Skolestruktur 2. fase
|
|
- Bertram Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget Temadag Skolestruktur 2. fase 26. januar 2011 kl
2 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Velkommen v/klaus Nørskov om mødets formål, indhold og form. Status på 1. fase 2
3 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Status på fase 1: Sammenlægningsprocessen har indtil nu været vellykket Overvejende opbakning til beslutningen Otte høringssvar Det konkrete arbejde er påbegyndt 3
4 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Mødets formål, indhold og form: Drøfte de langsigtede mål for skolestrukturen Hvilke faglige (udvalgte) og strukturelle udfordringer står vi overfor Få men fokuserede faglig oplæg Struktur, kapacitet og elevtalsudvikling Tosprogede elever Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Overbygningens elever 4
5 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Mødets formål, indhold og form: Korte afklarende spørgsmål efter hvert oplæg God tid til drøftelser for udvalgets medlemmer Konklusioner både bløde og hårde Hvad kan vi aflive? Hvad skal leve videre? Hvad skal videre undersøges? Næste skridt..? 5
6 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Kl : Velkommen Kl : 15: Udviklingen i elevtal og ledige kapacitet Kl Tosprogede elever Kl Pause Kl Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Kl Overbygningen med flere valgmuligheder Kl. 12:30 Opsamling på elevtal, kapacitet og de tre faglige emner Kl Frokost Kl Debat Kl Konklusion v/trine Græse Kl Farvel og tak for i dag 6
7 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Udviklingen i elevtal og ledige kapacitet Kapacitets- og lokalebehov, frit valg og skolesøgning Sammenhæng mellem det forventede behov i de enkelte distrikter, hvilke forudsætninger der er for dette (tilslutningsprocenter m.m.), kapacitet der er til undervisning, SFO og andre ting på hver enkelt skole, samt mulighed for at udnytte denne ledige kapacitet gennem ændringer i distrikter. 7
8 Kapacitet t og lokalebehov, l hele kommunen Samlet for Gladsaxe Kommune Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/mangel opde Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/ ,0 2012/ ,6 2013/ ,4 2014/ ,6 2015/ ,6 2016/ ,0 2017/ ,5 2018/ ,7 2019/ ,7 2020/ ,2 8
9 Elevtalsudvikling bh.kl 9. klasse Tilslutningsprocent: 83,2 pct. ved indskrivning til bh.kl prognosen 9
10 Tilslutningsprocenter Tilslutningsprocenter, l i t 5-årigt gennemsnit Bagsværd 67% Buddinge 111% Egegård 60% Enghavegård 123% Gladsaxe 67% Høje Gladsaxe 58% Marielyst 119% Mørkhøj 71% Stengård 113% Søborg 161% Søndergård 102% Vadgård 77% Værebro 59% 10
11 Buddinge Skole Kapacitet t og lokalebehov, l Buddinge Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/ ,8 2012/ ,1 2013/ ,6 2014/ ,1 2015/ ,5 2016/ ,4 2017/ ,3 2018/ ,4 2019/ ,7 2020/ ,6 11
12 Høje Gladsaxe Skole Kapacitet t og lokalebehov, l Høje Gladsaxe Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/ ,1 2012/ ,4 2013/ ,8 2014/ ,7 2015/ ,2 2016/ ,8 2017/ ,4 2018/ ,8 2019/ ,1 2020/ ,7 12
13 Kapacitet t og lokalebehov, l Marielyst Skole Marielyst Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/ ,2 2012/ ,8 2013/ ,5 2014/ ,8 2015/ ,0 2016/ ,2 2017/ ,4 2018/ ,4 2019/ ,9 2020/ ,9 13
14 Kapacitet t og lokalebehov, l Søborg Skole Søborg Skole Lokalekapacitet Lokalebehov Forskel Antal Antal Antal lokale Antal Antal Antal klasser Overskud/ Overskud/ mangel Klasseklasse- SFO- funktioner klasser SFO- + SFO- mangel på opdelt på: kvotient lokaler lokaler i alt Grupper grupper i alt lokalefunktioner klasser SFO-rum bh. -9.kl. 2011/ ,1 2012/ ,2 2013/ ,1 2014/ ,0 2015/ ,6 2016/ ,6 2017/ ,7 2018/ ,4 2019/ ,0 2020/ ,4 14
15 Indskrivning til børnehaveklasserne 2007/2008 til 2010/2011 Marielyst Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/ ,8 2008/ ,8 2009/ ,4 2010/ ,0 Søborg Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/ ,1 2008/ ,7 2009/ ,7 2010/ ,1 Buddinge Skole Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/ ,8 2008/ ,0 2009/ ,6 2010/ ,1 Høje Gladsaxe Fra andre distrikter Andel Distriktsbørn med søskende uden søskende I alt fra andre distrikter 2007/ ,3 2008/ ,1 2009/ ,4 2010/ ,5 15
16 Krydstabel Distrikt I alt Skole 01 Bagsværd Buddinge Egegård Enghavegård Gladsaxe Høje Gladsaxe Marielyst Mørkhøj Stengård Søborg Vadgård Værebro I alt
17 Tosprogsandele Gennemsnitlige tosprogsandele på kommunens skoler Stigning Skole/ Budget Budget Budget Budget Budget Budget fra Tosprogsandel Bagsværd 0,20 0,20 0,21 0,20 0,21 0,15 - Buddinge 0,08 0,08 0,10 0,11 0,12 0,12 51% Egegård 0,09 0,10 0,10 0,11 0,10 0,10 10% Enghavegård 0,08 0,08 0,10 0,11 0,15 0,18 139% Gladsaxe 0,22 0,21 0,21 0,22 0,26 0,27 22% Høje Gladsaxe 0,26 0,22 0,30 0,28 0,28 0,30 13% Marielyst 0,09 0,09 0,12 0,15 0,15 0,18 109% Mørkhøj 0,15 0,15 0,16 0,18 0,20 0,22 47% Stengård 0,07 0,06 0,05 0,04 0,04 0,04-44% Søborg 0,08 0,12 0,12 0,13 0,13 0,17 119% Søndergård 0,06 0,05 0,05 0,07 0,07 Vadgård 0,06 0,07 0,08 0,10 0,10 0,10 81% Værebro 040 0, , , , , ,45 12% 17
18 Høje Gladsaxe Skole Tosprogsandelen i bh.kl. og 1. klasse Klasse Antal elever Antal tosprogede Andel af tosprogede i pct. BH Klasse Klasse TOTAL Elevtal i bh.kl. og 1. klasse bh.kl. klasse 1. klasse Villakvt Højhusene
19 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Hvordan kan man organisere og strukturere skolevæsenet, så man får et fagligt ggløft af undervisningen af tosprogede elever og samtidig imødegår udviklingen med et meget stort antal tosprogede elever på enkelte skoler 19
20 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Hvad er det et primære formål? Befolkningens diversitet skal afspejles i alle skoler (spredning) Undgå ghettoisering For mange tosprogede elever forlader skolen med for ringe basale færdigheder! 20
21 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Bekendtgørelse stk. 2 og tidligere 4a i folkeskoleloven) Tosprogede børn er ikke en homogen gruppe Udgangspunkt for undervisningens organisering og tilrettelæggelse skal være det enkelte barns læringsmæssige behov 21
22 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever 22
23 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever 23
24 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever 24
25 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Folkeskolens afgangsprøver 2006/ / / /2010 Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Tosprogede enkeltspr. Gennemsnit alle fag 5,06 6,33 5,99 6,96 5,83 6,79 5,48 6,95 forskelle -1,28-0,97-0,97-1,47 skole i top 691 6, , , , , , , ,07 skole i bund 3,75 5,69 1,67 6,43 4,42 6,39 4,38 5,46 variation 3,16 1,31 6,58 2,54 3,08 1,19 2,67 2,61 Forskelle 1,85 4,04 1,89 0,06 25
26 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Udfordringer. Mange tosprogede elever har et dårligt dansk sprog Begynderlæsning Faglig læsning Andelen af tosprogede elever varierer meget skolerne i mellem Mange tosprogede medfører fravalg Der bruges ca. 22 mio. på opgaven - Hvad er effekten? 26
27 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Mange tosprogede har dårligt dansk sprog: 89 (9%) af vurderes at have behov for et basistilbud DSA 503 (53%) vurderes til at have brug for supplerende undervisning i DSA 51% af lærerne, der har DSA, har ingen uddannelse i faget, og 27% af resten har et kursus på 30 timer 4% af de tosprogede elever får supplerende undervisning efter skoletid 29% tages ud af undervisningen til DSA Organisationsformerne er vidt forskellige, men er de fagligt ggbegrundede? 27
28 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Tosprogede elever Mulige indsatser: Faglige: - Fælles kommunal udviklingsindsats på området - Uddannelse i DSA - Fokus på faglig læsning Strukturelle: - Etabler modtageklasse for elever med stort behov for DSA på en skole med få tosprogede - Etabler indskolingsgrupper i børnehaveklasser for børn med ddåli dårlige dansksproglige færdigheder d Målret ressourcerne Løft forventningsniveauet i t både til lærere og elever 28
29 Ny struktur af Gladsaxe Kommunes specialtilbud - Børn med behov for særligt tilrettelagt undervisning Hvordan kan man med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik sikre et godt fagligt miljø for denne gruppe børn gennem øget inklusion og anderledes placering af special- klasser, gruppeordninger og børn i specialskoler, og hvilke konsekvenser vil det have ift. skolestrukturen. 29
30 Grundlaget for specialtilbuddene har ændret sig i tidens løb 60erne til 80erne Socialpædagogik og relationsteorier I dag Inklusion 90erne til i dag Neuropsykologiske viden 30
31 Læring Man lærer ikke ved at være social med nogle, der ikke er det. Så hvis man vil give børn nogle muligheder i livet, så er de nødt til at lære at være i normalmiljøet. Jane Hedegaard, Lektor og ph.d. DPU 31
32 Læring Flere forskere, som har beskæftiget sig med almene børnefællesskaber, påpeger, at børn udvikles gennem deltagelse i sociale fællesskaber, men at man i arbejdet med børn med særlige behov ofte bliver så fokuseret på det enkelte barns og dets vanskeligheder, at man holder op med at tænke i relationer, venskaber og fællesskaber. Tine Basse Fisker Ph.d. Post doc. DPU 32
33 Specialtilbuddenes lovgrundlag Når elever bliver visiteret til specialtilbud, sker det på baggrund af 20 stk. 1 og stk Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen l at sørge for specialpædagogisk i bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 33
34 Struktur i dag Indgrib bende Radiomarken Bøgestrøm Skole GKU specialgrupper Bakkeskolen Lundevang Sofieskolen H gruppe Fo oregriben nde OBS gruppe Læseskolen Taleklasse Marielyst K-Klasser Klasser autisme Gladsaxe ADHD Foreb byggende e GKU 10. Klasse centeret 12 normalskoler Viden Baser Støttepersoner Specialpædagogik ik Særlige materialer Kompetancecenter Inklusionsvejledere Klasserumsledelse LP 34
35 Behov for ny struktur Ny placering af Gladsaxe Skoles ADHD gruppeordning Den fysiske placering af specialtilbuddene er truffet på baggrund af nogle andre organisatoriske i strukturer end der er i dag Generelt færre elever i de udskilte foranstaltninger Fremtidens udskilte tilbud vil være forbeholdt elever med særligt store vanskeligheder og ofte flere forskellige problematikker på samme tid 35
36 Fremtidssikring af specialtilbuddene Ny struktur vil have fokus på øget tværfagligt samarbejde mellem specialtilbuddene og almenskolerne og specialtilbuddene indbyrdes med henblik på at skabe: Øget faglighed og kvalitet i specialtilbuddene Større fleksibilitet Bedre udnyttelse af specialtilbuddenes faglige viden indbydes, men også i almenskolerne Mindst mulig indgriben i barnets hverdag 36
37 Oplæg til fremtidig struktur for videndeling Centralt koordinering via PPR Indgribend de Videnscenter Videnscenter Videnscenter for generelle for socio-emotionelle-, for specifikke indlæringsvanskeligheder indlæringsvanskeligheder opmærksomheds-, og kontaktvanskeligheder (tale, sprog, læse, syn, Lundevang Radiomarken hørelse, motorisk) (Familieafdelingen) Læseklassen K klasser Sofieskolen Bakkeskolen Taleklassen Gladsaxe ADHD Læsepakker GKU special Marielyst autisme Læsekurser Fo oreende gribe nde Fo orebygge Ved Fortet specialgruppe GKU 10. Klasse centeret Lundegården specialgruppe Taxhøj specialgruppe 11 almenskoler 65 børnehuse Sprog og bevægelsescenteret Troldehøj specialgruppe Viden Inklusionsvejledere Baser Klasserumsledelse Støttepersoner PALS Specialpædagogik LP Særlige materialer DAP Kompetancecentre 37
38 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Overbygningen med flere valgmuligheder Hvordan det er muligt at lave anderledes d strukturering af kommunens undervisningstilbud til overbygningseleverne (fra 7.klasse). Muligheder for at lave overbygningsskoler enkelte steder i kommunen og /eller profilklasser fra 7. klassetrin, så elever kan vælge på tværs af skoledistrikter og efter faglige præferencer. 38
39 Formål En måde at udnytte skolers kapacitet på (stordriftsfordele) At skabe større/bedre faglige miljøer Tiltrække og fastholde elever på skoler der traditionelt har svært ved dette Ungdomsmiljø 39
40 Lovgivning Der er intet i Lov om folkeskolen, der hindrer overbygningsskoler så længe kravet om at tilhøre en distriktsskole ikke tilsidesættes. En overbygningsskole kan godt have et andet og større distrikt ikt end en grundskole Eksempelvis: Distrikt 2 Overbygning g Distrikt Distrikt 1 40
41 Personlige mål Elevens studier organiseres med elevens personlige mål og læringsstrategier som udgangspunkt Gennem den personlige udviklingsplan lærer eleven at sætte sig mål og finde strategier til at nå målene Slutmål Halvårligt mål Halvårligt mål Halvårligt mål Halvårligtmål Halvårligt mål Halvårligt mål Ugetlige mål Halvårligt mål 41
42 Årshjul støtte og opfølgning Udviklings- samtaler Individuel studieplan Logbog Personlige vejledningssamtaler 42
43 Trin og kurser Muligt at Læse forud i forhold til skoleåret Lægge mere tid ind til de fag eleven har svært ved Tydelige mål og krav i 8. og 9. klasse, karaktererkt 43
44 Emner og kurser Forskellig sværhedsgrad Tydlige mål og krav som indgår i udviklingsplanen i 8. og 9. kl gives karakterer 44
45 Metoder for temaer og kurser Workshop/Værksteder Forelæsning Kurser Projekter Vejledningssamtaler 45
46 IT-baseret - undervisning udvidet skoleintra Alle trin og kurser er tilgængelige g g et sted Lærebøger, tekster, opslagsværk, studietips og nyheder Indhold som hele tiden udvikles og uddybes Højere grad af tilgængelighed Folkeskolens trinmål = elevernes læringsmål 46
47 Profilskoler l 47
48 Definition af profilskoler Særligt fagligt fokus eller Særlig tilrettelæggelse af skoledagen 48
49 Lovgivning Det lovgivningsmæssige grundlag er ikke helt klart Intet der forhindrer profilskoler ift. Folkeskoleloven Eliteidrætsklasser er vurderet til at være i strid med Folkeskoleloven, fordi de opdeler elever efter evner Det afgørende synes at være hvilket kriterier, der lægges til grund for oprettelsen af profilklasser/skoler Profilklasser/skoler tilsidesætter ikke kravet om at tilhøre en distriktsskole ikt k Objektive kriterier, der afgør hvem der optages og hvem der afvises (ikke evner) 49
50 Formål med profilskoler Bør være eksplicit inden tiltag iværksættes Kan være tosidet t eksempelvis: Elever i overbygningen g kan vælge fag efter faglige interesser Fastholder egne elever og tiltrækker elever fra andre skoler 50
51 Mulige strukturer (1) Skoler, der har svært ved at fastholde og tiltrække ressourcestærke elever kan vælge at have profiloverbygning. Skolens egne elever er har fortrinsret til profilklasserne i forhold til udefrakommende elever Skole Skole Skole Skole Skole Grund dskole alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser Første Første prioritet prioritet rbygning Alm. klasser Alm. klasser Profilklasser Profilklasser Alm. klasser Over 51
52 Mulige strukturer (2) Alle skoler har profilklasser i overbygningen og elever kan vælge på kryds og tværs. De eftertragtede profiler lægges på skoler, der ellers har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever. Skole Skole Skole Skole Skole kole Grunds alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser alm. klasser Overb bygning Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser Profil- klasser 52
53 Konkrete profiler Sport og idræt Musik IT Kreativitet Sprog Science Undervisningsform Parlez-vous français 53
54 Fordele og ulemper Fordele Stærk faglig kompetence hos lærerne Eleverne får mulighed for efter 6. klasse at vælge efter deres egne styrker og interesser Skoler i områder med få ressourcestærke børn kan fastholde og endog tiltrække de ressourcestærke børn Ulemper Svært at planlægge optimal udnyttelse af skolernes kapacitet, Profilskoler må forvendtes at være dyrere end almindelige skoler, flere undervisningstimer indenfor profilen og en økonomi, som giver nogle flere muligheder En ny yprofilklasse betyder at andre klasser/skoler i kommunen oplever en udtynding Erfaringer fra andre kommuner viser. at udgifterne ligger mellem kr. i årlig drift af et spor klasse Hertil kan lægges etableringsudgifter 54
55 Konkrete eksempler Høje Gladsaxe Skole Profil: Idræt og bevægelse Værebro Skole Profil: Science og Teater 55
56 Opsamling. 56
57 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Hvad vil vi opnå: Skolepolitikken: alle børn og unge opnår uddannelse og dannelse, skolen er rummelig og præget af trivsel og samarbejde. og fagligheden vægtes højt, (faglighed, livsglæde, fællesskab, tolerance, engagement, kreativitet og selvværd) Øget inklusion - færre udskilte børn Flexibiltet og bedre muligheder for differentieret undervisning Generelt løft af gruppen af tosprogede Flere valgmuligheder og nye organisationsformer for overbygningens elever? Optimal ressourceanvendelse.. 57
58 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Udfordringer: Generelt stort fravalg af distriktsskolen Den ledige kapacitet ligger ikke (altid) de rigtige steder Øget inklusion stiller både kompetencekrav samt udfordrer struktur og bygningsmæssige rammer Meget stor faglig spredning i gruppen af tosprogede elever Nogle tosprogede elever har ikke tilstrækkelige muligheder for at følge den almindelige undervisning Manglende faglige kompetencer specielt på tosprogsområdet Øgede valgmuligheder øger omkostningsniveauet Ændringer i skolestruktur medfører etableringsomkostninger 58
59 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Debat efter frokost: Drøftelse af de tre temaer Tosprogede Inklusion Overbygningen..og hvordan de hver især og samlet set spiller sammen med dden forventede elevtalsudvikling, l kapacitet, økonomi, kommunens skolepolitik m.m. Hvordan kan vi sikre en helhedsbetragtning og en bæredygtig løsning? 59
60 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Debat - Ordstyrer: Klaus Nørskov Drøftelse af hvad udvalget synes, der er det vigtigste at forfølge, og på hvilke områder man må renoncere, fordi det kan være i konflikt med noget, som anses for vigtigere, eller fordi de samlede omkostninger er for store i forhold til, hvad man forventer at opnå. 60
61 Temadag Skolestruktur - Børne og Undervisningsudvalget Konklusion v/trine Græse Hvad skal der uddybes, og hvad skal udgå/lægges ned? Hvornår er næste skridt? Hvad skal forvaltningen arbejde videre med? 61
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016 NOTAT Dato: 27.februar 2015 Indhold Antal indskrevne børn 2015/2016... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 3: Grundscenariet, lokaleka og behov NOTAT Dato: 14. oktober 2011 Af: Thomas Gjedde Elevtal og lokaleka for den enkelte skole i forhold til grundscenariet Nedenfor
Læs mereLovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Notat om indskrivningen til børnehavene 2014/2015 NOTAT Dato: 31. marts 2014 Indhold indskrevne børn 2014/2015... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaven...
Læs mereUd over de 687 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2016/2017. Det svarer til niveauet ved sidste og forrige års indskrivning.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2017/2018 NOTAT Dato: 05.03.2017 Indhold Antal indskrevne børn 2017/2018... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereUd over de 697 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2015/2016. Det svarer til niveauet ved sidste års indskrivning.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2016/2017 NOTAT Dato: 7. marts 2016 Indhold Antal indskrevne børn 2016/2017... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Antal indskrevne børn 2018/2019. Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2018/2019.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2018/2019 NOTAT Dato: 11.03.2018 Indhold Antal indskrevne børn 2018/2019... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereSkolestart 2010. gladsaxe.dk
Skolestart 2010 gladsaxe.dk Kære Forældre Optagelse i børnehaveklasse Jeres barn kan nu begynde i skole i en børnehaveklasse fra august 2010. At starte i skole er en milepæl i barnets liv, som der ses
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget, Gladsaxe Kommune. Dagsordenspunkt
Børne- og Undervisningsudvalget, 25.10.2011 Gladsaxe Kommune Dagsordenspunkt Beslutning samt sagsfremstilling udsendt til høring Beslutning Lokalekapacitet på Værebro Skole på s. 5 i bilag 3 rettes fra
Læs mereSkolestart gladsaxe.dk
Skolestart 2009 gladsaxe.dk Kære Forældre Optagelse i børnehaveklasse Jeres barn kan nu begynde i skole i en børnehaveklasse fra august 2009. At starte i skole er en milepæl i barnets liv, som der ses
Læs mereSkolestart 2014. gladsaxe.dk
Skolestart 2014 gladsaxe.dk Kære forældre Jeres barn kan nu begynde i skole i en børnehaveklasse fra august 2014. At starte i skole er en milepæl i barnets liv, som der ses frem til med spænding og forventning.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse
Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereUnderbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012
Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012 Klassedannelse... 3 Retningslinjer for friere skolevalg... 3 Skoledistrikter... 4 Henvisning til undervisning på en anden skole...
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mereBilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B
Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereDe tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereBilag 1: Skoledistriktsændringer. Bilag: Skoledistriktsændringer. Baggrund for høringsmateriale. Forslag som bringes i høring
Bilag 1: Skoledistriktsændringer Bilag: Skoledistriktsændringer Bilag 1: Skoledistriktsændringer...1 Bilag: Skoledistriktsændringer...1 Baggrund for høringsmateriale...1 Forslag som bringes i høring...1
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereSkolestart gladsaxe.dk
Skolestart 2013 gladsaxe.dk Kære forældre Optagelse i børnehaveklasse Jeres barn kan nu begynde i skole i en børnehaveklasse fra august 2013. At starte i skole er en milepæl i barnets liv, som der ses
Læs mereTosprogede børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud 1. april 2008
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitution NOTAT Rapport 2008 Dato: 14.01.09 Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud 1. april 2008 Indledning Notatet giver en status på antallet
Læs mereSkoleindskrivning 2018 Information og praktiske oplysninger
Skoleindskrivning 2018 Information og praktiske oplysninger Holstebro Kommune Skoleafdelingen Side 1 of 8 Kære forældre Et nyt skoleår venter forude og som forældre til kommende skolebørn skal I indskrive
Læs mereSkoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger
Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Holstebro Kommune Skoleafdelingen Side 1 of 8 Kære forældre Et nyt skoleår venter forude og som forældre til kommende skolebørn skal I indskrive
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune (Ændringer er markeret med gult) Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet
Læs mereLandsgennemsnit i % 90,7 89,6 89,1 Hovedstadsregionens gennemsnit i % 89,5 88,5 89,2 Gladsaxe Kommunes gennemsnit i % 91,0 89,4 90,9
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Den 4. august 2011 Lissi Anderson Oversigt over de enkelte skolers tal og kommentarer til Undervisningsministeriets statistik for planlagt, gennemført og aflyst undervisning
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs merePrincipper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune
Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende for skoleåret 2016/17 samt indskrivning til børnehaveklasse 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt,
Læs mere5. Den specialpædagogiske bistand
5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler
Læs merePrincipper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune
Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.09.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 4. 10. klasseområdet (2012-88366) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 4. 10. klasseområdet (2012-88366) Udvalget
Læs mereBorgermøde Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter
Borgermøde 7.11.2011 Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter 1 Program 19.00 19.10 19.35 Borgmester Karin Søjberg Holst byder velkommen Oplæg om baggrunden
Læs mereSkoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune
Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler og frie fagskoler... 6 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø...
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 1. marts 2018 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-1-18 Skoleafdelingen Notat - oprettelse af 0. klasser 2018-19 Ifølge Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereVisitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune
Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereNOTAT. Status på de enkelte forslag
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Administration Status til Børne- og Undervisningsudvalget om tilpasning af tilbudsviften til støttekrævende børn og unge Af: Jakob Thune NOTAT I forbindelse
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs mereLokalebehov og lokalekapacitet. den nordlige del af Gladsaxe Kommune.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Budget- og Analyseafdelingen 11. april 2007 Lokalebehov og lokalekapacitet på skolerne i den nordlige del af Gladsaxe Kommune. April 2007 Rapporten er udarbejdet
Læs mereUdmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Den 5. december 2008 Udmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune Målet med den sammenhængende børnepolitik
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne
Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne Baggrund Børne- og Skoleudvalget har bedt forvaltningen undersøgt om der er behov for at ændre i de nuværende
Læs mereMod en mindre indgribende og mere forebyggende
Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats Tilpasning af Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte til støttekrævende børn og unge for at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og værdier og den iværksatte
Læs mereSkoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune
Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)...
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 25. februar 2019 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-19 Skoleafdelingen Notat - oprett 0. klasser 2019-20 Ifølge Styrelsestægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen, der
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereÆndringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september
Nuværende Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler 2017 Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september 2019 2017 Antal skoler
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019
Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået
Læs mereEvaluering af budgetmodellen på skoleområdet
Bilag A Evaluering af budgetmodellen på skoleområdet November 2008 J. nr. 00.01.00Ø02 Sag: 2007/05209 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning og anbefalinger...3 Arbejdsgruppens anbefalinger...
Læs mereEnghavegård Skole. Enghavegård Skole - Antal elever
Antal elever Enghavegård Skole Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.692.321 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 70.003 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 69,7 Antal årsværk (pædagoger) 24,7 Antal
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereAfgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 30.30 Folkeskolen Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 22. februar 2017 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-17 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2017/18 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn i form af en
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mere