Foucault: Ordene og tingene
|
|
- Bodil Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Ordene og tingene Michel Foucault: Les mots et les choses (Ordene og tingene) Paris: Gallimard, Læsning v.anders Fogh Jensen Indhold a) Hvad Les mots et les choses er et svar på. b) Verdensbilleder. c) Ordener (epistemer) i følge Les mots et les choses. d) De empiriske ordninger. e) Konklusion. a) Hvad Les mots et les choses er et svar på Les mots et les choses er svaret på spørgsmålet: Hvorledes er det gået til, at vi har fået humanvidenskaberne, og hvorledes går det til, at de tilsyneladende er ved at forsvinde igen? For at besvare dette spørgsmål graver Foucault ned i videnskabernes historie for at fremstille humanvidenskabernes opkomstbetingelser. Det viser sig nemlig, at erkendelsen ikke altid har fulgt de former, den gør nu, men at humanvidenskaberne er et produkt af en speciel måde at forstå verden på, som ikke altid har været, og som formentlig kan forsvinde igen lige så hurtigt, som den er kommet. At forstå sig på verden er at sætte ord på den. Erkendelsens historie bliver derfor hurtigt til en /7 Foucault: Ordene og tingene
2 historie om forholdet mellem ordene og tingene: hvordan vi ordner tingene med ordene. Foucault overvejede at give bogen titlen: Tingenes orden ( L ordre des choses, som også den engelske oversættelse, The order of things, kom til at hedde). Foucault ser sig i forlængelse af en kantiansk tradition, når han vil blotlægge hvorledes mennesket ordner de ting, det møder. Men hvor Kants projekt var at blotlægge hvorledes bevidstheden til alle tider syntetiserer erkendelsens materiale, historiserer Foucault, som også neokantianerne, dette projekt: man vil i stedet blotlægge hvorledes bevidstheder ordner til forskellige tidspunkter. Dette kommer ikke mindst til udtryk i de videnskabelige teorier, men i modsætning til Kuhn er Foucault ikke kun interesseret i de videnskabelige teorier, men i generelle kulturelle forståelseskoder. Endelig er projektet også mere makroskopisk end Kants: det handler ikke blot om hvorledes en ting ses som en ting, men hvorledes en ting naturligt forbinder sig eller bliver forbundet til en anden ting. b) Verdensbilleder Generelt abonnerer Foucault i Les mots et les choses på en erkendelseshistorie, som ingenlunde er original. Den kan f.eks. også findes hos Heidegger. Det originale ligger snarere i, hvorledes han får koblet de forskellige videnskaber sammen med denne udvikling. Den fortælling, man kan genfinde hos flere andre filosoffer og idéhistorikere, ser således ud: i) Middelalderens og renæssancens verdensbillede Alt har sin rette plads i et verdensordenen, der er et hierarkisk system, såvel metafysisk som moralsk. At forstå en ting er derfor at placere en ting. Mennesket står indlejret i en meningsfuld sammenhæng, og denne meningsfuldhed lader sig ikke anfægte. At forstå noget er at kunne placere det. Filosofien er tjenestepige for teologien: den skal med fornuft gengive den orden, som teologien allerede har vist. Kunsten er ikke-perspektivisk: Billedet er fladt som en barnetegning, med koder, der gør at man kan aflæse det som en rebus /7 Foucault: Ordene og tingene
3 ii) Klassicismens verdensbillede Menneskets træder ud af den metafysiske verdensorden, hvori det var placeret, og bliver et subjekt, der står overfor et objekt. Naturen står imod, den er Gegen-stand. Naturen bliver dermed fremmed, mekanicistisk og årsagsbestemt, hvilket gør at man med viden som magt kan betvinge og udnytte den. Prisen for denne udtræden er, at verdens umiddelbare orden og mening går tabt. Mennesket må nu selv til at etablere grundlaget for erkendelsen i sit eget subjekt: Gud flytter ind i erkendelsessubjektet. Men vigtigt er det, at verden stadig kan ordnes, og det bliver menneskets opgave. Erkendelsen bliver et erobringstogt: den verden, der gled mennesket af hænde skal generobres. Kunsten: Perspektivet udbredes, og man afbilleder verden. Kunstneren står uden for verden, og repræsenterer den gennem sin kunst. Perspektivet er et forsøg på at objektivere ved at indregne synsvinklen. Herfra er der ikke langt til at inddrage den, der repræsenterer, men det sker først i den moderne verden: iii) Det moderne verdensbillede I den moderne verden er verdens orden gået tabt, og kan ikke findes. Den må skabes. Hegel er den sidste, der uden at rødme kan sige, at det virkelige er fornuftigt. Der er ikke blot tale om, at mennesket indser sin endelighed, dvs. at det pga. sin begrænsede evne til indsigt og pga. sin manglende tid (døden) ikke kan få indsigt i verdens orden, men at verden ikke byder nogen orden til. Orden er derfor partikulær eller konstrueret orden. Disse verdensbilleder hedder forskellige ting. Nogle siger, at det moderne starter allerede der, hvor mennesket bliver et subjekt, der står overfor et objekt, andre siger, at det starter der, hvor mennesket forstår at det ikke kan forstå. Vi følger for en ordens skyld termerne i Les mots et les choses: c) Ordener (epistemer) ifølge Les mots et les choses I Les mots et les choses opererer Foucault med 3 (4) perioder, hvorimellem der er visse overgangsfaser /7 Foucault: Ordene og tingene
4 1) Renæssance indtil 1650 overgangsfase ) Klassicisme overgansfase ) Modernitet )? nu transformationer fra og med slutningen af det 19. årh > i) Renæssancen: lighed Tingene ligner hinanden, og der findes sammenhænge på kryds og tværs. Ontologien er samtidig en semiologi: tingene er tegn. Verden må derfor læses som en skrift, og til dette er der brug for en hermeneutik: tegnene antyder en sammenhæng, og der må sorteres mellem det, der er tegn på noget, og det, der ikke er. Ordene og tingene er på overfladen adskilte, men der er en dybere sammenhæng. Eksempel (tegn): Valnøddeekstrat er godt mod hjernen valnødden ligner en hjerne. Eksempel (tegn): Stormhatten er god mod øjenlidelser stormhattens frø har små prikker, der ligner øjne. ii) Klassicismen: repræsentation Man begynder at tvivle på lighederne, da de ofte er årsag til fejltagelser (E: Bacon, Descartes). Man kan ikke længere stole på verden; Don Quixote er f.eks. latterlig fordi han udlever renæssancens verdensbillede i en klassicistisk verden. Man begynder at forholde sig til repræsentationerne af verden. Verden har en orden, og det er menneskets opgave at ordne den. Men ordenen byder sig ikke altid lige til. Tingene ordnes i systemer tableaux efter identiteter og differenser, og sættes ord på. Ordene kommer derved til at blive en fordobling af tableauets orden, fordi de ikke som i renæssancen er naturligt forbundet med tingene, men en arbitrær lyd knyttet til begrebet. Mennesket er i den klassiske verden en tilskuer, der ordner et endeligt væsen hvori en uendelighed (verden) repræsenteres /7 Foucault: Ordene og tingene
5 iii) Modernitet Omkring år 1800 (ca. 25 år på hver side) begynder man at tvivle på at repræsentationen kan føres til ende (erkendelsespessimisme). Endvidere havde repræsentationen det besynderlige over sig, at der ikke var plads til det repræsenterende menneske; det var så at sige repræsentationen, der repræsenterede sig gennem mennesket. Med repræsentationens bortfald kommer mennesket i centrum. Det subjekt, der før stod overfor et objekt, bliver nu selv et objekt, og det er på den baggrund, at man skal se humanvidenskabernes opståen. Menneskets endelighed bliver iflg. Foucault omdrejningspunkt for videnskaberne på to måder: for det første bliver livet det grundlæggende princip i både filologi, biologi og økonomi: sproget, naturen og økonomien har sit eget liv, sine egne love og udviklingsprincipper, som mennesket ikke længere er herre over; mennesket er ikke længere herre. For det andet bliver endeligheden forstået som tid og historiskhed central i det 19. årh. Man forstår f.eks. en vares værdi udfra hvor meget (dødelig) arbejdstid, der er lagt i den, man forstår en art ud fra historiens selektionsproces, og man studerer sproget ud fra et udviklingsprincip. Det er menneskevidenskabernes paradoks, at mennesket på samme tid skal være endeligt (begrænset historisk dødeligt væsen) og transcendental (erkendende subjekt). iv)?: nu Det er en pointe i Les mots et les choses, at menneskevidenskaberne kan forsvinde lige så hurtigt som de er kommet, fordi de er opstået på et fundament, et episteme, der er historisk. Ved næste epistemeskift kan humanvidenskaberne forsvinde igen, og det er det, de i følge Foucault er på vej til i 1966, da han udgiver bogen. Menneskevidenskaberne, der ser verden gennem et subjekt, der er blevet objekt, er ved at blive erstattet af strukturelle videnskaber, der gør strukturerne og mere specifikt sproget til det egentlige subjekt. Mennesket er blot det, strukturerne manifesterer sig igennem. F.eks. kan man i Jacques Lacans ca parle det taler se en forskydning fra psykoanalysens jeg til et anonymt og strukturelt det. Ligeledes kan man i Heideggers die Sprache ist das Haus des Seins sproget er værens hus finde antydninger af at mennesket blot er det sted, hvor sproget /7 Foucault: Ordene og tingene
6 artikulerer væren. Hvor litteraturanalysen (incl. Foucault selv) ynder at tale om forfatterens død dvs. afskaffelsen af et sidste referencepunkt som ophav til og forklaringspunkt for tekstens mening kan man med Les mots et les choses tale om menneskets død, hvormed Foucault naturligvis ikke mener at det biologiske menneske ikke findes mere, men mener, at idéen om mennesket som centrum for kundskaben er en saga blot. v) Sammenfatning Skematiske og simplificeret til det urimulige kan udviklingen skitseres således: Renæssance (-1650) Klassicisme ( ) Moderne tid (1800-) Diskursiv Sprog Natur Penge/værdi formation:episteme: Lighed (forbindelse) Sammenligning (klassificering udfra lighed og forskel) + repræsentation Historiskhed (udvikling ud fra liv + menneskets endelighed) Sproget er forankret i verden, det er naturligt. Tegnet er forbundet med tingen. Almen grammatik: Sproget og verden separeres ontologisk > sprog er ikke længere verden, men repræsenterer den. Tegnet er arbitrært. Filologi: Sproget har sit eget liv. Mennesket er ikke længere herre over sproget. (navnet er dyret, planten m.v.) Naturhistorie: Ordning efter karakter (essens) i skema + tildeling af navn. Biologi: Ordning efter liv (evolution). Mennesket er betinget af sit miljø. Penge har en indre værdi (er lavet er metal, der er noget værd i sig selv.) Handel skaber værdi > penge kommer i et repræsentationsforhold til varen. Varen får værdi i kraft af at mennesket ligger sit endelige liv i et arbejde for at skabe den. Mennesket kan ikke kontrollere produktionsbetingelserne. e) Konklusion Konklusion: Forholdet mellem ordene og tingene bestemmes af et historisk foranderligt ordningsprincip, epistemet. Dette bestemmer hvad mening og forklaring er, idet det at give mening er at føre tilbage til en orden. Men det bestemmer også, hvad der overhovedet kan give sig, fordi epistemets orden sætter en dagsorden. Det /7 Foucault: Ordene og tingene
7 åbner horisonter for det, der kan vides om. Jeg læser bogen som historien om hvordan verden gled mennesket af hænde. Da mennesket først flyttede hjemmefra startede dets opgaver med at holde fast i verden for alvor, og langsomt blev det sværere og sværere at opretholde illusionen om, at der var fod på det hele. Derfor opfandt mennesket mennesket og vendte sig mod sin egen verden, som det dog mente at have styr på. Men også den indre verden måtte mennesket opgive at holde orden på. Tilbage står det nu, lige så skrøbeligt som et sandslot i strandkanten. Spørgsmålet er, om det ikke lige så godt kan opgive sine gamle ambitioner om at blive selvstændig, lade sig skylle ud i havet, og dermed på en måde igen blive ét med verden. Gå på opdagelse i dette tema /7 Foucault: Ordene og tingene
Mekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereFoucault: L ordre du discours
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster
Læs merereaktioner i Gutting (1989), som i øvrigt er en god og pædagogisk fremstilling af Foucaults filosofi.
39 Undtagelser er Gary Gutting og Friedel Weinert. Jeg vil ikke i denne artikel tematisere denne sammenligning, men blot antyde, at Foucault og Kuhn kan kaste lys over hinandens projekter, styrker og svagheder.
Læs mereRefleks #46. Filosofi SDU Odense ISSN
Refleks #46 Filosofi SDU Odense ISSN 0906-4664 1 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereHvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen
12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereDet narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm
Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mere* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme
Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereEn ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:
En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale
Læs mereBegreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43
Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereMatematik: Videnskaben om det uendelige 1
Matematik: Videnskaben om det uendelige 1 Ottende forelæsning: Den aksiomatiske metode II Klaus Frovin Jørgensen 15. november, 2010 1 / 30 Fra sidste gang (1/2) Generelt har vi set, at: Et basalt element
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereArts, kulturvidenskab, kulturforskning?
Arts, kulturvidenskab, kulturforskning? - et fakultet på sporet af sin identitet i lyset af nye udfordringer Oplæg på seminar om Arts som Kulturvidenskab Mandag den 14.12. 2015 Jens Erik Kristensen Lektor,
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereMysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.
1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereNIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om
NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereEssens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab
Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab
Læs mereSkak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright
Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereAT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereOm at erkende verden den moderne filosofi
af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde
Læs merePrædiken til 26. dec. kl juledag
1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mere»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesn"t start automatically
»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Click here if your download doesn"t start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Per Bruus-Jensen»X«:
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mere3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.
1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereBevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mere16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.
1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereSTORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)
STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til
Læs mereKØNSSTUDIER VED CENTER FOR KØNSFORSKNING
KØNSSTUDIER VED CENTER FOR KØNSFORSKNING Kønsstudier udbydes som BA og KA tilvalgsfag på KU. Formålet med undervisningen i kønsstudier er at give de studerende et videnskabeligt, teoretisk og praktisk
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs merePrædiken 7. s.e. Trinitatis
Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLudwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.
Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte
Læs mereModulansvarlig og adresse: Kirsten Hyldgaard,
UNDERVISNINGSPLAN Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi Modul 2, Erkendelse, viden og læring ECTS: 15 ECTS Semester + år: E2016 København/Aarhus Modulansvarlig og e-mailadresse: Kirsten
Læs mere