Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Transkript

1 Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende 9. klasser viser, at det for første gang i 7 år går det den gale vej med de unges uddannelsesniveau. Sidste år var forventningen, at 84,7 procent fik en ungdomsuddannelse, mens de nye tal viser, at 83,9 procent af de nuværende 9. klasser kan forvente at fuldføre en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Lidt mere end hver sjette afgangselev kan dermed se frem til at gå voksenlivet i møde uden en uddannelse i bagagen. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der kun har en grundskoleuddannelse, skabes der velstand for 3 mio. kr. over den unges liv, selv når man tager højde for, at de unge i restgruppen er dyrere at uddanne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 7. januar 21 Analysens hovedkonklusioner 84 procent af en ungdomsårgang forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det betyder, at 16 procent eller hver sjette i en afgangsklasse ikke har en ungdomsuddannelse i 2-26-års alderen. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er steget siden den økonomiske krise, men nu viser tallene, at der for første gang i 7 år er sket et fald. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er faldet 1 procentpoint det seneste år. Det er især unge på Midt- og Vestsjælland samt på Lolland, Falster og Hovedstadsområdet, der ikke får en ungdomsuddannelse. Der er ydermere også en stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af dem, der får en ungdomsuddannelse, får hver tredje en erhvervsuddannelse i Jylland, mens det er omkring hver femte i Hovedstaden. Det er et kostbart tab, at hver sjette forlader grundskolen uden at få en ungdomsuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse, er der en samfundsmæssig gevinst på 3 mio. kr. set over den unges liv. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau AE har analyseret Undervisningsministeriets profiltal, der blev offentliggjort 12. december 214. Profiltallene er en fremskrivning af de unges uddannelsesniveau med udgangspunkt i elevsammensætningen blandt 9. klasseseleverne i kommunen i det pågældende år sammenholdt med den nyeste adfærd i uddannelsessystemet. 1 Baggrunden for at benytte en fremskrivning er, at man ellers var nødt til at vente mange år med at opgøre, hvor mange unge fra en given afgangsårgang der fik en ungdomsuddannelse. 2 Figur 1 viser udviklingen i andelen af unge, der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl. Det betyder i praksis, at man ser på de unge som 4-41-årige og som 2-26-årige. Siden 199 erne er andelen af unge uden en ungdomsuddannelse faldet betydeligt fra omkring 2 procent til -1 procent. Frem til midten af erne steg andelen af unge uden ungdomsuddannelse, mens der efterfølgende er sket et fald frem til 212. I 212 var forventningen, at 1,3 procent af en ungdomsårgang ikke ville have en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. De nyeste tal fra 213 viser dog, at det ikke længere går den rigtige vej med de unges uddannelsesniveau. Andelen af unge, der forventes at stå uden en ungdomsuddannelse, er for første gang i 7 år ikke faldet, men steget. Det gælder uanset, om man ser på de unge hhv. eller 2 år efter 9. klasse. AE mener, at det er mest retvisende at opgøre de unges uddannelsesniveau år efter 9. klasse, da man her som i mange andre statistiske sammenhænge markerer overgangen til voksenlivet i 2-26-års alderen. 3. Figur 1. Andel unge, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl år efter 9. klasse år efter 9. klasse 21-målsætning Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december Profilmodellens fremskrivning har historisk vist sig at ramme de faktiske niveauer ret præcist. Modellen afviger med få procentpoint fra de faktiske tal, når man går tilbage i tiden. Se figur i 2 Selvom man typisk færdiggør 9. klasse i 1-16 års alderen, kan der være mange årsager til, at man først har fuldført en ungdomsuddannelse i 2 erne som fx frafald, omvalg eller sabbatår. En opgørelse af de unges uddannelsesniveau på historiske data ville derfor ofte betyde, at man skulle tilbage til at se på dem, der forlod 9. klasse i midten af erne. I stedet for har Undervisningsministeriet udviklet profilmodellen, der altså kombinerer den nyeste adfærd i uddannelsessystemet for forskellige grupper af unge med den faktiske bestand af 9. klasseeleverne nu og her. En metode, der har vist sig at komme til at ramme virkeligheden ganske godt. 3 Der ses ikke på, hvor mange, der fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. Mindst en ungdomsuddannelse dækker bl.a. over unge, der forventes at få en videregående, hvor adgangen har været et bestået adgangskursus og ikke en ungdomsuddannelse. 2

3 Figur 2 viser, hvor stor en andel af afgangseleverne i kommunerne, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. De unge er fordelt efter, hvor de boede i det år, de færdiggjorde deres 9. klasse. Det ses, at ingen af landets 98 kommuner ventes at opfylde målsætningen ud fra den nuværende uddannelsesadfærd og elevsammensætning i kommunen, når man ser på de unge år efter 9. klasse, altså i 2-26-års alderen. Det ses på figur 2, at der er stor variation henover landet i forhold til de unges uddannelsesniveau. Mens procent af de unge opnår en ungdomsuddannelse på det meste af Sjælland, er andelen noget højere, nemlig procent, i det meste af Jylland samt i Nordsjælland. Figur 2. Andel af ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. Andel med uddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 7,6-81,7 (24 kommuner) 81,7-84,1 (2 kommuner) 84,1-8,7 (2 kommuner) 8,7-91, (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tabel 1 angiver de kommuner, hvor hhv. flest og færrest forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. 3

4 Tabel 1. Top og bund for andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, år efter 9. kl. Top Bund Gentofte 91, Lolland 7,6 Rudersdal 91, Albertslund 77,1 Hørsholm 9,7 København 77,7 Allerød 89,3 Ishøj 77,9 Lyngby-Taarbæk 89,3 Langeland 78,1 Furesø 89, Brøndby 78,3 Vallensbæk 88,9 Odsherred 78,7 Dragør 88,6 Vordingborg 79,2 Billund 88, Guldborgsund 79,3 Egedal 88, Stevns 79,6 Landsgennemsnit 83,9 Landsgennemsnit 83,9 Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. Ekskl. Samsø, Læsø, Fanø og Ærø modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Gymnasiale uddannelser tre gange større end erhvervsuddannelserne Der er stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af de 83,9 procent, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, vil 9,1 procent få en gymnasial uddannelse, mens blot 17,1 procent forventes at få en erhvervsuddannelse. Fraregnet de 6,2 procent af en årgang, der både opnår en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, så er de gymnasiale ungdomsuddannelser i dag tre gange så store som erhvervsuddannelserne. Tidligere udgjorde erhvervsuddannelserne en større andel, som fx i 199, hvor de gymnasiale uddannelser kun var 1, gange større end erhvervsuddannelserne. Figur 3. Ungdomsårgange fordelt på typen af ungdomsuddannelse, år efter 9. kl ,,9 6,2 6,2 9,7 8,4 6,3, 41,3 42,3 47,4,8 4,8 7,6 8,7 9,1 26,6 27,1 22, ,6 18,3 17, Erhvervsudd. Gymnasial udd. Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tværs over landet er der stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. I Jylland er der langt flere af dem, der får en ungdomsuddannelse, der tager en erhvervsuddannelse end på Sjælland. Ser man på, 4

5 hvor mange der får en erhvervsuddannelse i forhold til dem, der tager en gymnasial uddannelse (fraregnet de unge, der får begge uddannelser), så det mere end hver tredje i Nordjylland, mens det kun er hver femte i Region Hovedstaden. Figur 4. Unge med en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. fordelt på type og region ,3 7,1 6,4 4,7 6,3 6,2 6,2 8,9 7,7 63,7,4 9,1 19, ,3 13,7 18,6 17,1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Erhvervsuddannelse Gymnasial Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse i 213-modellen år efter 9. klasse fordelt efter bopæl i 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Frafald på erhvervsuddannelserne er årsag til uddannelsesefterslæb I figur ses en opdeling af de cirka 16 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det er kun ganske få unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, nemlig under 2 procent. Baggrunden for, at hver sjette ung ikke får en ungdomsuddannelse i dag, er frafald, og især frafald på erhvervsuddannelse. Frafald på erhvervsuddannelserne kan forklare 7 procent af uddannelsesefterslæbet på de 16 procent, mens frafald på de gymnasiale uddannelser udgør 18 procent. Figur. Fordeling af andelen, der ikke forventes at få ungdomsuddannelse, år efter 9. kl , ,9 1 14,1 11,2 4, 1, Ej påbegyndt Frafald erhvervsskoler Frafald gymnasier Frafald særlig ungdomsudd. Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214.

6 Som det ses i figur 6A og 6B, er der stor forskel på, hvor mange unge, der ikke forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, når man ser på køn og herkomst. De stiplede linjer symboliserer de gennemsnitlige 16,1 procent, og det ses, at andelen uden uddannelse blandt drenge med udenlandsk baggrund er mere end dobbelt så stor (32,6 procent). Danske drenge og piger med udenlands baggrund ligger lige på eller over gennemsnittet, mens danske piger er noget under, idet knap 13 procent står uden uddannelse som 2-26-årige. Figur 6A. Andel uden udd. på køn & herkomst Figur 6B. Andel uden udd. på køn Drenge, danske Drenge, anden herkomst Piger, danske Piger, anden herkomst Drenge Piger Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Uddannelse af de sidste betaler sig At en sjettedel i hver afgangsklasse ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenlivet indtræder, koster både den enkelte og samfundet dyrt. AE har undersøgt forskellen i indkomst- og jobmulighederne gennem livet mellem unge, der kun har en grundskoleuddannelse, og unge der har en erhvervsuddannelse. Det er en rigtig god forretning at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse. Selv når man tager højde for, at de unge, der i dag tilhører restgruppen på de cirka 16 procent, ofte har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og at de har en anden baggrund end dem, der i dag har fået en uddannelse og måske derfor har en anden glæde af uddannelsen. I tabel 2 ses den samfundsmæssige velstandsgevinst, hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en 2-årig fra gruppen af unge uden anden uddannelse end grundskolen, så øges velstanden med 3,2 mio. kr. set over den unges liv. Hvis uddannelsen fuldføres som 21-årig, der er den gennemsnitlige fuldførelsesalder for dem, der får en erhvervsuddannelse i dag, så er gevinsten 4, mio. kr. Set i forhold til de offentlige finanser er der en effekt på 2,2 mio. kr. Her kommer effekten både af sparede udgifter til overførsler samt skatteindbetalinger som følge af højere indkomst og timeløn. Alt sammen set i forhold til et liv som ufaglært, og når man tager højde for den unges baggrundskarakteristika. Forklaringen på, at der er milliongevinster at hente i at uddanne de sidste unge, er, at man med en uddannelse opnår højere jobsikkerhed og deraf en højere erhvervsindkomst end ellers. For de unge, der i dag ingen uddannelse har, vil det være vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden, fordi det er svært at finde ufaglærte jobs. 6

7 Tabel 2. Gevinst af at give en erhvervsuddannelse til ung med grundskoleniveau Gevinst ved at uddanne én ung fra gruppen af unge til EUDniveau, der i dag har grundskoleniveau Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Løft som 2-årig Mio. kr. Gennemsnitlig gevinst, for dem, der i dag fuldfører en EUD Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Velstandseffekt 4, 3,2 3,9 Gevinst på offentlige finanser 2,6 2,2 2, Anm: Tabellen viser effekten af en erhvervsuddannelse for unge, der fuldfører ved forskellige aldre og set frem til 8 års alderen. Det er gevinsten, der vises, det vil sige, hvor meget mere personerne forventes at bidrage med til samfundet sammenlignet med, hvis de ikke havde haft uddannelsen. Gevinster er fraregnet undervisningsudgifter. Velstandseffekt er gevinsten målt på erhvervsindkomst fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostning. Gevinst på offentlige finanser er gevinsten målt som større skatteindtægter og lavere overførsler fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostninger. Beregningerne er foretaget vha. propensity score matching med kontrol for køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig. I uddannelsesomkostningerne til at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse, er indregnet det gennemsnitlige træk på afbrudte uddannelser fra rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse som AE og DI lavede i 211 i fællesskab. 21-priser. Fremskrevet med LO s lønskøn (maj 214). 4 Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Estimeret i STATA vha. PSM (Kernel). Det er synd og skam, at det nu for første gang i 7 år går tilbage med de unges uddannelsesniveau. Da krisen tog fart gik flere unge i gang med en uddannelse, men den nedgang vi ser nu sammenholdt med den fortsat store andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, viser, at der er behov for ungdomsuddannelser med mere praktisk indhold. Det er simpelthen bare ikke godt nok, at hver sjette ung i dagens Danmark ikke får en uddannelse efter grundskolen. Som vist er det en guldrandet investering at give en uddannelse til alle unge. Derfor er det en samfundsøkonomisk katastrofe, at man ikke investerer lidt mere i at give de sidste unge en ungdomsuddannelse. Når gevinsterne er i størrelsesordenen 2-3 mio. kr., er det fortsat en god forretning, hvis man fra samfundets side investerer lidt mere i at give dem en uddannelse. Det er afgørende, at alle unge får en uddannelse. Mange ufaglærte jobs er forsvundet under krisen og kommer ikke tilbage. På arbejdsmarkedet er der brug for uddannet arbejdskraft. Det gælder både nu og endnu mere i de kommende år. 4 Mere om metoden bag beregningerne kan læses i analysen Store gevinster af at uddanne de tabte unge fra september 213, 7