Referat. Byrådet. Byrådsmøde Onsdag den 30. august 2017 Kl. 16:00 Byrådssalen Ebeltoft. Medlemmer. Fraværende

Transkript

1 Referat Byrådet Byrådsmøde Onsdag den 30. august 2017 Kl. 16:00 Byrådssalen Ebeltoft Medlemmer Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Jørgen Brøgger (C) Ole Bollesen (A) Per Zeidler (I) Per Dalgaard (O) Kim Lykke Jensen (F) Jan Fischer (A) Helle Røge (F) Torben Therkelsen (V) Anette Quist Busk (løsgænger) Gunnar Sørensen (V) Jesper Yde Knudsen (Ø) Laila Sortland (O) Jan Kjær Madsen (B) Ole Bjerregaard (V) Jens Rasmussen (F) Anders Peter Rasmussen (A) Rønnaug Engstad Laursen (V) Kristian Herget (F) Flemming Hansen (I) Karen Østergaard (V) Kai Pedersen (A) Christian Haubuf (A) Peter Andersen (L) Marianne Kirkegaard (V) H. C. Baltzer (A) Fraværende Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A)

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 896. Byrådets spørgetid 30/ Fredningsforslag ved Kalø Vig - afgørelse fra Fredningsnævnet Boligområde ved Kastanievej i Ryomgård. Lokalplan nr. 407 og Kommuneplantillæg nr. 5. Forslag Den ny Maltfabrik. Lokalplan nr. 403 for centerområde i Ebeltoft. Endelig behandling Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. - Godkendelse af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Dråby nord, etape Mørke Fjernvarmeselskab a.m.b.a. - Godkendelse af projektforslag for nyt fjernvarmeværk Mørke Fjernvarmeselskab a.m.b.a. - Ansøgning om lånegaranti til etablering af nyt fjernvarmeværk Trafikplan Djursland Beslutning om ansættelse af en tidlig opsporingskonsulent via satspuljemidlerne MTIC (MedTech Innovation Consortium) - beslutning om Syddjurs Kommunes engagement Analyse af madservice i Syddjurs Kommune Godkendelse af Sektorplan for Sundhed og Omsorg Renovering køkkener på plejecentre - anlægsbevilling djursbo - afd. 110, Granparken, helhedsplan, skema B djursbo - afd. 29, Lillerupparken, 30 almene familieboliger, skema B Politisk mødekalender Udtalelse fra Ankestyrelsen, tilsynet vedrørende afgørelse Svar på Forslag til svar på Ankestyrelsens brev af 27. juli 2017 vedr. klage over kommunens brev til borgere om bredbånd Befolkningsprognose

3 Side Byrådets spørgetid 30/8-17 Sagsnr.: 17/2495 Sagen afgøres i: Byrådet Beslutning i Byrådet den Ingen spørgsmål. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A)

4 Side Fredningsforslag ved Kalø Vig - afgørelse fra Fredningsnævnet Sagsnr.: 14/7878 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Fredningsnævnet har den 17. august 2017 afsagt kendelse omkring fredning af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod. Økonomiudvalget og Byrådet bedes træffe beslutning om, at påklage kendelsen. Sagsfremstilling Danmarks Naturfredningsforeningen rejste i 2014 fredningssag af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod. Kommunen har i løbet af processen afgivet flere høringssvar med kommunens holdning til fredningen, på baggrund af byrådets beslutninger i sagen. Det oprindelige fredningsforslag, de løbende høringssvar afgivet af kommunen, baggrundsmateriale vedr. planlægning af Kalø Bugt, samt de sager, der har været behandlet politisk i løbet af processen vedlægges som bilag. Byrådet vedtog på møde den 25. november 2015, at forvaltningen bemyndiges til at fastholde og udbygge kommunens anke mod fredningen i sin helhed, og at der i kommunens indsigelse sættes fokus på områdets udviklingsmuligheder og samtidige beskyttelseshensyn, men at forvaltningen ikke bemyndiges til at kunne indbringe afgørelsen til klagemyndigheden. Fredningsnævnet har nu afsagt kendelse om at frede Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod. Kendelsen, fredningskort samt erstatningsopgørelse er vedlagt som bilag. Fredningsnævnets afgørelse imødekommer i væsentlig grad ikke kommunens (og øvrige lodsejeres) indsigelser mod fredningen, hvorfor forvaltningen vurderer, at der er grundlag for at påklage afgørelsen. I forhold til fredningsforslagets udstrækning er fredningen justeret ved Rodskov, således at en del af kommuneplanens rammeområde 2.2.B5 ikke fredes. Derudover følger afgrænsningen det oprindelige forslag. Fredningsnævnet har samtidig med afgørelsen om fredning truffet afgørelse om erstatning og godtgørelse i anledning af fredningen. Da den samlede erstatning og godtgørelse overstiger kr., skal Miljø- og Fødevareklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse om fredning og fredningsnævnets afgørelse om erstatning og godtgørelse, uanset om afgørelserne påklages, jf. naturbeskyttelseslovens 42. Det er forvaltningens anbefaling, at kommunen også selvstændigt påklager afgørelsen om fredning, således at kommunens indsigelser til fredningen kan gøres selvstændigt gældende. Kommunen er derudover ikke vidende om, hvorvidt nogle af de berørte lodsejere også agter at påklage afgørelsen. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Kommunen skal betale 25 % af erstatningssummen, svarende til ca kr. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at Fredningsnævnets afgørelse af 17. august 2017 påklages. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådet at indklage afgørelsen med stemmerne 4 for og 3 imod. For stemte: Claus Wistoft (V), Torben Therkelsen (V), Marianne Kirkegaard (V) og Peter Andersen (L). Imod stemte: Kai Pedersen (A), Jan Fischer (A) og Kirstine Bille (F).

5 Side 4 Beslutning i Byrådet den Jan Kjær Madsen (B) bad Byrådet tage stilling til sin mulige inhabilitet i sagen. For stemte: 25 : Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Per Zeidler (I), Flemming Hansen (I), Peter Andersen (L), Jan Kjær Madsen (B), Jørgen Brøgger (C), Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Rasmussen (A), Christian Haubuf (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F), Kristian Herget (F) og Jesper Yde Knudsen (Ø). Imod stemte: Ingen Undlod at stemme: Ingen. Jan Kjær Madsen (B) blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Efter afstemning besluttes at påklage Fredningsnævnets afgørelse. For stemte: 13: Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Per Zeidler (I), Flemming Hansen (I), Peter Andersen (L) og Jørgen Brøgger (C). Imod stemte: 11: Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Rasmussen (A), Christian Haubuf (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F), Kristian Herget (F) og Jesper Yde Knudsen (Ø). Undlod at stemme: Ingen. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A) Bilag 1 Åben VS: FN-MJØ Fredning af arealer ved Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod - Afgørelse om fredning af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod i Syddjurs Kommune.pdf 2 Åben VS: FN-MJØ Fredning af arealer ved Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod - Fredningskort_Kalø_Vig_Fredningsnævnets afgørelse_august_2017.jpg 3 Åben VS: FN-MJØ Fredning af arealer ved Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod - Afgørelse om erstatning ved fredning af Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod i Syddjurs Kommune.pdf / / /17 4 Åben Fredningsforslag 43579/14 5 Åben Brev fra Danmarks Naturfredningsforening 45317/14 6 Åben Areal ved Eskerod og Rodskov - Orientering om kommende fredningssag 45546/14 7 Åben Charter for planlægning af Kalø Bugt.pdf 47110/14 8 Åben Ansøgning Naturstyrelsen - april 2013.pdf 47104/14 9 Åben Naturstyrelsens afgørelse.doc 47121/14 10 Åben Høringssvar Syddjurs Kommune - budgethøring vedr. fredningsforslag for Kalø 57278/14

6 Side 5 Vig ved Eskerod og Rodskov.pdf 11 Åben Referat fra offentligt møde 8. december fremsendt af Fredningsnævnet 9173/15 12 Åben Fredningsforslag for Kalø Vig. Referat samt præsentation fra offentligt møde 26004/15 13 Åben FN-MJØ Kaløvig - Kalø fremsendbrev pdf /15 14 Åben Fredningsforslag for Kalø Vig - Fredningsnævnets foreløbige vurdering /15 15 Åben Kommunens høringssvar af 2. december /15 16 Åben Fredningsforslag ved Kalø Vig - fornyet henvendelse til Fredningsnævnet /15

7 Side Boligområde ved Kastanievej i Ryomgård. Lokalplan nr. 407 og Kommuneplantillæg nr. 5. Forslag Sagsnr.: 16/12961 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Udvalget for Plan, udvikling og kultur besluttede på møde den 7. december 2016, at igangsætte planlægning for boligområde ved Kastanievej i Ryomgård på areal, der i dag tilhører Ryomgård Realskole. Plan og udvikling har nu i samarbejde med Landinspektørfirmaet Kjær udarbejdet Forslag til Lokalplan nr. 407 samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5, som er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt planforslagene skal udsendes i offentlig høring i otte uger. Sagsfremstilling Lokalplanens indhold Lokalplanområdet omfatter et areal på 1,65 hektar. Der skabes mulighed for 11 parcelhusgrunde indenfor lokalplanens delområde I. Indenfor delområde II kan der opføres enten tæt-lave boliger eller op til tre parcelhusgrunde. Det er lokalplanens formål at skabe mulighed for at anvende området til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt sikre, at området forbindes med stier til det stinet, der er placeret i de grønne områder omkring Ryomgård Realskole vest for lokalplanområdet. Lokalplanen udlægger et grønt friareal på den del af lokalplanområdet med det mest skrånende terræn, der både kan anvendes af beboerne i området og som skaber afstand til de eksisterende boliger mod syd. Muligheden for at etablere boliger nær centrum i Ryomgård kan fortætte byen og dermed understøtte byens funktioner og den kollektive trafik. Den eksisterende børnehaves funktioner planlægges flyttet over i eksisterende bygninger Blæsenborg ved Ryomgård Realskole. Lokalplanen har fokus på, at grønne elementer skal skabe den visuelle sammenhæng. For at fastholde en del af områdets eksisterende grønne skovpræg, udpeger lokalplanen arealer, hvor den eksisterende beplantning indenfor friarealet i delområde III så vidt muligt skal bevares eller suppleres. De beplantede arealer skal sikre, at området fortsat kan fremstå med en naturlig sammenhæng med de tilstødende bevoksede arealer. Desuden er det hensigten, at beplantningen skal skærme nabobebyggelser mod syd, men samtidigt udtyndes så der åbnes for kig gennem beplantningen ud over byen og landskabet. Bebyggelsens ydre fremtræden kan i stedet fremstå mere frit i udformning og materialer. Det betyder imidlertid, at man kan forvente et uensartet præg over bebyggelsen, hvorfor der er stillet krav om, at hegning mod veje, stier og fællesarealer skal ske som levende hegn. Ligeledes bestemmer lokalplanen, at der skal placeres et plantebælte langs stien ved lokalplanens nordlige grænse. Bebyggelsen skal fremstå indenfor jordfarveskalaen angivet i lokalplanens bilag 3 og disse farvers blanding med hvid og sort. Der kan ikke opføres træbygninger som bjælkehuse eller med krydsende udvendige hjørnesamlinger og der fastlægges en maksimal bygningshøjde på otte meter. Al bebyggelse skal placeres bag byggelinier, for at skabe enkelte kig gennem bebyggelsen nedover byen og mod engarealet omkring Ryom Å. Vandforvaltningsstrategi Der er udarbejdet en vandforvaltningsstrategi for området, der blandt andet skal sikre, at der ikke sker skade på bygninger med videre indenfor lokalplanens område, samt at de lavereliggende områder omkring ikke påvirkes af regnvand fra de nye boligområder. Vandforvaltningsstrategien er vedlagt dagsordenen som bilag 2.

8 Side 7 Syddjurs Spildevand har haft bemærkning til vandforvaltningsstrategien, der har givet anledning til, en ændring således at der ikke ledes overløb direkte til fælleskloakken ved Nordlyvej ved ekstremregn. Illustrationen s. 10 tilrettes i overensstemmelse hermed inden offentliggørelsen. Syddjurs Kommuneplan 2016 Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016, som blev vedtaget på byrådsmødet den 21. september 2016 har udlagt en ny kommuneplanramme til boligformål 5.1.B22. Baggrunden for udlægget var et ønske fra ejeren om at overføre en del af rammeområde 5.1.O1 til boligformål, der indkom i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til Syddjurs Kommuneplan Byrådet fandt, at et boligbyggeri i nærværende område kan give mulighed for at understøtte byens funktioner og den kollektive trafik. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 til Syddjurs Kommuneplan 2016 Lokalplanens afgrænsning er ikke i overensstemmelse med afgrænsningen af rammeområde 5.1.B22. Samtidig vil flytningen af børnehaven medføre behov for at rammeområde 5.1.O1 udvides mod vest. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 for et område til blandet boligområde ved Kastanievej og Nordlyvej og område til offentlige formål ved Ryomgård Realskole. Kommuneplantillægget er indsat bagerst i lokalplanforslaget. Det er Plan og Udviklings vurdering, at udstykningen understøtter fortætningen af byen i nærhed til den kollektive trafik. Flytningen af børnehaven vil afhjælpe mulige problemer med parkering og trafikophobning, når der hentes og afleveres børn i børnehaven. Miljøvurdering Natur- og miljømyndigheden har truffet afgørelse om, at der ikke pligt til at miljøvurdere lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er udarbejdet screeningsnotat, som baggrund for afgørelsen. Afgørelsen er vedlagt dagsordenen som bilag 3 og screeningsnotat er vedlagt som bilag 4. Lovgrundlag Lov om planlægning. Indstilling Direktøren indstiller, 1. at forslag til Lokalplan nr. 407 for et område til boliger ved Kastanievej i Ryomgård samt Kommuneplantillæg nr. 5 for område til blandet boligområde og område til offentlige formål fremlægges til offentlig debat i otte uger 2. at afgørelse om ikke at miljøvurdere offentliggøres sammen med planforslaget, og 3. at udvalget tager stilling til, om der skal afholdes offentligt møde om planforslagene. Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse med den tilføjelse, at der indstilles afholdt et offentligt møde om lokalplanforslaget. Supplerende Sagsfremstilling Det foreslås, at det offentlige møde afholdes tirsdag den 26/ eller tirsdag den 10/ kl Beslutning i Byrådet den Forslag til lokalplan 407 og kommuneplantillæg nr. 5 udsendes i offentlig høring. Der afholdes borgermøde d. 10. oktober 2017 kl Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A)

9 Side 8 Bilag 1 Åben Bilag 3. Afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt af LP 407 og KPT 5, Bilag 1. Screeningsskema LP 407 og KPT 5 - Afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt af LP 407 og KPT 5.pdf /17 2 Åben Bilag 4. Screeningsskema som bilag til afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt /17 3 Åben Bilag 1. Forslag LP polbeh.pdf /17 4 Åben Bilag 2. Revideret vandforvaltningsstrategi med bilag_ pdf /17

10 Side Den ny Maltfabrik. Lokalplan nr. 403 for centerområde i Ebeltoft. Endelig behandling Sagsnr.: 17/20428 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Den 24. oktober 2016 blev vinderforslaget af arkitektkonkurrencen om Den ny Maltfabrik offentliggjort, udarbejdet af Praksis Arkitekter A/S. Forslag til Lokalplan nr. 403 for centerområde ved Den ny Maltfabrik har udgangspunkt i vinderforslaget og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 2. maj til den 27. juni I perioden er indkommet i alt syv høringssvar, ligesom der blev taget et forbehold ved Byrådets vedtagelse af lokalplanforslaget. Plan og Udviklings kommentarer til høringssvar og forbehold fremgår af vedhæftede bemærkningsnotat. Disse har givet anledning til at foreslå ændringer, som fremgår af bemærkningsnotatets konklusioner i højre kolonne. Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan nr Sagsfremstilling Lokalplanens område og indhold Lokalplanen skal skabe mulighed for at opføre Den ny Maltfabrik som et dynamisk center for kreativt erhverv og kultur i Maltfabrikken, herunder blandt andet spillested, mikrobryggeri, museum, bibliotek, kreative værksteder med videre. Projektet omdanner de eksisterende bygninger og byrum samt tilføjer nye bygninger til det gamle industrikompleks for et samlet bruttoetageareal på ca m 2. Lokalplanforslaget rummer herudover udvidelsesmuligheder, så der i alt kan etableres op til 6730 m 2 bruttoetageareal indenfor lokalplanens område. Hvilket svarer til en samlet bebyggelsesprocent på ca. 65, og 140 for delområde I alene. Lokalplanens formål er at sikre de eksisterende maltfabriksbygninger og samtidig give mulighed for ombygning og udvikling af bygningerne under særlige hensyn til det eksisterende bymiljø, Maltfabrikkens arkitektur og karakter i materiale og farvevalg. Lokalplanen skal samtidig sikre arealer til nye byrum og sammenhænge, der styrker bevægelserne mellem Adelgade, Maltfabrikken og kysten, ud fra den overordnede strategi der blandt andet er skitseret i Visions- og udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn. Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i projektets hovedgreb, hvor eksisterende og ny bebyggelse bindes sammen ved, at der på facader anvendes den samme røde farve, som karakteriserer Maltfabrikken. Lokalplanen fastlægger således bestemmelser om, at facader overvejende skal fremstå indenfor en rød farveskala, som er fastlagt med bilag 4 i lokalplanforslaget. Der åbnes herudover mulighed for andre tagformer og tagbeklædning i metal-/stålplader på nyt byggeri, når de også fremstår indenfor den røde farveskala, i tråd med materialerne i vinderforslaget. Den røde farve skaber ligeledes en samhørighed med de karakteristiske røde tegltage i den historiske del af Ebeltoft. Indkomne bemærkninger og forbehold Forslag til Lokalplan nr. 403 har været fremlagt i perioden fra den 2. maj til den 27. juni 2017 og der blev holdt offentligt møde om planforslaget den 15. maj Lokalplanforslaget som det har været fremlagt i offentlig høring er vedlagt dagsordenen som bilag 1 og notat med synspunkter fra det offentlige møde er vedlagt dagsordenen som bilag 2.

11 Side 10 Ole Bjerregaard (V) tog ved Byrådets behandling af lokalplanforslaget den 26. april følgende forbehold: Der bør ikke anvendes metal-/stålplader på bygning B, kortbilag 2, og samme bygningstag og tagene på bygninger D, kortbilag 2, bør udføres i uglaserede røde vingetegl Der indkom i høringsperioden syv høringssvar. Med udgangspunkt i forbeholdet og de indkomne høringssvar har Plan og Udvikling udarbejdet et bemærkningsnotat til Syddjurs Byråds vurderinger. Bemærkningsnotatet er inddelt i emnerne: A: Materialer B: Skiltning og belysning C: Parkering D. Vejadgange og færdsel E: Spørgsmål og rettelser Bemærkningsnotat er vedlagt dagsordenen som bilag 3 og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 4. Plan og Udvikling har i bemærkningerne taget udgangspunkt i, at det har været sigtet med Lokalplan nr. 403, at lokalplanområdet skal åbne mulighed for, at området kan anvendes efter den vision og den disponering, som er indeholdt i vinderforslaget og beskrevet i konkurrenceprogrammet for arkitektkonkurrencen. Dette har resulteret i en afvejning mellem at skabe fleksibilitet og rummelighed, så området, så vidt det er muligt, kan udvikle sig med den dynamik, som visionen angiver, dog under særlige hensyn til det eksisterende bymiljø og områdets karakter både hvad angår materiale- og farvevalg samt byggeriets arkitektur. Plan og Udvikling vurderer, at den særlige farveholdning i lokalplanforslaget sikrer dette hensyn, og giver samtidigt mulighed for at signalere noget nyt på dette sted. De indkomne høringssvar har givet anledning til at foreslå følgende ændringer, som også fremgår af bemærkningsnotatets konklusioner i højre kolonne 7.11 erstattes med: Tage på eksisterende bygninger kan udføres i uglaserede røde vingetegl af traditionel dansk type i normalformat. Flade tage kan udføres i tagpap. Mindre tagudsnit kan udføres som glaspartier, for at tilføre dagslys til rummene indenfor 7.12 erstattes med: Tage på ny bebyggelse samt tilføjelser til eksisterende bebyggelser kan desuden udføres i metal/stålplader, der fremstår i farver indenfor den røde farveskala fastlagt med farvekoder i bilag tilrettes til: Indenfor hvert af delområderne I og II kan der placeres maksimalt 1 digitalt skilt med en maks. størrelse på 2 m2. Digitale skilte skal være monteret med natslukning og lyssensor, der måler det omgivende lys og justerer lysstyrken derefter Der tilføjes ny 7.20 Ingen form for skiltning og reklamering indenfor lokalplanens område må finde sted uden særlig tilladelse tilføjes belysning indenfor lokalplanens område må ikke give blændingsgener for naboer og forbipasserende eller være kompromitterende for trafiksikkerheden Muligheden for indbetaling til p-fond udtages, og der gives mulighed for at placere handicapparkering nærmest det højest beliggende byrum i delområde I

12 Side 11 Redegørelsens beskrivelse af, hvilke bestemmelser i Lokalplan nr. 177 der fortrænges tilrettet i overensstemmelse med 14.2 Trafikdiagram på side 17 tilrettes, så adgangsbegrænsning flyttes helt op til grænsen til delområde II, for at skabe mulighed for at placere handicap-parkering nærmest det højest beliggende byrum i delområde I Note til 9.10 med oplysning om vejbyggeliniens udstrækning tilføjes Visualiseringen side 15 tilrettes, så det fremgår tydeligt, at scenen/legeredskabet holdes indenfor lokalplanens område. Herudover tilrettes illustrationsplanen, så der ikke skitseres beplantning eller anlæg på anden mands grund. Der vil herudover blive foretaget mindre redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning. Disse rettelser vil blive foretaget efter den endelige behandling i Byrådet, i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanforslaget uden rettelser er således vedlagt som bilag. Syddjurs Kommuneplan 2016 Lokalplanen er i overensstemmelse med Syddjurs Kommuneplan Miljøvurdering og VVM Natur- og miljømyndigheden har truffet afgørelse om, at der ikke pligt til at miljøvurdere lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgørelsen blev offentliggjort den 2. maj 2017 sammen med planforslaget. Der er ikke indkommet klager eller bemærkninger til afgørelsen. Der kan i forbindelse med anvendelse af eksempelvis spillested forekomme støjgener for naboer. I forbindelse med etablering af mikrobryggeri og malteri kan der opstå lugtgener, og der skal afledes spildevand fra produktionen. Disse forhold reguleres af Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal det sikres, at de nødvendige foranstaltninger indarbejdes i bygninger, der skal indeholde funktioner, der kan belaste omgivelser med støj eller luftforurening som eksempelvis spillesteder, mikrobryggeri og malteri med videre. Brygning og maltning er omfattet af bilag 2 pkt. 7d jf. bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), og skal anmeldes til kommunen i henhold til lovens 2. Projektet skitserer et mikrobryggeri og loven sigter overordnet mod bryggerier med store produktioner. Det vurderes på den baggrund, at det ikke er omfattet af kravet om VVM-screening. Der skal træffes afgørelse om dette i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, hvor projektet konkretiseres. Lovgrundlag Lov om planlægning. Indstilling Direktøren indstiller, at Lokalplan nr. 403 for centerområde ved Den ny Maltfabrik i Ebeltoft vedtages endeligt med rettelser og ændringer som fremgår af Bemærkningsnotatet. Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med et forslag om ændring af 7.12 således at tage på nybyggeri i område 3 skal forsynes med uglaserede røde vingetegl og tage på øvrige ny bebyggelse og tilføjelser til eksisterende byggeri kan desuden udføres i andre materialer. Desuden ønskes de skitserede handicappladser i trafikdiagrammet på side 17 ændres til: korttids- og handicapparkering.

13 Side 12 Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstillingen fra Udvalget for plan, udvikling og kultur indstilles til Byrådets godkendelse med følgende præcisering af 7.12: Tage på ny bebyggelse samt tilføjelser til eksisterende bebyggelser kan desuden udføres i andre materialer, der holdes inden for farveskala fastlagt med farvekoder i bilag 4. Indenfor delområde III skal tage på ny bebyggelse udføres i uglaserede røde vingetegl af traditionel dansk type i normalformat. Flade tage kan dog udføres i tagpap. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling godkendes, så forslag til lokalplan nr. 403 godkendes endeligt med de nævnte præciseringer og tilføjelser. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A) Bilag 1 Åben Bilag 1. Plandokument - Forslag til Lokalplan nr. 403 for centerområde ved Den ny Maltfabrik i Ebeltoft - Forslag-LP403.pdf /17 2 Åben Bilag 2. Notat med synspunkter fra offentligt møde 15. maj /17 3 Åben Bilag 3. Bemærkningsnotat. Lokalplan nr /17 4 Åben Bilag 4. Høringssvar samlet LP 403. Bilag 4.pdf /17

14 Side Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. - Godkendelse af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Dråby nord, etape 2. Sagsnr.: 17/16497 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Ebeltoft Fjernvarmeværk A.m.b.A. har den 10. maj 2017 fremsendt projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet i den nordlige del af Dråby (etape 2) til kommunens godkendelse. Projektforslaget er en fortsættelse af fjernvarmeværkets igangværende udvidelse af varmeforsyningsområdet ved Dråby, hvor projektets etape 1 blev godkendt tidligere på året. Sagsfremstilling Projektforslaget omfatter udvidelse af Ebeltoft Fjernvarmeværks fjernvarmeforsyningsområde til også at omfatte et blandet boligområde i den nordligste del af Dråby. Områdets nuværende varmeforsyning dækkes af en blanding af individuelle oliekedler, el-paneler, fastbrændselsfyr og varmepumper. Potentialet for fjernvarmetilslutning er oplyst til 80 potentielle forbrugere. 21 af disse har allerede accepteret tilbuddet om fjernvarme, mens andre adresser indtil videre er positive overfor evt. tilslutning. Det forudsættes, at der inden for en periode på 7 år tilsluttes 30 ejendomme, hvilket må betragtes som en meget konservativ beregningsforudsætning i det fremlagte projektforslag. Varmebehovet for de ejendomme, som er forudsat tilsluttet, er oplyst til 560 MWh/år. Det oplyses, at Ebeltoft Fjernvarmeværk har tilstrækkelig produktionskapacitet til at varmeforsyne området. Varmebehovet i området vil blive produceret med 95 % på værkets nye fliskedel og den resterende varme forventes produceret på værkets ældre fliskedler. I rapporten beskrives de energimæssige konsekvenser samt de økonomiske konsekvenser for henholdsvis forbrugere og varmeværk i forhold til opvarmning af husene med oliefyr m.v. Resultatet af konsekvensberegningerne viser: Selskabsøkonomisk opnås en akkumuleret besparelse over 20 år på 0,572 mio. med et beskedent positivt resultat for Ebeltoft Fjernvarmeværk allerede efter 2. år ved den forudsatte forbrugertilslutning. Dette resultat vil komme alle forbrugere i Ebeltoft til gavn. Forbrugerøkonomisk opnår enfamiliehuse op mod 41 % besparelse af udgiften til opvarmning i forhold til opvarmning med elpaneler, og op mod 36 % i forhold til opvarmning med oliefyr. Der er ikke beregnet samfundsøkonomiske konsekvenser på grund af projektets mindre omfang, hvilket er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens bestemmelser. Berørte parter i sagen er Syddjurs Kommune som vejmyndighed. Der vurderes ikke at være øvrige høringsparter i sagen. Projektet skal sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Det fremlagte projektforslag medfører ingen økonomisk eller organisatorisk konsekvens for Syddjurs Kommune. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse af lov om varmeforsyning - Bekendtgørelse nr af 24. november Energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg - Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016.

15 Side 14 Indstilling Direktøren indstiller, at det fremlagte varmeforsyningsprojekt godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger inden endelig godkendelse. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med udsendelse af forslaget i 4 ugers høring. Fraværende: Kim Lykke Jensen (F) Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles Byrådets godkendelse med udsendelse af forslaget i 4 ugers høring. Fraværende: Marianne Kirkegaard (V) Beslutning i Byrådet den Godkendt. Forslaget sendes i 4 ugers høring. Supplerende Sagsfremstilling : Projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet i den nordlige del af Dråby (etape 2) har været i offentlig høring i perioden 26. juni til 25. juli Der er ikke modtaget høringssvar eller bemærkninger til det fremlagte projektforslag. indstilling Direktøren indstiller, at projektet godkendes endeligt. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Fraværende: Torben Therkelsen (V) Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Byrådet den Projektforslaget godkendes. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A) Bilag 1 Åben Ebeltoft Fjernvarmeværk - Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Dråby, etape 2 - Ebeltoft Fjernvarmeværk - Udvidelse af forsyningsområde inkl. bilag - Dr...pdf 2 Åben Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Dråby, etape 2 - Notat - Brugerøkonomiske konsekvenser for et standard hus ved forskellig...pdf / /17 3 Åben Kortbilag vedr. lokalisering af projektområde ved Dråby.pdf /17

16 Side Mørke Fjernvarmeselskab a.m.b.a. - Godkendelse af projektforslag for nyt fjernvarmeværk Sagsnr.: 17/13730 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Mørke Fjernvarmeselskab ønsker at etablere et nyt 4,5 MW stort halmfyret fjernvarmeværk på Fabriksvej i Mørke, og har i den forbindelse fremsendt projektforslag til Byrådets godkendelse efter Varmeforsyningslovens bestemmelser. Sagsfremstilling Mørke Fjernvarmeselskabs nuværende 3,5 MW store varmeværk på Parkvej 10 i Mørke er fra 1964, og er derfor miljømæssigt uhensigtsmæssig i forhold til de nuværende miljøkrav, foruden at der er et stigende varmebehov i byen. Fjernvarmeselskabet ønsker derfor at etablere et nyt 4,5 MW stort fjernvarmeværk baseret på halm som brændsel på matrikel 10 cd på Fabriksvej i Mørke. Byrådet skal i henhold til Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen godkende projektet, som hermed fremlægges i forslag til Byrådets godkendelse, inden det udsendes i offentlig høring. Herefter skal projektet godkendes endeligt af Byrådet. Sideløbende skal det ansøgte fjernvarmeværk miljøgodkendes og have byggetilladelse, herunder dispensation i forhold til områdets lokalplan, da såvel bygninger som skorsten er højere end lokalplan 11 s bestemmelser for maksimal bygningshøjde. Projektet forventes dog ikke at medføre krav om en egentlig VVM-redegørelse. Den ansøgte halmkedel på 4,5 MW vil således erstatte produktionen på det eksisterende værk på Parkvej, der tages ud af drift, og samtidig forøges varmeproduktionskapaciteten ved Mørke Fjernvarmeselskab. I spids og reservelastsituationer vil en oliekedel på 5,0 MW på det nye værk producere varme. Det nye fjernvarmeværk planlægges ibrugtaget op til fyringssæsonen 2018 / I henhold til projektbekendtgørelsens 11 kan Byrådet kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg, og såfremt denne produktionsform er samfundsøkonomisk mest fordelagtig i forhold til et rent varmeproducerede anlæg. Det vurderes dog, at det såvel selskabs som samfundsøkonomisk er meget bekosteligt at etablere biomassebaseret kraftvarme i forhold til ren varmeproduktion i denne størrelsesorden. Derfor er der ikke i det fremlagte projektforslag opstillet økonomiske beregninger for biomassebaseret kraftvarme som alternativ. Den samlede investering til installering af det nye varmeværk er vurderet til 37,5 mio. kr. Selskabsøkonomisk resulterer projektet i et akkumuleret resultat over 20 år på i alt 1,6 mio prisniveau kr. for Mørke Fjernvarmeselskab, svarende til ca. 0,1 mio. kr. årligt. Forbrugerøkonomisk vil den årlige varmeregning i gennemsnit derfor falde med 166 kr. inklusive moms for et standardhus på 130 m 2 med et estimeret varmebehov på 18,1 MWh. Set over 20 år er det derfor vurderingen, at en fjernvarmeforbruger i Mørke ikke vil opleve mærkbare ændringer i varmeregningen som følge af omstillingen til varmeproduktion fra træpiller til halm. Samfundsøkonomisk viser projektet et resultat over 20 år på 4,1 mio. kr. i nutidsværdi, hvilket er et mindre samfundsøkonomisk underskud. Det skal dog understreges, at det i det konkrete projekt, hvor referencen ikke er mulig at realisere (dvs. det nuværende varmeværk på Parkvej), ikke er særligt relevant at benytte den gængse metode til beregning af samfundsøkonomi, og at det alt andet lige vil

17 Side 16 medføre merudgifter samfundsøkonomisk at flytte produktionssted nødvendiggjort af andre end økonomiske hensyn. De miljømæssige skadesomkostninger er - i henhold til Energistyrelsens forudsætninger - indregnet i ovenstående samfundsøkonomiske besparelser. Samfundsøkonomien er opgjort på nationalt niveau og ikke lokalt i henhold til Energistyrelsens anvisninger. Derfor indgår der ikke i samfundsøkonomien værdier som f.eks. mulighed for lokal beskæftigelse ved dyrkning, bearbejdning og transport af halm. I anlægsfasen vil der være mulighed for anvendelse lokale ressourcer til opførelse af det nye halmvarmeværk. De miljømæssige fordele i forhold til udledning af emissioner medfører en reduktion af CO 2 og NO x Økonomi og organisatoriske konsekvenser Projektets økonomiske konsekvens for fjernvarmeværkets forbrugere m.v. er belyst i det fremlagte projektforslag. Projektet medfører ingen organisatorisk konsekvens for Syddjurs Kommune. Mørke Fjernvarmeselskab forventer at fremsende særskilt ansøgning til Byrådet om økonomisk lånegaranti til gennemførelse af projektet. Lovgrundlag Varmeforsyningsloven - Lovbekendtgørelse nr af 24. november Projektbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr.825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Indstilling Direktøren indstiller følgende, at 1. det fremlagte projektforslag godkendes. 2. det fremlagte projektforslag sendes i offentlig høring efter Byrådets godkendelse. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, herunder med udsendelse af forslaget i offentlig høring. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Byrådet den Godkendt. Fraværende: Flemming Hansen (I), Kai Pedersen (A) Supplerende Sagsfremstilling : Projektforslag for etablering af et nyt 4,5 MW stort halmfyret fjernvarmeværk i Mørke har været i offentlig høring i perioden 29. maj til 27. juni Der er ikke modtaget høringssvar eller bemærkninger til det fremlagte projektforslag. Indstilling Direktøren indstiller, at projektet godkendes endeligt. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Fraværende: Torben Therkelsen (V) Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse.

18 Side 17 Beslutning i Byrådet den Projektforslaget godkendes. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A) Bilag 1 Åben Projektforslag for Mørke Fjernvarmeselskab pdf 95879/17 2 Åben Kortbilag vedr. lokalisering af nyt fjernvarmeværk i Mørke.pdf /17

19 Side Mørke Fjernvarmeselskab a.m.b.a. - Ansøgning om lånegaranti til etablering af nyt fjernvarmeværk Sagsnr.: 17/21958 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Mørke Fjernvarmeselskab ønsker at etablere et nyt 4,5 MW stort halmfyret fjernvarmeværk på Fabriksvej i Mørke. Projektet har været i offentlig høring, og er nu på vej til Byrådets endelige godkendelse. Den samlede investering er vurderet til 37,5 mio. kr. Investeringerne er forudsat finansiering med et 20 årigt fastforrentet aftalelån som serielån med en rente på 1,53 % hos KommuneKredit. Mørke Fjernvarmeselskab kan ikke optage lån i KommuneKredit uden en kommunegaranti, hvorfor de ansøger om denne. Som garantiprovision vil Syddjurs Kommune løbende opkræve 0,75 % af restgælden i henhold til de gældende regler og egne retningslinjer på området, da lånet vurderes som et lav-risiko lån. Sagsfremstilling Mørke Fjernvarmeselskabs nuværende 3,5 MW store varmeværk på Parkvej 10 i Mørke er fra 1964, og er derfor miljømæssigt uhensigtsmæssig i forhold til de nuværende miljøkrav. Derudover er der et stigende varmebehov i byen, idet antallet af forbrugere ved Mørke Fjernvarmeselskab har været stigende over en del år, og analyser viser, at antallet fortsat vil stige, hvilket gør at behovet for yderligere produktionskapacitet også stiger. Fjernvarmeselskabet ønsker derfor at etablere et nyt 4,5 MW stort fjernvarmeværk baseret på halm som brændsel på matrikel 10 cd på Fabriksvej i Mørke. Investeringerne er forudsat finansiering med et 20 årigt fastforrentet aftalelån som serielån med en rente på 1,53 % hos KommuneKredit. Mørke Fjernvarmeselskab kan ikke optage lån i KommuneKredit uden en kommunegaranti, hvorfor de ansøger om denne. Efter de gældende regler skal der fastsættes og opkræves en provision, hvis en kommune stiller garanti for et lån til et forsyningsselskab. Denne provision skal i den konkrete sag fastsættes efter markedspris og opkræves som en løbende provision. Nuværende praksis er, ifølge BDO, at større pengeinstitutioner og kommuner ved afgivelse af garanti for et lån til et forsyningsselskab fastsætter en løbende provision i spændet fra 0,4 % og op til 1 % ved vurdering af lav økonomisk risiko. Praksis i Syddjurs Kommune er, at opkræve 0,75% i provision ved vurdering af lav økonomisk risiko, hvilket vurderes at være tilfældet i denne sag på baggrund af de foreliggende oplysninger omkring selskabet og det konkrete projekt. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Den samlede investering til etablering af det nye varmeværk er vurderet til 37,5 mio. kr. Samfundsøkonomisk viser projektet et resultat over 20 år på 4,1 mio. kr. i nutidsværdi. Fordi det nuværende alternativ ikke vurderes som muligt, er det dog ikke særligt relevant at benytte den metode til beregning af samfundsøkonomi, da det alt andet lige vil medføre merudgifter samfundsøkonomisk at flytte produktionssted, som i det her tilfælde er nødvendiggjort af andre hensyn end økonomiske. Selskabsøkonomisk resulterer projektet i et akkumuleret resultat over 20 år på i alt 1,6 mio. kr. i prisniveau for Mørke Fjernvarmeselskab. Med udgangspunkt i det selskabsøkonomiske resultat af projektet, forventes det, at der alene er en lav-risiko for at garantien skal indfries. Det selskabsøkonomiske resultat af projektet gør at, der forbrugerøkonomisk årligt forventes en besparelse på 166 kr. inklusive moms på varmeregningen. Samtidig bemærkes det, at Mørke Fjernvarmeselskab ikke benytter sig, af den maksimale løbetid på lånet, som er 25 år.

20 Side 19 Alt i alt vurderes garantien på baggrund af det selskabsøkonomiske resultat og låneformen at være en lav-risiko garanti. Lovgrundlag Lånebekendtgørelsen. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis kan en kommune lovligt stille en kommunal garanti for et privat varmeforsyningsselskabs lån, såfremt varmeforsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti ville efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til varmeforsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse: 1. At Syddjurs Kommune stiller en kommunegaranti på 37,5 mio. kr. for et lån til Mørke Fjernvarmeselskab til etablering af et nyt 4,5 MW stort halmfyret fjernvarmeværk, og 2. At der opkræves en årlig provision på 0,75% af hovedstolen og herefter løbende af primo restgælden i garantiperioden. Beslutning i Direktionsmøde den Direktionen tiltrådte indstillingen. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Byrådet den Indstillingen godkendt. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A) Bilag 1 Åben Projektforslag - Etablering af nyt varmeværk - Mørke Fjernvarmeselskab pdf /17 2 Åben Ansøgning om kommunegaranti pdf /17

21 Side Trafikplan Djursland 2018 Sagsnr.: 17/26208 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Midttrafik har sammen med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejdet et forslag til trafikplan for bustilpasninger på Djursland, som kan implementeres, når letbanen er i fuld drift. Baggrunden for trafikplanen er bl.a. letbanens etablering, som medfører et øget betjeningsomfang på Djursland. Derudover tager trafikplanforslaget afsæt i Djurs Mobilitetsstrategi, som blev udarbejdet af Norddjurs og Syddjurs Kommune i samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland, og som blev vedtaget af de to kommunalbestyrelser i Sagsfremstilling Med afsæt i Djurs Mobilitetsstrategi og etableringen af letbanen, som betyder øget betjeningsomfang i den kollektive trafik på Djursland, har Midttrafik i samarbejde med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejdet et forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2018 (vedlagt som bilag). Trafikplanen skal skabe en bedre mobilitet på Djursland med et sammenhængende kollektivt trafiksystem bestående af letbanen, regionale busser, lokale busser, uddannelsesbusser, teletaxa og flextur, der kan give borgerne bedst mulig kollektiv trafik af høj kvalitet inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Trafikplanforslaget indeholder et nyt højfrekvent hovednet, som består af letbanen og hurtige direkte busser mellem trafikknudepunkterne på Djursland og Aarhus og Randers. Hovednettet skal give borgerne en stabil, effektiv og sammenhængende betjening i den kollektive trafik på tværs af letbanen og de vigtigste busruter. I hovednettet foreslås som minimum timedrift i både myldretiden og i de øvrige dagtimer samt hver anden time om aftenen og i weekender. Sammen med hovednettet foreslås et øvrig net, som ikke får samme frekvens som hovednettet men bygges op på hovednettet og i mange tilfælde vil fungere som tilbringning til hovednettet. Dette vil betyde flere skifte (omstigninger) i den kollektive trafik på trafikknudepunkterne, hvorfor der vil blive lagt vægt på god korrespondance mellem busruterne og letbanen. Alle ruterne i det øvrige net får timedrift i myldretiden. Herudover er der enkelte særlige uddannelsesruter, der skal betjene de store rejsestrømme af studerende til Randers om morgenen og eftermiddagen. Trafikplanen indeholder forslag til indførelse af teletaxa. Teletaxa fungerer som en normal busrute med en fast rute og stoppested, men den skal bestilles telefonisk senest 1 time før afgang. Hvis ingen bestiller den, køres afgangen ikke. Teletaxa vil blive kørt af flextaxi, men til forskel fra flextrafik, hvor man skal betale kontant (4 kr. per km), vil man med teletaxa kunne benytte betalingsapp og periodekort på ruten. Teletaxaruter vil fremgå af Rejseplanen. Der kan med teletaxa i princippet være mulighed for at øge servicetilbuddet inden for samme eller reduceret økonomi, eksempelvis ved at erstatte en busafgang med 2 teletaxature. I Norddjurs Kommune foreslår Midttrafik at kigge på teletaxa på rute 212, 361 og lokalruterne 1,2,3 på afgange uden for myldretiden. Teletaxa giver mulighed for at tilbyde en god service uden at have store tomme busser til at køre rundt. Bent Hansen skriver i brev fra den 6. juli 2017, at Region Midtjylland vil give 50 % medfinansiering (i alt op til 1,5 mio. kr. på Djursland) til 2-årigt mobilitetsforsøg med rutebaseret teletaxa. Midttrafik foreslår, at dette forsøg igangsættes fra 2. halvår 2017 med henblik på at opsamle erfaringer til videre udbredelse, og foreslår, at forsøgene også indeholder udvidelser i forhold til den nuværende busbetjening, så effekterne af dette kan undersøges. Flextaxi foreslås ikke ændret i trafikplanforslaget og vil stadig være en mulighed for transport, hvor der ikke er mulighed for bus, teletaxa eller letbane.

22 Side 21 En række busruter vil opleve ændringer i forhold til. nuværende. Disse forskelle er opsummeret i vedlagte bilag. Den endelige finansiering af busruterne i trafikplanforslaget afhænger af igangværende forhandlinger mellem Region Midtjylland og regionens kommuner. Se punktet om Region Midtjyllands forslag til reduktion i det regionale busrutenet. Tidsplan: Behandling af første trafikplanforslag i MTU, ØK, KB i Norddjurs August 2017 Kommune, samt NTM, ØK og BY i Syddjurs Kommune Midttrafik forbereder den offentlige høring September - november 2017 Offentlig høring hos borgere og virksomheder på Djursland December 2017 Midttrafik justerer trafikplanforslaget i forhold til. høringen Januar - februar 2018 Behandling af endelig trafikplan i MTU, ØK, KB i Norddjurs Kommune Februar. marts 2018 og NTM, ØK og BY i Syddjurs Kommune Ordinær køreplanproces hos Midttrafik Marts - december 2018 Budgetforhandlinger 2019 i kommunerne og regionen September - oktober 2018 Trafikplanen træder i kraft Januar 2019 Den endelige finansiering af busruterne i trafikplanforslaget afhænger af igangværende forhandlinger mellem Region Midtjylland og regionens kommuner. Se punktet om Regionsrådsformandens forslag til besparelser i det regionale busrutenet. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Syddjurs Kommune har finansieret 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af Kollektiv Trafikplan Djursland 2018 fra driftsbudgettet. Norddjurs Kommune finansierer trafikplanen med 0,1 mio. kr. og Region Midtjylland finansierer med 0,2 mio. kr.. Den 6. juli har regionsrådsformand Bent Hansen med brev givet udtryk ønske om at fjerne den regionale finansiering af busdriften på rute 211 og 351. Hvis Syddjurs Kommune vælger at fortsætte ruterne som nuværende, vil det betyde en merudgift for Syddjurs Kommune på 1,6 mio. kr. fra juni 2018 samt 3,2 mio. kr. fra januar 2019 og frem. Evt. budgetudvidelser indgår i budget-forhandlingerne for Indstilling Direktøren indstiller, at 1. trafikplanforslaget drøftes. 2. det godkendes, at Midttrafik sender vedlagte trafikplanforslag med Syddjurs Kommunes bemærkninger i offentlig høring i december Syddjurs Kommune går positivt ind i omlægninger af busdriften, men tager afstand fra decideret besparelser på den regionale busdrift. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Fraværende: Torben Therkelsen (V) Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Byrådet den Indstillingen godkendt hvorfor trafikplanen kan udsendes i høring som indstillet. Syddjurs Kommune er positive overfor at drøfte omlægninger i trafikken i forlængelse heraf. Fraværende: Anette Quist Busk (løsgænger), H. C. Baltzer (A)

23 Side 22 Bilag 1 Åben Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2018 til politisk behandling /17 2 Åben VS: Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2018 til politisk behandling - Bilag 1_Ændringer og konsekvenser 3 Åben Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2018 til politisk behandling - Bilag 2_Ruteforløb / /17 4 Åben Overblik over forskelle i KTD18 ift. nuværende busrutenet /17

24 Side Beslutning om ansættelse af en tidlig opsporingskonsulent via satspuljemidlerne Sagsnr.: 17/18790 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Der træffes beslutning om, hvorvidt Syddjurs Kommune ansætter en tidlig opsporingskonsulent i perioden fra medio 2017 til udgangen af Opsporingskonsulenten finansieres gennem Socialstyrelsens tilsagn om tildeling af satspuljemidler. Sagsfremstilling Syddjurs Kommune har i marts 2017 ansøgt Socialstyrelsen om satspuljemidler til ansættelse af en konsulent til tidlig opsporing og indsats på 0-6 årsområdet. Socialstyrelsen har den 28. maj 2017 meddelt Syddjurs Kommune, at Styrelsen imødekommer ansøgningen med et tilskud på i alt kr. Tilskuddet kan udbetales i perioden maj 2017 til udgangen af Den tidlige og opsporende indsats er i forvejen et bærende element i familieområdets strategiske satsninger i overensstemmelse med områdets sektorplan. Opsporingskonsulenten vil bidrage til at understøtte dette perspektiv, samt understøtte implementering af en besluttet model for tidlig opsporing og indsats i dagtilbudsområdet. Herunder implementering af trivselsmåling på dagtilbudsområdet, kaldet TOPI. Opsporingskonsulenten vil endvidere understøtte det tværsektorielle perspektiv i samarbejdet mellem dagtilbudsområdet og familieområdet. Den påtænkte indsats er nærmere beskrevet i bilaget Satspuljeansøgning Tidlig opsporingskonsulent. Socialstyrelsens tilskud til ansættelse af en tidlig opsporingskonsulent forudsætter politisk beslutning om medfinansiering på minimum 50 pct. af de samlede udgifter til projektet. Syddjurs Kommunes eksisterende indsatser på området betragtes som medfinansiering, hvorfor projektet forbliver udgiftsneutralt for Kommunen. Den nærmere udgiftsfordeling beskrives under sagens økonomiske konsekvenser. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Projektet gennemføres i henhold til nedenstående budget: Maj 2017 April 2018 Maj 2018 April 2019 Maj - december 2019 Total DKK DKK DKK DKK Tilskud til tidlig opsporingskonsulent Syddjurs Kommune medfinansiering. Løn i eksisterende indsatser Projektøkonomi i alt Syddjurs Kommune løser i forvejen de opgaver, der i projektet betragtes som medfinansiering. Medfinansieringen vil således være udgiftsneutral for Kommunen. Socialstyrelsens tilskud udmøntes som tillægsbevilling til familieområdets konto 5 i perioden maj 2017 december 2019.