Hæftet er skrevet, så den primært henvender sig til lærer, UU-vejledere og lederne.

Transkript

1

2 Formål Formålet med dette hæfte er at give overblik over, hvem der tager sig af de enkelte områder i forbindelse med elevernes videre forløb efter endt grundskoleforløb, herunder bl.a. udfordre de unges uddannelsesvalg, Uddannelse og undervisning, uddannelsesparathedsvurdering, ikke uddannelsesparate, tilmelding til en ungdomsuddannelse, m.m. Hæftet er skrevet, så den primært henvender sig til lærer, UU-vejledere og lederne. Lovgivningen ændrer sig løbende på området, derfor er denne udgave foreløbig gældende for skoleåret 2017/2018. Indholdsfortegnelse Formålet Uddannelsesparathed Arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Vurderingsområder Procesplan for UPV på 8. årgang Uddannelsesparathed for 8. årgang: Notatpapir til 1. vurdering og 2. vurdering Inspiration: Aktivitetsplan for 8. årgang Arbejdet med Uddannelsesparathedsvurdering i 9. / 10. årgang Procesplan for UPV på 9. årgang Uddannelsesparathed for 9. årgang: Notatpapir til vurderingerne Inspiration: Aktivitetsplan for 9. årgang Procesplan for UPV på 10. årgang Uddannelse og Årsplan for fælles opgaver for vejledning - Uddannelse og 8. årgang Inspiration til UU-vejledning i 9. klasse Undervisning og læseplan for emnet Uddannelse og Rammesætning for emnet uddannelse og Trinforløb, kompetenceområder, omsætning til læringsmål... 17

3 1. Uddannelsesparathed Kapitel 1 handler om, hvordan uddannelsesparathedsvurderingen skal forstås og udarbejdes på 8., 9. og 10. årgang, og hvilke roller de forskellige aktører har i dette arbejde. Der er også en lse af, hvad der skal ske, hvis en elev bliver erklæret ikke uddannelsesparat. 1.1 Arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse I 8. klasse skal alle elevers uddannelsesparathed vurderes 1 (forkortes UPV) i forbindelse med den første karaktergivning i 8. klasse 2. Denne vurdering sker med udgangspunkt i skolens fag herunder undervisningen i Uddannelse og, elevens personlige forudsætninger, det sociale liv i og uden for skolen samt de løbende elevsamtaler. Formålet er at målrette vejledningsindsatsen til elever med behov for det. Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser: 1) en faglig vurdering af eleven Når elevens 8. klasses karaktergennemsnit er over 4, er eleven uddannelsesparat. Er karaktergennemsnittet under 4, gives individuel vejledning fra UU med henblik på at blive uddannelsesparat. Der foretages også en vurdering, hvis skolens leder har vurderet, at de sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. 2) en personlig og social vurdering af eleven - i tvivlstilfælde kan UU-vejlederen inddrages Personlige forudsætninger kan være Kender eleven sine evner, styrkesider, svagheder og er realistisk i forhold til sine uddannelsesmuligheder? Er eleven motiveret, engageret og viser lyst til at lære? Er eleven stabil i fremmøde, passer sine lektier og afleverer opgaver? Tager eleven positive initiativer både på egne og andres vegne? Mestrer eleven sit helbred? Sociale forudsætninger kan være Trives eleven i fællesskaber? Kan eleven samarbejde med andre om opgaver? Har eleven opbakning fra hjemmet i forhold til skolearbejdet? Overholder eleven aftaler? Har eleven kompetencer til konflikthåndtering? Er eleven klar til at omstille sig til nye fællesskaber, lærere, elever og andre måder at blive undervist på? Når et lærerteam vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat (IUP), er det lærerteamets opgave i samarbejde med UU-vejlederen at tilbyde en særlig skolemæssig og vejledningsindsats. Eleverne revurderes omkring 1. juni i forbindelse med årskaraktererne Folkeskoleloven 13, stk. 6: Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin.

4 1.1.1 Vurderingsområder Motivation Ansvarlighed Selvstændighed Mødestabilitet Mod Mening Muligheder Konflikthåndtering Valgkomptence Engagement Respekt Samarbejdsevne

5 1.1.2 Procesplan for UPV på 8. årgang uu Aktivitet Form Ansvarlig Dato Step 1 Elever og forældre orienteres om UPV Orienteringsmøde for forældre og elever samt informationsskrivelse August Step 2 Elevernes uddannelsesønsker efter folkeskolen afdækkes I klasserne Skema på intra Kollektivvejledning Lærerteam September - oktober Step 3 Elevernes aktuelle uddannelsesparathed vurderes Skema på intra Lærerteam Ledelsesrepr. UU-vejleder Oktober - november Step 4 Step 5 UPV gennemgås med eleven Forældre orienteres om uddannelsesparathed Individuel samtale Skriftlig orientering Ledelsesrepr. * Forældre Ledelsesrepr. * November - december November - december Step 6 Step 7 UPV føres ind på Forslag til konkrete indsatser/handlinger drøftes/koordineres Digital registrering Kontoret Senest 1. december Møde Ledelsesrepr. November - december januar Step 8 Forældre orienteres og inddrages ift konkrete indsatser Samtale eller skriftlig orientering * Ledelsesrepr. * November december - januar Step 9 Aftaler vedr. indsatser føres ind i elevplaner Skema på intra Lærerteamet November - december Step 10 Opfølgningssamtaler Individuel elevsamtale Elev Step 11 Statussamtale Individuel elevsamtale Elev Ledesesrepr. December Januar Step 12 Ny UPV Digital registrering Lærerteam Maj - juni Formelt: UU-vejleder og ledelsesrepræsentant deltager hos de elever, som aktuelt ikke vurderes uddannelsesparate I praksis: UU-vejleder drøfter med en ledelsesrep. skal deltage, eller om vedkommende kan nøjes med en orientering.

6 Uddannelsesparathed for 8. årgang: Notatpapir til 1. vurdering og 2. vurdering Navn Cpr. nr. Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer Dato Udd. ønske Indsats Ansvarlig > 4 (karaktérgns.) Ansvarlighed Motivation Selvstændighed Mødestabilitet Valgkompetence Helbred Engagement Digitale kompetencer Innovation Kreativitet Konflikthåndtering Respekt Samarbejdsevne Opbakning fra hjem Trivsel i fællesskabet Omstillingsparat

7 og mødes og og forældre Lærer og UUvejl Inspiration: Aktivitetsplan for 8. årgang Afdelingslederen i udskolingen er kontaktperson til UU vejlederen. Skolen sørger for, at UU får adgang til elevplaner for ikke uddannelsesparate. Vedr. standpunktskarakterer & uddannelsesparathedsvurdering: o Senest d. 1. november har lærerne på 8. årgang givet standpunktskarakter, o I november taler lærer og UU sammen om uddannelsesparathedsvurderingen. o Slut november orienteres elever og forældre om vurderingen. Juni i 7. kl August Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts Apr. Maj Juni Planlægnings- Drøftelse møde af UPV. årgangsteamet og UU-besøger klassen Undervisning i Uddannelse og. Individuelle udviklingsplaner for IUP. Uddannelse og, der forbereder eleverne til introkurser. Uddannelse og, der forbereder eleverne til introkurser. Evaluering og efterbehandling af introkurset. Om nødvendigt indkalder lærer til møde omkring UPV. Status på, hvem der er gået fra IUP 3 til UDP 4. Planlægning af skoleåret i overskrifter ift. Uddannelse og. UU- Sydfyn UU-Sydfyn Fælles forældremøder i klynger. Intro til uddannelse. UU Sydfyn koordinerer besøgsrunde i uge 8 13 Ansvar for initiativ: UU-vejleder UU-Sydfyn 3 Ikke UDdannelsesParat forkortet ikke-udp 4 UDdannelsesParat forkortet UDP 7

8 1.2 Arbejdet med Uddannelsesparathedsvurdering i 9. / 10. årgang Hvis eleven blev vurderet uddannelsesparat ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse, og der ikke er sket ændringer, bliver hun/han anset for at være parat til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Der gennemføres UPV, hvis eleven var ikke uddannelsesparat i 8. klasse eller det faglige niveau er faldet. Uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse bliver foretaget i forhold til den type ungdomsuddannelse, som den unge ønsker at fortsætte på efter skolen. Ønsker eleven en erhvervsuddannelse, foretages vurderingen i forhold til erhvervsuddannelse. Ønsker eleven en gymnasial uddannelse, foretages vurderingen i forhold til de gymnasiale uddannelser. Har eleven både erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse blandt sine uddannelsesønsker, bliver vurderingen foretaget i forhold til begge disse typer af ungdomsuddannelser. For elever, der søger en erhvervsuddannelse, skal eleven have mindst 2.0 i gennemsnit af standspunktskarakterne i hvert af fagene dansk og matematik, for at opfylde de faglige krav til at være uddannelsesparat. For elever, der søger en gymnasial uddannelse, foretages en konkret vurdering af elevens faglige niveau, hvis det er faldet i forhold til niveauet i 8. klasse. For elever der vil på HF efter 9. eller 10. klasse skal eleven have et gennemsnit på karakteren 5 Elever, der ønsker gymnasiet efter 10. klasse skal vurderes efter de nye optagelseskriterier Der foretages endvidere en ny vurdering, hvis skolen har vurderet: At de sociale og/eller de personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Hvis eleven blev vurderet ikke uddannelsesparat af UU-vejlederen i 8. klasse, skal UU-vejlederen foretage en ny uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. Selvom vurderingen var ikke uddannelsesparat i 8. klasse, kan eleven godt være blevet parat til en ungdomsuddannelse nu, hvis de ovenfor nævnet kriterier er opfyldt uddannelseforaeldre/uddannelsesparathedsvurdering-i-9-og-10-klasse 8

9 1.2.1 Procesplan for UPV på 9. årgang, herunder vejledning Step 1 Aktiviteter Form Ansvarlig Dato Koordinerende opstartsmøde skole og UU om plan for året og opgavefordeling. Arbejdsmøde Leder UU Juni - august Step 2 Samarbejdsmøde med klasseteam. Elevgennemgang. Opmærksomhedspunkter. Arbejdsmøde Leder Juni - august Obligatorisk brobygning for IUP Step 3 Forældremøde, orientering om upv Forældremøde Forældre Efterår (Uge 44 46) Step 4 i klassen. Undervisning og kollektiv vejledning Eleverne August - September - oktober Step 5 Uddannelsesparatheds- Vurdering vurdering. Alle elever vurderes i forhold til deres uddannelsesønsker. Elever/ forældre Efter første karaktergivning og senest den 1. dec. Step 6 Individuelle samtaler med IUP og udfyldelse af de endelige uddannelsesplaner og evt. handleplaner. Undervisning og dialog eller vejledning af enkelte elever, UU-vejl, Elever Forældre December - januar Step 7 Step 8 Step 9 Samtalerunde med de IUP. Orientering i klassen om ansøgninger Samtaler Optagelse.dk Indtastning Elever og forældre Særlige indsatser for de ikke uddannelsesparate Forskellige vejledningsaktiviteter Januar - februar Februar Deadline 1. marts Løbende 9

10 1.2.2 Uddannelsesparathed for 9. årgang: Notatpapir til vurderingerne Navn Cpr. nr. Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer Dato Udd. ønske Indsats Ansvarlig > 4 (karaktérgns.) Ansvarlighed Motivation Selvstændighed Mødestabilitet Valgkompetence Helbred Engagement Digitale kompetencer Innovation Kreativitet Konflikthåndtering Respekt Samarbejdsevne Opbakning fra hjem Trivsel i fællesskabet Omstillingsparat 10

11 1.2.3 Inspiration: Aktivitetsplan for 9. årgang og årgangsteam Juni og august September Forventningsafklaring. Generel orientering om kollektiv vejledning og Uddannelse og. Okt., nov. og dec. Januar Marts og april/maj Karaktergivning og Planlægning af året. UPV Liste med IUP inden 1. dec. Arbejde med at blive UDP. Revurdering af IUP., forældre og unge Lærer og UUvejl. Præsentation af aktiviteter i året på forældremøde. Kollektiv vejledning Uddannelsessteder UU og Skole og Ledelsesrep. Virksomheder, elever, forældre Obl. brobygning og evt. praktik. Fælles forældremøde Åben virksomhed (ikke fastlagt endnu) Samtalerunde med IUP. Samtalerunde med de elever, der skifter valg. 11

12 1.2.4 Procesplan for UPV på 10. årgang Step 1 Step 2 Step 3 Step 4 Aktiviteter Form Ansvarlig Dato Koordinerende opstartsmøde skole og UU om plan for året og opgavefordeling. Opgaver: - Elevgennemgang - Opmærksomhedspunkter - Obligatorisk brobygning. Arbejdsmøde Store fælles forældremøde med Forældremøde deltagelse af UU-vejleder. Præsentation af vejledningsaktiviteter og information om obligatorisk brobygning, mulighed for praktik og optagelse.dk i klassen. Gennemgang af procedurer ift brobygning. Undervisning og kollektiv vejledning Kontaktlærer Leder Ledelsesrep. Forældre Elever Juni - august Oktober - november August - september Step 5 Uddannelsesparatheds- Vurdering vurdering. Alle elever vurderes i forhold til deres uddannelsesønske. Elever/ forældrene Efter første karaktergivning og senest den 1. dec. Step 6 Individuelle samtaler med IUP unge og udfyldelse af endelige uddannelsesplaner og evt handleplaner. Undervisning og dialog eller vejledning af enkeltelever. Step 7 OSO-opgave Bistå med inspiration, UG.dk og e-vejledning. Særlig fokus på IUP Kontaktlærer Elever Kontaktlærer Elever Oktober - februar Oktober - februar Step 8 Samtalerunde med de ikke uddannelsesparate. Samtaler og Januar - februar Step 9 Step10 Optagelse.dk UU gennemgår procedure i klassen Særlige indsatser for de ikke uddannelsesparate. Indtastning Forskellige aktiviteter. F.eks. praktik, uddannelsesbesøg, udvælgelse af mentorelever Den unge og forældrene Forældre Elever Februar Deadline 1. marts Hele året 12

13 2. Uddannelse og I første del af Kapitel 2 s forskellen på kollektiv vejledning og Uddannelse og. Dette skal være med til at tydeliggøre de forskellige aktøres ansvarsområder på området. Senere i kapitlet bliver læseplanen for Uddannelse og præsenteret, som er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklassen til 9. klasse. 2.1 Hvad er forskellen på kollektiv vejledning og Uddannelse og? Kollektiv vejledning forstås som en formidlingsorienteret aktivitet. Målet er at opnå en udviklingsorienteret vejledningsforståelse, der opbygger valg- og handlekompetence. Ifølge vejledningsloven BEK nr. 840 Stk. 5. I den kollektive vejledning skal indgå: 1. Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf. 2. Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse. 3. Introduktion til at arbejde med uddannelsesguiden (ug.dk) og til evejledningen 4. Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng uddannelser og. Den kollektive vejledning skal gives, så det understøtter progression og differentiering i vejledningsprocessen, og understøtter, at eleven reflekterer over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder. 13

14 2.2 Årsplan for fælles opgaver for vejledning - Uddannelse og 8. årgang Inspiration: Aktiviteter Tidspunkt Deltagere Planlægningsmøde med lærere Ved hjælp af planlægningsskabelon UPV drøftes - ansvarsfordeling Datoer for aktiviteter fastsættes Forældremøde Leder orienterer om reformen UPV orienterer om kollektiv vejledning, uddannelse og, introuge m. m. Statusmøde Vurdering af uddannelsesparathed på baggrund af karaktergennemsnit. For ikke uddannelsesparate elever laves indsatsplan. Juni - august August - september Oktober - november, lærere, leder Forældre, lærere, leder, Lærere, leder, Skole-hjemsamtaler November - december Lærere, forældre, UU kun ved IUP elever Individuel vejledning af de ikke uddannelsesparate elever (IUP) December - januar IUP elever, lærere, Uddannelse og samt kollektiv vejledning Januar - april Elever, lærere, Introkursus til ugen på uddannelsessteder Januar - april Lærere, Introduktionsuge på uddannelsessteder Januar - april Elever, lærere Evaluering af uddannelsesuge Lærer og elever laver skriftlig evaluering Kollektivvejledning Individuel vejledning af IUP-elever Revurdering af IUP-elever maj - juni Januar - april Marts - juni Lærere og IUP elever, lærere, 14

15 2.3 Inspiration til UU-vejledning i 9. klasse Juni - August September Okt. Nov. Dec. Samarbejdsmøde med årgangsteam Planlægning / Elevgennemgang Frivillig brobygning Besøg i klassen Præsentation af vejledningsaktiviteter, herunder vejledningsaktiviteter (kollektivvejledning). Uddannelsesplan og individuelle samtaler for alle elever. Afvikling af frivillig brobygning og erhvervspraktik. Opfølgende samtale med UU og klasselærere om uddannelsesønsker og parathed. Evt. UU deltagelse ved skole/ hjem samtale. Åbent virksomhed Januar Februar Marts April Maj Juni Fyraftensmøde primo januar Fokus på forældrenes opgave i forhold til optagelse.dk 2. runde af individuelle samtaler de uafklarede eller ikke uddannelsesparate Åbent hus arrangementer på uddannelsesstederne Optagelse.dk skal være færdig 1. marts Endelig uddannelsesplan Marts/april arbejde med ikke uddannelsesparate elever(derarbejdes hele året med iup) Tale med elever, der fortryder deres uddannelsesvalg 15

16 2.4 Undervisning og læseplan for emnet Uddannelse og Emnet uddannelse og er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklassen til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklassen - 3. kl., 4-6. kl., og 7-9. klasse. I Uddannelse og skal eleven opnå en høj grad af kendskab til egne interesser, forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og samtidig opnå forståelse for, at uddannelse og livslang læring er et middel til at nå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Emnet skal fortolkes bredt og i et helhedsorienteret perspektiv. Tidligere kunne man regne med, at eleverne havde en basis af fortællinger om arbejdslivet med hjemmefra, men ændringer i familiemønstret, uddannelses- og arbejdslivet, nye medievaner mv. har bevirket, at dette ikke mere er givet. Derfor er det vigtigt, at det hele liv med fokus på uddannelse, og karriere, inddrages i undervisningen og i uddannelses- og erhvervsvejledningen. Emnet er kendetegnet ved anvendelsen af mange aktiviteter uden for skolen, herunder bl.a. studieog virksomhedsbesøg, introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, praktik i virksomheder, kontakt til ungdomsuddannelser, organisationer, brancher mv. Uddannelse og Job er et af folkeskolens tre obligatoriske emner fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Emnet er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, herunder i den understøttende og i den fagopdelte undervisning og som en del af den åbne skole, dvs. inden for den obligatoriske undervisnings timetalsramme. 2.5 Rammesætning for emnet Uddannelse og I Læseplan for emnet Uddannelse og 6 fremgår, at eleverne skal opnå en høj grad af kendskab til egne interesser, forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og samtidig opnå forståelse for, at uddannelse og livslang læring er et middel til at nå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Emnet er kendetegnet ved anvendelsen af mange aktiviteter uden for skolen, herunder bl.a. studieog virksomhedsbesøg, introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, praktik i virksomheder, kontakt til ungdomsuddannelser, organisationer, brancher mv. Det fremgår af både folkeskoleloven 7 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. 8, at undervisningen skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Bekendtgørelse af Lov om Folkeskolen 7, stk. 2: Undervisningen i uddannelse og skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning

17 I Uddannelse og skal eleverne især i udskolingen udfordres på deres uddannelsesvalg. Fokuseringen af emnet sker bl.a. ved, at Ungdommens Uddannelsesvejledning i højere grad samarbejder med lærerne i udskolingen, så den almindelige undervisning og længere skoledag kan spille bedre sammen med de forskellige vejledningsaktiviteter, herunder bl.a. den kollektive vejledning, introduktionskurser til ungdomsuddannelse, brobygning, virksomhedsbesøg mv. Herigennem kan grundlaget for elevernes valgparathed understøttes bedre i den daglige undervisning. Skolen etablerer i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et tæt samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter m.fl. Derudover skal eleverne i særlig grad generelt kunne søge og anvende tilgængelige og relevante vejledningsinformationer og tilbud, herunder it-baserede tilbud. Læringsrummet for uddannelse og skal være præget af: aktualitet, relevans og variation. Elevernes udbytte af undervisningen i Uddannelse og danner endvidere grundlaget for den vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) forestår fra 7. Klasse. Emnet kan tilrettelægges som tematiserede og tværfaglige forløb. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet kan den længere og varierede skoledag anvendes til at arbejde mere systematisk med læringsmålene. 2.6 Trinforløb, kompetenceområder, omsætning til læringsmål Forløbet fra børnehaveklassen til 9. klasse er inddelt i 3 trinforløb: Indskoling Børnehaveklasse til 3. årgang Udskoling årgang Forløbet tager afsæt i følgende kompetenceområder: Kompetenceområde 3. klasse 8. klasse 9. klasse Personlige valg egne drømme og forventninger Fra uddannelse til Arbejdsliv Kilde: 9 forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde og arbejdsformer personlige mål og uddannelse og sammenhæng uddannelse og, arbejdsliv og fritidsliv træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger vurdere uddannelser og erhvervs- og muligheder vurdere egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere 9 På EMU kan der hentes supplerende inspirationer 17

18 Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen r undervisningens progression i fagets trinmål og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Til dette arbejde kan følgende didaktiske model anvendes: Læringsmål Evaluering Undervisningsaktivitet Tegn på læring 18

19 Uddannelse og Færdigheds- og vidensmål: efter 3. klasse Fra uddannelse til Arbejdsliv Kompetenceområde Personlige valg Kompetencemål egne drømme og forventninger forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde og arbejdsformer Faser Færdigheds- og vidensmål Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. udtrykke egne drømme og forestillinger om voksenliv 1. uddannelsesveje for kendte s voksenliv og voksenroller forskellige livsformer livsformer træffe enkle beslutninger Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab indsamle enkle korte og informationer om informationskilder uddannelser lange uddannelser og i om og fra uddannelser eget nærmiljø uddannelse og eget nærmiljø og typer, som uddannelserne kan føre til Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv arbejdsmarkedsforhold roller lønnet og fra eget og funktioner ulønnet nærmiljø på arbejde arbejdsmarkedet 1. skelne typer af arbejde familie-, fritids- og arbejdsliv betydning af at træffe beslutninger uddannelser og livs- og arbejdsformer 19

20 Uddannelse og Færdigheds- og vidensmål: efter 6. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Personlige valg Fra uddannelse til Arbejdsliv personlige mål og uddannelse og sammenhæng uddannelser og, arbejdsliv og fritidsliv Faser Færdigheds- og vidensmål Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. egne ønsker, interesser og mål viden om egne styrkesider og interesser forskellige menneskers karriereforløb variation af karriereforløb vurdere baggrund for valg eleven træffer faktorer, der påvirker deres valg Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab 1. sammenhæng skolegang og senere uddannelse og viden om krav i forskellige uddannelser og søge generel information om uddannelse og metoder til at søge informationer om uddannelse og uddannelser og inden for brancheområder Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv 1. diskutere arbejdsvilkår og arbejdsforhold før og nu viden om regler og vilkår for grupper på arbejdsmarkedet diskutere betydning af et rummeligt arbejdsmarked ligestilling, ligeværd, arbejdsmiljø og arbejdskulturer diskutere familie-, fritids- og arbejdsliv uddannelser, og brancher arbejdsliv og deres betydning for mennesker 20

21 Uddannelse og Færdigheds- og vidensmål: efter 9. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Personlige valg Fra uddannelse til Arbejdsliv træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger vurdere uddannelser og erhvervs- og muligheder vurdere egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. formulere personlige mål for uddannelse, og karriere viden om egne ressourcer, forudsætninger og karriereønsker koble egne mål med uddannelses-, og karrieremuligheder viden om uddannelses-, - og karriereveje i forhold til ønsker og forudsætninger træffe begrundede valg af uddannelse i et - og karriereperspektiv sammenhæng karriereveje, personlige værdier, interesser og færdigheder Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab 1. redegøre for mulige uddannelse og viden om uddannelsesveje og senere muligheder lokalt, nationalt og internationalt vurdere information om uddannelse og viden om kildekritisk informationssøgning om uddannelse og vurdere muligheder i uddannelser, og former for iværksætteri Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv 1. vurdere forhold i arbejdsliv med betydning for valg af uddannelse og viden om rammer, betingelser og muligheder for ansatte, selvstændige og iværksættere vurdere betydning af vilkår og forandringer på arbejdsmarkedet viden om et foranderligt arbejdsmarked vurdere betydningen af livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere indhold og krav i uddannelser og og forudsætninger for iværksætteri livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere 21

22 Færdigheds- og vidensmål: Personlige valg Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse og træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. udtrykke egne drømme og forestillinger om voksenliv voksenliv og voksenroller forskellige livsformer livsformer træffe enkle beslutninger Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. egne ønsker, interesser og mål egne styrkesider og interesser forskellige menneskers karriereforløb variation af karriereforløb vurdere baggrund for valg eleven træffer Mine mål Mine muligheder Mine valg 1. formulere personlige mål for uddannelse, og karriere egne ressourcer, forudsætninger og karriereønsker koble egne mål med uddannelses-, og karrieremuligheder uddannelses-, - og karriereveje i forhold til ønsker og forudsætninger træffe begrundede valg af uddannelse i et - og karriereperspektiv betydning af at træffe beslutninger faktorer, der påvirker deres valg sammenhæng karriereveje, personlige værdier, interesser og færdigheder 22

23 Færdigheds- og vidensmål: Fra uddannelse til Klassetrin Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål forskellige uddannelser og sammenhæng uddannelser og vurdere uddannelser og erhvervs- og muligheder Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab 1. uddannelsesveje for kendte s viden om korte og lange uddannelser og typer, som uddannelserne kan føre til indsamle enkle informationer om uddannelser og i eget nærmiljø viden om informationskilder om uddannelse og uddannelser og fra eget nærmiljø viden om uddannelser og Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab 1. sammenhæng skolegang og senere uddannelse og viden om krav i forskellige uddannelser og søge generel information om uddannelse og viden om metoder til at søge informationer om uddannelse og uddannelser og inden for brancheområder viden om uddannelser, og brancher Fra uddannelse til Information Uddannelse- og kendskab 1. redegøre for mulige uddannelse og viden om uddannelsesveje og senere muligheder lokalt, nationalt og internationalt vurdere information om uddannelse og viden om kildekritisk informationssøgning om uddannelse og vurdere muligheder i uddannelser, og former for iværksætteri viden om indhold og krav i uddannelser og og forudsætninger for iværksætteri 23

24 Færdigheds- og vidensmål: Arbejdsliv Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin forskellige typer arbejde og arbejdsformer, arbejdsliv og fritidsliv vurdere egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv 1. skelne typer af arbejde lønnet og ulønnet arbejde arbejdsmarkedsforhold fra eget nærmiljø roller og funktioner på arbejdsmarkedet familie-, fritids- og arbejdsliv Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv 1. diskutere arbejdsvilkår og arbejdsforhold før og nu regler og vilkår for grupper på arbejdsmarkedet diskutere betydning af et rummeligt arbejdsmarked ligestilling, ligeværd, arbejdsmiljø og arbejdskulturer diskutere familie-, fritids- og arbejdsliv Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv 1. vurdere forhold i arbejdsliv med betydning for valg af uddannelse og rammer, betingelser og muligheder for ansatte, selvstændige og iværksættere vurdere betydning af vilkår og forandringer på arbejdsmarkedet et foranderligt arbejdsmarked vurdere betydningen af livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere livs- og arbejdsformer arbejdsliv og deres betydning for mennesker livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere 24

25 Aftaler x-skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning om arbejdet med det obligatoriske emne: Aftaler skole og erhvervsvirksomhed (Åben skole): Aftaler skole og ungdomsuddannelserne: 25

26 Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Faaborg-Midtfyn Opvækst og Læring Østerågade Broby 26