Det er administrationens bekymring, at der dermed påtænkes en fuldstændig overdragelse af rusmiddelbehandlingen fra kommunerne til regionerne.

Transkript

1 Baggrundsnotat Skanderborg Rusmiddelcenter, april 2018 Dette notat danner baggrund for forståelsen af argumentationen for at bevare rusmiddelbehandlingen i kommunerne. I notatet præsenteres efter en kort opsummering, først udviklingen af alkoholbehandlingen fra kommunerne overtog behandlingsansvaret fra de tidligere amter med kommunalreformen i Herefter beskrives forståelsen af misbrug som et multipelt problem, dvs. et problem der påvirker alle dele af borgerens livsområder og som meget ofte forudsætter, at der arbejdes tæt sammen i hele det professionelle netværk i såvel et tværkommunalt som et tværsektorielt perspektiv. Slutteligt gives anbefaling til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med fortsat fokus på at øge kvaliteten af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne omkring borgere med samtidigt misbrug og psykisk lidelse. Opsummering Regeringen har med deres udspil fra december 2017 Sundhed, hvor du er varslet, at misbrugsbehandlingen på sundhedsområdet for mennesker med psykiske lidelser skal samles i regionerne. Regionerne har fulgt op på udspillet med publikationen fra marts 2018 Mental sundhed et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug, hvor de i tråd med regeringens intention foreslår en overdragelse af ansvaret for rusmiddelbehandlingen fra kommunerne til regionerne. Det er uklart, hvor stor en del af målgruppen af borgere med misbrug, der ønskes flyttet, men i regionens udspil fremgår det, at; Patienter med en ren misbrugsproblemstilling har også behov for behandling af høj sundhedsfaglig kvalitet. Behandling, som følger kliniske retningslinjer, bygger på evidens og på stærke sundhedsfaglige kompetencer. Det er derfor vigtigt med en samlet plan for misbrugsområdet. En plan som både løser sammenhængsudfordringen for borgere med psykisk sygdom og misbrug og samtidigt understøtter bedre kvalitet i misbrugsbehandlingen for dem, der udelukkende lider af et misbrug (administrationens fremhævninger). Det er administrationens bekymring, at der dermed påtænkes en fuldstændig overdragelse af rusmiddelbehandlingen fra kommunerne til regionerne. En nylig undersøgelse fra forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk universitet, viser en stigning i antallet af borgere i alkoholbehandling siden kommunerne overtog behandlingsansvaret for rusmiddelbehandlingen fra de tidligere amter i Hertil kommer bedre effekt af behandling og kortere behandlingsforløb. Alligevel lyder regeringens og regionens kritik, at kommunernes misbrugsbehandling varierer i kvalitet og intensitet, og at der er udfordringer med at behandlingen bliver helhedsorienteret og sammenhængende. Administration er bekymret for at en overdragelse af behandlingsansvaret kan betyde, at færre borgere vil søge behandling. Erfaringen viser, at det er nødvendigt med en aktiv indsats for at rekruttere borgere til behandling, og at dette lykkes via et tæt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere. Borgeren er ofte kendt flere steder i kommunen og modtager forskellige ydelser. Dermed er der også et stærkt økonomisk incitament for kommunen for at rekruttere borgere til kvalificeret behandling. Borgere med afhængighed af rusmidler har ofte meget komplekse problemstillinger. Der er derfor behov for helhedsorienterede indsatser, hvor der arbejdes sammen i én plan i forhold til beskæftigelse, familie, sundhed og øvrige sociale indsatser. Regeringen har ambitioner om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og om koordinering af den samlede ungeindsats. Dette forudsætter en lokalt forankret kommunal rusmiddelbehandling, hvor indsatser samtænkes. På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at rusmiddelbehandlingen bevares i kommunerne. Side 1 af 12

2 Indledning Danske Regioner udgav i samspil med Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri d. 24. marts 2018 publikationen Mental Sundhed Et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug 1. Publikationen indeholder et forslag om en opgaveoverdragelse af rusmiddelbehandlingen fra kommunerne til Danske Regioner. Forslaget er begrundet i, at psykiatrisk behandling og rusmiddelbehandling i dag tilbydes i henholdsvis region og kommune. Det fremgår af forslaget, at hverken psykiatrien eller kommunen kan tilbyde dem den nødvendige hjælp, der tager højde for interaktionen mellem den psykiske sygdom og misbrugslidelsen. Det skal der gøres noget ved. Forslaget kommer i forlængelse af et udspil fra Sundheds- og Ældreministeriet, hvor regeringen varsler, at "Misbrugsbehandlingen på sundhedsområdet for mennesker med psykiske lidelser samles i regionerne". Målet er ifølge regeringen "at tilgodese en helhedsorienteret og sammenhængende behandling af den fornødne kvalitet og intensitet" ved at samle misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling i regionalt regi. Regeringen har derfor igangsat et arbejde med henblik på at finde den bedste model for flytning af ansvaret. Det er uvist hvor stor en målgruppe, der flyttes. Da hovedparten af borgere i misbrug har forskellige former for psykiske/psykiatriske udfordringer, forudser administrationen, at flytningen omhandler hovedparten af de borgere, kommunen i dag varetager misbrugsbehandlingen for. Til foråret vil modellen blive præsenteret som led i regeringens udspil med en ny Sammenhængsreform. Baggrunden for udspillet er ifølge regeringen en kritik af den nuværende kommunale indsats. I regeringens udspil står der, at kommunernes misbrugsbehandling "varierer i kvalitet og intensitet". Man antager, det skyldes problemer med at rekruttere behandlere med den rette faglige uddannelse og viden, og at det kan være en udfordring i forhold til at sikre behandlingskvaliteten. Samtidig skriver ministeriet, at kommunerne kan have udfordringer med at sikre, at behandlingen bliver helhedsorienteret og sammenhængende. Samtidig påpeger ministeriet, at der er begrænset koordination og utilstrækkeligt samarbejde, hvilket blandt andet skyldes, at ansvaret for den psykiatriske behandling er regionalt. Hertil kommer, at der ifølge regeringen er udfordringer med koordination og samarbejde med de praktiserende læger. Administrationen er bekymret over regeringens og Danske Regioners udspil, ikke mindst set i lyset af, hvor vigtig en rolle rusmiddelindsatsen spiller, hvis kommunen skal lykkes i en helhedsorienteret og sammenhængende indsats overfor mange af vore borgere. Administrationen genkender ikke kritikken, da det gennem de sidste 10 år er lykkes Skanderborg Kommune at opbygge et velrenommeret rusmiddelcenter med specialiserede behandlere, systematisk og evidensbaseret behandlingsmetoder, høj behandlingseffekt, tæt og tillidsfuldt samarbejde med praktiserende læger og tæt samarbejde med rusmiddelcenterets samarbejdspartnere fx ungdomsuddannelserne, jobcenteret og myndighedsfunktionen i Børn og Unge. Der er fortsat behov for at forbedre samarbejdet med behandlingspsykiatrien i forhold til borgere, der både er i misbrug og udfordret af psykisk sygdom. Det samarbejde er i gang, blandt andet med kommunens psykiatribrobygger som bindeled, og det vil kommunen meget gerne være med til at styrke yderligere. Administrationen forudser, at regionens incitament til at bruge kræfter på rekruttering af borgere med misbrug ud i lokalområder og på jobcenter og uddannelsesinstitutioner vil være meget lille, ikke mindst fordi regionen ikke har det samme økonomiske incitament som kommunen. Samtidig frygter administrationen, at dels den fokuserede ungeindsats, dels den familieorienterede rusmiddelbehandling vil forsvinde. Endelig er det kommunens erfaring, at tilgængeligheden er altafgørende. Derfor er behandlingen i dag placeret centralt i Skanderborg med udgående enheder samt planlagt tilstedeværelse på den nye sundhedsklinik i Ry. 1 Side 2 af 12

3 Samlet set forudser administrationen, at antallet af borgere i behandling vil falde, og at sammenhængen med både den beskæftigelsesmæssige, sociale og familiemæssige indsats vil gå tabt. Det vil medføre store menneskelige omkostninger for borgerne og væsentlige merudgifter for kommunen. Bedre alkoholbehandling Flere i alkoholbehandling efter kommunal overtagelse Kommunerne overtog med kommunalreformen i 2007 ansvaret for den offentlig behandling af henholdsvis stof- og alkoholmisbrug fra de tidligere amter. En ny analyse foretaget af forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet viser ifølge en artikel fra 5. februar 2018 på Momentum 2, at alkoholbehandlingen i Danmark er blevet bedre og bedre siden kommunerne overtog ansvaret for behandlingen i Der ses en ensartet indsats på tværs af landet og en kraftig stigning i antallet i alkoholbehandling fra ca i 2007 til ca i Skanderborg kommune følger den nationale tendens. I 2007 havde Skanderborg Rusmiddelcenter i alt 99 borgere med stof- og/eller alkoholmisbrug indskrevet i behandling i løbet af året. I 2018 er antallet steget med 200 % til i alt 297 borgere Antal cpr. nr. pr. år Anette Søgaard Nielsen, der er én af tre forskere bag analysen vurderer, at én af årsagerne til den øgede behandlingstilgang er, at kommunerne har formået at synliggøre indsatserne. I artiklen på Momentum siger hun, at; Kommunerne har formået at fastholde et stort fokus på indsatsen og øge synliggørelsen af deres tilbud om alkoholbehandling Da kommunerne fik overdraget ansvaret for alkoholbehandlingen, var det noget nyt og fremmed. Det tog nogen tid at få indarbejdet, men i dag er de fleste kommuner optaget af det og tager det alvorligt. Skanderborg Rusmiddelcenter har over de sidste år været optaget af rekruttere nye borgere til behandling, hvilket har været understøttet af et politisk ønske (forandring) om, at indskrive flere borgere i behandling. Mennesker i misbrug vil ofte være ambivalente i deres ønske om at søge behandling. Det vil sige, at borgeren på den ene side ønsker på at ophøre med sit (mis)brug af rusmidlet, men på den anden side har rusmidlet også en funktion, som kan være svær ved at undvære. Rusmidlets funktion kan f.eks. være at man præsterer bedre, slapper af, bliver mere social osv. Der kan for borgeren være mange gode grunde til at holde op med at bruge rusmidlet, men altså ofte også mange gode grunde til at fortsætte. Ambivalens er forbundet med en vis grad af erkendelse af at rusmidlet udgør et problem. Vi ved i forhold til alkoholmisbrug, at det ofte tager op til år før et menneske erkender sit misbrug. Trods erkendelse, så er det for de fleste mennesker forbundet med dels stor skam at erkende et misbrug, dels stor angst at opsøge behandling. Angst for aldrig mere at skulle drikke eller tage stoffer og opnå den ønskede virkning, men også angst for f.eks. underretninger ved bekymring for børn eller for at miste sit forsørgelsesgrundlag. Det er med andre ord ikke nemt at søge behandling for et rusmiddelproblem. Derfor er det væsentligt, at der arbejdes kontinuerligt på at rekruttere borgere til behandling. Behandling skal gøres attraktiv og tilgængelig. Det gøres ved at have tilbud, der er tilpasset forskellige livssituationer. F.eks. ved man, at behandlingstilbud der inddrager familien i behandlingen, er dels motiverende for at borgere med børn opsøger behandling, dels forbedrer behandlingsprognosen. 2 Side 3 af 12

4 Tilsvarende kan man sige omkring unge, at det er væsentligt at behandlingen her er tilpasset deres livsomstændigheder og i særlig grad inddrager helhedsperspektivet i behandlingen. Rekruttering af borgere til behandling forudsætter også, at man hele tiden gør opmærksom på sig selv som behandlingstilbud. Det kræver nære samarbejdsrelationer f.eks. til jobcenter, familieafdeling, praktiserende læger m.m., der alle spiller en vigtig rolle i forhold til opsporing af borgere med rusmiddelproblemer og motivation til behandling. Og det er vigtigt at stå til rådighed for sine samarbejdspartnere, f.eks. via let tilgængelig sparring og fremskudte indsatser. I Skanderborg har vi fået erfaring med at styrke samarbejdet via tilbud til jobcenter og børn/unge om uddannelse i at opspore og motivere borgere til behandling. Medarbejderne har via uddannelsen Nye lokaler (mindske tabu, skam) Differentieret tilbudsvifte Kommune 3.0 (unge lavet materiale til unge) Uddannelse af frontmedarbejdere i opsporing Nye borgere til behandling Fremskudt rådgivning (BU, JC m.fl.) Hjemmeside, facebook, standere, Øget samarbejde med praktiserende læger Figur 1: Rekrutteringstiltag i Skanderborg kommune fået viden, der styrker opsporingen af borgere med rusmiddelproblemer og dermed øget antallet af henvisninger til behandling. Uddannelsesforløbene har også skabt grobund for tættere samarbejde og koordinering. Skanderborg Rusmiddelcenter vil også fremadrettet have fokus på, hvordan der kan rekrutteres flere borgere til behandling. I 2018 er således dels planlagt en afdækning af mulighederne for at øge åbningstiden, således at behandlingen gøres mere tilgængelig, dels reserveret midler til en mere målrettet og samlet rekrutteringsstrategi. Desuden iværksættes i 2018 et nyt tiltag, der tilbyder motiverende og afklarende samtaler i eget hjem til alle borgere, hvor henvendelse på rusmiddelcenteret udgør en barriere. Dette gælder også borgere, hvor f.eks. skyld og skam kan betyde, at borgeren ikke ønsker at blive set på rusmiddelcenteret eller hvor borgeren ikke umiddelbart kan identificere med at henvende sig på et rusmiddelcenter. Mange borgere i misbrug har brug for et system, der synliggør et alternativ til livet med misbrug. Det er helt afgørende, at der politisk og organisatorisk er et oprigtigt ønske om at tiltrække så mange borgere som muligt til behandling. Det er ikke nok alene at behandle dem, der selv formår at henvende sig. Konsekvensen heraf ville være, at alt for mange vil stå tilbage i en ambivalens, der trækker dem i retning af fortsat misbrug. Det har store menneskelige konsekvenser til følge. Det har samtidig også store økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis borgerne ikke opspores, motiveres og støttes til en misbrugsfri tilværelse. Bedre effekt af alkoholbehandling Analysen fra forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet viser, at også effekten af alkoholbehandlingen er blevet bedre siden kommunerne overtog behandlingsansvaret. I 2006 kunne en alkoholbehandling vare op til 433 dage, mens den i 2014 var reduceret til mellem 163 og 227 dage. Samtidig er antallet af succesfulde udskrivninger steget. I 2006 blev mellem 16 og 53 % udskrevet med succes, mens det i 2014 var steget til mellem 39 og 61 %. I Skanderborg Rusmiddelcenter er det faktiske antal borgere, der udskrives med succes steget fra 49 borgere i 2012 til 96 borgere i Tallene er kun opgjort i procent fra 2016, dvs. andelen af borgere udskrevet med succes af den samlede gruppe af udskrevne. Her viser tallene, at der i 2016 blev udskrevet 44 % med succes, mens det i 2017 var steget til 51 %. Side 4 af 12

5 Spørgsmål til regionen Hvilket ansvar vil regionen påtage sig i forhold til rekruttering af nye borgere til behandling? Vil regionen sikre tilgængelighed i alle kommuner, altså lokale afdelinger? Misbrug som et multipelt problem Borgere med afhængighed af rusmidler har ofte meget komplekse problemstillinger. Problemstillinger af sundhedsfaglig karakter, men i ikke mindre grad af socialfaglig karakter. Når et menneske mister kontrollen over brugen af rusmidler, så spiller det ind på arbejdsevnen, forældreevnen, funktionsevnen osv. Der er derfor behov for helhedsorienterede indsatser, hvor der med afsæt i evidensbaserede metoder 3 arbejdes fokuseret med afhængigheden, men hvor der også tages højde for, hvordan borgerens øvrige problemstillinger er en integreret del af borgerens liv og dermed af betydning for den enkeltes aktuelle potentiale for forandring og effekt af behandling. Center for Rusmiddelforskning har for KL udarbejdet en rapport God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Det fremgår heraf, at: Den sociale indsats i misbrugsbehandling virker bedst, når den er helhedsorienteret, når den koordinerer sociale interventioner med behandlings- og sundhedsfaglige interventioner, og når der afsættes ressourcer til efterbehandling/opfølgende behandling 4. Figur 2: Mads Uffe Pedersen, Center for rusmiddelforskning. Fra oplæg på FLOR generalforsamling november 2017 Perspektivet understreger, at misbrug ikke alene er et sundhedsproblem, der kan løses med en sundhedsfaglig tilgang. Der er behov for en samlet koordineret tilgang, hvor beskæftigelse, familie og øvrige sociale indsatser tænkes sammen. Misbrug er et multipelt problem, der kræver en multipel tilgang og løsning, der er lokalt forankret tæt på borgerne, hvilket uddybes i det følgende. Kommunaløkonomi Misbrug har store menneskelige omkostninger, men derudover også meget store økonomiske omkostninger. Af et blogindlæg på Den offentlige.dk fremgår det, at Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark har skrevet til Sundhedsministeren og til de sundhedspolitiske ordførere med en opfordring til at bevare rusmiddelbehandlingen i kommunerne. Det fremgår bl.a., at; i stedet for at tynde ud i gruppen af borgere i kommunal behandling og dermed også udvande vores ekspertise, skal den styrkes. Det gør vi ved at fastholde det lokale og kommunale ansvar for en helhedsorienteret indsats og tydeliggøre, at vi har et indlysende incitament for at levere kvalitet i misbrugsbehandling, da vi jo har borgeren, familien og alle de tilknyttede problematikker. Og altså også udgifterne til det. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2016 har vist, at Skanderborg Kommune (og Samsø) i 2014 havde faktiske merudgifter til borgere med alkoholmisbrug for mere end 35 millioner kr. Merudgifterne er fordelt på omkring 22,5 3 Evidensbaseret = der arbejdes med dokumenteret effekt 4 Side 5 af 12

6 millioner kr. til overførselsindkomster, 4,6 millioner kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser, 6,5 millioner. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge samt 1,8 millioner kr. til personlig og praktisk hjælp 5. Tallene er baseret på 426 borgere indskrevet i kommunal alkoholbehandling, antabusbehandling via egen læge eller en alkoholrelateret indlæggelse på sygehus. Hvis man antager, at gruppen af borgere med alkoholmisbrug, der ikke er kendt fra behandling, har tilsvarende ressourcetræk, beløber merudgifterne sig til mere end 100 millioner kr. pr. år for en kommune på størrelse med Skanderborg. Dermed er der i kommunen et meget stærkt økonomisk incitament for at rekruttere flere borgere til behandling et incitament, som ikke i samme udstrækning gør sig gældende for regionerne. Beskæftigelse Beskæftigelsesområdet er det område, der over de sidste år har gennemgået flest reformer. Der har været og er stadig et stort fokus fra regeringen på, at de mest udsatte løftes i retning af uddannelse og beskæftigelse. En stor gruppe af borgere med rusmiddelproblemer er enten uden arbejde eller i risiko for at miste det. Tilsvarende viser undersøgelser, at op mod en tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagere har alkohol som barriere for at opnå beskæftigelse, mens det gælder, at op mod en femtedel af alle kontanthjælpsmodtagere har stofproblemer som barriere 6. Det er for de fleste mennesker et stort ønske at kunne mestre et job og være en del af et arbejdsfællesskab, og beskæftigelse kan være med til at give det nødvendige indhold i borgerens liv, når der skrues ned for rusmidlerne. Rusmiddelbehandling og beskæftigelsesindsatsen bør foregå i parallelle forløb, hvilket stiller krav til koordinering. Her er et tæt samarbejde mellem rusmiddelcentret og den koordinerende sagsbehandler et vigtigt redskab. Samtidig kan sagsbehandlere være med til at henvise borgere til rusmiddelcenteret, hvis der er formodning om, at et misbrug kan være en barriere for at komme i beskæftigelse. ACT Skanderborg Rusmiddelcenter deltog i perioden fra i et projekt, der havde til formål at afprøve ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. ACT er en forkortelse for Assertive Community Treatment. Metoden er en indsats, der leveres af et tværfagligt team af medarbejdere, som yder støtte og behandling til borgerne. Teamet har bl.a. bestået socialpædagoger, sygeplejersker, sagsbehandlere, rusmiddelbehandler, beskæftigelseskonsulenter, psykologer og privat psykiater. ACT-metoden har en opsøgende karakter og omfatter behandling og støtte i borgerens eget hjem eller dér, hvor borgeren er. Evalueringen 7 viser, at størstedelen af borgerne i indsatsen, 59 pct., oplever forbedret psykisk trivsel fra indsatsens start til den sidst gennemførte måling. Det gælder især, at en stor andel af borgerne har oplevet en positiv udvikling i forhold til at se optimistisk på fremtiden, ligesom de i højere grad oplever at føle sig nyttige og har fundet mere ro. Også i Rusmiddelcenterets snitflade til beskæftigelsesområdet Medarbejdere fra jobcenteret uddannet i tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer Fremskudt rådgivning i jobcenteret hver uge Deltager ad hoc på rehabiliteringsmøder Samarbejde med koordinerende sagsbehandler Behandling i eget hjem til visse borgere med koordinerende sagsbehandler forhold til misbrug rapporterer størstedelen af borgerne en lavere belastningsgrad, efterhånden som indsatsen skrider frem. 63 pct. rapporterer en lavere belastningsgrad i deres alkoholforbrug i den sidste måling, sammenholdt med den Bach, H.B., Boll, J. (2003): De svageste kontanthjælpsmodtagere, udgivet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Side 6 af 12

7 første måling. Tilsvarende rapporterer 51 pct. en lavere belastningsgrad i deres stofmisbrug. Ligeledes viser resultaterne, at lidt over en tredjedel af borgerne, som har modtaget indsatsen, bevæger sig fra at have et risikofyldt alkohol- og stofmisbrug til at have et mindre risikofyldt misbrug eller slet intet misbrug. Indsatsen har vist, at et helhedsorienteret tværfagligt perspektiv, der integrerer de fleste elementer af borgerens problemstillinger giver positive fremskridt for en stor del af målgruppen. Som en videreførelse af ACT-indsatsen efter projektets afslutning, afprøver rusmiddelcenteret over en to-årig periode rådgivning, afklaring og behandling i eget hjem. Behandling i eget hjem tilbydes borgere, hvor der efter et afklarende forløb vurderes at være motivation for forandring, men en reel barriere for fremmøde på rusmiddelcenteret og hvor der samtidig er tilknyttet en koordinerende sagsbehandler fra jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler skal medvirke til at sikre, at de relevante og nødvendige samarbejdspartnere inddrages og at sagen løbende koordineres. Forberedende grunduddannelse (FGU) Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job 8 får kommunerne det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Herved får kommunerne således ansvar for at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses -, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det fremgår af aftalen, at: Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25 år er præcist og effektivt forankret, så de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag og indsats. Kommunerne skal tilrettelægge indsatsen på en sådan måde, at den unge ikke klientgøres. Det fremgår endvidere, at målgruppen for FGU også inkluderer unge med misbrug: Unge med funktionsnedsættelse, kronisk sygdom eller unge i misbrugsbehandling vil have mulighed for at gå på FGU. Det er således intentionen, at der sker en tættere koordinering og samtænkning af indsatsområder, herunder også rusmiddelbehandling af unge. Dette er som tidligere beskrevet fagligt velbegrundet, men står umiddelbart i kontrast til Danske regioners forslag om en opsplitning af indsatserne. Spørgsmål til regionen Det fremgår af Danske Regioners udspil, at; Borgeren skal tilbydes hjælp fra et tværfagligt og tværsektorielt team. Med tæt inddragelse af borgeren og eventuelt pårørende skal teamet sikre rettidig indsats og faglig kontinuitet mellem behandlingsforløbet i psykiatrien og den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats i kommunerne. Der kan hentes inspiration i ordninger såsom patientens team og lignende. Vil regionen tænke beskæftigelsesperspektivet ind i behandling, og i givet fald hvordan? Vil regionen påtage sig et koordinationsansvar? Et tværfagligt og tværsektorielt team er en meget ressourcekrævende indsats; hvor stor en del af målgruppen forestiller Danske Regioner sig skal tilbydes denne indsats? Og hvordan skal det organiseres med kommunerne, når regionerne foreslår et tværfagligt og tværsektorielt team? 8 Side 7 af 12

8 Hvordan skal koordinationen ske i de forløb, hvor der ikke kan/skal tilbydes et tværfagligt og tværsektorielt team? Vil regionen tilbyde fremskudte rådgivende indsatser på beskæftigelsesområdet? Vil regionen tilbyde indsatser i eget hjem? Hvordan stiller regionen sig til brug af ressourcer, når det må antages, at der med regional varetagelse af misbrugsopgaven bliver behov for væsentligt flere møder mellem kommune og region? I dag bygger rusmiddelbehandlingen ofte bro til de kommunale indsatser, f.eks. i forhold til borgere, der står uden bolig og forsørgelsesgrundlag, men som ikke kan få taget kontakt til kommunen. Hvorledes stiller regionen sig til dette fremadrettet? Hvordan tænker regionen i praksis deres forslag om, at borgeren på linje med retten til tidlig udredning i sundhedsvæsenet skal have ret til hurtig og relevant socialfaglig og beskæftigelsesrettet støtte? Familie Et rusmiddelproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer: Den voksne der drikker eller tager stoffer, partneren og børnene. Rusmiddelproblematikken kan medføre alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer for alle. For børnenes vedkommende kan problemerne både vise sig under opvæksten og senere i livet. Der ses bl.a. forhøjet risiko for at opleve vold i hjemmet, omsorgssvigt, familieopløsning og anbringelse, og forhøjet risiko for psykiske problemer, spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg og for udvikling af eget misbrug af rusmidler. Forskningsresultater viser samtidig, at det især er konsekvenserne af rusmiddelproblemet, herunder samspilsmønstrene i familien, der er årsag til vanskelighederne 9. Det er ligeledes påvist, at partneren psykisk belastes af rusmiddelproblemet i lige så høj grad som den voksne, der drikker eller tager stoffer. På landsplan skønnes børn at vokse op i familier med alkoholproblemer, og heraf har børn en mor eller far, der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. Alene i Skanderborg vokser mere end 1200 børn op i en familie med alkoholmisbrug. Vi ved, at der finder en stor underbehandling sted for borgere med overforbrug af alkohol. I en undersøgelse af fem socialforvaltningers børnesager skønnes det, at alkohol i op til 68 procent af børnesagerne er den væsentligste årsag til, at sagen fortsat er aktiv, omend det ikke nødvendigvis har været den udløsende årsag til opstart af børnesagen 10. Skanderborg Rusmiddelcenter har derfor uddannet medarbejdere i børnesocialrådgivningen i opsporing af familier med rusmiddelproblemer og har i forlængelse heraf iværksat fremskudt rådgivning på ugentlig basis til medarbejdere i børnesocialrådgivningen. Der er desuden udarbejdet Rusmiddelcenterets snitflade til familieområdet; Familieorienteret rusmiddelbehandling Særlig tilrettelagt ungeindsats Tilbud til børn og unge fra familier med misbrug Medarbejdere uddannet i tidlig opsporing Fremskudt rådgivning hver uge i BU Klar samarbejdsaftale 4 x møder årligt mellem ledere fra rusmiddelbehandling og børnesocialrådgivningen 1 x årlig temadag med medarbejdere fra rusmiddelbehandling og børnesocialrådgivningen en klar samarbejdsaftale, der angiver retning og ansvar for det fælles samarbejde. Indsatsen er ny, men tyder allerede på et både tættere, bedre og hyppigere samarbejde. Ligeledes indgår som en del af aftalen 4 årlige møder mellem ledere fra henholdsvis rusmiddelområdet og børnesocialrådgivningen med henblik på at drøfte konkrete og generelle 9 Sundhedsstyrelsen (2016): Alkoholstatistik Nationale data. Og: (Alkohol) 10 CASA (2011): Alkoholproblemer i børnefamilier. En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager. Link: - Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke Alkohol. Link: Side 8 af 12

9 snitfladeproblematikker, ligesom der er aftalt en årlig tilbagevendende temadag mellem de to områder for at sikre fælles viden, fælles mål og gensidig respekt. På nationalt niveau har der over en årrække været fokus på, at udvikle tilbud om familieorienteret rusmiddelbehandling og således også i Skanderborg Rusmiddelcenter. Dette er i tråd med de nationale kliniske retningslinjer. Behandlerne er efteruddannet i familieorienteret rusmiddelbehandling, indsatsen er udviklet og beskrevet, og implementering er iværksat. Når rusmiddelbehandling tilrettelægges som en indsats over for den samlede familie, øger det effekten af den alkoholafhængiges behandling samtidig med, at det øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige søger behandling. Hertil kommer, at inddragelse af familien i alkoholbehandlingen påvirker såvel alkoholadfærd som familiefunktion gunstigt og har positiv effekt for alle familiens medlemmer. Skanderborg Rusmiddelcenter er organiseret med et særligt team, der arbejder med unge i fra år. Teamet har været etableret siden 2012 og har betydet en væsentlig øget tilgang af unge til behandling. I 2011 behandlede rusmiddelcenteret ca. 2-3 unge pr. år under (dengang) 25 år. I 2012 indskrev ungerådgivningen 45 unge, hvilket har været nogenlunde stabilt siden. Det er dermed tydeligt, at det har afgørende betydning, at skille indsatsen ad fra den øvrige behandling. Der er da også behov for en mere mobil og helhedsorienteret tilgang til de unge, der i mindre udstrækning har oplevet konsekvenserne af deres brug af rusmidler, men i højere grad ser rusmidler som en del af løsningen på de problemer, de oplever. Indsatsen fordrer et tæt samarbejde med hele netværket omkring den unge, bl.a. forældre, UU, uddannelsesinstitutioner, Jobcenter, B/U for at koordinerede den ofte meget håndholdte indsats for den enkelte unge. I Skanderborg kommune ses der et stigende behov for at tilbyde rusmiddelbehandling til unge yngre end 15 år, og der er aktuelle drøftelser om at søge godkendelse til, at rusmiddelcentret også kan behandle denne målgruppe. Målrettede tilbud til børn og unge Skanderborg Rusmiddelcenter deltager i et tværkommunalt projekt, hvor der tilbydes behandling til børn og unge fra 0-25 år, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer. Målgruppen er altså børn og unge, der ikke selv har et rusmiddelproblem, men hvor typisk forældre eller søskende har en rusmiddelproblematik. Behandlingstilbuddet skal styrke børn og unges muligheder for at håndtere de udfordringer, som følger af en opvækst under disse vilkår, og dermed bidrage til, at børn og unge i målgruppen oplever en generel bedring i deres trivsel og udvikling, og på sigt kan vokse op med de samme muligheder for at udnytte deres potentialer, som børn der vokser op i familier uden stof- eller alkoholproblemer. Herudover har indsatsen et sekundært mål om at sikre, at flere familier får brudt de uhensigtsmæssige mønstre, og at flere forældre /primære omsorgspersoner får hjælp til at komme ud af et overforbrug af rusmidler. Herved understøtter indsatsen børn og unge i målgruppen ved at gå på to ben; dels ved at give et fokuseret behandlingstilbud til barnet/den unge, dels ved at støtte op om, at der ændres på den grundlæggende årsag til familiens problem et problematisk rusmiddelforbrug. Spørgsmål til regionen Vil regionen tilbyde familieorienteret rusmiddelbehandling? Vil regionen adskille ungebehandlingen fra den øvrige behandling? Vil regionen tilbyde unge behandlingsindsats i eget hjem/på skoler/andre steder? Vil regionen tilbyde forløb til pårørende/forældre, herunder også til pårørende hvor den misbrugende ikke er i behandling Vil regionen tilbyde behandling til børn og unge under 18 år og er der da en nedre grænse? Vil regionen tilbyde fremskudte rådgivende indsatser til medarbejdere på familieområdet? Side 9 af 12

10 Sundhed En meget stor gruppe af borgere med alkohol og/eller stofproblemer lider af en kombination af såvel en psykisk lidelse som en fysisk lidelse. Hertil kommer øvrige udfordringer af sundhedsmæssig karakter. En lang række af de somatiske lidelser kræver lægefaglig ekspertise, nogen via egen praktiserende læge andre via specialister på sygehus. Det fremgår af udspillet Sundhed, hvor du er at regeringen ønsker, at; Alle danskere skal have tillid til, at de får den bedst tænkelige behandling, hvis de rammes af sygdom. Det kræver, at de sundhedsfaglige kvalifikationer og ressourcer er tilstede. Skal det også være en realitet i årene fremover, er vi nødt til at nytænke opbygningen af vores sundhedsvæsen. Så færre patienter behandles på sygehusene, og flere patienter kan få den hjælp og behandling, de har behov for, i det nære sundhedsvæsen 11 Og regeringen skriver videre omkring unge med psykiske lidelse, at; vi kan gøre det endnu bedre for den stigende gruppe af unge, som kæmper med psykiske problemer, og som bedst hjælpes i deres nærmiljø, for at undgå at stifte bekendtskab med det psykiatriske system. Regeringen har altså en ambition om, at fysiske lidelser i større udstrækning skal håndteres i nærmiljøet i kommunerne, og tilsvarende for i hvert fald de unge med psykisk lidelse men en modsat retning for borgere med misbrug. Det forekommer paradoksalt, at man i forløb med en så høj kompleksitet og behov for en helhedsorienteret indsats trækker indsatsernes organisering i hver sin retning. Rusmiddelcenteret tilbyder allerede i dag en række sundhedsmæssige ydelser. Der er etableret et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med de praktiserende læger i kommunen. Det betyder, at lægerne på henvendelse og beskrivelse fra rusmiddelcenterets sygeplejersker ordinerer f.eks. abstinensbehandling, trangsdæmpende medicin eller antabus til egne patienter. Der er i dagligdagen en tæt og løbende dialog efter behov på de iværksatte behandlinger. Det tætte samarbejde omkring medicinsk alkoholbehandling har betydet, at flere borgere i dag henvises fra praktiserende læge til rusmiddelcenteret. I regi af klyngestyregruppen for Horsensklyngen er desuden nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommuner, region og praktiserende læger, der har til formål at udarbejde en model for nem henvisning fra lægerne til de kommunale rusmiddelcentre. Ifølge lovgivningen skal borgere med stofproblemer tilbydes en lægelig samtale indenfor 14 dage efter henvendelsen. Samtalerne varetages af rusmiddelcenterets læge. Desuden kan borgeren modtage samtale hos en sygeplejerske, hvis der er behov for øvrige drøftelser af sundhedsfaglig karakter. Det må antages, at uden disse samtaler ville flere borgere have behov for at opsøge egen læge eller måske slet ikke opsøge hjælp. Misbrug som et psykisk problem Det er velkendt i ambulant rusmiddelbehandling, at der i forbindelse med borgere med dobbeltbelastning 12 er en række udfordringer i behandlingsforløbene. Udfordringerne består bl.a. i udeblivelser, gentagne tilbagefald og problemer med at fastholde borgeren i behandling. Udfordringerne ses ikke alene hos borgere med en særlig belastet social, fysisk og psykisk profil, men også hos borgere med umiddelbare stærkere ressourcer. Fælles for dem er, at de ikke profiterer tilstrækkeligt af den traditionelle behandlingsindsats i den ambulante behandling. Dette skyldes for en stor dels vedkommende kombinationen af psykisk lidelse og misbrug. Det er derfor væsentligt at kunne identificere og vurdere omfanget af denne dobbeltbelastning for at sikre den bedst mulige behandlingstilrettelæggelse s Dobbeltbelastning = samtidig belastning af misbrug og psykisk lidelse Side 10 af 12

11 Screening for psykisk lidelse Skanderborg Rusmiddelcenter har i 2015 udviklet en basisscreener med henblik på at identificere borgere med psykisk lidelse. Basisscreeneren er udviklet af Skanderborg Rusmiddelcenters psykolog efter dialog med samarbejdspartnere fra regionspsykiatrien, og har til formål tidligt at identificere borgere med dobbeltbelastning. Basisscreening anvendes til at sikre et bedre kendskab til borgeren, og dermed dels til at kvalificere behandlingstilrettelæggelsen, dels til at skabe en kvalificeret dialog med praktiserende læge omkring eventuelle behandlings- og/eller henvisningsmuligheder. Rusmiddelcenterets snitflade til psykiatriområdet; Anvendelse af basisscreener Samarbejde med psykiatribrobygger Deltagelse på lokalmøder Medarbejdere uddannet i dobbeltfokuseret behandling Herved foretages en kvalificeret selektion af de borgere, hvor det vurderes relevant at foretage yderligere udredning, således at ressourcerne anvendes omkostningseffektivt. Dette er i tråd med de nationale retningslinjer. Der foretages basisscreening på borgere, der i visitationen vurderes at have komplicerede problemstillinger. Flere medarbejdere på rusmiddelcenteret er uddannet i dobbeltfokuseret 13 alkoholbehandling via Ringgaarden, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling. Psykiatribrobygger Skanderborg kommune har siden april 2014 haft ansat en psykiatribrobygger. Indsatsen er evalueret primo Det fremgår af evalueringsrapporten, at indsatsen har til formål, at; patienten/borgeren oplever tryghed, kvalitet og sammenhæng i de tværsektorielle overgange fra regionspsykiatrien og somatisk akutafdeling i Horsens - til relevante frivillige indsatser og/eller indsatser i Skanderborg Kommune 14 Målgruppen for indsatsen er beskrevet som voksne borgere indlagt på psykiatrisk afdeling eller tilknyttet ambulatorierne i Regionspsykiatrien Horsens samt socialt udsatte borgere (selvmordstruede borgere, og borgere med rusmiddelmisbrug), indlagt en eller flere gange hen over et år på akut modtagerafdeling ved Hospitalsenheden Horsens (somatisk sygehus). Forløbene er ofte komplekse, fordi psykisk sygdom er meget indgribende i mange dele af borgerens liv, både helbredsmæssigt og socialt. Denne kompleksitet betyder, at mange faglige aktører skal koordinere og samarbejde, så borgeren kan opleve sammenhæng og at blive vist på rette vej. Det er også en komplicerende faktor, at borgere med psykiske lidelser enten mister evnen til at tage vare på sig selv eller evnen til at vurdere egen tilstand realistisk 15. Med en psykiatribrobygger understøttes således koordinationen i borgerens forløb, når borgeren er uden for indlæggelse. Herved øges sandsynligheden for kortere indlæggelser og/eller genindlæggelser, når det nære professionelle netværk omkring borgeren samles, og sikrer fælles viden og formulerer fælles mål. Det nære professionelle netværk vil typisk bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, rusmiddelbehandlingen, familieområdet (myndighed), praktiserende læge m.fl. Evalueringen er foretaget blandt såvel kommunale og regionale samarbejdspartnere. Af evalueringen fremgår, at De interviewede udtaler samstemmende og overbevisende, at brobygning i de psykiatriske forløb skaber stor værdi for sammenhængskraften i forløbene og for flowet og hastigheden i løsning af og tildeling af de rette indsatser til borgerne. 13 Dobbeltfokuseret behandling: Behandling, der fokuserer både på afhængigheden og de psykiske vanskeligheder som fx personlighedsforstyrrelser, angst eller possttraumatisk stress. 14 Rapport psykiatribrobygger i 4 år Rapport psykiatribrobygger i 4 år Side 11 af 12

12 17, stk. 4-udvalg psykiatri I Skanderborg har kommunalbestyrelsen nedsat et 17, 4-udvalg, på psykiatriområdet. Udvalget skal arbejde for at borgere med psykisk lidelse modtager en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der har til formål at mindske antallet af borgere, der har behov for et specialiseret botilbud og (gen)indlæggelser. Borgere med psykisk lidelse, der ikke er under indlæggelse eller opholder sig på et specialiseret botilbud, lever sit liv i den almindelige hverdag i ofte egen bolig. Det vil for de fleste mennesker være det meste af tiden. Det er i dette nærmiljø, at psykiske lidelser skal forebygges og her, at borgeren skal komme sig efter en eventuel indlæggelse. Der er derfor brug for, at det også er her man finder man rusmiddelbehandlingen, så borgeren kan modtage sin rusmiddelbehandling sammen med de øvrige rehabiliterende indsatser. Spørgsmål til regionen De koordinerende indsatsplaner er hidtil alene udarbejdet af den kommunale psykiatribrobygger. Hvordan vil regionen fremadrettet sikre koordination, tværfaglighed og samarbejde jf. regeringens intentioner? Trods positiv udvikling, har regionen hidtil ofte stået for det synspunkt, at borgere i aktivt misbrug ikke kan udredes eller behandles i regionspsykiatrien. Hvordan skal denne udfordring løses fremadrettet? Anbefaling Misbrug er, som det fremgår af ovenstående, en kompleks problemstilling. Der hersker ikke tvivl om, at der på området omkring dobbeltdiagnosticerede er fortsatte udfordringer og behov for nye løsninger. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at alt det gode der er bygget op i kommunerne igennem mere end 10 års arbejde med at udvikle indsatsen, kompetenceudvikle medarbejdere, skabe gode samarbejdsrelationer, rekruttere borgere til behandling ikke mindst skabe gode resultater, bør tilsidesættes for at søge løsningen på eet af de mange komplicerede problemfelter: Psykiatrisk behandling er en del af løsningen, men den er ikke hele løsningen. Det anbefales at bevare rusmiddelbehandlingen i kommunerne og i stedet i fællesskab lede efter løsningerne i samarbejdet mellem den kommunale rusmiddelbehandling og regionspsykiatrien. Fremadrettet: Forpligt kommunen til at screene for psykisk lidelse Ansæt kommunal(e) psykiatribrobygger(e) Udbyg samarbejdet mellem regionspsykiatrien og kommunen omkring koordinerende indsatsplaner Fasthold udredningsgarantien i psykiatrien og forsøg også udredning selvom der er aktivt misbrug. Måske kan borgeren med den kommunale rusmiddelbehandlers hjælp støttes til en afholdende afgrænset periode Tilbyd sparring fra regionale psykiatere/psykologer fra specialeområderne, f.eks. via skype eller fremskudt rådgivning Forpligt regionen til at varetage den lægelige stofmisbrugsbehandling lokalt Side 12 af 12