TEMAMØDE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NÆSTVED KOMMUNE

Transkript

1 TEMAMØDE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NÆSTVED KOMMUNE

2 STRATEGIPROCES OG NY INDSATS- OG AKTIVERINGSSTRATEGI Der igangsættes en strategiproces, som skal føre frem til formulering og beslutning af en ny indsats- og aktiveringsstrategi i Næstved Kommune Strategien skal fastlægge mål, sigtelinjer, strategier og prioriteringer for de kommende års beskæftigelsesindsats i Næstved Kommune Strategien skal være konkret og handlingsorienteret skal sætte en retning og ramme for jobcentrets indsats for borgere og virksomheder Det politiske udvalg fastlægger og beslutter de overordnede mål, strategier og rammer for de kommende års beskæftigelsesindsats Ledere, MED og medarbejdere i jobcentret og NRC involveres i at konkretisere og beskrive indsats- og aktiveringsstrategi med udgangspunkt i udvalgets mål og prioriteringer Strategiarbejdet understøtter og sikrer en tættere dialog mellem det politiske udvalg og ledere/medarbejdere som en del af strategiprocessen og i forlængelse af processen

3 TEMAER I STRATEGIARBEJDET Tema 1: Jobcentrets tilgang til og indsats for forskellige borgergrupper Mål, strategier og indsatser for forskellige borgergrupper / indsatsområder Tema 2: Prioritering af ressourcer og indsatser på tværs af målgrupper/indsatsområder Tema 3: Borgerens valgmuligheder og borgerens egen indsats Tema 4: Styrket jobfokus og jobformidling Tema 5: Jobcentret tilgang til og samarbejde med virksomhederne Mål, strategier og udvikling af samarbejdet med virksomhederne

4 HOVEDAKTIVITETER OG OVERORDNET TIDSPLAN Opstart og politiske mål, rammer, retning Politisk udvalg Jobcente r / NRC Strategidrøftelse Interview Opstart august Indsatsstrategi med afsæt i politiske rammer Dialog og politisk godkendelse Behandling og godkendelse af strategi Strategidrøftelse Forslag til indsats- og aktiveringsstrategi september Implementering, styring og opfølgning oktober Kvalitets -sikring november Plan for impl. december Impl., styring og opfølgning 2017

5 FORMÅLET MED DE TO TEMAMØDER Temamødet i dag Fælles billede af udviklingen på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Næstved Drøftelse af mål, strategi og prioriteringer for jobcentrets indsats for borgerne Tema 1: Jobcentrets tilgang til og indsats for forskellige borgergrupper Tema 2: Prioritering af ressourcer og indsatser på tværs af målgrupper/indsatsområder Tema 3: Borgerens valgmuligheder og borgerens egen indsats Næste temamøde i september Opsamling på temamødet i dag Drøftelse af mål, strategi og prioriteringer for jobcentrets indsats for og samarbejde med virksomhederne

6 PROGRAM FOR TEMAMØDET Velkomst og program Udviklingen på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune, oplæg og debat v / Niels Kristoffersen, mploy Pause Beskæftigelsesudvalget drøfter og fastlægger de overordnede mål, sigtelinjer, indsatsstrategier og prioriteringer for de kommende års beskæftigelsesindsats. Der arbejdes med tre overordnede temaer: Tema1: Jobcentrets tilgang til og indsats for borgerne hvordan skal borgerne mødes og hvordan skabes der gode effekter af indsatsen? Kaffepause Tema 2: Overordnet prioritering af jobcentrets ressourcer og aktiveringsindsats hvordan udnyttes ressourcerne optimalt til at skabe effekter? Tema 3: Kan flere valgmuligheder til borgerne, understøtte en større egen-indsats og bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen? Afrunding på temamødet

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NÆSTVED

8 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I NÆSTVED SAMLET OG I BRANCHER, Største stigning i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg og øvrig privat service

9 UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN I NÆSTVED, SJÆLLAND OG KLYNGEN (16-64 ÅR), Beskæftigelsen forventes at stige lidt frem mod 2017

10 UDVIKLING I ANTAL JOBS I NÆSTVED OG HELE LANDET, Antallet af job er faldet med 7 pct. fra 2008 til 2014 stort fald inden for industrien

11 ANTALLET AF JOBS I NÆSTVED ER FALDET MED 0,9 PCT. I PERIODEN FRA 1. KVARTAL 2013 TIL 4. KVARTAL 2015 (3 PCT. STIGNING PÅ LANDSPLAN)

12 FORVENTET UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKE, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED

13 FAKTISK OG FORVENTET UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKE, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED I NÆSTVED (16-64 ÅR),

14 JOB- OG REKRUTTERINGSSITUATIONEN

15 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF SYNLIGE JOBÅBNINGER I NÆSTVED,

16 UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER KVALIFIKATIONER I REGION SJÆLLAND, 2014 OG 2020 Overskud af kvalifikation på alle niveauer i dag Men Frem mod 2020 kommer virksomhederne i Region Sjælland til at mangle: med en kort videregående uddannelse med en lang videregående uddannelse faglærte Der bliver overskud af ufaglærte personer og personer med en mellemlang videregående uddannelse.! Hertil kommer øget efterspørgsel og mangel sfa. øvrige aktiviteter i regionen fx mange større offentlige infrastuktur projekter

17 ANLÆGS- OG BYGGEPROJEKTER DE KOMMENDE TI ÅR I REGION SJÆLLAND OG REGION HOVEDSTADEN Generel fremgang i bygge- og anlægssektoren de kommende år En række store offentlige infrastrukturprojekter skal afvikles. Samlet forventes flere årsværk frem til Efterspørgslen efter en række faggrupper stiger. Samtidig et faldende udbud af faglærte. Risiko for rekrutteringsudfordringer 17

18 UDVIKLINGEN I ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NÆSTVED

19 JOBCENTRETS MÅLGRUPPER, 2015

20 UDVIKLINGEN I OFFENTLIGT FORSØRGEDE I NÆSTVED, JAN FEB I 2013 blev der brugt 1,2 mia. kr. brutto og ca. 700 mio. kr. netto til forsørgelse og indsats i Næstved Svarer til 20% af de samlede udgifter i kommunen

21 A-DAGPENGE OG LANGTIDSLEDIGHED

22 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE I NÆSTVED, Ledigheden er faldet de seneste to år Dette gælder både langtidsledige og ledige dagpengemodtagere

23 VARIGHED PÅ YDELSEN FOR A-DAGPENGEMODTAGERE I NÆSTVED, DEC pct. har en varighed på dagpenge på over et år

24 OVERORDNET INDSATSPROFIL PÅ DAGPENGEOMRÅDET, 2015 Lavere aktiveringsgrad Lavere berøringsgrad Lavere antal samtaler per kvartal Effekter på niveau

25 AFGANGSRATE FRA TILBUD TIL SELVFORSØRGELSE FOR DAGPENGEMODTAGERE I NÆSTVED, KLYNGE OG REGION SJÆLLAND, 2015 Flere bliver selvforsørget efter endt løntilskud og virksomhedspraktik i Næstved end i Region Sjælland og klyngen.

26 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG UDDANNELSESHJÆLP

27 UDVIKLINGEN I ANTAL FULDTIDSPERSONER PÅ KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLP FORDELT PÅ VISITATIONSGRUPPER I NÆSTVED, Stigning i antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp dog stabilt det seneste år

28 VARIGHED PÅ YDELSEN FOR KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE I NÆSTVED, DEC Knap 63 pct. af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp har en varighed på over et år

29 OVERORDNET INDSATSPROFIL BLANDT JOBPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, 2015 Lavere aktiveringsgrad Lavere andel berørt af virksomhedsrettet aktivering Færre samtaler Lidt lavere afgangsrater

30 AFGANGSRATE FRA TILBUD TIL SELVFORSØRGELSE FOR JOBPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, 2015 Løntilskud har de bedst afgangsrater på tværs af Næstved, dens klynge og Region Sjælland

31 OVERORDNET INDSATSPROFIL BLANDT AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, 2015 Højere aktiveringsgrad Større andel berørt af virksomhedsrettet forløb Samtaler på niveau Større andel med mentor som eneste tilbud Resultater og effekter lave, men på niveau

32 AFGANGSRATE FRA TILBUD TIL SELVFORSØRGELSE FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, 2015 Der laver afgang fra løntilskud i Næstved sammenlignet med klyngen og Region Sjælland

33 UNGEINDSATSEN

34 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I NÆSTVED, Stabil antal unge offentlig forsørgede de seneste to år.

35 ANDELEN AF UNGE ÅRIGE DER MODTAGER OFFENTLIG FORSØRGELSE, JAN Lidt flere unge offentlig forsørgede i Næstved end i klyngen

36 OVERORDNET INDSATSPROFIL BLANDT UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP, 2015 Uddannelsesparate Lavere aktiveringsgrad Lavere andel berørt af virksomhedsrettet tilbud Færre med mentor Færre samtaler Effekter på niveau Aktivitetsparate Lavere aktiveringsgrad Flere i virksomhedsrettede tilbud Flere samtaler Flere med mentor som eneste tilbud Lave effekter, men på niveau

37 AFGANGSRATE FRA TILBUD TIL SELVFORSØRGELSE FOR UDDANNELSESPARATE PÅ UDDANNELSESHJÆLP, 2015 Afgangsraten er højest efter endt nytteindsats på tværs af Næstved, Klyngen og Sjælland

38 TILGANG OG FRAFALD FRA UDDANNELSE BLANDT UFAGLÆRTE UNGE UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGER, 2015 Større frafald og lidt lavere tilgang til uddannelse i Næstved end i klyngen og Region Sjælland

39 AFGANGSRATE FRA TILBUD TIL SELVFORSØRGELSE FOR AKTIVITETSPARATE PÅ UDDANNELSESHJÆLP, 2015 Der er gode resultater i Næstved ift. virksomhedspraktik sammenlignet med Klyngen og Sjælland

40 SYGEDAGPENGEOMRÅDET OG JOBAFKLARINGSFORLØB

41 UDVIKLINGEN I ANTAL FULDTIDSPERSONER PÅ SYGEDAGPENGE OG JOBAFKLARINGSFORLØB, JUN FEB Lille stigning i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge og lidt flere personer er kommet i jobafklaring siden juni 2015

42 ANDEL AF SYGEDAGPENGEMODTAGERE I JOBAFKLARINGSFORLØB, FEB Større andel af sygedagpengemodtagere i jobafklaring i Næstved end i klyngen og Region Sjælland.

43 TIDLIG INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE SAMT ANDELEN I DELVIS RASKMELDING ELLER VIRKSOMHEDSRETTET TILBUD, 4. KVT KVT Færre har første samtale inden for en måned og en lidt lavere andel bliver delvist raskmeldt i Næstved sammenlignet med klyngen og Region Sjælland

44 AFGANGSRATER FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE OG MODTAGERE I JOBAFKLARINGSFORLØB, 2015 Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Lidt lavere afgang blandt borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb i Næstved sammenlignet med klyngen og Region Sjælland

45 TEMAER I STRATEGIPROCESSEN

46 TEMAER I STRATEGIARBEJDET Tema 1: Jobcentrets tilgang til og indsats for forskellige borgergrupper Mål, strategier og indsatser for forskellige borgergrupper / indsatsområder Tema 2: Prioritering af ressourcer og indsatser på tværs af målgrupper/indsatsområder Tema 3: Borgerens valgmuligheder og borgerens egen indsats Tema 4: Styrket jobfokus og jobformidling Tema 5: Jobcentret tilgang til og samarbejde med virksomhederne Mål, strategier og udvikling af samarbejdet med virksomhederne

47 TEMA 1: JOBCENTRETS TILGANG TIL OG SAMARBEJDE MED BORGERNE

48 HVAD VIRKER I I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN?

49 HVAD VIRKER I INDSATSEN? STAR har udarbejdet en vidensopsamling fra forsøg, projekter, effektanalyser, forskningsreviews mv. Opsamlingen giver viden om hvilke indsatser, der dokumenteret har effekt for forskellige risikogrupper Derudover findes der supplerende viden og erfaringer fra udlandet og fra igangværende forsøg og projekter rundt om i landet

50 HVAD VIRKER I INDSATSEN? Samtaler og jobsøgningsrådgivning har positiv effekt - blandt de stærkest virkende redskaber i beskæftigelsesindsatsen (gælder særligt for de jobparate) Positive effekter af løntilskudsansættelse i private virksomheder (alle grupper) Positive effekter af virksomhedspraktik - især i privat virksomhed (alle grupper) Positive effekter af korte målrettede opkvalificerende kurser for ufaglærte (både kort- og langsigtede effekter) Ingen entydig positiv effekt af ordinær uddannelse generelt Dog virker ordinær uddannelse godt for de unge

51 HVAD VIRKER I INDSATSEN? Positiv motivationseffekt af udsigten til aktivering for visse grupper Gælder for de en del af de jobparate og unge (nytteindsats) Brobygning har gode effekter for unge uddannelsesparate Brobygning og mentor virker også godt for en del af de unge udsatte Arbejdspladskontakt og indsatser som inddrager arbejdspladsen virker godt for sygedagpengemodtagere Positive effekter af tidlige og virksomhedsrettede aktiviteter Delvise rask- og sygemeldinger ser ud til at virke positivt generelt Helhedsorienteret og tværfaglig indsats virker godt for syge og udsatte grupper

52 HVAD VIRKER I INDSATSEN? Jobformidling giver gode effekter Jobformidling virker også for grupper af udsatte borgere og for de syge Økonomiske sanktioner / incitamenter virker for en del af målgrupperne De ansattes tro og syn på borgerne, har stor betydning for de effekter der kommer ud af indsatsen (gælder særligt for de udsatte borgere) Borgerens motivation og tro på egne ressourcer og muligheder i ft. job og uddannelse har betydning for effekten af indsatsen Borgerens egen indsats og aktive valg indsatsen har betydning for borgerens motivation for og ejerskab til indsatsen og dermed for effekten af indsatsen

53 SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE 1) Hvilke overordnede mål og tilgange skal være styrende for beskæftigelsesindsatsen? Hvilke principper skal være bærende for jobcentrets møde med og indsats for borgerne? 2) Hvordan skaber jobcentret gode effekter i indsatsen? - og hvilke indsatser skal prioriteres for forskellige borgergrupper? a) De jobparate (forsikrede og jobparate kontanthjælpsmodtagere) b)de unge c) Sygedagpengemodtagere d)de udsatte borgere (aktivitetsparate borgere, borgere i ressourceforløb, borgere med lang tid på ledighedsydelse m.fl.)

54 TEMA 1: JOBCENTRETS TILGANG TIL OG SAMARBEJDE MED BORGERNE (I) I interviewene har I bl.a. peget på følgende: Borgerne skal mødes med en servicemindet tilgang Borgerne skal mødes med en differentieret tilgang målrettet den enkelte borgergruppe Borgerne skal mødes med job, jobformidling og jobsøgning - job, småjob, deltidsjob, mv. Fokus på borgernes ressourcer og det borgerne kan Klare krav og forventninger til borgerne Klare udmeldinger om hvad jobcentret kan tilbyde / jobcentrets opgave og roller Klar dagsorden for samtaler og klare aftaler om hvad der skal ske, hvornår der skal ske noget og hvad borger og jobcenter gør frem mod næste møde Klarhed om formålet og målet med de tilbud og aktiviteter der igangsættes eksempelvis - hvorfor skal borgeren i virksomhedspraktik?

55 TEMA 2: PRIORITERING AF RESSOURCER OG INDSATSER

56 NY REFUSIONSMODEL OG DE VIGTIGSTE INCITAMENTER I MODELLEN Varighed på forsørgelse Første 4 uger uge uge Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Medfinansieringssats 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. Fokus på effekter - flest mulige skal i job og uddannelse Tidlig forebyggende indsats med effekt borgerne skal i job mens de er billige Indsats for borgere med mere end 1 års forsørgelse størst volumen og størst besparelse Opnå permanente jobeffekter borgerne skal blive i job Opnå flere korte jobeffekter optjening som kan medføre nulstilling Anvende indsatser som virker og giver effekt (beskæftigelsesrettede og tværfaglige indsatser)

57 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED AT SKABE BEDRE EFFEKTER? Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal leveres i samarbejde med andre sektorer og aktører Mindre investeringer kan ofte bidrage Gevinster kan ofte opnås på kort sigt og kan stige på lang sigt. Indsatsen skal primært leveres i jobcentret Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal ofte leveres både i jobcentret og i andre sektorer Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse Mindre investeringer kan ofte bidrage Potentiel stor gevinst Gevinst på både kort og lang sigt Indsatsen skal leveres i jobcentret i samarbejde med arbejdsplads/udd.inst.

58 større mindre Ressourcer og indsats ift. andre kommuner HVORDAN FINDER VI FREM TIL HVOR OG HVORDAN DER SKAL SPARES / INVESTERES? Optimering? Kan vi få bedre effekter eller skal vi spare ressourcer? Investering? Kan vi få bedre effekter med flere ressourcer? ringere Effektivisering? Kan vi få de samme effekter med færre ressourcer? Fastholde indsats og effekter bedre Effekter og resultater ift. andre kommuner eller i ft. eget potentiale

59 TEMA 3: PRIORITERING AF RESSOURCER OG INDSATSER PÅ TVÆRS AF BORGERGRUPPER 1) Hvordan prioriterer vi jobcentrets ressourcer og indsatser i de kommende år? Hvilke overvejelser og hensyn skal være styrende for prioriteringen? 2) Hvilke borgergrupper og indsatser skal jobcentret prioritere i de kommende år? Hvad vil det sige, at disse borgergrupper og indsatser er prioriteret? Hvordan skal prioriteringen konkret komme til udtryk i jobcentrets indsats? 3) Hvilke borgergrupper skal modtage mindre indsats / minimumsindsats? Hvad vil det sige, at disse borgergrupper og indsatser er prioriteret lavere? Hvordan kan der leveres en god kvalitet med en lavere intensitet i indsatsen?

60 TEMA 3: PRIORITERING AF RESSOURCER OG INDSATSER PÅ TVÆRS AF BORGERGRUPPER I interviewene er der bl.a. peget på følgende: Grupper, som skal prioriteres højt i indsatsen i de næste år Dem som kan profitere af indsatsen og hvor der kan skabes resultater Dem som har en gnist / motivation Eksempelvis: De unge, de jobparate, dem med gnist Grupper som skal modtage mindre indsats / minimumsindsats Dem som kan selv Dem som ikke kan profitere af indsats Den som ikke har gnist eksempelvis langvarig offentlig forsørgelse, de meget syge, m.fl.

61 TEMA 3: BORGERENS VALGMULIGHEDER OG BORGERENS EGEN INDSATS

62 EKSEMPLER PÅ VALGMULIGHEDER OG EGEN-INDSATS Borgerne kan vælge at tilslutte sig en særlig og frivillig formidlingsordning Borgerne kan vælge selv at finde en praktik- eller løntilskudsplads Borgerne kan vælge, hvilken virksomhedspraktik de gerne vil deltage i Borgerne kan vælge at deltage i gruppesamtaler i stedet for individuelle samtaler Borgerne kan vælge, hvilken samtaletype de ønsker samtaler varierer på indhold, form, varighed Borgerne kan vælge at udarbejde forslag til egen jobplan Borgerne kan vælge mellem flere tilbud når de skal i aktivering Borgerne kan vælge mellem job og aktivering Borgerne kan altid vælge aktivt til der er altid et tilbud, hvis borgeren selv ønsker det Borgerne får en økonomisk ramme som de kan få indflydelse på at bruge

63 HVORFOR ARBEJDE MED BORGERENS VALGMULIGHEDER OG EGEN INDSATS? Borgerens egen indsats og aktive valg/deltagelse i indsatsen har betydning for borgerens motivation for og ejerskab til indsatsen og dermed for effekten af indsatsen Borgerens aktive valg/deltagelse og borgerens egen indsats, har positiv betydning for ressourceforbruget på sigt større deltagelse og egen indsats vil på sigt give et lavere ressourceforbrug Flere valgmuligheder og større fokus på borgerens egen indsats kan være med til at styrke jobcentrets og beskæftigelsesindsatsens image Flere valgmuligheder og større brug af egen indsats blandt borgeren, kan understøtte en mere servicemindet og ressourcefokuseret tilgang til borgerne blandt medarbejderne i jobcentret

64 HVAD KAN VÆRE VIGTIGT AT OVERVEJE / SÆTTE RAMMER FOR? Borgerens valgmuligheder og egen indsats skal være inden for lovgivningens rammer Borgerne kan ikke bare vælge fra borgerne kan få mulighed for at vælge til hvis borgerne vælger fra, vil jobcentret igangsætte den indsats som er aftalt for målgruppen Implementeringen af flere valgmuligheder og borgerens egen indsats skal gøres på en måde, så det ikke koster flere ressourcer og så der ikke skal opbygges en stor administration

65 TEMA 5: BORGERENS VALGMULIGHEDER OG BORGERENS EGEN INDSATS 1) Skal borgerne tilbydes flere valgmuligheder i beskæftigelsesindsatsen? Hvilke effekter og resultater vil vi gerne opnå ved at give valgmuligheder? Hvilke overvejelser og hensyn skal være styrende for at opstille valgmuligheder? 2) Hvilke krav og rammer skal der opstilles for borgernes valgmuligheder? Hvilke grupper af borgere skal tilbydes valgmuligheder? Hvornår og hvordan skal borgerne tilbydes valgmuligheder? 3) Hvordan kan der etableres tilbud og indsatser som borgerne vælge? Hvilke tilbud og indsatser skal kunne vælges?

66 TEMA 5: BORGERENS VALGMULIGHEDER OG BORGERENS EGEN INDSATS I interviewene er der bl.a. peget på følgende: Det er vigtigt, at der altid er job, tilbud og indsatser til de borgere der gerne selv vil Det er vigtigt, at borgerne får flere valgmuligheder i beskæftigelsesindsatsen Det er vigtigt, at borgerne selv er med til at vælge / pege på de indsatser der igangsættes giver større motivation og dermed bedre effekter Det er vigtigt, at borgerne opfordres til at gøre en indsats, og at der åbnes gode muligheder for at borgeren selv kan tage initiativ mv. Det er vigtigt, at de borgergrupper som tilbydes en minimumsindsats altid aktivt kan vælge, at de gerne vil deltage i indsats

67 AFRUNDING PÅ TEMADRØFTELSE