Fakta om dansk gartneri 2017/18

Transkript

1 Fakta om dansk gartneri 2017/18

2 SIDE 2 Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale erhvervspolitiske vilkår. Dette gøres ved at: Sætte gartnerierhvervets erhvervspolitiske interesser på dagsordenen i nationale og europæiske spørgsmål. Styrke gartnerierhvervets omdømme. Synliggøre det danske gartnerierhverv for derigennem at fremme interessen for og viden om erhvervet i samfundet. Videreudvikle det danske gartnerierhverv med indsatsområder efter erhvervets behov. Dansk Gartneri er en frivillig medlemsorganisation, der fungerer som et forum for konstruktiv dialog mellem erhvervet og dets aktører. Organisationens medlemmer er producenter af gartneriprodukter og andre med tilknytning til erhvervet. Dansk Gartneris øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes en gang om året, og som vælger bestyrelsens formand og næstformand. Den øvrige bestyrelse består af repræsentanter for kredse, sektorer og afsætningsorganisationer. Dansk Gartneri er medlem af Landbrug & Fødevarer og arbejder tæt sammen med landbrugets hovedorganisation. Dansk Gartneri har hovedsæde på Axelborg i København. FOTO: COLOURBOX S PRODUKTIONSVÆRDI I 2016 GARTNERIPRODUKTER MIO. KR. Grøntsager på friland Grøntsager i væksthus 631 Champignoner 61 Prydplanter Planteskoleprodukter 462 Frugt og bær 338 I alt Kilde: Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Dansk gartneri eksporterer for godt 2,9 mia. kr. blomster, planter samt frisk frugt og grønt. De to største aftagere af danske blomster og planter er Tyskland (518 mio. kr.) og Sverige (512 mio. kr.). Dansk Gartneri anslår, at personer er beskæftiget inden for erhvervet, heraf personer i væksthusgartnerierne, personer i følgeindustrien og afsætningen samt personer i frilandsgartnerierne og følgeindustri m.v. FORDELINGEN AF GARTNERIPRODUKTIONEN I 2016 Potteplanter 46 % Frilandsgrøntsager 21 % Væksthusgrøntsager 13 % Planteskoleprodukter 13 % Frugt og bær 7 % Kilde: Danmarks Statistik

3 SIDE 3 Danske blomster Danske blomster og planter er kendetegnet ved at være af høj kvalitet, og suppleret af effektiv logistik kommer de danske produkter rundt i mange europæiske lande. De danske producenter tilbyder friske, sunde, moderne, flotte og unikke produkter, der er kendt i hele Europa. Danmark er desuden foregangsland i Europa inden for miljørigtig produktion i gartnerierne, herunder anvendelse af færrest mulige pesticider og energioptimeret produktion af planterne. Senest har erhvervet ligeledes arbejdet med et projekt for at nedbringe spildet i værdikæden, ligesom man har set det inden for eksempelvis fødevaresektoren med reduktion af madspild. Flere gartnerier har specialiseret sig i forædling af nye typer blomster. Danmark er derfor kendt for at lancere mange nyheder. Der er også en væsentlig eksport af småplanter samt licensindtægter, når andre gartnerier rundt om i verden producerer nyhedsregistrerede blomster og planter fra Danmark. Væksthusarealet med blomster og planter er på 2,8 mio. m 2, hvilket er 65 pct. af det samlede væksthusareal. 70 pct. af væksthusarealet med blomster og planter er placeret på Fyn. Danmark eksporterer blomster og planter for 2,1 mia. kr. Blomster og planter renser luften og giver et bedre indeklima. Blomster og planter har en positiv psykologisk effekt og er stressnedsættende. FOTO: FLORADANIA MARKETING EKSPORTEN AF BLOMSTER OG PLANTER I 2016 FORDELT PÅ LANDE Tyskland 25 % Sverige 24 % Holland 12 % Norge 11 % Storbritannien 6 % Finland 4 % Frankrig 4 % Andre lande 15 % Kilde: Landbrug & Fødevarer

4 SIDE 4 Danske væksthusgrøntsager Væksthusgrøntsagsproducenterne i Danmark kan levere lækre og sprøde grøntsager til de danske forbrugere, fordi transportvejen fra jord til bord er kort. De danske væksthusgartnere arbejder aktivt med bæredygtighed, hvor fokus især er på at nedbringe energi- og pesticidforbruget. I de kommende år vil sektoren arbejde med udvikling af en vidensbank for mere bæredygtighed. Det betyder, at der nu også er fokus på reduktion af udledning af pesticider og gødning samt håndtering af planteaffald. Branchen forventer, at der vil komme mangel på arbejdskraft i de kommende år. Automatisering kan imidlertid erstatte en del af det mest løntunge arbejde. Fødevaresikkerheden vægtes meget højt i sektoren. I Danmark er der skrappe krav til hygiejnen i produktionen. Langt de fleste producenter er i dag certificerede (under GLOBALG.A.P.), hvilket stiller krav til anvendelse af pesticider, gødning og hygiejne. Væksthusproduktionen i Danmark har i årtier været dygtig til at anvende biologisk bekæmpelse til erstatning af især kemiske insekticider. Set i lyset af færre godkendte pesticider og forbrugernes ønske om at indtage færre pesticidrester er der stigende interesse i branchen for området med biologisk bekæmpelse. Væksthusgartnerne i Danmark kan også levere friske økologiske produkter, som er blevet dyrket og kontrolleret under de forskrifter, som det røde økologimærke foreskriver. Vi ser en stigende interesse blandt producenterne for at omlægge til økologi. Dette sker i lyset af en stigende efterspørgsel blandt forbrugerne. Væksthusarealet i Danmark er på 432 ha, hvoraf 107 ha er med væksthusgrøntsager. Af de 367 bedrifter med væksthuse er 79 beskæftiget med produktion af væksthusgrøntsager. De største afgrøder i væksthusene er agurker og tomater, idet der dyrkes 50,3 ha med agurker og 34,3 ha med tomater. Af andre afgrøder er der champignoner, krydderurter og jordbær. Produktionen af tomater udgør ca. 25 pct. af forbruget i Danmark, mens den danske produktion af agurker udgør knap 50 pct. af forbruget. Resten importeres typisk fra Holland og Spanien. 51 pct. af arealet med væksthusgrøntsager dyrkes på Fyn, 43 pct. på Sjælland og 6 pct. i Jylland. FOTO: METTE KRULL MORE Pesticidrester i dansk væksthusgrønt er blevet reduceret til et minimum, idet der primært anvendes biologisk bekæmpelse i produktionen, især til bekæmpelse af skadedyr. Salget af økologiske væksthusgrøntsager udgør godt 24 pct., og efterspørgslen er stigende. AFGRØDEFORDELINGEN FOR VÆKSTHUSGRØNTSAGER Agurker 46 % Tomater 31 % Krydderurter 12 % Salat 5 % Andre grøntsager 6% Kilde: Danmarks Statistik

5 SIDE 5 Dansk frilandsgrønt Danske frilandsgartnere producerer en mangfoldighed af forskellige grøntsager til enhver smag og behov. Fødevaresikkerheden er vægtet meget højt i sektoren. Som med væksthusgartnerierne er langt de fleste frilandsgrøntsagsproducenter certificeret under GLOBALG.A.P. Danske frilandsgartnerier arbejder derfor hele tiden for at lave en optimal produktion, som tager hensyn til miljø og natur. Via projekter finansieret af blandt andet gartnerierhvervets fonde afprøves nye produktionsteknikker, som optimerer branchens udnyttelse af hjælpestoffer. Fødevarestyrelsens årlige undersøgelser af pesticidrester viser, at dansk frugt og grønt har et lavt indhold af pesticidrester. De seneste år har frilandsproduktionen imidlertid været presset af flere fugtige og varme somre, som giver anledning til pesticidrester. Det er et faktum, som erhvervet tager meget alvorligt. I 2016 blev der startet et helt nyt GUDP-projekt (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet), som har til opgave at udvikle nye alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere i blandt andet frilandsgrøntsager. Projektet skal udvikle branchen, både den primære produktion og forskningen mod at producere endnu flere friske og sunde grøntsager til de danske forbrugere. Det økologiske areal er stigende, fordi efterspørgslen efter økologiske varer er stigende hos forbrugerne. Tidligere var det primært gulerødderne, der var økologiske, men i dag kan langt de fleste grøntsager dyrket i Danmark fås i en økologisk udgave. FOTO: METTE KRULL MORE Ud af de 2,6 mio. ha, som er opdyrket i Danmark, udgør produktionen af frilandsgrøntsager ha eller 0,4 pct. af det samlede dyrkede areal. Antallet af heltidsbedrifter med frilandsgrøntsager er 111. Antallet af bedrifter har været faldende de seneste år som følge af strukturudviklingen. I 2016 blev der fundet pesticidrester i 27 pct. af danskproducerede grøntsagsprøver udtaget af Fødevarestyrelsen. Dette er et lavt tal sammenlignet med fund af pesticidrester i udenlandske prøver og på niveau med tidligere år. Der produceres ca tons frilandsgrøntsager årligt. Det samlede økologiske areal udgør ha, hvoraf ca. 1 pct. er opdyrket med økologiske grøntsager. Efterspørgslen er imidlertid stigende. De største afgrøder er ærter, gulerødder, løg, hvidkål og spidskål. I perioden steg arealet med kål med 13 pct. Størstedelen af frilandsgrøntsagerne produceres på Sjælland og i Midtjylland. AFGRØDEFORDELINGEN FOR FRILANDSGRØNTSAGER I 2017 Ærter 29 % Gulerødder 20 % Kål 16 % Løg 13 % Salat 7 % Porre 3 % Asparges, squash, spinat m.m. 4% Andet frilandsgrønt 1 % Rodfrugter 7 % Kilde: Landbrugsstyrelsen

6 SIDE 6 Dansk frugt og bær Dansk frugt og bær indeholder generelt færre pesticider end udenlandsk frugt og bær. Det gælder både antallet af fund og antallet af pesticider pr. fund. I 2016 blev der fundet pesticidrester i 45 pct. af prøverne fra dansk frugt og bær. Niveauet er som tidligere år og endda faldet med 7 pct. De danske producenter af frugt og bær søger løbende at mindske brugen af pesticider og erstatte disse med mere naturlige bekæmpelsesmetoder. Der er også sket en stigning i dyrkningen af jordbær i beskyttede tunneler, og det reducerer behovet for at bekæmpe svampeangreb. I de udenlandske produkter er der blevet fundet pesticidrester i 73 pct. af prøverne. Generelt er der en præference for danskproduceret frugt og grønt, men efterspørgslen er større, og konkurrencen fra udenlandsk frugt og grønt er stærk. Den danske produktion af æbler udgør således ca. 30 pct. af forbruget, mens resten importeres. Dyrkning af frugt og bær i Danmark sker på grænsen af dyrkningsområdet for planterne, og sen nattefrost i blomstringstiden kan ødelægge store dele af høsten. Derfor foregår langt størstedelen af produktionen af æbler og pærer i regionerne Syddanmark og Sjælland. Plantagerne ligger gerne i nærheden af kysten, hvor hyppigheden af nattefrost i foråret er væsentligt mindre. Netop i 2017 havde vi en særlig udfordring med hård nattefrost den 9. maj. En del blomster i frugt- og bærplantagerne tog skade, men påvirkningen var meget varieret afhængig af kulturer, sorter og plantagernes placering. Generelt blev høstudbyttet dog derfor noget lavere i Antallet af heltidsbedrifter med frugt og bær i Danmark tæller 174. Produktionsværdien af frugt og bær er 304 mio. kr. Næsten 90 pct. af produktionen af æbler og pærer foregår i regionerne Syddanmark og Sjælland. Pæresorten Clara Friis dyrkes på 65 pct. af arealet med pærer. FOTO: PERNILLE BECH FORDELINGEN FOR AREALET MED FRUGT OG BÆR I 2017 Æbler 27 % Jordbær 23 % Solbær 11 % Kirsebær 16 % Pærer 6 % Anden frugt og bær 12 % Ribs 5 % Kilde: Landbrugsstyrelsen

7 SIDE 7 Danske planteskoler Træer er løsningen på mange af tidens udfordringer med knaphed på ressourcer og Bynære skove har en særlig kvalitet, fordi de kan benyttes som nærrekreative områder, der samtidig beskytter grundvandet og binder CO2 i vedmassen. Det er en afgørende forudsætning for en vellykket skovrejsning, at skovplanterne passer til det danske klima og de særlige danske jordbundsforhold. Danmark er det førende land i Europa inden for produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt. En vigtig årsag til succesen er, at de danske planteskoler kan levere planter af de rigtige provenienser. Det vil sige planter med en smuk og fyldig nålemasse, som er særligt egnede til dyrkning af juletræer og pyntegrønt. FOTO: COLOURBOX Grønne bymiljøer skaber livskvalitet for befolkningen ved at højne folkesundheden, bekæmpe forurening, øge biodiversiteten i byerne og mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Grønne arealer får boligpriserne til at stige, og det betyder flere skattekroner til kommunen og staten. Derfor er det god økonomi at investere i grønne bymiljøer. global opvarmning. Danmark har derfor en målsætning om, at skovarealet skal fordobles inden for en skovgeneration på år. I dag er 14 pct. af arealet dækket af skov. Der er mere end 100 planteskoler, som tilsammen producerer mere end 130 mio. planter. Planteskolerne leverer blomster og planter til haver, parker, kirkegårde m.v. Planteskolerne producerer mere end 50 mio. planter om året til læhegn, juletræer og skove. Værdien af planteskolernes produktion i 2016 var på cirka 500 mio. kr. ab planteskole. FOTO: LOTTE BJARKE Grønne byer er kendetegnet ved en stor andel af parker og alleer med levende træer, prydbuske og blomster. De smukke grønne arealer benyttes til mange forskellige aktiviteter, herunder rekreation, motion og miljøvenlig transport som for eksempel gang og cykling. Især børn og ældre gør brug af de grønne arealer i deres dagligdag.

8 SIDE 8 Danske væksthusgartneriers energiforbrug Ifølge Danmarks Statistiks seneste beregning fra 2014 er væksthusgartneriernes samlede faktiske energiforbrug TJ svarende til knap 1,2 mio MWh. Set i forhold til 2002 og 2011 er der tale om et markant fald i det faktiske energiforbrug på henholdsvis 51 pct. og 24 pct. Tallene fra Danmarks Statistik tager dog hverken højde for, at væksthusarealet er blevet reduceret i perioden, eller at 2014 var et forholdsvist varmt år. Såfremt brændselsforbruget til opvarmning af virksomhederne korrigeres for graddagetal, ses også et markant fald i gartneriernes energiforbrug pr. m 2 væksthus siden 2002, nemlig på 37 pct., og set i forhold til 2011 er reduktionen på 12 pct. Dansk Gartneri er meget tilfreds med denne udvikling i virksomhedernes energiforbrug, der først og fremmest skyldes tættere isolering af væksthusene, blandt andet i form af mere effektive isoleringsgardiner og endnu mere avanceret styring af klimaet i produktionsarealet. Ud af væksthusgartneriernes samlede energiforbrug udgør forbruget af el (primært til vækstlys i vinterhalvåret) ca. 20 pct., mens de resterende 80 pct. udgøres af brændsler, der anvendes til opvarmning. Brændselsforbruget er bredt sammensat, dog med fjernvarme og naturgas som hovedenergikilder, der tilsammen dækker næsten 80 pct. af opvarmningsbehovet. Inden for de senere år er andelen af arealet, der opvarmes med fjernvarme, blevet forøget, mens olie- og kulandelene er blevet reduceret tilsvarende. Tallene opdateres hvert tredje år med næste opdatering i efteråret FOTO: STEEN RASMUSSEN BRÆNDSELSSAMMENSÆTNINGEN TIL OPVARMNING AF VÆKSTHUSGARTNERIER I 2014 UDVIKLINGEN I ENERGIFORBRUG PR. M 2 VÆKSTHUS KORRIGERET FOR GRADDAGE kwh Fjernvarme 44 % 400 Naturgas 37 % Kul 11 % Olie 7 % UDGIVER: Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv København V Telefon: danskgartneri@danskgartneri.dk Website: Kilde: Danmarks Statistik/ Dansk Gartneri REDAKTION: Torben Lippert DESIGN: it matters TRYK: GrafiPro FORSIDEFOTO: Henrik Freek