Til. Esbjerg Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. september 2010 PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY

Transkript

1 Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Rapport Dato september 2010 PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY

2 PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY Dato Udarbejdet af Stig Schmidl Søbjerg, Karen Jakobsen Kontrolleret af Henrik Nissen Godkendt af Lars Mortensen Beskrivelse Rapport over målekampagne af partikler i udluft fra trafikken i Esbjerg Ref. 0 LD HKN Rambøll Dokken 10, 3. sal DK-6700 Esbjerg T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hvad er luftforurening med partikler 2 3. Undersøgelse af eksisterende datagrundlag 4 4. Måleundersøgelse i Esbjerg By Måleresultater 7 5. Vurdering af målinger Det målte niveau sammenholdt med trafik og vindretning De målte værdier sammenholdt med grænseværdierne Målingerne sammenholdt med OSPM-værdierne 8 6. Helbredsmæssig vurdering af måleresultater Udtalelse af Torben Sigsgaard, Professor, Læge, PhD 9 7. Redegørelse for nationale og internationale tiltag Redegørelse for tiltag på internationalt (EU-plan) og nationalt plan Sammenfatning/konklusion Screnningens resultat Forslag til Esbjerg Kommunes handlemuligheder Bilag Bilag 1- placering af målelokaliteterne Bilag 2- Måledata Bilag 3- Udtalelse af Torben Sigsgaard, professor, læge, phd 53

4 1 1. INDLEDNING På baggrund af den løbende fokus på partikelforureningens betydning for luftkvaliteten generelt og deraf folks sundhed, vil Esbjerg Kommune gerne have et overblik over forholdene i Esbjerg By. Plan & Miljøudvalget har derfor i august 2009 besluttet at igangsætte en indledende screening af institutioner beliggende i byområder, idet der er lagt vægt på lokaliteter, hvor der færdes børn. Nærværende rapport redegør for denne screening, herunder fremgangsmåden for dataindsamlingen, resultaterne af målingerne samt resultater og konklusion. I samarbejde med Esbjerg Kommune er der udvalgt 10 børneinstitutioner hovedsagelig beliggende ved trafikerede veje. Der er foretaget korrelerende målinger af luftens indhold af fine partikler og trafikintensiteten. Tilhørende vejrdata er ligeledes indsamlet. Ud fra trafiktællingerne er niveauet for indholdet af fine partikler beregnet via en modelberegning. De således fremkomne modelværdier og lokalitetsspecifikke målinger er sammenholdt med grænseværdier for indholdet af fine partikler i luften. Endelig er niveauet for indholdet af fine partikler kommenteret ud fra et sundhedsmæssigt aspekt.

5 2 2. HVAD ER LUFTFORURENING MED PARTIKLER Luftforurening med partikler/1/ er et resultat af emissioner (udledning til luften), spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser. Kilder i lav højde (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning) giver anledning til høj lokal luftforurening, og sådanne kilder i byområder vil derfor medføre relativ stor eksponering af befolkningen. Tidligere benyttedes grænseværdier for TSP (svævestøv), mens der nu benyttes grænseværdier for PM10. TSP omfatter alle luftbårne partikler, som opsamles på et filter med "åben" indsugning. Betegnelsen TSP (Total Suspended Particulates), omfatter alle partikler under ca. 40 μm. Det vil dog i praksis sige partikler op til µm afhængig af vindhastigheden. Almindeligvis anvendes i dag begreberne PM10, der omfatter partikler op til 10 μm (1 μm = 1/1000 mm) i diameter, og PM2,5, der omfatter partikler op til 2,5 μm i diameter. Oversigt over partiklernes typiske opdeling og betegnelse fremgår neden for. Betegnelse Størrelse (diameter) i μm Grove partikler under 10 Fine partikler under 2,5 Ultrafine partikler under 0,1 Nanopartikler under 0,03 Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer, f.eks. jord- og vejstøv ophvirvlet af vinden, grusning og saltning til glatføre bekæmpelse, havsprøjt (som tørrer ud til saltpartikler), vulkaner, vegetation (pollen), dæk- og kørebaneslid, trafikskabt turbulens i gader, byggeri og industrielle aktiviteter. Disse partikler har en kort levetid, idet de pga. deres vægt kun holder sig svævende i kortere tid. Ultrafine partikler og nanopartikler er partikler under 0,1 μm. De dannes ved høj temperatur, f.eks. i forbrændingsmotorer, kraftværkskedler eller industrielle processer. En del af de ultrafine partikler er sodpartikler, som primært stammer fra dieseldrevne biler og brændeovne. Disse partikler har typisk størrelsen 0,08-0,1 μm, og trænger dybt ned i lungerne. En række undersøgelser har vist, at sodpartikler med deres indhold af mange forskellige kemiske forbindelser er særligt sundhedsskadelige /1?/. De fine partikler (under 2,5 μm) kan holde sig svævende i flere uger og dermed transporteres med vinden. Som følge af fysiske og kemiske processer i atmosfæren indeholder disse partikler en stor andel af ammoniumsulfat og ammonium-nitrat. Sulfat og nitrat stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser (udsendt som bl.a. NOx), mens ammonium hovedsageligt stammer fra landbrugets udslip af ammoniak. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) 1 giver luftforurening med partikler i byområder anledning til alvorlige sundhedseffekter. Det gælder både langtidseffekter som cancer og hjertekar sygdomme og akutte effekter, fx allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. Endvidere tyder ifølge DMU mange undersøgelser på, at endnu mindre partikler, de såkaldte ultrafine partikler (PM1 PM 0,02), er de mest skadelige. Ved siden af størrelsen er der endvidere en række andre egenskaber ved partiklerne, som menes at have betydning for deres skadevirkninger fx. kemisk sammensætning, fysiske egenskaber, overfladeegenskaber, form, og om de er væskedråber eller faste partikler. 1 Kilde er hjemmeside for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU),

6 3 Når man taler om niveauet af forurening med partikler, er det afgørende at holde sig for øje, om man som målestok bruger partikelmasse eller partikelantal. Grænseværdierne drejer sig om koncentration af masse og angives i mikrogram/m 3. Men ultrafine partikler vejer meget lidt, og derfor bruger man i den forbindelse ofte som målestok antal partikler/cm 3. Der er stor forskel på de to målestokke: der skal mindst 1 million ultrafine partikler (diameter mindre end 0,1 mikrometer) til vægtmæssigt at opveje én eneste partikel på 10 mikrometer. Målinger af partikelantal viser, at partiklerne i størrelsesområdet < 0,1 μm (ultrafine partikler) er absolut dominerende. Nogle af partiklerne er sodpartikler, men de mindste, som også er de fleste, er kondensater af svovlsyre og halvflygtige organiske forbindelser, bl.a. brændstof og smøreolie, som også bidrager til metalholdige askepartikler. Nanopartikler (< 0,03 μm), der udsendes fra både dieselkøretøjer og ældre benzinbiler, bidrager meget til partikelantallet, men deres bidrag til PM10/PM2,5 er meget lille. For de moderne dieselbiler med oxiderende katalysator (f.eks. taxier) er PM10/PM2,5 meget lavt, fordi partiklerne er væsentligt mindre i størrelse end de tilsvarende fra dieselbiler uden katalysator. De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EU-direktiver. I maj 2008 er vedtaget et nyt direktiv (2008/50/EF) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". Det er en videreførelse af et sæt tidligere EU direktiver, og det erstatter dem næsten. De tidligere direktiver var dels et "rammedirektiv" fra 1996, og dels nogle "datterdirektiver", som fastlægger grænseværdier, måleværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer. Oversigt over grænseværdier, måleværdier og tærskelværdier i datterdirektiver for partikler fremgår neden for. Stof Grænseværdi/ Mål-værdi (µg/m 3 ) Midlingstid Statistik Skæringsdato Partikler (PM 2,5) Gennemsnit, år Gennemsnit, år a - Gennemsnit, år (2020) Partikler (PM 10) timer 35 gange pr. år Gennemsnit, år ) Mål-værdi Der er ikke fastsat grænseværdig for PM 2,5 men en mål-værdi. Mål-værdien er i juni 2010 indført som grænseværdi for PM2.5 fra Efterhånden som der opnås bedre kendskab til små partiklers indflydelse på helbredet, vil grænseværdierne, ifølge DMU, blive justeret.

7 4 3. UNDERSØGELSE AF EKSISTERENDE DATAGRUNDLAG Det er Miljøstyrelsen, som forestår overvågning af luftkvalitet i Danmark. LMP er et netværk af målestationer i udvalgte byer. LMP-IV programmet er 4. fase af det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram, som er Danmarks Miljøundersøgelsers overvågningsprogram for luftkvaliteten i byområder i Danmark. Programmet omfatter målinger af blandt andet kvælstofoxider, ozon, kulmonoxid, svovldioxid, benzen, toluene og partikler (PM2,5 og PM10). Disse målinger foretages med "kontinuert registrerende instrumenter" dvs. instrumenter, som umiddelbart efter en måling registrerer det målte forureningsniveau for de pågældende stoffer, og transmitterer resultatet til en database på DMU. Det påpeges, at DMU ikke som standard udfører målinger af ultrafine og nanopartikler (PM<2,5). Desuden foretages analyse af indsamlede partikelprøver for tungmetaller og PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) i laboratoriet. Modelberegninger, baseret på spredningsmodeller, er en integreret del af LMP-IV. Modelberegningerne bruges ikke mindst til vurdering af forureningsniveauerne i gademiljøer. På nedenstående kortudsnit er vist de DMU målestationer der indgår i LMP-IV. De røde markeringer repræsenterer målestationer til registrering af påvirkning i bymiljø. LMP-IV udføres af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøkontrollen i København, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune. Da der ikke er en målestation i Esbjerg, og antallet af stikprøvekontroller i Esbjerg Kommune er begrænset i antal og måleomfang, er den eksisterende og aktuelle viden om de konkrete forhold i Esbjerg begrænset. Der er inden denne undersøgelse kendskab til to foreliggende kilder med oplysninger om trafikkens bidrag til luftforurening i Esbjerg. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har for Ribe Amt i 2000 og 2002 foretaget en indledende kortlægning og vurdering af luftkvaliteten i amtet. Kortlægningen var baseret på dengang eksisterende viden med baggrund i data for trafik, industri og landbrug. Vurderingen blev suppleret med undersøgelser af partikelforureningen i Esbjerg by med særlig fokus på partikeludslip fra industri, boliger og trafik.

8 5 DMU konkluderer i arbejdsrapporten fra 2002, at: Den årlige emission af partikler med diameter under 10 µm udgør henholdsvis 69% fra punktkilder (virksomheder, forbrændingsanlæg), 29% fra trafikken og 2% for så vidt angår boligopvarmning. Emission fra trafik er opgjort på baggrund af trafiktællinger (årsdøgntrafik). Forskellen på målinger af partikler i Esbjerg by og målinger fra en regional baggrundsstation i Darum er så små, at de ikke kan skelnes fra måleusikkerheden. (Målingerne i Esbjerg udtrykker dog det generelle niveau for byens bidrag med partikler og ikke niveauet langs konkrete gader). I forbindelse med udarbejdelse af Trafikmiljøplan 1999, Esbjerg kommune indgår beregninger af kulilte og kvælstofoxider for de gader, der forventes at være hårdest belastede. Alle resultater lå under grænseværdierne. Der blev ikke gennemført beregninger for partikler. Som det fremgår af ovenstående er datagrundlaget i Esbjerg Kommune begrænset. Det er endvidere væsentligt at erindre, at de foreliggende partikeldata fra Esbjerg By omfatter de større partikler angivet ved typisk PM10. Siden undersøgelserne i 2002 er vidensniveauet om luftpartiklers betydning som funktion af bl.a. partiklernes størrelse blevet væsentlig større. I henhold til DMU tyder mange undersøgelser på at endnu mindre partikler, de såkaldte ultrafine partikler, er de mest skadelige. Ved siden af størrelsen er der endvidere en række andre egenskaber ved partiklerne, som menes at have betydning for deres skadevirkninger, fx. kemisk sammensætning, fysiske egenskaber, overfladeegenskaber, form, og om de er væskedråber eller faste partikler. Som det fremgår af afsnit 2 indgår de ultrafine og nanopartiklerne ikke i DMUs standard måleprogram. Samtidig repræsenterer de foreliggende data en stikprøve af byens bidrag og ikke niveauet langs konkrete gader. DMU er i forbindelse med nærværende undersøgelse blevet forespurgt, om der er foretaget lignende undersøgelser i den mellemliggende periode. Hertil har DMU ved Thomas Ellermann oplyst, at det ikke er foretaget målinger i Esbjerg efter 2002.

9 6 4. MÅLEUNDERSØGELSE I ESBJERG BY Ud fra viden omkring trafikintensiteten og i samarbejde med Esbjerg Kommune er ti lokaliteter, børnehaver, udvalgt, idet der er lagt vægt på børnehaver, der ligger relativt tæt på trafikerede veje. Placeringen af børnehaverne fremgår af bilag 1. Ved hver lokalitet er der målt partikler i udeluften i alt tre gange: to gange om morgenen (mellem kl. 7 og 8 samt mellem kl. 8 og 9) og en gang om eftermiddagen (mellem kl. 15 og 17). Der målt i ca. 45 min. hver gang. Der er således valgt at måle partikler på tidspunkter, hvor trafikbelastningen er højest og i børneinstitutionernes åbningstid. Samtidig er der gennemført en trafiktælling ved børnehaven, idet tælleudstyret er opstillet og sat i gang hver fredag. Udstyret har således kørt i 7 dage. Det er kommunen, der har foranlediget opsætningen af tælleudstyret og Statens Vejdirektorat, der har stået for det praktiske arbejde. Tilhørende vejrobservationer er indsamlet fra DMI s hjemmeside, Esbjerg Lufthavn. Disse er sammenlignet med mere lokale observationer, så som borgervejr og vejrdata fra Esbjerg Vest renseanlæg. Måleudstyret der er anvendt til måling af partikelindholdet fremgår af nedenstående tabel: Produktnavn: DUSTTRAK DRX Aerosol Monitor, model 8533 Produktnavn: TSI 8525 P-TRACK Koncentrationsinterval: PM10: mg 10 μm pr. m 3 PM2,5: mg 2,5 μm pr. m 3 PM1,0: mg 1 μm pr. m 3 Antal partikler: 0 to partikler/cm 3 Målinger opgives som antal/ml Partikelstørrelse: 0.1 to 15 μm (mikrometer) Partikelstørrelse: mikrometer Dataopsamling: Minimum 1 måling pr. 5 min. Flow hastighed: Minimum 1 måling pr. 5 min. Flow hastighed: cm 3 /min Flow hastighed: 100 cm 3 /min

10 7 Som det fremgår af tabellen ovenfor vil målinger kunne identificere koncentrationen af partikler angivet ved PM10, PM2,5 og PM 1,0, hvor PM2,5 og PM10 kan relateres til gældende grænseværdier. Grænseværdierne drejer sig om koncentration af masse og angives i mikrogram/m 3. Da der er målt over ca. 45 min. hver gang, repræsenterer målingerne derfor ikke et gennemsnit over døgnet. Derudover er måleprogrammet for enkelte lokaliteter suppleret med en tælling af de ultrafine partikler med P-TRACK, der måler antal partikler pr. cm 3. Hovedvægten ligger dog på resultaterne fra målingen med DUSTTRAK, da resultaterne kan sammenholdes med grænseværdierne. Ud fra de tilhørende trafiktællinger er det teoretiske indhold af partikler beregnet via OSPM (Operational Street Pollution Model). OSPM er udviklet af DMU til beregning af luftforurening i trafikerede gader. Denne model gør det muligt, ud fra en række data at beregne emissionen fra trafikken. Vejdirektoratet og Danmarks Transport-Forskning har bl.a. leveret trafikdata til denne model. Til gennemførelse af OSPM-beregningerne er der valgt gadetype, årsdøgntrafik og trafikhastighed for gaden samt angivelse af oplysninger om gadekonfigurationen. Gadekonfiguration omfatter gadens bredde, længde til gadehjørne i hver retning, gadens kompasretning samt afstanden til og højden af bygninger i forskellige kompasretninger ift. observationspunktet, hvilket registreres ved opstart. Endvidere skal der vælges et datasæt som repræsenterer de meteorologiske forhold og baggrundsluftforurening, datasæt som DMU har etableret for forskellige regioner af Danmark. Endelig vælges en kategori af bystørrelse, baseret på indbyggertallet, her Esbjerg. Der er beregnet et teoretisk bidrag af PM2,5 og PM10, hvortil der er adderet en baggrundsværdi. Som baggrundsværdi er værdien fra DMU s LMP-station Lille Valby anvendt, idet middelværdien for det enkelte år er benyttet. For PM2,5 er der kun en værdi på 11 µg/m 3 for 2008 opgivet. For PM10 er taget et gennemsnit af de opgivne 8 værdier ( ), hvilket giver en værdi på 23,5 µg/m 3. Summen af bidraget og baggrundsværdien er sammenholdt med de målte værdier. En helbredsmæssig vurdering af resultater fra målekampagnen er foretaget af Torben Sigsgaard, Professeor, Læge, Phd. 4.1 Måleresultater Måleresultaterne for hver lokalitet er samlet i bilag 2. Her fremgår målestedet og vejrsituationen ved hver enkelt institution med grafisk visning af målinger med DUSTTRAK (koncentration af partikler i luften). Desuden er de målte koncentrationer sammenholdt med de tilhørende grænseværdier og de teoretiske beregnede værdier (OSPM). Endelig er målingerne med DUSTTRAK for fraktionen PM1 oplistet med målinger med P-TRACK (antal partikler pr. cm 3 ).

11 8 5. VURDERING AF MÅLINGER 5.1 Det målte niveau sammenholdt med trafik og vindretning De tre fraktioner (PM1, PM2,5 og PM10) af partikelindholdet, der er målt med DustTrack ved den enkelte lokalitet, er omtrent af samme størrelsesorden. Det indikerer, at hovedparten af partiklerne er af den ultrafine størrelse. Umiddelbart kan der ikke konstateres en klar sammenhæng mellem placering, intensiteten af trafikken og vejret. Der er dog indikationer på, at placeringen af institutionen har en betydning, hvor den ligger omgivet af store veje med megen trafik, eller om den ligger ud til havet. Ved to lokaliteter, der ligger i nærheden af større veje, kan der således ses et højere indhold af partikler (PM 10 ) i den sene måling om morgen. En forklaring kan være, at indholdet af partikler fra trafikken akkumuleres i løbet af morgenen. Ved en lokalitet beliggende ved åbent hav (havet ligger vest for institutionen) er det målte indhold (PM 10 ) lavere, når vindretningen har været nordvestlig end målingen er foretaget, hvor vindretningen har været nordøstlig og fra byområde. 5.2 De målte værdier sammenholdt med grænseværdierne Uagtet at målingerne ikke repræsenterer et gennemsnit over døgnet, målt over et år, forudsættes det, at resultaterne kan tages som udtryk for en timeværdi målt i et trafikintensivt tidspunkt af døgnet, og som sådan giver et øjebliksbillede for disse tidspunkter. Med det udgangspunkt sammenholdes måleresultaterne dels med tilhørende grænseværdi/mål-værdi og dels med de teoretiske beregnede timeværdier. Ved fire af de ti lokaliteter, hvor målekampagnen er udført, kan der konstateres, at den målte gennemsnitsværdi for PM 10 overstiger grænseværdien på 40 µg/m 3. Alle fire lokaliteter er omgivet af større veje med til tider tæt trafik. Med hensyn til mål-værdien for PM 2,5 på 25 µg/m 3 ses det samme for de fire lokaliteter. Derudover er den målte værdi for PM 2,5 højere end mål-værdien for yderligere to lokaliteter. 5.3 Målingerne sammenholdt med OSPM-værdierne Ved 7 lokaliteter er det målte niveau for PM 10 (gennemsnit) over det beregnede niveau (OSPM, gennemsnit). Ved 9 lokaliteter er det målte niveau for PM 2,5 (gennemsnit) over det beregnede niveau (OSPM, gennemsnit). Derudover er der ved alle lokaliteter målt (maksimalt niveau) over det beregnede (OPSM) maksimale niveau. Dette forhold indikerer, at modelbaserede beregninger af luftforureningen ikke er strikt konservative, da der i praksis kan registreres højere påvirkninger end de modelberegnede værdier. I miljøsammenhænge er "forsigtighedsprincippet" et grundlæggende princip. Princippet indebærer, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for fx potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Sammenholdes OSPM-værdierne for PM 10 og PM 2,5 med henholdsvis grænseværdien på 40 µg/m 3 og mål-værdien for PM 2,5 på 25 µg/m 3 er OSPM-værdierne lavere end grænseværdi og målværdi.

12 9 6. HELBREDSMÆSSIG VURDERING AF MÅLERESULTA- TER 6.1 Udtalelse af Torben Sigsgaard, Professor, Læge, PhD Resultaterne af målekampagnen er sendt til Torben Sigsgaard med henblik på at få foretaget en helbredsmæssig vurdering. Udtalelsen kan ses i sin helhed under bilag 3. Torben Sigsgaard har i sin vurdering kommenteret det anvendte måleudstyr/metode, målestrategi, modellering og resultat af målinger. Omkring af det i undersøgelsen anvendte udstyr er det i udtalelsen bemærket, at udstyret ikke er af samme type, som der anvendes til stationære målinger. Dermed findes det anvendte udstyr ikke er tilstrækkelig egnet til en direkte sammenligning med data fra landsmåleprogrammer. Det fremgår videre af udtalelsen, at det vil kræve målinger af mindst 3-6 måneders varighed for at kunne sammenligne de målte værdier med data fra landsmåleprogrammer og grænseværdier (i den aktuelle målekampagne er der målt over ca. 45 min) med en blot nogenlunde sikkerhed. Det er derfor i udtalelsen foreslået, at der på baggrund af de foretagne målinger og deres resultat foretages yderligere målinger med udstyr af mere permanent karakter og med samme målemetode som anvendes i landsmåleprogrammet. Dette for at kunne sammenholde målte værdier med data fra landsmåleprogrammet. Det skal bemærkes, at målekampagnen ikke har haft til hensigt at påvise overskridelse af grænseværdier, men udelukkende for at kunne vurdere, om der er indikation på overskridelse af grænseværdier, og om en mere permanent løsning for måling af luftkvaliteten, herunder partikler i luften ved og omkring Esbjerg bør overvejes. Om anvendelsen af beregnede værdier ud fra OSPM-modellen bemærkes det i udtalelsen, at modellen ikke er udviklet til kortstidsniveauer. Derimod kræver den en længere periode for at være nøjagtig. Modellen er udviklet for timemiddelværdier og kræver bybaggrundsværdier samt detaljerede udslipsopgørelser for den konkrete trafiksammensætning i gaden som input til beregningerne. Hvilket også kunne tale for at overveje muligheden for at etablere en målestation i Esbjerg, således at de nødvendige input-data til modelberegningerne kunne fremskaffes. Omkring de helbredsmæssige aspekter i forhold til målekampagnens resultater nævnes det i udtalelsen, at da målingerne er foretaget over 45 min. og ikke som døgn-middelværdier, er det vanskeligt at udtale sig om mulige helbredseffekter på grundlag af de målte værdier. Det er videre bemærket, at PM10-niveauet falder relativt kraftigt de første 50 m fra vejens centrum, så den formodede værdi som målekampagnen har påvist er en maksimal værdi. Endelig henvises der i udtalelsen til den tilgængelige videnskabelige litteratur, hver af det fremgår, at det altid vil være hensigtsmæssigt at placere børnehaver, skoler væk fra stærkt trafikerede gader. Supplerende til udtalelsen gøres der opmærksom på følgende: Ved en af de gennemførte miljøundersøgelser af jordforureningen på børnehaver i byer i Region Syddanmark (Esbjerg, Fanø, Vejle og Middelfart) blev der påvist jordforurening på 10 ud af 42 børnehaver. Embedslæge Henrik L. Hansen har i den forbindelse vurderet, at sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre risikofaktorer. Risikoen er væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer. Denne udtalelse understøtter, at en traditionel fokus på primært jordforureningen på børneinstitutioner ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv med fordel bør udbygges med specifikke målinger, vurderinger og evt. forebyggende tiltag i relation til luftforurening fra primært lokal trafik.

13 10 7. REDEGØRELSE FOR NATIONALE OG INTERNATIO- NALE TILTAG 7.1 Redegørelse for tiltag på internationalt (EU-plan) og nationalt plan I takt med at undersøgelser har påvist sundhedsskadelige effekter fra bl.a. de fine (under hhv. 10 µm og 2,5 µm: PM 10 og PM 2,5 )/ultrafine (under 0,1 µm) partikler i byluften på mennesker, har politikerne på internationalt og nationalt niveau vedtaget tiltag til nedbringelse af luftens indhold af disse. Der redegøres i det følgende kort for de vedtagne tiltag på området. På baggrund heraf samt på baggrund af nærværende undersøgelse vurderes derefter Esbjerg Kommunes handlemuligheder til lokale foranstaltninger til nedbringelse af de fine partikler fra trafikken i byluften. Internationale tiltag Der findes anbefalinger fra FN via WHO's guidelines for luftkvalitet. Dog er der p.t. ikke givet anbefalinger med hensyn til luftens indhold af PM 10 og PM 2,5 på grund af manglende viden om langtidseffekterne. Derudover findes der regler for søfarten via IMO (FN's organisation for søfart), men disse regler omfatter skibenes udledning af kvælstof- og svovloxider og ikke de fine partiker. Dog forventes kravene til indholdet af svovl i brændstoffet at nedbringe indholdet af partikler i skibenes udstødning. Derudover har EU vedtaget en række tiltag til nedbringelse af PM 10 og PM 2,5 -indholdet i byluften. Der er således en regulering på området via EU-normer, forordninger og direktiver. Med hensyn til de sidste er de alle på området med undtagelse af ét implementeret i dansk lovgivning via love og bekendtgørelser. EU har bl.a. via normer fastsat maksimumsgrænser for luftforureningen fra udstødningen fra køretøjer. Seneste EU-norm, Euro 5, sætter krav til det maksimale antal af partikler i udstødningen og træder i kraft i Desuden bliver partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler i 2011 og for varebiler i EU-normen er indført i den danske færdselslov. EU har i direktiverne 96/62/EF og 1999/30/EF fastsat grænseværdier for indholdet af PM 10, procedure for måling samt for udarbejdelse af handleplaner, hvis grænseværdien ikke er overholdt. Direktivet er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 137 af 10. februar 2007 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer (Luftkvalitetsbekendtgørelsen). Endelig har EU vedtaget en række direktiver til regulering af udledning fra virksomheder samt kvaliteten af brændstof, herunder til motorkøretøjer. Disse direktiver er indarbejdet i dansk lovgivning. En oversigt over gennemførelsen af EU-lovgivningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under Luft - Regulering af luftkvalitet - Planer og programmer.

14 11 Nationale tiltag Reguleringen af luftemissioner sker i henhold til miljøbeskyttelsesloven og omfatter listevirksomheder, herunder større og store fyringsanlæg. Derudover er der indført emissionslofter til svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak, krav til svovlindhold i faste og flydende brændstoffer, krav til affaldsforbrændingsanlæg. En stor del af reguleringen har som ovenfor nævnt - baggrund i EU-direktiver. Specifikt med hensyn til nedbringelse af luftens indhold af PM 10 og PM 2,5 fra trafikken har Folketinget vedtaget følgende love og bekendtgørelser: Mulighed for indførelse af miljøzoner (bekendtgørelse nr. 66 fra 2007 i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 15 a). Kommunalbestyrelserne i 5 kommuner: København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg kan indføre miljøzoner i større sammenhængende områder med meget trafik efter en offentlighedsperiode. I en miljøzone skal lastbiler og busser være monteret med partikelfilter, jf. bekendtgørelse nr. 57 fra I forbindelse med indførelse af miljøzoner har Folketinget i juni 2010 vedtaget et lovforslag om ændring af miljøzoner. Ændringerne indebærer, at de kommuner der allerede har indført en miljøzone, får mulighed for at skærpe reglerne i zonen. Det gælder ikke kun for busser og lastbiler, men også for varebiler. Derudover vil andre kommune fremover få mulighed for at indføre lignende miljøzoner til at beskytte borgeren mod partikelforureningen fra trafikken. Derudover er bilafgiften blev ændret i 2009, idet der pålægges alle dieselbiler og nye varebiler indregistreret efter 18. marts 2009 eller senere en afgift på 1000 Kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg/km, jf. lov nr. 523 fra 2009(Grøn omlægning af bilbeskatningen). I henhold til et EU-direktiv er der iværksat et landsdækkende overvågningsprogram ("Det landsdækkende Luftkvalitetsprogram") af bl.a. fine partikler i luften, hvor der måles i de fire største byer: København, Århus, Odense og Aalborg samt til baggrundsværdier i Lille Valby og Keldsnor. EU har tillige fastsat grænseværdier for indholdet af en række stoffer/parametre, herunder indholdet af fine partikler. I henhold til EU-regler (direktiv nr. 96/62/EF) skal staten, hvis grænseværdierne overskrides, udarbejde en handleplan til sikring af overholdelse af værdierne. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om indsats for renere luft i 2008, som er udmøntet i regeringens luftstrategi ren luft til alle fra Et af strategiens formål er at kunne overholde EU's grænseværdier for luftkvaliteten. Miljøstyrelsen har udsendt en Lufthandlingsplan for København og Frederiksberg i høring i oktober 2009, men som ikke foreligger som endelig udgave. Sammen med ovennævnte ændring af miljøzoner er der udsendt en bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten (bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010). Derved er målværdien for PM2,5 på 25 µg/m 3 fastsat som grænseværdi gældende fra 1. januar Desuden skal luftkvaliteten følges og hvor en grænseværdi eller mål-værdi overskrides inden for bestemte zoner eller bymæssige områder, udarbejder Miljøstyrelsen luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og bymæssige områder. Selve overvågningen af luftkvaliteten udføres af DMU.

15 12 8. SAMMENFATNING/KONKLUSION 8.1 Screnningens resultat Den gennemførte screnning (øjebliksmålinger) viser, at indholdet af fine partikler, målt på tidspunkter i myldretiden, er højt ved lokaliteter, der ligger omgivet af tæt trafikerede gader. Måleresultaterne kan imidlertid ikke direkte sammenlignes dels med data fra landsmåleprogrammerne, som DMU står for, og dels med grænseværdien for PM10 og mål-værdi for PM2,5. I og med at de beregnede værdier efter OSPM-modellen er lavere end de målte værdier i undersøgelsen, vurderes det imidlertid, at det foreliggende datagrundlag ikke er tilstrækkelig til anvendelse af OSPM-modellen, således at man får beregnede værdier, der ligger tættere på de faktiske forhold, end tilfældet er nu. På nuværende tidspunkt er f.eks. benyttet en bybaggrundskoncentration af partikler baseret på målinger lang fra det regionale område. 8.2 Forslag til Esbjerg Kommunes handlemuligheder På basis af de udførte målinger vurderes det, at der grundlag for Esbjerg Kommune for at henvende sig til Miljøstyrelsen for at få afklaret muligheder og vilkår for en permanent målestation i Esbjerg by. Rambøll anbefaler, at denne målestation kan have skiftende placeringer i Esbjerg by, således at udstyret i perioder på 3-5 måneder indgår i en aktiv kortlægning og planlægning af byens trafiksammensætning og planlægning. Derved kan der endvidere fremskaffes et bedre datagrundlag dels til vurderingen af luftkvaliteten i byen og dels til anvendelsen af OSPM-modellen. Esbjerg Kommune kan på denne måde blive en foregangsby mht. fokus på borgernes sundhed i relation til trafik og sikre den fornødne dokumentation til at sikre et tilstrækkelig beslutningsgrundlag for ydereligere krav og indsatser lokalt og nationalt. Hvis der skulle være sundhedsmæssige perspektiver i forbindelse med indførelse af miljøzone i Esbjerg by, skal kommunen anmode Miljøministeren om tilladelse hertil, jf. 15 a, stk. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Grundlaget for en sådan anmodning er, at grænseværdierne for partikelforurening skal være overskredet. Til påvisning om grænseværdierne er overholdte eller overskredne, er det som udgangspunkt nødvendigt at have et vidensgrundlag om partikelforureningen på samme niveau som det benyttes i landsmåleprogrammer, som DMU står for. Dette kan opnås, hvis der bliver etableret en målestation i Esbjerg. Der kan som tidligere nævnt eventuelt opstilles en transportabel station, der måler minimum over 3 til 5 måneder et antal steder, således at man kan få et overblik over bybaggrundsniveaet samt partikelniveauet på udvalgte steder i Esbjerg by.