Indhold. Rapporten er udarbejdet af Sidse Nikoline Stavad Mette Hylleholt Wonsyld og Ida Nyhuus Kristoffersen har redigeret og læst korrektur

Transkript

1 1

2 2 Indhold Forord... 3 Del 1: Træningsvenner et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og DGI Storkøbenhavn... 4 Baggrund, formål og målgruppe... 4 Organisering... 5 Aktiviteter... 6 Værdier og metoder... 7 Projektet i tal... 8 Løbende ændringer i projektperioden... 8 Del 2: Erfaringer og refleksioner... 9 Borgernes oplevelser med Træningsvenner... 9 Hvilken betydning har det at have en Træningsven?... 9 Hvad kan mindske motivationen hos borgeren? De frivillige Træningsvenner Hvorfor være frivillig Træningsven? Hvad kan mindske motivationen hos de frivillige? Øvrige erfaringer Samarbejdspartneres oplevelse med Træningsvenner Anbefalinger til lignende indsatser Refleksion og diskussion i forhold til videreudvikling Links Bilag Bilag 1: Drejebog (til frivillige) Bilag 2: Få en Træningsven folder til borgerne Bilag 3: Interviewguide frivillige Bilag 4: Interviewguide medarbejdere Bilag 5: Interviewguide borgere Bilag 6: Eksempel på et succesfuldt Træningsvenner-forløb Tak til medvirkende samarbejdspartnere: FIF Atletik og Motion, IF Kæmperne, Frederiksberg Sundhedscenter, Psykiatrisk Center København (matrikel Frederiksberg), F86 Afklaring og beskæftigelse og Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune. Også en stor tak til Anette Jacobsen som har udarbejdet specialet: Træningsvenner Kan frivillige skabe brobygning for psykisk sårbare borgere mellem kommunal behandling og foreningslivet? og i den forbindelse ydet en stor indsats i indsamling af empiri til denne rapport. Til sidst en meget stor tak til alle de frivillige der har været involveret i projektet. Rapporten er udarbejdet af Sidse Nikoline Stavad Mette Hylleholt Wonsyld og Ida Nyhuus Kristoffersen har redigeret og læst korrektur

3 3 Forord Ta borgeren i hånden! Det er netop det Træningsvennerne har mulighed for, når psykisk sårbare og motionsuvante mennesker ønsker støtte til en mere aktiv hverdag. Det kan være en stor udfordring at komme i gang med motion, når man aldrig har prøvet det før, eller en psykisk lidelse dominerer hverdagen. Projekt Træningsvenner er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Kommune og DGI Storkøbenhavn i perioden Ideen til projekt Træningsvenner opstod på baggrund af Frederiksberg Kommunes oplevelse af, at flere borgere tilknyttet enten Frederiksberg Sundhedscenter eller Psykiatrien på Frederiksberg ikke fortsætter med at være fysisk aktive, når det kommunale tilbud ophører. Træningsvenner har hjulpet psykisk sårbare og motionsuvante med at igangsætte eller fortsætte en aktiv hverdag og har en afgørende rolle for at bygge bro fra kommunale tilbud til varige motionstilbud i fx idrætsforeningslivet. Projekt Træningsvenner har erfaret, at det for denne målgruppe er nemmere at komme i gang med motion, når man gør det sammen med en anden. Med frivillige kræfter er motionsuvante og psykisk sårbare borgere blevet hjulpet i gang med motion, og flere er blevet sluset ind i et motionsfællesskab. 141 motionsuvante og/eller psykisk sårbare borgere har deltaget og 91 frivillige har været Træningsvenner gennem projektperioden. Evaluering viser, at Træningsvenner har en betydning for deltagende borgeres fysiske, psykiske og sociale trivsel. Erfaringsrapporten består af to dele. I del 1 redegøres for projektets baggrund, formål, målgruppe, værdier, metoder, aktiviteter og organisering. Del 2 indeholder selve evalueringen med udgangspunkt i deltagende borgere, de frivillige og samarbejdspartnernes erfaring med projektet. Træningsvenner er et unikt projekt, og der findes få lignende projekter. Vi håber derfor, at denne erfaringsrapport kan bidrage som inspiration til opstart af lignende indsatser for sårbare mennesker i andre kommuner. Frederiksberg Kommune og DGI Storkøbenhavn November 2017

4 Del 1: Træningsvenner et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og DGI Storkøbenhavn 4 Samarbejde mellem civilsamfundet og kommuner vokser. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Kommunerne har fået øje for, hvad foreninger og frivillige kan bidrage med, som kommunerne ikke kan. 1 Projekt Træningsvenner bygger på et lokalt samarbejde mellem frivillige, idrætsforeninger og kommunale institutioner på Frederiksberg, samt idrætsorganisationen DGI Storkøbenhavn med det formål at støtte psykisk sårbare og motionsuvante borgere til bedre fysisk, mental og social trivsel. Projektet har forløbet over 3,5 år finansieret af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i Frederiksberg Kommune. Der er løbende blevet udviklet på projektet i retning af at finde den bedste model til at hjælpe psykisk sårbare og motionsuvante borgere til en mere aktiv hverdag. Der er pr. 1. september 2017 søgt nye 18-midler i Frederiksberg Kommune med henblik på at fortsætte og videreudvikle projekt Træningsvenner. Baggrund, formål og målgruppe Det overordnede formål med projektet er at hjælpe psykisk sårbare og motionsuvante borgere med at få mere motion ind i hverdagen. I Frederiksberg Kommune opleves det, at borgere tilknyttet enten Frederiksberg Sundhedscenter eller Frederiksberg Psykiatri har ringe eller ingen erfaring med motion i idrætsforeningslivet, selv om de kunne have stor gavn af en større sundhedsindsats. Mange af disse borgere har en kronisk lidelse eller en risiko for at få det. Borgerne er ofte trygge og glade ved de træningsog/eller rehabiliteringstilbud, de møder enten i Sundhedscenteret eller ved en indlæggelse på Psykiatrisk Center København (matrikel Frederiksberg), men de er usikre og utrygge på, hvordan og hvor de skal fortsætte med at dyrke motion efterfølgende. Samtidig er det tids- og ressourcekrævende og derfor ikke muligt for personalet at følge borgerne videre til et motionstilbud, når deres forløb med tilknyttet motionstilbud stopper. Det kan føre til, at mange bliver genhenvist og genindlagt. Det er her, at Træningsvennerne kan gøre en unik forskel. De tager borgeren i hånden og laver motion sammen med dem undervejs og efter endt træningseller rehabiliteringstilbud. Samtidig bliver Træningsvennerne brobyggere, der 1 Frivilligrapporten Udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde og finansieret af Børne- og Socialministeriet.

5 5 introducerer borgerne for det frivillige foreningsliv og andre mindre forpligtende motionsfællesskaber. Styrken ved Træningsvenner er, at de sammen med borgerne prøver forskellige motionstilbud i borgerens nærmiljø over en længere periode, indtil borgeren har fundet det rette tilbud og føler sig tryg til at gøre det på egen hånd. Derudover har det vist sig positivt, at der skabes en mere venskabslignende og ligeværdig relation mellem den frivillige og borgeren, hvilket fagprofessionelle ansatte ikke har samme mulighed for. Målgruppen psykisk sårbare og motionsuvante dækker bredt. Det er borgere, der primært har været rekrutteret fra Frederiksberg Sundhedscenter og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Ligeledes har der været borgere rekrutteret fra Social- og arbejdsområdet, fx fra Jobcentret og F86. Organisering Projekt Træningsvenner bygger på et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, idrætsorganisation og civilsamfundet. Styregruppen har derfor også være sammensat af både specialkonsulent i fysisk aktivitet og leder af forebyggelsesområdet i Frederiksberg Sundhedscenter, ledende terapeut ved Psykiatrisk Center København, foreningskoordinator i Idrætsforeningen Kæmperne samt afdelingsleder og projektleder fra DGI Storkøbenhavn. Det er i projektperioden forsøgt at engagere idrætsforeninger på Frederiksberg. Det er i den forbindelse lykkedes at få særlig opbakning fra Idrætsforeningen Kæmperne og FIF - Atletik & Motion. Idrætsforeningen Kæmperne er i forvejen målrettet psykisk sårbare borgere og har derfor været dygtige til at integrere nye psykisk sårbare medlemmer undervejs i et Træningsvenner-forløb. FIF Motion & Atletik har bl.a. på baggrund af samarbejdet med Træningsvenner oprettet en mentorordning, som har gjort idrætsforeningen endnu stærkere i forhold til at modtage og integrere nye medlemmer. Der har derudover været frivillige fra begge foreninger, der ligeledes er blevet uddannet Træningsvenner. På den måde har de haft en særlig betydning for brobygningen fra projekt Træningsvenner til hhv. IF Kæmperne og FIF Atletik & Motion. En ansat projektleder i DGI Storkøbenhavn (20 timer/uge) har varetaget den daglige drift af projekt Træningsvenner. Projektlederen har ca. en gang om ugen været fysisk til stede i Frederiksberg Sundhedscenter for lettere sparring med især specialkonsulenten i fysisk aktivitet og andre medarbejdere i Frederiksberg Kommune.

6 6 Aktiviteter I nedenstående beskrives projektets aktiviteter, som projektlederen har været ansvarlig for. Rekruttering af frivillige De frivillige Træningsvenner har været i alderen år og med vidt forskellige baggrunde. De er ikke sundhedsfaglige eksperter, men fælles er, at de er glade for motion og har en lyst til at hjælpe psykisk sårbare mennesker til en mere aktiv hverdag. De frivillige er blevet rekrutteret fra fra kommunens forskellige frivillighedsplatforme, fra forskellige universiteter og professionsskoler, samt gennem annoncering på Facebook og andre relevante internetflader. Løbende kontakt til Frederiksberg Kommune og idrætsforeninger Alle samarbejdspartnere har modtaget løbende projektopdateringer både i form af nyhedsbreve på , men ligeledes til fx personalemøder hos de forskellige institutioner. Ligeledes er samarbejdspartnere blevet holdt opdateret på antallet af nye og ledige frivillige Træningsvenner med henblik på henvisning af flere borgere. Til sidst er der blevet skabt kontakt til nye, relevante medarbejdere og idrætsforeninger i Frederiksberg Kommune. Forberedende kurser for frivillige Hver anden måned eller når der har været brug for flere frivillige, er der blevet afholdt et forberedende kursus. Et kursus foregår over to aftener af 3,5 timers varighed, i alt 7 timers kursus med fokus på målgruppens udfordringer, samt inspiration til, hvordan man er en god Træningsven, og hvilke motionstilbud der findes på Frederiksberg. På kurset underviser projektlederen og motionsvejlederen fra Frederiksberg Sundhedscenter, samt gæsteundervisere som fx foreningskoordinator, instruktører fra Idrætsforeningen Kæmperne, nuværende og tidligere Træningsvenner og en læge. Matchning af borgere og frivillige Frivillige og borgere er blevet matchet ud fra deres profiler. Ved et match, får den frivillige besked, og vedkommende tager efterfølgende den videre kontakt til borgeren. Det har været forsøgt så vidt muligt at rekruttere frivillige efter behov, således at ventetiden for både borgerne og de frivillige har været minimal. Kontakt til frivillige Der er løbende blevet holdt kontakt til de frivillige med fokus på både opfølgning af igangværende forløb og for at vise anerkendelse af deres vigtige rolle som Træningsven. Forskellige former for frivilligpleje er ligeledes blevet prioriteret med henblik på at opretholde de frivilliges motivation for at fortsætte med at være Træningsvenner. Der er blevet afholdt fællesarrangementer som fx Spisning&Sparring og Bowling-aften med det formål at skabe et socialt netværk omkring de frivillige Træningsvenner, samt give dem mulighed for at kunne sparre med hinanden.

7 7 Udvikling af en forankringsplan inden projektperioden udløber Der er blevet arbejdet på en fremtidig forankringsplan, så Træningsvenner på sigt kan fortsætte i samarbejdet mellem IF Kæmperne og Frederiksberg Kommune. IF Kæmperne er en stærk idrætsforening, der rummer borgere med psykisk sårbarhed. Flere af de nuværende Træningsvenner har efterspurgt at være en del af et større fællesskab. Ved forankring i IF Kæmperne bliver Træningsvennerne en del af et større netværk af frivillige og samtidigt tilknyttet en eksisterende organisering med en fastansat idrætskoordinator. Herudover bliver der større mulighed for at skabe flere tilbud til borgere med psykisk sårbarhed. IF Kæmperne er på nuværende tidspunkt ikke klar til at varetage Træningsvenner, men er åbne for denne forankringsplan på sigt. Værdier og metoder Projektet har arbejdet ud fra en krops- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der især har været fokus på at skabe succesoplevelser, som skal give den enkelte borger en større tro og mod på at blive hjulpet ind i robuste motionsfællesskaber. Der er blevet arbejdet ud fra flere metoder, som er beskrevet i nedenstående. Ligeværdige relationer med motion som det fælles tredje Der er blevet stræbet efter at skabe ligeværdige relationer mellem borgere og frivillige. Da borgeren allerede er i kontakt med mange forskellige fagpersoner i deres kommunale forløb, kan det have en positiv virkning, at Træningsvennen i stedet er en støtteperson, hvor motion frem for sygdom bliver omdrejningspunktet. Derudover har der undervejs i projektet opstået gode oplevelser med frivillige Træningsvenner, der selv er psykisk sårbare. Det giver derfor mening at videreudvikle indsatsen ved at arbejde mere målrettet med metoden peer-topeer, hvor fx borgere der er kommet godt i gang med motion, efterfølgende kan blive Træningsvenner. Små skridt-metoden Træningsvenner har arbejdet ud fra metoden små skridt-metoden. De frivillige Træningsvenner hjælper borgeren med at tage små skridt i retning mod at få mere motion ind i hverdagen. Træningsvennerne har fokus på at skabe trygge rammer for borgeren og på sigt hjælpe med at give borgeren tro og mod på at indgå i større motionsfællesskaber. ABC for mental sundhed Både Frederiksberg Kommune og DGI Storkøbenhavn har et særligt fokus på mental sundhed igennem indsatsen ABC for mental sundhed, som arbejder ud fra budskabet Gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget

8 8 meningsfuldt. Træningsvenner er et rigtig godt eksempel på en ABC-indsats, hvor både de frivillige og borgerne vil øge sin mentale sundhed. Det brede og positive sundhedsbegreb Der arbejdes ud fra det brede og positive sundhedsbegreb, som defineres ud fra flere begreber - fravær af sygdom, livskvalitet samt velvære både fysisk, psykisk og socialt. I projekt Træningsvenner har der været fokus på både at fremme borgernes fysiske og psykiske sundhed gennem mere motion i hverdagen. Ligeledes har der været fokus på at skabe en god relation mellem borger og Træningsven, samt at hjælpe borgeren på vej til et motionsfællesskab. Projektet i tal I projektperioden har vi været i kontakt med et antal borgere og frivillige, som er blevet matchet. Pr. 1. december 2017 så antallet således ud: Aktivitet i projektperiode Antal Borgere, der har fået en Træningsven 141 Frivillige, der har været på forberedende kursus 91 Afbrudte forløb 24 Antal borgere, der er fortsat med fysisk aktivitet (både selvtræning og organiseret) 44* Som det kan ses i ovenstående tabel, har der været stor tilslutning til projektet både blandt frivillige og borgere. Alle borgere er blevet matchet med en frivillig Træningsven til trods for et mindre antal frivillige end borgere. Det skyldes, at der både har været frivillige, der har været Træningsvenner med to borgere, og fordi borgere er sprunget fra. Afbrudte forløb skyldes flere årsager, som vil belyses yderligere i del 2. * Tallet er beregnet på baggrund af de frivillige, der har sendt en slutstatus til projektlederen efter endt forløb. Løbende ændringer i projektperioden Målgruppen Løbende i projektperioden viste der sig flere udfordringer i forhold til at skabe ligeværdige og gode match på grund af den brede målgruppe. Der blev rekrutteret mange ældre borgere, hvis ønsker til træning samt fysiske ressourcer ikke matchede projekt Træningsvenners formål. I takt med denne erfaring, indgik Frederiksberg Kommune et samarbejde med Ældre Sagens

9 9 indsats Motionsvenner (målrettet ældre borgere), og det blev besluttet, at aldersgrænsen i projekt Træningsvenner skulle sættes ned til 65 år. Forberedende kurser I starten varede et forberedende kursus 9 timer og foregik over tre aftener. Med tiden viste erfaring fra Træningsven-forløbene, at der kunne skærpes i kursets indhold. Kurset blev udviklet skarpere i forhold til de frivillige og borgernes behov. Derfor blev kurset ændret til to aftener af i alt 7 timer. Arrangementer for frivillige I den første del af projektperioden var der stort fokus på at invitere de frivillige Træningsvenner til opkvalificerende kurser og temadage med fokus på fx inspiration til træning, den motiverende samtale mv. Der var dog lille tilslutning til disse arrangementer, og efter en rundspørge hos flere af de frivillige, viste det sig at der var et større behov for at føle sig som en del af et frivillignetværk frem for at få mulighed for meruddannelse. På baggrund heraf blev der i samarbejde med en frivillig sat sociale arrangementer som fx Spisning&Sparring og Bowlingaften i kalenderen. Del 2: Erfaringer og refleksioner I det følgende afsnit kan læses projektets evaluering baseret på udvalgte erfaringer og refleksioner. Evalueringen er lavet på baggrund af individuelle interviews med frivillige, borgere og samarbejdspartnere. Der er foretaget 8 mundtlige interviews med frivillige og 2 samarbejdspartnere. Det er ikke lykkedes at få deltagende borgere til at bidrage til mundtlige interviews. Dog er der foretaget 2 skriftlige interviews over . Derudover er der foretaget et skriftligt interview med en samarbejdspartner. Til sidst vil der også inddrages statusmeldinger sendt pr. . Borgeres oplevelser med Træningsvenner I følgende afsnit vil borgeres oplevelse af at have en Træningsven skitseres på baggrund af skriftlige interview med borgere, mundtlige interview med frivillige og medarbejdere i Frederiksberg Kommune, samt korrespondancer med frivillige. Hvilken betydning har det, at have en Træningsven? Her er VI, frem for her er JEG Ovenstående citat fra en frivillig Træningsven supplerer både formålet med projekt Træningsvenner, samt flere af de deltagende borgeres oplevelse. Når man er psykisk sårbar og/eller motionsuvant, kan det være en stor udfordring

10 10 generelt at komme ud af døren, og der er et manglende overskud til at møde op til et fremmed motionstilbud i fx en idrætsforening. Det er her altafgørende at have én at følges med. En borger fortæller: Det var fantastisk godt for mig at have en aftale. Det hjalp mig med at komme godt i gang. Til spørgsmålet Har det gjort en forskel i din hverdag at have en Træningsven, svarer en borger: Ja, også på det sociale man føler sig ikke alene, når man går til aktiviteter. At få øjnene op for forskellige motionsformer og blive en del af et motionsfællesskab Træningsvennen har haft mulighed for at prøve forskellige motionstilbud sammen med en psykisk sårbar og motionsuvant borger og støtte vedkommende til at blive en del af et motionsfællesskab. En borger har prøvet flere forskellige aktiviteter med sin Træningsven: Vi mødtes én gang om ugen i 10 uger. Vi var i svømmehal, til yoga, fitness og på gåture i naturen, museer o.l. Vedkommende har i forløbet fundet ud af, hvilken motionsform vedkommende vil fortsætte til: Nu kan jeg gå til badminton, også når min Træningsven ikke er til stede, selvom jeg ville have ønsket, hun er med. En anden borger er også blevet en del af et motionsfællesskab: Efterfølgende er jeg blevet medlem af en løbeklub på anbefaling af min Træningsven. Det er jeg rigtig glad for. En frivillig fortæller ligeledes om, hvordan hun mener Træningsvennerprojektet har haft en positiv betydning for borgeren: Det har været fedt at se, at hun har rykket sig på 10 uger. Fra ikke at kende til motion ud over ridning, til pludselig at have prøvet vandaerobic, frisbeegolf, klatring og cykling, som for min træningsven(borger) har været på pause i over et år, grundet usikkerhed ved at cykle i trafikken. Det synes jeg er sejt Jeg tror, at det har haft betydning for min træningsven(borger), som var meget motionsuvant i starten, og måske var lidt bange for at blive træt, når hun bevægede sig. I dag går hun både til ridning og klatring, samt styrketræner derhjemme med en

11 11 træningselastik og balance-disc. Hun er en sej kvinde i 40'erne! Jeg er som hendes frivillige træningsven meget stolt. Vi holder kontakten, ved at jeg sender hende motiverende sms'er, inden hun skal afsted til hendes klatrehold. Vi har også aftalt, at hvis det bliver svært at starte op igen efter sommerferien, så hjælper jeg hende i gang. At øge sin psykiske velvære Som belyst tidligere i rapporten, er det ikke alle forløb, der ender ud i, at borgeren bliver medlem af et vedvarende motionstilbud. Dette er ikke ensbetydende med, at Træningsven-forløbet ikke har haft en positiv effekt. En borger fortæller: Jeg fandt ud af, hvor godt det [at træne med en Træningsven] var for sjæl og legeme. For mange af de deltagende borgere handler det i ligeså stor grad om at få øjnene op for, hvordan motion kan have en positiv indflydelse på psyken og være en pause fra snak om sygdom og behandling. Et Træningsven-forløb kan muligvis være et springbræt til på sigt at få mod på at blive en del af et motionsfællesskab. Meget mere end bare motion Motion er det fælles tredje mellem borger og frivillig. Men det har vist sig, at et Træningsven-forløb også kan føre til andre positive effekter end øget fysisk sundhed. At være utryg ved motion, kan også skyldes lavpraktiske udfordringer. En frivillig fortæller, hvordan en borger er blevet hjulpet med indkøb af forskelligt udstyr: På baggrund af min makkers ønsker har jeg hjulpet hende med at købe nye løbesko, nyt træningstøj og regntøj med henblik på at komme mere ud at gå og cykle, ligesom min makker har anskaffet sig en ny cykel. En anden frivillig fortæller: Jeg sagde, skal vi gå over på stadion og kigge, hvor at stadion ligger, så du ved, hvor du skal gå hen? Ja, det skal vi. Og så gik vi derhen en dag, hvor vi havde løbet, og alle andre var gået, og så gik vi ind, og jeg viste ham stadion, jeg viste ham omklædningsrummene, og jeg viste ham, hvor vi mødtes, jeg viste ham alle faciliteterne og banen og forklarede, at når du møder ind, så skal vi mødes her, men den første gang, da mødes vi ude foran, så du ikke går ind alene.

12 12 At komme i gang med at motionere, kan give selvtillid og mod på andre oplevelser i livet. En medarbejder fortæller om en psykisk sårbar borger: Han var bare SÅ glad for, at han havde spillet badminton med den her Træningsven. Han fortalte, at nu var han på dates, og jeg ved ikke hvad. En frivillig fortæller: Samtidig skal min makker begynde i nyt fleksjob, så der venter nye aktiviteter forude. Projekt Træningsvenner kan altså have en positiv effekt på flere forskellige områder i borgernes liv. Hvad kan mindske motivationen hos borgeren? At mødes med en fremmed Til spørgsmålet om, hvilke udfordringer borgeren stødte på i forhold til at starte et forløb med en Træningsven, svarede en borger: At mødes med et helt fremmed menneske, men det gik fint fra 1. dag. Målgruppen har på forhånd flere udfordringer i forhold til at (gen)finde motivationen for at være fysisk aktiv. Derfor kan det være en stor barriere bare at komme ud af døren og skulle mødes med en fremmed person. En medarbejder fra Psykiatrisk Center København (Matrikel Frederiksberg) fortæller, at flere af borgerne er vante til at få individuelle vurderinger om: Hvad er det for nogle ting, der skal på programmet, og hvor motivationen er hos den enkelte. Og hvor grænserne også er, for at finde ud af, hvad er det den enkelte vil have gavn af. Derfor kan én-til-én-tilgangen i Træningsvenner muligvis føles som en tryg overgang for borgerne i forhold til på sigt at blive en del af et større motionsfællesskab. Genindlæggelse En af de væsentligste grunde til frafald hos borgere er genindlæggelse. Målgruppen er yderst sårbar og får tilbudt Træningsvenner i forlængelse af et kommunalt behandlingstilbud. Derfor er det uundgåeligt, at nogle borgere, der har fået mod på at få en Træningsven, kan falde tilbage i sygdommen og blive genindlagt. Fx fortæller to frivillige: Elise valgte at stoppe vores træning, da hun havde det for skidt til at fortsætte. Jeg skrev til hende, at hun kunne kontakte mig, hvis

13 13 hun ville genoptage, men jeg har ikke hørt noget. Så vi mødes ikke længere. Jeg er desværre slet ikke kommet i gang med at træne med Susan endnu - Hun har aflyst 3 første møder pga. sygdom og også hospitalsindlæggelse, så vi er desværre ikke kommet i gang med at træne endnu, og nu svarer hun heller ikke på mine SMS'er, eller når jeg ringer. Det er en sårbar målgruppe, som kan fortryde sin henvendelse, da de alligevel ikke føler sig klar eller har overskud til at starte et forløb. For lang ventetid Til sidst spiller ventetiden en afgørende rolle. En frivillig Træningsven skriver: Jeg vil bare gøre opmærksom på, at Sanne troede, at hun var gået i glemmebogen og har fundet noget andet socialt at lave, og at Fatima ikke svarer - går derfra heller ikke ud fra, hun er interesseret. Projektet har så vidt muligt forsøgt at balancere i antallet af uddannede frivillige Træningsvenner og henvisninger fra borgere. Selvom projektleder er i løbende kontakt med både frivillige og borgere, kan ventetid resultere i manglende motivation. Projektets brede målgruppe både blandt frivillige og borgere, samt deres forskellige ønsker til motionsform, kan gøre matchningen udfordrende og resultere i ventetid. De frivillige Træningsvenner Projektet har involveret frivillige i alderen år med meget forskellige baggrunde, men med en fælles interesse for projektet. I nedenstående vil de frivilliges bevæggrunde og erfaringer belyses. Hvorfor være frivillig Træningsven? At hjælpe andre samt et ligeværdigt møde med nye mennesker Flere af de frivillige giver udtryk for normative motiver for at være en del af projektet. Det giver mening for dem, at hjælpe mennesker, der har det svært, og som har brug for støtte til at få mere motion ind i hverdagen. Nogle frivillige fortæller, hvordan det giver mening for dem, at de hjælper en psykisk sårbar person videre: Hvis det kan gøre, at nogen får det rigtig godt, jamen så tænker jeg, det giver jo meget god mening, for mig.

14 14 Det er jo et projekt, der skal hjælpe nogle andre mennesker Det er jo for deres skyld, føler jeg. Så for min skyld skal der ikke ske noget spændende eller noget andet interessant, bare nogle mennesker, der har brug for lige at få et puf eller nogen at tale med, nogen at gå med, nogen at løbe med, nogen at gøre alt muligt med. Det er sådan set nok. Jeg føler, at der er nogen, der er kommet videre. Det er bare en rar fornemmelse. En frivillig kender selv til usikkerheden, når man skal møde op et helt nyt sted, hvor man ikke kender nogen, og det giver derfor mening at hjælpe en anden med samme barriere: Jeg kan sagtens sætte mig ind i det der med, at det kan være en barriere. Så egentlig ikke kun det, at der lige pludselig er mange ansigter vendt mod én, og man er den nye i klubben Man er ikke sikker på, om man kan leve op til de krav, der er for, at man kan deltage og så er det meget nemmere at komme to sammen her er VI, i stedet for her er JEG. Derudover fortæller nogle frivillige også, hvorledes det sociale og læren om nye mennesker ved at dyrke motion sammen, spillede en vigtig rolle: Det er jo super hyggeligt, at man også får noget socialt ud af det også. Og for mange er det jo også det, man melder sig ind som frivillig til, det er jo måske også for skabe et netværk. Jeg er jo kommet i kontakt med en gruppe mennesker, jeg jo nok normalt ikke ville være kommet i kontakt med, hvilket jo for mig har gjort denne gruppe mennesker langt mindre mystiske og langt mindre farlige mennesker, man på en eller anden måde ligesom lægger lidt afstand til, fordi man i virkeligheden bare ikke ved, hvad de er for nogen. Vi har jo alle sammen godt af at komme i kontakt med nogen grupper af mennesker, vi normalt ikke er i kontakt med. For der er en eller anden læring i det for alle sammen, synes jeg. Fagligt udbytte og nye erfaringer Flere af de frivillige ser projektet som en vej til at udvikle sig både personligt og fagligt, og som kan bidrage til deres professionelle virke på arbejdsmarkedet. To frivillige får eksempelvis indfriet nogle ønsker, der relaterer sig til deres karriere-drømme: Måske betyder det ikke noget, at jeg aldrig bliver psykolog, hvis bare jeg kan få folk ud og løbe og melde sig ind i FIF.

15 15 Jeg har jo længe gået også og bakset med, at kunne jeg på en eller anden måde komme til at arbejde professionelt med de her mennesker Så kan jeg jo se, om det er så fantastisk, som jeg går og bilder mig ind. For flere giver det mening, at de samtidig med at hjælpe et andet menneske opkvalificerer deres CV: Jeg synes jo bare, vi alle sammen skal ud og lave noget motion, fordi det kun har positive bivirkninger. Og så kunne jeg oven i købet hjælpe nogen, og det kunne bidrage til mit CV. Lige nu er jeg fysioterapeut på en specialskole, men på sigt vil jeg rigtig gerne ind i den danske folkeskole Så også for bare at få noget mere erfaring på mit CV. Egne ønsker til motion og bevægelse Det kom tydeligt til udtryk på de forberedende kurser, at motion og bevægelse var af stor interesse hos de frivillige gennem deres fritid, arbejde og/eller uddannelse. Nogle frivillige gav derfor også udtryk for et eget ønske om at få mere motion ind i hverdagen som et bevæggrund for at være Træningsven. Det var sådan rimelig spot on, fordi jeg jo lidt kunne komme tilbage til noget idræt, som jeg egentlig savnede. Komme ud og røre mig og gå en tur, som jeg måske ikke selv ville have gjort. Fordi det regnede. Hvad kan mindske motivationen hos de frivillige? Begrænset tid i hverdagen Flere frivillige er beskæftigede med bl.a. uddannelse, arbejde eller andet frivilligt arbejde. Når tiden er knap i de frivilliges hverdag, kan motivationen dale. En frivillig fortæller: Der har da været nogle uger, hvor man har været lidt mere presset af arbejde og studie og synes, at man måske ikke lige kunne sætte en time af for bare at gå en tur med et menneske. De frivillige kan komme til at gabe over for mange ting i hverdagen af flere årsager, og her må den frivillige prioritere.

16 16 For lang ventetid Selvom det i projektet forsøges at minimere ventetiden for både de frivillige og borgerne, er det umuligt at skabe fuldstændig balance. Motivationen kan dale grundet ventetiden, som en frivillig fortæller: Jeg begynder på mine eksamener inden så længe og vil netop derfor rigtig gerne nå at starte et forløb op inden da. Samtidig er jeg bange for at miste gnisten for det her virkelig fede projekt, hvis jeg ikke kommer i gang. Frafaldne borgere og manglende succesfølelse De fleste frivillige involverer sig i projektet med gå-på-mod og lysten til at gøre en forskel. Så kan det være demotiverende, når borgerne falder fra, og man ikke føler at have lykkedes med opgaven. En frivillig fortæller: Jeg tror, at jeg er mest ærgerlig over den første, for her fik jeg jo ikke fulgt det til ende. Så har man ikke rigtig fuldført missionen. En anden frivillig giver udtryk for at føle sig nytteløs i forhold til sine kompetencer: Det var næsten lidt altså det var hyggeligt men det var næsten lidt kedeligt, for jeg skulle ikke som sådan bruge alt det, jeg nu engang har lært fra fys-studiet. Borgeren vil bare gå ture og snakke For flere af borgerne er det et stort spring bare at komme ud af døren i sportstøj. Derfor er der flere borgere, som de første par gange har brug for, at det fysiske niveau er lavt. Dette harmonerer ikke altid med de frivilliges høje aktivitetsniveau og lyst til at prøve en masse forskellige motionstilbud. En frivillig fortæller eksempelvis: Har desværre været nødt til at afbryde mit forløb med Ulla, da hun var meget syg og ikke særligt med på at træne, men hellere bare ville snakke. Derfor var det lidt op ad bakke at få hende motiveret. Ved ikke om en træningsven er den rigtige løsning for hende. Måske med en anden? Men det skal være én, der er med på, at man mest snakker og går 20 meter maksimum, før Ulla siger: "Nu skal jeg hjem!" Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte som træningsven, men så skal det være én, der gerne vil være fysisk aktiv.

17 17 Øvrige erfaringer En ligeværdig relation mellem frivillig og borger I projekt Træningsvenner har fokus været at skabe ligeværdige relationer mellem frivillige og borgere. En frivillig fortæller: Så kunne hun jo også fortælle mig nogle ting og lære mig nogle ting, jeg ikke vidste. Og det synes jeg også var med til sådan ligesom at gøre det lidt ligeværdigt. At det ikke var mig, der vidste alt. Så det kunne jeg egentlig meget godt lide, at man sådan kunne dele erfaringer, historie og viden. Nogle frivillige fortæller, at der undervejs blev skabt et venskab. Det vil jeg faktisk sige, at det blev et venskab på en måde. At vi snakkede vitterligt om alt, altså om ens familie og ens forhold til ens relationer. Det bliver sådan lidt et venskabsforhold faktisk, når der er gået 2, 3, 4 gange. Men det kan også være vanskeligt, at finde grænsen mellem venskab og at være træningsmakker for en periode. En frivillig fortæller: Men det er svært at finde den der grænse til, hvornår bliver vi så venner og begynder at ses privat, altså det var der nok heller ikke nogen af os, der som sådan var interesseret i. Så jeg synes egentlig, at vi fik et overraskende tæt forhold i forhold til at det egentlig var meningen, at vi bare skulle træne sammen. Samarbejdspartneres oplevelse med Træningsvenner I dette afsnit belyses samarbejdspartneres tanker om og oplevelser med Træningsvenner. Specialkonsulenten i fysisk aktivitet skriver følgende: Jeg oplever, at sårbare og motionsuvante borgere ofte giver udtryk for, at de har rigtig svært ved at motivere sig selv til at dyrke motion til at komme ud af døren. For mange er motion noget, de ikke tidligere har gjort. De har ikke prøvet at være en del af et motionsfællesskab i fx en forening. Derfor er det en ny rutine, der skal indarbejdes i deres hverdagen, som kræver energi

18 18 og overskud, - noget der er særligt svært, hvis man er alene om det. Og det er motionsuvante, da de tit giver udtryk for, at de ikke kender nogen, de kan gøre det sammen med. Jeg oplever også den barriere, at motionsuvante har en snæversynet forestilling om, at motion ofte er dyrt, kræver det rette udstyr og skal foregå i et fitnesscenter, hvilket de ikke bryder sig om, selv om de måske aldrig har været fysisk i et fitnesscenter. Med en Træningsven får de en ligeværdig sparringspartner, der tager dem i hånden, motiverer og støtter dem til at finde glæden ved en mere aktiv livsstil, og som viser dem den mangfoldighed, der er motionens store styrke i små skridt og i deres tempo og med udgangspunkt i deres hverdag og nærmiljø. Mine erfaringer med Træningsvenner er udelukkende positive. Træningsvenner kan give sårbare og motionsuvante borgere kropsbaserede og positive succesoplevelser med motion. Det er det, der ændrer motionsuvantes forestillinger om motion, giver dem mod på og lyst til at prøve noget nyt og senere hen indgå i motionsfællesskaber med andre. Som motionsvejleder er det svært kun at snakke med motionsuvante om motion og få dem motiveret tilstrækkeligt til, at de på egen hånd efterfølgende griber til handling ud fra den motionsplan, der er udarbejdet i fællesskab. Der er langt fra ord til handling, når man aldrig har dyrket motion tidligere! Motionsuvante har brug for smsér og opringninger dagen før eller endda et par timer før, at de har en motionsaftale. De har brug for opmuntrende ord og støtte, mens de bevæger sig. De har brug for at sætte ord på deres oplevelse af den nyafprøvede motionsform umiddelbart efter. Endeligt har de brug for at sætte et nyt mål og lave en ny aftale for den næste uge, som de mentalt kan arbejde med, indtil Træningsvennen banker på deres dør. Disse faste motionsaftaler uge efter uge, indtil borgeren føler sig tryg ved et motionsfællesskab, er det unikke ved Træningsvenner, og noget af det, der skal til for at nå denne målgruppe. En fysioterapeut giver ligeledes udtryk for, at der i et Træningsvenner-forløb er mulighed for at skabe mere ligeværdige relationer, som ikke kan lade sig gøre i kommunale tilbud: Jeg tror også, der er rigtig mange gode ting, ved at man møder personen som et frisk blad, uden man ved for meget, og at det er op til den enkelte person, der har valgt det her, hvor meget man vil dele. Det kan være en ny start. Det er et skridt på vejen mod selvhelbredende kræfter hos den enkelte, at have sådan én som gider at stå ved siden af og sige Jo, du kan godt. Det skal vi gøre. og Hvad skal vi arbejde på næste gang?

19 19 Brobygning til foreningslivet Til trods for at der ikke har været mulighed for at lave en større og længerevarende opfølgning, fortæller en foreningsrepræsentant: Jeg tror, vi kan mærke en tilgang af medlemmer fra Frederiksberg det har også haft den betydning at vores medlemmer har haft mulighed for at kunne udvikle sig i det her udviklingsforløb som frivillig Træningsven så vores medlemmer eller dem, der har ageret som frivillig instruktør, har haft mod på at byde ind med at være Træningsven. Det er med til at lave personlig udvikling for vores medlemmer, som går lige direkte ind i den her recovery-tanke. En udfordrende opgave for frivillige Gennem projektperioden har der også vist sig begrænsninger for, hvad Træningsvenner kan i forhold til den sårbare målgruppe. Dette kommer også til udtryk hos en fysioterapeut: Nogle gange har jeg været i tvivl, om den givne Træningsven, som nu engang skulle møde det her menneske, ville være rustet til det. Fordi jeg synes, at der nogle gange er mange udfordringer i det relationelle i at hjælpe den her person til at forstå nogle ting. Hvordan ville den her Træningsven, så håndtere det? Det har jeg sådan nogen gange tænkt, at det er en mundfuld. De frivillige Træningsvenner er ikke fagprofessionelle, men har derimod fungeret som støttepersoner, der kan hjælpe psykisk sårbare borgere på vej til at få en mere aktiv hverdag. Dette er enorm vigtig viden for de samarbejdspartnere, der henviser borgere til projekt Træningsvenner. Anbefalinger til lignende indsatser Gennemførelsen af projektet og ovenstående evaluering har ført til følgende anbefalinger: Projektkoordinator På baggrund af erfaringer fra en 3,5 års projektperiode, samt ovenstående evaluering, vurderes det altafgørende med en kvalificeret koordinator på minimum 20 timer ugentligt. Det kræver ressourcer og koordination at lede et stort hold frivillige, samt skabe de rette match mellem borgere og frivillige. Organisering Det anbefales, at koordinatoren har organisatorisk opbakning. Ved at være ansat i en større organisation som DGI Storkøbenhavn, er projektet blevet understøttet af organisationens mange kvalifikationer inden for især

20 20 projektledelse og kommunikation, samt faglig viden inden for frivillighed, idrætsforeningslivet og det brede sundhedsbegreb. Tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere Det anbefales at være i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Det tætte samarbejde med Frederiksberg Kommune har understøttet projektet med løbende sparring på kommunens motionstilbud, samt sundhed for udsatte målgrupper. Derudover har kommunikationsvejen til relevante medarbejdere været lettere, og dermed har rekruttering af målgruppen ligeledes være nemmere. Træningsvenner som supplement til kommunale tilbud Det anbefales, at Træningsvenner bliver et supplement til det kommunale rehabiliterings-/behandlingstilbud, som den enkelte borger er en del af. De frivillige Træningsvenner er støttepersoner frem for fagprofessionelle, og derfor er det vigtigt, at borgeren har ressourcerne til at deltage i projektet. Rekruttering af frivillige Det anbefales at lave en bred rekruttering, så de frivillige kommer fra forskellige steder og dermed har forskellige baggrunde. På den måde imødegås den brede målgruppe af psykisk sårbare og/eller motionsuvante borgere, samt udfordringerne omkring matchning. Forberedende kurser Det anbefales, at der afholdes forberedende kurser, hvor de frivillige bliver klædt godt på til at være Træningsven for en psykisk sårbar og/eller motionsuvant borger. Det kommer bl.a. til udtryk hos de frivillige: Hun havde skizofren-diagnose. Hvis ikke jeg havde været på introduktionskursus, så havde jeg nok løbet skrigende bort. Det er jo bare at tage folk, som de er. Jeg fik et indblik i foreningerne, og hvad der fandtes af diverse foreninger, som jeg ikke kendte til. Det er især vigtigt at fremhæve på disse forberedende kurser, hvilken tålmodighed, det kræver at være Træningsven for en psykisk sårbar og/eller motionsuvant person. Som frivillig Træningsven må man ikke forvente, at vedkommende er klar til at løbe 10 km eller gå i svømmehallen fra dag 1, man mødes. Sociale arrangementer for de frivillige For at opretholde de frivilliges motivation i et frivilligjob hvor man står meget på egne ben, er det vigtigt at prioritere sociale arrangementer. Her får de frivillige mulighed for at møde de andre frivillige.

21 21 En frivillig fortæller om mødet med andre frivillige: Man kan høre om de andre Træningsvenner. Hvad er det for nogle borgere, de har med at gøre. Og hvordan er deres forløb? Og så kan det jo være, man kan lære noget, og ellers så er det jo bare rart at høre de her historier. For der er jo mange historier, de er vigtige. Løbende opfølgning på Træningsven-forløb Det anbefales, at koordinatoren er i løbende kontakt med de frivillige, så de føler anerkendelse for deres indsats og ved, at de altid kan hente hjælp hos koordinatoren og ikke føler sig helt alene med opgaven. Refleksion og diskussion i forhold til videreudvikling I gennemførslen af projektet har der vist sig nogle gennemgående udfordringer, som har givet anledning til nedenstående reflekterende spørgsmål og diskussioner, som ligeledes kan være relevante for andre, der ønsker at igangsætte en lignende indsats. Hvilke og hvor høje krav kan man stille til frivillige? Der har gennem projektperioden været stor interesse for at være frivillig Træningsven, og rekrutteringen af nye frivillige har været forholdsvis let. Til gengæld har flere af de frivillige kun været aktive i projektet i 2-4 måneder svarende til ét forløb med en borger. Derfor er der brugt mange ressourcer på at uddanne nye frivillige, når tidligere frivillige har sprunget fra projektet. Spørgsmålet er hermed, hvilke krav man stille frivillige med henblik på, at de engagerer sig i projektet for en længere periode. I projekt Træningsvenner har en såkaldt aftalekontrakt eksempelvis været oppe og vende, men droppet igen af hensyn til frivilliges rettigheder. På de forberedende kurser er det dog blevet fremhævet mundtligt, at de frivillige forpligter sig til at engagere sig i minimum to forløb, men det tyder på, at dette ikke har haft den ønskede effekt. En formel aftalekontrakt er sandsynligvis heller ikke løsningen på at give de frivillige motivation for at engagere sig i projektet længere. Men hvad kan man så gøre i sådan et projekt? Det blev udtrykt blandt flere af de frivillige, at de ønskede at være en del af et større frivillignetværk. Derfor valgte man i projektet, at prioritere sociale arrangementer, hvor de frivillige netop fik mulighed for at mødes. Det har været både med succes, men der har også være arrangementer med for få tilmeldte til trods for, at de frivillige var med til at bestemme arrangementets indhold. Så endnu engang kan man undres over, hvad der skal til for, at de frivillige får lyst til at engagere sig i højere grad. Handler det måske slet ikke om, hvilke krav man stiller, men derimod om hvem man rekrutterer til projektet? I projekt Træningsvenner har der været stor åbenhed til, hvem der kan blive frivillig Træningsven. For at rekruttere et stærkt

22 22 hold af engagerede frivillige kræver det muligvis, at der stilles større krav til, hvem der kan blive frivillig Træningsven, således man undgår de frivillige, der gør det udelukkende for at styrke sit CV i forbindelse med jobsøgning eller adgang til en uddannelse. At hjælpe en psykisk sårbar og/eller motionsuvant borger kræver et stort engagement og ligeledes lysten til at tilsidesætte egne interesser for at tilgodese borgerens behov. Så kan man kræve, at de frivillige forpligter sig til at fortsætte, indtil borgeren er i mål? Derudover kræver projektet en vis åbenhed over for, hvem man bliver matchet med, hvilket man måske ligeledes burde gøre endnu tydeligere i projektets rekrutteringsmateriale. Ulempen ved at stille større krav til frivilligprofilerne, er færre frivillige i projektet. Til gengæld vil man muligvis have et stærkere hold frivillige, der er engagerede for at gøre en forskel for flere forskellige borgere. Hvordan bliver vi endnu bedre til at hjælpe psykisk sårbare og motionsuvante borgere videre til motionsfællesskaber? Projektet oplever flere afbrudte forløb og ligeledes forløb, der ikke er endt med, at borgeren er blevet en del af et motionsfælleskab. I et interview med en frivillig kommer denne problematik tydeligt til udtryk: Det er måske nemmere at komme til sådan et vedligeholdelsesstadie, hvis du bliver sluset ind i en klub/forening, hvor der noget socialt, fordi så trækker det sociale faktisk meget mere, end måske sportsgrenen. Fordi så står der nogen og venter på dig. Men hende jeg går med nu, har jeg da også spekuleret på, hvad der skal ske når nu vi holder op med at gå om fredagen. Vil hun så blive ved med selv at gå? I de forberedende kurser har der især været fokus på vigtigheden i, at borgerne bliver hjulpet videre til vedvarende motion, og de frivillige bliver derfor præsenteret for alle motionsfællesskaber i Frederiksberg Kommune og omegn. Derfor kan man undre sig over, at ovenstående borger ikke er blevet hjulpet på vej til vedvarende motion i fx en gå-gruppe. Man skal dog huske, at den sårbare målgruppe har komplekse udfordringer i hverdagen, og derfor er det ligeledes en stor udfordring at få mod på at blive medlem af et motionsfællesskab, fx i en idrætsforening. Erfaring fra gennemførsel af projektet viser dog samtidigt, at det sociale i at have én at følges med er afgørende for at vedligeholde motion. Så hvordan får vi så bedst muligt hjulpet denne målgruppe ind i et motionsfællesskab? Flere af borgerne har et ønske om at træne i maskiner og/eller i fitnesscenter, da det er den motionsform, de primært har erfaring med fra et kommunalt forløb. Fordele ved træning i fitnesscentre er, at det er fleksibelt og uforpligtende. Til gengæld er det dyrt og kan være ensomt, såfremt man ikke har én at følges med. Vejen til en ukendt idrætsforening eller et motionsfællesskab, kan virke utrygt for borgere, der har få eller ingen erfaring med at være en del af dette. Foreninger, aftenskoler og motionsløbeklubber, tilbyder også styrke- og konditionstræning på hold. Fordelene ved at ved at guide borgerne videre til denne type hold er, at der samtidigt med træning er et socialt netværk, der har

23 23 mulighed for at gribe borgeren, når den frivillige Træningsven ikke er der længere. Idrætsforeningen Kæmperne er et godt svar på et motionsfællesskab, som indebærer de positive elementer ved både fitnesscentret og idrætsforeningen. Man betaler samme lave beløb hver måned og må dermed gå på alle de hold, man ønsker i løbet af ugen. Holdene varetages af frivillige, og samtidigt afholdes adskillige sociale arrangementer for alle medlemmer. Men hvad gør vi så med alle dem, der ikke ønsker at være en del af et motionsfællesskab, der er målrettet psykisk sårbare? Måske skal det gøres endnu tydeligere, hvad et motionsfællesskab kan. Måske skal der skabes et tættere samarbejde med fysioterapeuter og andre behandlere med henblik på at finde en løsning på denne problematik. Måske skal man sætte det som et krav til de frivillige, at de selv er en del af et motionsfællesskab. Det handler om at finde en balance, hvor man både møder de frivilliges interesser, borgernes motionsønsker, og samtidig hjælper borgerne bedst muligt på vej til vedligeholdelse af en fysisk aktiv hverdag. Træningsvenner som del af vision Bevæg dig for livet I oktober 2017 blev der indgået en 5-årig visionsaftale Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Idrætsunion og idrætsorganisationerne DIF og DGI. Visionen er, at få flere idrætsaktive Frederiksbergborgere og flere medlemmer i nuværende og kommende idrætsforeninger på Frederiksberg. 2 Projekt Træningsvenner spiller godt ind i visionen i forhold til at støtte sårbare Frederiksborgere til at blive motionsaktive og medlem af idrætsforeninger. Såfremt projekt Træningsvenner får mulighed for at fortsætte i 2018 og frem, vil der være særligt fokus på følgende: - At skabe de bedste rammer for et godt samarbejde mellem frivillige og Frederiksberg Kommune. - At udarbejde en optimeret model for at rekruttere de mest motiverede frivillige. - At sikre bedre og længere opfølgning på effekten af Træningsvennerforløb fx ved hjælp af en ansat praktikant. - At udarbejde en fremtidig forankringsplan, der gør det muligt, at Træningsvenner fortsætter fx i et samarbejde mellem IF Kæmperne og Frederiksberg Kommune. 2 Bevæg dig for livet:

24 24 - At sætte større fokus på peer-to-peer, hvor borgere der har haft en Træningsven efterfølgende har fået lysten og ressourcerne til selv at være Træningsven. Med ovenstående fokuspunkter til videreudvikling af projektet, vil der forhåbentlig skabes en model, der sikrer, at endnu flere psykisk sårbare og motionsuvante borgere bliver hjulpet ind i robuste motionsfællesskaber, og dermed fortsætter med at være fysisk aktive når et kommunalt tilbud afsluttes. Links Frederiksberg Sundhedscenter sund.frederiksberg.dk Region Hovedstaden Psykiatri DGI Idrætsforeningen Kæmperne FIF Atletik & Motion

25 Bilag Bilag 1: Drejebog (til frivillige) 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 Bilag 2: Få en Træningsven folder til borgerne 34

35 35

36 36

37 37

38 38 Bilag 3: Interviewguide frivillige Interviewguide: træningsvenner Introduktion: - Tak ca. 1 times varighed. - Feedback til evaluering i DGI + mit speciale. - Undersøge jeres oplevelser som frivillige i projektet - Ingen rigtige eller forkerte svar - Optagelse anonym både i mit speciale og i evalueringen. Forskningsspørgsmål Baggrund, privat Baggrund, som træningsven Ressourcer Er den frivillige træningsven klædt godt nok på til at løfte opgaven? Rollen som træningsven hvordan er relationen mellem borger, frivillig, kommune, DGI og forening? Hvad er motivet for at være frivillig træningsven? Interviewspørgsmål Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv, og hvad du laver? - Alder - Arbejde/skole? - Uddannelse - Interesser - Har du erfaring med at være frivillig tidligere? - Erfaring med bevægelse/målgruppen? - Har du dyrket idræt i en idrætsforening? Hvor hørte du om Projekt træningsvenner? Hvornår startede du som træningsven? - Hvor mange forløb? Hvad fik dig til at melde dig som træningsven? Hvad tænkte du ved første møde med din træningsven/da du læste om din træningsven? Hvordan gik mødet så? Har uddannelsen i DGI/Frederiksberg Sundhedscenter inden forløbet hjulpet dig? Hvordan? Har du oplevet nogle udfordringer ved at være frivillig træningsven? Hvordan forløber det, når dig og din træningsven mødes? Hvordan ser du jeres roller? (Hvem planlægger/styrer) Har I været til prøvetræning på et hold? Hvor? Hvordan forløb det? Hvor havde du hørt om holdet? - Spørg uddybende!!! Føler du, at du har et ansvar som frivillig træningsven? - (Hvor meget tænker du over din rolle i projektet din værdi som bindeled mellem kommune og forening? Hvem hjælper du?) Hvad er din bedste oplevelse som træningsven? - Hvordan kan du relatere din rolle som træningsven til dit øvrige liv?

39 39 Hvordan fastholdes de frivillige træningsvenner i at gennemføre flere forløb? Hvilke barrierer oplever de frivillige? Hvordan bidrager den frivillige træningsven til at opbygge social netværk, gensidighed og tillid? Hvordan opleves dette hos den frivillige Oplevelse af projektet, kommunikation, formål, udfordringer mv. Hvad giver det dig, at være frivillig som træningsven? Hvad får du selv ud af træningen? Hvordan føler du, at dit match med borger(e) har været? - Ville du gerne selv være med til at bestemme hvem? Hvad betyder de sociale arrangementer for dig? Hvad synes du om længden af forløbet? (bundet/fri) Hvad får dig til (skal der til for at få dig til) at blive ved med at være træningsven? Hvor meget kender du til din træningsven og hans/hendes baggrund? Hvordan oplever du den relation/det forhold, der er mellem dig og din træningsven? (Venner? Træner/elev?) Har relationen mellem jer udviklet sig undervejs? Hvordan? Hvordan føler du, at du kan støtte din træningsven? Hvad er det vigtigste du tager med fra at være træningsven? Var det som du havde forventet, da du søgte om at blive frivillig træningsven? Hvad tror du, der skal til, for at man fortsat kan få frivillige til at træne med psykisk sårbare og motionsuvante? Ekstra til FIF/IFkæmperne Bindeled til forening: Kan du beskrive din rolle i FIF/IF-kæmperne? Hvad betyder det for dig som træningsven, at du samtidig er med i en forening, der tager imod borgere som nye medlemmer i klubben? Hvordan er klubben til at tage imod de nye træningspar/borgere? Hvad har du oplevet som vigtig for, at borgerne får en god start i foreningen?

40 40 Bilag 4: Interviewguide medarbejdere Interviewguide: Medarbejder tilknyttet Psykiatrisk Center Introduktion: - Tak ca. 45 minutters varighed. - Feedback til evaluering i DGI + mit speciale. - Undersøge jeres oplevelser som frivillige i projektet - Ingen rigtige eller forkerte svar - Optagelse anonym både i mit speciale og i evalueringen. Forskningsspørgsmål Baggrund, rolle ift. træningsvenner Baggrund i arbejdet med psykisk sårbare. Hvor vigtigt er tillid? Hvilken forskel kan en træningsven gøre? Samarbejde/Kommunikation Hvilke idrætstilbud imødekommer psykisk sårbare borgere? Fremtid: Interviewspørgsmål Vil du ikke starte med at fortælle kort om dig selv og din baggrund, samt din rolle ift. Projekt træningsvenner. - Hvordan forløber en typisk henvisning? - Hvad skal der til, for at du henviser en borger? - Hvilke udfordringer er der, når psykisk sårbare skal være fysisk aktive? Hvilke særlige hensyn skal der tages? Hvad betyder det for en psykisk sårbar person at have en at følges med? Hvad er det, der er godt ved at bruge frivillige træningsvenner til at træne med psykisk sårbare? Hvad er de primære forskel på din rolle og træningsvennens rolle? Hvad kan de, som du ikke kan og omvendt? Har du oplevet udfordringer med nogle af de sårbare borgere er blevet tilknyttet en træningsven? Er der andre end dig her på centeret, der har forbindelse til projektet? Hvordan er jeres interne kommunikation? Har du haft kontakt til nogle af træningsparrene undervejs i forløbet? Hvordan har du oplevet samarbejdet med projektledelsen? - Introduktion til projektet. - Løbende opfølgning Har du oplevet udfordringer i samarbejde og kommunikationen i projektet? Er der idrætstilbud der er særligt velegnede til psykisk sårbare borgere? Hvorfor? Hvilke særlige hensyns skal der tages? Ser du potentiale I, at projektet kan køre videre, hvis du skal samarbejde direkte

41 41 med en forening i stedet for en projektleder i DGI? Hvilke udfordringer ser du heri? Interviewguide: Foreningskoordinator Introduktion: - Tak ca. 30 minutters varighed. - Feedback til evaluering i DGI - Undersøge jeres oplevelser som frivillige i projektet - Ingen rigtige eller forkerte svar Forskningsspørgsmål Baggrund, rolle ift. træningsvenner Baggrund i arbejdet med psykisk sårbare. Hvor vigtigt er tillid? Hvilken forskel kan en træningsven gøre? Samarbejde/Kommunikation Hvilke idrætstilbud imødekommer psykisk sårbare borgere? Fremtid: Interviewspørgsmål Vil du ikke starte med at fortælle kort om dig selv og din baggrund, samt din rolle ift. Projekt træningsvenner. Hvilke udfordringer er der, når psykisk sårbare skal være fysisk aktive? Hvilke særlige hensyn skal der tages? Hvad betyder det for en psykisk sårbar person at have en at følges med? Hvad er det, der er godt ved at bruge frivillige træningsvenner til at træne med psykisk sårbare? Hvad er de primære forskel på din rolle og træningsvennens rolle? Hvad kan de, som du ikke kan og omvendt? Hvilken betydning har Træningsvenner for IF Kæmperne? Har du haft kontakt til nogle af træningsparrene undervejs i forløbet? Hvordan har du oplevet samarbejdet med projektledelsen? Har du oplevet udfordringer i samarbejde og kommunikationen i projektet? Er der idrætstilbud der er særligt velegnede til psykisk sårbare borgere? Hvorfor? Hvilke særlige hensyns skal der tages? Ser du potentiale I, at projektet kan køre videre med forankring i jeres forening? Interviewspørgsmål: Motionsvejleder 1. Beskriv kort dig selv, din baggrund samt din rolle ift. Projekt Træningsvenner 2. Hvilke udfordringer oplever du der er, når sårbare/motionsuvante skal være fysisk aktive?

42 42 3. Hvad betyder det for en motionsuvant/sårbar person at have en at følges med ift. fysisk aktivitet? 4. Beskriv din oplevelse af/dine erfaringer med projektet Træningsvenner? - Positive oplevelser/erfaringer? - Udfordringer?

43 43 Bilag 5: Interviewguide borgere Interviewspørgsmål: Borger 1. Hvor hørte du om tilbuddet Træningsvenner? 2. Hvad har du og din træningsven lavet sammen? Og hvor tit har I mødtes? 3. Hvad fik dig til at melde dig til at få en træningsven? 4. Hvordan har du oplevet at have en motionsven? 5. Er der noget du vil fremhæve, som har været positivt? 6. Er der noget du har oplevet som udfordrende? 7. Hvordan oplever du relationen mellem dig og din træningsven? 8. Hvad er den største forandring, du har oplevet i forbindelse med dit forløb med din træningsven? 9. Har det gjort en forskel i din hverdag/liv at have en træningsven? 10. Hvordan har træningsvennen hjulpet dig til en mere aktiv hverdag? 11. Hvis dit forløb er slut: Er du fortsat med at træne? Hvordan 12. Hvis ikke dit forløb er slut: Er der sat et mål for dig efter forløbet med din træningsven? Hvis ja, hvilket?

44 Bilag 6: Eksempel på et succesfuldt Træningsvenner-forløb 44

45 45

46 46