris 0% 20% ,7 67,6 49,3 98,5 Relativ affaldsmængde 0% 10% ,5 50,7 52,9 75,4 Generelt 1/12

23 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER Reno-Nord, Aalborg Energi produktion og forbrug REFERENCE Driftstid, ovnlinje 3 h/år Driftstid, ovnlinje 4 h/år Varmeproduktion, O3 MWh Varmeproduktion, O4 MWh El-produktion, O3 MWh El-produktion, O4 MWh Samlet varmeproduktion MWh Samlet elproduktion MWh Samlet energiproduktion MWh Procesteknisk køling MWh PROJEKT Driftstid, ovnlinje 3 h/år Driftstid, ovnlinje 4 h/år Varmeproduktion, O3 MWh Varmeproduktion, O4 MWh El-produktion, O3 MWh El-produktion, O4 MWh Samlet varmeproduktion MWh Samlet elproduktion MWh Samlet energiproduktion MWh Procesteknisk køling MWh Øget varmeproduktion (fortrængt varme) MWh Energibehov ved procesteknisk køling kwh/gj 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Energiafgiftsbasis REFERENCE RGM, η Tillægsafgift, O3 MWh 85% Tillægsafgift, O3 MWh 93% Samlet tillægsafgift, (V) MWh CO2 afgift til V-produktion, O3 MWh 85% CO2 afgift til V-produktion, O4 MWh 93% Samlet CO2 afgift til V-produktion, (V)/1,2 MWh PROJEKT (Øget produktion)) RGM, η Tillægsafgift, O3 MWh 85% Tillægsafgift, O3 MWh 93% Samlet tillægsafgift, (V) MWh CO2 afgift til V-produktion, O3 MWh 85% CO2 afgift til V-produktion, O4 MWh 93% Samlet CO2 afgift til V-produktion, (V)/1,2 MWh Tekniske forudsætninger 2/12

24 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER Spildevandsproduktion REFERENCE Samlet produktion m3/år PROJEKT Samlet produktion m3/år Affaldsbehandling REFERENCE Ovnlinie 3 t/år Ovnlinie 4 t/år Samlet affaldsmængde t/år PROJEKT Ovnlinie 3 t/år Ovnlinie 4 t/år Samlet affaldsmængde t/år Alternativ varmeproduktion - Driftsformer og fordeling 1. KUL UDTAGSDRIFT Umiddelbar brændselsreduktion på centralt KV-anlæg MWh 290% Skatteteknisk kulforbrug, η=120 % MWh KUL MODTRYKSDRIFT Umiddelbar brændselsreduktion på centralt KV-anlæg MWh 48% Skatteteknisk kulforbrug, η=120 % MWh Umiddelbar el-reduktion på centralt KV-anlæg MWh 43% FLIS MODTRYKSDRIFT Umiddelbar brændselsreduktion på centralt KV-anlæg MWh 60% Skatteteknisk kulforbrug, η=120 % MWh Umiddelbar el-reduktion på centralt KV-anlæg MWh 40% VARMEPRODUKTIONSFORDELING Kul udtagsdrift 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Kul modtryksdrift 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% Flis modtryksdrift 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% CENTRAL KV-VIRKNING PÅ BRÆNDSLER OG EL-PRODUKTION Brændselsreduktion ved øget drift, kul MWh Skatteteknisk kulforbrug, η=120 % MWh Brændselsreduktion ved øget drift, flis MWh Skatteteknisk flisforbrug, η=120 % MWh Mistet el-produktion, i alt MWh Mistet el-produktion, fra biomasse MWh Tekniske forudsætninger 3/12

25 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER Renter Deflationering til 2017 index 2017 = 1,000 1,000 1,020 1,042 1,065 1,087 1,107 1,130 1,153 1,178 1,201 1,225 1,250 Deflationering til ,000 1,020 1,042 1,065 1,087 1,107 1,130 1,153 1,178 1,201 1,225 1,250 Investeringer og faste omk. (faktorpriser) REFERENCE Drift som i dag mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 PROJEKT Øget produktion mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift og vedligeholdelsesomkostninger (faktorpriser) D&V ved øget drift, faste omkostninger mio. kr. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 D&V ved øget drift, variable omkostninger (marginal) kr./ton Spildevandspris kr./m3 spv. 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 Brændselspriser Kulpris (an kraftværk), prisniveau 2017 kr./gj 16,5 16,1 16,4 16,8 17,1 17,5 17,8 18,0 18,3 18,5 18,8 Følsomhed % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Kulpris (an kraftværk), prisniveau 2017 kr./gj 16,5 16,1 16,4 16,8 17,1 17,5 17,8 18,0 18,3 18,5 18,8 Flispris (an kraftværk), prisniveau 2017 kr./gj 50,4 50,8 51,2 51,6 52,1 52,6 53,0 53,5 53,9 54,3 54,7 Følsomhed % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Flispris (an kraftværk), prisniveau 2017 kr./gj 50,4 50,8 51,2 51,6 52,1 52,6 53,0 53,5 53,9 54,3 54,7 Elpriser (faktorpriser) Elpris (Nordpool vægtet), prisniveau 2017 kr./mwh Følsomhed % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Elpris (Nordpool vægtet), prisniveau 2017 kr./mwh El til procesteknisk formål, Prisniveau 2017 kr./mwh Afgifter Affaldsvarmeafgift kr/gj 18,9 Affaldsvarmeafgift (beregningspris) kr/gj 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 18,9 Tillægsafgift kr./gj 26,5 Tillægsafgift (beregningspris) kr./gj 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 CO2 afgift kr./gj 6,3 CO2 afgift (beregningspris) kr./gj 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Kulafgift kr./gj 54,5 Kulafgift (beregningspris) kr./gj 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 54,5 Biomasse-afgift kr./gj 0,0 Biomasse-afgift (beregningspris) kr./gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud Elproduktionstilskud til affaldsbaseret el kr./mwh 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elproduktionstilskud (beregningspris) kr./mwh 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elproduktionstilskud til biomassebaseret el kr./mwh 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 Elproduktionstilskud (beregningspris) kr./mwh 147,1 144,0 140,8 138,0 135,5 132,7 130,1 127,3 124,9 122,4 120,0 Økonomiske forudsætninger 4/12

26 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 EMISSIONER Emissioner for affaldsfyrede kraftvarmeværker CO 2, kun til miljøregnskab. kg/gj 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 kg/ton CH4 g/gj 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 CH4, faktor for omregning til CO CH4, CO2 ækvivalent kg/ton 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 N2O g/gj 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 N2O, faktor for omregning til CO N2O, CO2 ækvivalent kg/ton 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 SO 2 g/gj 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 kg/ton 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 NO X g/gj 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 kg/ton 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 PM 2,5 g/gj 0,29 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 g/ton 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Brændværdi affald GJ/t 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 Emissioner for kulfyrede kraftvarmeværker CO 2, kun til miljøregnskab. kg/gj 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 94,3 CH4 g/gj 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 CH4, CO2 ækvivalent g/gj N2O g/gj 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 N2O, faktor for omregning til CO2 g/gj SUM CO2 ækvivalenter ved kulanvedelse kg/gj SO 2 g/gj 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 NO X g/gj 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 PM 2,5 g/gj 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 Emissioner 5/12

27 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 EMISSIONER Emissioner for Flisfyrede kraftvarmeværker CO 2, kun til miljøregnskab. kg/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CH4 g/gj 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 CH4, CO2 ækvivalent g/gj N2O g/gj 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 N2O, faktor for omregning til CO2 g/gj SO 2 g/gj 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 NO X g/gj 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 PM 2,5 g/gj 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Emissioner for el Nord pool CO2 fra elproduktion (anvendes ikke til økonomi, kg/mwh kun til miljøregnskal, da elpris indeholder CO2 kvotepris) CH4 g/mwh CH4, faktor for omregning til CO CH4, CO2 ækvivalent kg/mwh 2,2 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 N2O g/mwh 3,0 3,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 N2O, faktor for omregning til CO N2O, CO2 ækvivalent kg/mwh 0,9 0,9 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 SUM CO2 ækvivalenter ved el-produktion kg/mwh SO 2 g/mwh NOx g/mwh PM 2,5 g/mwh Emissioner 6/12

28 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 EMISSIONER Omkostninger ved CO2 emissioner CO2 omkostninger i 2017 priser kr./ton CO2 omkostninger i 2017 priser kr./ton 43,0 44,0 46,0 47,0 50,0 52,0 55,0 58,0 61,0 65,0 69,0 Omkostninger ved emissioner fra affaldsforbrænding Omkostninger i 2017 priser SO 2 kr./kg 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 NOx kr./kg 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 PM 2,5 kr./kg 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 Omkostninger i 2017 priser SO 2 kr./kg 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 NOx kr./kg 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 PM 2,5 kr./kg 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 Omkostninger ved emissioner fra KV-/Fjv.-produktion Omkostninger i 2017 priser SO 2 kr./kg 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 NOx kr./kg 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 PM 2,5 kr./kg 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 Omkostninger i 2017 priser SO 2 kr./kg 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 NOx kr./kg 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 PM 2,5 kr./kg 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 Emissioner 7/12

29 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER REFERENCE DRIFTSFORHOLD Varmeproduktion Reno-Nord, Aalborg, solgt varme MWh Procesteknisk køling MWh Samlet varmeproduktion MWh Elproduktion Elproduktion på affaldsdamp MWh Afgifter Grundlag for betaling af affaldsvarmeafgift MWh Grundlag for betaling af tillægsafgift MWh Grundlag for betaling af CO2 afgift MWh Behandlet affaldsmængde t/år OMKOSTNINGER Investeringer Anlæg mio. kr Samlet investeringer mio. kr Drift- og vedligehold D&V, faste omkostinger mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 D&V, variable omkostinger mio. kr. 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 Spildevand mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet drift og vedligehold mio. kr. 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 22,53 Reference 8/12

30 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER PROJEKT DRIFTSFORHOLD Varmeproduktion Reno-Nord, Aalborg, solgt varme MWh Procesteknisk køling MWh Samlet varmeproduktion MWh Elproduktion Elproduktion på affaldsdamp MWh Afgifter Grundlag for betaling af affaldsvarmeafgift MWh Grundlag for betaling af tillægsafgift MWh Grundlag for betaling af CO2 afgift MWh Behandlet affaldsmængde t/år OMKOSTNINGER Investeringer Øget drift mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet investeringer mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift- og vedligehold D&V, faste omkostinger mio. kr. 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 D&V, variable omkostinger mio. kr. 28,51 29,00 29,49 29,99 30,51 30,65 30,65 30,65 30,65 30,65 30,65 Spildevand mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet drift og vedligehold mio. kr. 29,01 29,5 30,0 30,5 31,0 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 ENERGIPRODUKTION & AFFALDSBEHANDLING Forskel i energiproduktion hos Reno-Nord (Projekt - Reference) Varme, Solgt MWh El, solgt MWh Forskel i grundlag for affaldsvarmeafgift MWh Forskel i grundlag for tillægsafgift MWh Forskel i grundlag for CO2-afgift MWh Forskel i affaldsbehandling hos Reno-Nord (Projekt - Reference) Forbrændt affald t/år Forskel i energiproduktion på centralt KV-værk (Projekt - Reference) Brændselsreduktion ved øget drift, kul MWh Brændselsreduktion ved øget drift, flis MWh Mistet el-produktion fra centralt KV-værk, ialt MWh Mistet el-produktion fra centralt KV-værk, biomasse MWh Sparet kvoteforbrug til produktion på central KV-værk ton CO Skatteteknisk brændselsreduktion, kul MWh Skatteteknisk brændselsreduktion, biomasse MWh Projekt 9/12

31 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER PROJEKT EMISSIONER CO2 emisionsberegning, samlet påvirkning (kun miljø, ikke økonomi) CO2 kredit for el-produktion ton CO CO2 udledningsreduktion fra brændsler (centralt KV og affald) ton CO Netto CO2 påvirkning, reduceret udledning ton CO Samfundsøkonomisk miljøgevinst ved merelproduktion SO 2 ton SO2 2,3 1,7 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 NOx ton NOx 5,3 5,6 5,8 6,2 6,6 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 PM 2,5 kg PM 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samfundsøkonimisk miljøgevinst ved meraffaldsforbrænding SO 2 ton SO NOx ton NOx PM 2,5 kg PM 2, Samfundsøkonimisk miljøgevinst ved brændselsreduktion SO 2 ton SO2 1,8 1,9 2,1 2,2 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 NOx ton NOx 5,2 5,6 6,0 6,4 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 PM 2,5 kg PM 2, Samfundsøkonomisk samlet miljøgevinst SO 2 ton SO2-0,1-0,9-0,9-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 NOx ton NOx PM 2,5 kg PM 2, Projekt 10/12

32 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER PROJEKT ØKONOMISK BEREGNING Beregning foretages som: Projekt - Reference Forskel i forhold til Reference. Positive differenser giver en samfundsøkonomisk fordel ved projektet INDTÆGTER (faktorpriser) Elsalg mio. kr. 3,9 4,3 5,3 5,9 6,7 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 OMKOSTNINGER (faktorpriser) Investeringer & faste omk. Øget drift mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sum investeringer mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift- og vedligehold D&V, faste omkostinger mio. kr. -0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50-0,50 D&V, variable omkostinger mio. kr. -5,99-6,47-6,96-7,47-7,98-8,13-8,13-8,13-8,13-8,13-8,13 Spildevand mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet drift og vedligehold mio. kr. -6,5-7,0-7,5-8,0-8,5-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6 Brændselsomkostninger Kul mio. kr. 2,66 2,80 3,07 3,37 3,67 3,82 3,89 3,93 4,00 4,04 4,11 Flis mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Kvoteomkostninger mio. kr. 0,65 0,72 0,81 0,89 1,01 1,07 1,14 1,20 1,26 1,34 1,43 Samlede brændselsomkostninger mio. kr. 3,3 3,5 3,9 4,3 4,7 4,9 5,0 5,1 5,3 5,4 5,5 AFGIFTER OG TILSKUD TIL STATEN (faktorpriser) Afgifter Affaldsvarmeafgift mio kr. 5,87 6,34 6,82 7,31 7,82 7,96 7,96 7,96 7,96 7,96 7,96 Tillægsafgift mio kr. 8,22 8,89 9,56 10,26 10,96 11,16 11,16 11,16 11,16 11,16 11,16 CO2 afgift mio. kr. 1,63 1,76 1,89 2,03 2,17 2,21 2,21 2,21 2,21 2,21 2,21 Kulvarmeafgift mio. kr. -14,10-15,23-16,39-17,58-18,78-19,13-19,13-19,13-19,13-19,13-19,13 Biomassevarmeafgift mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilskud El-produktionstilskud (-affald + biomasse) mio 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sum afgifter og tilskud mio. kr. 1,6 1,8 1,9 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 MILJØGEVINST (beregningspriser) SO 2 mio kr. 0,00-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01-0,01 NO X mio kr. -0,29-0,31-0,34-0,36-0,38-0,39-0,39-0,39-0,39-0,39-0,39 PM 2,5 mio kr. 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 sum miljøgevinst mio kr. -0,3-0,3-0,3-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4 Projekt 11/12

33 I/S Reno-Nord, Aalborg Samfundsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER PROJEKT SAMFUNDSØKONOMI (beregningspriser) El-salg (inkl. nettoafgiftsfaktor) mio. kr. 4,5 5,1 6,2 7,0 7,8 8,3 8,6 9,0 9,3 9,7 10,1 Driftsomkostninger Investeringer (inkl. nettoafgiftsfaktor) mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift og vedligehold (inkl. nettoafgiftsfaktor) mio. kr. -7,6-8,2-8,7-9,3-9,9-10,1-10,1-10,1-10,1-10,1-10,1 Brændselsomkostninger mio. kr. 3,9 4,1 4,5 5,0 5,5 5,7 5,9 6,0 6,2 6,3 6,5 Sum omkostninger mio. kr. 0,0-3,7-4,0-4,2-4,3-4,4-4,4-4,2-4,1-3,9-3,8-3,6 Forvridningsgevinst af afgifter og tilskud (20%) mio. kr. 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Miljøgevinst mio. kr. -0,3-0,3-0,3-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4-0,4 Sum - År for år resultat mio. kr. 0,0 0,8 1,1 2,1 2,7 3,4 4,0 4,5 5,0 5,4 6,0 6,5 Diskonteringsfaktor til basisår ,00 1,04 1,08 1,12 1,17 1,22 1,27 1,32 1,37 1,42 1,48 1,54 NPV (tilbagediskonteret til 2017) mio. kr. 0,0 0,8 1,0 1,8 2,3 2,8 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4,2 Akk. NPV (tilbagediskonteret til 2017) mio. kr. 0,0 0,8 1,8 3,6 5,9 8,7 11,9 15,3 18,9 22,7 26,8 31,0 Projekt 12/12

34 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION BILAG 2 Selskabsøkonomiske beregninger

35 I/S Reno-Nord, Aalborg Selskabsøkonomiske beregninger RAMBØLL/kimb Maj 2017 FÆLLES SELSKABSØKONOMISKE BEREGNINGER RELATIV SELSKABSØKONOMI - poster der ikke ændres med projektet medtages ikke i beregningerne I/S Reno Nord - Aalborg Forsyning Fastepriser i 2017 niveau ØKONOMISKEFORUDSÆTNINGER Basisdata Aalborg Varmes alternative varmekøbspris 100 kr./gj (inkl. afgifter) Prisloft for affaldsvarme, kr./gj (inkl. afgifter) I/S Reno-Nords varmepris (a conto pris) 50 kr./gj (inkl. afgifter) Diskonteringsrente, realrent 2% År Varmeleverance MWh Årlig gevinst, min mio. kr/år 4,655 5,031 5,414 5,805 6,203 6,318 6,318 6,318 6,318 6,318 6,318 Årlig gevinst, max mio. kr/år 15,518 16,769 18,047 19,349 20,678 21,060 21,060 21,060 21,060 21,060 21,060 Akumuleret og diskonteret, min mio. kr 57,5 Akumuleret og diskonteret, max mio. kr 191,8 Selskabsøkonomi 1/1

36 PROJEKTFORSLAG FOR ØGET VARMEPRODUKTION BILAG 3 Notat om affaldsprognoser

37 Affaldsprognose til I/S Reno-Nords energianlæg I/S Reno Nord driver i dag 2 affaldsenergianlæg: Et anlæg i Aalborg med godkendt kapacitet på ton (ovn 4) og et anlæg i Hobro med ton godkendt kapacitet (ton/år). Desuden har I/S Reno Nord en ovn 3 i Aalborg med en kapacitet på ton, som er fuldt funktionsduelig men alene godkendt til anvendelse som reserve, når ovn 4 er ude af drift. Der er siden seneste godkendelse af anlægget i Aalborg sket følgende ændringer, som medfører stigende affaldsgrundlag for I/S Reno Nords anlæg i Aalborg. I/S Reno-Nords anlæg i Hobro lukker med udgangen af 2017, så affald herfra skal transporteres til Aalborg. Forsøgsprojekt med udsortering af have-/ parkaffald til forbrænding i Aalborg og Mariagerfjord forventes at blive permanent fra midten af 2017, og der forventes ligeledes aftale om en tilsvarende ordning for Jammerbugt kommune. Flere områder i interessentkommunerne er løbende indlemmet i samarbejdet De stigende mængder til energiudnyttelse modsvares af en forventet stigende genanvendelse i interessentkommuner i forlængelse af regeringens ressourcestrategi. 3 af interessentkommunerne har igangsat indsamling af plast og metal til genanvendelse, mens en tilsvarende ordning forventes indført i de 2 øvrige kommuner i løbet de næste år. Ingen af kommunerne har endnu konkret besluttet igangsætning af indsamlingsordning for organisk dagrenovation, men undersøger pt. muligheden. Endelig undersøger Aalborg kommune, om der skal etableres eftersortering af den tørre fraktion for at udsortere mere til genanvendelse. Samtidig er der pt fokus på øget udsortering af træ fra genbrugspladser, og det er derfor forudsat, at der samlet vil kunne udsorteres yderligere ton træ til genanvendelse fra de 5 interessentkommuner. Alt afhængig af de kommende ordninger for genanvendelse forventes genanvendelsen i de 5 interessentkommuner at øges med mellem og ton/år frem til Med øget genanvendelse, øget energiudnyttelse af haveaffald og stigende affaldsmængder forventes de samlede affaldsmængder til energiudnyttelse på I/S Reno Nords anlæg at øges fra ton i 2016, hvoraf de ton blev udnyttet på anlægget i Hobro, til mellem ton/år i 2035 til udnyttelse på I/S Reno Nords anlæg i Aalborg. Med fuld udnyttelse året rundt af anlæggets ovn 3 vil anlægget kunne energiudnytte ton affald. Med sæsonlagring og fleksibel drift efter behov primært i vintermånederne, vil anlægget kunne energiudnytte ton, som samtidig i højere grad vil kunne bidrage til at erstatte varmeproduktion på det kulbaserede Nordjyllandsværk. Vurdering af mængder og prognose beskrives mere detaljeret i det følgende Affaldskontoret ApS 3. april 2017

38 Forventede mængder til energiudnyttelse Figur 1 viser de faktiske affaldsmængder til de to anlæg i Aalborg og Hobro fra interessentkommuner og ikke interessentkommuner i Interessentkommuner er: Brønderslev, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Aalborg. Affald fra ikke-interessentkommuner varierer og stammer primært fra gensidig bistand mellem forbrændingsanlæg i forbindelse med f.eks. ovnrenoveringer. Der er ikke indregnet mængder fra ikke-interessentkommuner i prognosen over fremtidige mængder. Ikke interessenter Brønderslev Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Figur 1: Affaldsmængder fordelt mellem interessenter og ikke-interessenter. De forventede mængder til energianlægget i Aalborg er større end de mængder, der lå til grund for den seneste kapacitetsgodkendelse på ton. Bl.a. skal ca ton/år fremover tilføres anlægget, når anlægget i Hobro lukket. Siden 2016 har anlægget desuden modtaget affald til forbrænding fra Brovst, Fjerritslev og Nibe. Disse byer er en del af Jammerbugt Kommune, men har først leveret affald til I/S Reno-Nord fra starten af Dette skyldes gamle aftaler og bindinger til andre anlæg, der først skulle udløbe. Med udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes affaldsdata for 2015 og 2016 vurderes det, at affaldet fra Brovst, Fjerritslev og Nibe har betydet en forøgelse af affaldsmængden på næsten 50% svarende til ca tons affald. Mængden af haveaffald til energiudnyttelse stammer fra et forsøgsprojekt i Aalborg og Mariagerfjord, som i 2017 forventes gjort permanent. Forsøget indledtes i 2015 ved, at Reno-Nord indgik i et samarbejde med Aalborg Renovation omkring behandling og afsætning af have- og parkaffald. Ca ton haveaffald pr år forventes udsorteret direkte på genbrugspladserne som grene og stød og yderligere ca ton forventes udsorteret efterfølgende af det øvrige haveaffald med ca. 50% til kompostering og 50% til energiudnyttelse 1. Samlet forventes modtaget fra 2018 knap ton haveaffald om året til energiudnyttelse på anlægget. 1 Samarbejdet mellem Aalborg Renovation og I/S Reno-Nord er nærmere beskrevet i selvstændigt notat: Reno-Nords notat om haveaffald. Affaldskontoret ApS Side 2

39 Der er forudsat levering af haveaffald på samme måde fra Jammerbugt kommune, som dog ikke er endeligt besluttet. De nuværende (2015 og 2016) og forventede mængder (2017 og 2018) til energiudnyttelse er vist i tabel 1. År Interessentkommuner, Aalborg Interessentkommuner, Hobro Ikke interessent kommuner Haveaffald Mariagerfjord Haveaffald Aalborg Udsorteret haveaffald Haveaffald Jammerbugt Importeret affald Tabel 1: Nuværende og forventede mængder til energiudnyttelse hos I/S Reno Nord i de kommende år Tidligere har I/S Reno Nord modtaget importeret affald til energiudnyttelse. Men denne mængde er erstattet af sorteret haveaffald, som modsat importeret affald er et fossilfrit brændsel, som samtidig kan understøtte målsætningen om mere klimavenlig energi. Øgede mængder til genanvendelse Interessentkommunerne har endnu ikke endeligt besluttet, hvilke ordninger, der skal indføres for at øge genanvendelsen og opnå ressourcestrategiens mål om 50% genanvendelse. Her er derfor beskrevet 3 mulige scenarier: Scenarie 1: Husstandsindsamling af plast og metal i alle interessentkommuner, som allerede er igangsat i Aalborg, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner og som også planlægges indført i Rebild og Brønderslev kommuner. Med de nye ordninger forventes samtidig en stigning i mængden af papir til genanvendelse. Scenarie 2: Ovennævnte indsamlingsordning udbygges med indsamling af organisk dagrenovation i alle interessentkommuner. Dette er endnu ikke endeligt besluttet i kommunerne. Scenarie 3: Udover ordningerne i scenarie 1 og 2 etableres et sorteringsanlæg til eftersortering af restaffaldet, som det pt. undersøges i Aalborg kommune. Forventninger til øget genanvendelse ved eftersortering af papir, plast og metal stammer fra erfaringer fra et sorteringsanlæg ved Oslo (ROAF). Ved alle scenarier forventes desuden øget udsortering af træ til genanvendelse på samlet ton/år. Der sorteres i dag træaffald til genanvendelse på alle interessentkommunernes genbrugspladser, men der forventes større mængder, fordi der pt. er øget fokus på denne sortering. I tabel 2 er de forventede mængder til genanvendelse i alle interessentkommuner 2 vurderet, og forskellen er opgjort i forhold til de mængder, der allerede genanvendes i dag (2016). De forventede øgede mængder til genanvendelse fratrækkes dermed de forventede mængder til energiudnyttelse. I alt 2 Baseret på mængder for Aalborg kommune i notatet: Potentialer og mulig indsamling til genanvendelse, november 2016 af Affaldskontoret ApS og opskaleret på grundlag af antal boliger i alle 5 interessentkommuner. Mængden af genanvendt organisk affald i scenarie 1 er en skønnet mængde organisk affald, der i dag hjemmekomposteres i Aalborg Kommune. I scenarie 3 forudsættes en yderligere udsortering af papir på 17% og plast/metal på 45%. Affaldskontoret ApS Side 3

40 Scenarier for genanvendelse ton/år Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Bioaffald Papir og pap Glas Plast og metal Øget genanvendelse af træ Sum Nuværende genanvendelse Øget udsortering til genanvendelse Tabel 2: Scenarier for øget genanvendelse for de 5 interessentkommuner Prognose På baggrund ovenstående er udarbejdet en prognose for de fremtidige mængder for hver af de 3 scenarier som vist i figur 2. Der er vist prognose frem til 2035, som det forventes (med levetidsforlængelse) at begge ovne vil kunne udnyttes på anlægget i Aalborg. Prognosen er baseret på Miljøprojekt nr. 1659, 2015, Fremskrivning af generering og behandling af affald - Frida I prognosen er de forventede mængder til energiudnyttelse opdelt i dagrenovation fra husholdninger (49%), øvrigt forbrændingsegnet husholdningsaffald (22%) samt forbrændingsegnet erhvervsaffald (29%) baseret på fordelingen på I/S Reno Nords anlæg i Fremskrivning af mængden for dagrenovation og øvrigt forbrændingsegnet husholdningsaffald er baseret på Miljøstyrelsens fremskrivning i Business As Usual frem til 2022, som derefter fratrækkes forventet genanvendelse i de 3 scenarier. Da der ikke er i scenarierne forudsat yderligere genanvendelse efter 2022 er prognosen herefter baseret på den fremskrivning, som er forudsat i Miljøstyrelsens fremskrivning i forlængelse af ressourcestrategien. Da der ikke foreligger data for øget genanvendelse af erhvervsaffald i I/S Reno Nords opland, er fremskrivning for erhvervsaffald ligeledes baseret på den fremskrivning, som er udarbejdet i rapporten som resultat af ressourcestrategien. Til sammenligning er vist Miljøstyrelsens samlede fremskrivning for både husholdningsaffald og erhvervsaffald som resultat af ressourcestrategien på landsplan, (her benævnt FRIDA). FRIDA-prognosen ligger ca. midt imellem scenarie 1 og 3. I prognosen forudsættes mængden af haveaffald til energiudnyttelse af være konstant over perioden. Ud over de valgte scenarier viser figur 2 også kapacitet på anlægget i Aalborg til energiudnyttelse ved 3 situationer: Nuværende kapacitet: Ovnlinje 4 kører næsten fuld tid og ovnlinje 3 er kun i drift, når ovnlinje 4 står stille. Fuld kapacitet på ovn 4/vinterdrift på ovn 3: Svarende til ca driftstimer på ovn 4 og driftstimer på ovn 3. Fuld kapacitet på begge ovnlinjer: Svarende til driftstimer på begge ovnlinjer. Affaldskontoret ApS Side 4

41 Figur 2: Affaldsmængder og kapacitet. Af figur 2 fremgår det, at I/S Reno-Nord med den nuværende kapacitetsgodkendelse og lukningen af anlægget i Hobro ikke har tilstrækkelig kapacitet til at energiudnytte alt affald på anlægget uanset graden af genanvendelse. Frem til 2022 vil det uanset genanvendelsesscenarie være muligt at nøjes med at udnytte ovn 3 om vinteren med sæsonlagring af affald, mens det afhængig af genanvendelsesscenarium vil være nødvendig med øget udnyttelse af ovn 3 frem til Haveaffald til energiudnyttelse udgør uanset scenarium og årstal ton/år svarende til 8-9% af den samlede mængde. Brændværdi og energiindhold Den vurderede mængemæssige kapacitet tager udgangspunkt i en gennemsnitlig brændværdi på 11 GJ for det affald, der modtages på anlægget. Alt afhængig af den fremtidige brændværdi i affald til energiudnyttelse kan den mængdemæssige kapacitet derfor variere. Med udsortering af plast- og papiraffald vil den gennemsnitlige brændværdi af restaffaldet falde mens udsortering af organisk dagrenovation vil have den modsatte effekt. Den stigende tilførsel af haveaffald vurderes til gengæld at have begrænset effekt på affaldets energiindhold, da den gennemsnitlige brændværdi forventes at være på niveau med blandet affald til forbrænding. Baseret på en brændværdi på 4 GJ/ton for bioaffald, 13 GJ/ton for papir/pap, 40 GJ/ton for plast (svarende til olie) og 12 GJ/ton for træ vil den resulterende brændværdi med øget genanvendelse i de 3 scenarier variere med et fald på 0,1 GJ/ton ved scenarie 1 og en stigning på hhv. 0,5 og 0,4 GJ/ton ved scenarie 2 og 3. Det energimæssige kapacitetsbehov ved scenarie 2 og 3 kan derfor forventes at være lidt lavere i scenarie 1 og lidt højere i scenarie 2 og 3 end den mængdemæssige kapacitetsbehov. Dette vurderes at være inden for den usikkerhed som i forvejen er forbundet med affaldets og haveaffaldets fremtidige brændværdi. Affaldskontoret ApS Side 5