Fakta om dansk gartneri 2018/19

Transkript

1 Fakta om dansk gartneri 2018/19

2 SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale erhvervspolitiske vilkår. Dette gøres ved at: Sætte gartnerierhvervets erhvervspolitiske interesser på dagsordenen i nationale og europæiske spørgsmål. Styrke gartnerierhvervets omdømme. Synliggøre det danske gartnerierhverv for derigennem at fremme interessen for og viden om erhvervet i samfundet. Videreudvikle det danske gartnerierhverv med indsatsområder efter erhvervets behov. Dansk Gartneri er en frivillig medlemsorganisation, der fungerer som et forum for konstruktiv dialog mellem erhvervet og dets aktører. Organisationens medlemmer er producenter af gartneriprodukter og andre med tilknytning til erhvervet. Dansk Gartneris øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes en gang om året, og som vælger bestyrelsens formand og næstformand. Den øvrige bestyrelse består af repræsentanter for kredse, sektorer og afsætningsorganisationer. Dansk Gartneri er medlem af Landbrug & Fødevarer og arbejder tæt sammen med landbrugets hovedorganisation. Dansk Gartneri har hovedsæde på Axelborg i København. FOTO: COLOURBOX DANSK GARTNERIS PRODUKTIONSVÆRDI I 2017 GARTNERIPRODUKTER MIO. KR. Grøntsager på friland Grøntsager i væksthus 595 Champignoner 60 Prydplanter Planteskoleprodukter 552 Frugt og bær 315 I alt Kilde: Danmarks Statistik Dansk gartneris produktionsværdi er på 4,7 mia. kr. Dansk gartneri eksporterer for 3 mia. kr. blomster, planter samt frisk frugt og grønt. De to største aftagere af danske blomster og planter er Sverige (528 mio. kr.) og Tyskland (504 mio. kr.). Dansk Gartneri anslår, at personer er beskæftiget inden for erhvervet, heraf personer i væksthusgartnerierne, personer i følgeindustrien og afsætningen samt personer i frilandsgartnerierne og følgeindustri m.v. FORDELINGEN AF GARTNERIPRODUKTIONEN I 2017 Potteplanter 41 % Frilandsgrøntsager 27 % Væksthusgrøntsager 13 % Planteskoleprodukter 12 % Frugt og bær 7 % Kilde: Danmarks Statistik

3 DANSK GARTNERI SIDE 3 Danske blomster Danske blomster og planter er kendetegnet ved at være af høj kvalitet, og suppleret af effektiv logistik kommer de danske produkter rundt i mange europæiske lande. De danske producenter tilbyder friske, sunde, moderne, flotte og unikke produkter, der er kendt i hele Europa. Danmark er desuden foregangsland i Europa inden for miljørigtig produktion i gartnerierne, herunder anvendelse af færrest mulige pesticider og energioptimeret produktion af planterne. Senest har erhvervet ligeledes arbejdet med et projekt for at nedbringe spildet i værdikæden, ligesom man har set det inden for eksempelvis fødevaresektoren med reduktion af madspild. Flere gartnerier har specialiseret sig i forædling af nye typer blomster. Danmark er derfor kendt for at lancere mange nyheder. Der er også en væsentlig eksport af småplanter samt licensindtægter, når andre gartnerier rundt om i verden producerer nyhedsregistrerede blomster og planter fra Danmark. Væksthusarealet med blomster og planter er på 2,6 mio. m 2, hvilket er 65 pct. af det samlede væksthusareal. 69 pct. af væksthusarealet med blomster og planter er placeret på Fyn. Danmark eksporterer blomster og planter for 2,1 mia. kr. Blomster og planter renser luften og giver et bedre indeklima. Blomster og planter har en positiv psykologisk effekt og er stressnedsættende. FOTO: FLORADANIA MARKETING EKSPORTEN AF BLOMSTER OG PLANTER I 2017 FORDELT PÅ LANDE Sverige 25 % Tyskland 24 % Holland 12 % Norge 12 % Storbritannien 6 % Finland 4 % Frankrig 3 % Andre lande 8 % Italien 6 % Kilde: Landbrug & Fødevarer

4 SIDE 4 DANSK GARTNERI Danske væksthusgrøntsager Væksthusgrøntsagsproducenterne i Danmark kan levere lækre og sprøde grøntsager til de danske forbrugere, fordi transportvejen fra jord til bord er kort. De danske væksthusgartnere arbejder aktivt med bæredygtighed, hvor fokus især er på at nedbringe energi- og pesticidforbruget. I de kommende år vil sektoren arbejde med udvikling af en vidensbank for mere bæredygtighed. Det betyder, at der nu også er fokus på afprøvning af alternative bekæmpelsesmetoder, som reducerer forekomsten af pesticidrester, reduktion af udledning af pesticider og gødning samt håndtering af planteaffald. Branchen forventer, at der vil komme mangel på arbejdskraft i de kommende år. Automatisering kan imidlertid erstatte en del af det mest løntunge arbejde. Fødevaresikkerheden vægtes meget højt i sektoren. I Danmark er der skrappe krav til hygiejnen i produktionen. Langt de fleste producenter er i dag certificerede (under GLO- BALG.A.P.), hvilket stiller krav til arbejdsmiljø, anvendelse af pesticider, gødning og hygiejne. Væksthusproducenterne i Danmark har i årtier været dygtige til at anvende biologisk bekæmpelse til erstatning af især kemiske insekticider. Set i lyset af færre godkendte pesticider og forbrugernes ønske om at indtage færre pesticidrester er der stigende interesse i branchen for området med biologisk bekæmpelse. Væksthusgartnerne i Danmark kan også levere friske økologiske produkter, som er blevet dyrket og kontrolleret under de forskrifter, som det røde økologimærke foreskriver. Vi ser en stigende interesse blandt producenterne for at omlægge til økologi. Dette sker i lyset af en stigende efterspørgsel blandt forbrugerne. FOTO: METTE KRULL MORE Væksthusarealet i Danmark er på 376 ha, hvoraf 92,8 ha er med væksthusgrøntsager. Af de 241 bedrifter med væksthuse er 61 beskæftiget med produktion af væksthusgrøntsager. Produktionsværdien udgør 595 mio. kr., hvilket også svarer til 13 pct. af den samlede produktionsværdi i sektoren. De største afgrøder i væksthusene er agurker og tomater, idet der dyrkes 41,3 ha med agurker og 31 ha med tomater. Af andre afgrøder dyrkes der champignon på ca. 2,6 ha, mens krydderurter udgør 12,6 ha og salat 5 ha. Produktionen af tomater udgør ca. 25 pct. af forbruget i Danmark, mens den danske produktion af agurker udgør knap 50 pct. af forbruget. Resten importeres typisk fra Holland og Spanien. 58 pct. af arealet med væksthusgrøntsager dyrkes på Fyn, 37 pct. på Sjælland og 5 pct. i Jylland. Langt det største areal er placeret i Odense og Nordfyns Kommuner. Pesticidrester i dansk væksthusgrønt er blevet reduceret til et minimum, idet der primært anvendes biologisk bekæmpelse i produktionen, især til bekæmpelse af skadedyr. Økologi udgør 22 pct. af arealet med tomater og 24 pct. af arealet med agurker. Efterspørgslen er større og udfyldes med importerede væksthusgrøntsager. AFGRØDEFORDELINGEN FOR VÆKSTHUSGRØNTSAGER I 2017 Agurker 44% Tomater 33% Krydderurter 14% Salat 5% Andre grøntsager 3% Kilde: Danmarks Statistik

5 DANSK GARTNERI SIDE 5 Dansk frilandsgrønt Danske frilandsgartnere producerer en mangfoldighed af forskellige grøntsager til enhver smag og ethvert behov. Fødevaresikkerheden er vægtet meget højt i sektoren. Som med væksthusgartnerierne er langt de fleste frilandsgrøntsagsproducenter certificeret under GLOBALG.A.P. Danske frilandsgartnerier arbejder derfor hele tiden for at lave en optimal produktion, som tager hensyn til miljø og natur. Via projekter finansieret af blandt andet gartnerierhvervets fonde afprøves nye produktionsteknikker, som optimerer branchens udnyttelse af hjælpestoffer. Fødevarestyrelsens årlige undersøgelser af pesticidrester viser, at danske fødevarer har et lavt indhold af pesticidrester. De seneste år har frilandsproduktionen imidlertid været presset af flere fugtige eller varme somre, som kan give anledning til pesticidrester. Det er et faktum, som erhvervet tager meget alvorligt. Projekterne skal udvikle branchen inden for forskning, forædling og den primære produktion, således at forbrugerne kan få endnu flere friske og sunde kvalitetsprodukter dyrket med omhu og omtanke. Det økologiske areal er stigende, fordi efterspørgslen og salget er stigende hos forbrugerne. Tidligere var det primært gulerødder, der var økologiske, men i dag kan langt de fleste grøntsager dyrket i Danmark fås i en økologisk udgave. FOTO: METTE KRULL MORE Ud af de 2,6 mio. ha, som er opdyrket i Danmark, udgjorde produktionen af frilandsgrøntsager i ha eller 0,4 pct. af det samlede dyrkede areal. Antallet af heltidsbedrifter med frilandsgrøntsager er 114. Antallet af bedrifter har været faldende de seneste år som følge af strukturudviklingen. Produktionsværdien udgør 1,241 mio. kr. svarende til 26 pct. af den samlede produktionsværdi i gartnerisektoren. I 2018 er der sket en lille stigning på 3 pct. i arealet med frilandsgrøntsager, hvor især arealet med rodfrugter er steget markant, mens der for andre afgrøder især blandt kåltyperne er sket en forskydning mod et større areal med spidskål og savoykål. Størstedelen af frilandsgrøntsagerne produceres på Sjælland og i Midtjylland. 29 pct. (+2,7 pct.) af det samlede areal med frilandsgrøntsager på ha er nu blevet omlagt til økologi (Landbrugsstyrelsen 2017). De største afgrøder er ærter, gulerødder, kål og løg. AFGRØDEFORDELINGEN FOR FRILANDSGRØNTSAGER I 2018 Ærter 27% (-1%) Gulerødder 22% (+2%) Kål 16% (+1%) Løg 12% (-1%) Rodfrugter 7% (+3%) Salat 6% (-1%) Porrer 3% (0%) Sukkermajs 3% (-1%) Asparges 2% (+0%) Andre grøntsager 4% (0%) (Tal i parentes angiver ændring siden 2017) Kilde: Landbrugsstyrelsen

6 SIDE 6 DANSK GARTNERI Dansk frugt og bær Dansk frugt og bær indeholder generelt færre pesticider end udenlandsk frugt og bær. Det gælder både antallet af fund og antallet af pesticider pr. fund. I 2017 blev der fundet pesticidrester i 48 pct. af prøverne fra dansk frugt og bær. De danske producenter af frugt og bær søger løbende at mindske brugen af pesticider og erstatte disse med mere naturlige bekæmpelsesmetoder. Dyrkning af jordbær i beskyttede tunneler er forsat stigende, og det reducerer behovet for at bekæmpe svampeangreb. I de udenlandske produkter er der i 2017 blevet fundet pesticidrester i 75 pct. af prøverne. Generelt er der en præference for danskproduceret frugt og grønt, men efterspørgslen er større, og konkurrencen fra udenlandsk frugt og grønt er stærk. Den danske produktion af æbler udgør således ca. 30 pct. af forbruget, mens resten importeres. Dyrkning af frugt og bær i Danmark sker på grænsen af dyrkningsområdet for planterne, og sen nattefrost i blomstringstiden kan ødelægge store dele af høsten. Derfor foregår langt størstedelen af produktionen af æbler og pærer i regionerne Syddanmark og Sjælland. Plantagerne ligger gerne i nærheden af kysten, hvor hyppigheden af nattefrost i foråret er væsentligt mindre. Netop i 2018 havde vi en særlig udfordring med den meget tørre og varme sommer. Påvirkningen var meget varieret for de forskellige produktioner og selvfølgelig afhængig af vandingsmulighederne. En række kulturer fik dog rigtig gode smagskvaliteter med baggrund i de mange solskinstimer. Antallet af heltidsbedrifter med frugt og bær i Danmark tæller 164. Produktionsværdien af frugt og bær er 315 mio. kr. Næsten 90 pct. af produktionen af æbler og pærer foregår i regionerne Syddanmark og Sjælland. Pæresorten Clara Friis dyrkes på 65 pct. af arealet med pærer. FOTO: PERNILLE BECH FORDELINGEN FOR AREALET MED FRUGT OG BÆR I 2018 Æbler 29% (+2%) Jordbær 23% (0%) Kirsebær 14% (-3%) Pærer 6% (0%) Ribs 5% (0%) Anden frugt og bær 15% (+3%) Solbær 10% (-2%) (Tal i parentes angiver ændring siden 2017) Kilde: Landbrugsstyrelsen

7 DANSK GARTNERI SIDE 7 Danske planteskoler Grønne byer er kendetegnet ved en stor andel af parker og alleer med levende træer, prydbuske og blomster. De smukke grønne byrum benyttes til mange forskellige aktiviteter, herunder rekreation, motion og miljøvenlig transport som for eksempel gang og cykling. Især børn og ældre gør brug af de grønne arealer i deres dagligdag. Grønne bymiljøer skaber livskvalitet for befolkningen ved at højne folkesundheden, bekæmpe forurening, øge biodiversiteten i byerne og mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Grønne arealer får boligpriserne til at stige, og det betyder flere skattekroner til kommunen og staten. Derfor er det god økonomi at investere i grønne bymiljøer. Træer er løsningen på mange af tidens udfordringer med knaphed på ressourcer og global opvarmning. Danmark har derfor en målsætning om, at skovarealet skal fordobles inden for en skovgeneration på år. I dag er 14 pct. af arealet dækket af skov. Bynære skove har en særlig kvalitet, fordi de kan benyttes som nærrekreative områder, der samtidig beskytter grundvandet og binder CO2 i vedmassen. Det er en afgørende forudsætning for en vellykket skovrejsning, at skovplanterne passer til det danske klima og de særlige danske jordbundsforhold. Danmark er det førende land i Europa inden for produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt. En vigtig årsag til succesen er, at de danske planteskoler kan levere planter af de rigtige provenienser. Det vil sige planter med en smuk og fyldig nålemasse, som er særligt egnede til juletræer og pyntegrønt. 104 danske planteskoler producerer mere end 130 mio. planter om året. Planteskolerne leverer blomster og planter til haver, parker, kirkegårde m.v. Planteskolerne producerer mere end 50 mio. planter om året til læhegn, juletræer og skove. Værdien af planteskolernes produktion var på 552 mio. kr. ab planteskole i FOTO: LOTTE BJARKE FOTO: COLOURBOX

8 UDGIVER: Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv København V Telefon: danskgartneri@danskgartneri.dk Website: REDAKTION: Torben Lippert GRAFISK PRODUKTION: it matters TRYK: GrafiPro FORSIDEFOTO: Mette Krull More Gartneriet PKM A/S, Odense Danske væksthusgartneriers energiforbrug Ifølge Danmarks Statistiks seneste beregning fra 2017 er væksthusgartneriernes samlede faktiske energiforbrug TJ svarende til knap 1.2 mio. MWh. Dermed er forbruget af energi blandt væksthusgartnerierne omtrent blevet halveret over de sidste 15 år. Da væksthusarealet i samme periode kun er faldet med 23 pct., er der tale om en gevaldig forbedring af energieffektiviteten. Forbruget af energi var dog en smule større i 2017 end i 2014, nemlig 3,5 pct. Det hænger formodentlig sammen med, at 2017 var et ret køligt og solfattigt år med kun solskinstimer mod solskinstimer i 2014 og en middeltemperatur ca. 1 grad lavere. Dansk Gartneri er meget tilfreds med denne udvikling i virksomhedernes energiforbrug, der først og fremmest skyldes tættere isolering af væksthusene, blandt andet i form af mere effektive isoleringsgardiner og endnu mere avanceret styring af klimaet i produktionsarealet. Ud af væksthusgartneriernes samlede energiforbrug udgør forbruget af el (primært til vækstlys i vinterhalvåret) ca. 19 pct., mens de resterende 81 pct. udgøres af brændsler, der anvendes til opvarmning. Brændselsforbruget er bredt sammensat, dog med fjernvarme og naturgas som hovedenergikilder, der tilsammen dækker næsten 85 pct. af opvarmningsbehovet. Inden for de senere år er andelen af arealet, der opvarmes med fjernvarme, blevet forøget, mens olie- og kulandelene er blevet reduceret tilsvarende. Tallene opdateres hvert tredje år med næste opdatering i efteråret FOTO: STEEN RASMUSSEN BRÆNDSELSSAMMENSÆTNINGEN TIL OPVARMNING AF VÆKSTHUSGARTNERIER I 2017 FORBRUG AF ENERGI FOR BEDRIFTER MED VÆKSTHUSE I Fjernvarme 48 % Naturgas 37 % Kul 8 % Olie 7 % Brænde m.m. 2 % Kilde: Danmarks Statistik GJ