PROJEKT BYMOSAIK - NYT BYROLLEKONCEPT FOR MORSØ KOMMUNE

Transkript

1 PROJEKT BYMOSAIK NYT BYROLLEKONCEPT FOR MORSØ KOMMUNE

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 Bymosaikken... 7 De fire potentialekort Byer med særligt bosætningspotentiale Byer med særligt detailhandelspotentiale Byer med særligt erhvervspotentiale Byer med særligt turismepotentiale Baggrund og formål Behovet for et nyt byrollekoncept Fra bymønster til bymosaik Helhedsorienteret byforståelse Anerkendende rolletilgang Fremadrettet planlægningsredskab Fokus på udviklingspotentialer Bymosaikken i Kommuneplan 2009 Perspektiver for videreudvikling af bymosaikken Metodiske overvejelser Udpegning af potentialer Kortlægning af faktorer Kortlægningens datagrundlag

4

5 Indledning Det nuværende bymøster i Morsø Kommune har gennem flere år fungeret som et godt og anvendeligt redskab i forbindelse med byudviklingen. Det er Imidlertid blevet nødvendigt med en modernisering af bymønstret for at imødekomme fremtidens udfordringer og muligheder på det byudviklingsmæssige område. En nærmere beskrivelse ses i afsnittet Behovet for et nyt byrollekoncept. Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune ønsker med Projekt Bymosaik at være i front med moderniseringen af bymønstret og påbegynde udviklingen af et nyt byrollekoncept. Det er hensigten, at bymosaikken skal afløse bymønstret og overtage rollen som den overordnede ramme for kommunens generelle byudvikling, hvilket i første omgang vil sige som en del af Kommuneplan I modsætning til bymønstret tager bymosaikken ikke udgangspunkt i byernes størrelse eller status i et givent hierarki, men bygger derimod på byernes udviklingsmæssige potentiale inden for bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. Bymosaikken lægger op til en dynamisk planlægning og skal opdateres og nuanceres som en del af den løbende planlægning i kommunen. 5

6

7 Bymosaikken

8 Bymosaikken fremstår på baggrund af en udpegning af fire generelle udviklingspotentialer, der kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling: Bosætningspotentiale Detailhandelspotentiale Erhvervspotentiale Turismepotentiale Udpegningen af disse fire udviklingspotentialer bygger på en kortlægning af forskellige faktorer med relevans og betydning i forhold til de enkelte potentialer. For hvert potentiale findes der således et tilhørende potentialekort, hvor der foretages en udpegning af relevante byer. Ved at overlejre de fire potentialekort bliver det muligt at bestemme kombinationen af potentialer for hver enkelt by. I Morsø Kommune kan der på denne måde beskrives otte forskellige kombinationer, der i mosaikken får hver sin unikke farve. De otte kombinationer/farver er: BDET: Byer med et særligt potentiale i forhold til både bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. Denne kombination gælder kun for Nykøbing. Kendetegnet for denne type by er, at den i princippet kan udvikle alle potentialer. Den store udfordring vil ofte være i forhold til at prioritere, hvilke indsatser der vil have størst effekt. Indsatser, der understøtter flere potentialer, vil have særlig stor effekt i denne type by. Eksempelvis vil en øget tilgængelighed både kunne understøtte bosætning, erhverv og turisme (og dermed også detailhandelen). BDE: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. Denne kombination gælder kun for Øster Jølby. Denne type by vil have særlig gavn af at understøtte sammenhængen mellem bolig og arbejde. Ofte vil der være et særligt potentiale for at kunne etablere (eller være en del af) et lokalt arbejdsopland. Dette gælder allerede i nogen grad for Øster Jølby, hvilket sammen med placeringen ved hovedvej 26 bidrager til byens potentiale for detailhandel. BE: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. Denne kombination gælder for Hvidbjerg og Vils. Disse byer har gode muligheder for at etablere en tæt relation mellem arbejdssted og bosted, hvilket kan være en styrke i forbindelse med visse erhverv, eksempelvis håndværkserhvervene. Omvendt stiller denne særlige kombination også krav til, 8

9 BYMOSAIK BDET Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. BDE Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. BE Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. BT Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. HESSELBJERG B Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. SEJERSLEV EJERSLEV E Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. T Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY L Byer med landsbyens gængse potentiale BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 9 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

10 at bosætning og erhverv sammentænkes og koordineres på en hensigtsmæssig måde, så de to potentiale ikke kommer til at stå i vejen for hinanden. BT: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. Denne kombination gælder for Bjergby, Flade, Karby, Sejerslev, Ørding og Øster Assels. Disse byer har i kraft af deres attraktive placering som regel en vis status som feriebyer med mange fritidshuse og nogle turistfunktioner. Udfordringen ligger i at tænke de to potentialer sammen, så tiltag kan understøtte begge potentialer. Fokus kan særligt være på de naturmæssige kvaliteter, der netop spiller en stor rolle for begge potentialer. B: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. Det gælder Erslev, Fredsø, Frøslev, Redsted, Tødsø og Vodstrup. Disse byer ligger ofte i nærheden af kommunens større koncentrationer af arbejdspladser og har som sådan et særligt potentiale i at fungere som bosætningsopland. E: Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. Det gælder kun for området Erslev Industri. Erslev Industri ligger som øens eneste isolerede industri og erhvervsområde i direkte tilknytning til hovedvej 26. Potentialet ligger i den strategiske placering og i muligheden for at danne deciderede erhvervsklynger. T: Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. Det gælder Dragstrup, Ejerslev, Sillerslev, Sønderby, Sønder Dråby og Tissinghuse. Disse byer kan alle tilbyde væsentlige natur og landskabsoplevelser for kommunens turister. Potentialet ligger dels i at styrke det unikke for hver enkelt by, dels i at etablere nye sammenhænge eller netværk byerne imellem, så de kan bidrage til hinanden. L: Byer med landsbyens gængse potentiale. Det gælder Elsø, Lødderup, Mollerup, Ovtrup, Rakkeby, Solbjerg og Tæbring. Disse byer tilbyder i varierende grad muligheden for at bo i fredelige omgivelser i et socialt sammenhængende landsbymiljø. 10

11 De fire potentialekort

12 Byer med et særligt bosætningspotentiale På Bosætningskortet er byer med et særligt bosætningspotentiale markeret med rødt. Det er byer, der i et bosætningsmæssigt perspektiv fremstår som særligt attraktive. Udpegningen bygger på en vurdering af de enkelte byer i forhold til en afvejning mellem tre forskellige faktorer, der hver især kan tilskrives en væsentlig betydning for valget af bosætningssted. Første faktor handler om nærheden til skole, daginstitution og idrætsfaciliteter, der har stor betydning for børnefamiliens mulighed for at kunne etablere en velfungerende dagligdag. På kortet er disse faciliteter markeret med små kvadratiske signaturer, der gør det muligt at bestemme placeringen af de forskellige faciliteter i forhold til de enkelte byer. Kortlægningen bygger på data fra Morsø Kommune (2009). Anden faktor handler om nærheden til naturskønne og landskabeligt interessante områder. I takt med, at vi har fået mere fritid og i stigende grad efterspørger oplevelser, er nærheden til de disse områder vokset i betydning i forbindelse med valget af bosted. Det gælder både for børnefamilien og for seniorerne. På kortet er markeret de områder, som i forbindelse med Plan09projektets landskabskarakteranalyse (2009) er udpeget som særligt interessante og beskyttelsesværdige områder med visuelle oplevelsesmuligheder. Tredje faktor har relation til ønsket om at bo med nærhed til naturskønne og landskabeligt interessante områder. Det handler om at undgå de uheldige aspekter, der knytter sig til et stadigt mere intensivt og industrialiseret landbrug. Da disse aspekter ofte repræsenterer en direkte modsætning til de kvaliteter, som knyttes til det at bo på landet, kan de tilskrives en negativ betydning i forhold til et områdes bosætningspotentiale. På kortet er de svinebrug, der findes på Mors, markeret med små kvadratiske signaturer, hvis størrelse refererer til antallet af dyreenheder på det enkelte svinebrug. Kortlægningen bygger på data fra Morsø Kommune (2009). Ved at sammenholde disse tre faktorer kan følgende byer kan tilskrives et særligt bosætningspotentiale: Bjergby, Erslev, Flade, Fredsø, Frøslev, Hvidbjerg, Karby, Nykøbing, Redsted, Sejerslev, Sundby, Tødsø, Vodstrup, Ørding og Øster Jølby. 12

13 BOSÆTNING Byer med et særligt bosætningspotentiale Landskab til beskyttelse (Plan09) Landskab med visuelle oplevelsesmuligheder (Plan09) Skole / friskole Daginstitution HESSELBJERG Idrætsfacilitet Svinebrug ( 075, og +250 dyreenheder) SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 13 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

14 Byer med et særligt detailhandelspotentiale På kortet er byer med et særligt detailhandelspotentiale markeret med gult. Det er byer, hvor både driften af eksisterende forretninger og etableringen af nye forretninger formodes at have særligt gunstige forhold. Udpegningen bygger på to faktorer; dels en vurdering af byernes placering i forhold til det overordnede vejnet, dels koncentrationen af eksisterende detailhandel, der kan betragtes som en indikator for, at det rette potentiale er til stede. På kortes se de enkelte byer i relation til det overordnede vejnet og placeringen af de eksisterende detailhandelsforretninger. Kortlægningen bygger på data fra Morsø Kommune (2009). Ved at sammenholde de to faktorer kan følgende byer tilskrives et særligt detailhandelspotentiale: Nykøbing og Øster Jølby. 14

15 DETAILHANDEL Byer med et særligt detailhandelspotentiale Eksisterende detailhandelsforretninger (Morsø Kommune 2008) HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 15 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

16 Byer med et særligt erhvervspotentiale På kortet er byer med et særligt erhvervspotentiale markeret med blåt. Det er byer, hvor både driften af eksisterende virksomheder og etableringen af nye virksomheder formodes at have særligt gunstige forhold. Med erhverv forstås i denne sammenhæng virksomheder beskæftiget med produktion og produktudvikling af forskellig art. Udpegning bygger på en vurdering af de enkelte byer i forhold til tre faktorer med betydning for erhvervspotentialet. Første faktor handler om tilgængeligheden til det overordnede vejnet, hvilket har stor betydning i forhold til både at kunne skaffe den rette arbejdskraft og sikre en fornuftig varelogistik. Anden faktor handler om koncentrationen af eksisterende virksomheder, der kan betragtes som en indikator for, at det rette potentiale er til stede. De positive synergieffekter, der opstår, når virksomheder indgår i såkaldte erhvervsklynger, vidner om, at koncentrationer af virksomheder, og især virksomheder med relaterede produktionsområder, har betydning for virksomhedernes trivsel og vækst. På kortet er eksisterende produktionsorienterede virksomheder markeret med kvadratiske signaturer, hvis farve refererer til antallet af ansatte på de enkelte virksomheder. Kortlægningen bygger på data fra Morsø Kommune (2009). Tredje faktor handler om hensynet til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter, der særligt har relevans for større virksomheder og virksomhedstyper, hvor der gælder særlige miljøforhold. Denne faktor bør vægtes højt, da de naturmæssige og landskabelige kvaliteter udgør en af de væsentligste ressourcer på Mors. Ved at sammenholde disse tre faktorer kan følgende byer tilskrives et særligt erhvervsudviklingspotentiale: Erslev Industri, Hvidbjerg, Nykøbing, Vils og Øster Jølby. 16

17 ERHVERV Byer med et særligt erhvervspotentiale Landskab til beskyttelse (Plan09) Produktionsorienterede virksomheder efter antal ansatte HESSELBJERG 1120 SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 17 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

18 Byer med et særligt turismepotentiale På kortet er byer med et særligt turismepotentiale markeret med grønt. Det er byer med gode forudsætninger enten i forhold til et turisterhverv orienteret omkring rekreative og kulturelle aktiviteter. Udpegning bygger på en vurdering af de enkelte byer i forhold til to forskellige faktorer, der tilsammen er med til at skaber de gode forudsætninger. Første faktor handler om nærheden til områder, der i kraft af deres oplevelsesmæssige kvaliteter har stor betydning for turisterhvervet. Det er områder, som byder på enestående natur, og flotte landskaber med spændende kulturhistoriske spor. På kortet er markeret de områder, som i forbindelse med Plan09projektets landskabskarakteranalyse (2009) er udpeget som særligt interessante og beskyttelsesværdige områder med visuelle oplevelsesmuligheder. Anden faktor handler om nærheden til turismerelaterede funktioner som sommerhusområder, museer, golfbaner mv. Ud over at være attraktioner i sig selv er disse funktioner ofte vigtige brikker i forhold til at understøtte andre aktiviteter og bidrager således til at kunne tilbyde en komplet og fyldestgørende turistoplevelse. På kortet er placeringen af disse funktioner markeret med forskellige signaturer, der gør det muligt at bestemme antallet af funktioner i de enkelte byer. Kortlægningen bygger på data fra Morsø Kommune (2009). Ved at sammenholde de to faktorer kan følgende byer tilskrives et særligt turismepotentiale: Bjergby, Dragstrup, Ejerslev, Flade, Hesselbjerg, Karby, Nykøbing, Sejerslev, Sillerslev, Sundby, Sønderby, Sønder Dråby, Tissinghuse, Ørding og Øster Assels. 18

19 TURISME Byer med et særligt turismepotentiale Landskab til beskyttelse (Plan09) Landskab med visuelle oplevelsesmuligheder (Plan09) Sommerhusområde Ferie og fritidshuse HESSELBJERG Museum Lystbådehavn Shelter Campingplads, Vandrehjem og feriekoloni SEJERSLEV EJERSLEV Golfbane Kro, Cafeteria m.v. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 19 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

20

21 Baggrund og formål

22 Behovet for et nyt byrollekoncept I Landsplanredegørelse 2006 beskrives det, hvordan nye vilkår gør sig gældende for planlægningen vilkår, der lægger op til en revision af de eksisterende planlægningsredskaber og metoder. Således beskrives det, hvordan en modernisering af det eksisterende bymønster trænger sig på. Behovet for en modernisering af det eksisterende bymønster er ikke noget nyt. Det har længe trængt sig på som følge af de massive samfundsændringer, der har fundet sted siden bymønsterkonceptet blev udtænkt og implementeret for første gang. Dog er behovet blevet aktualiseret som følge af strukturreformen og de mange kommunesammenlægninger, hvilket dog ikke er gældende for Morsø Kommune. Hvor bymønsterkonceptet, med dets hierarki af byer efter befolkningsstørrelse og serviceniveau, var et vigtigt og værdifuldt planlægningsredskab i forbindelse med opbygningen af velfærdssamfundet eller Velfærdsbyen, så er tiden i dag en anden. Nye økonomiske vilkår med stigende globalisering og vægt på videnog oplevelsesøkonomiske aspekter, voksende liberalisering på det politiske område og ikke mindst nye livsmønstre præget af en voksende mobilitet, har gjort bymønsterkonceptet utidssvarende. Problemstillingen omkring moderniseringen af det eksisterende bymønster og behovet for udviklingen af et nyt byrollekoncept er blevet behandlet i forbindelse med Plan09 arbejdet. I den forbindelse er der blevet gennemført et Plan09projekt i Aalborg Kommune omkring udviklingen af nye byroller i kommuneplanlægningen. Formålet er at udvikle et nyt byrollekoncept, der matcher de aktuelle udfordringer i viden og oplevelsesøkonomien, og som giver reel værdi og mening i fortsat at planlægge for et niveau, der ligger over enkeltbyniveauet. Morsø Kommune ønsket at følge op på dette initiativ og være i front med udviklingen af et nyt byrollekoncept, der kan imødekomme de fremtidige udfordringer på kommuneplanområdet. Vi kalder vores nye planlægningsredskab en bymosaik. Fra bymønster til bymosaik For at sikre, at det nye byrollekoncept på væsentlige punkter virkelig er en forbedring i forhold til det gamle bymønster, har NIRAS Konsulenterne udpeget tre aspekter med særlig betydning: For det første har det været vigtigt at gøre op med hierarkiet i bymøn stret, der blindt tilskriver byerne en rolle ud fra befolkningsmæssig størrelse og serviceniveau. Dette leder videre til næste aspekt, der handler om en mere helhedsorienteret byforståelse, der inddrager byens kontekst eller omgivelser i forståelsen af byerne og deres mulige rolle. Sidst, men ikke mindst har NIRAS Konsulenterne ønsket at gøre det nye byrollekoncept mere fremadrettet, så det 22

23 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM BYMØNSTER BYMOSAIK Det gamle bymønster afløses af den nye bymosaik kan benyttes som et udviklingsorienteret planlægningsredskab. Disse tre aspekter kendetegner tilgangen til udviklingen af den nye bymosaik. Helhedsorienteret byforståelse I overensstemmelse med anvisningerne i Landsplanredegørelse 2006 satset der med bymosaikken på udviklingen af et byrollekoncept, der baserer sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling. Det betyder, at byernes rolle skal afspejle deres regionale sammenhænge eller kontekst og tage hensyn til de områdemæssige forskelle, som gør sig gældende på tværs af kommunen. Denne tilgang bygger på en erkendelse af, at byer med samme befolkningsmæssige størrelse og serviceniveau kan have vidt forskellige udviklingsmuligheder alt efter deres regionale kontekst. Med denne tilgang introduceres en mere helhedsorienteret forståelse af byerne og deres udviklingsmuligheder. Anerkendende rolletilgang Med den helhedsorienterede tilgang til byerne og deres udviklingsmuligheder anlægges samtidig en anerkendende tilgang til at udpege byernes indbyrdes roller. Hvor bymønstret med dets eksplicitte hierarki har en tendens til implicit at værdisætte byerne efter deres placering i hierarkiet, lav placering = lav betydning = lav værdi, åbner bymosaikken op for en ligeværdig anerkendelse. Få indbyggere og få servicefunktioner er ikke ensbetydende med, at en by har en lille betydning eller nødvendigvis spiller en perifer rolle i forhold til de øvrige byer. 23

24 Fremadrettet planlægningsredskab Udviklingen af bymosaikken har også handlet om udviklingen af et mere fremadrettet eller udviklingsorienteret planlægningsredskab. Set i forhold til det traditionelle bymønster, der ofte har karakter af en form for statusopgørelse eller tilstandsbeskrivelse, der ikke siger meget om byernes udviklingsmuligheder, rettes perspektivet i bymosaikken mod fremtiden. Bymosaikken er tænkt som et planlægningsmæssigt redskab, der skal anvendes til at udstikke differentierede retningslinjer for kommunens byudvikling, som afspejler og tager hensyn til de forskelligartede vilkår, der gør sig gældende på tværs af kommunen. Fokus på udviklingspotentialer Vægtningen af det fremadrettede og de udviklingsorienterede egenskaber ved bymosaikken betyder, at der sættes et særligt fokus på byernes udviklingspotentialer. Udpegningen og kortlægningen af disse potentialer er således et helt centralt aspekt i udviklingen af bymosaikken. Måden, hvorpå vi forstår begrebet potentiale, kan bedst beskrives med en analogi til planteavl. På samme måde som planters vækst og trivsel er afhængig af deres jordbundsforhold, er udviklingsmæssige initiativer ofte afhængige af, at det rette potentiale er til stede. Med andre ord er det vigtigt for initiativer og ideer, at de plantes på et sted, hvor de rigtige potentialer findes, hvis de skal gro godt og blive til en succes. Det betyder ikke, at udpegningen af byers potentialer i nærværende bymosaik vil bestå for evigt. Hen ad vejen vil nye potentialer opstå, og byer vil i fremtiden kunne indgå i andre sammenhænge end anvist i bymosaikken. Bymosaikken i Kommuneplan 2009 Bymosaikken spiller formelt set den samme rolle i kommuneplanen som det hidtidige bymønster. Den danner en overordnet forståelsesramme for byudvikling, der gør det muligt at planlægge for større sammenhænge på niveauet over de enkelte byer, altså på kommuneplanniveau. Bymosaikken anerkender, at byer har forskellige potentialer, og at disse potentialer er uafhængige af byens nuværende størrelse eller status i et givent hierarki. Følgende punkter beskriver bymosaikkens muligheder og begrænsninger. Den sætter byerne ind i en områdebestemt sammenhæng og udpeger dermed fælles vilkår, der kan danne grundlag for samarbejde og netværk byerne imellem. Den udpeger byernes potentialer eller mangel på samme og kan således bruges som grundlag for kommunale prioriteringer omkring byudviklingen. 24

25 Den udpeger kombinationer af potentialer og lægger dermed op en udvikling, hvor de enkelte potentialer understøtter snarere end hindrer hinanden. Den peger på mulige og sandsynlige udviklingsretninger og kan ikke bruges til at forbyde privat initiativ, men derimod hjælpe det til at finde den bedste grobund. Den afdækker potentialer, men kan naturligvis ikke realisere dem. Den resulterer således ikke i første omgang i retten til en bestemt udvikling. Den udpeger kommunale og regionale sammenhænge og kan således ikke bruges i detailplanlægning og kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag for konkrete arealudpegninger. Perspektiver for videreudviklingen af bymosaikken Bymosaikken er udarbejdet med de fire potentialer, der vurderedes at have størst indvirkning på kommunens planlægning. På denne måde er bymosaikkens brede anvendelighed i kommuneplanlægningen sikret. Imidlertid kan potentialerne udbygges og nuanceres som en del af den løbende planlægning i kommunen. Vi ser i bymosaikken muligheden for at udbygge en platform for koordineringen af kommunens forskellige planlægningsindsatser på det overordnede niveau. 25

26

27 Metodiske overvejelser

28 Udpegning af potentialer Kriteriet for udvælgelsen af fire udviklingspotentialer har været, at de alle kan tilskrives en generel og væsentlig betydning for den aktuelle byudvikling. De beskriver aspekter af byudviklingen, der som udgangspunkt påvirker samtlige byer i kommunen. Hermed sikres en grad af sammenlignelighed, der er nødvendig for at kunne anvende bymosaikken til at udstikke retningslinjer på kommuneplanniveau. Valget af disse fire generelle potentialer betyder samtidig, at en række mindre og mere unikke og specifikke udviklingspotentialer ikke er inddraget i udarbejdelsen af bymosaikken. Som udgangspunkt har vi vurderet, at de bedst kan inddrages i planlægningen på anden vis. Det kan dog ikke udelukkes, at de kan inddrages i forbindelse med den fremtidige videreudvikling af bymosaikken. Kortlægning af faktorer Udpegningen af byernes potentialer bygger på en kortlægning af forskellige faktorer, der kan tilskrives en afgørende relevans og betydning i forhold til de enkelte potentialer. Kortlægningen skal i denne henseende forstås helt bogstaveligt, idet de forskellige faktorer sættes i direkte relation til den konkrete geografi via en signatur eller grafisk repræsentation. Karakteren og typen af den grafiske repræsentation varierer alt efter, hvilken tilgængelighed der har været til informationer om de enkelte faktorer. Muligheden for at kunne sammenholde forskelligartede informationer om en specifik geografi er netop en af kortlægningens kvaliteter som undersøgelsesredskab. Det gælder i særdeleshed i forhold til udpegningen af potentialer, idet et potentiale ofte kan udpeges, når flere forskellige faktorer er til stede samtidig. Med kortlægningen bliver det muligt at arbejde med flere lag af information samtidigt uden at miste overblikket. Kortlægningen er desuden et undersøgelsesredskab, der med fordel kan anvendes, når man ønsker at sætte fokus på relationer og sammenhænge. Det gælder eksempelvis i forhold til at implementere en mere helhedsorienteret byforståelse, der som tidligere nævnt har været en målsætning i dette projekt. Med kortlægningen af de forskellige faktorer bliver det nemmere at anskue byerne i relation til den kontekst, hvori de er fuldt integreret. Kortlægningens kvaliteter som undersøgelsesredskab beror i høj grad på kortets egenskaber i forhold til at kunne visualisere og dermed anskueliggøre abstrakte og komplekse forhold. Samtidig er disse egenskaber dog også kortlægningens svaghed. Med visualiseringen og den grafiske stedfæstelse af information, syntes det abstrakte pludseligt meget konkret, hvilket naturligvis ikke altid er tilfældet. Det er vigtigt at være 28

29 opmærksom på dette forhold, hvis kortene skal læses korrekt. Kortlægningens datagrundlag Datagrundlaget for kortlægningen af de forskellige faktorer er naturligvis afstemt i forhold til projektets overordnede rammer. Udgangspunktet har været at benytte eksisterende data, der allerede var tilgængelig fra tidligere undersøgelser, opgørelser, kortlægninger m.v. Udviklingen af bymosaikken er foregået i tæt dialog med Morsø Kommune, der også har været ansvarlig for at indsamle de nødvendige data til kortlægningen. NIRAS Konsulenterne

30