SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
|
|
|
- Henrik Johannsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie Beckley Preben Flyckt Bjønsen Vicky Nørtoft Jesper Mougaard
2 DISPOSITION Afsæt: Hvordan kan man forstå køn som en konstruktion? Diskussion og analyse: Præsentation af tre empiriske nedslag, diskussion af implikationer, analytisk greb og kort analyse. Afslutning: Hvor står vi så og hvordan kommer vi videre: Implikationer og perspektiv. 2
3 GENUS: FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser? Hvordan reguleres køn på organisationsniveau, på lærerniveau og på elevniveau? Hvilke muligheder findes der for at reformulere de kønnede positioner i lyset af naturfagene? 3
4 JUSTERING AF FORSKNINGSOPTIKKEN At vriste forståelsen af køn fri fra de reproduktive organer At spørge til tings konstitution, snarere end til deres essens At undgå Bourdieu sk blindhed 4
5 SÅDAN SKABES KØN OG VIRKELIGHED Hverdagsdiskurser: Selvfølgelighedsfortællinger, biologi, essens At gøre passende / upassende: at regulere, de binære hierarkier, den gensidige konstitution 5
6 KØN SOM KONSTRUKTION Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. (Benedikte Kjær 2011, tidligere socialminister). 6
7 HYPOTESE FUND 1/4 Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene. Drengene får point for at være drengeagtige : trial and error er bedre end det modsatte Biologien understøtter denne valorisering 7
8 HYPOTESE FUND 2/4 Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige 1. Hierarkiet ml. fornuft og følelse gør dette forhold mere naturligt + kreativitet kobles på kønsrollemønstre 2. Piger må godt være interesserede, man kan aldrig rive sig fri fra drengen: Højeste udmærkelse er at hun bliver ligesom drengen. 8
9 HYPOTESE FUND 3/4 Der findes en social risiko forbundet med at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag. Både-og: Det er ikke nødvendigvis risikofyldt, men pigen kan aldrig få den samme position som drengen (første og andethed). Konkrete reguleringer fører til monstergørelse, en markering af det upassende 9
10 HYPOTESE FUND 4/4 Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene. Ja: Brugen af rubriceringerne bulderbasse, prinsesse og drengepige (som lærerens reparationsarbejde) er ikke uskyldige markører af forskelle de er i sig selv forskelsindstiftere 10
11 Case 1 Binære hierarkier Hegemonianalyser Denne hierarkiske ordning af verden, der dominerer den vesterlandske metafysik, privilegerer [ ] det mandlige fremfor det kvindelige. (Dyrberg, T.B. 2002: 319) Hegemonianalysen søger [ ] at vise, hvordan en bestemt diskursiv strategi formår at transformere et kaotisk, flydende og uafgørbart terræn til en ordnet og mere eller mindre fastfrosset og hierarkisk struktur. (Ibid.: 322) 11
12 Handout 1 12
13 LÆSNING AF CASE 1 Kristina Helen Marie Beckley Binære hierarkier Hegemonianalyser Måske er der en ting, man kan se, det er at drenge prøver mere, hvor piger læser mere jamen så gør vi det og så gør vi det De drenge som har det go på sig, tror jeg får meget ud af selv at være med til at lave en opgave, hvis de virkelig er dem, der kan. Hvor der er andre, der ikke selv kan tage initiativ, hvis der ikke er sat et regelsæt op for dem. 13
14 Case 2 Første- og andethed Det første og det andet handler om magt til at definere, til at bestemme hvad der inkluderes og ekskluderes. Hvad der defineres som det passende og ikke-passende, det normale og det ikkenormale ( ). Citeringer betegner det forhold, at enhver måde at italesætte kønnet på citerer, dvs. refererer til kønnets kulturelt forståelige form og karakter. (Stormhøj 2008:46) (Staunæs, 2004) 14
15 Handout 2 15
16 LÆSNING AF CASE 2 Vicky Nørtoft Første- og andethed Citeringer I og med, at det er kvinden, der skiller sig ud i Freyas fortælling, må manden være udtryk for normen for førsteheden i naturfagsundervisningen. Ved at fremhæve afvigelsen bliver det samtidigt slået fast hvad normen, det passende, er og derfor er pigernes fortællinger hele tiden med til at regulere kønnene Nina giver kønnene en form, der er kulturelt forståelig, men italesættelsen er ikke neutral. Konsekvensen vil i dette tilfælde være, at det vedbliver at være underforstået at drenge har krudt i måsen, mens piger er mere rolige. 16
17 Case 3 Position Citeringer Positioner er her forstået som noget der forhandles, tildeles, udbygges og afvises og er med til at sige noget om, med hvilken legitimitet et subjekt kan ytre sig, hvilken virkelighed der overlejrer sig, hvilke andre mulige virkeligheder etc. Førstehed og andethed kan således forstås som både spørgsmålet om, hvem/hvad er subjekt, og hvad er objekt og som et spørgsmål om, hvad der konstitueres som henholdsvis det normale/almindelige/standar den/det første (det, der er inkluderet) og det unormale/ualmindelige/afvig ende/det andet (det, der er ekskluderet). 17 (Dam, T: 2010) (Staunæs, D: 1998)
18 Handout 3 18
19 LÆSNING AF CASE 3 Jesper Mougaard Position Første/andethed I lærer interviewet (Empiri bid 1) I tale sættes der 4 positioner, disse positioner er som sådan ikke vægtet i forhold til hinanden, men er tydeligt præget af en biologisk forståelse af køn. Vi ser desuden hvordan læreren har svært ved at definere sine reaktions muligheder i forhold til positionerne. Elev interviewet giver et lille indblik i positionernes vægtning i forhold til hinanden, idet der siges hvad de forskellige er gode til. Denne vægtning af dreng som en privilegeret position, eller førstehed kan være med til at gøre det svært for kvindeligt mærkede aktører at klare sig godt. 19
20 AFSLUTNING Hvordan stiller denne workshop dig? Pædagogisk, didaktisk? 20
Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker
Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Thomas Dam Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
SKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Børn, køn & identitet
Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om
Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet
Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Sproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
APPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består
Køn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 [email protected]
Køn og sprog FLUKmk3 5. maj 2010 Anette Wolthers Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 [email protected] Aristofanes ca. 450-385 fvt. -filosof og komediedigter I Platons bog: Symposion 387 fvt. lader Platon
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE
5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis
Sæt præg på fremtiden VIA Efter- og videreuddannelse Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis Konference den 22. september 2016 kl. 9-16 Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle Køn, seksualitet
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Øje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
www.cefu.dk Susanne Murning [email protected] Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København
Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning [email protected]
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position
Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og
Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
På tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP [email protected] Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3 Flest unge mænd uden (ungdoms)uddannelse... 4 Optag og frafald på ungdomsuddannelserne... 4 Fokus på fastholdelse af flere
normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.
KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,
Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne
Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder
Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche
Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til
Forældreinklusion i skolen
Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Påstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Motivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse
Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus
Hvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Sprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff ([email protected]) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II
Genrer er former for sproghandlinger -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II PROGRAM 1. Opsamling fra sidst genrer er sproghandlinger 2. Vanillepigen sproget og
Den hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt [email protected] National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet
Nye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Workshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Transskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Fra min faglighed - til din forretning
Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi
risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen
Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014
1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,
