Hvordan skabes flere stærke erhvervsklynger i Hovedstadsregionen?

Transkript

1 Hvordan skabes flere stærke erhvervsklynger i Hovedstadsregionen? Oplæg på seminar om klynger Væksthus Hovedstadsregionen den 25. juni 2009 Jens Bjerg, partner IRIS Group

2 To analyser danner grundlag for oplægget Generelt om Hovedstadsregionens klynger Region Hovedstaden i den globale konkurrence Udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og EBST/FORA i En dybdegående analyse af rammebetingelserne for biotekklyngen i hovedstadsregionen Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen Udarbejdet i samarbejde med Dansk Biotek, Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og Region Hovedstaden i 2009.

3 Metropolernes andel af samlet beskæftigelse i globale erhverv Hvad er metropoler typisk specialiseret i? 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Metropolregionernes andel af klyngebeskæftigelse

4 Hovedstadsregionens stærke klynger Ændring i Region Hovedstadens andel af beskæftigelsen i klyngerne RH s andel af den samlede globale beskæftigelse i de fem metropoler i 2004 Region Hovedstadens andel af den samlede beskæftigelse i klyngerne 2004

5 Stockholms stærke klynger Ændring i Stockholms andel af beskæftigelsen i klyngerne Stockholms andel af den samlede globale besk. i de fem metropoler i 2004 Stockholms andel af den samlede beskæftigelse i klyngerne 2004

6 Stærke klynger i Helsinki Ændring i Helsinkis andel af beskæftigelsen i klyngerne Helsinkis andel af den samlede globale besk. i de fem metropoler i 2004 Helsinkis andel af den samlede beskæftigelse i klyngerne 2004

7 Klynger og klyngeinitiativer Klynger skabes og formes af markedet,.. klyngeinitiativer kan være en hensigtsmæssig måde at organisere og engagere nøgleaktører i en diskussion af regionens erhvervsøkonomiske styrker og svagheder Offentlige myndigheder Uddannelsesinstitutioner Private virksomheder

8 Skridt på vejen mod flere stærke klynger i Hovedstadsregionen Vær realistisk omkring udgangspunktet - er der et fundament at bygge på? Hvad er klyngens særlige konkurrencefordele? Hvad er klyngens særlige styrker og udfordringer? Etabler et stærkt lederskab for klyngen! Hvad er den relevante geografi og hvem er nøgleaktørerne? Skab et solidt videngrundlag sammenlign med de bedste i udlandet. Er der tilstrækkeligt engagement blandt offentlige og private nøgleaktører?

9 Et illustrativt eksempel:

10 Fire klynger under lup Boston, MA Antal dedikerede biotekvirksomheder (life science) Cambridge, UK Stockholm/Uppsala Hovedstadsregionen Boston, MA Beskæftigede i dedikerede biotekvirksomheder (life science) Cambridge, UK Stockholm/Uppsala Hovedstadsregionen

11 Biotekklyngen i Hovedstaden hvor langt er vi kommet? En god begyndelse Klyngens udvikling de seneste 10 år Stort antal biotekvirksomheder i forhold til forskningsmæssigt grundlag Høje VC investeringer pr. virksomhed mange er kommet ind i et vækstforløb Meget højt antal lægemiddelprodukter i pipelinen Markedsdrevet udvikling De vigtigste drivkræfter Stærk og veldrevet farmaindustri og stor klinisk ekspertise Stor mobilitet fra Big Pharma Risikovilligt kapitalmarked og optimisme omkring højteknologi i take off fasen ( )

12 Biotekklyngen i Hovedstaden mørke perspektiver Grundlaget for en stærk biotekklynge er ved at smuldre Situationen i dag Fald i antallet af nyetableringer Få start ups med potentiale til at blive til store virksomheder Få nye projekter i eksisterende biotekvirksomheder og en del projekter skæres fra Den brændende platform Behov for ny strategi. Markedet for risikovillig kapital stærkt svækket Den markedsbaserede udviklingsmodel er ikke længere tilstrækkelig behov for at lære fra regioner med velfungerende rammebetingelser To fokusområder Regionens evne til at starte nye biotekvirksomheder med stort potentiale At optimere udnyttelsen af pipeline og kompetencer i eksisterende biotekvirksomheder

13 Økosystemet for biotekinnovation 13

14 Økosystemet i Hovedstaden i ft. best practise KOMMERCIALISERINGSKRAFT IDEER FRA FORSKNINGEN Ingen investerer i tidlig biotek længere Rollemodeller bruges ikke aktivt UNIVERSITETER OG HOSPITALER Mindre forskningsmæssigt grundlag/færre topforskere Mindre fokus på spin outs på Tech Trans kontorer Svagt samspil mellem grundforskning og kliniske forskning Manglende viden om iværksætteri blandt forskere/læger Idéer For små midler til idémodning og for få udbydere af seed kapital Aktører samarbejder mindre end i andre regioner Mangel på sparring/rådgivning til entreprenører Nye biotek virksomheder LIFE SCIENCE VIRKSOMHEDER Defensive strategier ved opfindelser der ligger på kanten af kerneforretning Vanskelig adgang til faciliteter og udstyr på universiteter/ hospitaler Universiteter mindre engagerede i klyngeudvikling Ressourcer fra Big Pharma udnyttes ikke optimalt 14

15 Anbefalinger til nye initiativer Regionalt Leadership Council inden for bioteknologi/life science Topfolk fra erhvervsliv, universiteter og region Skal udvikle samlet strategi, opstille mål og tage fælles ejerskab for klyngens udvikling Følge strategiens implementering og målopfyldelsen