Plejeboligplan

Transkript

1 Plejeboligplan Sundhed og Ældre, juni 2018

2 Indhold 1. Baggrund og formål Plejeboligbehovets kompleksitet Konklusion og anbefalinger Status over plejeboliger i Herning Kommune... 5 Driftsaftaler og ejerforhold... 6 Forsyningsforpligtelse Visitationskriterier Målgruppesammensætning og historisk udvikling...7 Permanente plejeboliger almindelige plejeboliger og demensboliger... 7 Permanente plejeboliger - Huntingtons Sygdom (HS) Midlertidige plejeboliger Hvor kommer beboerne fra geografisk Historiske dækningsgrader Udviklingstendenser Demografi Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand Rehabilitering, forebyggelse, træning og patientuddannelse Kommunale tilbud i hjemmet Det nære sundhedsvæsen Borgernes boligønsker og -præferencer Behovet for plejeboliger i Herning Kommune Behov for plejeboliger til borgere med særlige behov...21 Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov Behov for midlertidige pladser...23 Midlertidige pladser på plejecentre og Rehabiliteringscentret Prognose for plejeboligbehov almindelige plejebolig og demensboliger...24 Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader Scenarier for plejeboligbehovet Anbefaling omkring plejeboligkapaciteten frem til Sammenligning med andre kommuner Anbefaling til plejecentrenes størrelse og drift Anbefaling til geografisk placering af plejeboligbyggeri Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger Velfærdsteknologi Bilag Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering Bilag 2: Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune, Bilag 3: Ejerforhold - plejecentre Bilag 4: Områdeinddeling i Nord, Midt og Syd Bilag 5: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne Bilag 6: Oversigt over typer af midlertidige pladser Bilag 7: KL: Tre modeller for ændringer i behovet for plejeboliger i hele landet Bilag 8: Scenarier for udvikling i plejeboligbehovet

3 1. Baggrund og formål Herning Kommune udarbejder en ny plejeboligplan i hver valgperiode. Den seneste plejeboligplan er udarbejdet for perioden Plejeboligplanen har til formål at give et kvalificeret bud på det fremtidige behov for plejeboliger ud fra de udviklingstendenser, som ses på ældreområdet. Formålet med plejeboligplan er at give et kvalificeret bud på behovet for almindelige plejeboliger og demensboliger samt behovet midlertidige pladser på plejecentrene i Herning Kommune frem til Herning Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på sundheds- og ældreområdet. Forandringerne og udviklingstendenserne har betydning for det fremtidige behov for plejeboliger. For det første viser Herning Kommunes befolkningsprognose, at ældrebefolkningen forventes at stige markant i de kommende år. Der er tale om en national tendens, hvor store årgange bliver ældre, og hvor der samtidig opleves en stigende middellevealder. Et stigende antal ældre borgere i Herning Kommune må forventes at medføre en stigning i det samlede plejebehov og derved også en stigende efterspørgsel efter plejeboliger. For det andet er der en række udviklingstendenser, som går i den modsatte retning og kan være med til at mindske stigningen i efterspørgslen efter plejeboliger. Der tales om sund aldring, hvor mange ældre borgere har en bedre sundhedstilstand end tidligere, og hvor kommunale indsatser vedr. forebyggelse og træning øger borgeres selvhjulpenhed. Der ses dog samtidig en tendens til, at flere ældre får en eller flere kroniske sygdomme. Herudover ses nationale tendenser i retning af, at et stigende antal ældre borgere ønsker at blive boende i eget hjem. For det tredje ændres kravene til ældreboliger og ældreplejen over tid. Der er løbende behov for ombygning, renovering og modernisering af plejeboliger for sikre tidssvarende boliger og imødekomme arbejdsmiljøkrav. Der er således en række udviklingstendenser, som har betydning for det fremtidige behov for plejeboliger. Plejeboligplanen kan danne grundlag for den politiske beslutningsproces i forhold til anlægsprojekter på plejeboligområdet i de kommende 10 år. 2

4 1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet Plejeboligbehovet i Herning Kommune er afhængig af en række faktorer. Plejeboligbehovets afhængigheder er illustreret i figur 1. Figur 1: Illustration af plejeboligbehovets afhængigheder Illustrationen viser, at der er mange faktorer, som skal tænkes ind, hvis der skal gives et kvalificeret bud på fremtidens plejeboligbehov. Faktorernes samlede effekt på plejeboligbehovet frem til 2028 er dog vanskelig at forudsige. Plejeboligbehovet afhænger dels af faktorer, som Herning Kommune ikke har indflydelse på og af faktorer, som Herning Kommune har indflydelse på og kan påvirke gennem prioritering af en række indsatser og områder. 3

5 2. Konklusion og anbefalinger Det er forventningen, at plejeboligbehovet vil være stigende frem til Det demografiske pres forventes dog ikke at slå fuldt igennem grundet forventninger om, at ældre lever længere, udsætter deres plejebehov, er mere selvhjulpne og samtidig har et ønske om at blive længere tid i eget hjem. Der er udarbejdet forskellige scenarier for plejeboligbehovets udvikling. I alle scenarier for udviklingen i plejeboligbehovet ses et behov for at udvide plejeboligkapaciteten inden Det anbefales, at der vælges et forsigtigt scenarium for udviklingen i plejeboligbehovet, da det er dyrt for Herning Kommune at bygge for stort både anlægsmæssigt og driftsmæssigt. Det anbefales samtidig, at udviklingen plejeboligbehovet følges løbende, således at der kan skrides til handling, hvis antallet af plejeboliger er underdimensioneret. På denne baggrund anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet tages udgangspunkt i scenarium 4, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de nuværende 17,1 1 til 13,8 almindelige plejeboliger og demensboliger pr årig i 2028 ud fra en forventning om, at den periode, hvor de ældre har et plejeboligbehov udskydes i takt med den stigende middellevealder og en øget grad af selvhjulpenhed. Det samlede behov for nybyggeri vurderes at være ca. 166 flere plejeboliger og ca. 10 flere midlertidige pladser frem til Af de ca. 166 plejeboliger vurderes ca. 36 plejeboliger skulle målrettes borgere med svær demenssygdom, dvs. være demensboliger. Behovet er ud over allerede planlagte udbygninger. Det samlede behov for nybyggeri af almindelige plejeboliger, demensboliger og midlertidige pladser vurderes således samlet at udgøre ca. 176 boliger frem til Indtil 2025 skal der opføres knap 100 plejeboliger for at dække behovet. Det kan fx være som løbende etapebyggeri. Dette indgår i arbejdet med investeringsoversigten. Behovet for udbygning af plejeboligkapaciteten er primært i Herning Midt, dvs. i Herning by og forstadsområder. Det anbefales, at det langsigtede mål er, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 pladser eller mere for at sikre stordriftsfordele. Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til finansiering af aften- og natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for at sikre de rette faglige kompetencer. Udbygning skal dog kun ske, hvor der er et geografisk udbygningsbehov. Det anbefales, at udviklingen i plejeboligbehovet følges nøje for at sikre den rette udbygningstakt af plejeboligkapaciteten, hvor det sikres, at Herning Kommune kan efterleve plejeboliggarantien. En utilstrækkelig plejeboligkapacitet vil desuden give et pres på hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, daghjemspladser m.v. Med afsæt i ovenstående anbefales følgende frem til 2028: Der etableres et stort plejecenter med demensafsnit i Herning by eller forstadsområder. Der sker udbygning af mindre plejecentre, hvor der er et geografisk udbygningsbehov. Det langsigtede mål er, at plejecentrene har en størrelse fra ca. 60 pladser eller mere for at sikre stordriftsfordele. Der afdækkes handlemuligheder og sikres fleksibilitet i forhold udbygning af plejeboligkapaciteten med kort varsel, hvis plejeboligbehovet i scenarium 4 viser sig at være undervurderet. Der skal i forbindelse med beslutning om opførelse af nye plejeboliger tages stilling til finansieringen af driftsbudget til plejeboligerne. 1 Dækningsgraden er beregnet som antal almindelige plejeboliger og demensboliger pr. 100 ældre på 80+ år, jf. definitionen i afsnit

6 3. Status over plejeboliger i Herning Kommune Herning Kommune skal i henhold til Lov om social service tilbyde borgere en plejebolig, når borgeren har et behov herfor. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen er forpligtet til at stille en plejebolig til rådighed senest 2 måneder efter, at Visitationen har vurderet, at borgeren har behov for en plejebolig. Plejeboliggarantien opfyldes, hvis Herning Kommune kan henvise til en tom bolig, også selvom borgeren ikke ønsker den specifikke bolig 2. På plejecentrene er flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige pladser: Permanente boliger er boliger, hvor borgeren har folkeregisteradresse, dvs. almindelige plejeboliger og demensboliger samt HS-boliger og handicapboliger. Midlertidige pladser er boliger, hvor borgeren kan få et kortere ophold efter behov. De midlertidige pladser er fordelt på 7 plejecentre og på Rehabiliteringscentret. Borgerne har ikke folkeregisteradresse på en midlertidig plads, da de skal hjem i egen bolig eller evt. flytte i permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. Nedenstående tabeller giver et overblik over plejeboligerne 3 i Herning Kommune fra 2010 til Tabel 1: Oversigt over permanente boliger pr. 1. januar, Plejecenter Sørvad Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg Kastaniegården i Aulum Birketoft i Aulum Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Kildevang, Lind Lind Plejecenter Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Nørregades plejehjem Fuglsangsø Centret Vesterled, Herning Lindegården, Herning De gamles hjem, Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem Højbo, Arnborg/Friplejehjem I alt almindelige plejeboliger og demensboliger HS-boliger, Lindegården Handicapboliger, Fuglsangsø I alt inkl. HS og handicapboliger Noter: På plejecentrene er 26 boliger egnet til ægtepar-boliger. Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune: Højbo i Arnborg er omdannet til friplejehjem pr. 1. april 2012, og De gamles hjem i Ørnhøj er lukket pr. 31. december 2010 som kommunalt plejecenter og åbnet som friplejehjem 1. oktober I investeringsoversigten er afsat rådighedsbeløb til 16 boliger på Kildehøj. Byggeriet forventes afsluttet medio Almenboligloven 54a stk. 1 og stk Af bilag 1 og 2 fremgår de enkelte plejecentres geografiske placering på et kort samt en tabeloversigt over plejeboligerne fordelt på typer. 5

7 Tabel 2: Oversigt over midlertidige pladser pr. 1. januar, Plejecenter Sørvad Plejecenter Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Fuglsangsø Centret De gamles hjem, Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem I alt - pladser Rehabiliteringscenteret I alt inkl. Rehabiliteringscentret Driftsaftaler og ejerforhold I tabel 1 og 2 er indregnet alle plejeboliger og midlertidige pladser i Herning Kommune, dvs. både Herning Kommunes egne plejeboliger og friplejeboligerne på Ørnhøj Friplejehjem og Højbo Friplejehjem. Herning Kommune har mange konstruktioner omkring plejecentrene. Herning Kommune er ejer af nogle plejecentre, mens andre ejes af boligselskaber. Ejerforholdene fremgår af bilag 3. Sundhed og Ældre varetager driften af hovedparten af plejecentrene, men har også indgået samarbejdsaftaler med Danske Diakonhjem på 3 plejecentre jf. bilag 3. Driftsaftalerne med Danske Diakonhjem indebærer, at de 3 plejecentre i princippet har en drift på linje med de kommunale plejecentre i Herning Kommune. I de tilfælde hvor Herning Kommune ikke er ejer af plejecentrene eller har indgået driftsaftaler, vil der være en mindre fleksibilitet, såfremt der på et tidspunkt er behov for ændringer i plejeboligstrukturen i Herning Kommune. Forsyningsforpligtelse Både Herning Kommunes egne borgere og andre kommuners borgere kan visiteres til plejeboligerne i tabel 1, ligesom Herning Kommunes egne borgere kan vælge plejebolig i en anden kommune. Det bemærkes, at friplejeboligerne indgår som en del af den samlede plejeboligkapacitet, der er i Herning Kommune på trods af, at Herning Kommune ikke har indflydelse på denne del af plejeboligkapaciteten. Herning Kommune har en forsyningsforpligtelse overfor egne borgere i friplejebolig i tilfælde af, at et friplejehjem nedlægges. I april 2018 havde Herning Kommune 24 borgere på Højbo og 13 borgere på Ørnhøj friplejehjem og 45 borgere på friplejehjem og kommunale plejecentre i andre kommune. Til sammenligning var der 39 borgere fra andre kommuner i almindelige plejeboliger og demensboliger på Herning Kommunes plejecentre. 6

8 Gennemsnitsalder 3.1. Visitationskriterier Herning Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejebolig. Kvalitetsstandarderne angiver det serviceniveau, som er politisk vedtaget. De borgere, som kan visiteres til almindelig plejebolig, er følgende: Borgere, der på grund af den fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med den sociale situation er ude af stand til, eller har meget vanskeligt ved at udføre egenomsorg. Borgere, som ikke kan tilbydes relevant pleje og praktisk hjælp i eget hjem med hjælpeforanstaltninger som f.eks. hjælpemidler, nødkald, udvidelse af hjemmehjælp, sygepleje, daghjem, planlagt aflastningsophold, besøgsven, Aflastningstjenesten, medicin m.m. Borgere, som ønsker plads på plejebolig, er berettiget til dette, hvis prisen for plejeydelser i hjemmet overstiger prisen for plejeydelser på plejebolig. Endvidere kan følgende borgere visiteres til en demensbolig, Borgere, der på grund af deres adfærd er ude af stand til at fungere i et almindeligt plejeboligmiljø. Demensboliger anvendes til borgere med behov for særligt plejemiljø og mindre boenheder, der kan rumme borgerens adfærd Målgruppesammensætning og historisk udvikling Der skelnes mellem permanente plejeboliger og midlertidige pladser. Behovet for midlertidige pladser afhænger udover de tidligere beskrevne faktorer i figur 1 også af udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Særligt er det erfaringen, at omlægninger fra behandling under indlæggelse til ambulant behandlinger, kortere indlæggelsesforløb og opgaveglidning fra sygehusvæsenet til kommunerne, medfører behov for midlertidige pladser til at varetage borgernes videre behandling i kommunerne. Permanente plejeboliger almindelige plejeboliger og demensboliger I Herning Kommune har der historisk set været en tendens til, at borgerne blev ældre ved indflytning i plejebolig. Siden 2010 har gennemsnitsalderen ved indflytning imidlertid være stabil omkring 84 år for almindelige plejeboliger og år for demensboliger, hvilket fremgår af efterfølgende figurer og tabel. Figur 2: Udvikling i gennemsnitsalderen ved indflytning på plejecenter ,0 84,0 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 72,0 70, Almindelige plejeboliger Demensboliger ekskl. HS Kilde: Care. 7

9 Der er beskedne variationer mellem aldersprofilerne for indflyttere i de enkelte år, jf. figur 3. Figur 3: Udviklingen i aldersprofilen for indflyttere i almindelig plejebolig og demensbolig % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 60 år år år år år år år 95+ år Kilde: Care. Note: I opgørelsen indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem i den første del af perioden, hvor de 2 friplejehjem er kommunale plejecentre. Tabel 3: Gennemsnitsalder ved indflytning i plejeboliger fordelt på boligtype og år, Almindelig plejebolig Demensbolig Antal Alder Antal Alder indflytninger indflytninger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Kilde: Care. Note: I opgørelsen indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem i den første del af perioden, hvor de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. Det ses af tabellen, at gennemsnitsalderen ved indflytning er afhængig af boligtype. Den beregnede gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig dækker over en stor aldersmæssig spredning, jf. figur 4. 8

10 År Antal indflyttere Figur 4: Aldersprofil for indflyttere i almindelig plejebolig og demensbolig i Herning Kommune, Kilde: Care. Note: I opgørelsen indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem i den første del af perioden, hvor de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. I perioden har yngste borger været 38 år og ældste borger været 106 år ved indflytning i plejebolig. I tidligere plejeboligplaner er der set en historisk tendens til, at de ældre boede en kortere periode i plejebolig. Siden 2014 er kan det konstateres, at de ældre bor længere tid i plejebolig. Figur 5: Gennemsnitlig opholdsperiode for borgere i almindelig plejebolig og demensbolig (ved bortgang) ,5 3,0 2,5 2,0 Alder 1,5 1,0 0, Almindelige plejeboliger Demensboliger ekskl. HS Kilde: Care. Note: I opgørelsen indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem i den første del af perioden, hvor de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. Visitationskriterierne er uændret i perioden. De ældre har siden 2010 gennemsnitlig haft samme alder ved indflytning på plejecenter og opholder sig efter 2013 på plejecentrene i en længere periode frem til deres død. 9

11 Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Antal borgere Ventelisteudviklingen er opgjort og illustreret i perioden 31. januar 2014 til 31. maj 2018 i nedenstående figur. Figur 6: Udvikling i ventelisterne til almindelig plejebolig og demensbolig i perioden januar maj Almindelig plejebolig Demensbolig Alm. og demensbolig Kilde: Boligadministrationen, Sundhed og Ældre. Ventelisteudviklingen viser, at ventelisten nedbringes i forbindelse med åbningen af Lind Plejecenter med 27 ekstra plejeboliger pr. 1. maj 2013 og Fuglsangsø Centret med 82 ekstra pladser (heraf 10 midlertidige pladser) med gradvis åbning fra 1. august De sidste pladser på Fuglsangsø Centret åbnes medio Ventelisten er løbende nedbragt ved udvidelse af plejeboligkapaciteten. Der ses et stigende behov for og efterspørgsel efter plejeboliger i Herning Kommune. Netto-ventelisten har en stigende tendens, som dog modsvares af åbning af flere plejeboliger på Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret. Erfaringsvis overholder Herning Kommune plejeboliggarantien ved ventelister på op til 60 borgere. Baggrunden er, at en række borgere vælger at stå uden for plejeboliggarantien, da de ønsker et specifikt plejecenter. Permanente plejeboliger - Huntingtons Sygdom (HS) Huntingtons Sygdom er en speciel form for demens hos yngre borgere. Sygdommen er genetisk bestemt og bryder hos de fleste ud i års alderen. Herning Kommune har 18 HS-boliger på Lindegården, hvor 13 af boligerne aktuelt lejes ud til borgere fra andre kommuner. Borgere med Huntingtons Sygdom har behov for en særlig indsats. I botilbud til borgere med HS er der brug for særlig psykiatrifaglig viden og viden om, hvordan HS-borgernes ofte meget udadreagerende adfærd og bevægefunktioner håndteres. Behovet for boliger til Huntingtons Sygdom ligger stabilt og forventes ikke at ændres over tid. 10

12 Midlertidige plejeboliger Et stigende antal borgere har i perioden 2007 til 2017 behov for ophold på en midlertidig plads. De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, akutophold, vurderingsophold, venteophold og i ventetid på permanent plejebolig. De midlertidige pladser er fordelt på 7 plejecentre og Rehabiliteringscentret jf. tabel 2. Tabel 4: Alder og opholdstid i midlertidige pladser, Antal pladser Antal ophold Alder (gennemsnit) Varighed af ophold (gennemsnitlig antal dage) ,7 29, ,4 32, ,5 23, ,6 21, ,4 24, ,0 25, ,1 22,4 2014* ,3 27,3 2015** ** ,8 30,1 Kilde: Care og Notes Database Note: * Ved opgørelsen for 2014 er ca. 5 % af opholdene ikke færdigregistreret med slutdato. ** Der er gradvis ibrugtaget nyt registreringssystem. Det er ikke muligt at danne valide data for Det bemærkes, at en borgers forløb på en midlertidige plads kan bestå af flere del-ophold, da en borger eksempelvis kan starte sit forløb med et akutophold, derefter skifte til et vurderingsophold og slutteligt skifte til et venteophold. Tabel 5: Gennemsnitlig varighed af forskellige typer del-ophold 4 i 2017 Varighed af ophold (gennemsnitlig antal dage) Vurderingsophold 26,6 Rehabiliteringsophold 36,4 Venteophold 49,7 Akut aflastning 15,8 Planlagt aflastning 7,3 Der er stor variation mellem den gennemsnitlige varighed af ophold fra år til år. I de perioder, hvor venteliste til almindelige plejeboliger og demensboliger er lang, vil de midlertidige pladser typisk være udnyttet 100 %, da flere borgere er på venteophold i ventetiden til en permanent plejebolig. Ventelisten til plejeboliger har således bl.a. betydning for udnyttelsen af Rehabiliteringscentret og plejecentrenes midlertidige pladser: Når mange af Rehabiliteringscentrets pladser anvendes til borgere, som venter på permanent plejebolig, har det betydning for Rehabiliteringscentrets muligheder for at gennemføre rehabiliteringsforløb efter bl.a. hospitalsindlæggelse og akutophold for borgere med behov for akutindsats. 4 Se afgrænsningen af de 5 opholdstyper i bilag 6. Der er sket præciseringer og justeringer i afgrænsningen af opholdstyper i forhold til tidligere. 11

13 Når mange midlertidige pladser på plejecentrene anvendes til borgere, som venter på permanent plejebolig, har det betydning for mulighederne for at gennemføre aflastningsophold, akutophold og vurderingsophold. Ét pres på de midlertidige pladser på plejecentrene og Rehabiliteringscentret har desuden afledte konsekvenser for de borgere, som er færdigbehandlede på sygehusene, og som har behov for et akutophold, et vurderingsophold eller rehabilitering. Det har derved en afledt konsekvens for antal færdigbehandlede ventepatienter og ventedage på sygehusene. Det kræver et løbende flow på de midlertidige pladser, hvis Herning Kommune skal honorere den nødvendige fleksibilitet i forhold til det nære sundhedsvæsen Hvor kommer beboerne fra geografisk Der er udarbejdet en flytteanalyse for borgere, som flytter folkeregisteradresse til et plejecenter i Herning Kommune i perioden Flytteanalysen vedrører de almindelige plejeboliger og demensboligerne, da borgerne ikke skifter folkeregisteradresse, når de opholder sig på en midlertidig plads. Figur 7: Hvor langt flytter beboerne fra tidligere bolig til plejecenter, Kilde: Care og GIS. Note: Der er kun 3 flytninger til Kastaniegården i 2016 og 2017, da der er omlagt boliger fra plejeboliger til ældreboliger. I flytningerne er medregnet 11 borgere, som er flyttet mellem 2 plejecentre i 2016 og Dette er typisk borgere, som ikke har fået opfyldt deres ønske om plejecenter i første omgang. Figuren viser, at mange borgere vælger plejebolig i geografisk nærhed af deres tidligere bolig. For plejecentre i Herning by, som eksempelvis Fuglsangsø, Lindegården og Vesterled Plejecenter, kommer en større andel af beboerne fra det umiddelbare geografiske nærområde, dvs. en afstand under 5 km. For plejecentre uden for Herning by, hvor optageområderne også er landområder, er der en tendens til, at flere beboere kommer fra et lidt større geografisk område. For HS-boligerne (Huntingtons Sygdom) er en særlig stor tilflytning fra andre kommuner. Det skyldes bl.a., at der er tale om et specialiseret tilbud Historiske dækningsgrader Herning Kommune har i tidligere plejeboligplaner bl.a. taget udgangspunkt i begrebet dækningsgrad til at forudsige det fremtidige plejeboligbehov. 12

14 Dækningsgrad Dækningsgraden pr. 80+ årig opgøres som: Antal plejeboliger pr. 100 ældre borger på 80+ år i Herning Kommune Ved beregning af dækningsgraden afgrænses plejeboliger til permanente plejeboliger, dvs. almindelige plejeboliger og demensboliger. I plejeboligplan indgik midlertidige plejeboliger også i dækningsgraden. Midlertidige boliger indgår ikke i dækningsgraden i denne plejeboligplan, da behovet også afhænger af udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Dækningsgrad er én metode til at opgøre plejeboligbehovet og forventninger til udviklingen i plejeboligbehovet. Der er tale om en simpel beregningsmetode, som alene tager udgangspunkt demografien dvs. antallet af ældre borgere. Til prognoseberegninger tager beregningsformen ikke højde for udviklingstendenser i borgernes sundhedstilstand, selvhjulpenhed, funktionsniveau, boligønsker og præferencer m.v. jf. figur 1. Dækningsgrader kan ikke anvendes til at give entydigt svar på udviklingen i plejeboligbehovet i årene, der kommer. Der er ikke en rigtig eller forkert dækningsgrad. Den rigtige dækningsgrad i fremtiden vil ikke alene afhænge af demografi, men også de øvrige faktorer, som påvirker plejeboligbehovet. Ved brug af dækningsgrader er det dog væsentligst at fokusere på de 80+ årige, da det primært er denne aldersgruppe, som flytter ind på plejecentre. De 80+ årige udgør aktuelt 4,4 % af befolkningen i Herning Kommune. Figur 8: Dækningsgraden fordelt på geografiske områder for 80+ årige for almindelige plejeboliger og demensboliger, ,0 25,0 20,0 15,0 22,8 20,3 18,9 17,1 17,3 16,1 16,8 15,515,8 16,1 26,9 27,6 26,3 26,9 25,3 19,5 17,418,017,9 17,1 10,0 5,0 0,0 Nord Midt Syd I alt Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Note: Områdeinddelingen fremgår af bilag Den aktuelle dækningsgrad for de 80+ årige er 17,1 plejeboliger pr. 1. januar Der er forskellige dækningsgrader i de enkelte geografiske områder, hvilket dog ikke kan bruges som indikator for serviceniveauforskelle, da efterspørgslen og behovet kan variere. 13

15 4. Udviklingstendenser Det fremtidige plejeboligbehov afhænger af en række udviklingstendenser. Den historiske udvikling vedr. plejeboligerne i Herning Kommune fremgår af afsnit 3. Det ses bl.a., at dækningsgraden er svagt faldende, gennemsnitsalderen ligger konstant for de borgere, som flytter på plejecenter, og at den gennemsnitlige opholdstid på plejecenter er svagt stigende. I de kommende år vil der ske en stor stigning i antallet af ældre over 80 år. Hidtil har kommunerne gennemsnitlig opereret med en dækningsgrad for plejecentrene (dvs. antal plejeboliger pr. 80+ årige) på 18,4 pct. Hvis det niveau fastholdes fremadrettet, vil det om 20 år betyde næsten en fordobling af kapaciteten på plejeboligområdet. Der har imidlertid været vigende efterspørgsel på plejeboliger, og da plejecenterbyggeri er en langsigtet anlægsinvestering, er det vigtigt at overveje, om udbygningsplanen for ældreboliger svarer til den forventede efterspørgsel. Det er dyrt at skyde ved siden af. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at følge udviklingen og opdatere forventningerne til fremtidens behov for plejeboliger. Kilde: Uddrag af KL s budgetvejledning 2015, Vejledning 5-5 af den , Sektorskrivelse på ældreområdet, punkt 2.2. Nærværende afsnit gennemgår væsentlige udviklingstendenser, som skal tages med i overvejelserne ved dimensionering af den fremtidige plejeboligkapacitet Demografi Ældrebefolkningen er stigende i Herning Kommune. Stigningen forventes at fortsætte i årene fremover. Tabel 6: Prognose for befolkningsudviklingen i Herning Kommune frem til Forventet stigning fra år % år % 80+ år % I alt % Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Antallet af 80+ årige forventes at stige med 60 % fra 2018 til Plejeboligbehovet kan ikke alene vurderes ud fra den demografiske udvikling jf. figur 1. Demografi er dog én forklaringsfaktor, da plejeboligbehovet stiger med alderen. Det demografiske pres, som ses på ældreområdet, forventes at fortsætte. 14

16 Befolkning Figur 9: Forventet befolkningsudvikling for de 65+årige i Herning Kommune, Egen prognose år Egen prognose 80+ år Danmarks Statistiks prognose år Danmarks Statistiks prognose 80+ år Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose , og Danmarks Statistisk befolkningsfremskrivning Hvis der laves en simpel betragtning om udviklingen i dækningsgrader i forhold til det antal plejeboliger, som Herning Kommune har i dag eller har besluttet opført, vil dækningsgraden for permanente plejeboliger falde fra de nuværende 17,1 i 2018 til 11,1 for de 80+ årige i Af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fremgår, at antal 80+ årige forventes mere end fordoblet frem til 2045 i Herning Kommune Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand Mange borgeres funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Dette er en effekt af bl.a. udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer inden for sygehusvæsenet, fokus på faktorer, som øger sundheden samt sociale faktorer og levevilkår, som forbedres. Samtidig med, at funktionsniveauet og sundhedstilstanden forbedres, viser studier 5 af ældrebefolkningen, at man ikke bare kan dele ældrebefolkningen op i stærke og sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er en mange faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke. En række undersøgelser af den historiske udvikling viser en forbedret sundhedstilstand: En opgørelse fra det medicinske tidsskrift The Lancet fra 2015, over udviklingen i gode og dårlige leveår i Danmark fra 1990 til 2013 konkluderer, at antallet af gode leveår i perioden er øget med 4,5 år, mens antallet af dårlige år blot er steget med et halvt år. En anden undersøgelse over ældre i USA konkluderer noget tilsvarende 6. KL s konsulentvirksomhed anvender blandt andet disse historiske opgørelser i forbindelse med deres fremskrivning plejeboligbehov ud fra en forventning om, at de historiske tendenser fortsætter i fremtiden. 5 Kora: Sårbarhed og handlekraft i alderdommen, september KL, Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden, 20. december

17 Hjemmehjælpskommissionen fra 2013 præsenterede historiske fakta om ældrebefolkningen. Det fremgik, at de ældre har forbedret deres funktionsevne og helbredstilstand. I perioden er restlevetiden steget og antallet af restleveår med funktionsbegrænsning faldet for kvinder og uændret for mænd. Dvs., at der er en sund aldring historisk set. Hjemmehjælpskommissionen bemærker, at der er faktorer, som går modsat den positive tendens med sund aldring, hvilket er øget forekomst af kroniske sygdomme med alderen. Eksempler herpå er borgere med demens og multisygdomme. En undersøgelse 7, som er gennemført over perioden 1997 til 2007, viser, at ældre, som modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig er blevet mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp i den daglige husholdning, da de bevarer et godt helbred op i en højere alder. Konklusionen fra undersøgelsen er, at behovet for hjælp ikke kan forventes at stige i samme takt som alderskurven. Eurostat (EU s statistiske kontor) udarbejder statistik for alle europæiske lande over forventet middellevetid og restleveår uden funktionsbegrænsninger. Figur 10: Antal forventede restleveår med og uden funktionsbegrænsning for 65-årige i Danmark Kilde: Eurostat.eu, Healthy life years and life expectancy at age 65 by sex, opdateret 3. maj Af EU s forventninger til levetiden for 65 årige ses, at middellevetiden forventes at være stigende. Der er imidlertid en forventning om, at antallet af leveår med funktionsbegrænsninger er stigende, mens leveår uden funktionsbegrænsninger er faldende. Dette underbygger ikke sund aldring. En af forklaringerne på, at der forventes en øget restlevetid med funktionsbegrænsninger kan være udviklingen i kroniske sygdomme 8. Herning Kommune følger udviklingen i andelen af borgere med multisygdom i Sundhedsprofilerne Hvordan har du det?. 7 Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år, Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, Kora (Anvendt kommunal Forskning), Eigil Boll Hansen. 8 De kroniske sygdomme omfatter, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft, allergi, muskel-skelet sygdomme, psykiske lidelser og sygdomme i nervesystem og sanseorganer. 16

18 Figur 11: Andelen af befolkningen i Herning Kommune med multisygdom (fire eller flere kroniske sygdomme), % 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Sundhedsprofil 2006 Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2013 Sundhedsprofil 2017 Kilde: Hvordan har du det? Det ses, at der er en stigende andel af befolkningen i Herning Kommune, som har fire eller flere kroniske sygdomme. Dog ses det imidlertid ofte, at borgere med kroniske sygdomme har et forholdsvist godt selvvurderet helbred. Der er derfor ikke en 1:1 sammenhæng mellem multisygdom og behovet for hjælp fra hjemmeplejen eller plejebolig. I Herning Kommune er der udarbejdet en opgørelse over andel af selvhjulpne borgere. Ved selvhjulpne borgere forstås borgere, som ikke er modtagere af hjemmehjælp eller bor i plejebolig. Figur 12: Udviklingen i andelen af selvhjulpne i Herning Kommune, ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Andel selvhjulpne borgere Under 65 år år år år år 90 år og derover Kilde: Statistikbanken, RESI01, AED06 og FOLK01. Note: Ikke-selvhjulpne borger er i opgørelsen defineret som de borgere, der er indskrevne på plejehjem, friplejehjem og plejecentre til fortrinsvis ældre eller modtager hjemmehjælp. 17

19 Restlevetid Andelen af selvhjulpne blandt borgere under 75 år er høj. Det ses, at andelen af selvhjulpne borgere i de forskellige aldersgrupper har været stigende i Herning Kommune i perioden Det ses også, at jo ældre man bliver, jo mindre selvhjulpen er man. For de 80+ årige stiger graden af selvhjulpenhed fra 52,9 % i 2010 til 62,3 % i 2016 i Herning Kommune. Danmarks Statistik udarbejder årligt en prognose for forventet middellevetid. Denne viser en forventning om en svagt stigende rest-middellevetid i årene, der kommer. Figur 13: Forventet rest-middellevetid for 65-årige og 80-årige, Mænd - 65 år Kvinder - 65 år Mænd - 80 år Kvinder - 80 år Kilde: Danmarks statistik: FRDK418: Forudsætninger vedrørende dødelighed til befolkningsfremskrivningen 2018 efter køn, alder og tid. Der er usikkerhed om, hvorvidt effekter af sund aldring også fortsætter i fremtiden. Det er dog forventningen, at borgerne på trods af øget forekomst af sygdom øger deres grad af selvhjulpenhed. Det forventes på denne baggrund, at det antal år, hvor den gennemsnitlige borger har behov for hjemmehjælp eller alternativt plejebolig er svagt faldende i årene, der kommer, og at plejebehovet udsættes i takt med den stigende levealder og øget grad af selvhjulpenhed. 18

20 4.3. Rehabilitering, forebyggelse, træning og patientuddannelse Sundhed og Ældre varetager bl.a. opgaven omkring forebyggende og aktiverende tilbud (SL 79), træning ved både terapeuter, frivillige trænere (SL 86) og rehabiliteringsforløb til borgere, der får eller ansøger om (mere) hjemmehjælp (SL 83a). Herudover tilbydes ældre borgere selvtræning i aktivitetscentre. Der kan påvises 5 kerneproblematikker 9 hos ældre, der er i risiko for tab af funktionsevne: Fysisk inaktivitet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter Fald og relaterede skader og ulykker Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse og Social isolation og ensomhed. Herning Kommune har positive erfaringer med rehabilitering efter SL 83a, hvor der tilbydes et korterevarende, tidsafgrænset og målrettet rehabiliteringsforløb til borgere, der får eller ansøger om (mere) hjemmehjælp. En evaluering af tilbuddet viser, at en række borgere ikke har behov for hjemmehjælp efter et rehabiliteringsforløb. Der kontinuerligt er fokus på forebyggende og aktiverende indsatser, herunder træning for at undgå tab af borgernes funktionsevne. Herning Kommune har også fokus på patientuddannelse af borgere med kroniske sygdomme. Formålet med skolerne er at sikre, at borgerne får information og værktøjer for at forhindre sygdommene i at udvikle sig. Undervisningen omhandler bl.a. medicin, kost, træning og livsstil. Der tilbydes patientuddannelse til borgerne med diabetes, hjertesygdomme, KOL, kræft og knogleskørhed. Patientuddannelse giver borgerne værktøjer til at håndtere livet med en kronisk sygdom. 9 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, side

21 4.4. Kommunale tilbud i hjemmet Behovet og ønske om plejebolig kan påvirkes af de øvrige kommunale tilbud. Her tænkes særligt på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger. Hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger understøtter, at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere. Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager særligt til, at borgeren kan være mere selvhjulpen og føle sig tryg. Kommunen kan også understøtte, at borgerne kan blive i eget hjem i længere tid ved at tilbyde midlertidige ophold på plejecentre til ældre borgere, som har behovet. Som det fremgår af afsnit 4.2 kan nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke. Med en intensiv indsats kan nogle borgere efter et midlertidigt ophold blive næsten selvhjulpne. Andre borgere kan jf. afsnit 4.3 blive selvhjulpne efter eksempelvis et rehabiliteringsforløb efter SL 83a Det nære sundhedsvæsen I hospitalsvæsenet er fokus på accelererede patientforløb. Accelererede patientforløb med hurtigere udskrivning fra sygehusene giver et pres på midlertidige pladser og rehabiliteringsforløb Borgernes boligønsker og -præferencer Med en stigende ældrebefolkning er der et stigende behov for mindre boliger, som er ældrevenlige, og egentlige plejeboliger 10. Der ses en tendens til stigende urbanisering, da de ældre har en præference for at flytte mod de større byer. I Herning Kommune ses denne tendens også historisk i forhold til centerbyer. Den generation, som bliver ældre i disse år betegnes: Kan selv, vil selv-generationen 11. De kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig vælges af nød, ikke af lyst, og først når den ældre absolut ikke kan klare sig selv. Nationalt ses tendenser i retning af en stigende urbanisering, hvor de ældre flytter mod større byer, og at de ældre bliver boende længere tid i egen bolig. 10 Flere ældre kræver bedre boliger, Dansk Byggeri, december Artikel: Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Berlingske, 5. januar

22 5. Behovet for plejeboliger i Herning Kommune Udviklingen i plejeboligbehovet i perioden afhænger af en række faktorer. Der er usikkerhed omkring de fremtidige tendenser og effekten heraf på plejeboligbehovet. Der er en forventning om, at der sker en forskydning i målgruppen til plejeboliger. Plejebehovet forventes eksempelvis at blive udsat i takt med en stigende levealder. Samtidig forventes, at flere vil få et plejebehov, herunder behov for hjemmepleje, en permanent eller midlertidig plejebolig i forbindelse med kronisk sygdom. Plejeboligbehovet for bl.a. borgere med psykiske funktionsnedsættelser som demens forventes således at være stigende. Herning Kommune skal derfor indtænke muligheden for at understøtte den specialiserede pleje i nuværende plejeboliger og ved planlægning af nybyggeri Behov for plejeboliger til borgere med særlige behov Nogle borgere kan ikke rummes i almindelige plejeboliger, da de har særlige behov. Der er en række sygdomme, som gør, at en gruppe borgere har behov for et specialiseret plejeboligtilbud. Demensområdet 12 er i særlig fokus i forhold til specialiserede plejeboligtilbud. Der er blandt andet fokus på borgere med frontallapsdemens og skader. Frontallapsdemens og skader dækker over skader i den forreste del af hjernen og giver anledning til handlingsmæssige, kognitive eller emotionelle forstyrrelser. Adfærden er ofte konfliktskabende, og borgerne er lette at stresse, har ingen sociale kompetencer, er egocentriske, selvskadende, mangler situationsfornemmelse, er impulsstyrede og har ingen sygdomserkendelse. I Herning Kommune er der aktuelt borgere med frontallapsdemens/-skader og udadreagerende adfærd på plejecentrenes demensafsnit eller i regionale specialafsnit. De mest udadreagerende borgere med frontallapsskader bor i dag på specialafsnit i regionale tilbud. Aktuelt er der 3 borgere i specialafsnit i regionale tilbud. Det koster gennemsnitligt op mod 1 mio. kr. årligt at have en borger i specialafsnit i Regionen. Erfaringen fra demensafsnittene på Herning Kommunes plejecentre viser, at borgere med udadreagerende adfærd, som har brug for ekstra skærmning i form af fast vagt, kan medføre en merudgift på op til kr. i forhold til en normal demensbolig. Der opleves en stigning i antallet af borgere med demenssygdomme, herunder borgere med svære frontallapsskader og en udadreagerende adfærd. Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet forekomsten af demens i landets kommuner frem til 2040 for de enkelte kommuner. 12 Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne ses af bilag 5. 21

23 Figur 14: Fremskrivning af demens i Herning Kommune, forekomst blandt 60+ årige Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19 kommuner, , side 11. Det seneste talmateriale på kommuneniveau fra Videnscenter for Demens er fra Her vurderes forekomsten af demens blandt de 60+ årige at stige fra 6,0 % i 2017 til 7,8 % i De nyeste forskningsresultater fra 2018 fra Videnscenter for Demens viser imidlertid, at der i vestlige lande er der tendens til, at andelen af nye demenstilfælde er stabiliseret eller faldende. Forekomsten af demens forventes dog fortsat at være stigende pga. længere levetid og større ældre-generationer 13. Der er dog såkaldte mørketal, da mange borgere med demens ikke får udredt deres sygdom eller alene får stillet diagnosen ved en praktiserende læge, hvilket giver usikkerhed i fremskrivning i antal borgere med demens. Hvis andelen af borgere med demens stabiliseres, vil antallet af demente blandt de 60+ årige i Herning Kommune at stige fra ca i 2017 til i I perioden vil antal demente borgere stige fra ca til ca Dette er en stigning på ca. 21 % over en periode på 10 år. Herning Kommune har 49 boliger til borger med demens (ekskl. HS-boligerne). De nuværende 49 demensboliger dækker imidlertid ikke det aktuelle behov for demensboliger. Ved udgangen af maj 2018 var der 9 borgere på venteliste til demensbolig. Herudover er der aktuelt 27 beboere i almindelige plejeboliger, som er i målgruppen til en demensbolig. Ca. halvdelen har udviklet deres demenssygdom til svær demens efter indflytning i den almindelige plejebolig, og ca. halvdelen var reelt i målgruppen til en demensbolig allerede ved indflytning i en almindelig plejebolig, men blev tilbudt en almindelig plejebolig grundet ventelisten til demensbolig. Det aktuelle behov for demensboliger vurderes at være ca. 70, dvs. ca. 20 flere demensboliger, end der rådes over. Såfremt behovet for demensboliger udvikler sig i samme takt som befolkningen og med en uændret andel borgere med demenssygdom, vil behovet for demensboliger være ca. 85 demensboliger i Videnscenter for Demens: Forekomst og nye tilfælde af demens fra 1996 til 2015 et nationalt studie, maj

24 For at understøtte demente borgere og deres pårørende i, at den demente forbliver længst muligt i eget hjem, er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal daghjemspladser og aflastningspladser (midlertidige pladser). Herudover er det centralt, at den demente understøttes bedst mulig i at være selvhjulpen, hvilket i dag sker i samspil med Herning Kommunes demensteam og demensrådgivning. Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov Plejeboligerne til borgere med demenssygdom omfatter i dag almindelige plejeboliger og demensboliger. Hertil kommer HS-boligerne, som alene er målrettet HS-borgere. Herning Kommune har således ikke et specialiseret tilbud målrettet til borgere med svær demenssygdom og udadreagerende adfærd. Der opleves en stigning i antallet borgere med udadreagerende adfærd. Stigningen giver udfordringer på plejecentrene, hvor borgerne som sidste udvej placeres i tilbud uden for kommunen. Det kan være en udfordring at rumme borgere med en udadreagerende adfærd i almindelige plejeboliger og demensboliger. Der er set på muligheden for at etablere et demenscenter for borgere med svær demenssygdom i Herning Kommune i 2016 og Tanken bag demenscentret var, at: Etablere trygge, frihedsskabende og demensvenlige rammer for borgerne, derved give dem et meningsfuldt hverdagsliv. Skabe tryghed og sikkerhed for pårørende. Etablere et tilbud med specialiserede demenskompetencer hos medarbejderne. På et demenscenter med specialiserede demenskompetencer hos medarbejderne er det vurderingen, at gruppen af borgere med svær demenssygdom og udadreagerende adfærd vil kunne få et mere meningsfuldt liv. Det anbefales, at der etableres et demenscenter til borgere med svær demenssygdom Behov for midlertidige pladser Midlertidige pladser er en måde at skabe fleksibilitet i den samlede plejeboligkapacitet. Midlertidige pladser kan understøtte de borgere, som bor i egen bolig, er i overgangen mellem egen bolig og plejecenter eller er i overgangen mellem sygehus og egen bolig. Midlertidige pladser på plejecentre og Rehabiliteringscentret På plejecentrene i Herning Kommune er der 29 midlertidige pladser fordelt på 7 plejecentrene og 30 midlertidige pladser på Rehabiliteringscentret. Fordelingen fremgår af tabel 2. Pladserne på Rehabiliteringscenteret har en anden karakter end de øvrige midlertidige pladser på plejecentrene. Ophold på Rehabiliteringscenteret tilbydes ved behov i forbindelse med akut opstået sygdom, overgang fra sygehus til eget hjem ved sygdom og intensiv genoptræning for bl.a. at forebygge indlæggelse og genindlæggelse. 23

25 Der forventes et stigende behov for midlertidige pladser på plejecentrene i årene, der kommer, blandt andet grundet et stigende antal ældre borgere, som samtidig forventes at blive boende længere tid i eget hjem. Samtidig forventes tendensen med accelererede patientforløb og hurtigere udskrivningsforløb fra sygehusene at fortsætte på de nye super-sygehuse. Dette vil medføre, at behovet for aflastningspladser og rehabiliteringspladser stiger. Rehabiliteringscenteret udvides med 10 nye pladser fra medio 2019 for at imødekomme det aktuelle behov for midlertidige pladser. På baggrund af udviklingstendenserne i det nære sundhedsvæsen og den demografiske udvikling forventes behovet for aflastningspladser at skulle øges med yderligere ca. 10 pladser frem til Prognose for plejeboligbehov almindelige plejebolig og demensboliger Vurderingen af det fremtidige behov for plejeboliger har fokus på almindelige plejeboliger og demensboliger. Behovet for midlertidige plejeboliger på plejecentrene og Rehabiliteringscenteret fremgår af afsnit 5.2, da behovet for midlertidige pladser primært skal ses i sammenhæng med udviklingen i demografien og i sygehussektoren. Med udgangspunkt i det nuværende antal plejeboliger (inkl. udbygningen af Kildehøj) og den forventede befolkningsudvikling frem til 2028, kan udviklingen i dækningsgraden beregnes. Figur 15: Udvikling i dækningsgraden for 80+ årige i almindelige plejeboliger og demensboliger, ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 16,1 16,2 15,4 16,1 14,6 14,9 13,0 13,8 12,5 11,6 11,2 10,1 25,3 23,4 21,1 19,7 18,1 16,9 17,1 15,9 15,0 13,6 12,2 11,1 5,0 0,0 Nord Midt Syd I alt Kilde: Bilag 1 og Herning Kommunes befolkningsprognose Ved et uændret antal plejeboliger vil dækningsgraden falde i årene fremover som konsekvens af et stigende antal ældre borgere i Herning Kommune. 24

26 Figuren viser, at dækningsgraden vil falde til 11,1 for de 80+ årige i 2028 ved det nuværende politisk besluttede antal plejeboliger. Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader kan beregnes. Tabel 7: Oversigt over plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader Alternative dækningsgrader for 80+ årige , , , , , , , Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose Der er store variationer i plejeboligbehovet ved forskellige dækningsgrader. Der er ikke en rigtig eller en forkert dækningsgrad. Det er således ikke muligt at forudsige en optimal fremtidig dækningsgrad, da den vil afhænge af faktorer så som borgernes sundhedstilstand, funktionsniveau, selvhjulpenhed, boligønsker og præferencer mm. Det kan således være vanskeligt at vurdere behovet for de enkelte typer af boliger. Scenarier for plejeboligbehovet Der kan opstilles forskellige scenarier for det fremtidige plejeboligbehov ud fra de beskrevne udviklingstendenser i afsnit 4: Scenarium 1: Uændret dækningsgrad ved demografisk vækst for 80+ årige. Scenarium 2: Stigende middellevetid for 80+ årige. Plejeboligbehovet falder i takt med stigende rest-middellevetid for 80+ årige, da plejeboligbehovet bliver udsat. Scenarium 3: Flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige. Plejeboligbehovet falder i takt med øget grad af selvhjulpenhed. Scenarium 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige. Plejeboligbehovet falder i takt med stigende rest-middellevetid og øget grad af selvhjulpenhed. De 2 faktorer forudsættes ikke at afhænge af hinanden. Scenarium 5: KL s forventninger til udvikling omregnet til Herning-niveau: De enkleste og mest anvendte metoder til estimering af behovet for plejeboliger giver en stigning i antal på op mod 80 procent frem mod Det reelle behov vil være blandt andet på grund af sund aldring lavere. Inkluderes sund aldring i fremskrivningen, kan behovet for plejeboliger i 2030 estimeres til i stedet at være 30 procent større end i dag. Fremskrivningerne er naturligvis behæftet med væsentlig usikkerhed 14. Scenariet tager 14 Kl.dk, Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden, 20. december Se også bilag 7. Herning Kommunes ældrebefolkning forventes at stige mere end på landsplan i prognoseperioden. Scenariet er derfor omregnet til Herningniveau. I scenariet kendes og 2030-niveauet for forventet plejeboligbehov. Der forudsættes i scenariet en gradvis nedskrivning af dækningsgraden i forhold til KL s estimerede behov i

27 Antal boliger højde for, at de ældre bliver sundere. Der er tale om en fremskrivning baseret på borgernes livsbehov. Tabel 8: Scenarier for fremskrivning af plejeboligbehovet, Scenarium 1: Uændret dækningsgrad ved demografisk vækst for 80+ årige Plejeboligbehov Dækningsgrad 17,1 17,1 17,1 Scenarium 2: Stigende middellevetid for 80+ årige Plejeboligbehov Dækningsgrad 17,1 16,3 15,6 Scenarium 3: Flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige Plejeboligbehov Dækningsgrad 17,1 16,0 15,1 Scenarium 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige Plejeboligbehov Dækningsgrad 17,1 15,3 13,8 Scenarium 5: KL s forventninger til udviklingen omregnet til Herningniveau Plejeboligbehov Dækningsgrad 17,1 15,7 13,8 Der ses markante forskelle mellem de enkelte scenarier. Plejeboligbehovet i scenarierne varierer mellem 851 og boliger i Variationerne er illustreret i figur 16. Udviklingen i plejeboligbehovet fremgår af bilag 8. Figur 16: Scenarier for plejeboligbehov, almindelige plejeboliger og demensboliger, Sc. 1: Uændret dækningsgrad v. demografisk vækst Sc. 2: Stigende middellevetid Sc. 3: Flere selvhjulpne Sc. 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne Sc. 5: KL's vurdering fra 2016 omregnet til Herning-niveau Politisk besluttet kapacitet 26

28 Antal boliger Figur 17: Scenarier for nybyggeri, almindelige plejeboliger og demensboliger, Sc. 1: Uændret dækningsgrad v. demografisk vækst Sc. 2: Stigende middellevetid Sc. 3: Flere selvhjulpne Sc. 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne Sc. 5: KL's vurdering fra 2016 omregnet til Herning-niveau Som det fremgår af figur 17 er der store forskelle mellem scenarierne i behovet for udbygning af plejeboligkapaciteten for almindelige plejeboliger og demensboliger. Risikovurdering ved scenarierne: Scenarium 1: Uændret dækningsgrad ved demografisk vækst for 80+ årige. Såfremt der er en effekt af fx forebyggelsesindsatser, øget grad af selvhjulpenhed og udsættelse af plejeboligbehovet ved øget middellevetid, og at de ældre ønsker at blive boende i eget hjem i længere tid, vil plejeboligbehovet være overvurderet i scenarium 1. Scenarium 2: Stigende middellevetid for 80+ årige. Såfremt der en effekt af fx forebyggelsesindsatser, øget grad af selvhjulpenhed, og at de ældre ønsker at blive boende i eget hjem i længere tid, kan scenarium 2 overvurdere plejeboligbehovet. Hvis derimod plejeboligbehov ikke udskydes i takt med den stigende middellevetid fx grundet, at der bliver flere borgere med kroniske sygdomme, så vil scenarium 2 undervurdere plejeboligbehovet. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kronisk sygdom og multisygdom. Scenarium 3: Flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige. Såfremt plejeboligbehovet fx udsættes ved øget middellevetid, og at de ældre ønsker at blive boende i eget hjem i længere tid, kan plejeboligbehovet være overvurderet i scenariet. Hvis andelen af selvhjulpne borgere ikke stiger og måske endda falder fx grundet, at der bliver flere borgere med kroniske sygdomme, så vil scenarium 3 undervurdere plejeboligbehovet. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kronisk sygdom og multisygdom. Scenarium 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige. Scenariet forudsætter plejeboligbehovet udskydes i takt med stigninger i middellevetiden og 27

29 øget grad af selvhjulpenhed. Scenariet forudsætter, at de 2 faktorer er uafhængige af hinanden. Hvis plejeboligbehov ikke udskydes i takt med den stigende middellevetid og graden af selvhjulpenhed ikke stiger fx grundet, at der bliver flere borgere med kroniske, så vil scenarium 4 undervurdere plejeboligbehovet. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kronisk sygdom og multisygdom. Dog kan scenariet overvurdere plejeboligbehovet, hvis de ældre ønsker at blive boende i eget hjem i længere tid. Scenarium 5: KL s forventninger til udvikling omregnet til Herning-niveau. Scenariet tager udgangspunkt i sund aldring. Såfremt forventningerne til sund aldring ikke holder fx grundet, at der bliver flere borgere med kroniske sygdomme, så vil scenarium 5 undervurdere plejeboligbehovet. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kronisk sygdom og multisygdom. Der er således forskellige risici for fejlvurdering af det fremtidige plejeboligbehov ved de forskellige scenarier. Anbefaling omkring plejeboligkapaciteten frem til 2028 Det anbefales, at der vælges et forsigtigt scenarium for udviklingen i plejeboligbehovet, da det er dyrt for Herning Kommune at bygge for stort både anlægsmæssigt og driftsmæssigt. Det anbefales samtidig, at udviklingen plejeboligbehovet følges løbende, således at der kan skrides til handling, hvis antallet af plejeboliger er underdimensioneret. Med dette afsæt anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet i perioden tages udgangspunkt i: Scenarium 4: Stigende middellevetid og flere selvhjulpne borgere blandt 80+ årige. I scenariet beregnes dækningsgraden til at falde fra de nuværende 17,1 til 13,8 i Indtil 2025 skal der opføres knapt 100 plejeboliger for at dække behovet. Det kan fx være som løbende etapebyggeri. Dette skal indgå i arbejdet med investeringsoversigten. Det samlede behov for almindelige plejeboliger og demensboliger vurderes at være ca. 166 højere i 2028 end det politisk besluttede antal plejeboliger. Af de ca. 166 plejeboliger anslås ca. 36 plejeboliger at skulle målrettes demente, dvs. være demensboliger. Der vurderes i tillæg til de 166 almindelige plejeboliger og demensboliger at skulle opføres ca. 10 aflastningsboliger. Det samlede behov for udbygning er således ca. 176 boliger frem til Det anbefales, at der afdækkes handlemuligheder og sikres fleksibel i forhold udbygning af plejeboligkapaciteten med kort varsel, hvis plejeboligbehovet viser sig at være undervurderet, da scenarium 4 er et forsigtigt scenarium. Plejeboligbehovet i scenarium 4 er på niveau med plejeboligplan og er beregnet til 15 boliger færre i

30 Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med vurdering af udviklingen i plejeboligbehovet er der set på modeller fra andre kommuner. Mange kommuner anvender KL s konsulentvirksomhed til at udarbejde prognoser for det fremtidige plejeboligbehov. Anbefaleringerne, som anvendes i en række andre kommuner er scenarium 5. Dette scenarium er næsten identisk med Herning Kommunes scenarium 4. Anbefaling til plejecentrenes størrelse og drift Erfaringer fra den nuværende drift af plejecentre viser, at store plejecentre har lavere gennemsnitlige driftsomkostninger pr. plejebolig end små plejecentre. Med udgangspunkt i disse erfaringer anbefales, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 beboere eller mere for at sikre stordriftsfordele. Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til finansiering af aften- og natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for at sikre de rette faglige kompetencer, hvilket betyder, at der er større mulighed for at ansætte sygeplejersker og terapeuter til at varetage plejen og træningen af de meget komplekse og plejekrævende borgere, som vil være beboere i plejeboligerne. Det anbefales derfor, at der ved en fremtidig udvidelse af den nuværende plejeboligkapacitet sker ved udbygning af eksisterende plejecentre, hvor der geografisk er et udbygningsbehov, eller sker opførelse af nye store plejecentre med henblik på at høste stordriftsfordele. Ved etablering af nye plejeboliger, skal der være fokus på indretning af plejeboligmiljøerne fx demensvenlig indretning samt fleksibilitet mellem plejeboliger og midlertidige boliger. Det kan således være relevant at tænke i fleksibelt byggeri, hvor indretningen kan ændres i forhold til skriftende behov blandt ældre borgere. Herudover skal der være fokus på at indtænke relevant velfærdsteknologi i fremtidigt plejeboligbyggeri. Ved udbygning af plejeboligkapaciteten skal der være fokus fleksibilitet og på udnyttelse af stordriftsfordele og velfærdsteknologi. På baggrund af erfaringer ved åbningen af Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret kræver en udvidelse af plejeboligkapaciteten, at der tilføres driftsmidler til åbningen af nye plejeboliger. I forbindelse med beslutning omkring et eventuelt fremtidigt byggeri, er det centralt, at der samtidig tages stilling til finansieringen af driftsbudgettet til plejeboligerne. Det anbefales, at prioritering af driftsmidler sker i forbindelse med anlægsprioritering. 29

31 Anbefaling til geografisk placering af plejeboligbyggeri Det ses af analysen, at der er en geografisk ulige fordeling af plejeboligerne i Herning Kommune i forhold til befolkningstallet for de 80+ årige, da dækningsgraden varierer betydeligt mellem områderne. Dette har betydning for, hvor fremtidig byggeri placeres geografisk. Tabel 9: Sammenligning af dækningsgrader, Dækningsgrader før udbygning Herning Syd 25,3 20,2 16,9 Herning Midt 16,1 13,1 10,1 Herning Nord 16,1 15,4 11,6 Herning i alt (Syd, Midt og Nord) 17,1 14,3 11,1 Scenarium 4 17,1 15,3 13,8 Da den største del af befolkningen bor i Herning Midt, anbefales ca % af kapacitetsudbygningen at ske i Herning by eller forstadsområder frem til Der forventes at være behov for mindre udbygninger i den nordlige del af kommunen under forudsætning af, at der ikke er en øget tendens til urbanisering. Der vil derimod ikke være behov for udbygning af plejeboligkapaciteten i den sydlige del af Herning Kommune, hvor ved det anbefales, at den nuværende kapacitet fastholdes frem til Når der fremadrettet opføres nye plejecentre eller sker udvidelse af eksisterende plejecentre, bør den geografiske placering nøje vurderes. Såfremt urbaniseringstendenserne, som ses nationalt, fortsætter, vil fremtidige plejecentre skulle opføres i større byer. Det anbefales, at den fremtidige udbygning af plejeboligkapaciteten baseres på følgende principper: - Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser, hvor der geografisk er et udbygningsbehov. - Der planlægges et stort plejecenter i Herning by eller forstadsområder. 30

32 6. Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger Den generelle bygningsmæssige status for Herning kommunes plejecentre er god. Alle bygninger er på et vedligeholdelsesniveau, som man kan forvente af bygninger opført i de pågældende tidsperioder. De plejecentre, som er ældst er Rosenlund i Snejbjerg, Kastaniegården i Aulum, Engholmcentret i Sdr. Felding og Sørvad Plejecenter. Disse byggerier er alle opført i perioden fra og løbende vedligeholdt og ombygget. Fælles for byggerierne kan nævnes, at ikke alle boliger og servicearealer er indrettet hensigtsmæssigt. Byggerierne er opført efter andre krav til byggelovgivning end de nuværende. Ligeledes er arbejdsmiljøet udfordret af pladsmangel og en ikke altid hensigtsmæssig indretning af depotrum m.m. Arbejdsrutiner og logistik på plejeområdet har ændret sig betydeligt siden opførelsen af disse byggerier. På flere plejecentre vil der i de kommende år være store vedligeholdelsesopgaver. På Toftebo Centeret, Vesterled Plejecenter og Søglimt Plejecenter vil der skulle ske renovering af tage og den øvrige klimaskærm, dvs. ydermure, vinduer og døre. Bygningerne har en alder, hvor der fremadrettet må påregnes udgifter til at sikre bygningernes vedligeholdelsestandard. Arbejderne forventes gennemført, såfremt der afsættes anlægsbudget i Herning Kommunes investeringsoversigt for anlægsarbejder. Velfærdsteknologi Sundhed og Ældre har fokus på inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger, som kan gavne borgernes funktionsevne. Det er erfaringen, at velfærdsteknologiske løsninger forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne, gør borgerne mere selvhjulpne og giver dem mere frihed. Indtil videre har der ikke kunnet påvises store økonomiske gevinster ved velfærdsteknologiske løsninger. Seneste er iværksat et E-læringsprojekt med kompetenceudvikling af medarbejderne i brug af velfærdsteknologiske løsninger. Målet er at bruge velfærdsteknologi på den bedste måde af hensyn til borgerne og medarbejderne. I forbindelse med udbygningen af Rehabiliteringscentret med 10 pladser i 2019 er det besluttet, at velfærdsteknologi skal være en del af byggeriet. Der bør også fremadrettet indtænkes relevant velfærdsteknologi i nybyggerier. 31

33 Bilag Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering 32

34 Bilag 2: Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune, Plejeboliger i Herning Kommune pr. 1. januar, i henhold til nuværende politiske beslutninger. Plejecenter Alm Demens 2010 Midl Alm Demens 2012 Midl. Sørvad Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg Kastaniegården i Aulum Birketoft i Aulum Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Kildevang, Lind Lind Plejecenter Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Nørregades plejehjem Fuglsangsø Centret Vesterled, Herning Lindegården, Herning Alm Demens 2014 Midl Alm Demens 2015 Midl Alm Demens 2016 Midl. De gamles hjem, Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem Højbo, Arnborg/Friplejehjem I alt - plejeboliger HS-boliger, Lindegården Handicapboliger, Fuglsangsø Rehabiliteringscenteret I alt inkl. HS, Handicapboliger og Rehab Noter: Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune: Højbo, Arnborg pr. 1. april De gamles hjem, Ørnhøj lukket pr. 31. december 2010 og åbnet som friplejehjem 1. oktober

35 Plejecenter Alm Demens 2017 Midl Alm Demens 2018 Midl. Sørvad Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg Kastaniegården i Aulum Birketoft i Aulum Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Kildevang, Lind Lind Plejecenter Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Nørregades plejehjem Fuglsangsø Centret Vesterled, Herning Lindegården, Herning Alm Demens 2019 Midl Alm Demens 2020 Midl Alm Demens 2021 Midl. De gamles hjem, Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem Højbo, Arnborg/Friplejehjem I alt - plejeboliger HS-boliger, Lindegården Handicapboliger, Fuglsangsø Rehabiliteringscenteret I alt inkl. HS, handicapboliger og Rehab

36 Bilag 3: Ejerforhold - plejecentre Område Adresse Ejerforhold / servicearealer Område Nord/Syd Søglimt Sunds Herning Kommune Birketoft (DD) Aulum Herning Kommune ejer ejendommen på Østergade (41 plejeboliger) og Danske Diakonhjem ejer ejendommen på Østervang (10 plejeboliger). Kildehøj (DD) Vildbjerg Herning Kommune Sørvad Sørvad Boligselskabet BoMidtVest / Herning Kommune Kastaniegården Aulum FællesBo / Herning Kommune Lind Plejecenter Lind Herning Kommune Sandfeldgården (DD) Kibæk S/I Plejeinstitution Sandfeldgården / S/I Servicearealer ved Sandfeldgården Engholmcentret Sdr. Felding FællesBo /Herning Kommune Rosenlund Centret Snejbjerg Herning Kommune Område Øst Toftebo Centret Hammerum Herning Kommune Fuglsangsø Centret Herning Herning Kommune Område Vest Vesterled Herning Herning Kommune Lindegården Herning Herning Kommune Driftsaftaler med Danske Diakonhjem (der pågår en revision af gældende driftsaftaler) Sandfeldgården i Kibæk ejes af den selvejende institution Sandfeldgården, som har til formål at eje, istandsætte og udleje samt vedligeholde servicearealer. Herning Kommune har indgået 2 aftaler omkring Sandfeldgården: En driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem vedr. personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje samt vedligeholdelsestræning for beboere i plejeboligerne. Driftsoverenskomsten er uopsigelig i 10 år fra , hvorefter den kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar En lejeaftale, hvoraf fremgår, at Herning Kommune lejer og afholder alle udgifter vedr. servicearealet, således at det er udgiftsneutral for den selvejende institution. Lejeaftalen kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, hvorefter Herning Kommune kan overtage servicearealerne til restgælden. Birketoft i Aulum ejes af Herning Kommune. Der er indgået en driftsoverenskomst Der er indgået følgende aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen er uopsigelig til 31. december 2016, hvorefter kontrakten kan opsiges med et års varsel i forhold til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar Kildehøj i Vildbjerg ejes af Herning Kommune. Der er indgået aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning. 35

37 Bilag 4: Områdeinddeling i Nord, Midt og Syd 36

38 Bilag 5: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne Demenssygdommene er forskellige sygdomme og har forskellig udvikling, hvilket betyder, at der er forskellige krav til indretning i plejeboligmiljøerne: Den største gruppe borgere med demens (ca. 70 %), udvikler sædvanligvis ikke adfærdsproblemer. Denne gruppe kan profitere af en bolig i de traditionelle plejeboligmiljøer, hvor de kan have glæde af et hverdagsliv og samvær med ældre med almindelig alderdomssvækkelse og andre somatiske sygdomme. Ca. 20 % af de demente udvikler særlige adfærdsproblemer og har brug for at bo i skærmede demensafsnit, som er indrettet med mindre stimuli og et hjemligt erindringsmiljø i overskuelige rammer og tæt personalekontakt. Personalet skal have en særlig viden om demensadfærdsproblemer og håndtering af disse. Der er en mindre gruppe på ca. 10 % med frontale hjerneskader, som udviser en særlig egocentrisk og uhæmmet problemadfærd. Disse borgere har behov for at bo i et miljø, som er indrettet med sparsomme stimuli og mindre fællesmiljøer, da de har brug for 1-1 kontakt med personalet og enmandsprojekter i et bofællesskab. I boligerne og fællesarealerne skal der også være fokus på arbejdsmiljøet. Personalet skal have mulighed for flugt. Der kan indarbejdes forsinkelser i miljøet samt brede gange. Beboernes boliger skal placeres med afstand fra hinanden, så de kan lukkes af i mindre nicher for at undgå, at beboerne generer hinanden. Personalet skal have specialviden inden for pædagogiske principper og tilgang til frontalskadede, da det kræver en unik individuel omsorgs- og strategiplan. De skal have kompetencer, der dækker plejefaglig, demensfaglig, psykiatrifaglig, socialpædagogisk og neuropædagogisk viden. 37

39 Bilag 6: Oversigt over typer af midlertidige pladser Der er iværksat et arbejde fra 2015, som vil have fokus på implementering af følgende definition af midlertidige pladser: Akutophold jf. 84 stk. 2 Behov som dækkes Formål med ydelsen Modtager af ydelsen Dække en akut indsats i At yde ikkehospitalskrævende forbindelse med et akut opstået behov for behandling og pleje. kompleks døgnpleje og observation, som ikke kan At borgeren hurtigst varetages i hjemmet. muligt stabiliseres Akutindsats defineres med henblik på at som hjælp, der skal være i eget hjem med kunne iværksættes og den nødvendige pleje leveres inden for få timer, og behandling døgnet rundt. Modtagere af ydelsen er typisk borgere i eget hjem, der har en akut forværring i fysisk/psykisk tilstand og derfor har behov for akut hjælp og/eller en sygeplejeindsats, som kræver særlige kompetencer og at borgerens behov for akut hjælp ikke kan tilgodeses i hjemmet eller at opholdet efter en lægelig vurdering vil kunne forebygge en indlæggelse på hospitalet Borgeren vil i den akutte situation typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog. Vurderingsophold jf. 84 stk. 2 Vurdering af borgerens funktionsniveau hele døgnet i forhold til kommunens tilbud. At finde tilbud, der gør det muligt for borgeren at blive mest muligt selvhjulpen. Borgere, hvis situation funktionsmæssigt og/eller boligmæssigt er uafklaret. Borgeren har behov for døgnophold til afklaring af, hvilke tilbud der kan gives. Venteophold jf. 84 stk. 2 Behov for tilsyn, pleje og støtte i løbet af hele døgnet og behov for hjælp på uforudsete tidspunkter. At yde pleje og omsorg døgnet rundt i en venteperiode. Borgere, der ikke kan tilbydes relevant pleje i eget hjem og ikke kan være hjemme på grund af f.eks.: Midlertidige fysiske og psykiske restriktioner Ustabile forhold i eget hjem (pårørende indlagt, ombygning af eget hjem eller lignende) At borgeren er døende At borgeren venter på tilbud om ældrebolig/plejebolig Borgerens funktionsniveau vil typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog. Planlagt aflastning jf. 84 stk. 2 Behov for døgnaflastning af pårørende, der passer en person med væsentligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. At aflaste pårørende og dermed være medvirkende til at sikre, at personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau kan blive boende i eget hjem længst muligt. Ydelsen tildeles på baggrund af den pårørendes belastningsgrad, efter en individuel vurdering. Ydelsen tildeles ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en plejekrævende person. Vedkommende har typisk en længerevarende nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning for tildeling af ydelsen, at den plejekrævende person ikke kan opholde sig alene i eget hjem med øvrige tilbud. 38

40 Borgeren vil typisk være beskrevet i funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog, og plejen vil typisk foregå i samarbejde med hjemmeplejen. Rehabiliteringsophold Intet lovgrundlag Tværfaglig målrettet og tidsafgrænset rehabiliteringsindsats, som ikke kan foregå i borgerens eget hjem. At borgeren genskaber et så godt hverdagsliv som mulig og finde muligheder for, hvordan funktionsniveauet fremover kan forbedres, vedligeholdes eller udsætte en eventuel forringelse. Borgere med faldende funktionsniveau: Borgere der på grund af en kronisk sygdom, f.eks. apopleksi, dissemineret sklerose, KOL, parkinsonisme m.m, har et forventet funktionstab over tid. Borgere der over længere tid ikke har spist og drukket tilstrækkeligt og dermed har et meget svækket kognitivt og fysisk funktionsniveau Borgere med svækket evne til egenomsorg, der har behov for støtte til livstilsændring. Borgere med akut opstået funktionsnedsættelse: Borgere der har behov for intensiv rehabilitering og genoptræning efter hospitalsophold mhp at mindske fremtidig behandlings- og plejebehov. Eks apopleksi, traumepatienter, ben amputerede m.m. Borgerne skal være bekendt med egen aktive indsats i et Rehabiliteringsophold og være motiveret herfor. 39

41 Bilag 7: KL: Tre modeller for ændringer i behovet for plejeboliger i hele landet Kilde: KL, Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden, 20. december