Tidsregistrering på gymnasier
|
|
- Sten Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015
2 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer Opgørelse af arbejdstid Merarbejde 13 ISBN-nr
3 1. VEJLEDNING OM TIDSREGISTRERING Alle ledere i staten har som opgave at sikre, at deres institution effektivt varetager sine kerneopgaver og skaber resultater til gavn for borgerne. Derfor har man som ledelse behov for at få skabt det bedst mulige styrings- og prioriteringsgrundlag. Det gælder også på gymnasierne. En helhedsorienteret styring forudsætter, at ledelsen kortlægger institutionens kerneopgave og sikrer, at ressourcerne bruges optimalt med henblik på at løse kerneopgaven. Ledelsen skal træffe sine beslutninger på et oplyst grundlag det vil sige i videst muligt omfang baseret på fakta. I den forbindelse skal ledelsen tage stilling til, hvilken ledelsesinformation der kan sikre det bedst mulige grundlag for ledelsens beslutninger. Det gælder målinger af elevernes resultater og trivsel, det gælder data om alt fra sygefravær til lokaleudnyttelse og ikke mindst gælder det information om, hvordan gymnasielærerne anvender deres arbejdstid. Tidsregistrering er en del af den ledelsesinformation, man som leder på et gymnasium kan anvende til at sikre den bedst mulige styring af gymnasiet. Gymnasielærernes arbejdstid er en af de ressourcer, som det er væsentligt for ledelsen at kunne styre effektivt og transparent. Tidsregistrering er et nødvendigt styrings- og dialogværktøj, der kan bruges til at sikre en optimal fordeling af arbejdsopgaverne og styre arbejdstiden. Hvis tidsregistreringen bruges som et styringsværktøj, giver systemet løbende ledelsen data om omfanget af og udviklingen i lærernes arbejdstid, så mest muligt af arbejdstiden kan anvendes på kerneopgaven. Tidsregistreringen er samtidig et dialogværktøj, og det kan danne grundlag for at opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning. Det kan også bruges af den enkelte lærer til løbende at holde overblik over sin egen arbejdstid. I denne vejledning er der fokus på tidsregistrering som et styringsværktøj for ledelsen på gymnasierne. I vejledningen belyses fordele og muligheder ved tidsregistreringssystemer. Det illustreres ved eksempler fra undervisningssektoren og statslige styrelser. Formålet er at inspirere lederne på gymnasierne til at bruge tidsregistreringen som et styringsværktøj i sammenhæng med den øvrige ledelsesinformation. Vejledningen indeholder også information om muligheden for at honorere lærernes arbejde som merarbejde. Moderniseringsstyrelsen ønsker med denne vejledning at understøtte ledelsens opgave med at prioritere og fordele ressourcerne, så gymnasiernes kerneopgave løses bedst muligt. 3 Tidsregistrering på gymnasier
4 1. MÅL- OG RESULTATSTYRING I KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Fra vision til resultatkontrakt I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er mission og vision blevet omsat til fire strategiske mål, som har fået tilknyttet en række succeskriterier for en treårig periode. Hvert strategiske mål bliver konkretiseret i en række forskellige udviklingsmål, som indarbejdes i en samlet implementeringsplan, der løbende bruges af topledelsen til at følge op på målene og prioritere indsatserne. De enkelte enheder indgår årlige resultatkontrakter med ledelsen, hvor udviklingsmålene yderligere konkretiseres til en række operationelle mål for den enkelte enhed, væsentligheden af de konkrete mål prioriteres, og der afsættes personaletimer til arbejdet med at opfylde målene. På den måde ved den enkelte medarbejder, hvordan hans eller hendes konkrete arbejdsopgaver er forankret i den overordnede strategi og dermed mission og vision for arbejdspladsen, og topledelsen har mulighed for løbende konkret at prioritere imellem de forskellige strategiske indsatser. 4 Tidsregistrering på gymnasier
5 2. TIDSREGISTRERING SOM STYRINGSVÆRKTØJ 2.1 Fra fornemmelser til fakta Gymnasielærerne skal registrere arbejdstiden. Hvordan tidsregistreringssystemet konkret indrettes og anvendes er en ledelsesbeslutning. Tidsregistrering kan anvendes til mere end blot at opgøre arbejdstiden ved normperiodens afslutning. Et tidsregistreringssystem er et styringsværktøj, som kan give ledelsen på den enkelte skole viden om, hvordan lærerne anvender deres arbejdstid. Dermed får ledelsen et bedre grundlag for løbende at tage stilling til opgavefordeling og prioritering. Når tidsregistrering bruges aktivt på denne måde, får ledelsen information til brug for en række overvejelser, der er relevante for skolen, lærergruppen og eleverne, herunder: Anvendelse af arbejdstiden hvad bruger lærerne deres arbejdstid på, og er det i overensstemmelse med skolens målsætninger og strategiske retning? Over-/undertid er der lærere, der ser ud til at komme i overtid ved årets afslutning, og kan det forhindres ved løbende at flytte opgaver til lærere, der ser ud til at komme i undertid? Fravær, herunder sygdom, barns sygdom og andet har skolen særlige udfordringer, eller er der specielle grupper, der har særligt højt eller lavt fravær? Når ledelsen kobler denne information med information om elevernes resultater og trivsel samt den øvrige ressourceanvendelse, får ledelsen større mulighed for at understøtte en effektiv løsning af kerneopgaverne. God arbejdsgiveradfærd Systematisk anvendelse af ledelsesinformation (fx tidsregistrering) er en central del af Moderniseringsstyrelsens målbillede for god arbejdsgiveradfærd. God arbejdsgiveradfærd handler om, at ledelsen i tillidsfuld dialog med medarbejderne sikrer, at mest muligt af arbejdstiden bruges på kerneopgaven til gavn for borgerne. Som arbejdsgiver skal man tage udgangspunkt i arbejdspladsens konkrete opgavevaretagelse og løbende prioritere de områder, hvor det er vigtigst at udvikle organisationen for at kunne løse kerneopgaven bedst muligt. Derfor er det afgørende at have relevant viden om blandt andet arbejdspladsens aktiviteter (fx tidsanvendelse), omkostninger og resultater, så ledelsen kender sit ledelsesrum og træffer beslutninger på et oplyst grundlag. God ledelsesinformation bidrager på den måde til en mere effektiv opgaveløsning. Det er derfor vigtigt, at ledelsesinformation standardiseres og udarbejdes systematisk for at understøtte løsningen af kerneopgaverne. Der skal ikke måles for målingernes skyld. Læs mere om god arbejdsgiveradfærd på 5 Tidsregistrering på gymnasier
6 2. TIDSREGISTRERING SOM STYRINGSVÆRKTØJ 2.2 Fokus på kerneopgaven Ledelsen på gymnasierne skal sikre, at lærerne bruger deres arbejdstid på at skabe den bedst mulige læring for eleverne. Det kræver, at ledelsen sætter en klar strategisk retning for skolen. Den strategiske retning kan samtidig nedbrydes i delmål for at understøtte, at lærerne oplever skolens strategi som meningsfuld og retningssættende for deres daglige opgaveløsning. Det medvirker til, at alle på skolen har en forståelse for, hvordan de hver især bidrager til at realisere skolens samlede mål. Tidsregistrering er et af de værktøjer, som ledelsen systematisk kan bruge til at følge op på, om lærernes arbejdstid bliver brugt i overensstemmelse med skolens strategi til gavn for eleverne. Når tidsregistreringssystemet anvendes som et styringsværktøj, giver det blandt andet grundlag for at kunne vurdere følgende: Hvilke lærere løser hvilke opgaver mest effektivt? Er der en hensigtsmæssig fordeling af opgaverne, eller kan opgaverne med fordel fordeles anderledes, eksempelvis ved at lærerne skal dele undervisningsmateriale i højere grad? Hvordan kan man gribe det an? I Moderniseringsstyrelsen er tidsregistreringen koblet til de enkelte kontorers arbejdsprogrammer. Arbejdsprogrammet udarbejdes årligt i samarbejde mellem personaleleder og medarbejdere. På baggrund af Moderniseringsstyrelsens generelle strategiske mål formuleres kontorets mål, konkrete faglige aktiviteter og succeskriterier. Medarbejderne registrerer deres tid på de enkelte faglige aktiviteter knyttet til de overordnede strategiske mål i arbejdsprogrammet. Hver måned får personalelederne ledelsesinformation, der viser medarbejdernes registreringer på de enkelte faglige aktiviteter, kompetenceudvikling, sygefravær, ferie og registrerede timer over/under den fastsatte norm mv. Personalelederen får på den måde information om kontorets estimerede tidsbudget (arbejdsprogrammet) sammenholdt med det faktiske tidsforbrug (tidsregistreringen) og status på de enkelte aktiviteter. Afspejler skolens strategi sig i anvendelsen af de enkelte læreres arbejdstid, eller mangler der kobling imellem ledelsens målsætning og lærernes hverdag? Er opgaverne fordelt og prioriteret bedst muligt i overensstemmelse med, hvor skolens resultater viser det største potentiale for forbedringer? 6 Tidsregistrering på gymnasier
7 2. TIDSREGISTRERING SOM STYRINGSVÆRKTØJ 2.3 Dialog, opfølgning og prioritering Med de nye rammer for arbejdstiden er det nødvendigt, at der er en tæt opfølgning og løbende dialog om opgaverne mellem leder og lærer. Det kræver, at ledelsen har viden om, hvordan lærerne anvender deres arbejdstid, så denne information kan danne grundlag for ledelsens løbende prioritering af skolens strategiske mål og ledelsens drøftelser med den enkelte lærer. Tidsregistreringssystemet kan give ledelsen denne viden og understøtte dialogen med de enkelte lærere. Det er ledelsen, der beslutter, hvordan arbejdstiden skal anvendes. Tidsregistreringen kan fx give viden om, at nogle lærere bruger mere tid på arbejdsopgaven, end hvad der fra et ledelsesmæssigt synspunkt er nødvendigt ud fra en samlet vurdering af lærerens erfaring og opgavens karakter. Tidsregistreringen kan også være med til at understøtte dialogen imellem leder og lærer. Tidsregistreringen og en god dialog mellem ledelse og lærere understøtter, at ledelsen på et oplyst grundlag kan prioritere og fordele ressourcer. Når normperioden er slut, og arbejdstiden skal opgøres, understøtter den løbende dialog også, at der er klarhed over, hvornår og i hvilket omfang ledelsen vurderer, at der skal ydes godtgørelse for eventuelt merarbejde. En samlet systemløsning Da Aarhus Tech skulle implementere et tidsregistreringssystem, valgte ledelsen en ny systemløsning, som fungerer på hele skolen for alle personalegrupper. Systemet understøtter både planlægning, tidsregistrering og opfølgning. Ledelsen kan med systemet udarbejde aktivitetsplaner, der løbende kan justeres efter oplysninger baseret på registreringer af arbejdstid på opgavetyper og overblik over fravær (ferie, sygdom mv.). Arbejdstiden fordelt på fire kategorier læring, administration, udvikling og interessenter indtastes i en ugeseddel. Medarbejderen godkender sine tidsregistreringer ugentligt, hvorefter lederen godkender ugesedlen. Denne godkendelse er dog ikke ensbetydende med, at eventuel overtid honoreres som merarbejde ved normperiodens afslutning. Opfølgning på arbejdstiden er baseret på foreløbige opgørelser af den registrerede tid, som personalelederne forholder sig til mindst én gang om måneden og efter behov drøfter med medarbejderen. 7 Tidsregistrering på gymnasier
8 2. EKSEMPEL DIALOG I SYSTEM Tidsregistrering, der understøtter dialog og opfølgning Da Skive Gymnasium og HF i august 2013 skulle etablere et tidsregistreringssystem, besluttede ledelsen at anvende et excelregneark, hvor læreren skulle registrere sin arbejdstid på daglig basis. Det var vigtigt for ledelsen, at tidsregistreringssystemet understøttede den løbende dialog og opfølgning mellem ledelse og lærere. Tidsregistreringssystemet blev derfor indrettet med et ønske om samtale -felt, hvor den enkelte lærer kan sætte et kryds, hvis læreren ønsker at tale med ledelsen om sin arbejdstid samt fordeling og prioritering af opgaver. Derved gør tidsregistreringssystemet det nemt for læreren at fortælle sin personaleleder, hvis læreren har for mange eller for få opgaver eller har behov for råd og vejledning til at prioritere og løse opgaverne. Ledelsen følger samtidig på månedlig basis med i den enkelte lærers tidsregistrering og indkalder den enkelte lærer til en samtale, hvis ledelsen ønsker at drøfte lærerens tidsregistrering og prioritering af arbejdsopgaver. På baggrund af disse samtaler/drøftelser kan ledelsen tage initiativ til at omfordele eksisterende opgaver eller tildele nye opgaver. 8 Tidsregistrering på gymnasier
9 2. TIDSREGISTRERING SOM STYRINGSVÆRKTØJ 2.4 Tilrettelæggelse af arbejdstiden Det er en del af ledelsens opgave at have fokus på, hvordan lærerne bruger deres arbejdstid. Arbejdstid er en ressource, og for at ledelsen kan styre gymnasiet effektivt, skal ledelsen vide, hvordan arbejdstiden anvendes, og hvad den koster. For eksempel koster en erfaren lærers arbejdstid typisk mere end en nytiltrådt lærers arbejdstid. Forskellen skulle gerne afspejle sig i, at den erfarne lærer løser opgaverne mere effektivt samt på et højere niveau, og dermed kan varetage flere og mere komplicerede arbejdsopgaver. Tidsregistreringssystemet kan give en indikation på, om nogle lærere arbejder mere, end ledelsen forudsagde ved normperiodens start, eller om nogle lærere ligger under normen, og dermed bør tildeles flere arbejdsopgaver. For at sikre en hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaverne og en effektiv opgaveløsning vil ledelsen skulle overveje, hvordan udsving i arbejdstiden kan udlignes inden for normperioden. Hvis der er lærere, som har timer til afspadsering fra foregående skoleår, bør ledelsen også være særlig opmærksom på, at disse timer afvikles. Hvis tidsregistreringssystemet giver mulighed for at registrere afspadsering, kan ledelsen på en nem måde følge med i, om timerne afvikles. Ledelsen kan overveje at tilrettelægge lærernes afspadsering i eventuelle lavaktivitetsperioder. Et eksempel på en lavaktivitetsperiode kan være eksamensperioden, hvor nogle lærere vil have mulighed for at afvikle afspadsering, hvis deres hold ikke skal til eksamen. Ledelsen kan ligeledes overveje, hvordan timer tildelt som følge af den særlige 60-årsregel skal tilrettelægges og håndteres. Ledelsen kan vælge at anvise tidspunkter for afvikling inden for den normale arbejdstid. Timerne skal i så fald fremgå af tidsregistreringssystemet. På den måde får ledelsen løbende overblik over timerne og sikrer, at de afvikles. Ledelsen kan eksempelvis pålægge nogle medarbejdere at holde arbejdsfrie dage (0-dage). Det kan være med til at minimere eventuelt merarbejde ved normperiodens afslutning. 9 Tidsregistrering på gymnasier
10 3. NYE TIDER, NYE SYSTEMER 3.1 Tidsregistreringssystemer Tidsregistreringssystemer kan indrettes og anvendes på flere forskellige måder alt efter skolens størrelse, antallet af medarbejdere og afhængig af, hvilke behov ledelsen har for at andre administrative opgaver understøttes, eksempelvis afholdelse af ferie, sygdom mv. Det er op til ledelsen at indrette tidsregistreringssystemet efter de lokale behov. Det kan eksempelvis gøres ved en forholdsvis simpel regnearksmodel. Se næste side for et eksempel på dette. Der findes desuden en række elevadministrative systemer på markedet, der også kan anvendes som tidsregistreringssystem. Ledelsen kan også vælge en samlet systemløsning, som Aarhus Tech gjorde det (boks på side 7). En sådan systemløsning kan generere viden om aktiviteter, omkostninger og resultater. Ved en sådan løsning vil tidsregistrering alene være én funktion ud af flere. Tidsregistreringssystemet, hvad enten det er en simpel regnearksmodel eller en samlet systemløsning, bidrager til en systematisk tilgang til ledelsesinformation. 10 Tidsregistrering på gymnasier
11 3. EN SIMPEL REGNEARKSMODEL Selv et simpelt excelregneark kan give ledelsen en nem og overskuelig adgang til information om arbejdstidens anvendelse. Dette eksempel viser en løsning, hvor læreren registrerer sin arbejdstid fordelt på aktiviteter og fravær. Ud fra dette kan ledelsen følge op på, hvor mange timer lærerne arbejder, og hvad de bruger deres tid på, sygefravær, restferie, afspadsering. Hvis der er enkelte aktiviteter, som ledelsen ønsker at følge særskilt, fx lektiecafeer, kan dette også inkluderes i regnearket. 11 Tidsregistrering på gymnasier
12 4. OPGØRELSE AF ARBEJDSTID 4.1 Lærerens tidsregistrering Tidsregistrering bygger i høj grad på tillid mellem ledelse og lærere. Læreren registrerer arbejdstiden på tro og love, og det skal ske i overensstemmelse med ledelsens udmeldinger. Det er op til ledelsen at fastlægge, hvordan læreren skal registrere sin arbejdstid. Det anbefales, at ledelsen fastsætter klare retningslinjer for, hvordan arbejdstiden skal registreres. Ledelsens retningslinjer kan således omfatte: Hvor ofte registreringen skal foretages, fx dagligt eller ugentligt mv. Retningslinjer for hvad og hvordan der skal registreres, fx i forbindelse med arbejde andre steder end på skolen (eksempelvis i hjemmet), deltagelse i kurser og arrangementer mv. Detaljeringsgraden for registreringen, fx på opgavetyper. Den enkelte lærer skal registrere sin arbejdstid i tidsregistreringssystemet i overensstemmelse med ledelsens retningslinjer. 4.2 Tidsregistrering gør det nemt Tidsregistrering er en effektiv måde at opgøre den samlede arbejdstid på ved normperiodens afslutning. Hvordan skal læreren registrere? Når læreren Tidsregistrering løbende bygger registrerer i høj grad de på tillid timer, mellem vedkommende leder og har arbejdet, medarbejder, samt arbejdsdage således at medarbejderne ret til registrerer fravær med efter løn, ledelsens fx sygedage, anvisninger. afspadsering, Medarbejderen feriedage, skal registrere særlige den feriedage, samlede barsel præsterede arbejdstid. mv., kan den samlede arbejdstid nemt og hurtigt opgøres. Den enkelte lærer skal registrere sin arbejdstid i systemet i overensstemmelse med ledelsens anvisninger. Ved fravær med løn medregnes det antal timer, læreren skulle have Dette arbejdet kan blandet den pågældende andet omfatte: dag. Hvis arbejdstiden ikke er planlagt Hyppigheden for pågældende hvormed registreringen arbejdsdag, skal medregnes foretages 7,4 timer i årsopgørelsen Retningslinjer for fuldtidsansatte for hvad der skal og registreres et forholdsmæssigt timetal for deltidsansatte. Detaljeringsgraden for registreringen Det er op til ledelsen at fastlægge, hvordan læreren skal registrere sin arbejdstid. Ved planlagt arbejdstid forstås, at ledelsen har besluttet, hvor mange timer læreren skal være på arbejde de enkelte arbejdsdage. Tidsregistreringssystemet kan være indrettet således, at det fremgår af systemet, hvor mange timer den enkelte lærer skal arbejde den enkelte arbejdsdag. Ledelsen kan vælge et fast udgangspunkt på 7,4 timer pr. arbejdsdag, eller ledelsen kan vælge at planlægge med et varierende timetal for hver enkelt arbejdsdag. 12 Tidsregistrering på gymnasier
13 5. MERARBEJDE Fravær med løn et eksempel på registrering og opgørelse En lærer er planlagt med følgende timetal på en uge: - 10 timer mandag - 7,4 timer tirsdag-torsdag - 4,8 timer fredag Hvis læreren afholder en særlig feriedag om mandagen, skal læreren registrere 10 timer i tidsregistreringssystemet. Hvis den særlige feriedag afholdes om fredagen skal der i stedet tidsregistreres 4,8 timer. Uanset hvad tæller den særlige feriedag én dag i regnskabet for særlige feriedage. Læreren skylder således ikke differencen mellem de 10 timer og de 7,4 timer. 5.1 Tidsregistrering og merarbejde Hvis en lærer har registreret flere timer end den normerede arbejdstid for den pågældende normperiode, vil disse timer ikke automatisk blive honoreret som merarbejde. Hvis ledelsen løbende godkender lærernes tidsregistreringer, er det ikke ensbetydende med, at ledelsen har taget stilling til, hvorvidt timer registreret ud over normen skal honoreres efter reglerne for merarbejde. Ledelsen godkender alene det registrerede tidsforbrug. Vurderingen af, om merarbejdet skal honoreres, foretages først i forbindelse med ledelsens endelige opgørelse af arbejdstiden, når året er gået. Her har ledelsen et samlet overblik over arbejdets omfang og art inden for hele norm-perioden, og lærerne har skriftligt redegjort for grundlaget for merarbejde ved normperiodens afslutning. Hvis den daglige arbejdstid varierer meget, kan læreren dog ikke vælge at særlige feriedage udelukkende afvikles på lange arbejdsdage. 13 Tidsregistrering på gymnasier
14 5. MERARBEJDE 5.2 Indberetning af merarbejde En forudsætning for, at ledelsen kan tage stilling til en eventuel honorering af merarbejde, er, at læreren indgiver en skriftlig indberetning til ledelsen. Læreren skal i indberetningen redegøre for grundlaget for merarbejdet, herunder dettes karakter samt timeforbruget. En løbende godkendelse af lærerens tidsregistrering samt dialog og opfølgning er ikke tilstrækkelig til at opfylde overenskomstens formelle krav til lærerens indberetning af merarbejdet ved normperiodens afslutning. Formen og procedurerne for indberetningen fastsættes lokalt på den enkelte skole. Det er således op til ledelsen på den enkelte skole at fastsætte retningslinjer eksempelvis for, hvornår indberetningen skal afleveres, og hvad indberetningen mere præcist skal indeholde. 5.3 Retningslinjer for indberetning Ledelsen kan vælge at fastsætte retningslinjer for indberetningen af merarbejdet. Det kan eksempelvis være, at ledelsen beslutter, at læreren skal redegøre for følgende spørgsmål i indberetningen: Har du varetaget ledelsespålagte opgaver ud over de planlagte opgaver i normperioden, og hvorfor skal disse timer honoreres som merarbejde? Har nogle af de allerede planlagte opgaver taget længere tid end forventet, og hvorfor skal disse timer honoreres? Er nogle af de allerede planlagte opgaver bortfaldet, eller har de taget mindre tid end forventet? Tidsregistreringssystemet kan med fordel indrettes til at understøtte lærerens indberetning af merarbejde. 14 Tidsregistrering på gymnasier
15 5. MERARBEJDE 5.4 Ledelsens skøn Det er ledelsen, som tager stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at honorere merarbejde er til stede. Lærerens indberetning indgår i grundlaget for lederens vurdering af, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering, og ledelsens skøn skal være sagligt. Merarbejdsgodtgørelse ydes, hvis ledelsen vurderer, at de kvantitative og kvalitative betingelser er opfyldt. Betingelserne for at yde merarbejde er følgende: Det skal have været pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre, eller det skal have været en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af tjenesten, og det skal have været af større omfang og have strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. Når man som leder udøver sit skøn, kan det blandt andet indgå i vurderingen, om arbejdstiden er anvendt effektivt, og om arbejdstiden er anvendt i overensstemmelse med skolens mål og ledelsens anvisninger. Det kan også være relevant at sammenligne med lærere med tilsvarende opgaver. Reglerne om merarbejde indeholder ikke et krav om en begrundelse for det skøn, ledelsen udøver ved fastsættelsen af merarbejdets omfang. Der er heller ikke noget krav om skriftlighed, og der er ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ledelsen skal drøfte vurderingen med den enkelte lærer. Dette kan blandt andet ske med henvisning til den opfølgning og dialog, der har været undervejs i normperioden. Reglerne om merarbejde Reglerne om merarbejde Reglen Reglen om om honorering honorering af af merarbejde merarbejde er en er såkaldt en såkaldt kan- kan-bestemmelse. Det betyder, Det betyder, at kan at ydes der kan godtgørelse ydes godtgørelse for merarbejde, for jf. merarbejde, 14 i overenskomst jf. 14 for i overenskomst akademikere i for staten akademikere og 18 i overenskomst i staten og for 18 lærere i overenskomst og pædagogiske for lærere ledere ved og gymnasieskoler pædagogiske ledere mv. ved gymnasieskoler mv. Merarbejde adskiller sig fra overarbejde ved, at skolens Merarbejde ledelse på baggrund adskiller af sig den fra ansattes overarbejde indberetning ved, at skal skolens vurdere merarbejdet ledelse på baggrund både kvantitativt af den og ansattes kvalitativt. indberetning Moderniseringsstyrelsens skal vurdere merarbejdet vejledning om både merarbejde kvantitativt og findes kvalitativt. på Moderniseringsstyrelsens Figuren på næste side illustrerer vejledning ledelsens om opgørelse merarbejde og findes vurdering på af eventuelt merarbejde. 15 Tidsregistrering på gymnasier
16 5. OPGØRELSE OG VURDERING AF MERARBEJDE Der kan ydes honorering for merarbejde. Dette beror på ledelsens vurdering af, om betingelserne er opfyldt, herunder et kvalitativt og kvantitativt skøn. I løbet af normperioden tidsregistrerer læreren arbejdstiden, og der er en løbende dialog og opfølgning mellem leder og lærer Efterfølgende opgøres arbejdstiden, og det kan konstateres, om der er overskydende timer ved normperiodens afslutning Læreren indberetter grundlaget for eventuelt merarbejde, herunder dettes karakter Har arbejdet været pålagt den ansatte af ledelsen? Betingelser eller Har arbejdet været en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af tjenesten? Lederens vurdering af merarbejde Har arbejdet været af større omfang, herunder om det har strakt sig over en periode på minimum 4 uger? Lederen fastsætter på baggrund af et kvalitativt og kvantitativt skøn, hvor mange timers merarbejde der eventuelt skal honoreres Godkendt merarbejde honoreres 1:1,5 16 Tidsregistrering på gymnasier
Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.
Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning
Læs mereVejledning, 2. udgave
Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere
Læs mereOK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse
Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver
Læs mereArbejdstid og merarbejde
HR OG KOMMUNIKATION Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL Oktober 2014 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC s forhandlingsområde)...3 1.1 Merarbejde
Læs mere12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN
11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder
Læs mereKursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013
Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,
Læs mereUddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:
Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Læs mereBilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.
Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereLovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.
Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409
Læs mereArbejdstidsregistrering
Arbejdstidsregistrering Arbejdstidsregistrering 1 Arbejdstidsregistrering på gymnasierne 1.1 1.2 1.3 1.4 1. Baggrund 4 2. Vejledning i registrering af arbejdstid på CELF 6 3. Statistik 14 4. Support og
Læs mereRegistrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST
Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige
Læs mereVejledning. Om merarbejde og frihed for ansatte med ukontrollabel tjeneste
Vejledning Om merarbejde og frihed for ansatte med ukontrollabel tjeneste 1. Hvornår er man ukontrollabel 2. Tidsregistrering 3. Anvendelse af konto 9001 og 9002: Mertid og frihed 4. Muligheder for merarbejdsgodtgørelse
Læs mere17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereBILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC
BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 15 GYMNASIESKOLER MV. Bilag 5 I. Overenskomst af 10. februar 2012 mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening om lærere og pædagogiske
Læs mereGod arbejdsgiveradfærd i staten. Direktør Niels Gotfredsen
God arbejdsgiveradfærd i staten Direktør Niels Gotfredsen 6. november 2014 1 GOD ARBEJDSGIVERADFÆRD 1. Hvorfor fokus på god arbejdsgiveradfærd? 2. Hvad er god arbejdsgiveradfærd? 3. Hvordan er praksis
Læs mereLokalaftalen har virkning fra den 1. august 2013, og kan med 3 måneders varsel opsiges til en 31. juli, dog tidligst til den 31. juli 2014.
Administrationsgrundlag arbejdstidsaftale for skolepædagoger, Randers Kommune 1 Indledning Randers Kommune og BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale
Læs mereForståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl.
1 Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl. Folkeskolereformen, Lov 409 om arbejdstidsregler og OK15 for lærere/børnehaveklasseledere
Læs mereDette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.
Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...
Læs mereDen nye styringsdagsorden i den offentlige sektor
Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden
Læs mereGod ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker
God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i
Læs mereNy arbejdstidsaftale et overblik
Ny arbejdstidsaftale 2016 - et overblik De væsentligste ændringer Nu: Fra 1/8 2016: Kun undervisningstiden opgøres og kendes. Læreren råder selv over den arbejdstid, som ligger i gummi-. Al arbejdstid
Læs mereLav dit eget arbejdstidstjek hvordan? Regional arbejdstidsaftale
Lav dit eget arbejdstidstjek hvordan? Regional arbejdstidsaftale 2 Hvordan skal jeg arbejde tjenestens placering Du skal være bekendt med tjenestens placering mindst 4 uger forud. Normperiode: For at lave
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereBilag: God arbejdsgiveradfærd. Maj 2015 1
Bilag: God arbejdsgiveradfærd Maj 2015 1 INDHOLD Målbilledet for god arbejdsgiveradfærd 3 1. Klar strategisk retning 5 2. Effektive personaleressourcer 8 3. Tillidsbaseret og resultatorienteret kultur
Læs mereArbejdstid på offentlige arbejdspladser
Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser
Læs mereForståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014
Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning
Læs mereTR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015
TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering
Læs mereFolkeskolen, ny 14 og 15 i Arbejdstid. Lærernes Centralorganisation, 14. marts 2013
Folkeskolen, ny 14 og 15 i 50.01 Under hensyntagen til arbejdstilrettelæggelsen i skolevæsenet kan kommunalbestyrelsen fastsætte arbejdstiden for lærere i folkeskolen i overensstemmelse med nedenstående
Læs mereVELKOMMEN Medlemsmøde om arbejdstidsregler gældende fra
VELKOMMEN Medlemsmøde om arbejdstidsregler gældende fra 01.04.2016 Præsentation og forventninger Hvem er vi? Hvilke forventninger har I til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvilke aftaler gælder? Arbejdsmiljøloven
Læs mereArbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for
Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...
Læs mereAdministrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere
Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast
Læs mereDokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
Læs mereKursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området
Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen
Læs mereArbejdstidsaftale kort fortalt
Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereBilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere
Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.
Læs mereVejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid.
KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. Omfatter ikke: AC-ansatte, undervisere og dyrepassere ( Lager & Handel ) er p.t. uafklaret,
Læs mereForord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler
STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.
Læs mereREGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET
REGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET 1 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Formål med tidsregistreringen... 3 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 3 1.3 Hvordan får jeg
Læs mereLav dit eget arbejdstidstjek hvordan? Kommunal arbejdstidsaftale
Lav dit eget arbejdstidstjek hvordan? Kommunal arbejdstidsaftale 2 Hvordan skal jeg arbejde tjenesteplan Du skal kende din tjenesteplan 4 uger før den træder i kraft og den udleverede tjenesteplan skal
Læs mereKendelse af 19. december 2016 i faglig voldgiftssag FV : Gymnasieskolernes Lærerforening (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod
Kendelse af 19. december 2016 i faglig voldgiftssag FV2015.0096: Gymnasieskolernes Lærerforening (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium (Kammeradvokaten
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereRungsted september 2013 Kære alle Hermed den endelige Arbejdstidsbeskrivelse for skoleåret 2013/2014.
1 Rungsted september 2013 Kære alle Hermed den endelige Arbejdstidsbeskrivelse for skoleåret 2013/2014. Fra ledelsens side ved vi jo udmærket, at der er tale om et første skridt til at implementere OK
Læs mereArbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler
Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid
Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes
Læs mereArbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune
Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereOVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER
OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER Skanderborg d. 18. januar 2017 , Agenda 1. Gennemgang og drøftelser af emner: - Opgaveoversigt og dialog om opgaverne -
Læs mereVejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og
Læs mereAftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte
Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL AC Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet... 3 3. Indberetning... 3 4. Merarbejdets
Læs mereVELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA
VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt
Læs mereAftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte
Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL Frederiksberg Kommune Akademikernes Centralorganisation Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet...
Læs meretat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3.
tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål,
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode
Læs mereDen centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,
Læs mereArbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer
Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereForståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Læs mereOpgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014
Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereFERIE OG AFSPADSERING
FERIE OG AFSPADSERING Sagsøkonomi, planlægning og prognose AutoPilot Indhold 1 Automatisk beregning af ferie og afspadsering...3 2 Overtidsmodeller...4 2.1 Ingen honorering af overarbejde...4 2.2 Honorering
Læs mereDet er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.
Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser
Læs mereFinansministerens krav ved OK13
Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,
Læs mereTR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier
1 TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier Djøf, DM og IDA har som et led i opfølgningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser af indførelsen af årsnorm og tidsregistrering ved
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereI Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:
Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereFAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet
FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder
Læs mereArbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne
38 Underbilag 4.1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og
Læs mereArbejdstidsaftalen. Eva Hoff Sonne November 2010
Arbejdstidsaftalen Eva Hoff Sonne November 2010 Ultrakort historik Reglerne har deres rødder i tjenestemandslovgivningen fra begyndelsen af 1900-tallet! Ensidigt fastsat indtil 1969 herefter aftale Blev
Læs mereRetningslinjer for arbejdstid og håndtering af fravær i AU Forskning og Talent
Retningslinjer for arbejdstid og håndtering af fravær i AU Forskning og Talent I AU Forskning og Talent (AU-FT) er der stor fokus på brugerne og opgavevaretagelsen, men det må ikke forveksles med at overlade
Læs mereSide 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE
Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning
Læs mereVEDTÆGT. kontaktperson
VEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 9 stk. 5, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person,
Læs mereOversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereDigitalisering af arbejdstidsplanlægning
Digitalisering af arbejdstidsplanlægning Baggrund Rudersdal Kommune ønskede en planlægning af arbejdstiden, der er tilpasset borgernes behov. Det betyder bl.a., at medarbejderne er på arbejde på de tidspunkter,
Læs mereDen 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale
Læs mereHvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores
10. august 2018 Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden Hvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores opgørelser i orden? Arbejdstiden Fuld tid for en lærer svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på
Læs mereVILLA MU$ICA MUSIK OG TEATER. Overenskomst mellem De Musiske Helhedsskoler. Socialpædagogernes Landsforbund (SL)
Om SOCIAL PÆDACOCERNE MU$ICA VILLA OK-2015 Og Overenskomst mellem De Musiske Helhedsskoler Socialpædagogernes Landsforbund (SL) MUSIK OG TEATER SUWfFOH Løn- og ansættelsesvilkår for personalet 1. OVERENSKOMSTENS
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og skolens direktør, Lars Middelboe (LMH), for perioden 1. januar 2017 til 31. december
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereEnkel og værdiskabende styring
Enkel og værdiskabende styring Publikation for offentlige ledere Januar 2018 HVORFOR ENKEL OG VÆRDISKABENDE STYRING? En hverdag med mange bundlinjer Som leder skal du forholde dig til mange hensyn. Strategiske
Læs mereTo hovedmål vedr. arbejdstid
To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger
Ledelseskommissionens anbefalinger Borgeren skal i centrum 1) De offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgerne og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. 2) Offentlige
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger
Borgeren skal i centrum 01 De offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgere og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. Dialog om 2018. Side 1 Borgeren skal i centrum
Læs mereRetningslinjer for arbejdstid og håndtering af fravær i AU Økonomi de administrative centre og Back Office
Retningslinjer for arbejdstid og håndtering af fravær i AU Økonomi de administrative centre og Back Office I AU Økonomi (ØK) er der stor fokus på brugerne og opgavevaretagelsen. Det er lederens ansvar,
Læs mereAMTSRÅDSFORENINGEN Side 1 VEJLEDNING OM IVÆRKSÆTELSE AF EKSTRA ARBEJDE PÅ SYGEHUSOMRÅDET
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.31.1 Side 1 VEJLEDNING OM IVÆRKSÆTELSE AF EKSTRA ARBEJDE PÅ SYGEHUSOMRÅDET 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. BEGREBER... 5 2.1 OVERARBEJDE... 5 2.2 DELTIDSANSATTES
Læs mereArbejdstid og merarbejde
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere Revideret april 2016 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC)... 3 2. Flere end 1924
Læs mereA F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKST- NÆVN AKADEMIKERNES CENTRALOR- GANISATION A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende
Læs mereRevideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15
Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening
Læs mereOverenskomst. Studerende ansat i KL
Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...
Læs mere