LAUN. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Sigurdsgade København N Tlf. nr CVR.

Transkript

1 :\Sekretær-Institut for Teknologi\Katastrofe- og Risikomanageruddanenlsen\KATASTROFE OG RISIKO - Uddannelsesudvalg\2017\1. møde april\bilag 1 - udkast til ny studieordning for KRM gældende fra sommer 2017.docx Dato 6. april 2017 J. nr.:. Initialer LAUN Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Sigurdsgade København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Dimittendprofil Formål og bekendtgørelsestekst Mål for læringsudbytte Titular Overblik over uddannelsens opbygning og indhold ECTS point Prøver på uddannelsen 9 Tidsmæssig placering af prøverne Temaer på hele uddannelsen Fagområder 10 Uddannelsen består af følgende fagområder: 10 Natur- og teknisk videnskabelige fag 11 Humanistiske fag Mål for læringsudbytte Uddannelsens semestre Første semester: Beredskabsfaglig praksis og arbejdsmiljø. 12 Indhold 12 Læringsudbytter 12 Forudsætning for at gå til prøve Andet Semester: Farlige stoffer og sygdomme i en beredskabsfaglig kontekst og Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst 13 Indhold 13 Læringsudbytter 13 Forudsætning for at gå til prøve Tredje. semester: Forebyggelse, beredskab og risikohåndtering i en international kontekst 14 Indhold 14 Læringsudbytter 15 2

3 Forudsætning for at gå til prøve 16 Fjerde Semester: Tværkulturelt samarbejde og praksiskendskab 16 Indhold 16 Læringsudbytter 16 Forudsætning for at gå til prøve Mål for læringsudbytter, som er afsluttet efter uddannelsens første to år Femte Semester: Risikoledelse i virksomheder og operationel kriseledelse 19 Indhold 19 Læringsudbytter 19 Forudsætning for at gå til prøve Sjette Semester: Forebyggelse og innovation 20 Indhold 20 Læringsudbytter 20 Forudsætning for at gå til prøve Syvende Semester: Videnskabelig metode, valgfag og bachelorprojekt 21 Indhold 21 Læringsudbytter 21 Forudsætning for at gå til prøve Professionsbachelorprojektet 22 Krav til professionsbachelorprojekt 22.Læringsudbytte NB skal alle læringsudbytter stadig være der? Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.0 Praktik i uddannelsen Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og praktiksteder Kriterier for godkendelse af praktiksteder Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen Den teoretiske undervisning Den praktiske undervisning 25 3

4 5.3 Informationsteknologi (IT) Faglig vejledning Studievejledning Undervisningsplaner Retningslinjer for differentiering af undervisningen på katastroferisikomanageruddannelsen Studieaktivitet på katastrofe- og risikomanageruddannelsen Studieaktivitetsmodellen 27 Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Prøver på katastrofe- og risikomanageruddannelsen Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Dispensation Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordninger Hjemmel Bilag Indledning Beredskabets praksisfelt betragtes som et komplekst samspil mellem samfundsmæssige, miljømæssige og menneskelige faktorer. Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er derfor en tværfaglig uddannelse, der trækker på viden, forskning og udvikling fra samfundsvidenskaben, naturvidenskaben, de tekniske vidensområder samt humaniora. Uddannelsen er professions- og udviklingsbaseret. Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod beredskabets praksisfelt og den udvikling og de ændringer, som sker inden for det beredskabsfaglige felt. Dette er i særdeleshed inden for erhvervsfeltet for forebyggelse og afhjælpning af katastrofer og ulykker, herunder operativ ledelse, 4

5 beredskabsfaglig planlægning, og evaluering. Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på udviklings- og forskningsarbejde, som kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer fra praksisfeltet. I uddannelsen formidles og udvikles viden om professionens værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed bygger på en veldokumenteret praksis samt udviklings- og forskningsarbejde, der afspejler aktuelle tendenser inden for professionen. Dette sikres gennem samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere den beredskabsfaglige professionsudøvelse i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på bachelorniveau. Uddannelsen er tilrettelagt, så professionelle, akademiske og innovative kvalifikationer udvikles i sammenhæng og dynamisk samspil mellem teori og praksis. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Dimittendprofil Katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsfelt er Operativ og taktisk ledelse Beredskabsfaglig rådgivning og sagsbehandling Beredskabsfaglig planlægning og dimensionering Risikoanalyse Evaluering Kvalitetssikring Udvikling Kommunikation og formidling i staten og kommunerne samt i private og offentlige organisationer og virksomheder i relation til beredskabsfaglige opgaver, der har at gøre med forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne: Rådgive og formidle om sårbarhed og samfundsmæssige risici Evaluere, kvalitetssikre og udvikle metoder, arbejdsgange og organisationsformer Arbejde innovativt i forhold til forebyggelse og håndtering og afhjælpning af risici Katastrofe- og risikomanageren har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne løse komplekse problemstillinger og handle i en organisation i udvikling. Katastrofe- og risikomanageren har en social og kulturel forståelse og kan anvende sin viden og kompetencer i en international og flerkulturel sammenhæng. 5

6 Katastrofe- og risikomanageren tager aktivt stilling og forholder sig kritisk til nye teknologier, ny viden og nye metoder samt medvirker til udvikling af effektive arbejdsgange og samarbejdsformer, som er rettet mod at forebygge, begrænse og afhjælpe skader ved ulykker og katastrofer. 2.2 Formål og bekendtgørelsestekst Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt med henblik på at varetage opgaver i relation til samfundssikkerhed, til opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt til risikovurdering og -styring i beredskabet i kommunerne eller staten eller som ansat i offentlige og private virksomheder og organisationer. 2.3 Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) centrale områder inden for katastrofe- og risikomanagement, 2) nationalt og internationalt katastrofeberedskab, beredskabsfaglig teori og metode samt beredskabsfaglig planlægning, dimensionering, forebyggelse og indsats i forhold til de overordnede samfundsmæssige mål om bedst mulige beskyttelse af samfundet, dets institutioner og det enkelte individ, 3) relevante naturfaglige, sundhedsfaglige og tekniske områder, herunder teknikker til forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af ulykker og katastrofer, 4) relevante samfundsfaglige områder, herunder analyser af samfundsmæssige risici, metoder til forebyggelse, styrkelse af samfundssikkerheden og opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt på virksomheds- og organisationsniveau, 5) relevante områder inden for humaniora og psykologi, herunder kommunikation og formidling, kulturforståelse og konflikthåndtering samt krisepsykologi, 6) lovgrundlaget for professionsudøvelsen og kan forstå lovgivningens konsekvenser i forhold til beredskabsfaglig planlægning, indsats og udvikling. Færdigheder Den uddannede kan 1) tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative opgaver på det beredskabsfaglige område, 2) varetage planlægning, dimensionering og sagsbehandling på det beredskabsfaglige område, 6

7 3) varetage operative og taktiske ledelsesmæssige funktioner i danske og internationale sammenhænge, 4) vurdere, vælge og begrunde forskellige handlinger og løsningsmodeller i forhold til deres effektivitet i praksis og langsigtede virkning under hensyntagen til samfundsmæssige, organisatoriske, sikkerhedsmæssige og økonomiske forhold, 5) foretage evaluering af beredskabsfaglig planlægning, taktisk og teknisk forebyggelse og indsats med henblik på kvalitetssikring og udvikling af det beredskabsfaglige professionsområde, 6) formidle og rådgive om beredskabsfaglige problemstillinger, løsningsmuligheder og løsninger til det politiske niveau samt til indsatspersonel, medarbejdere, samarbejdspartnere, foresatte, beslutningstagere og borgere, 7) udføre beredskabsrelaterede udrednings- og udviklingsopgaver samt 8) opsøge, tilegne sig, kritisk vurdere og anvende ny viden i relation til den beredskabsfaglige profession. Kompetencer Den uddannede kan 1) udvise ansvarlighed og professionalisme i operative funktioner, herunder handle etisk og med konduitei forholdet til mandskab, ofre og pårørende, 2) indgå i et tværfagligt samarbejde på et skadested, i stabe, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng og i forhold til planlægnings-, udviklings- og udredningsopgaver, 3) samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og i forhold til kommunikation over for og rådgivning af beslutningstagere og borgere, 4) selvstændigt udvælge, tilrettelægge og gennemføre et analyse-, udrednings- og udviklingsarbejde inden for det beredskabsfaglige arbejdsområde med relevant teoretisk tilgang, 5) arbejde innovativt på det beredskabsfaglige og tilgrænsende områder samt 6) videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetence samt identificere egne læringsbehov. 2.4 Titular Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement eller Katastrofe- og risikomanager. Den engelske titel er Bachelor of Emergency and Risk Management eller Emergency and Risk Manager. 2.5 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med studieordningsændringen i 2017 opbygges studieordningen med nationale og lokale fagelementer. De nationale fagelementer er gældende for alle katastrofe- og risikomanageruddannelser. Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point fordelt på teoretisk undervisning svarende til 150 ECTS-point og praktiske undervisningsdele svarende til 60 ECTS. Den teoretiske undervisning finder sted på uddannelsesinstitutionen og den praktiske undervisning på et, af uddannelsesinstitutionen, godkendt praktiksted. 7

8 De nationale fagelementer udgøres af indholdet i 1., 2., 3., 5. og 6. semester. Institutionsdelen udgøres af indholdet i 4. og 7. semester. Derudover er der indeholdt praktik i alle semestre. Semester Nationale Lokale fagelementer Praktik fagelementer ECTS ECTS ECTS 1. semester semester semester semester ECTS valgfag 5. semester semester semester ECTS valgfag Uddannelsen til katastrofe- og risikomanager på Metropol er opbygget således: Semester Overskrift Teoretisk undervisning ECTS 1 Beredskabsfaglig praksis og arbejdsmiljø 2 Farlige stoffer og sygdomme samt organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst 3 Forebyggelse, beredskab og risikohåndtering i en international kontekst 4 Tværkulturelt samarbejde og praksiskendskab 5 Risikoledelse i virksomheder og operationel kriseledelse 6 Forebyggelse og innovation 7 Videnskabelig metode, valgfag og bachelorprojekt Praktik ECTS Tværprof. Forløb Valgfrit forløb 8

9 For studerende som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. Uddannelsen er tilrettelagt med en faglig progression, således at det som hovedregel forventes at semestrene tages i den opstillede rækkefølge. 2.6 ECTS point Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point. Studenterårsværket omfatter hele den studerendes studieindsats før, under og efter deltagelse i både teoretisk og praktisk undervisning. Studieindsats omfatter selvstudier, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v. 2.7 Prøver på uddannelsen Tidsmæssig placering af prøverne 1 1. semester Prøveform Prøveform Prøveform Prøveform Antal ECTS/ vægtning Projektopgave* Teoretisk Intern Mundtlig/skriftlig Gruppe/individuel 30 ECTS 2. semester Farlige stoffer og sygdomme* Teoretisk Intern Mundtlig/skriftlig Gruppe 12 ECTS Organisation og ledelse* 3. semester Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 18 ECTS Beredskab* Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 13 ECTS Organisation og metode* Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 17 ECTS 4. semester Internationalt samarbejde og Gruppe/ individuel Praktik Intern Skriftlig praksiskend Er valgfrit 15 ECTS Skab* Tværprofessionelt samarbejde* Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe 10 ECTS Valgfag* Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 5 ECTS 1 Reglerne i de til enhver tid gældende bekendtgørelse om professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) gælder. 9

10 5. semester Risikoledelse i virksomheder og operationel kriseledelse* 6. semester Forebyggelse og innovation* 7. semester Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 30 ECTS Teoretisk Intern Mundtlig/skriftlig Individuel 30 ECTS Valgfag* Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 5 ECTS Bachelorprojekt* Teoretisk Ekstern Mundtlig/skriftlig Individuel 20 ECTS *Prøver fremgå af eksamensbeviset. For øvrige forhold omkring prøver, se studieordningens kapitel Temaer på hele uddannelsen Temaer for uddannelsen jf. bekendtgørelsen Antal ECTS T1 Forebyggelse 57 T2 Beredskab 55 T3 Risikomanagement 50 T4 Organisation og ledelse 28 T5 Professionsrelevante metoder 20 I alt 210 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Uddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra det beredskabsfaglige viden- og erfaringsområde i samspil med samfundsvidenskabelige, natur- og sundheds- og teknisk videnskabelige samt humanistiske discipliner. 2.9 Fagområder Uddannelsen består af følgende fagområder: Samfundsvidenskabelige fag 115 ECTS-point Det samfundsvidenskabelige område skal belyse forankringen af Katastrofe- og risikomanagerens/ Beredskabsteknikerens virksomhedsfelt i samfundet lokalt, nationalt og internationalt såvel organisatorisk som ansvarsmæssigt, samt give forståelse for de 10

11 samfundsmæssige betingelser for professionens udøvelse. De enkelte fagdiscipliner bidrager til at opøve færdigheder og kompetencer i professionens arbejdsmetoder. De samfundsvidenskabelige discipliner bidrager yderligere med teori og metode, der udvikler den studerendes analytiske og organisatoriske kvalifikationer, samt klæder den studerende på til at kunne påtage sig et fremtidigt ledelsesansvar på forskellige niveauer inden for professionen. Endelig skal fagområdet give den studerende kendskab til videnskabsteori og forskningsog udviklingsmetoder. Natur- og teknisk videnskabelige fag 76 ECTS-point Natur-, sundheds og teknisk videnskabelige fag skal medvirke til, at den studerende opnår et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne erhverve sig de nødvendige kvalifikationer inden for den beredskabsfaglige profession. Det naturvidenskabelige fagområde skal især give den studerende grundlæggende viden om og forståelse af de miljømæssige betingelser for professionens udøvelse. De sundhedsvidenskabelige fag bidrager med viden om humanfysiologi, der især retter sig mod arbejdet med redning og beskyttelse af personer ved uheld med farlige stoffer. De teknisk videnskabelige fag bidrager især til en forståelse af brugen af teknologiske løsninger i forbindelse med indsatser og forebyggelsesforanstaltninger. Humanistiske fag 19 ECTS-point Det humanistiske fagområde skal medvirke til, at den studerende udvikler kvalifikationer til at analysere, forstå og respektere menneskets tænkning, adfærd og reaktioner i kriseog katastrofesituationer. Desuden skal fagområdet kvalificere de studerende til at kunne kommunikere målrettet og professionelt med kolleger og andre fagprofessionelle samt med politikere, mandskab, ofre, pårørende og borgere i al almindelighed - blandt andet i forbindelse med forebyggende arbejde. De humanistiske discipliner medvirker yderligere til at udvikle den studerendes pædagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer. Det humanistiske fagområde bidrager igennem en toning i flere af de øvrige fag til at udvikle den studerendes formidlingsmæssige evner samt evne til etisk refleksion i forbindelse med beredskabets praksis Mål for læringsudbytte 3.0 Uddannelsens semestre Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er opbygget af 7 semestre á 30 ECTS, som den studerende skal gennemføre, for at bestå professionsbacheloruddannelsen i beredskab, katastrofe- og risikomanagement. 11

12 3.1 Første semester: Beredskabsfaglig praksis og arbejdsmiljø. Indhold Semesteret er tilrettelagt som en bred introduktion til katastrofe- og risikomanageruddannelsen og beredskabsprofessionen på statsligt og kommunalt niveau. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, den beredskabsfaglige profession arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse. Semesteret indeholder desuden en introduktion til sikring af og sikkerhed på lokaliteter. Planlægning og opfølgninger vil blive inddraget som en faktor af betydning for forebyggelse. Der arbejdes med sikring af lokaliteter, brandkrav samt arbejdsmiljø, herunder lovgrundlag og APV. Der suppleres med forhold i international kontekst. Den studerende gennemgår et førstehjælpskursus jf. retningslinjer i Dansk Førstehjælpsråd. I semesterperioden indgår en praktikperiode på et af Beredskabsstyrelsens operative centre. Læringsudbytter I løbet af semestret har den studerende opnået og bliver prøvet i: Forebyggelse af hændelser, ulykker og katastrofer Viden om brandteknisk sagsbehandling og andre forebyggende aktiviteter på beredskabsområdet i kommunerne Viden om lovgivning og normer som arbejdsmiljøsystemet bygger sit virke på, herunder opbygning og funktion Færdigheder i at varetage sikkerhedsgennemgang og brandsyn af bygninger Færdigheder i at søge relevant viden og ekspertise inden for arbejdsmiljø Færdigheder i at anvende redskaber inden for planlægning af arbejdsmiljø på arbejdspladser, herunder på byggepladser og i redningsberedskabet Beredskab 1 aktører, mandater og faglige standarder Viden om lovgivning og normer som beredskabet bygger sit virke på herunder opbygning og funktion Færdigheder i at anvende relevante opslagsværker og formalia i relation til beredskabsteknik Beredskab 2 beredskabsplanlægning Viden om risikoforståelse og samfundssikkerhed Færdigheder i at gennemføre risikoidentifikation og risikoanalyse Færdigheder i at arbejde helhedsorienteret med beredskabsplanlægning Kompetencer til på grundlæggende niveau at gennemføre risikoanalyse i relation til dimensionering af beredskab Beredskab 3 afhjælpende indsats Færdigheder i at færdes på et skadested Professionsrelevante metoder 12

13 Viden om bestanddelene i en rapport, herunder progressionen fra beskrivende, analyserende og vurderende niveau. Viden om brugen af kvalitativ og kvantitativ metode Færdigheder i på et grundlæggende niveau at arbejde problemorienteret med udgangspunkt i en afgrænset problemstilling, der inkluderer teori og empiriske data Færdigheder i, på et grundlæggende niveau, at arbejde med kvantitativ og kvalitativ metode Kompetencer til at forankre teori, metode og analyse på grundlæggende niveau i en rapport, der indeholder en praksisnær problemstilling Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 3.2 Andet Semester: Farlige stoffer og sygdomme i en beredskabsfaglig kontekst og Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst Indhold Faget farlige stoffer og sygdomme giver de studerende viden om kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive stoffers opbygning og virkning. Den opnåede viden sættes i relation til hændelser nationalt og internationalt, hvor sygdomme eller uheld med farlige stoffer har været til fare for mennesker, dyr eller miljøet. Omdrejningspunktet i faget organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst er undervisning i ledelse, organisation, motivation, kommunikation, kultur i beredskabsorganisationen. Teorien operationaliseres efterfølgende i praktik. Læringsudbytter I løbet af semestret har den studerende opnået og bliver prøvet i: Forebyggelse af hændelser, ulykker og katastrofer Viden om sikkerhedsforanstaltninger og forebyggende tiltag mod CBRNEhændelser Viden om transport af farligt gods Viden om kemiske stoffer og produkter samt biologiske, radiologiske og nukleare materialer der forekommer ved CBRNE-hændelser Færdigheder til at udarbejde en analyse med fokus på forebyggelse, risiko og konsekvens inden for CBRNE-hændelser Kompetencer til at kunne forebygge CBRNE-hændelser Beredskab 2 beredskabsplanlægning Viden om kemisk, biologisk og fysisk fagteori som grundlag for forståelse af beredskaberne ved CBRNE-hændelser Viden om natur- eller menneskeskabte epidemier og pandemier Beredskab 3 afhjælpende indsats 13

14 Viden om CBRNE-ekspertberedskabernes koordinerende og rådgivende rolle ved kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive (CBRNE)- hændelser Viden om beskyttelse af personer og miljø samt indsats i forbindelse med uheld med farlige kemiske stoffer og produkter samt biologisk, radiologisk og nukleart materiale Færdigheder til at søge og anvende informationer, som er relevant for CBRNEhændelser Organisation og Ledelse Viden om organisationsformer, organisationsdesign, arbejdsdeling og koordinering Viden om motivationsteorier Viden om kommunikationsteorier og forskellige typer af kommunikation Viden om organisationskultur, herunder faktorer som påvirker kulturen Viden om forskellige ledelses- og samarbejdsteorier Viden om organisatoriske fortællingers betydning for ledelsens, medarbejdernes og organisationens identitet Viden om taksonomiske niveauer Viden om refleksion, herunder refleksions betydning for individuelle og kollektive læreprocesser Færdigheder til at kunne benytte teori i relation til at analysere rammer og muligheder for ledelsesrummet Færdigheder til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige initiativer til motivation af medarbejdere Færdigheder til at kunne gennemføre en grundlæggende kulturanalyse Færdigheder til at kunne analysere beredskabsorganisationens forskellige former for kommunikation Færdigheder til at kunne analysere taksonomiske- og refleksionsniveauer i relation til egne og andres skriftlige produktioner Kompetencer til at vurdere beredskabsprofessionens organisation og ledelse samt operative praksis Kompetencer til at vurdere egen læring i relation til beredskabsprofessionens organisation og ledelse. Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 3.3 Tredje. semester: Forebyggelse, beredskab og risikohåndtering i en international kontekst Indhold Semesters kompetenceprofil er bygget op omkring en kombination af politologiske, juridiske og beredskabsfaglige fagelementer i forhold til en international kontekst. Fokus i semesteret er i særligt rettet mod de koordinerende, etiske og analysemæssige opgaver, 14

15 som den enkelte Katastrofe- og risikomanager kan varetage i forbindelse med gennemførelsen af internationale projekter. På semesteret får den studerende mulighed for at arbejde indgående med teorier og metoder knyttet til forebyggelse, beredskab og risikohåndtering. Der arbejdes gennem semestret med at udvide den studerendes forståelse af sammenhængen mellem problemstilling, videnskabelige metoder, herunder undersøgelsesdesign samt projektgennemførelse. Læringsudbytter Beredskab 1 aktører, mandater og faglige standarder Viden om humanitære principper, certificeringer, standarder og rettigheder i forhold til de centrale humanitære aktører herunder de enkelte indsatsområder og mandater. Viden om koordination mellem lokale og nationale myndigheder og internationale aktører i nødhjælpssituationer samt forskellige perspektiver af interkulturel ledelse/samarbejde samt det juriske grundlag for handling Viden om etik, herunder pligtetik og konsekvensetik Beredskab 2 beredskabsplanlægning Viden om operativ og politisk praksis og faser i disaster cycle management Viden om social - og kulturel forståelse i relation til internationale og flerkulturelle sammenhænge, kontekst og hændelsestyper/forløb. Viden om behovs- og risikoanalyser i relation til design og implementering af internationale humanitære projekter og indsatser Færdigheder til anvende viden om kultur og etik i en international og flerkulturel sammenhæng. Kompetence til at kunne vurdere etiske spørgsmål i forhold til egen profession samt i samarbejdsrelationer med andre professioner. Kompetence til at kunne vurdere projekter ud fra humanitære og etiske principper Beredskab 3 afhjælpende indsats Færdigheder til at anvende relevante standarder humanitære principper og rettigheder Færdighed til at inddrage relevante ledelsesmæssige, politiske og etiske overvejelser i henhold til samarbejde og koordineringen i en tværprofessionel international kontekst Beredskab 4 samfundets genopbygning Viden om genopbygning med fokus på hvordan "hændelser" influerer på et samfund på mikro - meso - og makroniveau med udgangspunkt i den enkelte hændelsestype Færdigheder til at anvende de enkelte faser i disaster cycle management på konkrete cases Organisation og ledelse 15

16 Viden om projektledelse og projektstyring i nationale og internationale projekter. Færdigheder til at udarbejde en projektplan, der gør det muligt at bedrive projektledelse. Kompetencer til at vurdere de enkelte komponenter i en projektplan, herunder vurdere muligheder og begrænsninger i de enkelte projektledelsesværktøjer. Professionsrelevante metoder Viden om ontologi, epistemologi og metodologi i forhold teoretiske perspektiver knyttet til forebyggelse, beredskab, katastrofe- og risikomanagement. Færdigheder i at udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster, teorier og forskningsresultater i relation til forebyggelse, beredskab, katastrofe- og risikomanagement. Færdigheder i at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser Færdigheder i at formidle en problemstilling knyttet til forebyggelse, beredskab, katastrofe- og risikomanagement til en afgrænset målgruppe. Kompetence til på et teoretisk og metodisk grundlag at analysere og formidle en praksisnær problemstilling knyttet til forebyggelse, beredskab, katastrofe- og risikomanagement. Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. Fjerde Semester: Tværkulturelt samarbejde og praksiskendskab Indhold Første del er målrettet praksiskendskab, hvor der afprøves læringsmål i international kontekst. Praktikstederne kan have arbejdsområder i relation til de foregående moduler, dog skal disse relateres til internationale aspekter. Der er ingen teori undervisning, hvorfor samtlige 15 ECTS udgøres af praktikken og selve udprøvningen i prøve a under semester 3. Det primære formål er at afprøve evnen til at anvende teori i relation til den konkrete praktik som de studerende er placeret i. Dette operationaliseres gennem det teori / praksis møde som den studerende får i praktikken og som den studerende skriftligt redegør for i udprøvningen. Det er et mål på modulet at den kvalitative metode undervisning afprøves i praksis, - og at dette synliggøres i udprøvningen. I valgfagsdelen indgår det tværprofessionelle forløb på Metropol. Formålet med det tværprofessionelle forløb er at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. Læringsudbytter Praktik: Internationalt samarbejde og praksiskendskab 16

17 Viden om praktikstedets organisationsopbygning, problemstillinger og barrierer i forhold til koordinationen med lokale myndigheder, statslige eller andre institutioner Viden om ledelsesmæssige udfordringer og muligheder i forbindelse med internationalt arbejde inden for katastrofe- og risikomanagerens virkefelt Viden om beredskabsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn, der bør overvejes i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering Færdigheder til at kunne operationalisere relevante teorier fra tidligere moduler i forhold til den praksis der møder de studerende under deres praktikophold Færdigheder til at vurdere de beredskabsfaglige udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med de opgaver den studerendes arbejder med i praktikken og i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering Færdigheder til at kunne anvende kvalitativ empiriindsamling Kompetencer til at vurdere de særlige udfordringer og muligheder, der er i internationalt arbejde og opgavehåndtering i en international kontekst. Kompetencer til med vejledning eller i anden struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer og identificere egne læringsbehov. Valgfag Viden om og forståelse af beredskabsfaglige problemstillinger Færdigheder i at planlægge, udføre, begrunde og formidle beredskabsfaglig praksis Færdigheder i at udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i relation til beredskabsfaglige problemstillinger Kompetencer til at formidle beredskabsfaglige problemstillinger. Tværprofessionelt samarbejde Den studerende kan Viden Reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer. Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende. Vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 17

18 3.4 Mål for læringsudbytter, som er afsluttet efter uddannelsens første to år Viden Den uddannede har viden om 1) nationalt og internationalt katastrofeberedskab, beredskabsfaglig teori og metode i forhold til beredskabsfaglig planlægning og indsats for den bedst mulige beskyttelse af samfundet, dets institutioner og det enkelte individ, 2) relevante naturfaglige, sundhedsfaglige og tekniske områder, herunder teknikker til forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af ulykker og katastrofer, 3) relevante samfundsfaglige områder, herunder grundlæggende viden om samfundsmæssige risici, 4) relevante områder inden for humaniora og psykologi på grundlæggende niveau, herunder kommunikation og formidling, kulturforståelse og konflikthåndtering samt katastrofepsykologi, og 5) centrale dele af lovgrundlaget for erhvervsudøvelsen og kan forstå lovgivningens konsekvenser for praksis. Færdigheder Den uddannede kan 1) på det beredskabsfaglige område varetage og planlægge operativt rettede funktioner samt indgå i arbejde med forebyggelse og begrænsning af ulykker og katastrofer, 2) deltage i beredskabsfaglige planlægnings-, dimensionerings-, udrednings- og udviklingsopgaver, 3) varetage operativ ledelse af mindre teams eller grupper i danske og internationale sammenhænge, 4) vurdere, opstille og vælge forskellige handlinger og løsningsmuligheder i forhold til deres operative effektivitet og under hensyntagen til sikkerheds- og miljømæssige forhold, 5) foretage evaluering og vurdering af beredskabsfaglige indsatser med henblik på kvalitetssikring og udvikling heraf, 6) formidle praksisnære beredskabsfaglige problemstillinger og løsningsmuligheder til foresatte, indsatspersonel, samarbejdspartnere og borgere samt opsøge og vurdere ny viden i relation til det beredskabsfaglige område. Kompetencer Den uddannede kan 1) udvise ansvarlighed og professionalisme i operative funktioner, herunder handle etisk og med konduite i forholdet til mandskab, ofre og pårørende, 2) indgå i et tværfagligt samarbejde på et skadested, i øvelsessammenhæng og i forhold til deltagelse i planlægnings- udrednings- og udviklingsopgaver, 3) på et teoretisk og metodisk grundlag bearbejde og formidle en praksisnær problemstilling samt 4) med vejledning eller i anden struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer og identificere egne læringsbehov. 18

19 3.5 Femte Semester: Risikoledelse i virksomheder og operationel kriseledelse Indhold Semesteret er en kombination af teori og praksis inden for risikoledelse, krisehåndtering og fortsat drift i en national og international kontekst. Semesteret fokuserer på at klæde de studerende på til at lede processer med henblik på at undgå og reducere konsekvenserne af uønskede skader og situationer, håndtere hændelser, begrænse omkostninger og sikre organisationens fortsatte drift. De studerende introduceres til risikoledelse og der linkes til strategisk ledelse. Derudover trænes de studerende til at virke i koordinerende funktioner i krisestyringsstabe. På semestret indgår dilemma- og krisestyringsøvelser, hvor de studerende skal indgå i tværfagligt samarbejde omkring håndtering af uønskede hændelser. Semestret indeholder praksisbesøg i udvalgte virksomheder i den offentlige og private sektor. Læringsudbytter Beredskab 1 aktører, mandater og faglige standarder Viden om aftaler, guidelines og standarder for bilateral, multilateral og international beredskabsfaglig bistand, herunder rednings- og katastrofehjælp Viden om nationale beredskabsaktørers arbejdsmetoder og kultur Viden forvaltningsretlig korrekt sagsbehandling Viden om retskilderne og den juridiske metode Færdigheder til at kunne foretage juridisk korrekt sagsbehandling i forbindelse med offentlig forvaltning inden for det beredskabsfaglige område Beredskab 3 afhjælpende indsats Viden om retningslinjer og procedurer for indsats i forhold til operativ ledelse og etablering af krisestyringsstabe Viden om krisestyringens kerneopgaver, operativ planlægning og ressourcestyring Viden om kommunikation, psykologi og konflikthåndtering i forhold til relevante interessenter Færdigheder til at varetage krisekommunikationen med omverdenen i forbindelse med nationale og internationale indsatser Færdigheder til at udarbejde et fælles situationsbillede i forbindelse med en operativ hændelse Færdigheder til at koordinere tværgående aktiviteter i forbindelse med risikoledelse og krisestyring Færdighed til at samarbejde med nationale beredskabsaktører Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser Risikomanagement Viden om risikoledelse i relation til offentlige og private virksomheder Viden om procedure for opretholdelse af fortsat drift og business continuity Færdigheder til at udarbejde plan for virksomheders fortsatte drift og business continuity Færdighed til at kunne arbejde med risikoledelse i virksomheder 19

20 Kompetence til at kunne deltage i design og implementering af risikoledelse, herunder fortsat drift, i virksomheder Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 3.6 Sjette Semester: Forebyggelse og innovation Indhold Semesteret er en kombination af teori og praksis inden for strategisk forebyggelse og innovation. Semesteret har to overordnede fokuspunkter; strategisk forebyggelse og innovation. Undervisningen i strategiske forebyggelse har fokus på øgning af samfundssikkerhed gennem forebyggelse. Her arbejdes med forebyggelsesteori, kampagnekommunikation og risikokommunikation. Formålet er at gøre de studerende i stand til at skabe adfærdsændringer ved hjælp af forskellige kommunikative metoder. Undervisningen i innovation fokuserer på, hvordan innovation kan bidrage til at udvikle og styrke arbejde med samfundssikkerhed, risikoledelse og beredskab. I modulet indgår en praktikperiode, hvor den studerende får mulighed for at anvende viden og metoder fra undervisningen på en praksisnær problemstilling i en beredskabsfaglig kontekst. Semestret indeholder 16 ECTS praktik. Læringsudbytter Forebyggelse af hændelser, ulykker og katastrofer Viden om forebyggelsesteorier, -strategier og -værktøjer Viden om kampagnekommunikation Viden om risiko- og krisekommunikation Færdigheder i at vælge relevante forebyggelsesstrategier og værktøjer Kompetencer til at planlægge adfærdspåvirkende kampagner Organisation og ledelse Viden om innovations relevans i forbindelse med samfundssikkerhed, risikoledelse og beredskab Viden om innovationstyper og begreber Viden om organiseringer og ledelse af innovative processer Færdighed til at igangsætte og indgå i en innovativ proces Kompetence til at planlægge en innovativ proces Praktik Kompetencer opnået gennem praktikken til at arbejde med strategisk forebyggelse og innovative processer i relation til den beredskabsfaglige profession Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 20

21 3.7 Syvende Semester: Videnskabelig metode, valgfag og bachelorprojekt Indhold Syvende semester har tre delelementer. Del et består af valgfag på 5 ECTS, hvor der kan vælges mellem forskellige udbudte fag, del to består af et obligatorisk metodefag på 5 ETCS og del tre består af professionsbachelorprojektet på 20 ECTS Valgfag Valgfagene er tilrettelagt, så de udbudte temaer/toning afspejler aktuelle tendenser i den beredskabsfaglige profession og tilgodeser muligheder for faglig fordybelse. Toningen kan indeholde uddybning af temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen eller være supplerende i forhold hertil. Metodedel Den obligatoriske metodedel på 5 ECTS har til formål, at de studerende tilegner sig færdigheder der understøtter en selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af beredskabsfaglige undersøgelser gennem anvendelse af udvalgte akademiske fremgangsmåder og videnskabsteori. Læringsudbytter Valgfag Viden om og forståelse af beredskabsfaglige problemstillinger Færdigheder i at planlægge, udføre, begrunde og formidle beredskabsfaglig praksis Færdigheder i at udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i relation til beredskabsfaglige problemstillinger Kompetencer til at formidle beredskabsfaglige problemstillinger. Teori og metode Viden om kvantitative og kvalitative metoders sammenhæng med teori og analyse i relation til projekter Viden om videnskabsteori, videnskabelig argumentation, herunder kvalitetsvurdering og troværdighed Færdigheder til på et grundlæggende niveau at reflektere over metodiske valg ud fra et videnskabsteoretisk udgangspunkt. Færdigheder til selvstændigt at tilrettelægge en praksisnær undersøgelse inden for det beredskabsfaglige område, herunder færdigheder til at udvælge en metodisk og videnskabsteoretisk ramme herfor. Kompetencer til selvstændigt at opsøge, tilegne sig, kritisk vurdere og anvende ny viden i relation til den beredskabsfaglige profession. Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. 21

22 3.8 Professionsbachelorprojektet Krav til professionsbachelorprojekt 2 Professionsbachelorprojektet omfatter det afsluttende eksamensprojekt. I bachelorprojektet på katastrofe- og risikomanageruddannelse indgår 5 praktiske ECTS. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og projektet skal udarbejdes i grupper af mindst 2 personer og kan være mono- eller tværfagligt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med et selvvalgt faglig problemorienteret projekt med afsæt i praksis og med inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af den beredskabsfaglige professions virkefelt og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelaterede forskningsarbejde med anvendelse af relevant videnskabelig metode og litteratur Professionsbachelorprojekt på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Metropol, skal indeholde følgende: Bachelorprojektet skal dokumentere den studerende evne til at arbejde med en faglig relevant problemstilling med inddragelse af relevant teori, metode og videnskabsteori. Der er krav om indsamling af egne empiriske data Projektet skal indeholde en empirisk analyse, der samler projektets metode, teori og empiri i relation til at belyse problemstillingen. Der er krav om en konklusion, der opsamler projektets argumenter og besvarer problemformuleringen. Der er krav om en litteraturliste, der afspejler, at den studerende har et godt kendskab til det valgte fagfelt og har søgt litteratur om emnet, teorierne og allerede eksisterende undersøgelser på området (originalt arbejde). Herudover skal projektet give mulighed for at vurdere den studerendes evne til at arbejde selvstændigt, argumentere for projektets valg og undersøge et problem. Projektrapporten skal have et omfang svarende til: Min. 30 og max. 40 normalsider for en studerende Min. 40 og max. 50 normalsider for to studerende Min. 50 og max 60 normalsider for tre studerende Min. 60 og max 70 normalsider for fire studerende 2 Nogle forhold vedr. Bachelorprojektet beskrives i uddannelsen]s Fællesdel, Bilag [x], og fremgår i dette afsnit. 22

23 Forudsætning for at gå til prøve Studieaktivitetskrav, der er forudsætninger for at gå til prøve fastsættes i semesterbeskrivelsen. Prøven kan tidligst finde sted, når alle uddannelsens øvrige prøver, herunder prøver i praktik, er bestået. 4.0 Praktik i uddannelsen Læringsmålene for praktikken på uddannelsen er beskrevet ifm. det semester, hvor praktikken indgår. 4.1 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og praktiksteder Uddannelsesinstitutionen og praktikstederne samarbejder omkring rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Dette skal ske i overensstemmelse med den viden og de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå i uddannelsen. Der indgås aftaler om: antallet af praktikpladser opnåelse af målsætningerne for den læring, der foregår på praktikstedet samarbejde mellem den studerende, praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen, procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den læring, der er fundet sted i praktikforløbet Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer: mellem ledelsen af uddannelsesinstitutionen og ledelsen på praktikstederne med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle uddannelsens indhold samt de indgåede aftaler mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstederne. I dette samarbejde indgår ligeledes en løbende proces med evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen. mellem undervisere på uddannelsesinstitutionen og praktikvejledere fra praktikstedet med henblik på, at nyeste viden om centrale tendenser i professionen, forskning og pædagogik inddrages i den teoretiske og praktiske undervisning samt i udviklingsprojekter. mellem den studerende, praktiskvejlederen og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med henblik på, at den enkelte studerendes praktikforløb skal leve op til uddannelsen og modulets læringsmål. 4.2 Kriterier for godkendelse af praktiksteder Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for beredskabsområdet eller et tilsvarende område med et beredskabsfagligt arbejdsfelt, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt til at have ansvar for praktikundervisning af studerende. Praktikstedets ledelse er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår for den læring, der foregår i praktikperioden. 23

24 I vurderingen af, om et praktiksted kan godkendes, indgår følgende: at der er tilknyttet praktikvejledere, der er beredskabsprofessionelle at praktikstedet vil kunne hjælpe de studerende til at kunne opfylde de læringsmål, der er gældende for det pågældende modul at der på praktikstedet er afsat ressourcer til vejledning og til at hjælpe den studerende til at opnå relevante læringsmål Grundlaget for godkendelse af praktikstederne er en kontrakt, der i fællesskab udarbejdes af uddannelsesinstitutionen og praktikstedet på baggrund af et oplæg, som er lavet af uddannelsesinstitutionen. Godkendelse af et praktiksted gælder for tre år med en gensidig opsigelsesfrist på et år. Godkendelsen er skriftlig. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for den studerendes læring i praktikforløbet og modtagelsen af nye studerende, skal praktikstedet orientere uddannelsesinstitutionen herom. 5.0 Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere både selvstændigt som katastrofe- og risikomanager og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevner, evner til refleksion og faglig fornyelse. Dette sker i samspil med undervisere, praktikvejledere og medstuderende og kræver aktiv deltagelse fra den studerende. En udforskende indstilling til beredskab, beredskabets andel og vigtighed i samfundet samt i relation til andre arbejdsområder er gennemgående. Denne indstilling bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression og giver den studerende mulighed for at kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden. Progressionen afspejler sig i modulernes læringsudbytte. Undervisnings- og arbejdsformer understøtter det faglige indhold og de læringsmål, der er opstillet for det enkelte modul. Variation i arbejdsformer, øvelser på de praktiske uddannelsessteder og på uddannelsesinstitutionen samt brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagområder og mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme innovative kompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. Variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil. 5.1 Den teoretiske undervisning De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og de kompetencer den studerende skal udvikle. 24

25 Undervisnings- og arbejdsformerne omfatter en bred vifte af aktiviteter, som kan variere mellem: Forelæsninger, foredrag, workshops og temadage. Holdbaseret undervisning, som kan rumme: studenteroplæg, teoretiske øvelser og opgaver, praktiske øvelser, dialogbaseret undervisning, problembaseret undervisning, casebaseret undervisning, samt projektorganiseret undervisning med variation i fremstilling og formidling af arbejdets resultat og produkt. Vejledning, som foregår i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver herunder i tilknytning til projektarbejde. Brug af forskellige former for computermedieret og virtuel læring. Læsegrupper og studiekredse. 5.2 Den praktiske undervisning En del af uddannelsen foregår på praktiksteder, der har relation til den beredskabsfaglige praksis i en dansk og international kontekst. Læring på praktikstedet foregår i form af deltagelse i praktikstedets arbejdsområder og projekter, supervision fra aktører på praktikstedet samt opgaver, der stilles af praktikstedet og af uddannelsesinstitutionen. De læringsforløb de studerende skal igennem i forbindelse med praktikken tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen for derigennem at sikre, at den studerende kommer gennem modulernes læringsmål. 5.3 Informationsteknologi (IT) Gennem uddannelsen arbejdes der med IT, dels som redskab til læring, dels som genstand for læring. Som redskab i undervisningen medvirker integrering af IT til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. 5.4 Faglig vejledning Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt understøtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning har til formål at støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, praktisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m. 5.5 Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til 25

26 egen læring og trivsel. Studievejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med: studiestart og uddannelsens første moduler, sammenhæng mellem praktisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster studie- og arbejdsvaner, overblik og optimal udnyttelse af tiden Formålet med studievejledning er: at give saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold. at informere og vejlede om optagelse, studiestart, gennemførelse af studiet og karriereplanlægning. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring, studiekrav og gennemførelse. Herunder indgår at hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som praktiske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper. Studievejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge muligheden for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som praktisk undervisning. Karriereplanlægning er rettet mod tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationalt udvekslingsophold. 5.6 Undervisningsplaner Undervisningen og bedømmelsen inden for et semester tilrettelægges på grundlag af studieordningens semesterbeskrivelser og en generel undervisningsplan, der beskriver undervisningsforløbet på henholdsvis uddannelsesinstitutionen og det konkrete praktiksted. Undervisningsplanen indeholder information om tidspunkter for undervisning og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse. Uddannelsen anvender Metropols intranet til at kommunikere om undervisningens tilrettelæggelse. 5.7 Retningslinjer for differentiering af undervisningen på katastroferisikomanageruddannelsen På uddannelsen differentieres undervisningen med udgangspunkt i at variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil. 26

27 5.8 Studieaktivitet på katastrofe- og risikomanageruddannelsen En studerende på katastrofe- og risikomanageruddannelsen anses for studieaktiv så længe studieaktivitetskravene på uddannelsen er opfyldt, jf. beskrivelsen af semestrene i kapitel 2. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af uddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen En studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studieaktivitet på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 5.9 Studieaktivitetsmodellen Professionshøjskolerne har på landsplan udviklet en fælles model for præsentation af en professionsbacheloruddannelses samlede studieaktiviteter. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de studerende. Modellen skal gøre det tydeligt for den studerende, hvilke mangeartede typer af studieaktiviteter der er knyttet til uddannelsen, og hvilke krav det samtidig stiller til den studerendes arbejdsindsats. Den aktuelle studieaktivitetsmodel for katastrofe- og risikomanageruddannelsen findes på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol 3. Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på katastrofe- og risikomanageruddannelsen foregår på dansk, norsk, svensk og engelsk. Som en del af uddannelsen vil der imidlertid forekomme tekster på norsk, svensk og engelsk. Læsning af teksterne kræver C-niveau af engelsk og A-niveau af dansk. 6.0 Internationalisering Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for katastrofe- og risikomanagerens virksomhedsområde i en globaliseret verden. 3 Studieaktivitetsmodellen på Metropols uddannelser: 27

28 Uddannelsen sigter derfor imod, at de studerende opnår faglig viden på internationalt plan samt interkulturelle og internationale kompetencer. Disse kompetencer forudsætter viden om og respekt for andre kulturer, evne til at reflektere over egne kulturelle værdier, samt en forståelse for, hvordan disse værdier kan influere på den beredskabsfaglige praksis. Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning på tværs af uddannelser inden for beredskabet nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Den studerende har mulighed for at tage dele af den teoretiske og praktiske uddannelse i udlandet. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis betingelserne herfor, er til stede, give tilsagn om forhåndsmerit. Uddannelsesinstitutionen indgår aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende. Aftalerne, ansøgningsprocedure, godkendelse samt økonomiske støttemuligheder er beskrevet på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Læs om øvrige forhold omkring internationalisering på Metropols hjemmeside Prøver på katastrofe- og risikomanageruddannelsen Bedømmelsen kan være en ekstern eller en intern prøve. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet. Interne prøver bedømmes af mindst en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås, at fx aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af evt. deltagelsespligt i den teoretiske og i den praktiske undervisning er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Prøveforudsætningerne er nærmere bestemt i beskrivelsen af de enkelte semestre (tillæg til studieordningen) I de praktiske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle praktikstudieplan. 7.1 Retningslinjer for bedømmelse Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. 4 Om internationalisering og udenlandsophold se: 28

29 Begyndelse på et modul er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Den studerende skal inden udgangen af det andet studieår efter studiestart have bestået den eller de prøver, der ligger i studiets første år, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. 7.2 Særlige prøvevilkår Studerende, der opfylder betingelserne herfor, kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Generelle krav til skriftlige prøver og projekter på Metropol er at finde dels på Metropols intranet, Intrapol 5, samt dels i de enkelte semesterbeskrivelser og eksamensbeskrivelser for de enkelte uddannelser. 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov 9.1 Merit 6 Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret for de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for. Fritagelse sker på baggrund af uddannelsesinstitutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen Forhold vedr. merit beskrives i uddannelsen]s Fællesdel, Bilag [x], og fremgår i dette afsnit. 29

30 Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende. Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen. 9.2 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra studieordningens bestemmelser, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, og i det omfang Undervisningsministeriets bekendtgørelser og vejledninger giver mulighed for det. Der henvises her særligt til eksamensbekendtgørelsens 4 stk.3, hvoraf det fremgår, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 9.3 Generelle forhold Generelle forhold omkring studieskift, overflytning og orlov er at finde på Metropols hjemmeside Ikrafttrædelse og overgangsordninger 10.1 Ikrafttrædelse Nærværende studieordning træder i kraft fra studieåret Tidligere fastsatte studieordninger for katastrofe- og risikomanageruddannelsen ophæves Overgangsordninger For studerende, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af nærværende studieordning, var omfattet af tidligere studieordning for katastrofe- og risikomanageruddannelsen gælder, at disse kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i den tidligere gældende studieordning indtil udgangen af studieåret Herefter kan uddannelsen alene færdiggøres efter nærværende studieordning. De igangværende hold overgår, af hensyn til praktikmængden og placeringen af det fælles tværprofessionelle forløb til ny studieordning på følgende tidspunkter: KAT2014E: færdiggør uddannelsen på tidligere studieordning KAT2015F: færdiggør uddannelsen på tidligere studieordning KAT2015E: overgår til denne studieordning i sommeren 2017 KAT2016F: overgår til denne studieordning i vinteren 2018 KAT2016E: overgår til denne studieordning i sommeren 2018 KAT2017F: overgår til denne studieordning i vinteren

31 For KAT2015E, KAT2016F og KAT2016E vil der være en overgangsordning ift. projektledelse- og metodeundervisningen. Denne kan omfatte obligatorisk undervisning i stedet for valgfag. For KAT2017F vil der være en overgangsordning ift. metodeundervisningen. Denne kan omfatte obligatorisk undervisning i stedet for valgfag Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i de til enhver tid gældende af nedenstående bekendtgørelser: - Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr af 30/06/2016 Link - Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (BEK nr 247 af 15/03/2017) Link - Bekendtgørelse nr /12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelse) Link - Bekendtgørelse nr /03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Link - Lov om professionshøjskoler nr /08/2014 Link 12.0 Bilag Bilag 1 31