Teknisk Notat. Udredning omkring miljøgodkendelse for A/S Dyrehavsbakken. Rekvirent: Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript

1 We help ideas meet the real world Teknisk Notat Udredning omkring miljøgodkendelse for A/S Dyrehavsbakken Rekvirent: Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune Side 1 af oktober 2007 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf. (+45) Fax (+45)

2 Side 2 af 9 Titel Udredning omkring miljøgodkendelse for A/S Dyrehavsbakken Journal nr. Sagsnr. Vores ref. A JEL/CB/jes/ilk Rekvirent Gentofte Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rekvirentens ref. Christian Madsen (GK) Maj-Britt Jensen (LTK) DELTA, 29. oktober 2007 Jens Laursen Akustik

3 Side 3 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...4 ad. Vilkår ad. Vilkår vedr. måling af alle kildestyrker hvert 3. eller 5. år...5 ad. Vilkår Friluftsscenens højttalerplacering...6 ad. Vilkår 4.14 vedr. 2 eller 4 årlige koncertdage...6 ad. Vilkår (krav til nye forlystelser < 30 db)...7 P-pladsen db i referencepunkt R3 (Kongeporten)...8 Vejledende støjgrænser 45dB(A)/40dB(A)/35dB(A)...9 Referencepunkternes beliggenhed...9

4 Side 4 af 9 Indledning Gentofte Kommune og Lyngby Taarbæk Kommune har rekvireret DELTA til at foretage en udredning i relation til Miljøklagenævnets afgørelse fra 2002 og den gældende miljøgodkendelse. De vilkår i miljøgodkendelsen, der fokuseres på i denne udredning, blev aftalt på et møde den mellem Maj-Britt Jensen, Lyngby Taarbæk Kommune og Christian Madsen, Gentofte Kommune og Jens Laursen, DELTA med tilføjelser på mail fra Maj-Britt Jensen den og Christian Madsen den I det følgende refereres til vilkårene i Miljøklagenævnets afgørelse fra 2002 ad Vilkår 4.00 De støjdæmpende foranstaltninger, som Bakken skulle udføre i henhold til vilkår 4.00 er oplistet i nedenstående skema. Vilkåret er udformet som krav til det maksimale støjbidrag fra enkelte forlystelser. Kravene i MKN-afgørelsen og de resulterende støjbidrag i punkt R2 og R3 fremgår af skemaet i Tabel 1. Aktivitet Støjkrav i MKN-afgørelse R2 / R3 Støjbidrag 2003 R2 / R3 Støjbidrag 2006 R2 / R3 Friluftsscenen 2003: 42,0 db / 43,7 db 43,8 / 45,0 45,9 / 47,4 Rodeobanen 2002: 8 db / 13 db 4 db / 7 db 3 db / 6 db Vandrutchebanen 2003: 39,6 db / 42,5 db 40,2 / 44,5 39,2 / 43,4 (2005) Mine Train Ulven (HT-støj) 2002: (kun R3): 28 db < 28,3 < 28,3 Afterburner erstattede Top spin i 2003 (Afterburn kaldtes senere Fireball) Krav : Top Spin minus 3 db. Topspin (F44D) i 1999: Råb: 38,3 / 39,7 Mek: 34,2 / 34,8 HT: 28,4 / 34,9 Tot: 40,0 / 41,9 Krav = 37 db / 38,9 db Råb : 35,3 / 36,7 Mek: 25,0 / <28,3 HT: 26,9/32,9 Tot: 36,2 / <38,6 37 db / 40 db Tabel 1 Kravene i MKN-afgørelsen 2002 og de resulterende støjbidrag i punkt R2 og R3. Det ses af Tabel 1, at der for flere kilder forekommer overskridelser af MKN-kravene. Ved sammenligning med støjgrænsen benyttes måle- og beregningsusikkerheden til at afgøre, om overskri-

5 Side 5 af 9 delsen er signifikant eller ej. Hvis overskridelsen overstiger usikkerheden, bør kilden støjdæmpes yderligere. Måle- og beregningsusikkerheden på Rodeobanen er angivet til 5,8 db i 2003-rapporten. Måle- og beregningsusikkerheden på Friluftsscenen er angivet til 4,2 db i 2003-rapporten. Der er ikke fundet angivelse af usikkerheder for målingerne på Vandrutschebanen, Minetrain og Afterburner. Det kan antages, at usikkerheden ligger i samme størrelsesorden som for Rodeobanen og Friluftsscenen, dvs. 4-5 db. Sammenholdes dette med værdierne i skemaet, ses det, at de overskridelser, der har forekommet, sandsynligvis har ligget inden for måle- og beregningsusikkerheden. ad Vilkår vedr. måling af alle kildestyrker hvert 3. eller 5. år Kildestyrkerne for de mest betydende støjkilder er undersøgt på baggrund af Carl Bro A/S s årsrapporter over støjen fra A/S Dyrehavsbakken. Støjkilder med mekanisk støj er undersøgt for perioden for at finde størrelsen af kildestyrkeafvigelserne. Disse støjkilder er målt hvert 3. år eller oftere. Det drejer sig om: Vandrutschebanen, Rutschebanen, Kaffekoppen, Mariehønen, Mine Train Ulven, Svanebanen, Racing Banen, Radiobilerne, Fireball, Bakkeexpressen og Rodeobanen. Standardafvigelserne for kildestyrken af de enkelte forlystelser er fundet til i gennemsnit σ = 1,0 db. Denne standardafvigelse er en sum af usikkerhederne på følgende delparametre: kildevariationer, baggrundsstøj, måleapparatur, målemetode og analyseudstyr. Standardafvigelsen på instrumenter/analyser sættes normalt til σ i = 0,5 db. Den del af usikkerheden, der er forårsaget af baggrundsstøjen, kan negligeres, hvis målingerne er foretaget udenfor bakkens åbningstid. Betydningen af disse kildestyrkeafvigelser for det resulterende støjbidrag i R3, er belyst ved som worst case at antage, at alle de betydende støjkilders afvigelser går til samme side, altså enten som en formindskelse eller en forøgelse af støjbidraget. Eksempelvis er vandrutschebanen, som i 2006 gav et støjbidrag på 39,2 db(a), indsat med værdien 39,2 2,2 = 37,0 db i den første beregning. I den anden beregning er indsat værdien 39,2 + 2,2 = 41,4 db. Tilsvarende er de øvrige betydende støjkilder indsat med hver sin db-afvigelse, og til sidst summeret for at finde det samlede bidrag fra alle støjkilderne for begge beregninger. Man får derved et db-interval for afvigelsen på begge sider af den sande værdi fra 2006-rapporten. Støjbidragsvariationen i punkt R3 vil, grundet disse kildestyrkeafvigelser, ligge i intervallet [-0,4dB; +0,6dB] uden friluftsscenen, men i intervallet [-0,3dB; +0,4dB] med friluftsscenen. Variationer, der skyldes støjdæmpning, er udeladt af analyserne. Kildestyrkevariationerne for de mekaniske forlystelser gennem de seneste år viser samlet set en svag opadgående tendens (i gennemsnit 0,2 db over en 3-årig periode), hvorimod de støjkilder, der er mest betydende i punkt R2 og R3, viser en svag nedadgående tendens (-0,2 db). Det konkluderes, at den mekaniske støj fra de mest betydende støjkilder på Bakken ikke forværres markant med årene. Den gennemsnitlige variation af kildestyrkerne er markant mindre end variationerne på måle- og beregningsusikkerheden, som i 2006 var 2,6 db i R2 og R3. Forudsat at vedligeholdelsen af forlystelserne foregår regelmæssigt og oftere end hvert 3. år, spiller det derfor ikke nogen afgørende rolle, om kildestyrkemålinger foretages hvert 3. eller hvert 5.år.

6 Side 6 af 9 ad Vilkår 4.10 Dette vilkår er udformet som et krav til den maksimale kildestyrke fra friluftsscenen incl. limiter. I MKN-afgørelsen var kravet til det A-vægtede lydeffektniveau sat til L WA = 112 db(a). I rapporten dokumenteres det, at kildestyrken er nedbragt til 111,5 db(a). Friluftsscenens højttalerplacering Carl Bro A/S s rapport T af 12. november 1999 og P af 6. december 2004 beskriver det nye system med satellithøjttalere. Systemet er indført for at holde lydtrykniveauet nede og samtidig bevare en god taleforståelighed på alle tilskuerrækkerne. DELTA kender ikke friluftsscenens højttalersystemdesign og kan derfor ikke på baggrund af ovennævnte rapport umiddelbart vurdere, hvor optimalt højttalersystemet er udført. Dette kræver en nøjere undersøgelse. Vilkår 4.00 og 4.10 regulerer kildestyrken fra friluftsscenen. Der opstilles derved 3 vilkår til den samme forlystelse, hvilket er uhensigtsmæssigt. Vilkår 4.00 angiver 2 krav til det maksimale støjbidrag: Et krav til støjbidraget i punkt R2 (42,0 db(a)) og et krav til støjbidraget i R3 (43,7 db(a)). Vilkår 4.10 angiver et krav til den maksimale kildestyrke i et bestemt kontrolpunkt tæt på scenen i retning mod punkt R2 og R3. Vilkår 4.10 er at foretrække, da det er enkelt at kontrollere ved en måling. Friluftsanlæggets højttaleranlæg er senest indreguleret den 6. september 2006 og rapporteret i Carl Bro rapport P i henhold til både vilkår 4.00 og 4.10 i MKN-afgørelsen. ad Vilkår 4.14 vedr. 2 eller 4 årlige koncertdage På disse dage spilles der uden støjbegrænser på friluftsscenens højttaleranlæg. Der er ingen tvivl om, at genevirkningen for beboerne omkring Bakken vil forøges ved at øge antallet af årlige koncerter. Der findes i litteraturen adskillige dosis/respons-undersøgelser af forskellige støjtypers genevirkning, dog ikke - så vidt vides - støj fra forlystelsesparker. Vi vil derfor forsøgsvis antage, at genevirkningen af koncerterne på Bakken kan sammenlignes med vejtrafikstøj og støjparametren L DEN. I så tilfælde vil en fordobling af antallet af koncerter uden begrænser pr. sæson give anledning til 0,7% flere generede personer ved punkterne R2 og R3. I punkt 1 og 4 vil andelen af generede personer være mindre end 0,7%. På selve aftenen, hvor koncerten foregår, vil andelen af generede personer ved R2 og R3 næsten fordobles, mens virkningen er mindre for beboelser ved punkt 1 og 4. Koncertdage er nævnt i Vejledningen "Støj fra forlystelsesparker" nr. 7/2006 fra Miljøstyrelsen.

7 Side 7 af 9 ad Vilkår (krav til nye forlystelser < 30 db) Støjbelastningen fra Bakken er, siden MKN-afgørelsen i 2002, blevet reduceret til 50,1 db(a) i R2 og 52,9 db(a) i R3, incl. Friluftsscenen og Cirkusrevyen. MKN-afgørelsens krav om et maksimalt støjbidrag på 30 db for nyanlæg sikrede, at støjen fra Bakken ikke blev øget. Kravet hindrer imidlertid, at der f.eks. kan indføres én støjende forlystelse i takt mod at f.eks. 3 andre forlystelser tages ud eller dæmpes. Denne grad af frihed har de fleste andre virksomheder. P-pladsen Støjen fra P-pladsen er meget væsentlig især i punkt R1 og R2, hvor der findes tydeligt hørbare impulser fra dørsmæk på P-pladsen. Impulserne medfører et 5 db tillæg til totalstøjen i disse punkter i både dag-, aften- og natperioden. Carl Bro har foretaget en undersøgelse af støjbelastningen ved boligerne omkring P-pladsen, jf. teknisk notat N af 14. november Her beregnes støjen fra P-pladsen efter en omlægning og ensretning af trafikken på P-pladsområdet. Omlægningen giver en reduktion i referencepunkterne R3, R4 og R5 på ca. 3 db, mens støjen i R1 forøges med 3 db. I nedenstående tabel er vist Carl Bro s beregning af støjbelastningen L r efter omlægning af trafikken på P-pladsen. Med stjerne er markeret de punkter, hvor der er givet impulstillæg. L r på P-pladsen R1 R2 R3 R4 R5 Kl * 53* kl * 55* kl * 58* Tabel 2 Støjbelastningen L r efter omlægning af trafikken på P-pladsen, jf. notat N Rambøll Nyvig har i en rapport af 5. maj 2006 analyseret alternative vejbetjeninger af A/S Dyrehavsbakken. Rapporten belyser støjen fra offentlig vej, men siger ikke noget om støjbelastningen fra trafikken inde på Bakkens P-plads.

8 Side 8 af 9 50 db i referencepunkt R3 (Kongeporten) På basis af Carl Bro s seneste sæsonrapport P over støj fra A/S Dyrehavsbakken har DEL- TA foretaget en overslagsmæssig vurdering af mulighederne for at nedbringe støjbelastningen fra Bakkens forlystelser til 50 db(a) i referencepunkt R3. Beregningerne er foretaget uden kendskab til de fysiske muligheder for at udføre disse dæmpninger. I 2006 er støjbidraget i punkt R3: 52,9 db. Hvis friluftsscenen tages ud af drift vil det samlede niveau være 51,4 db. For at nedbringe støjbelastningen i R3 til 50 db(a) kan f.eks. følgende støjkilder dæmpes: F P1 F M F PO R F M F M F44D00-1.0H F H F H F84A00-1.0M F M F M F H Rutschebane, telt nr. 55. Publikums råb, 8 db Vandrutschebane, telt nr Mekanisk støj fra 6 både, 8 db Rutschebane, telt nr. 55. Publikums råb, 8 db Malmøkroen, telt nr 97, 8 db Rutschebane, telt nr. 55. Mekanisk støj, 3 db Rutschebane, telt nr. 55. Mekanisk støj, 3 db Fire Ball, telt nr. 44 D Højttalerstøj, 10 db Enterprise, telt nr. 16. Højttalerstøj, 10 db Hestekarusellen telt nr. 30, højttalerstøj, 10 db Mine Train Ulven. Mekanisk støj. Telt nr. 84A, 3 db Svanebanen. Mekanisk støj fra otte køretøjer. Telt 200, 3 db Racing banen, telt nr. 14. Mekanisk støj, 5 db Racing banen, telt nr. 14. Højttalerstøj, 10 db Publikums råb i rutschebanen er antaget dæmpet kraftigt (8 db) ved indkapsling af rutschebanens stejle steder og rutschebanens mekanik er dæmpet 3 db. Desuden er vandrutschebanen og Malmøkroen antaget dæmpet kraftigt (8 db). At dæmpe vandrutschebanen 8 db vil sandsynligvis kræve en stor skærm eller en overbygning af vandplaskestederne. I notat vurderer Carl Bro, at opbygning af tunneler over de støjende baneafsnit af rutschebanen maksimalt vil give en 4 db dæmpning. Carl Bro A/S har tidligere i det tekniske notat: "Undersøgelse af reduktion af ekstern støj" T af 9. december 2004 undersøgt mulighederne for at overholde 50 db(a) i referencepunkt R3 (og dermed i R2). Støjen fra P-pladsen blev ikke medregnet i undersøgelsen. Der blev i notatet oplistet 5 forskellige scenarier, der omfattede: 1) Nedlægning af friluftsscenen, 2) Nedlægning af friluftsscenen samt musik og tale fra alle forlystelser. 3) Opsætning af støjskærm ved friluftsscenen og inddækning af rutschebanen, 4) Placering af 11 m høj og 55 m lang skærm sydøst for vandrutschebanen. 5) Alle forlystelser standses i 20 min hver time. Konklusionen var, at kun med scenarium 3 og 4 kunne støjen nedbringes til 50 db(a). DELTA vurderer, at det vil kræve meget omfattende støjdæmpende foranstaltninger at dæmpe Bakkens forlystelser til 50 db i punkt R3. Støjbidraget fra trafikken på P-pladsen i R3 er ca. 45 db(a). Hvis støjbidraget fra Bakkens forlystelser og fra trafikken på P-pladsen samlet set skal kunne overholde 50 db(a) i R3 vil det kræve yderligere dæmpning af Bakkens forlystelser end de ovenfor beskrevne.

9 Side 9 af 9 Vejledende støjgrænser 45dB(A)/40dB(A)/35dB(A) På basis af Carl Bro s seneste rapport P har DELTA foretaget en vurdering af mulighederne for at nedbringe støjbelastningen fra A/S Dyrehavsbakken til de vejledende støjgrænser 45/40/35 db(a) i henh. dag-, aften- og natperioden. Beregningerne er overslagsmæssige, da kun Carl Bro med deres støjmodel over Bakken kan lave en kvalitativ analyse af disse muligheder. Som udgangspunkt antages det i det følgende, at den samlede støj fra Bakken er ligeligt fordelt mellem Bakkens forlystelser og trafikken på P-pladsen. Delkilderne vægtes ens og skal derfor hver især overholde kravet: 42/37/32 db(a) i henholdsvis dag-, aften- og natperioden. Støjen fra P-pladsen er størst i punkt R2 ved Skovporten jf. Carl Bro s notat N Der er flere muligheder for at nedbringe støjen fra P-pladsen, f.eks. at opføre støjskærme på P-pladsen og på østsiden af Skovporten. DELTA kan dog ikke vurdere om dette er tilstrækkeligt til at komme ned på 42/37/32 db(a), da det kræver en støjmodel over Bakken at beregne virkningen af støjskærme. Hvis støjen skulle nedbringes i punkt R2 fra 58 db til 32 db alene ud fra en reduktion af trafikmængden, vil det svare til at trafikken reduceres til 0,3 % af den nuværende trafikmængde. Støjbidraget fra forlystelserne på Bakken til boligområdet er størst i referencepunkt R3. Dagperioden. For at nedbringe støjbidraget til 42 db i R3 har DELTA forsøgsvist dæmpet de fleste af forlystelserne 15 db. Overslagsberegningerne viser, at støjen fra publikums tale og råben i gaderne (bl.a. støjkilderne P P Publikum i gade langs telt 91 og P P Publikum i gade nord for telt 200 ) er så væsentlig, at de fleste forlystelser skal afskærmes helt for at nedbringe totalniveauet til 42 db. Det nytter ikke alene at dæmpe den mekaniske støj og højttalerstøjen. Støjen fra publikum på gangarealerne er ofte det største delbidrag til støjen fra den enkelte forlystelse, og denne støj kan kun dæmpes ved at afskærme eller lukke hele forlystelsen eller overdække gangarealerne. Aftenperioden. At nedbringe støjen til 37 db kræver afskærmning af de allerfleste forlystelser. Natperioden. At nedbringe støjen til 32 db kræver, at de fleste de fleste forlystelser ikke er i drift. Referencepunkternes beliggenhed Det er virksomhedens rådgiver, der udvælger referencepunkter i virksomhedens omgivelser, der repræsenterer de mest støjbelastede områder. Der bør ligge punkter i forskellige retninger for at tage hensyn til, at støjen udbreder sig forskelligt afhængigt af afstand og forskellige skærmningsforhold, og punkterne skal repræsentere de forskellige områdetyper omkring virksomheden. Det er DELTA's mening, at de eksisterende punkter er fornuftigt placeret. Der kunne evt. placeres et punkt mod vest på stien ved Kildesøen, hvis man ønsker at regulere støjniveauet hér.